OBM 2554, Østergård, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsespor fra ældre jernalder og nyere tid

Transkript

1 OBM 2554, Østergård, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsespor fra ældre jernalder og nyere tid Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 253,

2 Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 3 Undersøgelsens perspektiver... 5 Landskabet... 5 Andre fortidsminder i området... 6 Udgravningens data... 6 Udgravningsmetode... 7 Dataliste... 8 Litteratur... 8 Tidstavle... 9

3 Indledning Ved forundersøgelse af 6,8 ha forud for byggemodning fremkom et dårligt bevaret treskibet hus, som er typologisk dateret til ældre jernalder, samt et antal samtidige affaldsgruber og to mulige brønde; der ud over fandtes et større antal recente anlæg. Ved overvågning af muldafrømning i forbindelse med spildevandsledning sydøst for fremkom desuden spor efter forhistorisk bebyggelse i form af stolpehuller samt kogegruber. Forundersøgelsen er udført af arkæolog Mathias Søndergaard m.fl. i perioden 25/3-9/ for Odense Bys Museer. Undersøgelsen af arealet i forbindelse med nedlæggelse af spildevandsledning er udført af cand. mag. Rikke Marie Rau i perioden 11/8-12/ Udgravningens forhistorie I forbindelse med lokalplanlægning af fremtidigt boligområde i Ejby blev Odense Bys Museer forespurgt om en udtalelse vedr. fortidsminder. På det aktuelle areal og i dettes umiddelbare nærhed var hidtil ikke registreret fortidsminder, men navnlig pga. den nærliggende Ejby mose mod sydøst kunne det ikke udelukkes, at der kunne forekomme fortidsminder omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Ved fremlæggelsen af lokalplanforslag blev museet kontaktet af en amatørarkæolog, der tilbød at rekognoscere arealet. D. 7/ blev et bælte på 40 m langs den sydlige afgrænsning rekognosceret, og med detektor blev afsøgte en gammel kirkevej, der har forløbet dirgonalt henover arealet. Der fremkom 9 ukarakteristiske fl intafslag og 1 blok fra oldtiden (OBM2554 X1-X10) samt spredte forekomster af ildskørnet fl int og fynsk sortegods fra nyere tid. Da byggemodningen blev aktuel i 2008 anmodede bygherre om en forundersøgelse. Hus K1 Hegn K2 Bebyggelsesspor Oversigt over søgegrøfter afdækket ved forundersøgelse samt den muldafrømmede linieføring til spildevandsledning. 2

4 Udgravningens hovedresultater Af det berørte areal på 6,8 ha er ca m² undersøgt ved forundersøgelsen, dvs. at ca. 10 procent af arealet blev afdækket i forundersøgelsens søgegrøfter med udvidelser. Der blev fundet to konstruktioner, K1 og K2. K1 er et treskibet hus, mens K2 er tolket som et muligt hegn. Forundersøgelsen resulterede i i alt 240 anlægsnumre. Heraf var de 32 stolpehuller. Halvdelen af stolpehullerne kunne henføres til de to konstruktioner. De øvriges funktion kunne ikke bestemmes; et antal af disse var dog recente. K1 er et treskibet hus med fi re sæt tagbærende stolper (K1), der ud fra hustypen skal dateres til ældre jernalder. Af huset var kun bevaret nedgravningerne til de tagbærende stolper, der desuden var af meget ringe dybde. Huset var orienteret omtrent øst-vest. Dets størrelse kan anslås at have været ca. 10 x 4 m. K1 var placeret på det undersøgte areals nordvestlige del og umiddelbart vest for den nordlige af arealets tre lavninger. Huset K1 med angivelse af de otte stolper, der har stået inde i huset og har båret tagets vægt. Større cirkulære anlæg er gruber, hvor affald er deponeret. Den langs gående markering er spor efter dyrkning i middelalderen eller senere. K2 består af en nordøst-sydvest orienteret række stolpehuller. Stolperækken var placeret omtrent midt på det undersøgte areals vestlige del. Forløbets samlede længde var kun ca. 7,5 m, og konstruktionens funktion og datering kunne ikke påvises med sikkerhed. Det er muligt, at der kan være tale om en form for hegn, hvis funktion eventuelt kan relateres til en sløjfet kirkesti, som ifølge højkantskort har løbet fra et kapel med tilhørende kirkegård umiddelbart sydvest for det undersøgte areal og til dettes nordøstlige hjørne. En jævnføring af højkantskort og forundersøgelsens opmålingsdata placerer dog stolperækken lidt nordvest for den sløjfede kirkesti. 3

5 De øvrige arkæologiske anlæg fordeler sig på følgende anlægstyper: 81 anlægsnumre omfatter dyrkningsspor i form af agerrener. Disse dateres til middelalder eller efterreformatorisk tid. 31 anlægsnumre omfatter gruber, nedgravninger anvendt til affald m.m. 10 anlægsnumre omfatter kogestensgruber, nedgravninger anvendt f.eks. ved tilberedning af mad. 16 anlægsnumre omfatter naturlige lavninger eller opfyldslag på vådbund. 16 anlægsnumre omfatter udgravningstekninske anlæg i form af søgegrøfter. 32 anlægsnumre omfatter grøfter. Alle grøfterne er drængrøfter eller ledningsgrøfter fra nyere tid. De resterende 24 anlægsnumre er forskellige former for naturlige forstyrrelser eller lignende. Kun et mindre antal af gruberne blev snittet. Der var tale om en række større affaldsgruber samt to mulige brønde. De to mulige brønde var placeret på arealets nordvestlige del i nærheden af K1. I en af de mulige brønde fremkom dele af to ildbukke (X12), der kan dateres til førromersk/ældre romersk jernalder. Også for de øvrige grubers vedkommende var koncentrationen på det undersøgte areals højereliggende nordvestlige del størst. Blandt gruberne var desuden et antal recente nedgravninger. I en nedgravning fra ældre jernalder blev fundet denne ildbuk. Det er en genstand, der ofte forekommer på bopladserne fra denne periode. Dens funktion har været meget omdiskuteret, men det har været foreslået, at den har været i brug ved ildstedet i forbindelse med madlavning. Kogestensgruberne var hovedsageligt placeret ved eller i kanten af de naturlige lavninger på det undersøgte areals sydøstlige del. Kogestensgruberne var uden fund, men anlægstypen dateres normalt til bronzealder eller jernalder. Det kunne konstateres, at opfyldningen eller den delvise opfyldning af den østligste og sydligste af arealets lavninger kan dateres til oldtiden, da der blev fundet et mindre antal kogestensgruber i fl aden af disse lavningers opfyldningslag. 4

6 I middelalder/efterreformatorisk tid har området været udlagt til dyrkningsareal, og dyrkningssporene i form af agerrener fandtes på hele arealet, bortset fra dets lavtliggende sydøstligste del. Agerrenerne var orienteret omtrent øst/sydøst-vest/ nordvest og lå med en indbyrdes afstand på ca m. Forundersøgelsen resulterede i 21 fundnumre. Af disse er de 10 ukarakteristiske fl intgenstande fra den forudgående rekognoscering. Fundnumrene fra selve forundersøgelsen omfatter først og fremmest keramik fra de undersøgte gruber. Den fundne keramik kan dateres til ældre jernalder. Det kan rimeligvis antages, at der på det undersøgte areal har været fl ere end det ene påviste hus, men pga. de meget dårlige bevaringsforhold blev arealet eller dele heraf ikke indstillet til en egentlig undersøgelse. Ved overvågning af muldafrømning af areal berørt af nedgravning af spildevandsledning foretaget i august 2008 fremkom ligeledes bebyggelsesspor i form af stolpehuller samt pyrotekniske anlæg (koge - samt kogestensgruber). Disse grupperede sig i et afgrænset område, placeret på en omtrent østvendt skråning. Der tegnede sig ikke noget billede af en overordnet struktur i beliggenheden af stolpehullerne. Dette skyldes grøftens ringe størrelse, og manglende udvidningsmuligheder grundet traceets begrænsede størrelse. Det antages dog, at de fremkomne stolpehuller udgør elementer i ikke erkendte huskonstruktioner, og at de fremkomne kogegruber knytter sig til disse. Der anvendtes i denne forbindelse 27 anlægsnr (Jy til LA). Der fremkom en grube, tre kogegruber og fem stolpehuller. De resterende anlægsnumre er brugt til betegnelse af selve søgegrøfterne, naturfænomener såsom skift i undergrund og tørvehuller samt til recente aktivitetsområder, af hvilke der var fl ere i området. Undersøgelsens perspektiver Den gennemførte forundersøgelse gav på baggrund af de meget dårlige bevaringsforhold ikke grundlag for en egentlig udgravning. Arealet blev derfor frigivet til anlægsarbejde. Da der ved den egentlige forundersøgelse samt ved overvågningen af muldafrømning til spildevandsledning blev registreret en øget forekomst af kogegruber samt ved spildevandsledningen stolpehuller mod sydøst, antages det, at der på dette areal ligger en bebyggelse, muligvis fra ældre jernalder, der er omfattet af Museumslovens 27. Ved anlægsarbejde på dette areal skal der således gennemføres en arkæologisk undersøgelse. Generelt må det ved anlægsarbejder i området anbefales, at der ved anlægsarbejde foretages forundersøgelser jf. Museumslovens 25-26, da det ikke kan udelukkes, at der her ligeldes kan forekomme fortidsminder. Landskabet Undersøgelsesområdet er beliggende i et morænelandskab på et højereliggende areal nordvest for Ejby Mose. Terrænet falder jævnt fra nord/nordvest mod sydsydøst. Det nordvestlige område ligger 34 m over dnn, mens det sydøstlige ligger 20 m over dnn. Der er tre naturlige lavninger på det undersøgte areal. Den ene 5

7 ligger synligt som et drænet og delvist opfyldt vådareal omtrent centralt på det sydlige matrikelskel. De to øvrige var drænede og helt opfyldte og viste sig i søgegrøfterne som opfyld på vådbund: den ene lavning er placeret omtrent midt for det nordlige matrikelskel mod Ejbyvej. Den anden strækker sig mod vest fra midt på det østlige skel. Spildevandsledningen løber gennem et område af samme karakter som ovenfornævnte. Dog ligger området her noget lavere og falder fra nord/ nordvest mod syd/sydøst fra kote 19 til kote 15. Lavest mod syd hvor spildevandsledningen grænser op mod Ejby Mose. Mulden bestod på hele det undersøgte areal af gråbrunt sandet ler. Muldlagets tykkelse var meget varieret fra ca. 20 til 60 cm, enkelte steder op til ca. 90 cm. De største muldlagstykkelser blev hovedsageligt målt, hvor der var sket jordfl ytning til opfyldning af naturlige lavninger. Undergrunden bestod på det undersøgte areals to vestligste tredjedele af gulgråt til rødbrunt sandet ler med partier af gulgult til rødbrunt let gruset sand. På den østlige tredjedel bestod undergrunden af gulbrunt, meget kompakt ler. Der var ret få sten i undergrunden, særligt på arealets sydøstlige del. Samme udergrundstype, samt muldtykkelser gør sig gældende for grøften gravet i forbindelse med spildevandsledningen. Dog sås der her i undergrunden en del større tørvefyldte huller, der ved første øjekast antoges for at være gruber. Tolkningen af disse ændredes dog da udvalgte fyldskifter af denne karakter blev snittet, og må antages at være naturlige lavninger i tilknytning til mosearearelaer mod syd og øst, der er tørveopfyldte af naturlig vej. Disse iagttogedes specielt i grøft KZ, men er grundet deres karakter ikke indmålt. Andre fortidsminder i området Der har kun været få udgravninger ved Ejby, men der er registreringer af oldsager opsamlet på marker og i Ejby Mose. I mosen er mange af fundene fra bondestenalderen ( f.kr.). Derudover er der spredte registreringer af fund af keramik fra ældre jernalder (500 f.kr e.kr.). Vest for Ejby er der forud for byggeri af ældrecenter undersøgt en boplads fra yngre bronzealder ( f.kr.). Udgravningens data Forundersøgelsen fandt sted fra d. 25. marts til d. 9. april Daglig udgravningsleder var cand.mag. Mathias Søndergaard. I undersøgelsen deltog desuden stud.mag. Jesper Jensen. Ansvarlig museumsinspektør var Kirsten Prangsgaard. Ved undersøgelsen blev benyttet en hydraulisk gravemaskine med planeringsskovl fra Søndersø Entreprenør- og Vognmandsforretning. Lodsejer og bygherre var Middelfart Kommune. Rådgivende Ingeniør for kommunen var Grontmij Carl Bro A/S. Ved afdækning af areal i forbindelse med spildevandsledning foretaget den 11/8 og 12/ var cand. mag. Rikke Marie Rau daglig udgravningsleder, medens ansvarlige museumsinspektør var Mikael Holdgaard Nielsen.Der anvendtes bæltemaskine påmonteret 1,8 meter bred rabatskovl. Maskine med fører stilledes til rådighed af entreprnørfi rmaet MT Højgård. Vejret var som følger: fortrinsvis overskyet, til tider en del regn. Dog overordnet set gode iagttagelsesforhold. 6

8 Sagen begyndte d. 12. februar 2008 med en henvendelse fra Grontmij Carl Bro A/S, v. Torben A. Jensen på vegne af Middelfart Kommune, v. Lotte Mogensen, der i forbindelse med byggemodning af 6,8 ha samt nedlægning af 400 m regnvandsledning ønskede budget og tidsplan for en forundersøgelse jf. Museumslovens 26. Efter godkendelse af budget hos Kulturarvsstyrelsen og bygherre blev undersøgelsen gennemført i perioden 25. marts til 9. april 2008; jf. nærværende beretning gav forundersøgelsen ikke anledning til en egentlig forundersøgelse, og arealet på 6,8 ha blev frigivet. Ved forundersøgelsen fremkom en skrøbelig ildbuk (X12). Da der ikke i budgettet var afsat midler til konservering, blev Kulturarvsstyrelsen anmodet om og gav tilladelse til en ompostering af midler inden for budgettet. Efter godkendelse af regning hos Kulturarvsstyrelsen blev denne d. 22/ fremsendt til Middelfart Kommune og i kopi til Grontmij Carl Bro A/S. Hos Odense Bys museer blev sagsbehandlingen i forbindelse med den indledende forundersøgelse af de 6,8 ha varetaget af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og nedlægning af vandledningen af museumsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen. I første omgang udgik planerne om vandledningen, og forundersøgelsen blev afregnet over for bygherre. Da den senere blev aktuel igen, blev det aftalt med bygherre, at sagen blev genåbnet, og den aftalte overvågning af muldafrømning i forbindelse med den blev afholdt inden for det oprindelige budget. Den endelige afregning blev fremsendt til Middelfart Kommune ultimo januar Udgravningsmetode Der blev ved forundersøgelsen med hydraulisk gravemaskine påmonteret en 1,8 m bred planeringsskovl afdækket 16 omtrent nord-syd orienterede søgerender. Søgerenderne blev anlagt med en indbyrdes afstand på ca. 20 m. Der blev derud over lavet 11 mindre udvidelser for at afklare arten og mængden af fortidsminder i relation til forekomster i søgegrøfterne. Fremkomne fyldskifter blev afrenset og markeret ved opstregning i fl aden samt med markeringspind. Alle fyldskifter blev erfterfølgene indmålt med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Med henblik på afklaring af fyldskifternes karakter og bevaringsgrad blev disse, hvor det skønnedes nødvendigt for en vurdering, snittet. Fyldskifter blev beskrevet i fl aden samt hvor aktuelt i snit. Der blev udskilt to konstruktioner - et hus og en stolperække. For disse blev lavet en sammenfattende beskrivelse. For enkelte gruber og stolpehuller blev der lavet en profi ltegning (T1). Der blev derudover taget oversigts- og detailfotos. Ved udgravning af areal berørt af nedgravning af spildevandsledning anvedtes samme metode som beskrevet ovenfor. Dog afdækkedes grøft JY i tre meters bredde. Det vil sige den fulde bredde af nedgravningen til spildevandsledningen. Derudover anvendtes i denne del af forundersøgelse fyldbeskrivelsesnøgle, som beskrevet i lagbeskrivelsen. 7

9 Dataliste Sagen er på Odense Bys Museer registreret under j.nr. OBM Hos Kulturarvsstyrelsen er j.nr /OBM På fi ndes sagen under Ejby sogn sb. 48. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer Litteratur Jensen, Jørgen. Danmarks Oldtid. Bind 1, 2, 3 & 4 (år 2001, 2002, 2003 & 2004). 8

10 Tidstavle 9