Forord Generelle bemærkninger Baggrund Demografistrategi Finansiering og balance Grundlaget for budgetlægningen...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Baggrund... 4 Demografistrategi... 8 Finansiering og balance... 9 Grundlaget for budgetlægningen Økonomistyring Budgetaftale 2013 (14-16) Udfordringer Udviklingsinitiativer Driftsmæssige initiativer Anlægsmæssige initiativer De økonomiske konsekvenser af budgetaftalen Hovedoversigt Bevillingsoversigt Budgetoversigt Investeringsoversigt Takstoversigt

2 2

3 Forord Hvor vi kunne omtale dannelsen af budget 2012 som en mere fredelig størrelse er vi igen med budget 2013 vendt tilbage til tidligere års vanskelige forudsætninger og udfordringer for den kommunale økonomi og dermed også dannelsen af budgettet for Denne gang bl.a. betinget af de rammer der blev givet kommunerne i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Trods det besværlige udgangspunkt lykkedes det os at komme i mål, og den 10. oktober 2012 kunne et flertal i Byrådet således stå bag vedtagelsen af budgettet for Budgettet byder overordnet på investeringer i både udvikling og service, men også på millionbesparelser på driften. Selv i et spare budget er der fundet midler til at investere i erhvervsudvikling og byudvikling. Konkret investeres der 6,6 mio. kroner i infrastrukturforbedringer, erhvervsudvikling og byudvikling. Der skal dog også findes mange millioner i rationaliseringer via bl.a. effektiviseringer og innovation for at sikre et budget i balancere. Konkret skal der findes 9 millioner på driften i 2013 og 14 millioner i de følgende år. Vi befinder os i en ny økonomisk virkelighed og det kalder på nye løsninger. Vi skal tænke anderledes og få mere ud af de samme penge. Budgettet for omfatter i hovedpunkter: Holder skatten i ro Investerer i erhvervsudvikling og byudvikling Sikrer balance i budgettet gennem effektivisering, innovation og skærpet prioritering Giver kvalitetsløft til folkeskolen og herunder ambitiøs skole it-strategi Har fokus på inklusion Etablerer uddannelsescenter for at takle ungeledigheden Styrker den strategiske indsats på energi- og naturområdet Ivan Hansen Borgmester 3

4 Generelle bemærkninger Baggrund Udgangspunktet for budgetdannelsen i Sorø Kommune har de seneste år været anstrengt. Dannelsen af budget 2013 er ingen undtagelse. Den økonomiske situation i Sorø er presset, og den offentlige økonomi i landet er ligeledes under pres. I aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2013 er der således også enighed om, at det er et fælles anliggende for stat og kommuner at sikre den offentlige økonomi. Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2013 tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for Hertil kommer et løft til dagtilbud samt et løft til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Aftalerne fra budget 2010, 2011 og 2012 med konsolidering af kommunens økonomi fortsætter i budget Som grundlag for den videre konsolidering er vedtaget en effektiviseringsstrategi, og Byrådet har vedtaget et revideret Kodeks for det gode budgetarbejde. Begge er elementer, der bidrager til en samlet konsolidering. Aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2013 Aftalen blev indgået den 10. juni Aftalens hovedpunkter er følgende: Serviceudgifter i 2013 på i alt 231,6 mia. kr., hvor udgangspunktet er de kommunale budgetter for Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét i Balancetilskuddet løftes i 2013 ekstraordinært med 3 mia. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Der er afsat 500 mio. kr. i 2013 og frem, som tilskud til bedre dagtilbud, midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5 årige børn i kommunen. Til styrkelse af kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kroniske sygdom, er der afsat 300 mio. kr. i 2013 og frem. I 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for Kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 må maksimalt udgøre et niveau på 15,5 mia. kr. En andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. er betinget af, at kommunernes budgetter for 2013 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. Den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 400 mio. kr. i 2013 og 2014, mens aftalen indfases. Puljen kan som hidtil søges af såvel kommuner med aktuelle som mere vedvarende økonomiske udfordringer. Der oprettes en ny særtilskudspulje på 400 mio. kr. til løsning af sociale problemer, der er store i bestemte områder af landet, typisk i de større byer. Der afsættes en lånepulje på 750 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne (dagpasning, 4

5 folkeskole og ældre). Puljen målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Fokus på styrket økonomistyring, der er derfor igangsat et arbejde, der skal forbedre økonomistyringen markant i hele den offentlige sektor. Regeringen og KL er enige om at indgå i et grønt partnerskab, hvor der skal arbejdes med en ambitiøs klimatilpasningsplan og en styrket natur- og miljøindsats o Investering i klimatilpasning på spildevandsområdet skal løftes med 2,5 mia. kr. i 2013, bl.a. med fokus på at undgå oversvømmelser o Der arbejdes på justeringer af lånemuligheder o Selskabernes indsats skal finansieres over taksten Frem mod 2015 afsættes årligt 106 mio. kr. til kommunernes vand- og naturindsats i form af implementering af de handleplaner, der er i høring fra 22. juni til 31. august. Der nedsættes en myndighedsgruppe med henblik på at følge udviklingen på vand og natur. Der er enighed om, at der skal ske en forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet. Der er enighed om fortsat at arbejde for en omstilling af folkeskolen, så en stigende del af eleverne inkluderes. Der enighed om at omstille indsatsen for udsatte børn og unge med fokus på uddannelse, udbredelse af familieprogrammer og øget brug af plejefamilier. Sorø Kommunes andel af de nævnte beløb udgør 0,52 pct. Kodeks for det gode budgetarbejde I foråret 2010 har Byrådet besluttet Kodeks for det gode budgetarbejde. Kodeks udgør den overordnede ramme for budget Byrådet har på et seminar i marts måned 2012 evalueret kodeks for det gode budgetarbejde. Det er en væsentlig opgave for Sorø Byråd at forholde sig til kommunens økonomiske udfordringer. Derfor vil vi i forberedelsen af budgettet gøre os umage med 1. at skabe et økonomisk råderum for Byrådet og sikre bedst muligt økonomisk udgangspunkt for kommende Byråd. Vi vil opnå et overskud på den ordinære drift, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads til investeringer på mindst 50,0 mio. kr. i 2013 og 2014, og fra 2015 forøges råderummet til mindst 60,0 mio. kr. årligt. Vi vil have en kassebeholdning på ca. 100,0 mio. kr. i gennemsnit med udgangen af 2016, 2. at Byrådet vil være sindet at prioritere en del af råderummet til indtægtsfremmende og udgiftsminimerende investeringer, 3. at Byrådet har et mål om at nedbringe den samlede gæld, dog således at der fortsat kan optages lån til strategiske investeringer og lån jfr. lånebekendtgørelsen eksempelvis til energibesparende foranstaltninger og ældre-/plejeboliger, 4. at sikre et realistisk basis-budget, så overskuddet ikke spises op af uundgåelige merudgifter, der burde være taget højde for fra starten. Administrationen beregner et teknisk basis-budget, hvor 5

6 demografisk betingede ændringer, ny lovgivning osv. er indregnet på forhånd, så den politiske drøftelse alene drejer sig om serviceniveau og struktur og ikke om behovstilpasning, 5. at sørge for, at servicestandarder og økonomi hænger sammen, således at budgetter og politikker har troværdighed blandt borgere og ansatte, 6. at bede administrationen udarbejde et katalog over handlemuligheder, der giver budgetforbedringer på såvel kort som langt sigt, og 7. at alle partier bidrager konstruktivt i budgetprocessen med henblik på at opnå enighed om et fælles budget. Et budgetforlig kommunikeres ud i fællesskab, bl.a. i form af en fælles pressemeddelelse og pressemøde. Konsolideringsstrategi Som et fortsat centralt element af budget 2013 indgår konsolideringsstrategien for Sorø Kommune. Strategien omfatter følgende elementer: 1. Proaktiv økonomistyring 2. Servicetilpasning og omstrukturering på de sociale specialområder 3. Budgetgennemgang frem mod dannelsen af budgettet 4. Effektiviseringsstrategi 5. Strukturtilpasning på de store serviceområder i Byrådsperioden 6. Ejendoms- og investeringsstrategi Elementerne fra konsolideringsstrategien udgør sammen med Kodeks for det gode budgetarbejde de centrale elementer, der har været grundlaget for dannelsen af budget Herudover hviler budget 2013 på allerede besluttede tilpasninger, som følge af effektiviseringer og strukturomlægninger, fra i 2007 på ca. 33 mio. kr. årligt stigende til ca. 130 mio. kr. i 2012, samlet set over hele perioden 2007 til 2012 ca mio. kr. Derudover er der i det vedtagne budget for 2013 sat yderligere fokus på effektivisering og innovation med forventede rationaliseringer på 9 mio. kr. i 2013 stigende til 14 mio. kr. i 2014 og frem. Befolkningsprognosen Udviklingen i kommunens udgifter er naturligvis påvirket af, hvorledes antallet af borgere og borgernes alderssammensætning udvikler sig. Sorø Kommune har i 2012 ajourført befolkningsprognosen fra Data til befolkningsprognosen er genereret i prognoseværktøjet Proplan GIS på grundlag af data fra Danmarks Statistik og Sorø Kommunes boligbyggeprogram for 2012 til Forudsigelse af befolkningsudvikling er altid behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes bl.a., at boligbyggeriet, som har stor betydning for befolkningsudviklingen, er afhængigt af en række faktorer herunder udviklingen i samfundsøkonomien. Herudover udgør boligbyggeprogrammet en forudsætning for befolkningsudviklingen. I den nuværende prognose er boligbyggeprogrammet tilpasset forventningerne til boligbyggeriet. Sammenlignet med prognosen fra 2011 har dette betydet en lille neddrosling af forventningerne til nybyggeri i periodens første år og en lille stigning i periodens sidste år. Neddroslingen har betydet, at der i perioden forventes opført i alt 826 boliger fordelt på 256 parcelhuse og 570 tæt/lav- og etageboliger. Det skal bemærkes, at neddroslingen i boligbyggeriet forventes i hele prognosens periode. Holdbarheden af denne forudsætning er i sagens natur noget usikker. 6

7 Boligbyggeprogrammet er udarbejdet som en gennemskrivning af programmet fra sidste år, hvor det med afsæt i udtræk fra kommunens byggesagssystem er gjort op, hvor mange nye boliger, der blev taget i brug sidste år. Dette tal var i 2011 helt nede på 34 nye boliger (mod f.eks. 121 i 2008), og forventningen i boligbyggeprogrammet er, at der bliver taget lidt flere nye boliger i brug i Boligbyggeriet er således bremset meget op i forhold til for få år siden. Samtidig tyder det på, at det har lange udsigter med et betydeligt opsving i boligbyggeriet I nedenstående tabel 2 vises befolkningstal og sammensætning for alle aldersgrupper i årene Tabel 2 Befolkningsudvikling i Sorø Kommune fordelt på aldersintervaller Relativ aldersfordeling i % Ændring i * årige årige årige årige årige årige årige I alt *Indbyggertal pr. 1. januar Tabellen viser, at Sorø Kommune kan forvente et stagnerende/svagt faldende indbyggertal i prognosens første år og herefter en svag befolkningstilvækst fra 2016 til Således vil indbyggertallet stige fra i 2012 til i Udviklingen dækker over forskydninger i alderssammensætningen. Således vil antallet af børn i alderen 0-5 år falde med 336 personer fra 2012 til 2019, mens antallet af skolebørn vil falde med 288 i perioden. Gruppen af erhvervsaktive vil få en stigende gennemsnitsalder, idet antallet af yngre erhvervsaktive ( årige) forventes at falde med 723 fra , mens antallet af ældre erhvervsaktive (45-64-årige) vil stige med 839 personer. Samlet set er der dermed en svag stigning i antallet af erhvervsaktive, dog med en svag tilbagegang af de erhvervsaktives andel af den samlede befolkning. Mest markant er udviklingen i de store årgange, som udgør gruppen af årige. Her vil der ske en stigning på 874 personer fra 2012 til Dermed vil andelen af de årige stige fra 14 % i 2012 til 16 % i Gruppen af gamle (80+-årige) stiger med 55 fra 2012 til Dermed stiger andelen af årige fra 4 % i 2012 til 5 % i Samlet set vil den demografiske forsørgerbyrde være svagt stigende i hele perioden som følge af den svagt faldende andel af erhvervsaktive sammenholdt med den stigende andel af ældre. Som grundlag for budget 2013 fastholdes prognosens tal for befolkningsudviklingen i Sorø Kommune, hvilket betyder, at indbyggertallet pr. 1. januar 2013 i budgettet indregnes med Indenrigs- og sundhedsministeriets statsgarantitilbud tager udgangspunkt i et betalingskommunefolketal på

8 Demografistrategi Den konkrete udmøntning af de viste tendenser fra befolkningsprognosen sker i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne Demografistrategi samt Kodeks for det gode budgetarbejde. I 2010 besluttede Byrådet, at der fremadrettet skal arbejdes med en demografistrategi, der beskriver en fast form for, hvordan der arbejdes med demografi i budgetlægning og styring i Sorø Kommune. Demografistrategien er i 2012 blevet revideret og omhandler nu områderne Undervisning, Dagpasning, Ældre, Sundhedscentret og Hjælpemidler. Demografitilpasninger er jf. Kodeks for det gode budgetarbejde indarbejdet som tekniske korrektioner. Det flerårige perspektiv for arbejdet med demografi sker i overensstemmelse med den vedtagne demografistrategi og vil således fortsat løbende tilpasses over de kommende år, herunder overvejelse om at inddrage yderligere områder i demografisk tilpasning. I budget 2013 er der konkret indarbejdet følgende demografipuljer. Tabel 3: Demografipuljer i budget 2013 (i 2013-priser) Dagpasningsområdet Skoleområdet Ældreområdet Sundhedscentret Hjælpemiddelområdet Demografi i alt Demografipuljerne kan således både omfatte en faldende henholdsvis stigende aktivitet i løbet af året. Bevilling på demografipuljerne i budgetåret sker efter indstilling fra fagudvalget og beslutning i Byrådet. Pris- og lønudviklingen Udviklingen i priser og lønninger er en anden væsentlig faktor i budgetlægningen. Kommunernes Landsforening skønner hvert år, hvorledes denne udvikling vil blive. Der tages udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn for juni måned 2012 ved udarbejdelsen af budget 2013 (14-16). I nedenstående tabel ses KL s nye skøn for udviklingen i priser og lønninger fra 2010/ /16, som er indarbejdet i budgetforslaget 8

9 * Løn (hovedart 1 og 5.1) 0,19 2,05 1,44 1,80 1,80 1,80 Brændsel (art 2.3) 8,64 4,50 1,10 1,42 1,42 1,42 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 2,91 2,48 1,54 1,42 1,42 1,42 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 3,62 1,60 1,50 1,50 1,50 1,50 4.5) Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 2,49 2,50 1,90 1,90 1,90 1,90 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 3,50 2,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Priser i alt 3,05 2,56 1,75 1,75 1,75 1,75 Løn og priser i alt, nye skøn 1,1 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 Kilde: KL s Generelle forudsætninger for budgetlægningen af juni Der er ikke foretaget efterreguleringer på tidligere års fremskrivninger. Taksterne er på de dele af virksomheden, hvor taksten ikke er fastsat i henhold til en lov er ikke prisfremskrevet. Budgetterne for tjenestemandsforsikringer indarbejdes med samme sats som de seneste år 31,69 pct. Finansiering og balance Skatter og tilskud De kommunale indtægter består primært af skatter, statstilskud og mellemkommunal udligning af udskrivningsgrundlag. Grundlaget for budgetteringen af disse indtægter er de skattepligtige indkomster, kommunens borgere har og forventes at få i fremtiden. Staten giver hvert år kommunerne mulighed for at få indtægter på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Ved at vælge statsgarantien er kommunen sikker på sine indtægter i budgetåret. Når der 3 år senere sker en endelig opgørelse af indkomstudviklingen, vil der ikke blive foretaget reguleringer. Som alternativ til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, har kommunerne også mulighed for at vælge en selvbudgetteringsmodel. Hvis den enkelte kommune skønner, at indkomstgrundlaget i det pågældende år vil overstige det statsgaranterede grundlag, kan kommunen vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. For Sorø kommune udgør det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2013 i alt 4,375 mia. kr. Ved beregningen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tages udgangspunkt i årsopgørelserne for 2010 korrigeret for ændret lovgivning tillagt 10,80 pct. I budgettet anvendes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som oplyst af Økonomi og Indenrigsministeriet. I nedenstående tabel er vist virkningen af en fremskrivning med de af KL anbefalede skøn for væksten. 9

10 Tabel 5 Virkning af fremskrivning med KL s skøn for væksten kr Udskrivningsgrundlag for personskat ifølge budget med den anførte demografi Statsgaranti vedrørende Vækstskøn juli ,24 2,82 2,54 Skatteprocent 26,4 26,4 26,4 26,4 Provenu (statsgaranti) Grundværdier Grundskyldspromille 25,74 25,74 25,74 25,74 Provenu af selskabsskat Indbyggertal (folketal befolkningsprognose) Indbyggertal (folketal faktisk d. 27.september 2012) Indbyggertal (betalingskommune - statsgaranti) Beregningen af udviklingen på skatterne er særlig vanskelig i disse tider. Finanskrisens direkte konsekvenser for Sorø Kommunes udskrivningsgrundlag er fortsat svære at forudsige. Da der er valgt statsgaranti for årene 2010, 2011 og 2012 vil der ikke komme efterreguleringer fra disse år i henholdsvis 2013, 2014 og Befolkningsgrundlaget for skatter og tilskud tager udgangspunkt i Økonomi og Indenrigsministeriets statsgarantitilbud med et betalingskommunefolketal på Sidstnævnte er i overslagsårene fremskrevet med befolkningsændringen jf. befolkningsprognosen det vil sige nedjusteret i 2014 og 2015 med 79 og 32 samt opjusteret i 2016 med 5. Øvrige skatter Udviklingen i ejendomsskatten/grundskyld afhænger stort set kun af nybyggeri, idet der i 2002 er indført skattestop og dermed loft over skattestigningen. Der er foretaget fremskrivning af grundskatterne svarende til KL s anbefalinger. Dækningsafgifterne er fastholdt på et uændret niveau fra 2013 til 2016 for så vidt angår de offentlige ejendomme og med en vækst for øvrige som på grundskatterne. Selskabsskatten er fastsat til 7,427 mio. kr. i 2013 udmeldt i tabel fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Udgangspunktet fra 2013 er fremskrevet med de udmeldte vækstskøn fra KL. Lån og gæld (finansiel strategi, leasing m.v.) Byrådet har vedtaget en finansiel strategi den 21. december Grundlaget er en status pr. november 2011 inkl. de bagvedliggende overvejelser og vurderinger som rammer for den løbende håndtering af kommunens portefølje vedrørende såvel aktiver som passiver. Sorø Kommunes låneramme beregnes som udgifterne afholdt inden for lånebekendtgørelsens bestemmelser (primært brugerfinansieret anlæg og energibesparende foranstaltninger) og dispensationer fra Økonomi og Indenrigsministeriet. 10

11 Økonomiaftalen for 2013 giver adgang til ansøgning om lånedispensation fra: en lånepulje på det ordinære anlægsområde på i alt 200 mio. kr., og en lånepulje på kvalitetsfondsområdet på i alt 750 mio. kr., og der er yderligere en lånepulje for kommuner med lav likviditet på 500 mio. kr. I det vedtagne budget er der indarbejdet låneoptagelse for i alt 7,5 mio. kr., som der er modtaget lånedispensation til. Mellemværende med forsyningsvirksomhederne I Sorø Kommune omfatter forsyningsvirksomhederne renovation. Indtægter og udgifter herfra går over kommunens kasse. Kommunen skal løbende registrere hvorvidt forsyningsvirksomheden har penge til gode eller skylder kommunen penge. Mellemværendet forrentes på markedslignende vilkår. Likviditetsudviklingen Kommunens kassebeholdning er fortsat et vigtigt element i den finansielle styring. Kommunen skal til stadighed kunne opfylde Økonomi og Indenrigsministeriets kassekreditregel. En regel der betyder, at den gennemsnitlige saldo på kommunens kassekredit over de seneste 12 måneder skal være positiv. Hvis forsyningsvirksomheden har et tilgodehavende hos kommunen, vil dette tilgodehavende være en del af kassebeholdningen, ligesom de decentrale institutioners overførsler mellem årene også er en del af kassebeholdningen. Tilsvarende gælder mellemværende med Folkekirken. Jf. Kodeks for det gode budgetarbejde er målsætningen en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 100 mio. kr. ved udgangen af 2016, som i budgetaftalen er blevet reduceret til ca. 75 mio. kr. Konsekvensen af den tekniske budgetvedtagelse samt efterfølgende indarbejdelse af skole IT-projektet betyder en forventet gennemsnitlig likviditet på 71,162 mio. kr. ved udgangen af 2016 (vurdering pr. november 2012). Likviditetsstyrkelsen i det endelige budget udgør 93,154 mio. kr. i årene fra 2013 til Heraf skal anvendes 53,021 mio. kr. til delvis finansiering af byggeriet på Frederiksberg Skole og Den Centrale Tandklinik. Anlæg De seneste år har Sorø Kommune igangsat et større anlægsprogram, som på tærsklen til 2013 for en stor del forventes gennemført, idet der dog fortsat vil være overførsler fra 2012 til Overførslerne fra tidligere år skal finansieres af kassen. Anlægsprogrammet i 2013 er finansieret via budgettet. Der er ikke budgetlagt med anlægsindtægter via grund- og ejendomssalg. Den samlede anlægsplan viser en udgift over de 4 budgetår på ca. 96 mio. kr. Herudover skal der tages højde for den forventede anlægsplan for Frederiksberg Skole og Central Tandklinik med netto 30 mio. kr. i hvert år. Som samlet set er reduceret med ca. 2. mio. kr. i 2015 ifølge budgetaftalen. Det vil sige en brutto anlægsudgift på ca. 62 mio. kr. i 2013, ca. 52 mio. kr. i 2014, samt ca. 47 mio. kr. i 2015 og 53 mio. kr. i I modsætning til tidligere år indeholder anlægsoversigten udover anlæg i ekstraordinært det korrigerede budget for Det korrigerede budget for 2012 er vist på tidspunktet for budgetvedtagelsen i oktober Denne opstilling er valgt af flere årsager: 11

12 Dels for at vise anlægsprojektet på Frederiksberg Skole, som er en betydende del at budget 2013 uagtet, at det er vedtaget med budget Dels for at vise, at projektet om den Centrale Tandklink nu indgår som et selvstændigt projekt jf. Byrådets beslutning i september I oversigten for 2012 indgår herudover konsekvens af andre beslutninger i Byrådet, eksempelvis fremrykning af anlægsbevilling til cykelstier til Anlægsrammens størrelse inkl. nettovirkningen af Frederiksberg Skole, er fastsat under hensyntagen til den samlede økonomiske ramme, herunder i særdeleshed det strukturelle overskud, hvorunder der skabes finansiering til anlæg og afdrag på lån. Tekniske korrektioner Den administrative gennemgang af overslagsår 2013 i budget 2012 har givet anledning til et antal tekniske ændringer. Som udgangspunkt er der foretaget tekniske korrektioner med baggrund i: Budgetstatus pr. 31. marts og halvårsregnskab pr. 30. juni Lov- og cirkulæreprogrammet jfr. Økonomiaftalen Skatter og tilskud Løn- og prisudviklingen Gennemgang af budgetter med henblik på sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi altså retvisende budgetter Demografiske ændringer på områderne: børnepasning, folkeskoler, ældre, forebyggende sundhedsindsats og voksen/handicap. Balance Ved opgørelsen af den kommunale balance er der særligt to hensyn, der skal holdes fokus på: Den strukturelle balance Likviditetsforbruget. Råderum til investeringer viser den strukturelle balance, dvs. det budgetlagte ordinære driftsresultat minus afdrag på lån. Råderum til investeringer er således et udtryk for, hvad der er disponibelt til anlæg og andre investeringer. I det vedtagne budget udgør den strukturelle balance for alle fire budgetår knap 310 mio. kr. i overskud, heraf forventes et overskud på godt 80 mio. kr. i Råderum til investeringer udgør i alt 188 mio. kr. for alle fire år, og knap 50 mio. kr. i Grundlaget for budgetlægningen Udgangspunktet Budgetlægningen for 2013 har taget udgangspunkt i budgetoverslagsåret 2013 i det vedtagne budget Der er foretaget ændringer og flytning af budgetbeløb inden for politikområderne (nulsumsændringer) samt tekniske ændringer jfr. forudsætningerne ovenfor. 12

13 Budgetteringsmetode I budgetteringsmetoden for budget indgår følgende elementer: Politikområder/Bevillingsniveau Budgettet er opdelt i politikområder. Politikområderne kan henføres til 3 områder: serviceområdet, overførselsområdet og det brugerfinansierede område. Bevillingsniveauet (udvalgenes dispositionsret) fastlægges som nettobevillinger pr. udvalg for hvert af de 3 områder, idet dispositionsretten for det brugerfinansierede område begrænses af det enkelte forbrugsområde. Bevillingerne specificeres på politikområder. Rammebudgetteringsprincippet kombineret med blokbudgettering: Udvalgenes budgetramme tager udgangspunkt i budgetkæden for således: Basisbudget = det allerede fastlagte budgetoverslagsår Basisbudgetterne er blevet prisfremskrevet som beskrevet under pris- og lønudviklingen. Virkninger af ny lovgivning er søgt indarbejdet, evt. via omprioritering indenfor politikområdet eller som en teknisk ændring efter beslutning i Økonomiudvalget. Lov- og cirkulæreprogrammets virkninger er vurderet for så vidt angår budgetbeløb over kr. og indarbejdet efter beslutning i Økonomiudvalget. Forslag til handlemuligheder, der kan give budgetforbedringer der er tale om tre handlekataloger; et administrativt, ledelsesorganisationens og et politisk. Tiltag i det administrative og ledelsesorganisationens handlekatalog er indarbejdet som tekniske ændringer. Hvis der er politisk ønske herfor, er der dog mulighed for at ændre beløbet eller helt at tage tiltaget ud af budgettet. Tiltag i det politiske handlekatalog er ikke indarbejdet men fremlagt til forhandling. Anlægsønsker til den skattefinansierede investeringsoversigt er ikke indarbejdet men oplistet i et særligt afsnit til vurdering og forhandling. Budgetdialog med borgere, brugere, samarbejdsudvalg. M.fl.: Budgetprocedure og budgetforslag har været genstand for drøftelser i fagområderne, og der gennemføres høringsrunde i august-september måned 2012 i forhold til MED-organisationen. Borgere og brugere har via adgang til budgetmaterialerne på kommunens hjemmeside haft mulighed for at kommentere på budgetmaterialerne. 13

14 Økonomistyring Med baggrund i visionen, de bærende principper og den principielle beslutning om at anvende aftalestyring som overordnet styringsprincip tager Sorø Kommunes model for økonomistyring udgangspunkt i en decentralisering med dialogbaseret aftalestyring som ramme for opgaveudførelsen. Koncept for udviklingsaftaler godkendt af Byrådet i 2012 er gældende for Sorø Kommune. Foruden koncept for udviklingsaftaler omfatter økonomistyring følgende hovedprincipper: Budgettets opdeling Budgettet er delt op i en række politikområder. Hvert politikområde er delt op i rammebelagte udgiftsområder og ikke-rammebelagte udgiftsområder der kan ikke flyttes midler mellem de to typer udgifter uden Byrådets accept. Ud over nævnte opdeling vil nogle områder endvidere være omfattet af princippet om hvile i sig selv (brugerfinansierede) og andre af budgetgaranti (overførselsindkomster). Herudover vil der være jordforsyning og serviceområder. Bevillingsniveau Bevillingsniveau pr. fagudvalg, netto, drift. Det betyder, at Byrådet giver en nettobevilling til drift til det enkelte fagudvalg. Derved kan fagudvalget flytte driftsbudget mellem de enkelte politikområder blot ikke flytte mellem ramme - og ikke-ramme belagte områder. Serviceniveau/mål må ikke ændres i forhold til det, Byrådet har fastlagt i budgettet. Administrationen (Direktion/fagcenter) kan flytte midler inden for det enkelte politikområde på samme vis, som fagudvalget kan mellem politikområder. Der gives en bruttobevilling til anlæg som krævet af ministeriet ligesom der til politikområdet Renter og finansiering gives de krævede bruttobevillinger pr. opgaveområde. Anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr. forelægges særskilt for Byrådet som enkeltsager, mens anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr. aflægges i forbindelse med årsregnskabet. Budgetlægning Byrådet fastlægger mål, serviceniveau, særlige resultatkrav og indsatsområder samt økonomiske rammer pr. politikområde i budgetlægningen. Disse oplysninger formidles efter budgetvedtagelsen fra fagudvalg og Direktion til fagcentre og institutioner i form af aftaler. Rammestyringsprincip Den enkelte institution/fagcenter/stabscenter får en pose penge til udmøntning af mål og opgaver. Posen indeholder midler til afholdelse af løn og anden drift. Der er frihed til at anvende lønkroner 14

15 til anden drift og visa versa (lønsumsstyring). Servicerammen skal overholdes, og der er således ikke mulighed for at bruge af næste års budget. Budgetforsikringsmodel Modellen har til hensigt at supplere med et yderligere redskab rettet mod at sikre budgetoverholdelse for Sorø Kommune under et, som omfatter både de decentrale som de centrale budgetenheder, sådan at der i tilfælde af budgetoverskridelse sikres inddækning indenfor det samlede budget. Konkret vil der i maj, september og november måneder blive meldt ud til alle budgetenheder om den gennemførte budgetstatus (31/3, 30/6 og 30/9) har givet anledning til en økonomisk udfordring og dermed om de skal reserveres midler til budgetforsikringspuljen, herunder størrelsen omregnet til procent for den enkelte budgetenhed. Når det endelige regnskab aflægges (februar måned året efter) vurderes det på ny, om der er en reel økonomiske udfordring og i så fald vil budgetforsikringspuljen inddække udfordringen. De resterende midler fra budgetforsikringspuljen vil blive overført til det kommende budgetår og fordelt til de bidragende budgetenheder. Overførsel mellem budgetår følger de gældende regler. Overførselsregler Der er fastsat følgende regler for overførselsadgang til næste år: o o o Udgangspunktet er de enkelte politikområder, således at årets resultat opgøres særskilt for politikområderne. Overskud overføres til en individuel opsparingspulje, der frigives i overensstemmelse med tilsvarende afdrag/mindreforbrug. Underskud overføres til en individuel lånepulje, og der laves en aftale om afvikling af underskuddet. Sorø Kommune er en enhedsforvaltning og alle har dermed et fælles ansvar for overholdelse af rammerne. Statens sanktionslovgivning implementeres internt i Sorø Kommune. Hvis Sorø Kommune samlet set overskrider servicerammen og sanktioneres af Staten, sanktioneres de politikområder, der samlet set har underskud. En eventuel sanktion implementeres ved, at institutioner med underskud sanktioneres med 60 % af politikområdets andel af underskuddet, mens alle institutioner indenfor politikområdet sanktioneres med 40 %. Opfølgning Der er etableret et Ledelsesinformationssystem på udvalgte data styringsnøgletal - som afrapporteres løbende til udvalgte modtagere. Opfølgningen sker månedsvis i forhold til Økonomiudvalget og 4 gange årligt i forhold til Byrådet. Derudover er der krav om halvårsregnskab, som afrapporteres overfor fagudvalgene, Økonomiud- 15

16 valget og Byrådet i september. Derudover indsendes regnskabet til Ministeriet den 1. september. Opfølgning på forbrug og forventet regnskab sker i øvrigt løbende hos den enkelte budgetansvarlige. Hver måned indsender den budgetansvarlige en ledelseserklæring til den respektive leder og økonomikonsulent. I ledelseserklæringen afrapporteres på forventet regnskab i forhold til korrigeret budget samt sygefraværsprocenten for den pågældende måned. Ledelseserklæringerne samles og rapporteres til direktion og chefgruppe. Den budgetansvarlige har ansvar for at overholde egen ramme. Alle har et fælles ansvar for overholdelse af fagudvalgets samlede ramme. Opfølgning på udviklingsaftaler sker som aftalt i de enkelte aftaler Afrapportering i forhold til hvor meget, der er udmøntet for hver rammebesparelse, skal ske 3 gange årligt. Kvartalvis afrapportering af det specialiserede socialområde. Der afrapporteres på vedtaget budget, korrigeret budget og forventet regnskab. Enkeltsagsprincip når der opstår en afvigelse eller en forventet afvigelse i budgetforudsætningerne, skal der skabes et overblik over forskydningerne og konsekvenserne heraf. Såfremt der opstår væsentlige problemer med at overholde budgettet: På rammebelagte områder anvendes mulighederne inden for rammestyringsprincipperne. Der sendes kun en sag til Økonomiudvalg og Byråd, såfremt problemerne ikke kan løses inden for fagudvalgets økonomiske og indholdsmæssige rammer. På ikke-rammebelagte områder fremsendes en sag til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd med forslag til omprioritering eller målændring, alternativt (undtagelsesvis) fermsendes en ansøgning om tillægsbevilling. Årsregnskab I årsregnskabet afrapporteres samlet på årets forløb i forhold til mål, serviceniveau, særlige resultatkrav og indsatsområder samt rammer pr. politikområde. Årsregnskabet anvendes proaktivt i forhold til efterfølgende budgetlægning. Budget- og regnskabsdokumenter Budget- og regnskabsdokumenter skal understøtte den valgte økonomistyringsmodel ved at indeholde mål, serviceniveau, indsatsområder, resultatkrav, styringsrelevante data, nøgletal for produktivitet og effektivitet, krav om effektiviseringsgevinster samt dokumentation for de økonomiske rammer. 16

17 Budgetaftale 2013 (14-16) Sorø, den 25. september 2012 Indledning De seneste budgetter i Sorø Kommune har budt på betydelige strukturelle ændringer på de store serviceområder. Driften er omlagt og nødvendige anlæg er gennemført for at sikre optimale driftsformer. Lavt hængende frugter er høstet, og der er arbejdet målrettet mod at skabe en økonomisk bæredygtig kommune. Med denne budgetaftale er opgaven på ny at sikre balance i budgetterne, men samtidig også at gribe fat om de udfordringer som kommunen står midt i. Denne budgetaftale er vores bud på, hvorledes de kommende års økonomiske rammer skal disponeres, og gerne på sigt forøges via fokus på erhvervsudvikling og bosætningsinitiativer, herunder helhedsplanerne i Stenlille, Ruds Vedby og Dianalund, forbedring af trafikforholdene for modulvogntog, samt udviklingsplanen for Alléhusområdet og forundersøgelsen vedr. Kulturfirkanten. Konkret til disse formål er der med denne budgetaftale afsat 6,6 mio. kr. Sigtepunkterne i denne budgetaftale er: Uændret skatteudskrivning på alle områder. Et samlet budget på ca. 2,3 mia. kr. i balance, og med en gennemsnitlig likviditet ved udgangen af 2016 på mindst 75,0 mio. kr. Overskud på den strukturelle balance på ca. 80,0 mio. kr. i 2013, og med en samlet anlægsplan i hele perioden på ca. 150,0 mio. kr. inkl. investeringerne på Frederiksberg Skole. Samlet betyder det en justering af kodeks for det gode budgetarbejde begrundet i den aktuelle økonomiske situation, som presses af et betydeligt fald i indtægterne. Udfordringer Sorø Kommune er udfordret på indtægtsgrundlaget. Den økonomiske aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening har medført færre indtægter til Sorø Kommune. Det handler om generelle rammereduktioner, men også om færre tilskudskroner på baggrund af et faldende indbyggertal og en ændret befolkningssammensætning. Den aktuelle udvikling viser, at antallet af erhvervsaktive er vigende. Når borgere i kommunen går på efterløn eller pension suppleres disse ikke fuldt ud af nye erhvervsaktive. Og der er fortsat for mange, som ikke er i beskæftigelse. Det betyder samlet set færre skatteindtægter til kommunen. Udviklingen i befolkningssammensætningen viser også, at færre erhvervsaktive fører også færre børn og 17

18 unge med sig, mens antallet af ældre i kommunen er stigende. Disse ændringer betyder samlet set færre indbyggere i kommunen og dermed også færre tilskudskroner fra staten. De sparede udgifter på børnepasning og skole bruges til at finansiere flere udgifter på ældreområdet. Selskabsskatten og ejendomsskatten er også påvirket af krisen. Selskabsskatten afregnes for tidligere år, og her er der med baggrund i krisen også en faldende tendens, som betyder færre indtægter. Grundværdierne er på en lang række områder nedvurderet, hvilket også betyder færre kommunale indtægter. Sorø Kommune er også udfordret på overførselsindkomstområdet. Indenfor det sidste år er set et fald i bruttoledigheden i Sorø Kommune, men desværre er ledighedstallet fortsat højt, og der skal holdes særligt øje med ledighedsudviklingen blandt de unge. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er større end forventet, hvilket er med til at forstærke denne problemstilling, og som igen er med til at forøge antallet af kontanthjælpsmodtagere. På sygedagpengeområdet ser vi en positiv udvikling i tallene for borgere med kortere sygefravær, mens tallene for borgere med længere sygefravær fortsat påvirker budgettet negativt. På kort sigt betyder det, at budgettet forøges til finansiering af disse udgifter, men med det klare mål, at der skal ydes en særlig indsats for at finde løsninger for denne gruppe borgere. Det hul i budgettet, som færre indtægter på skatter og tilskud og flere udgifter på overførselsindkomstområdet skaber, betyder at der skal findes finansiering på andre dele af kommunens budget. Her er der reelt set kun serviceområderne at rette blikket mod. Budget rummer derfor markante politiske prioriteringer, som også medfører krav om produktivitetsforøgelse via effektiviserings- og innovationstiltag. I vurderingen af, hvor meget der skal til for at få skabt balance i økonomien er det vigtigt ikke bare at fokusere på selve balancen, men også at fokusere på, hvad der samtidig skal til for at vende denne udvikling. Altså hvorledes får vi via bosætningsinitiativer ændret befolkningssammensætningen og forøget befolkningsgrundlaget i Sorø Kommune, og hvorledes kan vi lokalt være med til at forbedre mulighederne for det lokale erhvervsliv, og dermed være med til at forøge antallet af arbejdspladser i kommunen. Med såvel bosætningsstrategien som erhvervsudviklingsstrategien, som blev vedtaget af et enigt Byråd i marts i år, og en række andre udviklingsprojekter, har vi som kommune et godt fundament for at påvirke denne udvikling positivt. Denne budgetaftale skal derfor være med til at afbalancere nødvendigheden af, at skabe økonomisk balance og samtidig den nødvendige og ønskede udvikling af kommunen. Udviklingsinitiativer Planlægning Helhedsplanen for Sorø byområde, udviklingsplanen for Alléhusområdet og forundersøgelsen vedr. Kulturfirkanten sætter scenen for flere udviklingsmuligheder, både i forhold til byggeri af boliger, kultur, erhverv og handel. Opgaven bliver nu, at underbygge denne helhedsplan med konkrete initiativer. Arbejdet med helhedsplanen for Stenlille sættes i gang sidst på året 2012, og det forventes at arbejdet med helhedsplanen for Ruds Vedby og Dianalund påbegyndes i henholdsvis 2013 og Opgaver, hvor lokal- 18

19 områderne inddrages i udviklingen af disse helhedsplaner. Til at understøtte disse udviklingstiltag i forhold til helt konkrete projekter afsættes 2,0 mio. kr. i 2013, 1,0 mio. kr. i 2014, 1,0 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i Herudover aftales det, at ikke budgetterede indtægter i forbindelse med evt. salg af kommunale ejendomme (dog ikke byggegrunde) indgår i en pulje til yderligere finansiering af disse udviklingstiltag. Bosætning og erhverv Bosætningsstrategien og erhvervsudviklingsstrategien er allerede fulgt op af en prioriteret indsats i administrationen i form af to projektansættelser og med denne budgetaftale tilføres yderligere kr. årligt i 2013 og 2014 til konkrete udviklingsinitiativer, udover de allerede afsatte kr., således at der i hvert af de to år er afsat kr., og de følgende år kr. Fokus inden for bosætningsstrategien er at understøtte arbejdet med at få ind pendlere, børnefamilier og sundhedspersonale til at bosætte sig i kommunen. Fokus inden for erhvervsudviklingsstrategien er på videreudviklingen af ideerne med samarbejdet i den grønne klynge og sundhedsklyngen, samt en generel forbedring af rammevilkårene. Fra dele af erhvervslivet er fremkommet ønsker om ændring af vejføringerne i erhvervsområdet Pedersborg Nord, således at området får mulighed for at trafikbetjene modulvogntog. Til dette formål afsættes 0,4 mio. kr. Etablering af rundkørsel i krydsningen mellem statsvej Elmebjergvej og kommunevej Kalundborgvej skal udføres, når der foreligger en bindende aftale med Vejdirektoratet om deres deltagelse i projektet. Det er ikke og skal ikke være en kommunal opgave alene at stå for anlægsprojekter, hvor den statslige aktør er forpligtet på at deltage i finansieringen af projektet. Vi afventer derfor en tilbagemelding fra Vejdirektoratet for, hvornår vi kan sætte opgaven i gang, og vi deltager naturligvis med vores andel af anlægsudgiften. Arbejdsmarkedsområdet Sorø Kommunes erhvervsudviklingsstrategi sætter rammen for en udvikling af virksomhedernes rammevilkår i kommunen. En del af disse rammevilkår handler om at sikre, at der er den nødvendige og veluddannede arbejdskraft til rådighed og Sorø Kommunes jobcenter er en vigtig medspiller i den udvikling. For aftaleparterne er det afgørende, at vi som kommune arbejder målrettet med at understøtte virksomhedernes mulighed for at skabe vækst og udvikling. Dette skal ske i en tæt dialog med de lokale virksomheder, hvor vores jobcenter er proaktive i forhold til at afdække arbejdskraftbehovet via et godt samarbejde mellem de forskellige interessenter på området og dermed give et væsentligt bidrag til at forbedre virksomhedernes rammevilkår. Kommunens interesse for en udvikling af dette samarbejde hænger også sammen med den situation kommunen befinder sig i aktuelt, med et faldende antal erhvervsaktive, unge der dropper ud af erhvervsuddannelserne og en forøgelse af forsørgelsesudgifterne i kommunen. Denne udvikling er med til at lægge pres på kommunens serviceområder, idet en forøgelse af udgifterne på forsørgelsesområdet kræver finansiering via reducerede driftsbudgetter på serviceområderne. Det er derfor af afgørende betydning, at der indenfor Jobcenteret arbejdes med udvikling af måle- og resul- 19

20 tatstyringsværktøjer, som tager afsæt i den aktuelle situation og erhvervsudviklingsstrategiens rammesætning, og at dette understøttes ledelsesmæssigt. I denne budgetaftale er ikke indarbejdet forventede besparelser på baggrund af disse initiativer, men det er en klar forventning, at disse tiltag ikke bare vil være et aktiv for de arbejdsledige og virksomhederne, men at det også på længere sigt vil være med til at forbedre kommunens samlede økonomiske situation. Målsætningen er derfor, at den indarbejdede budgetforøgelse på ca. 5,0 mio. kr. årligt i 2013 og overslagsår, som minimum neutraliseres over de kommende år. Uddannelsescenter Siden finanskrisens indtog er gruppen af unge ledige med andre problemer end arbejdsløshed vokset år for år. Der er i dag mere end 200 unge ledige i Sorø Kommune inden for denne gruppe. Beskæftigelsen er i Syd- og Vestsjælland faldet med 9,5 pct. Alene inden for Sorø Kommunes grænser er antallet af beskæftigede faldet med godt Det er denne nedgang, der har ramt de unge, og særligt de unge der har andre problemer end ledighed. I højkonjunkturen var tilsvarende unge i beskæftigelse eller uddannelse. For at gruppen af unge kan vedligeholde, og udbygge deres kompetencer i lavkonjunkturen vil vi igangsætte et projekt med det formål at etablere et uddannelsescenter på den tidligere Slaglille-Bjernede Skole. Målet er at uddannelsescenteret starter op i august Projektet skal levere et beslutningsgrundlag for Sorø Byråd til et uddannelsescenter på Slaglille-Bjernede skole inden udgangen af februar måned 2013 omfattende den økonomiske ramme, som er beskrevet i samordningsudvalgets sagsfremstilling af 20. august Den kommunale organisation Gennem de seneste år er der sket en tilpasning af den kommunale ledelsesorganisation. En udvikling, som også fortsætter i de kommende år, og som har medført, at budgettet igen er reduceret, nu med 1,0 mio. kr. i 2013 og 2,0 mio. kr. i 2014 og fremover. Målet er en ledelsesorganisation med fokus på produktivitetsforøgelse gennem effektivisering og innovation, hvor der samtidig er fokus på at fastholde og udvikle de nødvendige kompetencer hos personalet. Det er samtidig afgørende at vi i en situation med stort pres på økonomien også har fokus på at fastholde og udvikle trivslen blandt de ansatte, ligesom vi skal fastholde den stabile drift der præger Sorø kommune. En fortsat udvikling af vores ledelsesorganisation, bl.a. ved deltagelse i master- og diplomuddannelser er et vigtigt redskab, der bidrager til at understøtte ovenstående. Med de tilpasninger, som der nødvendigvis skal ske af budgettet i 2013 og fremefter, er det en tvingende nødvendighed, at der overalt i den kommunale organisation er fokus på kerneydelsen, og at dette fokus både omfatter leverancen og udviklingen af denne. Digitalisering og velfærdsteknologi er vigtige redskaber for at påvirke produktiviteten positivt i de kommende år. Sorø Kommune er med fremme på en lang række områder og flere nye tiltag er på vej overalt i kommunen og det er glædeligt, at kommunens borgere tager positivt imod det nye. Det er samtidig vigtigt at vi fortsat deltager i tværkommunale samarbejder der, hvor det bidrager til øget effektivitet og mere 20

21 kvalitet i opgaveløsningen. Folkeskolen Fremtidens folkeskole skal til debat i Sorø Kommune. Det skal bl.a. ske med udgangspunkt i erfaringerne fra børneprojektet, investeringerne i nye digitale løsninger, øgede krav til inklusion, erfaringer fra andre kommuner og de muligheder en ny læreroverenskomst vil kunne bidrage med. Disse elementer understøttet af en kommende folkeskolereform skal tilsammen bidrage til at forbedre resultaterne generelt i Sorø Kommune. Når det gælder inklusion, så er det vores helt klare mål, at så mange som overhovedet muligt skal kunne inkluderes inden for den nuværende folkeskole. Vores oplevelse er, at der på trods af et ønske om øget inklusion, rent faktisk sker en øget eksklusion fra dele af vores folkeskole. Vi supplerer derfor allerede igangsatte initiativer med et forløb, hvor formålet er at finde nye måder at tænke og administrere inklusion på. Her kan bl.a. indgå erfaringer fra børneprojektet og fra tiltag i andre kommuner. Økonomisk er der allerede en udfordring på området, og i denne budgetaftale er indarbejdet yderligere budgetreduktioner på foranstaltnings- og specialundervisningsområdet svarende til 1,0 mio. kr. i 2013, 3,0 mio. kr. i 2014 og 4,0 mio. kr. fra 2015 og frem, da det er vores vurdering, at en øget inklusion vil medføre behov for færre ressourcer til bl.a. specialundervisning uden for de kommunale tilbud, også selv om der i en sådan proces skal tildeles yderligere midler til folkeskolen. Ved budgetaftalen for 2011, hvor skolenedlæggelserne var indarbejdet, blev der afsat et årligt beløb på 3,0 mio. kr. i perioden til øget kvalitet i folkeskolen. Med denne budgetaftale er der nu også afsat 3,0 mio. kr. årligt i perioden fra 2015 og frem. Byrådet vedtog på mødet den 19. september 2012 implementering af 1:1 computing i kommunens 6 folkeskoler. Finansieringen heraf sker via tidligere afsatte anlægsmidler. Som opfølgning og til en videreførelse af dette projekt afsættes årligt 3,5 mio. kr. fra 2016 og frem. Socialøkonomiske virksomheder Byrådet skal gennem temamøder mv. øge sit kendskab til socialøkonomiske virksomheder, og det skal undersøges, hvilke muligheder der ligger i dette felt i forhold til de udfordringer Sorø Kommune står overfor på velfærdsområdet. Strategisk energiplan I erkendelse af, at Sorø Kommune hverken som myndighed eller som virksomhed alene vil kunne sikre opfyldelsen af målsætningen om CO2-reduktion, er der et tvingende behov for involvering af flere aktører. Derfor skal klimaindsatsen gøres mere folkelig med et sigte om bred involvering af borgere, interesseorganisationer og virksomheder. Formålet er at skabe og udnytte engagement, hvor idéer og handlinger udvikles og spredes. Erfaringerne fra samarbejdet mellem Ruds Vedby og Sorø Kommune om at høste gevinster som energilandsby, skal foldes ud til flere områder i kommunen, hvor borgerne er interesserede. Pointen er, at kommunen kan facilitere og "spille med", men det er borgerne der beslutter, hvad der skal ske. Sorø Kommune vil udbyde en "pakke-løsning" for interesserede lokalområder/landsbyer/lokalråd/bolig, 21