Risikorapport 2013 vedr. kapitaldækning

Transkript

1 Risikorapport 2013

2 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Målsætning og risikopolitik 3 2. Anvendelsesområde Basiskapital Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital Beskrivelser af solvensbehovsmodel Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentarer til solvensbehov Lovbestemte krav Solvensprocent og basiskapital Solvensmål og internt opgjort solvensbehov Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Kreditrisici Kreditvurderingsbureauer Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRBmetoden Markedsrisiko (risici relateret til handelsbeholdningen) Oplysninger om interne modeller (VaRmodeller) Operationel risiko Eksponeringer i aktier mv. udenfor handelsbeholdningen Renterisiko udenfor handelsbeholdningen Securitiseringer Kreditrisiko i IRBinstitutter Kreditreducerende metoder Avancerede målemetoder af operationel risiko 26 2

3 Indledning Formålet med denne rapport er at give et indblik i Nørresundby Banks risiko- og kapitalstyring. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med oplysningskrav i den danske bekendtgørelse om kapitaldækning og beskriver de forskellige typer af balanceførte og ikke-balanceførte risici, som banken er eksponeret overfor. Nørresundby Bank offentliggør solvensopgørelse og kapitalkrav i årsrapporten. Herudover oplyser banken i årsrapporten, at de samlede risikooplysninger offentliggøres samtidig med årsrapporten i henhold til krav om oplysningsforpligtelser i kapitaldækningsbekendtgørelsen (Basel II Søjle III). De samlede risikooplysninger offentliggøres på hjemmesiden Rapportering i henhold til oplysningskravet i Søjle III sker på årsbasis, i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet, mens det individuelle solvensbehov offentliggøres kvartalsvis. Der omtales kun de områder, som banken beskæftiger sig med og dermed er relevante. 1. Målsætning og risikopolitik Ansvarlig kapital Banken har truffet en strategisk beslutning om, at solvensprocenten som minimum skal være på 12, selvom lovens minimumskrav er 8. Efter konsolidering er bankens solvensprocent 19,0, hvilket er et tilfredsstillende niveau. Bankens kapitalgrundlag består af egne penge. Anvendelse af overskuddet og udbyttepolitik Med baggrund i et tilfredsstillende årsregnskab, indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales 50% i udbytte. Den resterende del af overskuddet foreslås henlagt til reserverne. Risikoforhold Som pengeinstitut er Nørresundby Bank eksponeret over for forskellige risikotyper: kreditrisiko markedsrisiko likviditetsrisiko operationel risiko Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at kunderne helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelse. Markedsrisiko er risikoen for tab som følge af, at bankens aktiver og forpligtelser ændrer sig på grund af forandringer i markedsforholdene. 3

4 Likviditetsrisiko er risikoen for tab som følge af, at bankens finansieringsomkostninger stiger uforholdsmæssigt, at banken på grund af mangel på tilstrækkelig likviditet afskæres fra at indgå i nye forretninger, og at bankens betalingsforpligtelser på grund af et utilstrækkeligt likviditetsberedskab ikke kan honoreres. Operationel risiko er risikoen for direkte eller indirekte tab som følge af utilstrækkelige eller fejlslagne interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne hændelser. Operationel risiko omfatter også forretnings- og omdømmerisiko. Det er bankens overordnede politik, at banken kun påtager sig risici, der er i overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, som banken drives efter, og som banken har de kompetencemæssige ressourcer til styring af. Overvågning og styring af bankens risici sker centralt i bankens stabsafdelinger i henhold til rammer, fastsat af bestyrelsen, ligesom de to funktioner er adskilt. Resultaterne af overvågning vidererapporteres til bankens direktion og bestyrelse. Kreditrisiko Nørresundby Banks overordnede strategi er at drive et lokalt forankret pengeinstitut med et klart defineret markedsområde, som primært omfatter Region Nordjylland. Det er endvidere bankens ønske, at der i kundeporteføljen er en passende fordeling mellem privat- og erhvervskunder. Endvidere lægger banken vægt på langvarige kunderelationer og ønsker ikke at bruge risikovillighed som et konkurrenceparameter. Nørresundby Banks kreditrisiko styres med udgangspunkt i bankens kreditpolitik, som bl.a. skal sikre et afbalanceret forhold mellem indtjening og risiko, ligesom risikotagning skal være forudkalkuleret. Formålet hermed er, at der sikres en klar sammenhæng fra bankens vision og strategi til risikoprofil og daglig risikotagning, og at banken til ethvert tidspunkt har en risikoprofil, der står i et hensigtsmæssigt forhold til kapitalgrundlaget. Det er Nørresundby Banks indstilling, at al kreditgivning skal være baseret på indsigt i kundernes økonomiske forhold, og at kreditværdighed er et væsentligt parameter i alle kundeforhold. Banken tilstræber at reducere kreditrisikoen mest muligt ved at kræve sikkerhedsmæssig afdækning af engagementerne. De mest anvendte sikkerhedstyper ved engagementer med privatkunder er pant i fast ejendom, værdipapirer og biler. I forhold til erhvervskunderne består de mest almindelige sikkerheder af pant i fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre og debitorer samt indhentning af kaution. Udlånsgearingen i forhold til bankens egenkapital er på 3,8, hvilket er i den absolut lave ende set i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter. Banken har derfor et ønske om en passende vækst i udlånet inden for rammerne af en udlånsgearing på 5,0. 4

5 Den daglige styring af kreditrisikoen varetages af kunderådgiverne i samarbejde med afdelingscheferne. Såfremt et engagement bringes op over afdelingens bevillingsret, overgår bevillingen til enten bankens centrale kreditkontor, direktionen eller bestyrelsen alt efter engagementsstørrelse. Den overordnede overvågning af bankens samlede kreditrisiko varetages af Kreditafdelingen, som løbende gennemfører bonitetskontroller af bankens engagementsportefølje. Summen af store engagementer, dvs. andel af krediteksponeringer, der er større end 10 pct. af bankens basiskapital udgør 44% af basiskapitalen. I forhold til Finanstilsynets grænse i Tilsynsdiamanten på 125%, er bankens andel således i den lave ende. Med det formål at nedbringe kreditrisikoen har der løbende gennem året været forøget fokus på de engagementer, der har vist svaghedstegn. Typisk har dette medført krav om nedbringelse af engagementet ved f.eks. salg af aktiver, yderligere sikkerhedsstillelser samt løbende aflevering af regnskabs- og budgetopfølgningsmateriale. Med baggrund i bankens eksponering inden for ejendomsområdet er der naturligvis løbende fokus på dels den generelle udvikling på ejendomsområdet, dels specifikt bankens ejendomsengagementer. I forbindelse hermed revurderes værdiansættelserne løbende. Gennem denne opfølgning sikres, at der løbende sker vurdering af eventuelle behov for nedskrivninger. I forbindelse med Finanstilsynets ordinære inspektion er banken blevet bekræftet i, at de værdiansættelser, banken har lagt til grund for vurderingen af det enkelte ejendomsengagement, er realistiske. På baggrund af opstillinger udarbejdet af Kreditafdelingen gennemgås udvalgte engagementer årligt af bankens eksterne og interne revision bl.a. med henblik på at vurdere eventuelle nedskrivningsbehov. Konklusionerne drøftes med direktion og bestyrelse. Denne gennemgang har omfattet 20% af bankens samlede eksponeringer (udlån, garantier, rammer og uudnyttede kreditter). Udover den normale kreditopfølgning og styring i Kreditafdelingen har banken kreditvurderingsmodeller, som anvendes til vurdering af krediteksponeringens kvalitet. For så vidt angår privatkunder og mindre erhvervskunder er der tale om statistiske modeller, mens der for større erhverv er tale om en ekspertmodel. I de statistiske modeller indgår 7-10 forskellige faktorer, herunder oplysninger om kundens formue samt en række adfærdsdata. Ekspertmodellen på erhvervskunder tager udgangspunkt i oplysninger om kundens soliditet og indtjeningsevne. I forbindelse med debatten i dagspressen om pengeinstitutternes forøgede tabsrisiko på kunder med afdragsfrihed på realkreditlån, er der i banken udarbejdet analyser på konsekvenserne heraf. Bankens samlede formidling af realkreditlån gennem Totalkredit beløber sig p.t. til ca. 9 mia. kr. fordelt på ca lån. Heraf er ca. halvdelen af lånene med afdragsfrihed. Ud fra forskellige indgangsvinkler og kriterier har den risikoansvarlige og Kreditafdelingen, uafhængigt af hinanden, undersøgt konsekvenserne på lån, hvor afdragsfriheden udløber ved udgangen af Hensigten var 5

6 at vurdere, om der på disse engagementer kunne konstateres en forøget tabsrisiko ved bortfald af afdragsfriheden. Analyserne viste, at der ikke kan påvises en forøget tabsrisiko, hvilket understøttes af, at der 75 dage efter september-terminen alene er registreret restancer på 4 ejendomme. Endvidere er kun 2 % af bankens samlede formidling af realkreditlån i Totalkredit placeret i udlånsintervallet over 80 % af ejendommens vurderede værdi. Udlån og tilgodehavender vurderes individuelt, når engagementet er betydende. Herudover vurderes udlån og tilgodehavender i de tilfælde, hvor der i forvejen er foretaget individuel nedskrivning, eller hvor engagementet vurderes svagt. Endvidere sker der en vurdering af, hvorvidt udlån og tilgodehavender skal karakteriseres som svage engagementer. Denne vurdering på grundlag af svaghedstegn omfatter lån, der ikke har objektiv indikation for værdiforringelse og lån, der ikke bliver fuldt nedskrevet som følge af forventede betalinger eller sikkerheder. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages gruppevise vurderinger af, om der for de enkelte grupper er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Beregningen af gruppevise nedskrivninger sker på grundlag af Lokale Pengeinstitutters segmenteringsmodel, som er baseret på statistisk materiale for tab i hele pengeinstitutsektoren tilpasset egne forhold. Grundlaget for modellen er for 2013 justeret hvert kvartal, således at udviklingen i konjunkturerne er indarbejdet. Markedsrisici Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Som led i handel med og beholdninger af værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter opstår der markedsrisiko. Markedsrisici er en konsekvens af bankens åbne positioner i de finansielle markeder og kan opdeles i renterisiko, valutarisiko, aktierisiko og ejendomsrisiko. Det er bankens politik, at markedsrisici skal holdes på et lavt niveau. Indenfor hver risikotype er fastlagt konkrete risikorammer for overvågning og styring, ligesom det er målsætningen, at forholdet mellem risiko og afkast skal være fornuftigt. Styring og dækning sker ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter, såfremt banken ønsker at minimere eller reducere de risici, banken udsættes for. Markedsrisici opstår og afdækkes primært i Finansafdelingen. I forbindelse med styring og overvågning af bankens markedsrisici modtager ledelsen daglig rapportering udarbejdet af Økonomiafdelingen om udviklingen i kursreguleringer på obligationer og aktier i egenbeholdningen, herunder egne aktier, og på valuta. Rapporteringen indeholder endvidere udviklingen i indlån og udlån sammenholdt med budgetforventningerne. 6

7 Endvidere modtager ledelsen mindst to gange månedligt en rapport udarbejdet af Økonomiafdelingen over den samlede eksponering i værdipapirer og valuta, samt for det enkelte papir og valutaposition, hvor stor en del af bemyndigelsen, der er udnyttet, og med bemærkninger om eventuelle overskridelser. Denne rapportering indeholder endvidere en opgørelse af kursreguleringer på egenbeholdningen, renterisiko samt opgørelse af overskudslikviditeten siden seneste opgørelse. Rapporten forelægges for bestyrelsen til hvert bestyrelsesmøde. Renterisiko Bankens udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Den primære renterisiko er knyttet til bankens beholdning af obligationer, som er relateret til bankens likviditetsstyring. Obligationsbeholdningen er i 2013 disponeret under indtryk af det volatile marked, således der er taget hensyn til såvel kursrisiko som renterisiko. Denne investeringsstrategi har fuldt ud levet op til målsætningen om en meget begrænset renterisiko. Endvidere er der knyttet renterisiko til bankens fastforrentede positioner, som på baggrund af individuelle vurderinger afdækkes. Bankens renterisiko styres dagligt af Finansafdelingen. Overvågning og rapportering om renterisiko til bestyrelse og direktion foretages af Økonomiafdelingen. Bankens renterisiko har hen over året ligget i niveauet 1-2%. Valutarisiko Banken ønsker en lav valutarisiko, hvorfor valutadispositioner reduceres gennem afdækningsforretninger. Som led i den normale servicering af bankens kunder indgås udlåns- og indlånsforretninger i udenlandsk valuta. Finansafdelingen styrer dagligt valutapositionerne, mens Økonomiafdelingen overvåger overholdelsen af lines samt rapporterer til bankens bestyrelse og direktion. Bankens valutarisiko har gennem en årrække ligget på et uvæsentligt niveau. Aktierisiko Bankens samlede beholdning af aktier andrager ultimo ,7 mio. kr. Heraf vedrører 194,7 mio. kr. aktier i strategiske samarbejdspartnere, så som DLR Kredit A/S, PRAS A/S, BankInvest Holding A/S, Sparinvest Holding A/S og Letpension. Da der er tale om aktier i selskaber, som er nødvendige for bankens drift, anses disse ejerandele som værende uden for handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Banken regulerer på den baggrund den indregnede værdi af disse aktier, når der foreligger ny information, som understøtter en ændret værdiansættelse. 7

8 Den resterende del er aktier i børsnoterede selskaber og udgør kun, af hensyn til ønsket om en begrænset risiko, en beskeden del af den samlede aktiebeholdning. Den daglige styring varetages af Finansafdelingen, og overvågning og rapportering til bestyrelse og direktion foretages af Økonomiafdelingen. Ejendomsrisiko Det er bankens politik at eje de lokaler, hvorfra banken driver sin virksomhed. Den væsentligste del af ejendomsporteføljen består derfor af domicilejendomme. Beholdningen af investeringsejendomme er således af begrænset omfang. Den samlede ejendomsportefølje, som i forhold til bankens balancesum er af beskeden størrelse, vurderes løbende af ekstern valuar med henblik på at fastsætte den aktuelle dagsværdi. Vurderingerne har alene givet anledning til mindre justeringer under posterne afskrivninger på materielle aktiver, kursreguleringer og egenkapital. Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko er risikoen for, at bankens finansieringsomkostninger stiger uforholdsmæssigt, at banken på grund af mangel på tilstrækkelig likviditet afskæres fra at indgå i nye forretninger, og at bankens betalingsforpligtelser på grund af et utilstrækkeligt likviditetsberedskab ikke kan honoreres. Til imødegåelse af disse risici har banken et internt mål om en overdækning af likviditetskravet på minimum 50%. Bankens likviditetsstyring er baseret på en løbende overvågning og styring af bankens kortsigtede og langsigtede likviditetsrisiko, herunder stresstest. Styring og overvågning af bankens likviditetsrisiko varetages af Finans- og Økonomiafdelingen. Direktionen modtager dagligt rapportering på overskudslikviditeten samt udviklingen i ind- og udlån de seneste 5 bankdage sammenholdt med budgetforventninger. Til hvert bestyrelsesmøde forelægges opgørelse af overskudslikviditeten. Endvidere udarbejdes likviditetsbudgetter rækkende ét år frem og indeholdende en stresstest heraf. Rapporten forelægges bestyrelsen kvartalsvis. Banken har optaget funding uden statsgaranti med udløb i 1. kvartal Der er ikke tale om væsentlig funding, og efter udløb, vil bankens likviditetsoverdækning fortsat være på et yderst tilfredsstillende niveau og stadig med en god margin til kravet i Tilsynsdiamanten. Med indlånsoverskud har banken stadig et solidt likviditetsmæssigt udgangspunkt. 8

9 Operationelle risici Operationel risiko er risikoen for direkte eller indirekte tab som følge af utilstrækkelige eller fejlslagne interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne hændelser. Operationel risiko omfatter også forretnings- og omdømmerisiko. I henhold til kapitaldækningsreglerne skal banken kvantificere og indregne et beløb for operationelle risici ved opgørelse af solvensen. Banken anvender basisindikatormetoden, hvor der med baggrund i beregning af et gennemsnit af de seneste tre regnskabsårs nettoindtægter kvantificeres et beløb, som tillægges de risikovægtede aktiver til dækning af bankens operationelle risici. Operationel risiko styres på tværs af organisationen gennem et system af omfattende forretningsgange og kontrolforanstaltninger, udarbejdet med henblik på at sikre et optimalt procesmiljø. Operationelle risici søges bl.a. minimeret ved at adskille udførelse fra kontrol. Et væsentligt område ved vurderingen af bankens operationelle risici er IT-området. Bankens edb-afdeling og ledelsen forholder sig løbende til IT-sikkerheden, herunder til udarbejdede IT-beredskabsplaner. I forbindelse hermed bliver der fastsat krav til og niveauer for tilgængelighed og stabilitet for de af banken anvendte ITsystemer og data. De opstillede krav gælder for såvel bankens interne edb-afdeling samt bankens eksterne ITleverandør Bankdata, som banken ejer sammen med en række andre pengeinstitutter. 9

10 2. Anvendelsesområde Oplysningsforpligtelserne gælder for: A/S Nørresundby Bank Torvet Nørresundby CVR Tlf Alle opgørelser i denne rapport er pr Basiskapital Bankens basiskapital opgøres efter Bekendtgørelse om opgørelse af Basiskapital. Opgørelse af basiskapital (i kr.) Aktiekapital Overført overskud Kernekapital i alt Fradrag af foreslået udbytte Fradrag af udskudt skatteaktiv Fradrag af immaterielle aktiver Fradrag af egne aktier, der ligger til sikkerhed for udlån Primære fradrag i kernekapital Kernekapital efter primære fradrag Halvdelen af summen af kapitalandele > 10 procent Andre fradrag i alt Kernekapital efter fradrag Medregnet opskrivningshenlæggelser Medregnet supplerende kapital i alt Basiskapital før fradrag Halvdelen af summen af kapitalandele > 10 procent Fradrag i basiskapital i alt Basiskapital efter fradrag Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital Banken anvender fra og med 2013 en 8+ tilgang i forbindelse med beregning af det individuelle solvensbehov og den tilstrækkelig basiskapital. Der tages ved opgørelsen udgangspunkt i de vægtede aktiver og kapitalkravet på 8% heraf. 10

11 Skemaet nedenfor viser bankens risikovægtede eksponeringer/aktiver og kapitalkravet for hver enkel eksponeringskategori, idet det bemærkes, at banken benytter standardmetoden for kreditrisiko: Risikovægtede Kapitalkravet (i kr.) eksponeringer (8% af eksponeringen) Off. enheder 37 3 Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer, hvorpå der er restancer eller overtræk Andre poster, herunder aktiver uden modparter Risikovægtede eksponeringer i alt Gruppevise nedskrivninger Risikovægtede eksponeringer efter gruppevise nedskrivninger Bankens solvenskrav til markedsrisiko: (i kr.) Risikovægtede poster Kapitalkravet (8% af eksponeringen) Gældsinstrumenter Aktier Valutakursrisiko Risikovægtede poster med markedsrisiko i alt Banken anvender basisindikatormetoden til at opgøre solvenskravet til den operationelle risiko. Solvenskravet til den operationelle risiko er pr : (i kr.) Risikovægtede poster Kapitalkravet (8% af eksponeringen) Operationel risiko De samlede vægtede aktiver kan således opgørelse som følgende: (i kr.) Risikovægtede poster Kapitalkravet (8% af eksponeringen) Risikovægtede eksponeringer efter gruppevise nedskrivninger Risikovægtede poster med markedsrisiko Operationel risiko Vægtede poster i alt

12 5. Beskrivelse af solvensbehovsmodel I december 2012 udsendte Finanstilsynet en ny udgave af Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. Den nye vejledning, der benævnes 8+, omdefinerer det individuelle solvensbehov til et tillæg i forhold til 8%-kravet. Banken har anvendt den nye metode til opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov i 2013, mens opgørelsen ultimo 2012 var baseret på hidtidigt anvendte model. Den interne proces I henhold til lovgivningen fastsætter bestyrelse og direktion bankens tilstrækkelige basiskapital og internt opgjorte solvensbehov. Bestyrelsen og direktionen har minimum kvartalvise drøftelser omkring fastsættelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. Drøftelserne tager udgangspunkt i et notat udarbejdet af økonomichefen. Direktionen har ansvaret for notatet. Notatet indeholder forslag til niveau for tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov, herunder yderligere risikoområder, der kræver kapital udover de områder, som Finanstilsynet beskriver, at der som minimum skal afsættes kapital til. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen og direktionen afgørelse om opgørelsen af bankens tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov, som vil være tilstrækkeligt til at dække bankens risici jfr. FiL 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for bankens solvensbehov. Beskrivelse af metode I forbindelse med fastsættelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr tages udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning samt Lokale Pengeinstitutters solvensbehovsmodel. Ved anvendelse af 8+modellen, skal banken mindst have en basiskapital svarende til 8 pct. af de risikovægtede poster (minimumssolvenskravet efter Søjle I). Det individuelle solvensbehov kan ikke være mindre end 8 pct. 8+modellen antager, at minimums solvenskravet på 8 pct. som udgangspunkt dækker bankens almindelige risici vedrørende kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. Imidlertid kan et pengeinstitut have forhøjet risiko på et eller flere områder. Typisk vil der blive identificeret højere risiko på kreditområdet. I så fald kan minimumssolvenskravet ikke dække risikoen, hvorfor der er behov for at opgøre et tillæg til de 8 pct. Finanstilsynets vejledning opstiller en række benchmarks indenfor de enkelte risikoområder for, hvornår Finanstilsynet som udgangspunkt vurdere, at 8% kravet ifølge søjle I ikke er tilstrækkeligt, og der dermed skal afsættes tillæg til solvensbehovet. Finanstilsynet har, hvor det er muligt opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse indenfor de enkelte risikoområder. 12

13 Nørresundby opgør solvensbehovet efter følgende model: kr. % 1. Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) 8 % Tillæg til søjle I kravet: 2. Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag basisindtjening) 3. Udlånsvækst (kapital til organisk vækst i forretningsvolumen) 4. Kreditrisici, heraf Store kunder med finansielle problemer Øvrige kreditrisici Koncentrationsrisici på individuelle engagementer Koncentrationsrisici på brancher 5. Markedsrisiko, heraf Renterisici Aktierisici Valutarisici 6. Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) 7. Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) 8. Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte forhold Tilstrækkelig basiskapital/ solvensbehov De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter bankens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, som lovgivningen kræver, at ledelsen skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici ledelsen finder, at banken påtager sig. 13

14 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital (i kr.) Solvensbehovet i pct. Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) ,00% Tillæg til søjle I kravet: Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) 0 0,00% Udlånsvækst (kapital til organisk vækst i forretningsvolumen) 0 0,00% Kreditrisici ,03% Markedsrisici ,52% Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) 0 0,00% Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I-kravet) 0 0,00% Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav 0 0,00% Tilstrækkelig basiskapital / solvensbehov ,55% 7. Kommentarer til solvensbehov Søjle I-kravet (8% af de risikovægtede poster) Minimumskapitalkravet udgør 8% af vægtede poster svarende til 573 mio. kr. og dækker bankens almindelige risici. Bankens almindelige risiko udgør hovedparten af kapitalbehovet. Indtjening Basisindtjeningen er første buffer til at dække tab på udlån og garantier. Hvis basisindtjeningen er beskeden i forhold til udlån og garantier, kan den ikke i samme omfang forventes at være tabs absorberende, og der skal i givet fald beregnes et tillæg. Hvis basisindtjeningen, defineret som indtjening før skat, nedskrivninger og kursreguleringer, udgør mindre end 1 procent af udlån og garantier skal der gives et tillæg ved beregning af tilstrækkelig basiskapital. Opgørelsen tager udgangspunkt i det af bankens bestyrelse godkendte budget for Nørresundby Bank forventer i 2014 et primært resultat i niveau mio. kr. Banken har de seneste 5 år realiseret en indtjening fra den primære drift årligt på mere end 130 mio. kr. Banken forventer således en basisindtjening i forhold til udlån og garantier, der er større end 1 i 2014, hvilket også har været tilfældet i de seneste 5 år, så det er ikke nødvendigt at afsætte kapital til beskeden indtjening. 14

15 Udlånsvækst I Finanstilsynets vejledning angives en vækst i udlån på 10% pr. år som unormal høj og hvis banken har vækst forventninger til udlån på over 10% pr. år, skal der således afsættes kapital til dette. Nørresundby Bank har de seneste år haft beskeden udlånsvækst og i nogle år direkte udlånsfald. Der er således ikke noget der indikere, at der i 2014 vil være en udlånsvækst, der nærmer sig 10%. Kreditrisici Kreditrisici omfatter risikoen for tab som følge af, at debitorer eller modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser, ud over hvad der er dækket af søjle I, herunder store kunder med finansielle problemer, koncentrationsrisiko på individuelle engagementer og brancher. Store kunder med finansielle problemer: Større engagementer er engagementer, der udgør mindst 2% af basiskapitalen. For større kunder med finansielle problemer sker der en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på det enkelte engagement. Kunder med finansielle problemer omfatter følgende: Kunder med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), bonitetskategori 1. Kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden OIV, bonitetskategori 2c. Det forsigtigt skønnede tab udgør det nettotab, som ud fra en forsigtig og fremadrettet vurdering risikeres at blive tabt, hvis større engagementer med kunder med finansielle problemer skal afvikles på grund af misligholdelse. Øvrige kreditrisici: Der foretages en vurdering af, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige kreditportefølje (engagementer under 2% af basiskapitalen), som ikke er dækket af søjle I kravet. Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer: Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer skal dække den risiko, der er forbundet med fordelingen af engagementsstørrelser i udlånsporteføljen. Til opgørelsen af tillægget for koncentrationsrisiko på individuelle engagementer tages der udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning. I henhold til denne vejledning skal der foretages tillæg, såfremt de 20 største engagementer er større end 4% af engagementsmassen. De 20 største engagementer udgør 20% af engagementsmassen, hvorfor der skal tages et tillæg. Koncentrationsrisiko på brancher: Koncentrationsrisiko på brancher skal dække den risiko, der er forbundet med, at engagementerne er fordelt på relativt få brancher. 15

16 Til opgørelsen af tillægget for koncentrationsrisiko på brancher tages der udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning. I henhold til denne vejledning skal Herfindahl-Hirschmann indekset (HHI) anvendes til at måle graden af koncentration på brancher. Med baggrund i HHI beregnes tillægget, hvor et HHI under mindre end 20% ikke giver tillæg i solvensbehovet, mens HHI > 20% giver et tillæg afhængig af hvor meget HHI overstiger 20%. Bankens HHI indeks er beregnet til 26,4%, hvorfor der skal tages et tillæg. Markedsrisici Markedsrisiko er risikoen for tab som følge af potentielle ændringer i renter, aktiekurser samt valutakurser, udover hvad der er dækket af søjle I. Ved vurderingen af, hvorvidt alle markedsrisici er tilstrækkeligt afdækket af søjle I, er der taget udgangspunkt i Finanstilsynets vejledende benchmarks for renterisiko, aktierisiko og valutarisiko. Renterisiko: Ved opgørelse af eventuelle tillæg for renterisiko tages der ikke udgangspunkt i de aktuelle risici, men derimod i den maksimale risiko i løbet af året. I Finanstilsynets vejledning anvises 2 metoder til opgørelse af eventuelle tillæg for renterisiko i solvensbehovet, nemlig henholdsvis standardmetoden og porteføljemetoden. Der skal gives tillæg til renterisiko indenfor handelsbeholdning, hvis den maksimale renterisiko indenfor handelsbeholdningen i løbet af det sidste år har været over 5% af kernekapital efter fradrag. Da bankens maksimale renterisiko i løbet af 2013 er 2,6%, vil der ikke være tillæg som følge af renterisiko indenfor handelsbeholdningen. Renterisikoen udenfor handelsbeholdningen fordelt på løbetidsbånd giver et tillæg på optil 200 procent ved beregning af tilstrækkelig basiskapital. Aktierisiko: Ved opgørelse af aktierisikoen tages der tages ikke udgangspunkt i de aktuelle risici, men derimod i de maksimale risici, som banken kan påtage sig inden for de grænser, som bestyrelsen har fastsat for direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. lov om finansiel virksomhed 70. I Finanstilsynets vejledning angives 50% af kernekapital efter fradrag som den grænse, der er gældende, hvis der ikke skal tillægges kapital i forbindelse med aktierisiko. Beføjelserne i direktionsinstruksen på aktierisiko området er under denne grænse og giver således ikke anledning til tillæg i tilstrækkelig basiskapital. Valutarisiko: Ved opgørelse af valutarisikoen tages der tages ikke udgangspunkt i de aktuelle risici, men derimod i de maksimale risici, som banken kan påtage sig inden for de grænser, som bestyrelsen har fastsat for direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. lov om finansiel virksomhed

17 I Finanstilsynets vejledning angives 10% af kernekapital efter fradrag som den grænse der er gældende, hvis der ikke skal tillægges kapital i forbindelse med valutarisiko. Banken har pr en valutarisiko på 3,9. I direktionsinstruksen er angivet maksimalt 10 % af kernekapital efter fradrag primo året. Da kernekapital efter fradrag primo året kan være større end aktuel kernekapital efter fradrag, kan der være et mindre tillæg i tilstrækkelig basiskapital som følge af beføjelserne i direktionsinstruksen på valutarisiko området. Likviditetsrisici: Finanstilsynets vejledning foreskriver, at der skal afsættes kapital til meromkostninger ved fremskaffelse af kapital fra professionelle investorer. Hvis stresstest viser, at pengeinstituttet ikke er afhængig af denne likviditet kan tillæg dog undlades. Nørresundby Bank er ikke afhængig af likviditet fra professionelle investorer, da banken har en likviditetsoverdækning på 212%, og et indlånsoverskud på over 600 mio. kr. Operationelle risici: Operationelle risici omfatter risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl, systemfejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici, udover hvad der er dække af søjle I. Banken har vurderet, at banken har en velfungerende organisation og der er ikke behov for at afsætte kapital til operationelle risici udover søjle I kravet. 8. Lovbestemte krav Der er ingen tillæg til solvensbehovet pga. lovbestemte krav, da det individuelle solvensbehov er beregnet til mere end 8% og banken er ikke blevet påbudt et individuelt fastsat solvenskrav. I henhold til FiL 145 må et engagement ikke udgøre mere end 25% pengeinstituttets basiskapital. Banken vurderer, at det ikke er nødvendigt, at den tilstrækkelige basiskapital skal svare til 4 gange bankens største engagement, da der er tale om et engagement, som banken kan komme af med indenfor en meget kort tidshorisont. 9. Solvensprocent og basiskapital Nørresundby Banks kapitalforhold / solvensmæssige overdækning: (1.000 kr.) Basiskapital efter fradrag Tilstrækkelig basiskapital Solvensmæssig overdækning Solvensprocent 19,0% Solvensbehov 10,6% Solvensmæssig overdækning i %-point 8,4% 17

18 10. Solvensmål og internt opgjort solvensbehov Banken har en målsætning om, at solvensprocenten som minimum skal være 4 %-point over lovenskrav, hvilket pt. vil sige, at solvensprocenten mindst skal være på 12. Ledelsen vurderer, at det er hensigtsmæssig for bankens samarbejde med bl.a. fundingkilder at opretholde en større basiskapital og dermed solvensprocent end det behov, der vurderes at være nødvendig for overlevelse på et års sigt. 11. Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Nørresundby Bank anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsen Kontrakter opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv værdi. For at nå frem til et tal for den potentielle fremtidige krediteksponering multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procentsatser fastsat af Finanstilsynet. Swaps baseret på to variable renter i samme valuta er undtaget herfor, idet kun den aktuelle genanskaffelsesomkostning skal beregnes. Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien. I bankens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Den positive bruttodagsværdi af afledte finansielle instrumenter udgør tkr pr Kreditrisici Banken følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. og kapitaldækningsbekendtgørelsen med hensyn til de regnskabsmæssige definitioner af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer. På den baggrund henvises til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3 fsva. misligholdte fordringer. Dette betyder, at fordringer klassificeres som misligholdte, når der har været restance i 90 dage på min. kr for detailkunder og på min. kr for erhvervsvirksomheder og alle andre modparter. Den regnskabsmæssige definition af misligholdte og værdiforringede fordringer fremgår af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter mv På balancedagen foretages en vurdering af, om der er objektiv indikation for værdiforringelse. Individuelle vurderinger foretages i overensstemmelse med 52 i regnskabsbekendtgørelsen for alle udlån, der er af en bety- 18

19 delig størrelse for banken, udlån med individuel nedskrivning, udlån der udviser svaghedstegn samt udlån der ikke kan passes ind i en gruppe. Gruppevise vurderinger foretages i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens 53 for alle bankens udlån, undtagen de udlån, der er nedskrevet efter individuel vurdering eller udlån, der ikke kan passes ind i en gruppe. Den samlede værdi af Nørresundby Banks eksponeringer efter nedskrivninger og før hensyntagen til kreditrisikoreduktion udgør ultimo 2013 tkr Gennemsnitlige værdier for risikovægtede eksponeringer fordelt på eksponeringskategorier: (i kr.) Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8% af eksponeringen) Offentlig enheder 19 1 Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer, hvorpå der er restancer eller overtræk Andre poster, herunder aktiver uden modparter Risikovægtede eksponeringer i alt % af Nørresundby Banks eksponeringer er i Danmark, hvorfor en geografisk fordeling er udeladt. Løbetidsfordeling af krediteksponeringer, som tillige er fordelt på eksponeringskategorier. Bemærk, at der er tale om uvægtede beløb: (i kr.) Anfordring 0-3 mdr. 3 mdr. 1 år 1 5 år Over 5 år I alt Centralregeringer eller banker Regionale eller lokale myndigheder Institutter Erhvervsvirksomheder Detailkunder Pant i fast ejendom Eksponering med restance Andre poster, incl. aktiver uden modparter Uvægtede eksponeringer i alt

20 Branchefordeling af krediteksponeringer fordelt på eksponeringskategorier. Bemærk, at der er tale om uvægtede beløb og ikke risikovægtede beløb: (i kr.) Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Regionale myndigheder Institutter Centralbanker Erhvervsvirksomheder mv. Detailkunder Pant i fast ejendom Eksp. med restance eller overtræk Andre poster Eksponeringer i alt Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Erhverv i alt Private I alt

21 Nedenstående tabel viser de misligholdte og værdiforringede fordringer samt nedskrivninger og udgiftsførte beløb fordelt på brancher. Der kan være værdiforringede lån, som ikke er misligholdte, men hvor der er objektive indikationer for værdiforringelse og der kan være misligholdte lån, som ikke er værdiforringede, bl.a. på grund af de stillede sikkerheder. Individuelt vurderede udlån og garantier (i kr.) Misligholdte fordringer Værdiforr. fordringer Nedskrivninger ultimo året Udgiftsførte beløb i året * Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Erhverv i alt Private I alt individuelt vurderet * Udgiftsførte beløb består af årets ændring i nedskrivninger tillagt endelig tabt beløb. Gruppevise vurderede udlån og garantier (i kr.) Værdiforr. fordringer Nedskrivninger ultimo året Udgiftsførte beløb i året * Offentlige myndigheder 0 0 Erhverv Private I alt gruppevis vurderet * Udgiftsførte beløb består af årets ændring i nedskrivninger tillagt endelig tabt beløb. 21

22 Bevægelser i 2013 i Nørresundby Banks værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger: (i kr.) Individuelle nedskrivninger udlån Individuelle hensættelser garantier Gruppevise nedskrivninger udlån I alt Akkumulerede nedskrivninger/ hensættelser primo Bevægelser i året: Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/ hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår Indtægtsførte renter på nedskrevne udlån Endeligt tabt tidligere individuelt nedskrevet/ hensat Akkumulerede nedskrivninger/ hensættelser ultimo Summen af udlån og garantier, hvorpå der er individuelle nedskrivninger/ hensættelser Endeligt tabt (afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet/ hensat Indgået på tidligere afskrevne fordringer Nørresundby Bank har ikke nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter. 13. Kreditvurderingsbureauer Nørresundby Bank anvender ikke data fra kreditvurderingsbureauer, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for banken. 14. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRBmetoden Nørresundby Bank anvender standard metoden for opgørelse af kreditrisiko, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for banken. 22

23 15. Markedsrisiko (risici relateret til handelsbeholdningen) Banken har markedsrisici inden for gældsinstrumenter, aktier mv. (incl. kollektive investeringsforeninger) og valuta. Bankens solvensrisici på markedsområdet samt for modpartsrisiko relateret til handelsbeholdning: Risikovægtede Kapitalkravet (i kr.) poster (8% heraf) Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter Aktier Valutakursrisiko Poster i handelsbeholdningen: Modpartsrisici (indgår under kreditrisici) Oplysninger om interne modeller (VaRmodeller) Nørresundby Bank anvender ikke interne modeller (VAR modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen, så oplysningskravet ikke er relevant for banken. 17. Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal banken kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: "Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, incl. retslige risici." Banken anvender basisindikatormetoden, jfr. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres ud fra 15% af de gennemsnitlige "basisindtægter" de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af netto renteindtægter og ikke-renterelaterede indtægter, dog fratrukket realiserede fortjenester/tab ved salg af poster udenfor handelsbeholdningen samt fratrukket engangsindtægter og ekstraordinære indtægter. Banken gennemfører løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor, vil der blive taget højde herfor under bankens opgørelse af solvensbehovet. 18. Eksponeringer i aktier mv. udenfor handelsbeholdningen Banken har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger, uddannelse mv. Banken påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. 23

24 I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Nørresundby Bank regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering føres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i værdien af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen. Herudover har banken mindre beholdninger af unoterede aktier, der er erhvervet som et led i at understøtte erhvervsfremme i lokalområdet. Bankens beholdning af aktier: Regnskabs- (i kr.) mæssig værdi Aktier i handelsbeholdningen: Børsnoterede aktier mv. til dagsværdi Aktier udenfor handelsbeholdningen: Unoterede aktier til dagsværdi Unoterede aktier mv. til kostpris med fradrag af nedskrivninger I alt udenfor handelsbeholdningen I alt aktier Aktier udenfor handelsbeholdningen er alle unoterede anlægsaktier. Bankens værdiregulering af aktier udenfor handelsbeholdning i 2013 kan opgørelse således: Realiserede gevinster eller tab Ikke-realiserede gevinster eller (i kr.) tab Aktier udenfor handelsbeholdningen

25 19. Renterisiko udenfor handelsbeholdningen Bankens renterisiko udgør ultimo 2013 tkr , som kan fordeles således: (i kr.) Renterisiko Renterisiko fordelt på følgende poster udenfor handelsbeholdningen: Balanceførte poster (dvs. udlån, indlån, tilgodehavender/gæld kreditinstitutter) I alt udenfor handelsbeholdningen Renterisiko fordelt på følgende poster i handelsbeholdningen: Værdipapirer i balancen (incl. spothandler) Terminsforretninger 1 Swaps 0 I alt i handelsbeholdningen I alt renterisiko Heraf positioner i DKK 815 Heraf positioner i øvrige valutaer Securitiseringer Det anvendes ikke og punktet er ikke relevant. 21. Kreditrisiko i IRBinstitutter Det anvendes ikke og punktet er ikke relevant. 22. Kreditreducerende metoder I tilfælde af, at banken har en modregningsaftale med modparten, oprøres markedsværdien i visse tilfælde som en nettomarkedsværdi. De væsentligste finansielle sikkerheder i banken: Kontant indestående i DKK Værdipapirer (obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser), primært børsnoterede. Kontant indestående kan være deponeret af såvel debitor som trediemand. Sikkerhed af denne art forekommer i begrænset omfang. Værdipapirer anvendes i stigende grad som sikkerhedsobjekter. Dette skyldes blandt andet efterspørgslen på investeringsmuligheder. Også den mere traditionelle sikkerhedsstillelse i form af en eksisterende beholdning af værdipapirer har en vis anvendelse i banken. Bankens politik for værdiansættelse af finansielle sikkerheder medfører, at værdiansættelsen er en konservativ markedsværdibetragtning. Der foreligger forretningsgange for forvaltning og værdiansættelse af sikkerheder, 25

26 og procedurerne er en integreret del af den almindelige risikoovervågning, der foretages i bankens kreditkontor. Som kreditrisikoreducerende teknik anvendes den udbyggede metode under standardmetoden, hvilket medfører, at banken kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. Det skal bemærkes, at der i bekendtgørelsen er krav om, at de anvendte finansielle sikkerheder skal være udstedt af en virksomhed eller land med en særlig god kreditrating. Nedenfor vises sikkerhedernes dækning i 2013, som er den justerede værdi heraf, samt eksponeringen herefter fordelt på eksponeringskategorier: Eksponering dækket af Øvrige finansielle Risikovægtet eksponering (i kr.) garantier sikkerheder Offentlige enheder Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer, hvorpå der er restancer eller overtræk Andre poster, herunder aktiver uden modparter Risikovægtede eksponeringer i alt Avancerede målemetoder af operationel risiko Nørresundby Bank anvender basisindikatormetoden til opgørelse af operationel risiko, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for banken. 26

27 Torvet Nørresundby Tel Fax direktionssekretariatet@nrsbank.dk CVR-nr