Dagligt sidder der ca indsatte i de danske fængsler. Alle disse indsatte har pårørende og mange har børn. (SAVN s hjemmeside 20.

Transkript

1 Besøg og kontakt Dagligt sidder der ca indsatte i de danske fængsler. Alle disse indsatte har pårørende og mange har børn. (SAVN s hjemmeside 20. marts 2011) Når man modtager en fængselsdom, straffes familien også. Den tid, der tilbringes i fængslet. er en tid hvor man fysisk er dømt ude af familien. Det giver ofte problemer i forhold til den måde man opfatter sig selv på. Hvis man har børn, er man der ikke i det daglige, og man kan føle sin rolle som far overflødig eller mislykket. På samme måde, er det svært at bevare et forhold til ens kone/kæreste. Hvis man insisterer på at holde kontakten til familien ved lige, er man overladt til breve, besøg i fængslet, udgang og telefonopkald. Men reglerne og mulighederne for den form for kontakt, er strenge, hvilket for eksempel gør enhver form for spontanitet umulig. For eksempel at man kun må foretage et enkelt telefonopkald om ugen. Det værste er absolut at være afskåret fra sine børn. Henning Laustsen, fange, Afdeling 5, Besøg De indsatte har mulighed for at få besøg udenfor arbejdstiden af ca. 2 timers varighed. Besøgstiden er mandag-torsdag , fredag og lørdag, søndag og helligdage Besøgene foregår i et af fængslets 7 besøgslokaler. Værelserne er udstyret med briks, håndvask, stole og borde. Besøgene er normalt ikke overværede af personalet. Den indsatte kan således ugeneret være sammen med den besøgende. Besøg kan nægtes, ligesom besøgene kan overværes af en funktionær, hvis der er en formodning om, at den besøgende vil indsmugle ting til den indsatte. Den indsatte visiteres både før og efter besøget. Kortfattet orientering om Statsfængslet i Horsens. Juli 1990, s. 14) Besøgsafdeling Besøgsafdelingen blev ombygget i Der var 6 besøgslokaler, et toilet, et besøgskontor og et forkontor, hvor personalet sad. De fleste besøg var uden overvågning, men nogle forgik for åben dør eller med en fængselsbetjent i besøgslokalet. Ombudsmanden om besøgsrum Under min samtale med talsmændene blev det fremført, at besøgslokalerne er af dårlig standard. Talsmændene mente bl.a., at væggene mellem besøgslokalerne er for tynde. Ved min besigtigelse af besøgsafdelingen måtte jeg imidlertid konstatere, at der dels var tale om gamle ret tykke vægge, dels at de nyopsatte vægge var isolerede Mit generelle indtryk af afdelingen var, at standarden er god. (Fra ombudsmandens redegørelse om Statsfængslet i Horsens, 1990) Familielivet Både for fanger og pårørende var besøgene var besøgene vigtige for at opretholde kontakten til familien. At se og røre hinanden var med til at holde kontakten. I besøgslokalerne kunne fangerne være sammen med kone, kæreste eller børn, men

2 kun i få timer ad gangen og altid i et lille, lukket rum. Nogle fanger valgte helt besøg fra, fordi: så bliver mit savn til dem større. Besøg Besøgende skulle undersøges i Det Centrale Kriminalregister før de fik besøgstilladelse. Derefter skulle de anmelde besøget og få en tid. Før besøget blev fangen visiteret, og besøgende skulle igennem detektorrummet. De skulle aflevere de ting, der ikke måtte medbringes. Der måtte ikke medtages drikkevarer, men gerne tobak, kage og fastfood. Efter besøget blev fangen igen visiteret. Barn om at besøge far i fængsel (ikke Statsfængslet i Horsens) I dag kan Kristian godt lide at besøge sin far i fængslet, men bare ikke, når det er nogen af de stride, som er på arbejde. Så er det dumt, fordi, jamen så må man få en tegning med ind, og så må man ikke næste gang. Så må man ikke have en gave med ind, og så måtte man alligevel godt have haft noget med, og så er det vildt ærgerligt. Det skifter hele tiden Det sværeste er, at jeg ikke kan spille fodbold med ham. Eller lave noget andet. Når han er i fængslet, kan jeg næsten ikke lave noget med ham. (Citat hentet fra: Scharff Smith og Jakobsen 2010, s. 8-9) Fange om besøg 1992 Jeg vil ikke have mine børn på 20, 18 og 13 eller min nuværende kone til at besøge mig, for jeg tror ikke, det kan lade sig gøre at vedligeholde et familieliv her. En anden ulempe ved deres besøg er også, at så bliver mit savn til dem større. Tommy Pedersen, fange I: Livet bag tremmerne, 1992, s Kærligheden I 1960 erne diskuterede man fangernes seksuelle liv. Fangerne begyndte at kræve et normalt sexliv lige som alle andre. Argumentet var, at de skulle have deres parforhold til at fungere, mens de sad i fængsel. Omvendt mente fængslet, at hvis lokalerne skulle bruges til seksuelt samvær, ville der blive en lovlig lummer stemning. Ved ombygningen i 1971 kom der briks i besøgsrummene. Læse og høre Fangerne kunne komme i kontakt med familien gennem breve og telefon. Fangernes breve skulle gennem censur. To grønne streger betød, at det var godkendt, mens røde streger angav årsagen til, hvorfor brevet var konfiskeret. De konfiskerede breve nåede aldrig frem men havnede i fængslets arkiv. Breve til fangen blev også undersøgt og eventuelt konfiskeret. Tidligere blev brevene læst. Efterhånden kom der telefon på gangen. For de, der ville have en privat samtale, kunne indsmuglede mobiltelefoner være en mulighed. Instruks om post 1946 Post til fanger. Ordre af 1. August For at sikre, at samtlige ind- og udgaaende Breve ikke udleveres eller afsendes uden at være gennemlæst, er der anskaffet Stempler med Teksten (L). Stemplet anbringes af Censorene,på den udgaaende Post paa det Sted, hvor Frimærket skal anbringes, paa den indgaaende Post midt på Kuverten. Det skal ved Udlevering henholdsvis Afsendelse paases, at brevet er forsynet med dette Stempel. Ved Frankering skal iagttages, at Stemplet bliver dækket af Frimærket. (Fra Instruksbog til betjente 1946, Afsnit om Post til fanger)

3 Ordre om brevskrivning og besøg 1947 Brevskrivning. Foruden Receptionsbrev maa Fangen skrive Brev hver 14. Dag og modtage Brev hver Uge. Besøg. Besøg maa modtages én Gang om Maaneden, det første Besøg straks efter, at han er fragaaet Interimskvarteret, hvorigennem alle nyindsatte Fanger som hidtil skal passere. Besøgstiden er ½ Time; hvis flere Besøg sammenlægges, kan Besøgstiden udstrækkes indtil en Time. Inspektionsordre Nr. 4/1947, s. 2. Ensomhed Ensomhed er universel og ensomhed er uden for tid og rum. Ligegyldigt hvem vi er, hvor i verden vi kommer fra, hvor gamle vi er og hvornår vi har levet, eller lever, så føles ensomhed ens. Men af alle ensomheder må fængslets være den ultimative. Her er mennesket dømt ude af os andre, og beviset for ensomheden er så konkret og virkeligt med tykke mure, låste døre, og betjente, der skal sikre og overvåge, at samfundets dom fuldbyrdes. Den form for ensomhed kan næsten bedst beskrives, af dem der har prøvet det. Derfor lader vi først og fremmest fangerne komme til orde: Der er en revne i alting Mandag 26/ Hej min dejlige skat. lige en hilsen fra mine 5,8 m2... Bare for at fortælle dig at jeg savner dig... [navn]... savner dig mere end godt er...og fordi man er afskåret fra alle kommunikations systemer...lige ud over at skrive...så kan alt syntes så langt væk...der er mange gange hvor jeg har et behov...for at lige høre din stemme & hvordan det går lige nu! Og selvom breve er dejlige...så er det indelysendene at de på trods af visse fordele har visse mangler...helt åbenlyse mangler! det er foreksempel mig helt umuligt at vide hvad du laver lige nu og jeg kan heller ikke høre din stemme. Tænk at jeg sidder her & venter på 'Robinson'...så ved jeg at du også ser TV...sagør vi da noget sammen... HA ELSKER DIG...så føler jeg mig lidt tættere på... det er sgu' aligevel længe 4 uger med kun en time om ugen! Sidst blev jeg så ked af det...at sige farvel til dig...der på den store mørke trappe.. og så vide at du var syg..og skulle alene ud i kulden...[ulæseligt]...sån' noget kan bare give mig en stor knude i maven... lang tid efter". Jens Nielsen Jens Nielsen sidder i isolationscelle og skriver brev til mor. Baggrunden er, at han vil dø. Han kan ikke holde livet, fængslet, og hvad det gør ved ham ud mere. Hans måde at begå selvmord på er, at gøre noget der er slemt nok til, at han får en dødsdom og bliver henrettet. Metoden er mordforsøg på fængselsbetjente. Hans begrundelse er, at han er blevet den han er, på grund af de ting samfundet har gjort mod ham. Han har været på opdragelseshjem, som ifølge ham, er værre end fængsler, og han har været i fængsler så lang tid, at han kan mærke, at han er ved at blive vanvittig. Det er hadet til systemerne der har gjort ham til den han er, der holer ham i live. Men han vil dø. Derfor må betjente dø. Efter første mordforsøg og dødsdom, benåder kongen den 24. juli 1885 Jens Nielsen, og den 24. august gennemfører han derfor mordforsøg nummer to. Han kommer i isolation, mens han venter på dommen. Det er her, han skriver til moren og forklarer: Kjære Moder! Hvor tungt det end falder mig at skrive til Dig den (maaske sidste) gang Du er bekendt med, hvad Ende den forrige Sag fik dødsdommen blev mig af

4 Kongen eftergivet, imod at jeg skulle hensættes i Tugthuset på Livstid under streng Bevogtning, det vil sige Enkeltcelle uden nogen som helst Samkvem med andre Fanger og dette skuldes kaldes at være bleven benaadet at idømme mig en Straf som er mange Gange værre end selve Dødsstraffen selv om jeg kunde have haft Haab om ved god Opførsel at være bleven benaadet om en snes aar eller saa vilde jeg være gaaet fra Forstanden, og dette er ikke tom Indbildning, thi det er ikke selve Ensomheden, jeg frygter men det er Følgerne og som jeg allerede i en ikke ringe Grad har begyndt at spore i det jeg hver Nat uafbrudt plages af forskrækkelige Drømme og taabelige Syner under saadanne Omstændigheder vil Døden sandelig være mig en Vinding (Uddrag fra et brev skrevet af fange nr. 45, Jens Nielsen til hans mor den 23. september 1885) Jørgen Jensen om ensomhed "Søndagen 5/ Kære lille Moder. Jeg takker sig saa mange gange for dit kære Brev, du kan tro at det glæder mig meget at høre fra dig, hvis mine søskende forstod hvor meget et Brev betyder for mig her i min Ensomhed, saa kan jeg ikke tænke mig andet end at de lod høre fra dem, men jeg maa jo ikke fortjene det. Du skal ikke bryde dig om, fordi at der er noget længe imellem dine Breve, jeg ved jo godt at du altid tænker paa mig med Kærlighed, og det glæder mig at høre, at ader tager dig med sig lidt ud i den friske Solskin, det er jo noget du har forfærdeligt godt af. En kærlig Hilsen sendes dig og Fader, og haaber inderlig at det maa gaa Fader og dig godt. Hilsen til mine Søskende. Din Hengivne Søn." (Jørgen Jensen, postkort, 1921) Breve til fængslets personale Fængslets personale får en del post, som på den ene eller anden måde drejer sig om en fange eller hans familie. Brevene er stort set altid skrevet til en navngiven person. Det vil sige ikke bare til Fængslet, men til for eksempel Kaptajn Bagger, som var inspektør i 1893, da han fik et brev. Det er administrationspersonalet, der får disse breve: inspektøren og bogholderen for eksempel, men særligt præsten får mange breve. Det er der nok en god grund til. Det er præsten, som i de første mange år, har den daglige omgang med fanger, da det er hans opgave, gennem samtaler, at sikre fangernes forbedring. Blandt andet derfor er det ham, der opnår den største fortrolighed med fangerne. De emner der skrives om er forskellige, men formålet er næsten altid det samme; brevskriveren har brug for hjælp. For eksempel er der kvinden, der spørger Assistent Kraft om hendes mand, der sidder i fængslet, virkelig skal emigrere til Amerika. Brev til assistent Kraft Hr. Assistent Kraft Unskyld min Dristighed at jeg skriver til dem men jeg har faaet at vide at min Mand som sidder her paa Straffeanstalten vil søge at komme til Amerika ved Politest Hjælp og da jeg agter at søge Skilsmisse og ikke kan tænke paa at have en Mand der sidder i Fængset den næste Tid vil jeg bede Assistenten om de ville være saa venlig at svare mig om det er Tilfælde min Mands Navn er [navn] hans Nr. er 408. Ærbødigst Mdm [navn], [adresse]. Jeg ville bede dem derom det er mulig ikke sige det til min Mand. (Brev fra en fanges hustru til Hr. Assistent A. Kraft, Straffeanstalten i Horsens, )

5 Fængslet om telefonering På hver afdeling forefindes en telefonboks. Til denne bruges særlige telekort med Statsfængslets logo. Det vil sige, at der ikke bruges almindelige telekort. Disse købes ved fængslets købmand til en pris á 50,00 kroner. Man må have op til 4 godkendte numre. Det vil sige, at man kan vælge 4 personer, man ønsker at ringe til. Disse personer skal udfylde en blanket, og de givne oplysninger vil herefter blive efterprøvet. Der må påregnes en ekspeditionstid på op til 4-5 uger før numrene er godkendte og kodet. Alle telefonsamtaler bliver optaget på bånd, og kan stikprøvevis aflyttes. I ekspeditionstiden er der mulighed for en samtale ugentlig, fra den telefon der befinder sig på afdelingens kontor. (Statsfængslet i Horsens. Vejledning til pårørende/indsatte. Pkt. 2003, s. 15) Fange i dansk fængsel om telefonsamtaler Jeg har efter ansøgning fået lov til at ringe en gang om ugen det er svært, da både min mor, min søn og min datter har brug for kontakt. Jeg skal hver uge tage stilling til, hvem jeg vil skuffe. Hvornår jeg kan ringe, og hvor lang tid jeg kan ringe, afhænger af hvem der har vagt. (Citat fra 1999, hentet fra: Scharff Smith & Jakobsen 2010, s. 48) Ordre om medbragte ejendele 1947 Af hans medbragte Ejendele kan der staks ved Indsættelsen udleveres ham Vielseseller Forlovelsesring, Ur, enkelte Fotografier af forældre, Ægtefælle, Børn eller andre af hans nærmeste Paarørende, Tandbørste, Kam, Haarbørste, Barberkost, Neglerenser (ikke af Metal), Neglebørste og Barbermaskine. Inspektionsordre Nr. 4/1947, s. 2. Barnet der blev væk I 2009 gik museets medarbejdere rundt i fængslet og registrerede og indsamlede genstande. Der blev fundet mange ting, når madrasser blev flyttet, skuffer åbnet og knagerækker skruet af. En del er ting, som ejermanden har fundet ligegyldige, og derfor ikke har gidet finde frem. For eksempel en teske, en kvittering og en lønseddel. Så er der de ting, som bestemt ikke har været ligegyldige, men som har været skjult, fordi han ikke måtte have dem. Det er for eksempel mobiltelefoner, hash og rygepapir. Endelig er der ganske få eksempler på ting, som har haft stor værdi for ejermanden, men som han ikke har kunnet finde. For eksempel fotografiet af et spædbarn. Det blev fundet i en celle, bag et skab, som var skruet fast til væggen. Fotografiet har stået ovenpå skabet, men er ved et uheld faldet ned i revnen mellem skabet og væggen. Her har det sat sig fast, og ejermanden har ikke kunnet få det frem igen. Først da vi skruede skabet af, dukkede det op sammen med en smørekniv, som han nok har prøvet at nå fotografiet med, uden held. Ville med til fødsel Som indsat i et lukket fængsel, går man glip af mange familieoplevelser. For eksempel jul, nytår, eller endda fødslen af ens første barn. I 1984 sad en indsat i fængsel, mens hans kæreste var gravid og fødslen nærmede sig. Han søgte om ledsaget udgang, så han kunne være med til fødslen. Men han fik afslag, fordi man frygtede at han ville stikke af under udgangen. Han ville dog med til fødslen, og når han ikke kunne komme til det med tilladelse, måtte det blive uden. Derfor flygtede han den 16. juli.

6 Da han var kommet ud, opsøgte han sin kæreste og sammen tog de til en campingplads. Her fik han sit ønske opfyldt, for fødslen gik i gang og den indsatte hjalp med til fødslen. Han var sammen med sin nye familie et stykke tid, før han blev genkendt, anholdt og fængslet. Den indsatte fik endnu et barn i 1987, men hans fængselsophold og mange flugter gjorde, at han i mange år ikke havde et normalt familieliv og ikke så meget til sine børn. (1988) altid i mørket her i det flakkende skær fra satelitterne Nogen skal være med uden at fare vild og ind igennem sig selv styrte ned i glemslens 10overbelastede kredsløb hvor alle billeder på en gang brænder i udspilede pupiller kransede huller der levende åbner og lukker altid i mørket her Altid i mørket her Altid i mørket her Peter Laugesen