Byrådet i Egedal Kommune har den 25. marts 2015 vedtaget ovenstående kommuneplantillæg med tilhørende bilag endeligt.

Transkript

1 B E K E N D T G Ø R E L S E Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 01 for vand og klimatilpasning samt tilhørende bilag, Handlingsplan for klimatilpasning samt Kortlægning af risiko for oversvømmelse. Byrådet i Egedal Kommune har den 25. marts 2015 vedtaget ovenstående kommuneplantillæg med tilhørende bilag endeligt. Baggrund, formål og indhold Kommuneplantillæg nr. 1 samt de tilhørende bilag udgør tilsammen kommunens klimatilpasningsplan. På baggrund af bemærkninger indkommet i høringsperioden er der foretaget mindre justeringer af kommuneplantillægget. Herunder er retningslinjer for nedsivning af regnvand justeret og redegørelse for boringsnære beskyttelsesområder præciseret. Der er ikke foretaget ændringer af bilagene. Retsvirkninger Byrådet er forpligtet til at arbejde for kommuneplanens virkeliggørelse. Idet kommuneplantillægget ikke indeholder rammebestemmelser eller rækkefølgebestemmelser, medfører tillægget ikke yderligere retsvirkninger. Klagevejledning Byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillægget kan, hvad angår retlige forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, det vil sige senest den 20. maj Du klager ved at oprette din klage i Klageportalen på eller Når du klager, skal du betale et gebyr på kr På Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside findes en vejledning i, hvilke oplysninger en klage skal indeholde samt kontaktinformation til hjælp med oprettelse af klagen. Klager, der indsendes udenom Klageportalen vil som udgangspunkt blive afvist. Du kan søge om at blive fritaget for at bruge Klageportalen, hvis du har en særlig grund til det. Ansøgning herom skal sendes til kommunen, som sender den videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen har ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Natur- og Miljøklagenævnet afgør klagen, og nævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis sagen ønskes afprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Planerne kan ses på kommunens biblioteker, i Center for Borgerservice, Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 2000 i Egedal By, samt på kommunens hjemmeside

2

3 01 KOMMUNEPLANTILLÆG Vand og Klimatilpasning Tillæg til Kommuneplan 2013

4 Skenkelsø sø Hvad er et kommuneplantillæg Kommuneplanen er en plan, som udstikker de overordnede retningslinjer for kommunens fysiske udvikling indenfor en periode af 12 år. Kommuneplanen indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede struktur (hovedstrukturen), rammer for lokalplanlægningen og retningslinier for arealanvendelsen i øvrigt. Kommuneplanen er ikke bindende for den enkelte grundejer eller borger i kommunen, men kommunalbestyrelsen er forpligtet til at administrere i overensstemmelse med kommuneplanen og sørge for, at dens intentioner bliver virkeliggjort. Indenfor første halvdel af kommunalbestyrelsens valgperiode skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen (kommuneplanstrategi). Her tages der stilling til, om kommuneplanen skal ændres helt eller delvist eller om den skal fortsætte uændret. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at foretage delvise ændringer af - eller tilføjelser til - kommuneplanen, kan det ske ved udarbejdelse af kommuneplantillæg. Hvis tillægget omfatter væsentlige ændringer af kommuneplanen, som ikke er beskrevet i kommuneplanstrategien, eller hvis tillægget udarbejdes i sammenhæng med en VVM-vurdering, skal der forudgående indkaldes ideer og forslag fra offentligheden til de emner, som kommuneplantillægget/ VVM-redegørelsen skal indeholde. Inden et kommuneplantillæg kan vedtages, skal det have været i offentlig høring i mindst 8 uger. Derefter tager kommunalbestyrelsen stilling til, om planforslaget skal vedtages endeligt, og om der i den forbindelse skal foretages mindre ændringer. Hvad er et kommuneplantillæg

5 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og formål Indhold Retsvirkninger Kommuneplanens forhold til anden planlægning og lovgivning Høring, vedtagelse og offentlig bekendtgørelse Grundvand og drikkevand Redegørelse Retningslinjer Retningslinjekort BNBO Spildevand og regnvand Redegørelse Retningslinjer Kloakeringsområder Vandløb og søer Redegørelse Retningslinjer Retningslinjekort Målsatte vandløb og søer Planlægning for klimatilpasning Redegørelse Retningslinjer Retningslinjekort risikoområder og indsatsområder Relevante love og regler Bilag 1: Kortlæging af risiko for oversvømmelse Bilag 2: Handlingsplan for klimatilpasning Indholdfortegnelse

6 Indledning Vi står i dag overfor store udfordringer på vandområdet. Sikring af vandmiljø og natur, beskyttelse af grundvand og drikkevand samt vand- og spildevandsforsyning har længe været væsentlige opgaver for kommunen og de tilknyttede forsyningsselskaber. De igangværende klimaforandringer har føjet klimatilpasning til disse opgaver. Samtidigt har klimaforandringerne tydeliggjort, at det er nødvendigt at arbejde på tværs og i helheder, hvis udfordringerne på vand- og klimaområdet skal løses indenfor de begrænsede midler, der er til rådighed. Byrådet har derfor besluttet, at vi i Egedal kommune vil arbejde med vand i alle dets former; overfladevand, grundvand, regnvand, spildevand og drikkevand som en sammenhængende helhed et vandkredsløb. Vi vil arbejde på tværs af faggrænser, sektorer og myndighedsområder og ønsker at inddrage borgerne i lokale løsninger. Vi vil fremme nytænkende og tværfaglige projekter, der skaber synergi og merværdi. Vi vil arbejde for et rent vandkredsløb af hensyn til sundhed og natur og vi vil have mere synligt vand, der kan medvirke til at skabe smukke og rekreative byrum og landskaber og forbedre den biologiske mangfoldighed. Grundvandet skal sikres for fremtidige generationer og regnvandet skal udnyttes som en ressource frem for at være et bortskaffelsesproblem. Det er langsigtede mål, der kræver en vedvarende indsats. Kommuneplantillæg for vand og klimatilpasning er blot et skridt i den rigtige retning. Vandets kredsløb 1 Indledning

7 Baggrund og formål Retsvirkning Kommuneplantillæg for vand og klimatilpasning er udarbejdet som et tillæg til Kommuneplan 2013 og omfatter vandkredsløbet i hele kommunen. Tillægget har til formål at følge op på det tværgående tema Vand i bevægelse, som indgik i kommunens Plan- og Agenda 21 strategi fra Samtidigt følges op på den aftale, som Kommunernes Landsforening og Staten indgik i 2013 om, at alle kommuner skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Nærværende kommuneplantillæg udgør sammen med bilagene Kortlægning af risiko for oversvømmelser og Handlingsplan for klimatilpasning kommunens klimatilpasningsplan. Kommuneplantillægget er bindende for byrådet, der forpligter sig til at arbejde for de fastlagte mål og retningslinjer. Tillægget indeholder ikke rammebestemmelser eller rækkefølgebestemmelser for byudvikling og har derfor ingen anden retsvirkning. Kommuneplanens forhold til anden planlægning og lovgivning Indhold Kommuneplantillægget indeholder en redegørelse opdelt i tematiske afsnit om henholdsvis grundvand og drikkevand, spildevand og regnvand, vandløb og søer samt klimatilpasning. For hvert afsnit redegøres der for kommunens overordnede mål, status og udfordringer, strategi for, hvordan der skal arbejdes frem mod målene samt ansvarsfordelingen - hvem gør hvad. Endeligt rummer kommuneplantillægget et sæt retningslinjer for kommunens fremtidige arbejde indenfor planlægning og administration på vand- og klimatilpasningsområdet. Retningslinjer og tilhørende retningslinjekort er nummereret på en måde, der relaterer til øvrige retningslinjer og kort i Kommuneplan 2013 for Egedal Kommune. Til kommuneplantillægget hører følgende bilag: Kortlægning af risiko for oversvømmelser Handlingsplan for klimatilpasning Kommuneplanen må ikke stride mod de overordnede statslige interesser i form af landsplanlægning, landsplandirektiver, statslige anlægslove m.v. Nærværende kommuneplantillæg vurderes at være i overensstemmelse med de overordnede statslige interesser. En række love og planer, der er relevant for planens temaer er gennemgået under afsnittet Relevante love og regler. Høring, vedtagelse og offentlig bekendtgørelse Forslaget til Kommuneplantillæg nr. 01 er vedtaget af Egedal byråd den Planforslaget har været i offentlig høring fra den til den Kommuneplantillægget er endeligt vedtaget af Egedal byråd den og offentlig bekendtgjort den Willy R. Eliasen Borgmester Ulla Gramstrup Direktør Baggrund og retlige forhold 2

8 Grundvand og drikkevand Redegørelse Status og udfordringer I Egedal Kommune oppumpes der årligt cirka 7 mio. m 3 grundvand. Cirka 25 % af vandet anvendes af borgere og virksomheder i kommunen og 75 % eksporteres til hovedstadsområdet. I dag forsynes 98 % af kommunens borgere fra vandværker, mens 2 % har egen vandboring. Hos cirka 25 % af de borgere, der har egen boring, overholder drikkevandet ikke kvalitetskravene. Kommunens Vandforsyningsplan og Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indeholder nærmere beskrivelser af kommunens succesmål og handlinger på området. Grundvandsbeskyttelse Hele Egedal Kommune er af staten udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Dele af kommunen er desuden udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder m.h.t. nitrat (ION), hvor grundvandet skal beskyttes særligt. Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder medfører visse begrænsninger i forhold til byudvikling og etablering af erhverv samt særlige krav til håndtering af regnvand og befæstelse. Læs mere om dette i Redegørelse for grundvand og byudvikling. I Danmark er det højt prioriteret at beskytte områder tæt på vandboringer mod forurening. I 2014 har Egedal Kommune fået foretaget beregninger med henblik på udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Boringsnære beskyttelsesområder er nærområder omkring vandværksboringer, hvor der vurderes at være et særligt behov for grundvandsbeskyttelse på grund af risiko for, at eventuel forurening hurtigt kan nå drikkevandet. Læs mere om dette i rapport om boringsnære beskyttelsesområder. Som noget nyt udpeges de boringsnære beskyttelsesområder i kommuneplanen. Udpegningen og de tilhørende kommuneplanretningslinjer har til formål at sikre, at der ikke planlægges for eller gives tilladelse til bebyggelse, anlæg og ændret anvendelse, der kan udgøre en risiko for drikkevandsforsyningen. På den måde erstatter de boringsnære beskyttelsesomårder i nogen grad de tidligere kildepladszoner. Afgrænsning af de beregnede boringsnære beskyttelsesområder fremgår af retningslinjekort 5.3. Til sammen udgør boringsnære beskyttelsesområder cirka 5 % af Egedal Kommunes areal. Strategi Egedal Kommune fokuserer overordnet på at beskytte grundvandet mod forurening, sikre gendannelse af rent grundvand og spare på drikkevandet. Grundvandsindvindingen skal desuden overholde de statslige vandplaner og der skal sikres en stabil forsyning af godt drikkevand til alle forbrugerne. Beskyttelse og gendannelse af grundvand Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal sikre en koordineret og helhedsorienteret beskyttelsesstrategi, der omfatter alle relevante forureningskilder. I perioden vil kommunen vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt at sikre de enkelte boringsnære beskyttelsesområder med rådighedsindskrænkninger i forhold til anvendelsen af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Vision Det er Egedal Kommunes mål: At Egedal Kommune fortsat kan forsyne kommunens egne borgere og virksomheder samt dele af hovedstadsområdet med godt drikke- og brugsvand. At grundvandet beskyttes, så drikkevandsforsyningen fortsat kan baseres på rent grundvand. At drikkevandsproduktionen sker under hensyntagen til de naturmæssige værdier og på en måde, så vandløb, søer og grundvandsforekomster kan nå deres miljømål. At vandforsyningen er robust og stabil og produktionen sker med mindst mulig miljøbelastning og til en rimelig pris. 3 Grundvand og drikkevand

9 Kommunen vil fortsat ikke anvende pesticider på egne arealer, ligesom arbejdet med sløjfning af overflødige brønde og boringer fortsættes. Der vil ikke blive givet tilladelse til etablering af vertikale jordvarmeanlæg eller anlæg, som anvender grundvandet som køle- varmelager (ATES- anlæg) eller lignende, hvis det vurderes at medføre risiko for grundvandsressourcen eller tilsidesættelse af andre miljømæssige hensyn. Kommunen arbejder for, at rent regnvand nedsives lokalt, så grundvandet kan gendannes. Se afsnit om spildevand og regnvand. Kommunen vil stille krav om, at vandværkerne overvåger påvirkningen af de naturmæssige værdier og grundvandsstanden og, hvor det er nødvendigt, udfører tiltag for at imødegå påvirkning, f.eks. kompensationsoppumpning til vandløb. Vandforsyning Kommunen ønsker en høj forsyningssikkerhed til alle kommunens borgere. Kommunen arbejder derfor for at fremme udbygningen af vandværkernes vandforsyningsnet og for, at vandværkerne udbygger nødvandforbindelser til hinanden, således at vandforsyningen kan opretholdes i tilfælde af forurening og i forbindelse med renoveringer. Kommunen understøtter samarbejdet mellem vandværkerne. Vand af anden kvalitet end drikkevandskvalitet f.eks. regnvand fra tage, procesvand og vand fra afværgepumpninger ønskes så vidt muligt anvendt, hvor der ikke er behov for drikkevandskvalitet. Det udmøntes bl.a. i lokalplankrav om etablering af opsamling af regnvand til toiletskyl og evt. tøjvask i nye byområder. Ansvarsområder Naturstyrelsen står for kortlægning af grundvandsressourcen, udarbejdelse af vandplaner, tilsyn med enkelte større virksomheder og VVM af regionale vandindvindinger. Kommunen er ansvarlig for vandforsyningsplanlægning og indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse. Kommunen står for tilsyn med vandforsyningsanlæg og vandkvalitet, tilsyn med virksomheder og landbrug samt meddelelse af vandindvindingstilladelser. Grundvand og drikkevand 4

10 Grundvand og drikkevand Retningslinjer De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skal sikres mod grundvandstruende aktiviteter og anlæg. Inden for BNBO må der ikke udbringes spildevandsslam eller etableres ATES-anlæg og vertikale jordvarmeanlæg, med mindre det kan godtgøres, at det ikke vil medføre risiko for grundvandsressourcen eller tilsidesætte miljømæssige hensyn I byudviklingsområder må der indenfor BNBO ikke gives mulighed for etablering af nye virksomheder og anlæg, der har oplag af mobile forureningskomponenter, dvs. potentielt eller særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg Ved planlægning og etablering af nye erhvervsområder inden for de boringsnære beskyttelsesområder skal retningslinje og i Kommuneplan 2013 for Egedal Kommune overholdes Ved planlægning og etablering af nye boligområder inden for de boringsnære beskyttelsesområder skal retningslinje og i Kommuneplan 2013 for Egedal Kommune overholdes Overflødiggjorte brønde og boringer skal sløjfes Der må ikke anvendes pesticider på kommunale arealer Anvendelse af grundvand til køling og som varmelager i ATES-anlæg må kun finde sted, når det kan godtgøres, at grundvandsmæssig og termisk balance kan opretholdes på årsbasis. 5 Grundvand og drikkevand

11 Grundvand og drikkevand Retningslinjekort BNBO Kortet viser den beregnede udstrækning af boringsnære beskyttelsesområder i Egedal Kommune Grundvand og drikkevand 6

12 Spildevand og regnvand Redegørelse Status og udfordringer Kloakforsyning Kloakforsyningen varetages i dag af Furesø Egedal Forsyning A/S, som ejer og driver de tidligere offentlige renseanlæg og kloakker. Spildevandet fra de kloakerede områder renses på tre anlæg i kommunen samt på Måløv Renseanlæg i Ballerup kommune. Kloakeringen indenfor de enkelte dele af kommunen fremgår af kommunens spildevandsplan. Alle kommunens større byer samt hovedparten af de mindre bysamfund er i dag kloakeret, mens der i det åbne land fortsat er en del ejendomme, der har egen spildevandshåndtering. En del ældre byområder er fælleskloakeret, hvor regnvand og spildevand ledes i fællesledning til rensningsanlægget. De fleste nyere byområder er separatkloakeret, hvor spildevand fra toilet og bad afledes til rensningsanlægget mens regnvandet afledes til sø eller vandløb. I et enkelt nyt byområde, Stenløse Syd, er der kun kloakeret for spildevand, mens regnvand nedsives på de enkelte ejendomme eller i bebyggelsens fællesarealer. Hverdagsregn og skybrud Størrelsen af regnskyl måles på, hvor ofte de forekommer statistisk set. Regnhændelser, der forekommer oftere end hvert 5. år betegnes hverdagsregn og regnhændelser, som sker sjældnere, betegnes skybrud. Vores kloaksystem er alene dimensioneret til at kunne håndtere hverdagsregn. I takt med klimaforandringerne overbelastes kloaksystemet stadigt oftere grundet de voksende mængder hverdagsregn og hyppigere skybrud. Overbelastningen kan medføre oversvømmelse af veje, kældre og lavtliggende ejendomme. Særligt i de fælleskloakerede områder kan der opstå gener i form af opstigende spildevand i gulvafløb og toiletter samt overløb af urenset spildevand fra bassiner og vejbrønde. En renovering af kloaksystemet med nye og større rør og bassiner er dyrt og vil alligevel ikke kunne håndtere skybrud. Der er derfor behov for, at der både i forbindelse med planlægning af nye byområder og omdannelse eller kloakrenovering i eksisterende byområder udvikles nye løsningsmodeller for afledning af regnvand og spildevand, som tager højde for både hverdagsregn og skybrud. Vision Det er Egedal Kommunes mål: At kommunens regnvand og spildevand håndteres på en måde, der beskytter vandmiljø og grundvand samt sikrer samfundsmæssige værdier mod oversvømmelse. At regnvandshåndtering og klimasikring udnyttes til at styrke naturen og de rekreative muligheder i byen og landskabet. At regnvand i væsentlig grad udnyttes til at spare på drikkevandet og nedsives til gendannelse af rent grundvand. At der gennem anvendelse best available technology og afprøvning af nye metoder og teknologier udvikles metoder for regn- og spildevandshåndtering, som også på sigt er funktionelle, robuste og økonomisk effektive. At borgerne er aktive medspillere i forhold til lokal regnvandshåndtering. Strategi Lokal håndtering og udnyttelse af regnvand For at vandplanernes mål kan nås, er det nødvendigt fremover i langt højere grad end i dag at separere regnvandet fra spildevandet og håndtere disse hver for sig. Dette giver samtidigt bedre mulighed for at udnytte regnvandet som en ressource. Derfor skal regnvandshåndteringen fremover indtænkes helt fra start i alle relevante planer og projekter. I nye byområder skal der tages stilling til, hvordan regnvandet bedst udnyttes og afledes i lokalområdet, og der skal sikres hensigtsmæssige afledningsveje ved skybrud. I eksisterende byområder, hvor kloakken har kapacitetsproblemer, vil der blive arbejdet med mere langsigtede planer for aflastning af kloaksystemet og eventuel afkobling af regnvandet fra spildevandssystemet. Der skal arbejdes med at udvikle løsninger, der er effektive og som giver synergieffekt ved samtidigt at opfylde flere ønsker og behov. Regnvandet kan f.eks. 7 Spildevand og regnvand

13 udnyttes til at spare på det rene drikkevand ved at opsamle og anvende det til formål, hvor drikkevandskvalitet ikke er fornøden f.eks. vanding af haver, wc-skyl og tøjvask. Regnvandet kan også indgå i løsninger til naturgenoprettelse og forskønnelse af landskab, byrum og grønne områder. Hvor det vurderes hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, kan regnvandet nedsives til gendannelse af rent grundvand. Når regnvand udledes til søer eller vandløb, skal det sikres, at hydraulisk overbelastning undgås. Det er en udfordring at håndtere regnvandet på nye måder. Dels er der juridiske, økonomiske og faglige barrierer, der skal overkommes. Dels er der endnu mange tekniske og praktiske udfordringer, for eksempel udvikling af regnvandsbassiner- eller bede, der fungerer og ser godt ud både i våde og tørre perioder samt effektive anlæg til rensning af vejvand. Nye metoder skal udvikles og afprøves og der skal drages ved lære af tidens bedst tilgængelige teknologi. I den forbindelse er det nødvendigt, at kommunen ind går i tæt samarbejde med Furesø - Egedal forsyning. Desuden skal borgerne, grundejerforeninger og andre aktører og interessenter inddrages i processen. I forbindelse med revision af spildevandsplanen vil kommunen i samarbejde med forsyningsselskabet fastlægge nye servicemål, som i højere grad end i dag forpligter forsyningen til at håndtere regnvand og sikre mod oversvømmelsesskader. Ansvarsområder Egedal Kommune er myndighed på spildevandsområdet og udarbejder spildevandsplanen, der beskriver nuværende forhold og fremtidige planer for spildevandshåndteringen i kommunen. Kommunen træffer afgørelser, f.eks. påbud om forbedret spildevandsrensning, nedsivnings- og udledningstilladelser samt tilladelser til etablering eller ændring af anlæg for regn- og/eller spildevand. Furesø Egedal Forsyning A/S har ansvaret for drift og vedligehold samt modernisering af rensningsanlæg og kloakledninger. Forsyningen står desuden for tømningsordningen af bundfældnings- og samletanke. Oversvømmelse i Ølstykke Spildevand og regnvand 8

14 Spildevand og regnvand Retningslinjer Regnvand skal i videst muligt omfang håndteres lokalt og udnyttes som ressource Ved planlægning for byudvikling eller væsentlige ændringer af eksisterende by, skal der redegøres for, hvorledes regnvandet skal håndteres, både ved hverdagsregn og skybrud Det skal prioriteres at udnytte regnvandet til formål, hvor drikkevandskvalitet ikke er fornøden, at anvende regnvandet til at forbedre natur og rekreative kvaliteter samt at nedsive regnvandet henblik på gendannelse af rent grundvand I byområder skal der arbejdes for, at ekstremregn kan afledes og forsinkes på en måde, som medfører mindst mulig skade både indenfor og udenfor området Anlæg til nedsivning af regnvand fra veje og andre forurenede arealer må kun etableres, når det vurderes ikke at medføre risiko for grundvandsforurening I nye boligområder, og hvor det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt, skal der stilles krav om opsamling af regnvand fra tage til toiletskyl og evt. tøjvask. Kravet kan fraviges, hvis der etableres grønne tage eller andre væsentlige forhold taler for det I områder, hvor forsyningen varetager regnvandshåndteringen, skal der ved håndtering af hverdagsregn og skybrud anvendes Best available technology (BAT) eller afprøves nye teknologier. 9 Spildevand og regnvand

15 Spildevand og regnvand Kloakeringsområder Kloakeringsområder jf. kommunens spildevandsplan 2011 Spildevand og regnvand 10

16 Vandløb og søer Redegørelse Status og udfordringer Vandløb Egedal Kommune har efter nordsjællandske forhold mange vandløb, herunder enkelte mellemstore og mange små. I kommunen er der 125 km offentligt vandløb og 4-5 gange så mange km private vandløb. I Region- og Vandplanerne er der fastsat mål om, at hovedparten af vandløbene i Egedal kommune skal have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Det vurderes, at op til 60 % af de offentlige vandløb ikke lever op til målsætningen. Vandløbenes dårlige vandkvalitet kan have mange årsager. De to væsentligste årsager til manglende målsætningsopfyldelse skønnes at være belastning med spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land og dårlige fysiske forhold i vandløbene. Søer Kommunen rummer en del mindre og 5 større søer. Bastrup Sø og Buresø er meget rene og har store naturmæssige og rekreative værdier og er de eneste af kommunens søer, der opfylder målsætningen. Søer påvirkes især af store tilførsler af næringssalte kvælstof og fosfor der stammer fra udledning af spildevand, udvaskning fra marker samt frigivelse fra bundsediment. Sammenhængende naturnetværk omkring vand Vandløb, søer og vådområder er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter, herunder også mange truede arter. Et område omkring Bastrup Sø og Buresø er udpeget som Natura 2000-område, hvor der gælder særlige beskyttelsesregler. Mange af de værdifulde naturområder, som i Kommuneplan 2013 er udpeget som kerneområder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter, omfatter søer og vandløb. Det er væsentligt, at disse naturområder indgår i et sammenhængende netværk, og i den forbindelse er der behov for naturgenopretning af en række vandområder og tilgrænsende landområder, ligesom der løbende er behov for naturpleje for at fremme og vedligeholde den ønskede naturtilstand. Synligt og rekreativt vand Adgang og udsigt til vand og natur har betydning for menneskers trivsel og sundhed og har derfor også indflydelse på, hvor attraktivt et område opfattes. I Egedal Kommune er der et stort potentiale for at forbedre naturen og forskønne landskab og byrum ved at genoprette tidligere vand- og vådområder eller etablere nye. Initiativer siden vedtagelse af Kommuneplan 2009 Egedal Kommune har i de senere år taget en række initiativer for at forbedre kvaliteten i vandløb og søer. Særligt er der sat ind overfor spildevandsudledning i det åbne land og overløb fra kloak. Af naturgenopretningsprojekter kan nævnes retablering af Skenkelsø Sø og Tungegårdsgrøften, og kommunen arbejder nu med retablering af Hagerup Sø nord for Skenkelsø Sø. Strategi Som opfølgning på den statslige vandplanlægning vil kommunen udarbejde en handleplan for vand, som bl.a. skal konkretisere indsatsen for at forbedre tilstanden i søer og vandløb. I forbindelse med udledningstilladelser vil der blive stillet skærpede krav til rensning og forsinkelse inden udledning til vandområde. Vision Det er Egedal Kommunes mål: At kommunens vandløb og søer har et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, som kun er svagt berørt af kulturbetingede påvirkninger. At projekter for genopretning og etablering af vandløb, søer og vådområder sammentænkes med projekter for klimatilpasning og adgang til naturen m.v. At der omkring vandområderne skabes et sammenhængende netværk af naturområder med gode levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. At kommunens vandområder synliggøres og udnyttes bevidst til at skabe smukkere og mere rekreative landskaber og byrum. 11 Vandløb og søer

17 Der vil fortsat blive arbejdet med at retablere vådområder til rensning af nitrat og fosfat indenfor de udpegede lavbundsarealer. Vandkvaliteten i Bastrup Sø og Buresø skal leve op til badevandsdirektivets krav. Der igangsættes genopretning af vandløb, så de udgør bedre levesteder for dyr og planter. Dette kan ske ved genslyngning, frilægning af rørlagte vandløb, udlægning af gydebanker m.v. Ved naturgenopretning vil der blive lagt vægt på at skabe sammenhængende netværk af naturområder i forbindelse med eksisterende eller retablerede vandområder. Der lægges ligeledes vægt på at forbedre borgernes adgang til naturen. I forbindelse med planlægning for byudvikling og byomdannelse indtænkes det fra starten, hvorledes eksisterende vandområder kan forbedres og udnyttes rekreativt samt hvordan regnvandshåndtering kan indgå i en rekreativ udformning af byrum og grønne områder. Ansvarsområder Staten fastlægger i Vandplanerne de overordnede mål og retningslinjer for vandløb, søer, fjorde og grundvand. Kommunerne udmønter statens retningslinjer i kommunale vandhandleplaner og virkeliggør dem i forbindelse med anden planlægning, sagsbehandling, projektering og drift. Egedal Kommune står for drift og pleje af de kommunale vandløb og søer. Private lodsejere står for vedligehold af private vandløb og søer. Værebro Ådal Vandløb og søer 12

18 Vandløb og søer Retningslinjer Retningslinjer De målsatte vandløb skal sikres og forbedres som vigtige levesteder for dyre- og planteliv. Der må ikke gives tilladelser til anlæg og udledning m.v., som kan forringe forholdene for dyre- eller plantelivet i vandløbene Ved udledningstilladelser skal det sikres, at der opnås et højt beskyttelsesniveau mod forekomst af uønskede miljøfremmede stoffer i vandmiljøet og at der sker forsinkelse før udledning til hydraulisk følsom recipient For vandløb og søer, der er omfattet af statslig planlægning, skal der udarbejdes handleplaner og foretages indsatser til sikring af, at tilstanden lever op til de fastlagte mål for vandkvalitet og fysisk tilstand Vedligeholdelse af vandløb skal ske så skånsomt som muligt, dog under hensyn til afvandingsinteresser Naturgenopretning samt andre projekter for vandløb og søer skal så vidt muligt sammentænkes med klimatilpasning, således at mulige synergieffekter udnyttes. 13 Vandløb og søer

19 Vandløb og søer Retningslinjekort Målsatte vandløb og søer Kortet viser de målsatte vandløb og søer samt hvorvidt de opfylder målene for vandkvalitet og fysisk tilstand, der er fastlagt i Statens vandplaner. Vandløb og søer 14

20 Planlægning for klimatilpasning Redegørelse Status og udfordringer Klimaforandringer Klimaet er under forandring. Det forventes, at vejret i Danmark vil blive varmere og vådere med flere og mere intensive vejrbegivenheder som tørke, skybrud og storme. Havstanden vil stige langs en del kyster, ligesom grundvandsspejlet mange steder vil stige. Egedal kommune har flere gange i de senere år været ramt af kraftige oversvømmelser. I 2007 og 2011 medførte langvarig regn kombineret med skybrud oversvømmelse af byområder langs Stenløse Å, og større landbrugsarealer i Værebro Ådal blev sat under vand. Senest resulterede stormen Bodil den 6. december 2013 i en stormflod, der gav oversvømmelser af huse i Tangbjerg. Både før og efter disse oversvømmelser har Egedal Kommune og Furesø Egedal Forsyning arbejdet med oversvømmelsessikring, forebyggelse og klimatilpasning. Der er dog behov for at intensivere og systematisere den forebyggende indsats mod oversvømmelser. Oversvømmelseskortene viser den sandsynlige hyppighed af oversvømmelser fra grundvandsstigning og nedbørsbetingede oversvømmelser fra kloak og vandløb i år 2010 og Værdikortene inddeler kommunen i mindre områder, der værdisættes efter et system, der vægter skader og gener for mennesker samt økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige gener. På baggrund af risikokortlægningen er der udpeget ca. 30 risikoområder i kommunen, hvor risikoen for skadevoldende oversvømmelser vurderes at være særligt stor. Risikokortene viser, at der i Stenløse by og den nordlige del af Smørumnedre er en særlig koncentration af risikoområder, og da der samtidigt er kendskab til tidligere oversvømmelser i disse områder, udpeges de som prioriterede indsatsområder. De udpegede risikoområder og prioriterede indsatsområder er vist på retningslinjekort 5.6. Se også risikokort. Klimatilpasningsplan Staten og Kommunernes Landsforening indgik i begyndelsen af 2013 en aftale om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan. I Egedal Kommune er klimatilpasningsplanen udarbejdet i et samarbejde mellem kommunen og Furesø Egedal Forsyning, på baggrund af Statens retningslinjer. Planen tager udgangspunkt i et klimascenarie kaldet A1, som anbefalet af FN. Nye rapporter tyder dog på, at ændringerne vil ske endnu hurtigere end klimascenarie A1 beskriver. Klimatilpasningsplanen omfatter, foruden retningslinjer og redegørelse i dette kommuneplantillæg, en kortlægning af risikoen for skadevoldende oversvømmelser, en prioritering af indsatsområder samt en handlingsplan for klimatilpasningsindsatsen i de kommende år i Egedal Kommune. Risikokortlægning Risikokortlægningen bygger på modelberegninger og er nærmere beskrevet i rapporten Kortlægning af risiko for oversvømmelse. I korte træk er risikokortene fremkommet ved at sammenholde oversvømmelseskort og værdikort. Visionen Det er Egedal Kommunes mål: At bygninger, anlæg og andre samfundsmæssige værdier i videst muligt omfang tilpasses de fremtidige klimaudfordringer, herunder sikres mod skadevoldende oversvømmelser. At klimatilpasning og vandhåndtering fremover indtænkes fra start i al planlægning og andre relevante, kommunale arbejdsopgaver og udnyttes til udvikling af nye, tværfaglige løsninger, der skaber synergieffekt og merværdi for de investerede midler. At indsatsen for klimatilpasning løftes i fællesskab af kommunen, forsyningsselskabet og borgerne i Egedal kommune. 15 Planlægning for klimatilpasning

21 Handlingsplan for klimatilpasning Egedal Kommunes Handlingsplan for klimatilpasning lægger op til, at klimasikring i de kommende år skal ske efter en tredelt strategi, hvor de hurtigtvirkende løsninger gennemføres først. Første prioritet er forbedret oversvømmelsesberedskab, dernæst prioriteres klimasikring af eksisterende bygninger og anlæg og endeligt planlægning og gennemførelse af projekter for langsigtet klimatilpasning. I den forbindelse vil der være særligt fokus på de udpegede risikoområder og indsatsområder. I de prioriterede indsatsområder skal der i de kommende 4 år planlægges og udføres konkrete indsatser for klimatilpasning. For de udpegede risikoområder, der ligger udenfor de prioriterede indsatsområder, vil der blive foretaget analyser af problemets art og årsager. Byområder vil blive prioriteret højst, fordi det er i disse områder, at kommunen og forsyningen har det største ansvar. Derudover vil prioriteringen afhænge af risikovurderingen, samt om der i øvrigt skal udarbejdes planer og projekter eller foretages afgørelser, der har betydning for klimatilpasningen i området. Vand og klimatilpasning vil i endnu højere grad end hidtil blive indtænkt i forbindelse med fysisk planlægning, projektering og andre af kommunens arbejdsopgaver. Der sættes fokus på udvikling af det tværfaglige samarbejde med inddragelse af forsyningen, andre myndigheder og aktører samt kommunens borgere. Der igangsættes projekter for afprøvning og anvendelse nye metoder og teknologier, gerne i samarbejde med producenter og borgere. Ansvarsområder Egedal Kommune har ansvaret for udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen og for at opdatere handlingsplanen, når der er behov for det. Egedal Kommune forpligter sig til at følge planens intentioner og arbejde for at realisere de mål, der er fastlagt. Oversvømmelse af viadukt Strategi I de kommende år vil kommunen prioritere indsatsen for klimatilpasning i overensstemmelse med den vedtagne handlingsplan. Handlingsplanen vil løbende blive opdateret, således at indsatser for klimatilpasning prioriteres der, hvor der er mest behov. Forberedelserne til et kommende klimaprojekt er allerede igangsat umiddelbart nord for det prioriterede indsatsområde ved Stenløse. Projektets formål er at opstuve og forsinke vandet inden det løber ind og medfører oversvømmelse i Stenløse By. Planlægning for klimatilpasning 16

22 Planlægning for klimatilpasning Retningslinjer Re Indenfor områder, der er i risiko for oversvømmelse må der ikke planlægges for ny bebyggelse og anlæg medmindre det er sandsynliggjort, at de kan sikres mod oversvømmelsesskader Klimatilpasning skal indtænkes i planlægningen i hele kommunen med øget fokus på de udpegede risikoområder I de prioriterede indsatsområder Stenløse og Smørumnedre skal der i perioden foretages indsatser i overensstemmelse med handlingsplan for klimatilpasning I de øvrige udpegede risikoområder, der ligger i byområder, skal der i perioden foretages en nærmere undersøgelse af mulige årsager til og konsekvenser af oversvømmelser samt af mulige indsatser. 17 Planlægning for klimatilpasning

23 Planlægning for klimatilpasning Retningslinjekort risikoområder og indsatsområder Planlægning for klimatilpasning 18

24 Relevante love og regler Overordnet planlægning Fingerplan 2013 er et landsplandirektiv, der fastlægger den overordnede struktur for udviklingen i hovedstadsregionen. Fingerplan 2013 udpeger bl.a. områder til indre og ydre grønne kiler. For disse fastlægges bl.a., at der i de dele af de grønne kiler, der ikke er omfattet af reser-vation til transportkorridor, kan etableres anlæg til klimatilpasning, forudsat at det i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv. Regionplan Efter kommunalreformen i 2007 blev de fleste af de emner, som tidligere indgik i regionplanerne, indskrevet i kommuneplanerne. Regionplanernes retningslinjer for grundvandsbeskyttelse, drikkevandsforsyning, miljøtilstand i vandløb og søer m.v. blev samti-digt ophøjet til landsplandirektiv og er gældende indtil de afløses af statslige vandplaner. De statslige vandplaner er udarbejdet på baggrund af EU s vandrammedirektiv og miljømålsloven. Vandplanerne har været i høring og forventes endeligt vedtaget i efteråret Vandplanerne indeholder nye målsætninger for kvaliteten af fjorde, søer og vandløb og vil erstatte regionplanens bestemmelser for disse. Vandplanerne skal efter endelig vedtagelse følges op af kommunale handleplaner, der skal fastlægge konkrete handlinger til sikring af, at vandplanernes mål nås. Natura 2000-planer omfatter bl.a. EU fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Kun ét område i Egedal kommune, området omkring Buresø og Bastrup Sø, er omfattet af Natura 2000 planlægning. Planen udpeger områdets vigtigste naturværdier og fastlægger indsatser til styrkelse af disse. Relevante lovområder Planloven fastlægger de overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning. De lovpligtige vandtemaer, som kommuneplanen skal indeholde - udpegning af lavbundsarealer, anvendelse af vandområder til friluftsformål samt redegørelse for grundvandsbeskyttelse i forhold til byudvikling, er indarbejdet i Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter således udelukkende temaer, som er frivillige tilvalg i forhold til planlovens krav. Kommuneplantillægget er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens muligheder. Miljømålsloven implementerer EU s Vandrammedirektiv og dele af Habitatdirektivet til dansk lov. Miljømålsloven har til formål at gennemføre en fælles vand- og naturplanlægning, der skal sikre såvel vandsom naturkvaliteten i Danmark. Lov om vandplanlægning fastlægger rammer for beskyttelse og forvaltning af overfladevand, herunder særligt udarbejdelsen af statslige vandplaner. Spildevandsbekendtgørelsen fastlægger rammerne for udformning af spildevandsanlæg og stiller krav om, at etablering og ændring af spildevandsanlæg kun må ske efter tilladelse fra spildevandsmyndigheden (kommunen). Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb under hensyn til vandkvaliteten kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Ud fra vandløbsloven fastlægges regulativer for vedligehold af de offentlige vandløb. Vedligehold kan f.eks. være grødeskæring og fjernelse af aflejringer, mens vandløbet ikke må graves dybere eller bredere for at sikre en bedre vandføringsevne. Naturbeskyttelsesloven fastlægger bl.a. bestemmelser til beskyttelse af bestemte naturtyper, bl.a. søer, vandløb, moser og enge. Søer over 100 m 2 samt vandløb med en bundbredde på mindst 1,5 m er omfattet. Lovens 3 fastlægger, at naturtypernes tilstand som udgangspunkt ikke må ændres. Miljøbeskyttelsesloven fastlægger rammerne for begrænsningen af forurening. Lovens formål er endvidere at begrænse samfundets ressourceanvendelse og affaldsproduktion samt at stille krav om brug af bedst tilgængelige teknologi i virksomheder. Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. fastlægger rammerne for hvor meget og hvem, der skal betale for spildevandsanlæg, herunder særligt spildevandsforsyningsselskaber-nes rolle. Vandforsyningsloven fastlægger regler for planlægning og administration af vandforsyningen, herunder regler for udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer, regler for indsatsplaner og vandforsyningsplaner samt regler for betaling m.v. Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger, at når der udarbejdes planer og programmer som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og arealanvendelser, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der udarbejdes en miljøvurdering af planen. Nærværende kommuneplantillæg fastlægger ikke rammer for konkrete anlægstilladelser eller arealanvendelser og det vurderes derfor, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af loven. 19 Relevante love og regler

25 Yderligere information om klimatilpasning kan ses på Egedal Kommunes hjemmeside: samt på følgende hjemmesider: Relevante love og regler 20

26 Egedal Kommune Plan, Kultur og Erhverv Rådhustorvet Stenløse

27 Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT

28 Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Egedal Kommune att. Thomas Oest Ølstykke Rådhus Rådhus Allé Ølstykke Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring ASTB ASTB/HLAR/JTPE/PEMO ASTB Revisionsnr. 1.2 Godkendt af LARK Udgivet

29 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund Kendte oversvømmelsesområder Oversvømmelseskort for kloakerede områder Grundlag Metode Resultat Oversvømmelseskort for vandløb Resultat Oversvømmelseskort for lavninger Grundlag Metode Resultat Oversvømmelseskort for grundvand Grundlag Metode Resultat Værdikortlægning Grundlag Metode De menneskelige gener og skader De økonomiske skadesomkostninger De miljømæssige skadesomkostninger De samfundsmæssige skadesomkostninger Resultat Kortlægning af risiko for oversvømmelse... 24

30 8.1. Metode Udarbejdelse af risikokort Udvælgelse af risikoområder Beskrivelse af risikoområder i tabel og på risikodiagram Resultat Kort over risikoområder Tabel med risikoområder Risikobillede for udvalgte risikoområder Beskrivelse af 5 udvalgte risikoområder Område 3: Storesølyng, Ølstykke NØ Område 8, 9 og 10: Stenløse Å, Stenløse Ø Område 11: Værebro Å Område 14: Løje Sø, Veksø Område 23: Balsmoseskolen, Smørumnedre Anbefalinger Referencer BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag med korttemaer til teknisk rapport

31 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 1. INDLEDNING Den nærværende rapport beskriver kortlægningen af risikoen for oversvømmelser, som kan udgøre grundlaget for prioritering af indsatserne til klimatilpasning i Egedal Kommune. Rapporten er udarbejdet af Orbicon i samarbejde med arbejdsgruppen for klimatilpasning, som består af deltagere fra forvaltningen i Egedal Kommune, samt Furesø Egedal Forsyning A/S. Arbejdet er udført i perioden juni til december Baggrund I henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen er Egedal Kommune forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for klimatilpasningen i forbindelse med Kommuneplan Den nedenstående figur viser klimatilpasningsplanens hovedelementer, som de er vist i vejledningen om klimatilpasningsplaner fra Naturstyrelsen /4/. Det nærværende projekt har fokuseret på udarbejdelse af et grundigt risikobillede for kommunen (markeret med rød kasse). Kloaksystemet i kommunen drives af Furesø Egedal Forsyning, som har leveret oversvømmelseskort for de kloakerede områder. Oversvømmelseskortene for vandløb er udarbejdet af Orbicon med modelberegninger, mens oversvømmelseskort for grundvand og lavninger i det åbne land er udarbejdet med udgangspunkt i Naturstyrelsens temaplaner. 5 / 39

32 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 2. KENDTE OVERSVØMMELSESOMRÅDER Egedal Kommune har udarbejdet nedenstående kort over områder, hvor der har været konstateret oversvømmelseshændelser. Bemærk, at cirklerne ikke repræsenterer hele det oversvømmede område, men blot indikerer, at der har været en eller flere hændelser inden for området. Kortet er anvendt i forbindelse med vurderingen af oversvømmelseskortene og ved beskrivelse af risikoområder til nærmere analyse. Registreringerne stammer fra følgende kilder: Rød polygon: omrids af oversvømmelseshændelsen i Værebro Ådal Turkis, lilla og røde boller: Registreringer fra Furesø Egedal Forsyning A/S. Grønne boller: Center for Miljø og Teknik. Orange boller: Beredskabet. Figur 2-1: Kort over konstaterede oversvømmelseshændelser i Egedal Kommune. 6 / 39

33 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 3. OVERSVØMMELSESKORT FOR KLOAKEREDE OMRÅDER Der er udarbejdet oversvømmelseskort for kloakerede områder i Egedal Kommune, der viser i hvilke områder, der er sandsynlighed for oversvømmelse ved forskellige kraftige regnhændelser i år Oversvømmelseskortene for de kloakerede områder er udarbejdet af Orbicon for Furesø Egedal Forsyning A/S og dette er dokumenteret i rapporten Oversvømmelseskort for kloakerede områder i Egedal Kommune /2/. I forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport er oversvømmelseskortene bearbejdet og samlet til ét kort med celler på 100 x 100 m. Dette er beskrevet i de efterfølgende afsnit Grundlag 3.2. Metode Grundlaget for udarbejdelse af ét samlet oversvømmelseskort for kloakerede områder er modelberegninger, som er dokumenteret i /2/. Der er beregnet oversvømmelseskort for år 2050 i celler af 5 x 5 m for regnhændelser med gentagelsesperioderne T = 5, 10, 20, 50 og 100. Disse kort er samlet til ét ud fra følgende betragtninger: Gentagelsesperioden udtrykker den statistiske periode mellem to regnhændelser med en given intensitet. For eksempel er der statistisk set 5 år mellem hver 5-års hændelse. Dette betyder omvendt, at der er 20 % sandsynlighed for, at en 5-års regnhændelse sker indenfor et givent år (beregnes som 1/5 år). En 5-års regn har altså sandsynligheden 20 %, en 10-års regn = 10 %, en 20- års regn = 5 %, en 50-års regn = 2 % og endelig har en 100-års = 1 %. Højere gentagelsesperiode giver altså mindre sandsynlighed. Sandsynligheden for oversvømmelse findes ved en simpel betragtning som den højeste sandsynlighed i hvert punkt. Derefter udarbejdes kortet med 100 x 100 m celler ved at tage arealgennemsnittet. 7 / 39

34 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 3.3. Resultat Oversvømmelseskort for de kloakerede områder i Egedal Kommune i år 2050 i celler af 100 x 100 m er vist i lille udgave på Figur 3-1 og i større udgave på side 9 i bilaget med korttemaer (bemærk, at temaerne i bilaget er i blå nuancer for at undgå sammenblanding med værdi- og risikokortene). Oversvømmelseskortene omfatter kun områder med offentlig regnvandskloak. Det vil sige, at områder uden offentlig regnvandskloak ikke er omfattet og i disse områder henvises til oversvømmelseskortet for lavninger. Oversvømmelseskortene viser beregnede oversvømmelser, som skyldes, at kloakken ikke er stor nok til alt regnvandet ved de kraftige regn. Med oversvømmelse menes her udbredelse af vand på terræn i områder, hvor der ikke normalt er vand. Oversvømmelseskort for kloakerede områder i 2050 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 20. år til hvert 50. år Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år F U R E S Ø STENLØSE VEKSØ B A L L E R U P SMØRUMNEDRE R O S K I L D E 2050 H Ø J E - T A A S T R U P LEDØJE A L B E R T S L U N D Figur 3-1: Oversvømmelseskort for kloakerede områder i år 2050 i celler af 100 x 100 m. Kortet er vist i større udgave på side 9 i bilaget med korttemaer. Kortet viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse i regnvandskloakerede områder og er brugt til udarbejdelse af det samlede risikokort i 8.2. De viste oversvømmelser er den maksimale udbredelse i løbet af regnhændelsen. Der er kun vist vand over 10 cm på terræn. De mørkeblå områder er de værste statistisk set, da de sker ofte. De andre farver viser hændelser, der ikke sker så ofte, men til gengæld kan give større skader på grund af den større udbredelse og dybde af oversvømmelserne. 8 / 39

35 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Bemærk, at de viste oversvømmelser ikke nødvendigvis forekommer samtidig. Dybden af oversvømmelserne fremgår ikke af kortene. På side 12 i bilaget med korttemaer er vist et kombineret oversvømmelseskort for både kloakerede områder og vandløb i år Kortet er udarbejdet ved at supplere kortet for kloakerede områder med oversvømmelsen fra vandløb udenfor de kloakerede områder. 4. OVERSVØMMELSESKORT FOR VANDLØB Orbicon har udarbejdet oversvømmelseskort for vandløb i Egedal Kommune baseret på nye modelberegninger. Kortene viser hvilke områder, som kan være særligt udsatte, hvis vandstanden i vandløbene stiger som følge af de øgede regnmængder Resultat Grundlag, metode og resultat er dokumenteret i rapporten Modeldokumentation /3/. I næste afsnit er oversvømmelseskortene for vandløb vist. Oversvømmelseskortene for vandløb i Egedal Kommune for år 2010 og 2050 er vist på Figur 4-1 og Figur 4-2 og i større udgave på side 10 og 11 i bilaget med korttemaer. Kortet er udarbejdet med udgangspunkt i nye modelberegninger og kan bruges til en vurdering af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse fra vandløb. Oversvømmelseskort for vandløb i 2010 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 20. år til hvert 50. år Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år F U R E S Ø STENLØSE VEKSØ B A L L E R U P SMØRUMNEDRE R O S K I L D E 2010 H Ø J E - T A A S T R U P LEDØJE A L B E R T S L U N D Figur 4-1: Oversvømmelseskortet for vandløb i 2010 er vist i større udgave på side 10 i bilaget med korttemaer. Kortet viser områder med størst sandsynlighed for over- 9 / 39

36 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse svømmelse fra vandløb og kan bruges kan bruges til en vurdering af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse fra vandløb. Oversvømmelseskort for vandløb i 2050 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 20. år til hvert 50. år Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år F U R E S Ø STENLØSE VEKSØ B A L L E R U P SMØRUMNEDRE R O S K I L D E 2050 H Ø J E - T A A S T R U P LEDØJE A L B E R T S L U N D Figur 4-2: Oversvømmelseskortene for vandløb for år 2050 er vist i større udgave på side 11 i bilaget med korttemaer. Kortet viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse fra vandløb og er brugt til udarbejdelse af det samlede risikokort i afsnit 8.2. På side 12 i bilaget med korttemaer er vist et kombineret oversvømmelseskort for både kloakerede områder og vandløb i år Kortet er udarbejdet ved at supplere kortet for kloakerede områder med oversvømmelsen fra vandløb udenfor de kloakerede områder. 5. OVERSVØMMELSESKORT FOR LAVNINGER I det åbne land og i byområder, der ikke er kloakeret for regnvand, kan der ske oversvømmelser i lavninger, hvor der ikke er naturligt afløb. Naturstyrelsen har udarbejdet et lavningskort som er anvendt til en første overordnet vurdering af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse i lavninger i det åbne land. De næste afsnit er en teknisk beskrivelse af grundlag og metode for udarbejdelse af oversvømmelseskortet og resultatet er beskrevet i afsnit 5.3. Oversvømmelseskortet for lavninger er udarbejdet på grundlag af Naturstyrelsens temakort og repræsenterer den nuværende situation. Der er ikke opstillet klimascenarier, da dette kræver mere detaljerede analyser. 10 / 39

37 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 5.1. Grundlag Naturstyrelsens lavningskort, som er vist på Figur 5-1, er benyttet til en første overordnet vurdering af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse i lavninger i det åbne land i Egedal Kommune. Figur 5-1: Skærmdump af Naturstyrelsens kort over lavninger i Egedal Kommune med angivelse af lavningernes dybde. Naturstyrelsen har beregnet lavningskortet på en hydrologisk tilrettet terrænmodel. Lavningerne er udpeget ved at fylde terrænmodellen og derefter trække den oprindelige (ikke fyldte) terrænmodel fra. Kortene er yderligere dokumenteret på Naturstyrelsens hjemmeside /5/. For hver af de udpegede lavninger har Naturstyrelsen beregnet: Oplandsarealet Volumen af lavningen Maksimal dybde af lavning Den gennemsnitlige befæstelsesgrad Den gennemsnitlige hydrauliske ledningsevne Opfyldningstiden under skybrud 11 / 39

38 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 5-2: Illustration af Naturstyrelsens lavningskort (fra /5/). Den beregnede opfyldningstid er vist ved et forsimplet regneeksempel, der illustrerer opfyldningstiden under et skybrud. Opfyldningstiden angiver, hvor mange timer, det tager at fylde hele lavningen op: Opfyldningstid (timer) = lavningsvolumen / (nedbør - nedsivning), hvor: Nedbør = 30 mm/time * oplandsareal Nedsivning = (1 - befæstelsesgrad) * hydraulisk ledningsevne * oplandsareal 5.2. Metode Det er en meget forsimplet beregning, hvor der blandt andet ikke er taget højde for vandets transporttid gennem systemet og vandtilførsler fra andre oplande, ligesom der for eksempel ikke er taget højde for initial tab. Beregningen er foretaget med en konstant nedbør på 15 mm på 30 min, hvilket er definitionen på et skybrud. Naturstyrelsen angiver ikke en metode til anvendelse af lavningskortet til udpegning af områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse og der er ikke kendskab til andre kommuner, der har erfaringer med det. Den faktiske sandsynlighed for oversvømmelse af lavninger i det åbne land kan ikke beregnes med Naturstyrelsens kort; der skal en bedre hydraulisk analyse til. Orbicon har derfor foreslået en metode til anvendelse af lavningskortet til udpegning af områder, der eventuelt skal ses nærmere på efterfølgende. Orbicon har tematiseret lavningskortet, så lavninger med størst sandsynlighed for skadesvoldende oversvømmelse fremhæves og metoden beskrives her: Det er antaget, at skader sker allerede ved små oversvømmelser, nemlig ved 20 cm svarende til sokkelhøjde. Lavninger med et areal mindre end 1000 m 2 er frasorteret, da de skaber for meget støj i forhold til formålet. Naturstyrelsen har beregnet opfyldningstiden af hele lavningens dybde. Dette er brugt til en ligeledes simpel beregning af den gennemsnitlige opfyldningstid for lavningerne. Opfyldningshastighed (m/time) = dybde af lavning (m) / opfyldningstid (timer). I tilfælde hvor opfyldningstiden er angivet til værdien 0 er der anvendt en opfyldningstid på 0,01 timer. Opfyldningshastigheden er desuden beregnet for 100 x 100 m celler som arealvægtet gennemsnit. 12 / 39

39 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Det er hensigtsmæssigt at oversvømmlseskortene er forholdsvis sammenlignelige, hvis de skal kunne sammenlignes med hinanden. Derfor er der lavet en simpel beregningsformel til beregning af sandsynligheden for skadesvoldende oversvømmelser ud fra opfyldningshastigheden: Jo højere hastighed, desto højere sandsynlighed for opstuvninger over 20 cm, som kan give skader på boliger med videre. Et skybrud svarer statistisk set til en regnhændelse med en gentagelsesperiode på cirka 5 år. Dette svarer til de nuværende forhold. Det vil sige, at lavninger, hvor der kan ske oversvømmelser ved et skybrud vil have en sandsynlighed for oversvømmelse på 20 % (svarende til et skybrud hvert femte år). Det forudsættes, at skadesvoldende oversvømmelser sker ved 20 cm. Dette betyder, at der vil ske skader ved et skybrud i lavninger med en opfyldningshastighed på 0,4 m/time og derover (20 cm på en halv times skybrud). Dette fører til følgende tabel, hvor sandsynligheder mindre end 20 % er fordelt ved halvering af intervallerne: Opfyldningshastighed (m/time) Sandsynlighed for oversvømmelse 0,01-0,05 1,3 % 0,05-0,1 2,5 % 0,1-0,2 5 % 0,2-0,4 10 % 0,4-20 % Tabel 5-1: Sandsynlighed for oversvømmelse af lavninger i det åbne land vurderet ud fra en simpel beregning af opfyldningshastigheden. Da oversvømmelseskortet kun omhandler lavninger i det åbne land, er kloakerede byområder skærmet af Resultat Oversvømmelseskortet for lavninger i det åbne land i Egedal Kommune er vist på Figur 5-3 og i større udgave på side 4 i bilaget med korttemaer. Kortet viser hvilke områder i kommunen, som kan være særligt udsatte for oversvømmelser ved kraftig regn. Kortet er udarbejdet med udgangspunkt i Naturstyrelsens lavningskort og kan bruges til en første overordnet vurdering af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse i lavninger i det åbne land. Kortet er baseret på en simpel terrænanalyse og tager blandt andet ikke hensyn til lavningens udstrækning, vandets faktiske strømninger på overfladen, kloakeringer og dræning. Derfor kan det alene benyttes til udpegning af områder, hvor Egedal Kommune kan overveje om nærmere undersøgelser er nødvendige. Værdikortet kan bruges til at optimere disse overvejelser og derfor henvises til risikokortet i afsnit / 39

40 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Oversvømmelseskort for lavninger i 2010 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 50. år til hvert 100. år ØLSTYKKE Sjældnere end hvert 100. år F U R E S Ø STENLØSE VEKSØ B A L L E R U P SMØRUMNEDRE R O S K I L D E 2010 H Ø J E - T A A S T R U P LEDØJE A L B E R T S L U N D Figur 5-3: Oversvømmelseskortet for lavninger i det åbne land i Egedal Kommune er baseret på Naturstyrelsens lavningskort. Da oversvømmelseskortet kun omhandler lavninger i det åbne land, er kloakerede byområder skærmet af. Kortet kan bruges af kommunen til en første overordnet vurdering af hvilke områder, der kan være særligt udsatte for oversvømmelser. Se kortet i stor størrelse på side 4 i bilaget med korttemaer. 14 / 39

41 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 6. OVERSVØMMELSESKORT FOR GRUNDVAND 6.1. Grundlag Til brug for screening af risikoen for stigende grundvandsspejl i Egedal Kommune er anvendt Naturstyrelsens grundvandskort udarbejdet af GEUS. GEUS har beregnet fremtidens grundvand med et screeningsværktøj til at undersøge variationer i grundvandsdannelse og dybde til grundvandsspejlet under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling. Grundvandskortene giver et indtryk af, om et område bliver berørt af ændringer i grundvandsstand og grundvandsdannelse. Formålet med grundvandskortene er at give et landsdækkende screeningsgrundlag med information om fremtidens grundvandsforhold. Følgende grundvandskort er stillet til rådighed på Middelgrundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl, altså det sekundære grundvandsspejl. Værdi for en høj grundvandstand i det øverste frie grundvandsspejl, der repræsenterer højeste 5-døgns grundvandsstand, der overskrides i gennemsnit én gang hvert 10. år. Middel grundvandsdannelse i den dybde, hvorfra grundvandsindvindinger typisk foregår. Grundvandsdannelse der repræsenterer laveste årlige grundvandsdannelse, der underskrides i gennemsnit hvert 10. år Metode Alle datasættene kan ses for det nuværende klima ( ) samt ændring for det fremtidige klima for perioden i forhold til referenceperioden Værktøjet har udelukkende vejledende karakter. GEUS anbefaler, at der foretages en nærmere analyse, inden der iværksættes eventuelle tiltag. Egedal Kommune har valgt at anvende middelgrundvandskortet for det øverste frie vandspejl som udgangspunkt for vurdering af sandsynlighed for oversvømmelse, hvor grundvandskortet for 2010 svarer til i dag, grundvandskortet for 2050 svarer til fremtiden. Grundvandskortet for 2050 er beregnet som grundvandskortet for 2010 plus ændringen fra 2010 til Det er hensigtsmæssigt, hvis oversvømmelseskortene er forholdsvis sammenlignelige når de skal sammenlignes med hinanden. Derfor er der lavet en beregningsformel til beregning af sandsynlighed ud fra grundvandstemaet afstand fra terræn til grundvand. Grundvandstemaet Afstand fra terræn til grundvandsspejl er inddelt i 3 intervaller ved beregningen af risikoen: 0-2 meter = Mest kritisk 2-5 meter = Kritisk Over 5 meter = Mindre kritisk 15 / 39

42 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Til brug for risikoanalysen er det vurderet, at de mest kritiske områder i forbindelse med klimatilpasningen er de områder, hvor grundvandet i dag ligger forholdsvis dybt, men hvor grundvandet i perioden til 2050 stiger op i den kritiske zone fra 0 2 meter under terræn. Der er benyttet følgende beregningsformel til beregning af sandsynligheden for kritiske grundvandsstigninger i 2050: Afstanden til grundvandet Sandsynlighed for oversvømmelse i 2050 (meter) 2010: > 2 meter og 2050: 0 2 meter 50 % Øvrige 0 % Sandsynligheden for oversvømmelse på 50 % for afstanden til grundvandet på mellem 0 og 2 meter afspejler, at det er middelgrundvandsstanden kortet er udarbejdet på baggrund af. Middelgrundvandstanden er sammenlignelig med en medianværdi, som udtrykker at halvdelen af hændelserne er over og halvdelen under den aktuelle værdi. Således svarer en median til en 50 % fraktil og en gentagelsesperiode på hvert andet år og derfor 50 % sandsynlighed Resultat Oversvømmelseskortene for grundvand er udarbejdet for 2010 og 2050 og er vist i større udgave på side 5-8 i bilaget med korttemaer. Der er udarbejdet fire kort: Grundvand 2010 Grundvand 2050 Grundvand 2050 med kritisk stigning Kritisk stigning Det sidstnænte kort er vist i Figur 6-1 og fremhæver de kritiske områder, hvor grundvandet i dag ligger forholdsvis dybt, men hvor grundvandet stiger op i den kritiske zone fra 0 2 m under terræn. Orbicon har udarbejdet oversvømmelseskortene for kritisk grundvandsstigning i perioden på grundlag af Naturstyrelsens temakort, som er foreslået anvendt i forbindelse med kommunernes risikokortlægning. Oversvømmelseskortene for kritisk grundvandsstigning i perioden kan med forsigtighed anvendes som information til berørte borgere. I den forbindelse bør det bemærkes, at lokale ændringer i dræningsforholdene og vandindvindinger kan have større betydning end de forventede ændringer i klimaet. 16 / 39

43 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Kritisk stigning i grundvandsstand fra 2010 til 2050 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Kritisk grundvandsstigning SLAGSLUNDE Kritisk zone 0-2 ØLSTYKKE GANLØSE F U R E S Ø STENLØSE VEKSØ B A L L E R U P SMØRUMNEDRE R O S K I L D E 2050 H Ø J E - T A A S T R U P LEDØJE A L B E R T S L U N D Figur 6-1: Oversvømmelseskortene for grundvand er udarbejdet for 2010 og 2050 og er vist i større udgave på side 5-8 i bilaget med korttemaer. Figuren viser kortet med Kritisk stigning Dette kort fremhæver de kritiske områder, hvor grundvandet i dag ligger forholdsvis dybt, men hvor grundvandet stiger op i den kritiske zone fra 0 2 m under terræn. 17 / 39

44 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 7. VÆRDIKORTLÆGNING Orbicon har udarbejdet et værdikort for Egedal Kommune, som er baseret på blandt andet temaer fra Kommuneplanen. Kortene viser hvilke områder, som kan være særligt sårbare for oversvømmelser og kan derfor bruges af kommunen til at prioritere indsatsen. Den viste model er også anvendt af Roskilde Kommune til udarbejdelse af deres klimatilpasningsplan. De næste afsnit er en teknisk beskrivelse af grundlag og metode for udarbejdelse af værdikortet og resultatet er beskrevet i afsnit Grundlag Værdikortet er udarbejdet på grundlag af gis-temaer, som beskriver arealanvendelser i boliger og områder. I analysen er anvendt følgende datagrundlag, som enten er leveret af Egedal Kommune eller er indhentet fra offentligt tilgængelige webservere: Forslag til Egedal Kommuneplan 2013 (Egedal Kommune) Bygningstema fra Egedal Kommune Temaet Værdifulde kulturmiljøer, der indeholder kulturhistoriske temaer (Egedal Kommune). Vandboringer (HOFOR + vandværker) Miljøportalen 7.2. Metode Naturstyrelsen har leveret et temakort baseret på bygningsværdier fra BBR. Dette tema er ikke brugt til værdikortlægningen blandt andet på grund af mangler i data. Værdikortet for Egedal Kommune er baseret på en vurdering af skadesomkostningerne ved oversvømmelser. Der er anvendt en pointmodel, hvor omfanget af skader og gener er skønnet i forhold til anvendelsen af området. Tabel 7-1 viser pointmodellen og den er beskrevet i de efterfølgende afsnit. 18 / 39

45 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Bebyggelse Point for skader og gener ved oversvømmelse (0-5) Samlet point (0-5) Anvendelse Enhed Mennesker Økonomi Miljø Samfund Offentlig service skoler, institutioner, kirker m2 bygning ,1 Erhverv og handel m2 bygning ,4 Boliger m2 bygning ,5 Sommerhuse m2 bygning ,5 Tekniske anlæg vandværk, renseanlæg mv. m2 bygning ,5 Vandboringer Til stede ,5 Fritidsanlæg sportshaller, klubhuse m2 bygning ,1 Landområder m2 bygning ,5 Rekreative Fritidsanlæg boldbaner, golfbaner m2 areal ,9 områder Rekreativt område m2 areal ,9 Transport Jernbane, motorvej Til stede ,3 Øvrige veje og trafikstier Til stede ,7 Landområderne Særligt værdifuldt landbrugsområde m2 areal ,2 3 natur m2 areal ,5 Kulturarv Fredede fortidsminder Til stede ,4 Kirkegårde m2 areal ,6 Kulturhistoriske arealer m2 areal ,2 Vægtning: 50% 20% 10% 20% 100% Tabel 7-1: Pointmodel for værdikortlægning i Egedal Kommune. Ved oversvømmelser på grund af kraftig regn kan der ske skader af forskellige art. Der sker materielle skader på bygninger, inventar og landbrugsafgrøder, men der sker også skader som er sværere at gøre op i penge, for eksempel skader på sårbare naturområder, menneskelige skader og gener på befolkningen, samt samfundsmæssige gener i forbindelse med forsinkelser og nedbrud af infrastrukturen. Pointmodellen tager hensyn til dette ved at se på fire typer af omkostninger, nemlig: de menneskelige skader og gener, de økonomiske skadesomkostninger, de miljømæssige skader og endelig de samfundsmæssige gener. Opdelingen i disse fire typer er anvendt af Beredskabsstyrelsen til dimensionering af beredskabet for eksempel ved oversvømmelser, se /7/. De efterfølgende fire afsnit beskriver hvilke overvejelser, der ligger bag pointgivningen. Ved arbejdet med værdikortet er der trukket på erfaringerne fra andre af landets kommuner, som også har været igennem processen i forbindelse med klimatilpasningsplanen. Den viste pointmodel er baseret på Klimatilpasningsplanen fra Roskilde Kommune De menneskelige gener og skader I pointmodellen er der givet point fra 0 til 5, hvor de menneskelige gener og skader er vurderet relativt for de forskellige arealanvendelser. 19 / 39

46 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse I boliger og bygninger generelt kan oversvømmelser have betydning for befolkningens sundhed og sikkerhed, da indtrængende regnvand kan medføre sygdomme og i værste tilfælde dødsfald på grund af smitte. Infektioner med coliforme bakterier og leptospirose udgør den største risiko ved kontakt med forurenet vand. Symptomer på øvre luftvejsinfektioner, influenzalignende symptomer og gastroenteritis-symptomer kan ses efter kontakt med forurenet indtrængende vand og slam. Skimmelsvamp gror bedst under fugtige varme forhold. Inhalation af svampesporer kan ske ved håndtering af fugtige genstande og ophold i fugtige rum. Skimmelsvamp kan give irritation samt allergi og anden overfølsomhed (kilde er Statens Seruminstitut, se /8/). Oversvømmelser på transportveje kan medføre uheld, der potentielt kan give kvæstelser og i værste tilfælde dødsfald De økonomiske skadesomkostninger I pointmodellen er der givet point fra 0 til 5, hvor de økonomiske skadesomkostninger er vurderet relativt for de forskellige arealanvendelser. Naturstyrelsen har ikke peget på en standardiseret metode til værdisætning af skader fra oversvømmelser. Der er derfor valgt en metode, som virker mest hensigtsmæssig i forbindelse med oversvømmelser i Egedal Kommune. I boliger og bygninger generelt kan oversvømmelser give skader på bygning og inventar. Omkostningerne til udbedring af disse skader bliver typisk fordelt mellem ejeren i form af selvrisiko, forsikringsselskabet eller erstatninger fra Stormrådet ved stormflod. I praksis vil skadesomkostningerne variere meget for de enkelte bygninger, der bliver skadet. Der er mange forhold, der spiller ind, blandt andet terrænet omkring huset, husets konstruktion, værdien af gulvbelægningen og inventaret. Desuden afhænger skadens omfang også af om der er tale om rent vand eller spildevand. For oversvømmelser i stueplan angiver rapporten /9/ skader i intervallet kr. for hver ejendom, der oversvømmes i stueplan. Dette er i gennemsnit cirka kr./m 2 for en parcelhus på 150 m 2. Lignende intervaller kan opstilles for de øvrige bygningstyper, for eksempel offentlige institutioner, butikker, kontorer, erhverv, produktion, kulturelle institutioner. Der er valgt følgende metode for skøn af skadesomkostninger for bygninger: Skadesomkostninger afhænger af bygningens areal. Skadesomkostningerne afhænger af bygningernes anvendelse. Det er fravalgt at lade skadesomkostningerne afhænge af ejendommens værdi, da dette ikke vurderes at være relevant i forhold til en politisk prioritering af indsatsen i kommunen. Oversvømmelse på landbrugsarealer kan give skader på afgrøderne og medføre tab af produktion. I praksis vil skadesomkostningerne variere meget for de enkelte dyrkningsområder. Der er mange forhold, der spiller ind, blandt andet typen af afgrøder, varigheden af oversvømmelsen og årstiden. Erfaringer for afgrødeerstatninger ligger i intervallet kr./ha eller cirka 1,30 kr./m 2. Som nævnt giver pointmodel- 20 / 39

47 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse len en relativ vurdering af de økonomiske skadesomkostninger ved oversvømmelser, som gradueres fra 0 til 5. Det bemærkes, at medmindre pointværdien for skadesomkostningerne for landbruget sættes meget lavt, vil disse blive relativt overvurderet, da omkostningerne er så meget mindre per kvadratmeter De miljømæssige skadesomkostninger I pointmodellen er der givet point fra 0 til 5, hvor de miljømæssige skadesomkostninger er vurderet relativt for de forskellige arealanvendelser. De beskyttede naturområder kan være sårbare overfor oversvømmelser og derfor er de inddraget i den kommunale prioritering af klimaindsatsen. Områdets naturtype, oversvømmelsens varighed, samt den konkrete lokalitet har stor betydning for omfanget af skader eller om oversvømmelsen faktisk kan betragtes som gavnlig. Til værdikortlægningen er derfor valgt en simpel opdeling med fremhævning af alle de beskyttede naturtyper i Egedal Kommune. I det efterfølgende arbejde med konkretisering af indsatserne kan viden om de konkrete lokaliteter inddrages De samfundsmæssige skadesomkostninger I pointmodellen er der givet point fra 0 til 5, hvor de samfundsmæssige skadesomkostninger er vurderet relativt for de forskellige arealanvendelser. Ud over de øvrige gener og skader kan oversvømmelser give betydelige samfundsmæssige forstyrrelser, som er meget er svære at sætte økonomi på. I pointmodellen er fremhævet de bygninger og områder, der vil være mest sårbare overfor oversvømmelser og hvor disse vil give forstyrrelser eller forsinkelser af betydning for samfundets funktioner Resultat De samlede værdikort for Egedal Kommune er vist på Figur 7-1 og i større udgave på side 19 i bilaget med korttemaer. Den viste model er også anvendt af Roskilde Kommune til udarbejdelse af deres klimatilpasningsplan. Kortet viser hvilke områder i kommunen, som er særligt sårbare overfor oversvømmelser. Kortet er udarbejdet i henhold til Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og sikrer derfor, at Egedal Kommunes prioritering af indsatsen sker på en ensartet måde i hele kommunen. 21 / 39

48 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Samlet værdikort til prioritering af indsatsen mod oversvømmelser F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Maksimal konsekvens Stor konsekvens Middel konsekvens Mindre konsekvens Lille konsekvens Mindst konsekvens ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE F U R E S Ø STENLØSE VEKSØ B A L L E R U P SMØRUMNEDRE R O S K I L D E LEDØJE H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D Figur 7-1: Værdikortet for Egedal Kommune er baseret på temaer fra Kommuneplanen. Kortet viser hvilke områder, som kan være særligt sårbare for oversvømmelser og kan derfor bruges af kommunen til at prioritere indsatsen. Se kortet i stor størrelse på side 19 i bilaget med korttemaer. Der er følgende kommentarer til kortet: Det samlede værdikort er sammensat af fire temakort, som er vist på side i bilaget med korttemaer. Der er mange særlige værdier og funktioner, som ikke bliver udpeget specifikt med ovennævnte model, for eksempel transformerstationer, bygninger med kældre, antenneskabe og elskabe. Orbicon foreslår, at Egedal Kommune er særligt opmærksomme på at inddrage og informere ejere med ansvar for disse anlæg, således, at de bliver opmærksomme på risikoen for oversvømmelser for deres anlæg. Dette kan for eksempel gøres i høringsperioden. Dette giver disse ejere mulighed for selv at tage aktion til beskyttelse af deres anlæg. I høringsperioden kan Egedal Kommune i forlængelse af dette anmode om input til prioriteringen af indsatsområderne, hvis disse særlige anlægsejere mener, at netop deres anlæg nødvendiggør hurtig indsats fra for eksempel forsyningen. Værdikortene beskriver de nuværende forhold og kan dermed bruges sammen med oversvømmelseskortene til at udpege områder, som med de nuværende anvendelser har risiko for oversvømmelser. Orbicon foreslår, at Egedal Kommune er særligt opmærksomme på at inddrage klimasikring af planlagte områder i Kommuneplanlægningen og på at ind- 22 / 39

49 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse drage og informere erhverv og borgere om betydningen af klimasikring ved nye udstykninger og ved anden ændring af arealanvendelsen. 23 / 39

50 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 8. KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE 8.1. Metode Orbicon har udarbejdet risikokort for Egedal Kommune, som er baseret på de udarbejdede oversvømmelseskort og det samlede værdikort. Kortene viser, hvilke områder, som kan være udsatte for oversvømmelser og desuden er særligt sårbare i forhold til omfanget af gener og skader. Risikokortet kan bruges af kommunen til at prioritere indsatsen. Det næste afsnit er en teknisk beskrivelse af metoden til udarbejdelse af risikokortene og resultatet er beskrevet i afsnit Udarbejdelse af risikokort For at kunne tematisere risikokortene er de udarbejdet i celler på 100 x 100 m, hvilket er foreslået af Naturstyrelsen i vejledningen til klimatilpasningsplaner /4/. Oversvømmelseskortene er derfor lavet om til kort med 100 x 100 m celler, hvor hver celle viser den gennemsnitlige sandsynlighed for oversvømmelse. Disse kort er vist på side 12 og 13 bilaget med korttemaer. Værdikortet er allerede udarbejdet som celler på 100 x 100 m, hvor hver celle viser den samlede værdi for hele cellen. Risikokortene er udarbejdet ved en beregne risikoen for oversvømmelse for hver 100 x 100 m celle på denne måde: Risiko = Sandsynlighed (Oversvømmelseskort) x Konsekvens (Værdikortet) Udvælgelse af risikoområder Risikokortene er brugt til at udpege områder i Egedal Kommune, hvor kortlægningen viser, at der er størst risiko for oversvømmelse. Risikoområder er nummereret fortløbende og indtegnet på kort. Derefter er hvert enkelt område gennemgået og registreret i forhold til sandsynlighed for oversvømmelse, konsekvens ved oversvømmelse (fra værdikortlægningen) og endelig risiko for oversvømmelse. Beskrivelsen af området er noteret i Tabel 8-2, samt plottet ind på diagrammet i Figur 8-4. Metoden er nærmere beskrevet i afsnit Der er udvalgt risikoområder, der opfylder dette kriterie: 1. Risikoområder med mindst én celle med maksimal risiko for oversvømmelse fra kloak eller vandløb i 2050, se Figur Risikoområder med mindst én celle med maksimal risiko for oversvømmelse fra lavninger i 2010, se Figur / 39

51 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Beskrivelse af risikoområder i tabel og på risikodiagram Hvert risikoområde er gennemgået ud fra kortene og beskrevet i Tabel 8-2, samt plottet ind på risikodiagrammet i Figur 8-4. Den nedenstående Tabel 8-1 viser hvordan beskrivelsen af risikoområderne er systematiseret og Figur 8-1 viser, hvordan risikoområdet er placeret på risikodiagrammet. Oversvømmelsekort, værdikort og risikokort Beskrivelse af risikoområdet Sandsynlighed for oversvømmelse: Kloak: Lille-Middel Konsekvens ved oversvømmelse: Mindre-Maksimal Risiko for oversvømmelse: Lille-Stor Tabel 8-1: Eksempel på beskrivelse af risikoområderne med hensyn til sandsynlighed for oversvømmelse, konsekvens og risiko. De farvede boller viser de kendte oversvømmelser. De mindste og største værdier af sandsynlighed, konsekvens og risiko findes ved markeringerne af hændelserne. Resultatet ses i Tabel / 39

52 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Oversvømmelse optræder: R i s i k o b i l l e d e Stor: hvert år til hvert 10. år eller kendte områder med oversvømmelse Middel: Hvert 10. år til hvert 20. år Mindre: hvert 20. år til hvert 50. år Lille: hvert 50. år til hvert 100. år S A N D S Y N L I G H E D 23 K O N S E K V E N S Lille konsekvens Mindre konsekvens Middel konsekvens Stor konsekvens Maksimal konsekvens Figur 8-1: Eksempel på placering af risikoområde fra Tabel 8-1 i risikodiagrammet med hensyn til sandsynlighed for oversvømmelse, konsekvens og risiko Resultat Risikokortene for kloakerede områder, vandløb og lavninger i det åbne land er vist på side 21 og 22 i bilaget med korttemaer. Kortene viser hvilke områder i kommunen, som er særligt sårbare overfor oversvømmelser. Kortet er udarbejdet i henhold til Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og sikrer derfor, at Egedal Kommunes prioritering af indsatsen sker på en ensartet måde i hele kommunen. Risikokortene er brugt til at udpege 33 risikoområder, der bør undersøges nærmere og hvor der eventuelt skal ske en indsats, som kan fremgå af den kommende handlingsplan for klimatilpasning. Ved analyse af de enkelte områder kan kommunen med fordel vurdere udbredelsen af oversvømmelserne på oversvømmelseskortene. Risikoområderne er udpeget på grundlag af risikokortene: Figur 8-2 og Figur 8-3 viser de udpegede risikoområder. De udvalgte risikoområder er beskrevet i Tabel 8-2 med angivelse af områdets anvendelse, sandsynlighed for oversvømmelse, konsekvenser, samt risiko. Endelig er risikoområderne placeret på risikodiagrammet i Figur / 39

53 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Kort over risikoområder Figur 8-2 og Figur 8-3 viser de udpegede risikoområder (røde cirkler). Kortene er vist i større udgave på side 23 og 24 i bilaget med korttemaer. Udvalgte risikoområder - på baggrund af risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i 2050 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Risikoområderne er nummereret fortløbende og vist med stor rød cirkel. ØLSTYKKE 2 3 SLAGSLUNDE GANLØSE Maksimal risiko 1 Stor risiko Middel risiko Mindre risiko Lille risiko Mindst risiko 4 5 STENLØSE VEKSØ SMØRUMNEDRE F U R E S Ø B A L L E R U P R O S K I L D E 18 LEDØJE 2050 H Ø J E - T A A S T R U P 21 A L B E R T S L U N D Figur 8-2: De udvalgte risikoområder ved oversvømmelse i kloakerede områder eller ved vandløb. Områderne er nærmere beskrevet i Tabel 8-2 og placeret på risikodiagrammet i Figur / 39

54 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Udvalgte risikoområder - på baggrund af risiko for oversvømmelse for lavninger i 2010 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Risikoområderne er nummereret fortløbende og vist med stor rød cirkel. ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Mindre risiko F U R E S Ø Lille risiko Mindst risiko STENLØSE 30 VEKSØ B A L L E R U P SMØRUMNEDRE R O S K I L D E 18 LEDØJE 2010 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D Figur 8-3: De udvalgte risikoområder ved oversvømmelse fra lavninger. Områderne er nærmere beskrevet i Tabel 8-2 og placeret på risikodiagrammet i Figur Tabel med risikoområder Områdenavn Arealanvendelse Sandsynlighed for oversvømmelse Konsekvens ved oversvømmelse Risiko 1. Udlejre Bolig, rekr. område, Kloak: Stor Maksimal Maksimal vej 2. Ølstykke St. Bolig, vej Kloak: Middel - Stor Maksimal Maksimal 3. Ølstykke NØ Bolig, landejendom, vej Kloak: Stor. 11 hændelser registreret i Storesølyng Maksimal Maksimal 4. Værebro N Erhverv, vej Kloak: Stor Maksimal Maksimal 5. Værebro S Erhverv, vej Kloak: Middel Maksimal Maksimal 6. Stenløse Ø Knud Bro Alle 7. Stenløse Ø Boelholm 8. Stenløse Ø Åparken m.fl 9. Stenløse - Egedal Center 10. Stenløse Banetoften m.fl 11. Boring nær Værebro Å Erhverv, vej Kloak/vandløb: Middel Maksimal Maksimal Bolig, vej Kloak/vandløb: Stor Stor - Maksimal Maksimal Bolig, erhverv, vej Erhverv, jernbane, vej Bolig, vej Vandboring, 3 eng Kloak/vandløb: Stor. 7 hændelser registreret i området Maksimal Maksimal Kloak/vandløb: Middel Maksimal Maksimal Kloak/vandløb: Stor. 1 hændelse registreret i området Vandløb: Stor. Hændelse ved Værebro Ådal 2007 Maksimal Maksimal Maksimal Maksimal 28 / 39

55 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 12. Område øst for Stenløse Stadion 13. Helledemose 3 mose/sø, kulturhist. omr., jernbane 14. Løje Sø 3 mose/sø, kulturhist. omr. 15. Lunde Bro (Vejleå) Vej Vandløb: Stor Mindre Maksimal Jordbrugsomr., 3 mose/eng/sø, kulturhist. omr., vej Vandløb: Stor. Hændelse ved Værebro Ådal 2007 Vandløb: Stor. Hændelse ved Værebro Ådal 2007 Vandløb: Stor. Hændelse ved Værebro Ådal 2007 Mindre - Middel Lille Lille - Mindre Maksimal Maksimal Maksimal 16. Sø v. Hove 3 eng, vej Vandløb: Stor Mindre Maksimal Møllegård 17. Rødeledgård Landejendom, jordbrugsomr., Vandløb: Stor Lille - Mindre Maksimal vej 18. SV for Hove Overdrev Landejendom, vandboring, 3 mose, vej 19. Øst for Hove Jordbrugsomr., 3 mose/sø,vej 20. Vejlemose (Vejleå) 21. Porsemose (Nybølle Å) 22. Smørumnedre Råbrovej m.fl. 23. Smørumnedre - Balsmoseskolen 24. Smørumnedre - Hørbakken 3 mose/eng, kulturhist. omr. Landejendom, 3 mose/sø, kulturhist. omr., vej Bolig, vej Off. bygning, 3 sø, vej 25. Veksø Mose Rekr. bygning, 3 mose/eng, kulturhist. omr., rekr. omr., vej 26. Sø ved Veksømose Vand- 3 mose/eng/sø, vej løb 27. Mose syd for Langagergård 28. Ganløse - Dyrehavegårdsvej 29. Rekreativt område ved Bundså 30. Landbrug øst for Søsum 31. Østersø v. Gåsebæk Rende 32. Bogøgård Kildeplads Vandløb og lavning: Stor Maksimal Maksimal Vandløb: Stor Lille - Mindre Maksimal Vandløb: Stor Lille Maksimal Vandløb: Stor Lille - Mindre Maksimal Kloak: Middel - Stor. 2 hændelser registreret i området Maksimal Maksimal Kloak: Stor Maksimal Maksimal Bolig, vej Kloak: Stor Maksimal Maksimal 3 mose/sø, kulturhist. omr. Vandløb: Stor Lille - Middel Maksimal Vandløb: Stor Lille - Mindre Maksimal Vandløb: Stor Lille - Mindre Maksimal Bolig, vej Kloak: Stor Maksimal Maksimal Landejendom, rekr. bygning, 3 mose/eng/sø, rekr. omr., vej Landejendom, jordbrugsomr., kulturhist. omr. Vandboring, landbrugsejendom, kulturhist. omr., vej Boring, kulturhist. omr., vej Vandløb: Stor Lille - Mindre Maksimal Lavning: Stor Maksimal Maksimal Lavning: Stor Maksimal Maksimal Lavning: Stor Maksimal Maksimal 33. Stenløse Bolig, vej Kloak/vandløb: Stor. Maksimal Maksimal 29 / 39

56 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Løvsangervej m.fl 8 hændelser registreret i området Tabel 8-2: Beskrivelse af de udvalgte risikoområder i Egedal Kommune Risikobillede for udvalgte risikoområder De nedenstående figurer viser placeringen af de udvalgte risikoområder i forhold til sandsynlighed og konsekvenserne ved oversvømmelse i området. Figur 8-4 viser områder, der er udpeget ved kendte oversvømmelser (røde cirkler). Orbicon foreslår, at der arbejdes videre med kvalificeringen af planlægningen for de udpegede risikoområder i den kommende handlingsplan for klimatilpasning. Den nærmere analyse kan medføre, at vurderingen af sandsynlighed og konsekvens ændrer sig for områderne. Dette vil påvirke det endelige valg af risikoområder, hvor der bør ske en indsats, som skal fremgå af den kommende handlingsplan for klimatilpasning. Oversvømmelse optræder: R i s i k o b i l l e d e Stor: hvert år til hvert 10. år eller kendte områder med oversvømmelse Middel: Hvert 10. år til hvert 20. år Mindre: hvert 20. år til hvert 50. år Lille: hvert 50. år til hvert 100. år S A N D S Y N L I G H E D Lille konsekvens K O N S E K V E N S Mindre konsekvens Middel konsekvens Stor konsekvens Maksimal konsekvens Figur 8-4: Risikobillede for risikoområder med kendte oversvømmelser. Som det fremgår af Tabel 8-2 kan flere af de kendte oversvømmelsesområder genfindes på oversvømmelseskortene. Dette betyder, at årsagen til oversvømmelserne sandsynligvis skyldes de hydrauliske forhold i området og ikke bunder i tilfældige driftsforstyrrelser. 30 / 39

57 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 8.3. Beskrivelse af 5 udvalgte risikoområder I dette afsnit er fem af de udvalgte risikoområder fra afsnit 8.2 beskrevet yderligere efter aftale med Egedal Kommune. Områderne er beskrevet med hensyn til kendte hændelser i området, den beregnede sandsynlighed for oversvømmelse, konsekvens ved oversvømmelse, skøn af årsagen til oversvømmelse og endelige de mulige indsatser for at undgå oversvømmelse. Der vil blive arbejdet videre med beskrivelsen af områderne i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan for klimatilpasning. Ved hvert område er vist udklip fra risikokortene og oversvømmelseskortene. Der henvises til bilaget med korttemaer for en beskrivelse af farver og signaturer Område 3: Storesølyng, Ølstykke NØ Figur 8-5: Udsnit ved risikoområde 3 af kort med risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i Rød og orange viser områder med størst risiko. 31 / 39

58 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 8-6: Udsnit ved risikoområde 3 af oversvømmelseskort for kloakerede områder og vandløb i Mørkeblå viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse. Kendte hændelser: Der er 11 registrerede oversvømmelsesproblemer i Storesø området, der ligger umiddelbart øst for det udpegede risikoområde. Sandsynlighed, konsekvens, risiko: Området har maksimal risiko ved oversvømmelse baseret på en stor sandsynlighed for og maksimal konsekvens ved oversvømmelse. Anvendelse: Risikoområdet er et boligområde med en enkelt landejendom. Der er en del veje i området. Årsag: Kloakkerne i risikoområdet er ikke dimensioneret til at håndtere den regnmængde der kommer. I Storesøområdet er årsagen til de kendte oversvømmelser opstuvninger af recipienterne Mulige indsatser: Minimering den tilledte regnmængde til kloaksystemet. I Storesøområdet kan antallet af oversvømmelser minimeres ved etablering af et åbent regnvandsbassin som buffer under kraftige regnhændelser. 32 / 39

59 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Område 8, 9 og 10: Stenløse Å, Stenløse Ø Figur 8-7: Udsnit ved risikoområde 8, 9 og 10 af kort med risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i Rød og orange viser områder med størst risiko. Figur 8-8: Udsnit ved risikoområde 8, 9 og 10 af oversvømmelseskort for kloakerede områder og vandløb i Mørkeblå viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse. Kendte hændelser: Der er registreret mange oversvømmelsesproblemer i området omkring Stenløse Å, heraf 6 i områder med maksimal risiko. Sandsynlighed, konsekvens, risiko: Området har maksimal risiko ved oversvømmelse baseret på en middel til stor sandsynlighed for oversvømmelse og maksimal konsekvens ved oversvømmelse. Anvendelse: Risikoområdet indeholder boliger og erhverv/handel. Endvidere er der er en del veje i området samt jernbane. Årsag: Stenløse Å, der løber gennem området, vurderes at være årsag til oversvømmelserne, i det vandløbet stuver op over terræn. Mulige indsatser: Minimering den tilledte regnmængde til kloaksystemet evt. ved etablering af LAR løsninger og etablering af et regnvandsbassin som buffer under kraftige regnhændelser. Alternativt kan der etableres et åbent bassin sydøst for Stenløse. Regulere Stenløse Å og øge vandføringsevnen. 33 / 39

60 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Område 11: Værebro Å Figur 8-9: Udsnit ved risikoområde 11 af kort med risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i Rød og orange viser områder med størst risiko. Den røde polygon er oversvømmelseshændelsen i Værebro Ådal Figur 8-10: Udsnit ved risikoområde 11 af oversvømmelseskort for kloakerede områder og vandløb i Mørkeblå viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse. Den røde polygon er oversvømmelseshændelsen i Værebro Ådal / 39

61 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Kendte hændelser: Området med maksimal risiko ligger midt i det område der blev oversvømmet i 2007 (vist på figurene som lyserød flade ved Værebro Ådal). Sandsynlighed, konsekvens, risiko: Området har maksimal risiko ved oversvømmelse baseret på en stor sandsynlighed for oversvømmelse og maksimal konsekvens ved oversvømmelse. Anvendelse: Risikoområdet indeholder en vandboring, der er den primære årsag til, at konsekvensen er maksimal. Endvidere er der 3 eng i området. Årsag: Værebro Å, der løber gennem området, vurderes at være årsag til oversvømmelserne. Mulige indsatser: Klimasikring af vandboring. Nedbringe regnvandsbelastningen fra byerne. Regulering af vandløbsprofil. Nærmere analyse af årsager Område 14: Løje Sø, Veksø Figur 8-11: Udsnit ved risikoområde 14 af kort med risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i Rød og orange viser områder med størst risiko. Den røde polygon er oversvømmelseshændelsen i Værebro Ådal / 39

62 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 8-12: Udsnit ved risikoområde 14 af oversvømmelseskort for kloakerede områder og vandløb i Mørkeblå viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse. Den røde polygon er oversvømmelseshændelsen i Værebro Ådal Kendte hændelser: Området ligger i det område der blev oversvømmet i 2007 (vist på figurene som lyserød flade ved Værebro Ådal). Sandsynlighed, konsekvens, risiko: Området har maksimal risiko ved oversvømmelse primært baseret på en meget stor sandsynlighed for oversvømmelse. Konsekvensen ved oversvømmelser er kun lille. Anvendelse: Området indeholder 3 mose og sø eng samt kulturhistoriske områder. Årsag: Høj vandstand i Værebro Å er årsag til opstuvninger i Løje Sø, der dermed oversvømmer området. Mulige indsatser: Ingen. Det vurderes, at 3 mose og sø alt andet lige ikke tager skade af oversvømmelserne. Ved eventuelle ændringer af områdets arealanvendelse fremadrettet, skal det holdes for øje, at oversvømmelser vil forekomme med års mellemrum. 36 / 39

63 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Område 23: Balsmoseskolen, Smørumnedre Figur 8-13: Udsnit ved risikoområde 23 af kort med risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i Rød og orange viser områder med størst risiko. Figur 8-14: Udsnit ved risikoområde 23 af oversvømmelseskort for kloakerede områder og vandløb i Mørkeblå viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse. 37 / 39

64 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Kendte hændelser: I området med maksimal risiko er der ingen kendte hændelser. I området umiddelbart syd herfor er der 2 kendte hændelser. Sandsynlighed, konsekvens, risiko: Området har maksimal risiko ved oversvømmelse primært baseret på en meget stor sandsynlighed for oversvømmelse. Anvendelse: Området indeholder Skole, 3 mose og sø eng samt kulturhistoriske områder. Årsag: Høj vandstand i søer øst for skolen evt. pga. manglende afledningskapacitet fra søerne. Mulige indsatser: Minimering den tilledte regnmængde til kloaksystemet. Regulering af afledning af søer Anbefalinger Formålet med kortlægningen af risikoen for oversvømmelser er udpegning af risikoområder i Egedal Kommune på et ensartet grundlag. Orbicon foreslår, at der arbejdes videre med kvalificeringen af planlægningen for de udpegede risikoområder i den kommende handlingsplan for klimatilpasning. Udpegning af de endelige geografiske hotspots vil i sidste ende være betinget af en politisk prioritering. Bemærk, at det kun er områder med den største risiko for oversvømmelse, der er udpeget. Dette betyder ikke, at resten af Egedal Kommune ikke har risiko for oversvømmelse; den er blot mindre. Orbicon anbefaler, at Egedal Kommune er særligt opmærksom på at inddrage og informere bygnings- og anlægsejere om risikoen for oversvømmelser for deres anlæg. Dette kan for eksempel gøres i høringsperioden, hvilket vil give disse ejere muligheden for selv at tage initiativ til beskyttelse af deres anlæg. Kortlægningen af oversvømmelser i henholdsvis kloakerede områder, ved vandløb og i lavninger er sket med forskellig metode, grundlag og detaljeringsgrad. Størst nøjagtighed er der i oversvømmelseskortene for de kloakerede områder og vandløb og disse kan bruges af forsyningen og kommunen til at planlægge den videre indsats med klimatilpasning. Oversvømmelseskortene for lavninger i det åbne land kan udelukkende anvendes til prioriteringen af risikoområderne og her vil det være nødvendigt med mere detaljerede beregninger, hvor der planlægges en indsats. Oversvømmelseskortene for lavninger kan anvendes til prioritering af risikoområderne i det åbne land og også i byområder uden regnvandskloak. Oversvømmelseskortene for kritisk grundvandsstigning i perioden kan med forsigtighed anvendes som information til berørte borgere. I den forbindelse bør det bemærkes, at lokale ændringer i dræningsforholdene og vandindvindingsstruktur kan have større betydning end de forventede ændringer i klimaet. 38 / 39

65 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 9. REFERENCER /1/ Egedal Spildevandsplan Egedal Kommune. /2/ Oversvømmelseskort for kloakerede områder i Egedal Kommune. Udarbejdet af Orbicon for Furesø Egedal Forsyning A/S /3/ Modeldokumentation. Udarbejdet af Orbicon for Egedal Kommune /4/ Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning. Naturstyrelsen. Februar /5/ Bekendtgørelse om oversvømmelseskort. BEK nr 1222 af 14/12/2012. Miljøministeriet Link til side på /6/ Beskrivelse af Naturstyrelsens kort til screening af nedbør (også kaldet bluespotkort eller lavninger). Link til side på /7/ Håndbog i risikobaseret dimensionering. Beredskabsstyrelsen. December /8/ Retningslinjer ved vandskade. Statens Seruminstitut. 31. juli Link til side på /9/ Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse. Miljøministeriet. Miljøprojekt nr /10/ Skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ). IDA Spildevandskomiteen / 39

66 Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE KORTTEMAER TIL TEKNISK RAPPORT

67 3. Oversvømmelseskort for kloakerede områder i Oversvømmelseskort for lavninger i Oversvømmelseskort for grundvand i Oversvømmelseskort for grundvand i Oversvømmelseskort for grundvand i 2050 med kritisk grundvandsstigning 8. Kritisk stigning i grundvandsstand fra 2010 til Oversvømmelseskort for kloakerede områder i 2050 gennemsnit 100 x 100 m 10. Oversvømmelseskort for vandløb i 2010 gennemsnit 100 x 100 m 11. Oversvømmelseskort for vandløb i 2050 gennemsnit 100 x 100 m 12. Oversvømmelseskort for kloakerede områder og vandløb i 2050 gennemsnit 100 x 100 m 13. Oversvømmelseskort for lavninger i 2010 gennemsnit 100 x 100 m OVERSVØMMELSESKORT Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 2

68 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Oversvømmelseskort for kloakerede områder i 2050 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år Hvert 50. år til hvert 100. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Sjældnere end hvert 100. år STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2050 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 3 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

69 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Oversvømmelseskort for lavninger i 2010 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år Hvert 50. år til hvert 100. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Sjældnere end hvert 100. år STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 4 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

70 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P A L B E R T S L U N D Oversvømmelseskort for grundvand i 2010 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Mest kritisk Mindre kritisk Mindst kritisk ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Kritisk zone 0-2 STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 H Ø J E - T A A S T R U P Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 5

71 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P A L B E R T S L U N D Oversvømmelseskort for grundvand i 2050 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Mest kritisk Mindre kritisk Mindst kritisk ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Kritisk zone 0-2 STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2050 H Ø J E - T A A S T R U P Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 6

72 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P A L B E R T S L U N D Oversvømmelseskort for grundvand i 2050 med kritisk grundvandsstigning F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Mest kritisk Mindre kritisk Mindst kritisk ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Kritisk grundvandsstigning Kritisk zone 0-2 STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2050 H Ø J E - T A A S T R U P Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 7

73 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P A L B E R T S L U N D Kritisk stigning i grundvandsstand fra 2010 til 2050 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Kritisk grundvandsstigning Kritisk zone 0-2 ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2050 H Ø J E - T A A S T R U P Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 8

74 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Oversvømmelseskort for kloakerede områder i 2050 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2050 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 9 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

75 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Oversvømmelseskort for vandløb i 2010 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 10 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

76 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Oversvømmelseskort for vandløb i 2050 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2050 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 11 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

77 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Oversvømmelseskort for kloakerede områder og vandløb i 2050 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2050 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 12 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

78 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Oversvømmelseskort for lavninger i 2010 gennemsnit 100 x 100 m F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 13 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

79 VÆRDIKORT 15. Værdikort for menneskelige gener og skader ved oversvømmelser 16. Værdikort for økonomiske omkostninger ved oversvømmelser 17. Værdikort for miljømæssige skader ved oversvømmelser 18. Værdikort for samfundsmæssige gener og skader ved oversvømmelser 19. Samlet værdikort til prioritering af indsatsen mod oversvømmelser Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 14

80 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Værdikort for menneskelige gener og skader ved oversvømmelser F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Maksimal konsekvens Stor konsekvens Middel konsekvens ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Mindre konsekvens Lille konsekvens Mindst konsekvens STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 15 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

81 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Værdikort for økonomiske omkostninger ved oversvømmelser F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Maksimal konsekvens Stor konsekvens Middel konsekvens ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Mindre konsekvens Lille konsekvens Mindst konsekvens STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 16 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

82 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Værdikort for miljømæssige skader ved oversvømmelser F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Maksimal konsekvens Stor konsekvens Middel konsekvens ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Mindre konsekvens Lille konsekvens Mindst konsekvens STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 17 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

83 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Værdikort for samfundsmæssige gener og skader ved oversvømmelser F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Maksimal konsekvens Stor konsekvens Middel konsekvens ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Mindre konsekvens Lille konsekvens Mindst konsekvens STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 18 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

84 SMØRUMNEDRE H Ø J E - T A A S T R U P LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P A L B E R T S L U N D Samlet værdikort til prioritering af indsatsen mod oversvømmelser F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Maksimal konsekvens Stor konsekvens Middel konsekvens Mindre konsekvens ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Lille konsekvens Mindst konsekvens STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 19

85 21. Risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i Risiko for oversvømmelse for lavninger i Udvalgte risikoområder - på baggrund af risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i Udvalgte risikoområder - på baggrund af risiko for oversvømmelse for lavninger i 2010 RISIKOKORT Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 20

86 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i 2050 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Mindre risiko ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Lille risiko Mindst risiko STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2050 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 21 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

87 SMØRUMNEDRE LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Risiko for oversvømmelse for lavninger i 2010 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Mindre risiko ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Lille risiko Mindst risiko STENLØSE VEKSØ R O S K I L D E 2010 Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 22 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

88 LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P Udvalgte risikoområder - på baggrund af risiko for oversvømmelse for kloakerede områder og vandløb i 2050 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Risikoområderne er nummereret fortløbende og vist med stor rød cirkel. ØLSTYKKE 2 3 SLAGSLUNDE GANLØSE 28 Maksimal risiko 1 Stor risiko Middel risiko Mindre risiko Lille risiko Mindst risiko 4 5 STENLØSE VEKSØ SMØRUMNEDRE R O S K I L D E Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 23 H Ø J E - T A A S T R U P A L B E R T S L U N D

89 SMØRUMNEDRE 32 LEDØJE F U R E S Ø B A L L E R U P A L B E R T S L U N D Udvalgte risikoområder - på baggrund af risiko for oversvømmelse for lavninger i 2010 F R E D E R I K S S U N D A L L E R Ø D Risikoområderne er nummereret fortløbende og vist med stor rød cirkel. ØLSTYKKE SLAGSLUNDE GANLØSE Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Mindre risiko 31 Lille risiko Mindst risiko STENLØSE 30 VEKSØ R O S K I L D E Egedal Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Korttemaer side 24 H Ø J E - T A A S T R U P