Tag skoene på og kom ud og spil bold

Transkript

1 4 August 2007 Diabetesforeningen Tag skoene på og kom ud og spil bold - opfordrer Laudrup og Høgh Læs om: Mænd og sundhed Netværk Plantemedicin Motivationsgrupper

2 Diabetes nr. 4 August Hvad synes du er vigtigst ved en blodsukkermåler? 4 Leder: Sundhed kommer ikke af sig selv 6 Det sværeste er at få skoene på 10 Jeg vil jo gerne være her nogle år endnu Er det... Lille bloddråbe 12 Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl 16 Nu stiller jeg op til både gymnastik og stavgang 18 Ny medicin til behandling af type 2 diabetes 6 strimmel og Hurtigt resultat Tydelige tal på skærmen Pålideligt resultat Lille og mobil Stor hukommelse sk æ r m på Godt Lys design Indhold Mad & tips: Glutenfri bagning 25 Nye produkter 26 Læserbrev: Sådan, Matilde! 28 For mig er diabetes blevet en livsstil S kal IKKE 32 Socialt set SE mere på side 27 kodes Resultat ved første Store knapper Skridsikker forsøg om måling Påmindelse 47 Arv og testamente 52 Diafonen 54 Planter mod diabetes 57 Motivationsgrupper 58 Verdens Diabetes Dag 34 Møder mellem mennesker 38 Udveksling med andre giver balance i regnskabet 42 Forskningsnyt Skånsom måling..? 60 Rundt i regionerne Abbott er sponsor af sommerfuglehuset i Zoologisk Have 81 Bestillingsliste 83 Klummen Tlf GrafiskHus_

3 4 August 2007 Diabetesforeningen 4 Diabetes nr. 4 August 2007 Leder Sundhed kommer ikke af sig selv Vi kender dem alle sammen: Formaningerne. De gode råd. Eller for at sige det som det er, ganske enkelt, vi ved alle, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Alligevel spiser alt for mange danskere for fedt og bevæger sig for lidt. Og vi bliver tykkere og tykkere. For selvom det umiddelbart lyder enkelt, har de fleste svært ved at få brudt vanerne og lagt om til en sundere livsstil. Fra Diabetesforeningens motivationsgrupper ved vi, at det at være fælles om livsstilsændringen kan gøre det både nemmere og sjovere. Så når Brian Laudrup og Lars Høgh i artiklen Det sværeste er at få skoene på opfordrer danskerne til at komme ud at spille bold, kan vi kun være med til at give bolden op. Men vi vil ikke nøjes med at opfordre den enkelte til at bevæge sig mere. Vi skal have politikerne med på banen. De skal levere rammer, der gør det nemmere at komme i gang med at tabe sig. Vi har alle tiders mulighed for at tænke tingene anderledes lige nu, hvor opgaverne mellem kommuner og regioner ikke helt har fundet deres plads. Derfor er vi glade for at se, at regeringen i sit udspil til kvalitetsreformen lægger op til en national forebyggelsesplan med konkrete og målbare mål for den nationale sundhed. Det er vigtigt, at ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner i den sammenhæng bliver helt klar. Og det skal kunne betale sig for kommunerne at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. Der skal foregå en systematisk indsamling af allerede eksisterende viden på forebyggelsesområdet, og på områder med manglende viden om, hvad der virker, skal denne tilvejebringes gennem velplanlagte undersøgelser. Diabetesforeningen har det seneste år indgået flere forskellige samarbejder om at sætte forebyggelse på dagsordenen. Sammen med 20 andre organisationer i Netværk for en folkesundhedsreform forsøger vi at lægge pres på politikerne på Christiansborg. For det er desværre også nødvendigt med lovgivning for at sikre, at flere danskere får et liv med god livskvalitet, og at den sociale ulighed i sundhed bliver reduceret. Det er ikke nok at lade det være op til den enkelte at tage vare på egen sundhed. Sammen med andre arbejder vi målrettet på at få danskerne til at spise mere sundt. Vi ønsker et forbud mod reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn. Og at sunde fødevarer bliver billigere, mens der bliver sat høje afgifter på sukker og fedt. Også motionen bør opprioriteres. Det skal være et naturligt valg at tage cyklen, både for børn og voksne. Og hvorfor ikke udvide skoletiden, så daglig motion bliver en fast lektion på skoleskemaet. Der skal tænkes kreativt og i helheder for at hjælpe danskerne i gang med en sundere livsstil. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. NovoFine 32G Tip Superflow markedets tyndeste nål fra Novo Nordisk. Tyndere nåle giver mindre smerte. Derfor har Novo Nordisk udviklet NovoFine 32G Tip Superflow, som er den tyndeste nål på markedet. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm engangsnål til insulinbehandling. Passer til alle insulin injektionssystemer fra Novo Nordisk (FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet ). Læs mere på: og changing diabetes Ekstra tynd nål mindre smerte Designet til at give bedre insulinflow En del af Novo Nordisk insulin injektionssystemer Læs om: Mænd og sundhed Netværk Plantemedicin Motivationsgrupper Tag skoene på og kom ud og spil bold - opfordrer Laudrup og Høgh Laudrup og Høgh vil vinde over den elektroniske bold. Læs mere side 6. Foto: Johnny Anthon Wichmann Diabetes Årgang 67 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag og torsdag kl Diafonen Alle hverdage, tlf mail@diafonen.dk Web-site: diafonen.dk Redaktion Annette Wognsen Frederiksen ansv. redaktør awf@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Toftelund sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Malene Bagger Lars Bonne Christensen Lif Lundeman Gitte Didriksen Lisa Meisner Kofoed Layout/tryk KreativGrafisk Aps Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Artikelforslag til næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. august Bladet udkommer også digitalt (DVD). Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perio den 1. juli juni 2006 Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Novo Nordisk Scandinavia AB Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S Tel Fax kundeservice@novonordisk.com Maj 2007

4 Diabetes nr. 4 August man får simpelthen en bedre dag, når man starter med at røre sig Det sværeste er at få skoene på I fodboldsammenhænge er Brian Laudrup og Lars Høgh måske et par aldrende herrer. Men endnu har de ikke svært ved at få skoene på. Det har mange danskere og opfordringen fra de to lyder: Tag skoene på og kom ud og spil noget bold. Af Gitte Didriksen, journalist. Foto: Johnny Anthon Wichmann Leg, lidenskab og friheden til selv at bestemme er omdrejningspunktet i alt, hvad de to tidligere landsholdsspillere laver i dag. Brian Laudrup og Lars Høgh har kastet kærligheden på talentarbejde i den sport, som har givet dem selv store oplevelser. Samtidig ser de en mulighed for at være med til at sætte fokus på kost og motion. Som et spejl på livet - Vi vil vinde kampen over den elektroniske bold. Computerverdenen tiltrækker de unge, det er et fantastisk univers, men det bliver hurtig en isoleret og inaktiv verden. Vi skal sørge for, at der er andre tilbud end tv og computer. Børn og unge skal have mere sport i skolen. Og så skal vi have dem ud på gader og stræder og spille noget bold i fritiden. Gerne fodbold, siger Lars Høgh med et smil og fortsætter: - Fodbold er langt mere end blot et spil med to hold og en bold. Fodbold er som et spejl på livet. Du lærer at håndtere sejre og nederlag, du lærer samarbejde og sammenhold, ofte på tværs af sociale og etniske grænser. - Hvis vi kan give vores børn de værdier tidligt, så er vi nået langt. Sporten skal integreres som et fast element i skolerne, så børnene starter dagen med at røre sig i en holdsport. Kimen skal lægges, så sport bliver en del af deres livsstil, det betyder også noget for at få et godt liv senere hen. Vi lever i en verden, hvor vi er meget oplyste om, hvad der er godt for vores krop, og hvad der er mindre godt. Og alligevel går det den gale vej. Det skal vi gøre noget ved, siger Brian Laudrup. 20 minutter om dagen Lidt motion er bedre end ingen motion, lyder det fra de to tidligere professionelle fodboldspillere om deres bud på at få flere danskere til at motionere. Fortsættes >>

5 8 Diabetes nr. 4 August 2007 Diabetes nr. 4 August >> Lars Høgh Lars Høgh er 47 år, gift med Tine og sammen har de Josefine 18 år og Jonas 22 år. Debuterede i 1977 og spillede sin sidste professionelle kamp i foråret Landskampe: 8 A-landskampe og siddet på bænken ved 50 kampe. Deltog bl.a. ved VM i Mexico i 1986 og EM i England i Dansk klubrekord med 817 spillede førsteholdskampe for OB og blev danmarksmester med holdet i 1977, 1982 og Årets målmand fem gange i 1986, 1989, 1992, 1993 og Lars er i dag tilknyttet Idrætsskolerne i Oure og driver firmaet Lars Høgh Coaching ApS, der har til formål at udvikle målmænd og målmandstalenter over hele verden. Brian Laudrup Brian Laudrup er 38 år, gift med Mette og sammen har de Rasmine 13 år og Nicolai 18 år. Har spillet i alt 14 sæsoner som professionel for 9 forskellige klubber i 6 lande og vundet det nationale fodboldmesterskab 6 gange. Landskampe: 82 kampe i perioden Scoret 21 mål. Valgt som Årets fodboldspiller i Danmark i 1989, 1992, 1995 og Nr. 5 på listen Worldplayer of the Year Brian er i dag tilknyttet Idrætsskolerne i Oure udover diverse kommentator-jobs. - Mange tror, man skal løbe fem km, for at det nytter. Men det vigtigste er, at man gør noget. At sige til sig selv: Hvis jeg bare kan røre mig 20 minutter om dagen, så har jeg gjort det godt. Start med at gå en tur, senere bliver der måske plads til tre mavebøjninger og fire armbøjninger undervejs, og måske ender man med at småløbe. Og pludselig kan man løbe 20 minutter, hvis man har lyst til det. Den dårlige samvittighed må ikke få en til at lægge hårdt ud. Får man først en dårlig oplevelse og er totalt kvæstet, så går der et år, inden man tør prøve igen, siger Lars Høgh. Et andet godt råd fra Laudrup og Høgh er, at beslutningen skal træffes aftenen før, inden man går i seng: - Beslutningen skal være truffet, og skoene skal stå klar. Om morgenen finder hjernen alle mulige undskyldninger for ikke at løbe: Jeg har så travlt, jeg kan ikke nå det og alt muligt andet. Derfor skal beslutningen være truffet, og det første, man skal om morgenen, er at tage skoene på. Det er den sværeste del. Når skoene er på, er man godt på vej. - Man får simpelthen en bedre dag, når man starter med at røre sig. Både fysisk og mentalt overskud. De perioder, hvor jeg ikke får løbet, kæmper jeg mere med det mentale overskud, fortæller Lars Høgh. - Jeg bliver nærmest utilpas, hvis ikke jeg som minimum dyrker sport hver anden dag. Og jeg spiller cirka 35 kampe om året stadigvæk, supplerer Brian Laudrup. Sunde snacks Livet som professionel fodboldspiller kan give mange skader. Det oplevede Lars Høgh på egen krop, indtil han som 25-årig skiftede pølser og pommes frites ud med en sundere livsstil. Så forsvandt de hyppige skader. - Tidligere spiste jeg ikke særlig sundt, jeg spiste vel det, man stadig møder i mange idrætssammenhænge, franske hot dogs, pommes frites og pølser og den slags. Det var tit det nemmeste, og der var heller ikke meget andet at få i sportshallerne. Det viser, at det ikke kun er folk med vægtproblemer, som skal tænke over deres kost, det skal vi alle, siger Lars Høgh og fortsætter: Hvem gider de runkne æbler i kurven, nej vel? Men lækker udskåret frugt forsvinder hurtigere, end du kan nå at tælle til ti. - Det er et paradoks, at vi opfordrer de unge til at dyrke sport og det, vi byder dem bagefter, er sodavand og pommes frites. Det er ikke godt nok. Derfor er sunde snacks en del af vores koncept, når vi arrangerer gadeturneringer rundt i landet. Jo sundere brændstof, du fylder på din krop, jo mere kan den klare og præstere, forklarer Brian Laudrup. Sport er livslang lidenskab Brian Laudrup og Lars Høghs hverdag er stadig et liv med masser af sport. De begge løber og spiller fodbold, og Brian spiller også golf. Sammen arrangerer de fodboldcamp for danske fodboldtalenter, street-soccerturnering for årige, de laver tv-programmer om fodbold, og i det kommende skoleår skal de undervise på fodboldskolen under Idrætsskolerne i Oure på sydøst Fyn. - Har du først fået en lidenskab for sport, så vil den være der resten af livet. Den lidenskab kan vækkes hos de fleste, og det vil vi gerne være med til. Både Lars og jeg har dyrket sport, fra vi var fem-seks år, og vi kan slet ikke undvære det, fortæller Brian Laudrup og fortsætter: - Lige nu brænder jeg meget for at lære fra mig. Og inspirere. Jeg kan godt lide at have tid til den enkelte spiller uden at skulle vurdere, om han er god nok. Det er det, jeg synes er sjovt. Lars og jeg er et godt makkerpar. Og vi kan jo stadig selv vise, hvordan tingene skal gøres. Ældre er vi heller ikke. Men det er en kæmpe befrielse at kunne gøre det i en positiv ånd, hvor det slet ikke er et pres. Laudrup og Høgh er både partnere og privat gode venner. Når man spørger dem, hvorfor de arbejder med unge og fodbold, kommer svaret prompte: - Vi drømmer selvfølgelig om at se nogle flere Ronaldinho er. At få piger og drenge ud at spille noget mere fodbold og få flere landsholdsspillere, at få fodboldspillet til at overleve i en tid med massevis af tilbud til børn og unge, lyder det fra Brian Laudrup. - Det handler om at kunne give noget videre til den sport, som har givet os så meget i så mange år. Og vi får fantastisk meget igen. Derudover vil vi generelt også opfordre til mere leg og sport. Vi ser desværre de samme tendenser i Danmark som i USA, flere og flere bliver inaktive. Vi gider ikke løftede pegefingre, men vil hellere sige: Kom og spil noget bold. Løb eller gå en tur. Gør noget sammen. Børn og voksne. Det giver fede oplevelser, slutter Lars Høgh. Laudrup & Høghs Street Soccer League Laudrup & Høgh var for fire år siden initiativtagerne bag Danmarks første fodboldcamp, som bl.a. førte til prisvindende børne-tv. Senere er det også blevet til turneringen Laudrup & Høgh Street Soccer League, hvor de rejser rundt i Danmark med en gadefodboldturnering for piger og drenge i alderen år. Stævnerne afvikles på en mobil fodboldbane, og der må være op til otte spillere på hvert hold. De spiller flere steder i landet i løbet af september, og finalen spilles i Odense den 6. oktober. Læs mere på

6 10 Diabetes nr. 4 August 2007 Diabetes nr. 4 August Jeg vil jo gerne være her nogle år endnu Sukkersyge? Nej, det har jeg ikke. Sådan lød den umiddelbare reaktion fra Siggi, da han blev præsenteret for mistanken om diabetes. Der stod han sund, slank og chokeret. Men diagnosen var en realitet og en blodprop i hjertet et halvt år senere satte yderligere hans tilværelse i et helt nyt perspektiv. Tekst & foto: Lisa Meisner Kofoed, Diabetesforeningen 61 -årige Siggi husker tydeligt den 19. maj 2006 kl. 14. Han var indlagt ambulant til en banal kikkertoperation for lyskebrok på Nyborg Sygehus og var klar til at blive kørt til operationsgangen, da en sygeplejestuderende kommer farende ind på stuen og spørger: - Kender du noget til sukkersyge? Den forberedende urinprøve mere end indikerede, at Siggi havde diabetes. Men selv med en blodsukkermåling, der viste 15 efter 15 timers faste, var Siggi ikke overbevist. Han levede sundt var holdt op med at ryge 10 år tidligere, spiste i store træk sundt, motionerede regelmæssigt og var i det hele taget en slank mand. Skulle han have fået type 2 diabetes? Det kunne da ikke være sandt? Kunne det? Prøven var naturligvis god nok. Den talte sit tydelige sprog i Nyborg og igen i Odense, da han efter weekenden opsøgte sin egen læge: Siggi havde diabetes. En mand kan vel trænge til et glas koldt vand eller to Jeg møder Siggi og hans hustru Susanne et år senere i deres lejlighed i Odense. De fortæller smilende om Siggis reaktion på diagnosen. For set i bakspejlet må han jo indrømme, at han havde haft mistanke om diabetes før episoden på Nyborg Sygehus. Både han og hans hustru, der til daglig arbejder på et apotek, var bekendte med symptomerne, og de havde begge længe bemærket Siggis gevaldige tørst. Men Siggi undskyldte det med, at han elskede et stort glas koldt vand, når han kom hjem fra en varm cykeltur. Desuden var tørhed i munden en af bivirkningerne af den blodtrykssænkende medicin, han havde fået gennem flere år. Og med alt det vand, han drak, og det faktum, at han tilmed var rundet de 60, var det intet under, at han samtidig havde en stigende trang til at lade vandet. Heller ikke hans praktiserende læge gennem 30 år havde haft mistanke om diabetes til de halvårlige konsultationer pga. Siggis høje blodtryk. Så Siggi fortsatte i ro og mag med at nyde det ene store glas kolde vand efter det andet. Siggi standser i sin beretning og ser på mig. Jeg mærker tydeligt en skuffelse i hans blik. Det burde have været hans egen læge og ikke en tilfældig årvågen sygeplejestuderende, der havde opdaget hans diabetes. Diabetes på godt og ondt I kølvandet på diagnosen fulgte en masse tanker og spørgsmål: Hvorfor ham? Hvor længe havde han mon haft det uden at vide det? Hvad ville følgerne være? Skulle han nu til at tage insulin? Hvordan ville det påvirke hans tilværelse? Og måtte han aldrig mere få genfersnitter? Tankerne og spørgsmålene fyldte meget til at begynde med, og svarene tog gnisten fra ham. - Jeg følte hele tiden, at der blev taget noget fra mig. At der blev lagt blokeringer i vejen for mig. Men som den handlingens mand, han er, indledte han en jagt efter så mange svar og så megen information som muligt og fulgte nøje anbefalingerne fra kyndige fagfolk. Samtidig fik han en målrettet behandling hos lægen, der vidste, at tabletbehandling var den rette vej for en atypisk type 2 er som Siggi. Siggi lagde en stor indsats for dagen. Han blev derfor også lige skuffet, hver gang han kom til lægen og stadig ikke havde fået kontrol over sin diabetes. Hvorfor ville det ikke lykkes? Svaret kom i november 2006, fortæller Susanne og Siggi og sender hinanden et smil, der fortæller mere end tusind ord. For under smilets overflade lurer alvoren. En alvor, der hænger nøje sammen med den blodprop i hjertet, der var skræmmende tæt på at koste Siggi livet. Blodproppen var et af de mere alvorlige svar på de mange spørgsmål og tanker, der fyldte Siggis tilværelse. En blodprop, som lægerne er overbeviste om, hænger sammen med hans diabetes. Kontrollerede synder og godt netværk I dag har Siggi kontrol over sin diabetes. Han styrer sit blodsukker og har fået reguleret tabletbehandlingen. Han spiser sundt og efter Diabetesforeningens anbefalinger og går eller cykler en time dagligt. Susanne er meget solidarisk og har også lagt sin livsstil om. De går stadig forbi bageren en gang imellem og kigger ind ad vinduet. Men til forskel fra før, går de videre uden at købe noget. I det hele taget har Siggi stor støtte i sin nære familie. Både sønnen på 30 år og datteren på 26 år gør sig umage for at servere den rigtige mad for deres far, når han kommer til middag. De byder ham mad lavet efter alle diabeteskunstens regler. Men Siggi må indrømme, at det godt kan være svært. Han har altid haft en sød tand og elsker frugt, og som han selv siger, har han skullet lære at holde af grovbrød. - Og selvfølgelig synder jeg en gang imellem. Men det er kontrollerede synder, og det sker ikke så tit. Jeg tager ansvar for mit eget liv Her et år efter diagnosen er det tydeligt at mærke, at Siggis diabetes er blevet en del af hverdagen. En ny livsstil. Men det fylder også meget. - Vi kigger mere på varedeklarationer, end vi gjorde førhen. Og vi taler meget om det, siger Susanne. - Men så har vi da noget at tale om, griner hun til sin mand gennem 33 år. Man hører ofte diabetes betegnet som den sunde diagnose, fordi folk begynder at leve sundere. Og Siggi nyder da også det fysiske og mentale velvære, den sunde livsstil giver ham. Men han ser ikke sin diabetes som en gave. Han har accepteret det og lært at leve med det. - Det betyder meget for mig, at jeg kan se min familie, lægerne og ikke mindst mig selv i øjnene og med god samvittighed sige, at jeg gør alt, jeg kan, for at passe på mig selv. - Men du er altså også en rigtig mønsterelev, tilføjer Susanne. - Ja, jeg ønsker at tage ansvar for mig selv og mit eget liv jeg er jo den nærmeste til at gøre det. Jeg har et godt liv. Jeg har en dejlig kone og nogle skønne børn. Og jeg vil jo gerne være her nogle år endnu.

7 600 g frugt og grønt om dagen du bør spise fisk to gange om ugen motionere 30 minutter dagligt undgå solen mellem kl. 12 og 15 spænde sikkerhedsselen kvitte smøgerne Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl Anbefalingerne for det sunde liv er mange og velmente, men ofte trænger de ikke igennem. Og især vejen ind til manden er lang og til tider ufremkommelig. Chefpsykolog Svend Aage Madsen giver i et interview sit bud på, hvorfor det er så svært at nå mænd med sundhedsbudskaber. Diabetes nr. 4 August Af Lisa Meisner Kofoed, Diabetesforeningen Foto: Shutterstock Dårlige vaner. Vi har dem alle. Nogle mere udtalte og sundhedsskadelige end andre. Og rundt om os forsøger den ene kampagne efter den anden at prikke til os og få os til at ændre adfærd og leve sundere. Men det, vi siger og det, vi gør, er ofte så indgroet en del af os, at vi ikke længere lægger mærke til det. Vanerne er blevet en del af vores identitet, og især mændene lukker af for sundhedsbudskabernes appeller. - Mænd finder sundhedsbudskaber dræbende kedsommelige. Og så bakker de altså ud, siger Svend Aage Madsen vel vidende, at han generaliserer. - Der er tale om statistiske hyppigheder. Mænd og kvinder er forskellige. Og mænd og mænd er forskellige. Henning er ikke diabetiker Mens kvinder ofte sætter alle sejl ind, når det gælder deres sundhed, er mænd mere tilbageholdende. - Sundhed og sygdom fylder ikke i mænds liv. Det er en lille del af deres tilværelse, og der er langt ud til horisonten, siger Svend Aage Madsen. Kvinder giver sig lettere hen i en patientrolle og er deres sygdom. Mænd er mere afmålte. Det skal ikke være 100 %. En mand er ikke diabetiker han har diabetes. Henning er altså frem for alt Henning, der udover at have diabetes i sit liv har en masse andet, der definerer ham som menneske: Han elsker sin kone, sine børn, sit job, fodbold, vinterbadning, kolonihaven og en kold øl på en varm dag. Rigtige mænd interesserer sig ikke for sundhed. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra december 2006: Risiko, ungdom og maskulinitet i relation til forebyggelse af rygning, alkohol, stoffer og vold, skriver ph.d. stipendiat Kevin Mogensen, at det for mænd handler mere om det maskuline kønshierarki, de indgår i, end om sundhed. Og i toppen af kønshierarkiet interesserer man(d) sig ikke for bløde værdier som sundhed. Her regerer værdier som selvstændighed, selvforsyning og overlegenhed. - Mænd søger ikke information om sundhed og forebyggelse, siger Svend Aage Madsen. - De gider ikke engagere sig i sundhed på den sædvanlige måde. Det interesserer dem ikke. For dem er sundhed ikke et mål i sig selv, men et middel blandt mange andre til at nå det gode liv. Formaninger fremmer ikke forståelsen - Massekommunikation egner sig ikke til mænd, når det gælder sundhedsbudskaber. De gider ikke flere løftede pegefingre, moralske prædikener og formaninger om, hvad de må og ikke må. Mænd lytter hellere til synspunkter i deres netværk, siger Flemming Smedegaard, lektor i virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Samtidig er det vigtigt at forstå, at der er forskellige typer af mænd og Fortsættes >>

8 14 Diabetes nr. 4 August 2007 Foto: Suste Bonnen Nyhed BREEZE 2 Klar til måling! MEGET NEMMERE! Mænd finder sundhedsbudskaber dræbende kedsommelige, fortæller Svend Aage Madsen, chefpsykolog og formand for Selskab for Mænds Sundhed. >> dermed brug for at målrette budskaberne, så de bliver relevante for den enkelte i hans hverdag og hans liv. Det handler om at møde manden, hvor han er, og flette budskaberne ind i den verden, hvor han færdes og har sine interesser og dermed også sin opmærksomhed. Som eksempel nævner Svend Aage Madsen, at DBU og UEFA netop har udtalt deres støtte til arbejdet med at sætte fokus på mænds sundhed i Europa. Et samarbejde om at servere sundhedsinformation i et forum, der i høj grad interesserer mange mænd: Fodbold. En anden mulighed er at møde manden på hans arbejdsplads med tilbud om sundhedstjek. Mænd synes, det er besværligt at gå til lægen. Ved at møde ham på arbejdspladsen bliver hans sundhed en del af hans arbejde. Fruer og fristelser - Det bedste råd, jeg kan give manden, er: Lyt til din kone, siger Svend Aage Madsen og griner velvidende, at det ikke altid er lige let for kvinderne i de små hjem at nå ind til mændene. Til både fruer og foreninger giver han det gode råd, at det gælder om at vælge sine kampe. Men ellers handler det om at friste manden. Budskaberne skal serveres på en måde, så manden får lyst til at lytte til dem og i bedste fald tage dem til sig. - Det er ok at bruge humor og skæve vinkler, men det skal ikke blive nedladende, siger Svend Aage Madsen. Man(d) bestemmer selv I formidlingen af sundhedsbudskaber til mænd, gælder det om at give manden mulighed for at udfolde sin selvstændighed og frihed frem for at fratage ham den. Han skal ikke føle, at man prøver at lave ham om. Samtidig er det en god idé at sætte manden i relation til andre og vise ham, at hans netværk regner med ham, har tillid til ham og har brug for ham så længe som muligt. - Det handler om at gemme pegefingeren og de skingre stemmer væk og i stedet være ærlig og ligefrem, afslutter Svend Aage Madsen: - Her er fakta, du bestemmer selv! Mere information Rundt omkring i Europa benytter mænd generelt kun i ringe grad de sundhedsydelser og -informationer, der er til rådighed. Sundheds- og informationsydelser er ofte ikke tilpasset mænd. Europæiske mænds middellevetid er unødigt lav. Antallet af forebyggelige dødsfald er uacceptabelt højt inden for alle aldersgrupper. Kilde: Wien-erklæringen om mænds sundhed i Europa på Ascensia BREEZE 2. Meget nemmere! Tlf diabetes@bayer.dk * med Ascensia BREEZE 2 10-testskive Nu opgraderet! 5 sekunders testtid* Fuldstændig støjfri under test Diskette med 10 teststrimler Hukommelse 420 målinger Giver nøjagtige måleresultater GRØSET 8.07.A.DK

9 16 Diabetes nr. 4 August 2007 Nu stiller jeg op til både gymnastik og stavgang Siden indlæggelsen har jeg jo nok fået mere respekt for livets skrøbelighed John Sørensen elsker at bevæge sig særligt af sted på sin Nimbus 36. Men efter en blodprop har han besluttet sig for at tage bedre vare på sig selv. Til efteråret tager han staven i hånden i den lokale Motivationsgruppe. Af Lif Lundeman, Diabetesforeningen. Foto: Christian Grønne I år er det 25 år siden, at John ved et arrangement i Kalundborg fik målt sit blodsukker nærmest for sjov. - Jeg havde slet ikke overvejet, at jeg kunne have sukkersyge. Selvom jeg jo nok burde have fattet mistanke bl.a. ved den liter juice jeg drak, så snart jeg kom hjem fra arbejde. Prøven i hallen viste da også, at hans blodsukker lå alt for højt. - Og det er egentligt mærkeligt, at jeg ikke havde tænkt tanken, for både min mor og storebror havde sukkersyge, og min mormor havde fået sat benet af på grund af sukkersyge. Johns umiddelbare reaktion på beskeden om at være type 2 diabetiker var ærgrelse. - Først tænkte jeg fandens også! og min næste tanke var: Nå, hvad gør vi så?. Jeg besluttede mig for, at sukkersygen ikke skal styre mit liv det er mig, der styrer min sukkersyge! Sund mad og godt sammenhold Sidste efterår deltog han i Kalundborgs Motivationsgruppe. - Min første tanke om Motivationsgrupperne var egentlig, at det nok ikke var noget for mig for jeg havde det jo egentligt meget godt. Men jeg besluttede mig for at prøve alligevel, for man kan jo altid lære noget nyt. Generelt har John været glad for at komme i Motivationsgruppen. Specielt madlavningsdelen har været god. - Det var vores instruktør, Birthe Bækman, der kom med forslag til menuen, og så snakkede vi jo lidt om det og blev som oftest enige. Vi fik altid sund mad, og vi gik efter at lave det, vi syntes var sjovt at lave. - Fordelen ved, at vi var flere sammen om at lave mad, var jo, at vi kunne lære lidt af hinanden, eksperimentere lidt mere med opskrifterne end man gør, når man laver mad til sig selv, og så prøver man måske også nogle retter, man ellers ikke havde prøvet. Og så er det jo bare hyggeligt at lave mad sammen. Ingen lyst til motion Også erfaringsudvekslingen og det sociale i gruppen har været godt. - Vi har haft et godt sammenhold i vores gruppe, hvor vi går og små-driller hinanden lidt. Og også her i pausen, hvor der ikke er nogen Motivationsgruppe, ses vi stadig ind i mellem. - Men det har været så som så med min motivation i forhold til motionen. Vi begyndte med at skulle lave gymnastik og gå stavgang og det gad jeg ikke! Egentligt ikke fordi der var noget i vejen med motionsformen, men jeg er jo nok lidt stædig og jeg havde bare ikke lyst på det tidspunkt. Den 25. april 2007 fik John en blodprop, og han blev hasteindlagt på Rigshospitalet. På sygehuset blev han lagt i respirator, fordi han havde fået vand i lungerne. Under indlæggelsen fik John hjertestop og døde 4 gange fra lægerne. Heldigvis fik de ham hver gang tilbage til livet. Herefter indsatte lægerne en ICD-pacemaker, der sikrer, at Johns hjerte i dag slår både lystigt og regelmæssigt. Privilegeret og respekt for livet - Jeg føler mig privilegeret. Privilegeret, fordi jeg har to dejlige børn og fire skønne børnebørn. Næsten hver dag, mens jeg lå på Rigshospitalet, fik jeg besøg af min familie og nu, hvor jeg er blevet udskrevet, tilbyder de at køre mig indtil jeg igen må køre min bil og min Nimbus. Men jeg har købt mig et buskort, så nu kommer jeg rundt på Sjælland med bus. - Siden indlæggelsen har jeg jo nok fået mere respekt for livets skrøbelighed, og jeg er blevet mere bevidst om, hvor vigtigt det er med motion. Efter indlæggelsen er jeg begyndt at gå meget. Jeg kan mærke, at det virker, og at jeg hele tiden kan gå længere og længere. - Nu kan jeg godt se, at det nok er godt nok at komme i gang med noget, og jeg har ændret mening med hensyn til motionen i Motivationsgrupperne. Næste gang vil jeg give det hele en chance, og jeg stiller op til både gymnastik og stavgang. - Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg gerne vil være med i Motivationsgruppen, når den begynder igen til efteråret. John Sørensen glæder sig til, når han igen er frisk nok til at køre på sin Nimbus fra Men forårets oplevelser har fået ham til også at prioritere sine egne ben som befordringsmiddel. Bliv motiveret sammen med andre Du har også mulighed for at melde dig til en af vores Motivationsgrupper. Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler du selv udgiften (ca. 30 kr.) til den mad, der tilberedes og spises. Læs mere på side 57.

10 18 Diabetes nr. 4 August 2007 Ny medicintype til behandling af type 2 diabetes I de seneste måneder er der kommet en helt ny type medicin til behandling af type 2 diabetes på markedet. Vi har fået mange henvendelser fra medlemmer, der ønsker mere viden om præparaterne, der bygger på viden om nogle naturligt forekommende hormoner, der fælles kaldes inkretiner. Af Malene Bagger, cand.scient., ph.d. ling. I stedet kan man nu tage de nye præparater som supplement til tabletbehandlingen. Virkningen på langtidsblodsukkeret af de nye præparater sammen med tabletbehandling ser ud til at være lige så god som behandling med insulin. Desuden ses der ofte et vægttab på ca. et par kilo, når man tager den først omtalte type. De oftest rapporterede bivirkninger for begge produkter er kvalme, opkastninger, diarré og mavesmerter, men aftager ofte, når kroppen har vænnet sig til produktet. Når man spiser, nedbrydes maden i tarmen. Herefter frigives sukker, som optages i blodet, så koncentrationen af sukker i blodet stiger. Hos raske mennesker begynder bugspytkirtlen at frigive insulin, så snart koncentrationen af sukker i blodet stiger, og samtidig begynder tarmene at frigive hormonerne inkretiner. Inkretinernes opgave Inkretinerne virker, sådan at de påvirker bugspytkirtlen til at frigive insulin. Det er altså ikke kun sukkerkoncentrationen, der får bugspytkirtlen til at frigive insulin. Inkretinerne sørger også for, at der ikke frigives hormonet glukagon, som virker modsat insulin. Alt sammen sker, for at cellerne kan optage sukker fra blodet, så koncentrationen ikke bliver for høj. Forsøg med inkretiner Man har undersøgt, hvor stor en del Dansk førerposition Danmark er førende inden for dette forskningsfelt, og speciallæge i klinisk farmakologi, Tina Vilsbøll, Gentofte Hospital, prisbelønnede indsats har været med til at bane vejen for den nye behandling. af insulinfrigivelsen inkretinerne er ansvarlige for ved at følge insulinkoncentrationen i to forskellige situationer. I den ene situation drikker en person en sukkeropløsning, og man måler, hvor meget insulinkoncentrationen stiger i blodet i timerne efter. Når sukkeret indtages på denne måde, passerer det igennem tarmen, som så udskiller inkretiner, der igen påvirker bugspytkirtlen til at udskille insulin. I den anden situation får samme person den samme mængde sukker som i første situation, men direkte ind i blodet. Igen måler man insulinkoncentrationen i blodet i timerne efter. Her passerer sukkeret ikke igennem tarmen, og tarmen udskiller derfor ikke inkretiner. I denne situation skyldes bugspytkirtlens udskillelse af insulin derfor udelukkende, at sukkerkoncentrationen i blodet stiger. Ved at sammenligne, hvor høj insulinkoncentrationen er i de to situationer, kan man vurdere, hvor stor inkretinernes effekt er. Hos raske personer er inkretinerne ansvarlige for op til 70 % af insulinfrigivelsen fra bugspytkirtlen. Ved type 2 diabetes er inkretinernes effekt markant reduceret eller helt manglende. Spyttet fra et fi rben Der findes en række inkretiner, men i sammenhæng med type 2 diabetes er det specielt to, der er interessante. Det ene kaldes GLP-1 (glukagonlignende peptid-1), og det andet kaldes GIP (gastrisk inhiberende peptid). Men disse nedbrydes ekstremt hurtigt af ensymet DPP-4 (dipeptidylpeptidase 4). En forskergruppe har fundet ud af, at spyttet fra et giftigt firben, kaldet Gila Monster, fuldstændig lignede GLP-1, bortset fra at det blev nedbrudt meget langsomt. Dette stof laves nu syntetisk og anvendes i medicin. I Danmark er der på nuværende tidspunkt ét produkt på markedet, Byetta, men flere er på vej. Man kan hæmme nedbrydningen En anden måde at øge koncentrationen af inkretiner er at forhindre, at ensymet (DPP-4) nedbryder inkretinerne. Sådanne præparater virker således ved, at kroppens egen produktion af inkretiner ikke øges, men fordi nedbrydningsenzymet gøres inaktivt, stiger koncentrationen alligevel. Disse kaldes DPP-4 hæmmere, og i Danmark er ét produkt frigivet, Januvia, på nuværende tidspunkt. Men også inden for denne type er flere præparater på vej. Præparaternes effekt Fælles for præparaterne er, at de er beregnet til personer med type 2 diabetes, som ikke har nok effekt af tabletbehandling alene og derfor hidtil er blevet flyttet over på insulinbehand- Dyrere end andre type 2 præparater Prisen for 1 måneds behandling ligger omkring kr., hvilket er dyrere end de fleste andre lægemidler til behandling af type 2 diabetes. Den eneste DPP-4 resistente GLP-1 analog på markedet tages som injektion, og tilskudsordningen er endnu ikke afklaret. Interesseret? Kontakt din læge Hvis behandling med de nye produkter har interesse for dig, skal du kontakte din læge, som kan vurdere, om du kan have glæde af et af dem. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle læger er nået at blive informeret om produkterne. I fremtiden vil vi se mange nye typer præparater mod type 2 diabetes. Man skal dog huske på, at den væsentligste behandling stadig er en ændret livsstil, dvs. sund kost, fysisk aktivitet, vægtreduktion og rygeophør. Inkretiner Raske personer udskiller inkretiner efter et måltid Personer med type 2 diabetes udskiller en meget mindre mængde inkretiner Behandling med inkretiner kan normalisere blodglukose ved type 2 diabetes Inkretiner virker ved at: sætte bugspytkirtlen i gang med at producere insulin efter måltid sænke blodtryk, kolesteroltal og vægt (kun DPP-4 resistente GLP-1 analoger) forsinke mavetømningshastigheden virke appetithæmmende reducere udskillelsen af glukagon reducere risikoen for hypo glykæmi, da effekten på bugspytkirtlen afbrydes ved blodglukose på under 4 mmol/l

11 20 Diabetes nr. 4 August 2007 Glutenfrit groft brød Glutenfri bagning I Danmark er der 2-3 % voksne og ca.10 % børn med diabetes, der også har cøliaki. Det betyder, at man resten af livet skal leve glutenfrit. Samtidig skal anbefalingerne for diabetesmad så vidt muligt også opfyldes. En af de store udfordringer her er at opnå et højt indhold af kostfibre i det daglige brød. Kostfibrene giver mæthed og har betydning for reguleringen af blodsukkeret. Af Hanne Jensen, økonoma. Redigeret af Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist Der er to slags glutenfrit mel: Renset hvede, der kaldes for glutenfrit mel, og så er der den, der er naturligt fri for gluten. Eksempler på mel naturligt fri for gluten er: Majsmel, majsstivelse, kartoffelmel, boghvedemel, rismel og quinoa. Renset hvede har en smule gluten i sig, men kun op til det tilladte, som er 0,3 g protein pr. 100 g stivelse. Til bagning giver dette mel det bedste resultat. Der er dog en del mennesker, som ikke tåler det mindste gluten, og derfor kan de ikke bruge dette mel. Her er det vigtigt at tilsætte andre bindemidler, fx Fiber Husk, der indeholder 85 g kostfiber pr. 100 g. Men man kan ikke bruge større mængder Fiber Husk i sit bagværk. Alternativer kan være andre produkter med højt indhold af kostfibre så som Pofiber (kartoffelfiber), guargum (E-412) eller ærtefiber. Der kommer jævnligt nye typer af glutenfrit mel på markedet, men ikke alle produkter kan anvendes i alle opskrifter. Derfor er der angivet hvilken type mel, der er anvendt, i opskrifterne på de næste sider. Fakta Gluten findes i kornsorterne: Hvede, rug, byg, havre På Diabetesforeningens hjemmeside kan du læse mere om cøliaki og bagning uden gluten: Her finder du også flere opskrifter. Tip Det er lettest at anvende en røremaskine eller evt. en håndmixer til at blande dejen med, da dejene er blødere og mere klistrede end de flerste andre gærdeje. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Glutenfri indbagte pølser Hanne Jensen er uddannet økonoma og har specialiseret sig i glutenfri bagning og også glutenfri bagning uden eller med lavt indhold af sukker. På Diabetesforeningens kurser for børn og unge med diabetes og cøliaki er det Hanne, der har styr på forplejningen. Hanne underviser også på bagekurser arrangeret af Dansk Cøliaki Forening. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

12 22 Diabetes nr. 4 August 2007 Glutenfrit groft brød (ca. 22 skiver) Glutenfri frokostboller/ rosinboller Ingredienser: 35 g gær 10 g Fiber Husk 2 dl vand 3 dl A38 0,5 % 2 tsk. honning 1½ tsk. salt ½ dl solsikkekerner (ca. 30 g) ½ dl græskarkerner (ca. 30 g) 50 g Kikærtemel 50 g Quinuaflager 100 g Quinuamel ½ dl hørfrø (ca. 30 g) 2 spsk. sesamfrø (ca. 20 g) 300 g Finax italiensk melmix Glutenfri mel evt. 1 tsk. madkulør Pensling: A38, vand eller 1 æg Fremgangsmåde: Gær, Fiber Husk, vand og A38 fyldes i røremaskinen og røres godt sammen. Mens maskinen kører, kan resten af ingredienserne tilsættes i den rækkefølge, som de står. Hvis man ønsker et brød, der minder om rugbrød, kan der tilsættes kulør. En brødform (ca. 1½ l) smøres godt, og dejen hældes i formen og glattes ud. Dejen hæver ca. ½ time tildækket. Brødet pensles med A38, vand eller sammenpisket æg. Det stilles i en kold ovn og bages ved 190 C i ca. 1 time på næstnederste ovnrille. De sidste 10 min. kan brødet bages uden form. Brødet afkøles på en rist. Servering: Glutenfrit groft brød minder om rugbrød og kan serveres til alle måltider. Opbevaring: Groft brød kan fryses. Brødet kan skæres i skiver eller mindre stykker, der fryses ned. Tip: Kerner og frø kan blendes. Herved fås et brød uden korn. ½ skive (ca. 25 g): Energi 250 kj Kulhydrat 10 g Fedt 1,5 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Glutenfri indbagte pølser (16 stk.) Glutenfri kakaokage Ingredienser: 1 pk. gær (50 g) 10 g Fiber Husk 2 dl vand 2½ dl A38 0,5 % 2 tsk. rapsolie 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 50 g Kikærtemel 50 g Quinuamel 2 tsk. eddike 400 g Dove farm hvidt bread flour 1 lille gulerod (ca. 50 g) Fyld: 8 glutenfri pølser, gerne fedtfattige Pensling: 1 æg Fremgangsmåde: Gær, Fiber Husk og vand fyldes i røremaskinen og røres godt sammen. Mens maskinen kører, kan resten af ingredienserne undtagen guleroden tilsættes i den rækkefølge, som de står. Guleroden skrælles, rives fint og tilsættes. Maskinen slukkes, og dejen hviler i maskinen tildækket i ca. 15 min. Derefter røres i ca. 1 min. Dejen deles i 16 stykker, der rulles ud til en firkant. Glutenfri pølser deles i 2, der hver pakkes ind som en pakke. Pølsen skal være helt dækket til. Brødene sættes på en bageplade med bagepapir. De bages i min. ved 200 C på midterste ovnrille. De indbagte pølser afkøles på en bagerist. Servering: Glutenfri indbagte pølser serveres fx til frokost eller som et mellemmåltid. De er også lækre i madpakken. Opbevaring: Indbagte pølser kan med fordel fryses til senere brug. Pr. stk.: Energi 750 kj Kulhydrat 26 g Fedt 4,5 g (dog mere hvis pølserne indeholder mere end 10 g fedt pr. 100 g) Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

13 24 Diabetes nr. 4 August 2007 Diabetes nr. 4 August Glutenfri frokostboller/rosinboller (20 stk.) Ingredienser: 1 pk. gær (50 g) 15 g Fiber Husk 2 dl vand 3 dl A38 0,5 % 2 tsk. rapsolie 1 æggehvide 2 tsk. salt 2 tsk. sukker 50 g Kikærtemel 50 g Quinuamel 425 g Finax italiensk melmix Glutenfri mel Fyld: 100 g rosiner eller 50 g mandler, nødder, solsikkefrø eller hvad man godt kan lide. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Fremgangsmåde: Gær, Fiber Husk og vand fyldes i røremaskinen og røres godt sammen. Mens maskinen kører, kan resten af ingredienserne tilsættes i den rækkefølge, som de står. Røremaskinen slukkes, og dejen hviler i maskinen tildækket i ca. 15 min. Dejen røres derefter i ca. 1 min. Dejen er meget klistret, så når den skal på bagepladen, er det bedst med en skål med vand, en spiseske, og så gøre som når man former frikadeller. Der formes 20 boller, som sættes på en bageplade med bagepapir. Bollerne bages i min. ved 200 C på midterste ovnrille. De afkøles på en bagerist. Servering: Glutenfri frokostboller/rosinboller kan serveres til alle måltider. Opbevaring: Bollerne kan fryses. Glutenfri kakaokage (15 skiver) Ingredienser: 85 g margarine, gerne flydende 50 g sukker 3 æg (ca. 180 g) 1 dl minimælk 200 g Finax Italiensk melmix Glutenfri mel 70 g Perfect Fit eller Atwel 2 tsk. bagepulver 3 spsk. kakao 2 tsk. vanillesukker 15 g Fiber Husk Hvis man ønsker det, kan kagen pyntes med: 50 g smeltet chokolade (mindst 70 % kakaoindhold) 2 spsk. kokosmel Fremgangsmåde: Margarine og sukker røres godt sammen. Æggene tilsættes et ad gangen. Mælken tilsættes Mel, Perfect Fit, bagepulver, kakao, vanillesukker og Fiber Husk blandes sammen og sigtes i. Dejen fyldes i en smurt sandkageform (ca. 1 l), der sættes i en kold ovn. Kagen bages i ca. 40 min. ved 175 C på næstnederste ovnrille. Når kagen er afkølet, kan den overtrækkes med smeltet chokolade og drysses med kokosmel. Servering: Glutenfri kakaokage serveres som et mellemmåltid. Tip: Dejen kan deles, og halvdelen kan tilsættes fx 50 g rosiner. Så får man både madbrød og sødt brød. Nogle af bollerne kan rulles ud til bunde til minipizzaer. Dejen lægges mellem 2 lag plastfilm og rulles ud. Bundene bages i ca. 10 min. og kan fryses efter afkøling. 1 bolle: Energi 475 kj Kulhydrat 22 g Fedt 1 g 1 bolle med rosiner: Energi 550 kj Kulhydrat 25 g Fedt 1 g 1 bolle med nødder: Energi 550 kj Kulhydrat 22 g Fedt 2,5 g Pr. skive (ca. 45 g) med pynt: Energi 650 kj Kulhydrat 17 g heraf tilsat sukker 5 g Fedt 7,5 g Pr. skive (ca. 40 g) uden pynt: Energi 625 kj Kulhydrat 15 g heraf tilsat sukker 3,5 g Fedt 7 g Nye produkter Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der er velegnede til personer med diabetes og andre, der gerne vil leve sundt. Morgenmadsprodukter da Müsli er en ny type morgenmadsflager med 70 % fuldkorn fra Finax. Produktet findes i 3 smagsvarianter: Naturel, Forest Fruit og Strawberry, og det er specielt udviklet til børn i alderen 8-15 år. Pr. 100 g indeholder da Müsli: 66 g kulhydrat heraf 3-6,5 g sukkerarter afhængig af smagsvariant, ca. 3,5 g fedt og ca. 9 g kostfibre. da Müsli kan købes i Bilka og Føtex. Kellogg s Special K Active er et morgenmadsprodukt, lavet af sprøde fuldkornsflager sødet med sukker. Pr. 100 g indeholder produktet: 13 g sukkerarter, 10 g kostfibre og 2 g fedt. Kellogg s Special K Active købes i større supermarkeder. Brød og bagværk Lys Skærekage med rabarber og Mørk Skærekage med skovbær er nye kager bagt uden tilsat sukker. Pr. 100 g indeholder kagerne: ca. 44 g kulhydrat og g fedt. Kagerne er sødet med acesulfam K og lactitol. Sidstnævnte anbefales ikke i større mængde, når man har diabetes, da den omdannes i kroppen og giver lidt stigning i blodsukkeret. I de 2 nye kager er mængden begrænset, så man kan godt spise 1 stk. kage (ca. 50 g). Lys Skærekage med rabarber og Mørk Skærekage med skovbær købes i bagerudsalg i Føtex og Bilka. GRAB & GO Hvede og GRAB & GO Rug er nye boller fra Kohberg. Bollerne indeholder ca. 7 g kostfibre og ca. 3 g fedt pr. 100 g. 1 bolle vejer ca. 80 g og indeholder 37 g kulhydrat. GRAB & GO købes fx i Bilka og Føtex. Diverse Stegemarinade er et nyt produkt fra Beauvais. Det fås i 3 smagsvarianter: Hvidløgsmix, Chilimix og Karrymix. Marinaderne indeholder pr. 100 g: 5-8 g kulhydrat og g fedt. Fedtet er primært fra rapsolie, dvs. indholdet af enkeltumættet fedt er højt. 1 spsk. stegemarinade (ca. 15 g) giver ca. 5 g fedt. Stegemarinaderne kan fx købes i Kvickly, SuperBrugsen, Bilka, Føtex, Aktiv Super og Merko. Dressinger med max. 3 % fedt fra Beauvais findes i varianterne: Thousand Island dressing Max. 3 %, Caesar dressing Max. 3 % og Græsk Youghurt dressing Max. 3 %. Dressingerne indeholder mellem 9 og 15 g kulhydrat og 3 g fedt pr. 100 g. Beauvais dressinger Max 3 % forhandles i Bilka, Føtex, Letkøb, Aktiv Super og Merko. Cheez Dippers Light er en fedtfattig udgave af de originale Chez Dippers fra Den Leende Ko. Næringsindholdet pr. 100 g er: 7 g fedt, 26 g kulhydrat og 0,8 g kostfibre. 1 pakke (35 g) giver 2,5 g fedt og 9 g kulhydrat. Cheez Dippers Light købes i større supermarkeder. Gem opskrifterne Nu kan du klippe opskrifterne ud og gemme dem i en mappe fra Diabetesforeningen. Mappen koster kun 20 kr. for medlemmer og 30 kr. for ikke-medlemmer. Brug bestillingskuponen bagerst i bladet, eller klik dig ind i vores butik på

14 26 Diabetes nr. 4 August 2007 Reaktionerne på juni-temanummeret om Livet med diabetes har været mange. Her bringer vi et brev til Matilde Mejlholm, som reaktion på hendes klumme Ikke en vanesag. NY FreeStyle Lite Pålidelig og indlysende enkel Sådan, Matilde! Du har taget hul på det, som jeg har gået og ruget på i mange år, men ikke taget mig sammen til at skrive om: At det ikke er så problemfrit for alle at have diabetes. Oftest læser man om diabetikere, som rejser jorden rundt med insulin i termokander og dadler som alternativ til druesukker, eller andre som ukompliceret har fået børn i stribevis osv. Og det er da også dejligt, at nogle kan have det sådan med deres følgesvend, men hvis man ikke tilhører den gruppe, kan man godt føle sig alene med sygdommen. Jeg kender alt til, at der ikke kommer de rigtige tal frem på blodsukkerapparatet. Som teenager kæmpede jeg med jævne mellemrum oprørske kampe for at få kost, motion og insulin til at gå op i en højere enhed jeg skriver med jævne mellemrum, fordi jeg periodisk fik det nøjagtigt som du, Matilde: At når det trods alle anstrengelser ikke vil makke ret, smider man til sidst håndklædet i ringen! Dér ligger håndklædet så, indtil man bliver panisk ved tanken om konsekvenserne ved det så samler man det op og gør sig klar til en ny kamp. Du skriver, at Kaj og Andrea ikke har noget at gøre på et ambulatorium for 17-årige... Jeg er helt enig, og selvfølgelig skal I på et voksenambulatorium. Jeg er meget forstående for, at hverken Kaj eller Andrea kan veje det op, når en læge tillader sig at spørge, om ikke dit langtidsblodsukker betyder noget for dig! Og det vil jeg gerne tage op: Hvis man ikke er så heldig at være tilknyttet Steno Diabetes Center i Gentofte, er det min erfaring, at det er ret tilfældigt, om man får en god behandling og vejledning. Jeg har hørt ikke så få gruopvækkende historier om diabeteslæger rundt omkring i landet, og da jeg selv skiftede kontrolsted fra København til Nordjylland, følte jeg mig ikke længere godt behandlet. I fem år fandt jeg det faktisk klogest at følge de råd, jeg havde taget med mig fra Steno, men i 1996 udviklede jeg pludselig stor angst for hyperglykæmi, og for ikke at få deciderede angstanfald holdt jeg mit blodsukker på over 25 mmo/l. Mit langtidsblodsukker blev selvfølgelig (endnu) højere end tidligere, og min læge tordnede, at jeg skulle gå hjem og tage insulin! Jeg forklarede, at jeg ganske simpelt ikke turde, at jeg udmærket teoretisk vidste, hvad jeg skulle gøre men at jeg ikke turde!! Jeg sagde, at det vist lige for tiden mest var mit hoved, den var gal med, og at jeg meget gerne ville have psykologhjælp for at få styr på sukkersygen og mig selv igen. Svaret var, at det ikke kunne lade sig gøre, og at jeg bare skulle tage mig sammen!. Sådan gik fire år (!), og i en alder af 27 år blev jeg blind. Da havde jeg haft diabetes i 22 år. Tre år senere fik jeg nyresvigt og kom i dialyse. Mit liv er bestemt ikke sunket i grus jeg vil bare ikke anbefale de handicaps/sygdomme, jeg har pådraget mig som følge af diabeten, og jeg synes, der skal sættes meget større fokus på unge, som af den ene eller den anden grund har det svært med deres sygdom. Det blev et langt svar til dig, Matilde. Det er bestemt ikke ment som en løftet pegefinger, for på dit indlæg i diabetesbladet ser det absolut ud, som om du har fattet sagens alvor! Jeg synes bare, det er rigtig godt, at du bringer op, at det ikke er alle, der kan vænne sig til at have diabetes. Med venlig hilsen Eliana Segefjord NY Læserbrev Skal IKKE kodes Tlf GrafiskHus_ Enkel og pålidelig - til en travl hverdag

15 28 Diabetes nr. 4 August 2007 Diabetes nr. 4 August For mig er diabetes blevet til en livsstil Søren Lilleøre Kruse er en af dem, der får det hele til at se så nemt ud. Han løber maraton i København, Berlin, Sydafrika og på Den Kinesiske Mur. Han går i byen med vennerne og rejser kloden rundt. Men det betyder ikke, at han ikke har kæmpet med næb og kløer. Af Annette Wognsen Frederiksen, Diabetesforeningen Søren har valgt fra begyndelsen at tage sin sygdom som en udfordring. Kort efter diagnosen besluttede han sig for at begynde at løbe maraton. Pludselig var det ikke sygdommen, der definerede hans kostvaner, men i stedet for ambitionerne om at løbe langt. Foto: Marathon-Photos.com Det var J-dag (den dag julebryggen kommer på gaden) for fem år siden. Søren havde været skadet i 3-4 uger og kunne derfor ikke løbetræne, som han plejede. Den tvungne løbepause satte for alvor gang i symptomerne. Han tabte sig meget, sov dårligt og skulle meget på toilettet. Så inden han skulle ud med vennerne og smage på årets første julebryg, besluttede han sig for at tage et smut forbi lægen. Med et blodsukker på 27 blev han indlagt på Gentofte Sygehus med det samme. Fra teori til et matematisk eksperiment Søren havde på fornemmelsen, at det kunne være diabetes. Fra studierne på biologi kendte han til både symptomerne og ikke mindst til de mange skræmmende følgesygdomme. - Jeg kendte alle de dårlige eksempler. I folkeskolen var der en, der fik øjenskader pga. diabetes. Og studierne havde også fokuseret en del på, hvor galt det kan gå. Så da jeg lå der på medicinsk afdeling på Gentofte med døende mennesker omkring mig, var det svært, fortæller Søren. - Mine forældre og min søster tog det også ret tungt. Det gjorde egentlig, at jeg af hensyn til dem forsøgte at skubbe det fra mig. Og så besluttede jeg mig ret hurtigt for at tage det som en udfordring. Sørens naturvidenskabelige baggrund har uden tvivl været et plus i opgaven med at mestre at have fået en kronisk sygdom. - Jeg kastede mig fra starten ud i det ene eksperiment efter det andet. Det var noget med at spise fem stykker slik, afvente og så måle mit blodsukker, fortæller Søren, der med det samme fyldte sin diabetesdagbog med grafer og statistikker, som han tog med til kontrolbesøgene på ambulatoriet. - For mig er det vigtigt at have kontrol over sygdommen. Derfor var og er jeg hele tiden undersøgende omkring, Foto: Jesper Westly Søren løber. Og han løber langt. 42,2 kilometer i Berlins gader, på den kinesiske mur og her på indlandsisen i Grønland. hvordan min krop reagerer på indtag af forskellige fødevarer kombineret med forskellige mængder af motion. På den måde har jeg en god fornemmelse af, hvordan mad og motion virker på min krop og på mit blodsukker. Det er bare et andet liv I dag har Søren skiftet biologistudiet ud og læser i stedet human ernæring. Et skifte, der i høj grad skyldes, at han fik diabetes. - Pludselig blev det meget relevant at læse human ernæring, fortæller Søren, der hele vejen igennem har valgt den positive tilgang og har forsøgt at få det bedste ud af sin sygdom. - Det er klart, det har ændret mit liv at få diabetes. Men jeg ser det ikke som noget negativt. I dag skriver jeg mit speciale på Steno Diabetes Center og har gennem min sukkersyge fået nye kontakter til en verden, jeg måske ellers ikke ville have haft kontakt til. - Egentlig ser jeg ikke så meget min diabetes som en sygdom. Den er nærmere blevet en livsstil for mig. Kort tid efter jeg fik konstateret diabetes, blev jeg for alvor seriøs omkring mit løb. Det betyder, at det mere er af hensyn til de mange løb, jeg deltager i, at jeg lever så kontrolleret, som jeg gør, fortæller Søren, der ikke lægger skjul på, at det kræver forståelse fra venner og fx en kæreste, for han går ikke på kompromis med løbetræningen eller den sunde kost. - Det kan være svært at forstå, at jeg en søndag formiddag ikke vil med ud at spise brunch, men i stedet for tager løbeskoene på. Men sådan er det. Heldigvis har jeg nogle fantastiske venner, som bakker op og har sat sig 100 % ind i min sygdom. Det betyder, at de er opmærksomme på mig, når vi fx er i byen eller på rejser sammen. Og de ved, hvad de skal gøre, hvis jeg pludselig bliver lav. Jeg skal vise dem Viljen til at løbe de lange krævende distancer kommer fra et bevidst valg om at vise omverdenen, at livet sagtens kan leves på trods af diabetes. Sørens mission er bl.a. at give fordommene fingeren og vise andre, her under også andre Fortsættes >>

16 30 Diabetes nr. 4 August 2007 Diabetes nr. 4 August Mindeord Foto: Privat Det er med sorg, at jeg må meddele, at Karen Elisabeth Agerbo Westh er død 58 år gammel. Karen var aktiv i Diabetesforeningen i mere end 25 år. Hun startede sit frivillige arbejde i Ringkøbing Amtskomité og var med til opstart af Herning Lokalkomité. Hun blev ret hurtigt valgt ind i Hovedbestyrelsen, hvor hun bl.a. fik en nær kontakt til vores daværende direktør Oscar Jensen. Karen flyttede til Aalborg, hvor hun blev medlem af lokalkomitéen og siden valgt ind i Nordjyllands Amtskomité. Karen repræsenterede DSI i Frivilligrådet i Nordjyllands Amt, og det var Karens fortjeneste, at patientforeninger også fik mulighed for at søge 115 midler hos amtet. Karen sad med i Styregruppen for Motivationsgrupperne i Nordjylland og Handicaprådet i Aalborg. Hun var i mange år med i bestyrelsen for Brugerbutikken på Aalborg Sygehus Nord. Karen havde en sjælden evne til at formidle om diabetes, om livet med diabetes, og hun brugte sig selv i foredragene og i undervisningen af diverse behandlere i sundhedssektoren. Karen efterlader et tomrum i lokalkomitéen og helt sikkert også i vennekredsen og ikke mindst hos sin familie. Karen var festlig at være sammen med, hun forstod at hygge om folk, og Karen var én, man kunne vende og debattere de svære ting i livet med. Ved Karens bisættelse sagde præsten mere end én gang: Karen fandt sted, hun tog sin plads, hun fyldte sin plads ud. Ære være Karens minde. På vegne af Aalborg Lokalkomité Dorte Hinzmann/formand >> unge med diabetes, at det at have diabetes ikke er uforeneligt med at være både en ambitiøs sportsmand og en ung festabe. - Folks fordomme gik mig på nerverne. Jeg fik kommentarer som, jamen du er jo ikke tyk, eller nu kan du ikke feste. Det skal hverken de eller min sygdom bestemme. Selvom nogen kan få det indtryk, at det hele kommer nemt til Søren, er det vigtigt for ham at understrege, at det også koster ham blod, sved og til tider tårer. - Det var voldsom svært i begyndelsen og ind imellem går det også galt for mig. Fx når jeg er stresset. Så reagerer mit blodsukker helt uforudsigeligt. Jeg har prøvet det her i foråret, hvor jeg både havde travlt med mit speciale og samtidig skulle træne til fire maratonløb. Det stresser kroppen så meget, at jeg ikke havde et særlig pænt langtidsblodsukker til min seneste kontrol. Faktisk havde jeg den højeste langtidsprøve nogensinde. Og det irriterede mig helt vildt. Men jeg tror, det er vigtigt med tilgangen. Den forsøger jeg altid at forholde mig positivt til udfordringerne. Søren bruger også sin positive energi I maj 2007 mødte Søren den kinesiske mur. En måned efter løb han igen i Sydafrika. på at gør sit for at hjælpe andre unge med at komme i gang med et godt liv med diabetes. Han er medlem af Diabetesforeningens Ungdomsudvalg, hvor han bl.a. er med til at arrangere ture og andre arrangementer for unge med diabetes. Og så tit han har mulighed for det, deltager han på Diabetesforeningens kurser for børn og deres forældre. - Jeg vil gerne dele ud af mine erfaringer og være det levende eksempel på, at diabetes ikke behøver sætte begrænsninger for dine udfoldelsesmuligheder. Kort om Søren Søren er 27 år og bor i København. Til daglig læser han human ernæring på Københavns Universitet. I øjeblikket har han en specialestilling på Steno Diabetes Center og regner med at være færdig i løbet af efteråret. Når han ikke læser, løber, svømmer eller står på ski, hygger han med vennerne om film, mad, fest og farver. Foto: Marathon-Photos.com Op med blodsukkeret - en hurtig hjælp ved for lavt blodsukker HYPO-FIT er fl ydende druesukker på tube, lige til at indtage. En hurtig hjælp ved for lavt blodsukker. 1 tube indeholder ca. 13g glucose, som i de fl este tilfælde er nok til at genoprette sukkerbalancen. Hvis blodsukkeret stadig er for lavt efter 10 min, kan yderligere 1 tube indtages. Fås i æske med 12 tuber eller plastetui med 2 tuber - let at have med på farten. her kan du fi nde information om vores øvrige produkter og priser. Hermedico a/s Vermundsgade København Ø Telefon: Telefax: kundeservice@hermedico.dk HYPO-FIT Æske m/12 stk. 41 kr. HYPO-FIT Plastetui m/2 stk. 13 kr. Priserne er vejledende og ekskl. efterkravs- samt leveringsomkostninger.

17 Socialt set 32 Diabetes nr. 4 August 2007 Forskellige mennesker Forskellige behov Vi vil gerne gøre det nemt for dig at vælge blodsukkerapparat! Bopæl i Sverige Du kan godt bo i Sverige og stadig få hjælp efter dansk sociallovgivning, fx til de merudgifter du har på grund af diabetes. Det har Det Sociale Nævn i Region Hovedstaden besluttet på baggrund af en klagesag. Flere og flere danskere vælger at bo i Sverige, men at beholde jobbet i Danmark. For diabetikere medfører en sådan flytning spørgsmålet om, hvad der så sker med fx hjælp efter Servicelovens 100. Svaret er, at du kan beholde hjælpen. Grænsegængere kan nemlig vælge at få hjælp efter lovgivningen i det land, hvor de arbejder (grænsegængere er personer, der arbejder i et land og bor i et andet). Denne mulighed gælder hele EU, så grænsegængere ved den tyske grænse har samme mulighed. Folkepension kan udsættes Ankestyrelsen har bestemt, at alle, der har ret til folkepension, også har ret til at udsætte starttidspunktet; det kaldes at opsætte pensionen. Det betyder, at du kan vente med at blive folkepensionist, til det passer dig. Du kan dog højst vente 10 år. Hvis du arbejder mindst timer om året samtidig med, at din pension er udsat, så optjener du et ventetillæg som en slags bonus. Hvis du er fyldt 65 år, venter med at få folkepension og i forvejen får hjælp til dine merudgifter efter servicelovens 100, så beholder du hjælpen, indtil du bliver folkepensionist. Læs evt. mere på Ankestyrelsens hjemmeside Afgørelsen har nr. P Foto: Øresundsregionen OneTouch UltraEasy: Ét ord siger det hele. Easy. Hvis du ønsker et enkelt og diskret apparat. OneTouch Ultra2: Udviklet af diabeteseksperter. Til dig. Nemt at bruge og giver dig nyttig information om din diabetes, f.eks. gennemsnitsværdier. OneTouch UltraSmart: Apparat og logbog i ét. Det optimale apparat, hvis du ønsker at tage kontrol over din diabetes. Tre apparater som alle bruger den samme nøjagtige 1 teststrimmel! Hvilket apparat passer bedst til dig? Du kan få mere information om apparaterne på: Du kan bestille et apparat ved at kontakte LifeScan kundeservice på: eller kundeservice@lifescan.dk 1. OneTouch Ultra Brand Test Strips: Meter equivalence and proven accuracy. Data on file. Lifescan OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark 2007.

18 34 Diabetes nr. 4 August 2007 Møder mellem mennesker I forbindelse med strukturreformen og de nye regioner har Diabetesforeningen oprettet nye regionale Børnefamiliegrupper og Ungegrupper. Grupperne danner rammerne om mødet mellem unge med diabetes og mødet mellem familier med børn med diabetes. Af Pia Lindholm Tygesen og Stefan Valente Mulbjerg, Diabetesforeningen. Foto: Shutterstock Børnefamiliegrupperne Børnefamiliegrupperne er til for at skabe netværk blandt familier med diabetes. Grupperne er regionale, men de fleste af dem, er opdelt i undergrupper, så det er nemt at komme i kontakt med andre, der bor tæt på en selv. Børnefamiliegrupperne står bag en række regionale arrangementer, hvor alle Diabetesforeningens børnefamilier i den pågældende region bliver inviteret det kan være til et foredrag, en udflugt eller grillaften. Det bliver hverdag igen Mødet med andre familier kan være en hjælp for den nye diabetesfamilie til at få en forståelse for ens nye situation. Her kan man dele tanker og bekymring og ikke mindst se, at det bliver hverdag igen. Blot en anden hverdag. Når ens familie er kommet på fode igen og har vænnet sig til den nye situation, kan man melde sig som frivillig og selv hjælpe andre. Udover at arrangere foredrag og andre aktiviteter for familierne, etablerer Børnefamiliegrupperne også samarbejde mellem ambulatorier og sundhedscentre. Grupperne deltager også i indsamlingen på Sukkersyge Børns Dag. Meld dig ind i dit barns navn For at Børnefamiliegrupperne kan sende invitationer til familier med diabetesbørn, er det vigtigt, at du sikrer dig, at det er dit barn, der er meldt ind i Diabetesforeningen. Husk også at fortælle jeres -adresse, så er det meget lettere at skabe kontakt. Region Hovedstaden Børnefamiliegruppen består af 12 medlemmer med børn i aldersgruppen 0-13 år. Medlemmerne i gruppen er spredt godt ud over regionen og har også et medlem på Bornholm. Kommende aktiviteter: 26. august: Skovtur med instruktør i Hareskoven for de 8 til 12- årige september: Weekendtur i en spejderhytte i Hillerød for de 13 til 17-årige. 17. november: Ny inspiration til madlavning i køkkenet med en diætist kl på Vallensbæk skole. Kontakt: Heidi Holtz-Nielsen, formand, holtz-nielsen@privat.dk Tlf / Pia Stegemann, næstformand, pia.stegemann@oncable.dk Tlf / Fælles diabetesarrangement@ jubii.dk Region Sjælland Børnegruppen består af 10 medlemmer med børn på op til 14 år. Medlemmerne er spredt ud over St. Heddinge, Sorø, Glumsø, Nakskov, Høng, Stenlille, Korsør, Svinninge, Præstø og Hvalsø. Kommende aktiviteter: august: Familiedag i Knuthenborg Park og Safari. Arrangementet består af både en overnatning for børnene og en efterfølgende familiedag. Oktober: Foredrag om pasning af et diabetesbarn hvem kan og hvordan? 3. november: Familiedag i Køge Badeland. Kontakt: Dorthe Kjørup, Arnøvej 7, 4660 St. Heddinge, dortek@faxekommune.dk Tlf Region Syddanmark Børnefamiliegruppen består af ni medlemmer spredt over Esbjerg, Odense, Børkop, Sønderborg, Haarby, Nordborg, Christiansfeld, Vejle og Ribe. Regionen er delt op i fire lokalgrupper omkring de fire børneambulatorier. Kommende aktiviteter: Kolding Sygehus 5. oktober: Halloweenfest. 25. november: Juletræsfest. Fyn Efteråret 2007: Caféaften. Kontakt: Poul Madsen, formand, Rolfsgade 61A, 6700 Esbjerg, PoHe@esenet.dk Tlf Kolding Ellen Schmidt Rasmussen, ellenogmichael@os.dk Fyn Bente Callesen, Bente. O.Callesen@dlgtele.dk Region Midtjylland Børnefamiliegruppen i Midtjylland består af tre undergrupper fordelt på Århus, Viborg og Ringkøbing. Århus Børnefamiliegruppen i Århus består af to forældre med børn på 1-14 år bosiddende i Auning og Fausing. Kommende aktiviteter: 30. september: Udflugt til Friluftscenter Sprækkebjerg kl Se også November: Juletræsfest for store og små. For de små kl og for de store kl Kontakt Dorthe Lund Pedersen, formand Tlf Sussi Henriksen Tlf Viborg Børnefamiliegruppen består af syv medlemmer fordelt ud over Viborg, Spøttrup og Nykøbing Mors. Kommende aktiviteter: 18. august: Aktivitetsdag for hele familien på Hvidbjerg skole kl november: Juletræsfest i Nørre Søby forsamlingshus. Kontakt Jørgen og Charlotte Berntsen Tlf Ringkøbing Børnefamiliegruppen består af syv medlemmer fordelt over Tarm, Engesvang, Bording, Herning og Hjerm. Kommende aktiviteter: 1. september: Temadag december: Juletræsfest på Sydgaden i Snebjerg. Kontakt Tove Albertsen, formand, mail@bent-albertsen.dk Tlf / Charlotte og Preben Olesen, næstformand, skygge@olesen.mail.dk Tlf Region Nordjylland Børnefamiliegruppen består af ti medlemmer fordelt ud over Skørping, Hjørring, Frederikshavn, Svenstrup, Hobro, Gistrup, Aalborg og Dronninglund. Kommende aktiviteter: 30. august: Unge og Alkohol. For unge og forældre til en snak om fest og alkohol, kl i Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby. 24. oktober: Erfaring med pumpebehandling, kl fortæller børn og forældre om overgangen til pumpebehandling ved Vand- og Kulturhuset Haraldslund, Kastevej 83, 9000 Aalborg. Kontakt Johnny Laursen, formand, bruunlaursen@mail.dk Tlf Fortsættes >>

19 36 Diabetes nr. 4 August 2007 >> Ungegrupperne Landet over kommer der stadigt flere og flere unge mennesker, der skal lære at få en normal hverdag med diabetes. I Diabetesforeningens Ungegrupper kan unge mødes og blive klogere på, hvordan ungdomslivet med diabetes kan leves. Fælles for alle grupperne er et ønske om at skabe et netværk af unge mennesker med diabetes, som derigennem kan lære af hinandens erfaringer samt mødes og tage del i sociale arrangementer og andre aktiviteter. Ung i region Hovedstaden Region Hovedstadens Ungegruppe afholder et spisearrangement ca. hver anden måned, og derudover har gruppen siden sin opstart afholdt en række vellykkede arrangementer; herunder bl.a. et grillarrangement i Fælledparken, samt et foredrag om insulinpumper efterfulgt af restaurantbesøg og landskamp på en sportsbar. Udover konkrete arrangementer hjælper gruppen med at skabe kontakt til andre, som også dagligt oplever på egen krop, hvordan det er at have diabetes. Dette giver mulighed for at lære en masse af og om hinanden fx hvordan man skal forholde sig til diabetes på rejser, når man dyrker sport og i andre situationer. Endelig er der også plads til alle de ting, der ikke har noget med diabetes at gøre. Hyggeligt socialt samvær er et centralt element under gruppens møder. Gruppens formand, Lisbet Olsen, anbefaler dig at sætte kryds i kalenderen den 15. september, til et endnu ikke offentliggjort arrangement. Ønsker du nærmere information om dette eller andre arrangementer, kan Ungegruppen kontaktes på region_ hovedstaden@hotmail.com Ung i region Sjælland Region Sjællands Ungegruppe mødes hver anden måned for at tale om kommende arrangementer. Derudover bliver møderne brugt til at tale om alt; hvordan det er at have og leve med diabetes, insulinpumper versus sprøjter, mad i det daglige samt hvordan en række situationer i hverdagen bedst takles. Tidligere arrangementer har bl.a. været bowling i Ringsted, restaurantbesøg i Slagelse, samt besøg hos Novo Nordisk i Kalundborg den 19. juni. Her fik gruppen en gennemgang af Novo Nordisk historie samt en rundvisning på det nye anlæg. Den 22. september har gruppen planlagt en kanotur ved Sorø, der om aftenen vil blive afsluttet med spisning på en restaurant. Hvis du ønsker information om dette eller andre arrangementer eller har et generelt spørgsmål, så kan du kontakte gruppen på diabetessj@gmail.com Ung i region Syddanmark Region Syddanmarks Ungegruppe afholder arrangementer med det formål at samle unge diabetikere i sociale rammer. Derudover giver gruppen mulighed for faglige inputs fra eksempelvis sygeplejersker, psykologer og andre med relevant erfaring indenfor diabetesområdet. Gruppen skal kunne bruges til hvad som helst. Hvis du har behov for en snak akut såvel som løbende hvis du gerne vil møde andre diabetikere, og endelig hvis du vil deltage i fagligt såvel som socialt relevante arrangementer. Ungegruppen i Region Syddanmark har endnu ikke lagt en fast struktur for sine arrangementer, men planen er indtil videre at afholde arrangementer 3-4 gange om året. Der vil blive afholdt et grill- og hyggearrangement den 18. august 2007 i Haderslev, hvor du bl.a. kan høre mere om, hvem Region Syddanmarks Ungegruppe er. Vil du vide mere om dette eller andre arrangementer, er du velkommen til at kontakte gruppen via ungisyddanmark@gmail. com Ung i region Midtjylland Region Midtjyllands Ungegruppe startede som de andre i Gruppens mission er at skabe bedre muligheder og rammer for unge med diabetes i Region Midtjylland primært i form af forskellige sociale arrangementer (fx events, foredrag og hyggeaftener). Her vil være fokus på samvær, frem for fokus på diabetes. Der kan være indslag med fagpersoner, men det vigtigste for gruppen er, at deltagerne kommer i kontakt med andre, som kan relatere sig til dagligdagen med diabetes. Gruppen har fået en simpel hjemmeside op at stå på Her kan du finde mere information om gruppen og de kommende arrangementer. Du er velkommen til at tage kontakt til gruppen pr. mail eller telefon. Du kan også tilmelde dig gruppens mailingliste ved at sende en mail til mailliste@ungmidt.dk. Der bliver sendt rundt før hvert arrangement. Ung i region Nordjylland Region Nordjyllands Ungegruppe vil primært skabe et lokalt netværk blandt unge med diabetes og altså hjælpe nye diabetikere med at komme i kontakt med andre ligesindede. Derudover vil gruppens medlemmer fungere som ressourcetanke, som andre diabetikere kan trække på. Privatpersoner er også meget velkomne til at tage kontakt til Ungegruppen for råd og vejledning, dog kan gruppen ikke yde medicinsk vejledning. Der er endnu ingen fast plan for, hvor ofte gruppen vil afholde arrangementer. Klik dig derfor ind på Her finder du kontaktinformation på gruppen, ligesom du løbende vil kunne finde information om kommende arrangementer. Tidligere arrangementer indbefatter indsamling under Sukkersyge Børns Dag efterfulgt af cafébesøg og hygge, samt bowlingaften. Af fremtidige arrangementer er der både en hyttetur med sund kost som tema, samt en weekendtur til Rønbjerg Feriecenter på tegnebrættet. Fjerner smerte, kløe og hævelse ved insektstik og bid Til ferie, sport og fritid Kun kr. 299,00 inkl. moms Eliminerer insektgift ved hjælp af varme Hjælper mod insektstik og bid fra: Ja tak, jeg vil gerne have yderligere information tilsendt til følgende mailadresse/postadresse: Navn:... Adresse:... Postnr.:.By:... Tlf.:... Mailadresse:... Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt nyheder med posten/mail fremover. Mere for unge med diabetes Læs mere om livet som ung med diabetes på Her finder du også kontaktinfo på de unge i både Diabetesforeningens Ungdomsudvalg og de regionale Ungegrupper. Ja tak, jeg vil gerne købe stk. bite away. Beløbet indsættes på bankkonto (Husk at angive navn, adresse og tlf.) og varen fremsendes fragtfrit. Todbølvej 16, DK-7752 Snedsted, Tlf Fax , reamed@reamed.dk,

20 38 Diabetes nr. 4 August 2007 Diabetes nr. 4 August Psykoterapeutisk forskningsmedarbejder Hanne Dreisig, Odense Universitetshospital, om netværk og deres betydning: Udveksling med andre giver balance i regnskabet Erfaringsudveksling og gode råd fra ligesindede, der selv har været der, bidrager til et mere nuanceret syn på livet med diabetes. Af Karin Mulvad, journalist. Illustration: Shutterstock Du kender sikkert følelsen af lettelse, når du kommer til at tale med nogen, som har været i en vanskelig situation, der ligner din egen. Følelsen af ikke at være alene og at svære følelser er en naturlig del af dét at være menneske. En ny mulighed Hanne Dreisig fra Klinisk Psykologisk Afdeling på Odense Universitetshospital har gennem mange år beskæftiget sig med, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom. Erfaringerne viser, at diabetes kan være en oplagt anledning til og mulighed for en udviklingsproces, der giver overskud til at beskæftige sig med mange andre ting i livet. - Selv om det naturligvis er en stor udfordring at få diabetes hele ens liv bliver vendt op og ned så kan det faktisk på længere sigt være en helt ny mulighed for at ændre gamle mønstre, både fysiske og psykiske. Det viser erfaringen. Gamle roller kan slippes, og du kan tillade dig at blive mere ærlig i forhold til dine egne ønsker, mål og ressourcer. Jeg er godt klar over, at man ikke uden videre når dertil, og at mange måske vil tænke: Skulle det nu ligefrem være en fordel at få en kronisk sygdom? Nej, naturligvis ikke. Men der kan godt være gevinster ved at blive stillet over for svære ting i livet. Men det er en proces, og det er ikke lige let for alle. Man kan sige, at dét at takle udfordringer, kræver et vist beredskab, og dette er forskelligt for hver især. Også her vil vi møde os selv på godt og ondt, og nogle har brug for mere hjælp end andre til dette møde. Tilbud om psykologbistand Det er Hanne Dreisigs erfaring, at rigtig mange personer med diabetes har brug for målrettet støtte og omsorg i den første fase, og her er en fagperson ofte nødvendig, fordi der er brug for nogle værktøjer til at takle den nye situation. - At der er adgang til en psykolog i lighed med læge, diætist og fodterapeut, mener jeg, er helt afgørende for en god start med diabetes. Psykologbistand skal være et tilbud, som den enkelte har mulighed for at vælge, når der er brug for det. Det kan være i den første fase, men det kan også være senere i forløbet. Nogle oplever en egentlig sorgreaktion, når de får konstateret diabetes, og så skal vi være klar. Hun oplever ofte, at mennesker, der er præget af usikkerhed, hjælpeløshed og manglende selvværd, er særligt udsatte, når de sættes i en stresssituation, som man roligt kan sige, at en diabetesdiagnose er. - Når en nydiagnosticeret skal støttes og hjælpes optimalt, kan det være hensigtsmæssigt at sætte fokus på en psykologisk oprydningsproces: Gammelt, ubrugeligt og belastende stof skal bearbejdes for at give plads og overskud til at leve med en kronisk sygdom det vil fx sige, uden at tilstanden kommer til at fylde mere i den enkeltes liv end nødvendigt, siger Hanne Dreisig. Evnen til mestring/coping At få diabetes er en udfordring for evnen til såvel omstilling som fleksibilitet. Det kræver viljestyrke, livsmod og ikke mindst evne til at motivere sig selv. Fundamentet for mestringsevnen grundlægges tidligt i livet, og der er en tæt sammenhæng mellem denne evne og ens personlighed. Er fundamentet ikke så stærkt, kan livets udfordringer let føre til angst, bekymring og håbløshed. Når en kronisk sygdom som diabetes skal passes, samtidig med at livet skal leves videre, kan ubearbejdede følelser og uhensigtsmæssige handlemønstre blive en hindring. Derfor kan det være nødvendigt at få hjælp til at bearbejde disse mønstre. - Det kan fx være at finde frem til det, der stresser netop dig og at få omstruktureret din dagligdag så meget, at du føler dig mindre belastet. Det giver plads til nye ting, og du vil få større overskud. Men det kræver ofte en kursændring, hvor der er brug for at blive guidet igennem, siger Hanne Dreisig, der også peger på værdien i at udveksle erfaringer med ligesindede. Konstruktive netværk Ifølge Hanne Dreisig er dét at mødes og snakke med andre, der enten er eller har været i samme situation som én selv, ligeledes vigtigt for at takle en diabetesdiagnose. Gode, konstruktive netværk er guld værd. Ofte kan det være en god idé at sammensætte en gruppe, der består af forskellige diabetesaldre, fordi der er forskellige faser, man skal igennem og som kræver forskelligt af den Foto: Privat Hanne Dreisig er oprindeligt uddannet cand. scient i biokemi og molekylær biologi. På grund af en livslang interesse for psykosomatiske, psykologiske og human-etiske problemstillinger har hun siden 1992 været ansat på Klinisk Psykologisk Afdeling, Odense Universitetshospital som psykoterapeutisk forskningsmedarbejder. Giver her bl.a. psykoterapi til somatiske patienter, underviser på patientskoler samt deltager i psykosomatiske forskningsprojekter. Har desuden publiceret en lang række videnskabelige artikler. Fortsættes >>