Dispensation til at fjerne 120 meter beskyttet jorddige og landzonetilladelse til at etablere et erstatningsdige.

Transkript

1 Jens Markussen Borgergade 19 Hjortsvang 7160 Tørring Tjørnevej Uldum T: Lene Kofoed Dir: Mob: Sagsnr P Dispensation til at fjerne 120 meter beskyttet jorddige og landzonetilladelse til at etablere et erstatningsdige. Du har den 10. september 2015 søgt om tilladelse til at fjerne 120 meter jorddige på din ejendom matr.nr. 13o, Hjortsvang By, Linnerup. Kommunens afgørelse Der gives dispensation efter 29j, stk. 2, jf. 29a, stk. 1 i museumsloven 1 til at fjerne 120 meter beskyttet jorddige samt tilladelse efter planlovens 2 35, stk. 1 til at etablere et 80 cm højt jorddige. Den samlede tilladelse gives på følgende betingelser: - Forud for ompløjning skal Horsens Museum kontaktes på tlf eller Der skal etableres et erstatningsdige med en bredde på ca. 3 m og højde på ca. 80 cm langs Hjortsvang Møllevej, og med en afstand på 6 m fra asfaltkant. Kommunen forlanger vilkårene tinglyst på ejendommen i medfør af planlovens 55. Tinglysning skal foretages af ejer. Efter loven skal tinglysningen betales af ansøgeren. Ifølge museumslovens 27 stk. 2 gælder følgende: Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Henvendelse til Horsens Museum tlf eller Placeringen af diget, som ønskes fjernet, og erstatningsdiget er angivet på nedenstående kort. 1 Lov nr. 473 af 7. juni 2001, ændret ved lov nr. 454 den 9. juni 2004 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere ændringer. 2 Landzonetilladelse meddeles i henhold til 35, stk. 1 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer.

2 Dige som ønskes fjernet Erstatningsdige Ortofoto 2014 Hedensted Kommune. Sagsfremstilling Museumsloven Du har ansøgt om at fjerne 120 meter jorddige på ca. 5,85 m x 120 m, i alt ca. 702 m2. Da matr. 13o lejes ud til opdyrkning, vil der køre store landbrugsmaskiner på dette areal, hvor på disse maskiner har meget svært ved at vende m.m. Ifølge museumslovens 29a, stk. 1, må tilstanden af sten- og jorddiger ikke ændres. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde. Ved besigtigelse den 18. november 2015 fremstod diget ca. 3 meter bredt og cm højt og bevokset med alm. røllike, grå bynke, ager tidsel, rajgræs, hundegræs og vild kørvel samt et enkelt træ (røn) i den sydlige ende. Diget er afskåret fra de øvrige diger 2

3 og fra ejendommen ved vejen, idet der er fri gennemkørsel mellem de to marker som diget gennemskærer i nord/sydgående retning i begge ender. Diget har ringe botanisk værdi, men fungerer som forbindelsesvej og spredningskorridor mellem de øvrige diger samt skjul for små pattedyr og fugle m.m. Der er andre diger lige i nærheden, som har samme funktion som spredningskorridor, og funktionen som skjul vil kunne erstattes af et nyt dige. Derfor vurderes digets biologiske værdi ikke at være særlig høj og fjernelsen af diget vil ikke forringe den biologiske værdi i området hvis der etableres et erstatningsdige. Erstatningsdiget placeres langs Hjortsvang Møllevej mindst 6 meter fra asfaltkant af sikkerhedsmæssige grunde. Størrelsen på erstatningsdiget skal være ca. 80 cm højt og 3 m bredt, som det dige der fjernes er vurderet til at være ved besigtigelsen. Markerne er ved sammenligning med omkringliggende agerjordsmarker meget små. Området er udpeget til særlig værdifuld landbrugsområde i kommuneplanen og der er ikke særlige landskabelige interesser og værdier. Derfor vurderes den landskabelige værdi ikke at blive forringet af fjernelsen af diget. Museerne er blevet hørt og udtaler at den aktuelle matrikels nordgrænse er et ejerlavsskel, der kan have en betydelig alder, formentlig tilbage til jernalderen. Det vestlige og østlige matrikelskel stammer fra udskiftningstiden i starten af tallet. Det aktuelle digestykke ses hverken på original 1-kortet (fra 1817), de høje eller lave målebordsblade. Ejerlavsgrænserne er med til at fortælle om landsbyernes og kulturlandskabet tilbage til tiden før de store landbrugsreformer. Ejerlavsdigerne er et spor i landskabet, der fortæller, hvortil den enkelte landsbys dyrkningsfælleskab havde sine grænser og er derfor et markant spor i landskabet, som vi i videst mulig udstrækning bør bevare. Det pågældende digestykke optræder første gang på et ortofoto fra 1945, ligesom det ses på de lidt senere topografiske 4 cm-kort. Her indgår det i en sammenhæng med en serie levende hegn vest herfor. På baggrund af den arkivalske kontrol kan konstateres, at diget med stor sandsynlighed stammer fra første halvdel af 1900-tallet og er etableret som del af en serie diger/levende hegn formentlig til forebyggelse af sandflugt. Museets vurdering af digestykket er, primært på grund af den lave alder, at dets kulturhistoriske værdi er relativ lav. Digestykket indgår dog i en kulturhistorisk sammenhæng i form af landskabsstrukturer fra begyndelsen af 1900-tallet, men disse er meget dårligt bevaret, da de øvrige diger/hegn stort set er forsvundet. Hvis diget ikke kan bevares bør man sikre den størst mulige grad af undersøgelse, dokumentation og kortlægning/beskrivelse af disse fortidsminder i landskabet. Dette sikres ved at stille vilkår om at kontakte museet forud for indgreb. Planloven Ejendommen ligger i landzone. Der må generelt ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone uden tilladelse fra landzonemyndigheden. Det ansøgte har ikke været udsendt i nabohøring samt til høringsberettigede myndigheder og organisationer, idet kommunen har anset sagen for at være af underordnet betydning for både myndigheder og naboer. 3

4 I afgørelsen er der lagt vægt på, at der ikke er særlige landskabelige interesser og værdier. Det nye dige vil med de angivne mål indgå naturligt i sammenhæng med diget mod nord og vest i en linje langs Hjortsvang Møllevej. Derfor vurderes den landskabelige værdi ikke at blive forringet af etableringen af erstatningsdiget. På baggrund af ovenstående har Hedensted Kommune vurderet, at etablering af erstatningsdiget er i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser. Bilag IV arter Hedensted Kommune har ikke registreret bilag IV arter i området hvor diget er placeret. Ejendommen er beliggende indenfor udbredelsesområdet for bilag IV arter som stor vandsalamander, spidssnudet frø, markfirben, odder og flere arter af flagermus. Markfirben holder bl.a. til på vejskråninger, sten- og jorddiger og veldrænede løse jordtyper med sparsom eller ingen bevoksning. Det pågældende dige er bevokset med et tykt lag græs og ligger som en isoleret ø i marken. Derfor vurderes det ikke at være et oplagt yngle- og rasteområde for markfirben. Et nyt dige med løs jord og bar jord vil være mere attraktivt for markfirben. Derfor vurderes et nyt dige i dette tilfælde at være mere attraktivt for markfirben Hedensted Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og planterater omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Kommunens samlede vurdering Hedensted Kommune vurderer, at der ikke er særlige biologiske, landskabelige eller kulturhistoriske værdier knyttet til det pågældende dige. Formålet med nedlæggelsen er at sammenlægge to små marker. Det fremgår af loven og af fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Der skal være tale om et særligt tilfælde enten fordi der er tale om samfundsøkonomiske interesser eller at der er tale om et særligt tilfælde set ud fra den betragtning af, at når der vurderes hverken at være særlige kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige værdier ved et dige, så er der tale om et særligt tilfælde hvor ingen af de nævnte værdier tilsidesættes til fordel for projektet. Dvs. der kan gives dispensation til nedlægning af diget med begrundelsen om, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor hverken biologiske, kulturhistoriske eller landskabelige værdier tilsidesættes. Digets værdi som skjulested for fugle og pattedyr er ikke særlig på den pågældende placering og kan erstattes ved et nyt dige, derfor stilles der vilkår om et erstatningsdige. Etablering af erstatningsdiget er i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser, derfor kan der gives landzonetilladelse. Klagevejledning m.v. Der kan klages over afgørelsen til Natur & Miljøklagenævnet af ansøgeren, enhver med en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen, klageberettigede foreninger og organisationer. Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Klagefristen er fire uger efter datoen for offentliggørelse. Klagen skal således være i Natur- & Miljøklagenævnets 4

5 klageportal og klager skal have godkendt og betalt gebyr eller bestilt en faktura i Klageportalen, senest den 19. januar Borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage over en afgørelse, skal anvende Klageportalen. Klageportalen tilgås via eller Der er direkte link til disse steder via forsiden af nævnets hjemmeside Vejledning om hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal logge på Klageportalen, findes på og samt på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. På kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, spørgsmål og svar samt telefonnummer og -adresse til supportfunktionen i Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret betales via klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. I øvrigt Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Tilladelsen fritager ikke for at søge om tilladelse efter anden nødvendig lovgivning. Hvis kommunens afgørelse ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen har været annonceret, regnes fristen fra annonceringsdatoen. Hvis du er i tvivl om noget i denne tilladelse, er du velkommen til at ringe hertil. Med venlig hilsen Lene Kofoed Biolog 5

6 Kopimodtagere (digital post): Danmarks Naturfredningsforening (DN) inkl. DN s lokalkomite Dansk Botanisk Forening Naturstyrelsen Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening (DOF) inkl. lokalrepræsentant Horsens Museum Glud Museum Kulturstyrelsen Hedensted Kommune sender som udgangspunkt alle breve med Digital Post. Husk derfor at tjekke din postkasse på borger.dk eller virk.dk. Hvis du er fritaget for Digital Post, vil du fortsat modtage papirbreve. 6