NOTAT GLADSAXE KOMMUNE. By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi Forsyningsafdelingen

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen NOTAT Miljøudvalget Pkt. 60, bilag 2 By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi 2035 Dato: 2. august 2012 Af: Mette Nedergaard 1. Læsevejledning Alle kommentarer er gengivet med almindelig skrift. Forvaltningens bemærkninger er markeret med kursiv skrift. Rettelser er markeret med rød skrift. 2. Kommentarer fra CTR På side 4, afsnit om bioenergi, står der: Bioenergi bliver en knap ressource og dermed en dyr løsning i fremtiden, og derfor skal den kun anvendes de steder, hvor der ikke findes andre, bedre eller billigere løsninger. Denne ressource-synsvinkel indgår også som en del af varmeselskabernes arbejde med Varmeplan Hovedstaden. Ressource-synsvinklen er årsag til, at det kan blive afgørende på det lange sigt, at biomasseanvendelsen på kraftværkerne kan afløses af andre vedvarende energiteknologier. På det korte sigt arbejdes der dog for omstilling af kraftværker til biomasse, da det er den løsning, som ligger lige for, og som er mulig og økonomisk fornuftig på nuværende tidspunkt. Både Varmeplan Hovedstadens scenarier for nedbringelse af CO2 og CTR s CO2-strategi 2025 indebærer omlægning til biomasse af alle kraftværksblokke, der leverer til fjernvarmenettet, i de kommende år, hvilket også understøttes politisk af de igangværende ændringer af varmeforsyningsloven. Kraftvarme baseret på biomasse bliver således et afgørende skridt på vejen mod CO2- neutralitet, selvom det i det helt lange perspektiv måske vil blive at regne som en overgangsfase på vejen mod andre teknologier. Omlægningen af kraftvarmeværker til biomasse kunne f.eks. med fordel nævnes under punktet bio-masse i Gladsaxes Energistrategi 2035, idet den nuværende formulering kunne opfattes som værende i modstrid med den udvikling, der vil ske i de kommende år, selvom det reelt blot er et spørgsmål om tidsperspektiv. Brændselsomlægningerne i de kommende år er pt. nævnt i Gladsaxes Energistrategi 2035 under overskriften På kort sigt på sidste side, men uden at nævne, at der er tale om omstilling til biomasse. På langt sigt bliver bioenergi en knap ressource og dermed en dyr løsning, og derfor skal den kun anvendes de steder, hvor der ikke findes andre, bedre eller billigere løsninger. På kort sigt er det imidlertid den mest fornuftige løsning både økonomisk og teknisk. På Side 4, samme afsnit: Her har CTR, som ejer [spidslast]anlæggene allerede planlagt, at bioenergi fra 2020 skal erstatte fossile brændsler J. nr P16 1

2 Bio-olie på CTR s spidslastanlæg indgår i CTR s CO2-strategi 2025 som et af de sidste punkter, det vil være nødvendige at udføre frem mod 2025, hvis 100% CO2-neutralitet skal opnås. I samme strategi nævnes også nogle væsentlige udfordringer ved denne omstilling i form af lagrings- og rådighedsproblemer samt i forhold til, om bio-olie er forsvarligt at anvende til varmeproduktion, jvf. ovenstående problematik. CTR mener på den baggrund, at det på dette stadie er for tidligt at nævne tiltaget som decideret planlagt. Tiltaget er pt. en del af en strategi, som endnu ikke er udmøntet i mere konkrete planer. En alternativ formulering kunne f.eks. være, at CTR, som ejer anlæggene, har som målsætning, at fossile brændsler på spidslastanlæggene i 2025 er erstattet med bioenergi. Her har CTR, som ejer anlæggene, som målsætning, at bioenergi fra 2020 skal erstatte fossile brændsler. Side 2: 3. Kommentarer fra Venstre 1. Uddyb hvem samarbejdet er med i sætningen For at kunne spille en progressiv rolle i samarbejdet, har vi nu udarbejdet Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune. Der henvises til det samarbejde, der er beskrevet i de to foregående afsnit: CTR, VEKS, KE og Vestforbrænding. For at kunne spille en progressiv rolle i dette samarbejde, har vi nu udarbejdet Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune. 2. Sætningen Energiplanen vil blive udarbejdet parallelt med en ny Varmeplan Hovedstaden 3 i løbet af nævner på side 2 Varmeplan Hovedstaden 3, men først på side 4 forklares hvad det er. Hvorfor udarbejdes de 2 planer parallelt? Hvad er sammenhængen? Den ny (udvidede) Varmeplan Hovedstaden 3 får konsekvenser for energiforsyningen i Gladsaxe, fordi vi er en del af et sammenhængende system. Det giver mening at udarbejde planerne parallelt, så indholdet er koordineret. Energiplanen vil blive udarbejdet parallelt med en ny udvidet varmeplan for Hovedstaden i løbet af I diagrammet er vist tal for Findes der ikke tal for år 2011? F.eks. har Novozymes, Novo Nordisk og hele Værebro parken fået tilsluttet fjernvarme og det rykker en del på tallene. J. nr P16 2

3 Energiforbruget opgøres i forbindelse beregningen af kommunens CO2-udledning for Denne beregning afventer data fra eksterne kilder og vil først være til rådighed i september Nederst på side 2 står i diagrammet Energikilder i Gladsaxe i Menes der Energiforbrug fordelt på kilder i Gladsaxe i 2010? Ja, der menes energiforbrug fordelt på kilder. Side 3: 5. I kapitlet Vision står i den grønne boks: Energiforbrug og produktion i Gladsaxe Kommune som areal er 100 % baseret på vedvarende energi i Hvad menes med som areal? Der menes Gladsaxe Kommune som geografisk område. Ordet areal er ændret til geografisk område i visions-boksen på side I kapitlet Udgangspunkt står i den orange boks: Gode muligheder for anvendelse af geotermi i fjernvarmeforsyningen. Venstre foreslår en forklaringsboks om Geotermi eller et link til en definition i Wikipedia eller lign. Der er indsat følgende fakta-boks i Energistrategien. Geotermi Geotermisk energi er varme fra jordens indre. Geotermisk varmt vand pumpes op fra 1,5-3 km dybde og overføres til fjernvarmenettet gennem varmevekslere og varmepumper. Det geotermiske vand returneres herefter til det lag i jorden, hvorfra det blev hentet. Side 4: 7. Den orange boks mangler tekst under biogas nederst. Boksen er ændret, så teksten fremgår. Side 5: J. nr P16 3

4 8. I kapitlet Fjernvarme står Alle skal med tiden have tilbud om fjernvarme. Bør det rettes til Alle skal inden år 2035 have tilbud om fjernvarme. eller er det ikke målet pt.? Der er ikke sat årstal på målet. Tempoet i udviklingen afhænger af, hvordan naturgaspriser udvikler sig i fremtiden. Der vil ikke blive taget initiativ til fjernvarme før det er en positiv samfundsøkonomi og før fjernvarme er billigere end naturgas. Forvaltningen finder det endnu ikke hensigtsmæssigt at foreslå et årstal. 9. I kapitlet Fleksibilitet i el- og fjernvarmesystemet står: Det betyder, at vi må udvikle et fleksibelt system. Hvem er vi? Vi anvendes flere steder for at give Energistrategien et aktivt sprog. I den specifikke sammenhæng anvendes den kollektive form som et udtryk for samfundet som sådan herunder Gladsaxe Fjernvarme som en del af energisystemet i Gladsaxe Kommune. 10. I samme kapitel kunne man tilføje noget om samarbejde i retning af Smart-grid, som kan differentiere el-priser afhængig af hvornår det bruges. Smart-grids er ganske rigtigt en teknologi, der kan skaber fleksibilite i elnettet. Da Energistrategien kun berører elforsyning perifert, har Forvaltningen valgt at udelade emnet. Generelt: 11. Der mangler en prioritering af forsyningssikkerhed. Overgang til (indenlandske) vedvarende energikilder og fjernvarme er med til at sikre større forsyningssikkerhed i forhold til afbrudte leverancer fra udlandet eller fra private aktører og kraftige udsving i markedspriser på energi. Energistrategien og den efterfølgende energiplan udarbejdes for at kunne sikre, at omstilling til vedvarende energi i Gladsaxe Kommune kan ske på en gennemtænkt, planlagt og koordineret måde der sikrer, at der opretholdes en høj forsyningssikkerhed. 12. Planen ser tilsyneladende helt bort fra økonomi - forventede fremtidige energipriser - geotermi contra biomasse osv - og størrelsen af udgifter til investeringer bør også indgå i den samlede vurdering. J. nr P16 4

5 Der er tale om en strategi og ikke en plan. Derfor indeholder den hverken konkrete handlinger eller opgørelser over udgifter. Der er udarbejdet en baggrundsrapport med økonomiske analyser, som er blevet præsenteret i Miljøudvalget Hvilke energiformer kan anvende bestående forsyningsnet - feks el- og naturgasnet og hvilke kræver nyinvesteringer i net? Konvertering fra naturgas til fjernvarme kræver nye ledningsnet. Eksisterende naturgasinfrastruktur kan anvendes til andre gasser. Det kan kræve opgradering (eks. rørdiameter) afhængig af brændværdi, vægtfylde og trykforhold for en anden type gas. Elinfratsrukturen kan anvendes til alle elbaserede teknologier, eks. hårde hvidevarer og andre elapparater. I forhold til opvarmning kan elradiatorer og varmepumper drives med elektricitet. 14. Var det en idé, at lave et link til CO 2 handlingsplanen, for at dække trafik aspektet? Energistrategien bliver en del af kommunens nye web-baserede planportal sammen med alle nye planer herunder revisionen af CO 2 -handlingsplanen og kommende planer på trafikområdet. 15. En række udsagn fremsættes som kendsgerninger, uden at der er fremlagt dokumentation for dem. Det kunne være rart med kildehenvisninger til at præcisere hvor udsagnene kommer fra. F.eks. 1. geotermi er mest stabil og prissikker (s. 3) 2. bioenergi vil blive dyr (s. 3) 3. billigst og mest effektivt at arbejde med følgende indsatsområder (s. 3) 4. kollektive løsninger er billigere end individuelle (s. 4) 5. solvarme for dyr for små forbrugere (s. 4) Da der er tale om en strategi, er der ikke anvendt kilder. Forvaltningen henviser til baggrundsrapporten med tekniske og økonomiske analyser, som blev præsenteret for Miljøudvalget J. nr P16 5

6 Ad 1) Ad 2) Ad 3) Ad 4) Ad 5) Prisen på varme fra et geotermisk anlæg består af faste udgifter til forrentning og afskrivning og variable udgifter til drift og vedligehold herunder pumpning af det varme vand. Der er ikke, som for andre teknologier, udgifter til indkøb af brændsel. Den faste afgift for evt. fjernvarme fra geotermi vil således være meget større end den variable. Den samlede prisen for varmen vil kunne svinge, hvis elprisen svinger (el til pumpning), men det vil være marginalt. Energistyrelsen forventer at priser på bioenergi stiger i fremtiden som følge af øget efterspørgsel og golbal handel. Energistyrelsens brændselspriser er baseret på analyser af gennemført af Det Internationale Energiagentur (under OECD). Energistrategien bygger på en baggrundsrapport udført af en uafhængig konsulent med stor erfaring på området (bistår bl.a. Energiministeriet). Baggrundsrapporten indeholder detaljerede økonomiske beregninger, som underbygger udsagnet. Mht. kollektive kontra individuelle løsninger, så står der, at kollektive systemer til opvarmning på længere sigt er den bedste løsning i Gladsaxe. Der findes ingen tekst, der omhandler kolektive systemer for andre energiformer. Fælles løsninger (s. 4) Først og fremmest vil vi fremme den kollektive varmeforsyning frem for individuelle løsninger. Det giver den billigste, mest CO 2 -venlige og fremtidssikrede opvarmning af bygninger på længere sigt. Så snart de samfundsøkonomiske krav er opfyldt, vil vi derfor udvide fjernvarmeforsyningen til parcel- og rækkehusområder. Sammen med de andre kommuner i Hovedstadsområdet arbejder vi på at koble nye vedvarende energikilder til fjernvarmen, så den er helt CO 2 -fri i Baggrundsrapporten viser tydeligt, at solvarme er langt dyrere end andre opvarmningsformer for små forbrugere. Det skyldes, at et solvarmeanlæg ikke kan dække hele boligens varmebehov på årsbasis. Der skal en supplerende varmekilde til, f.eks. et naturgasanlæg. 16. Der er imidlertid også en række grundsynspunkter, som Venstre synes, at man skal sørge for at holde fast i som f.eks. at energien skal produceres, hvor den er billigst, og hvor de kan ske mest effektivt. (s.2) at alle skal have tilbud om fjernvarme. (Der må ikke kræves tvangstilslutning, idet det er vigtigt, at den kollektive fjernvarme er i fri priskonkurrence med individuelle løsninger, som f.eks. solvarme, hvis disse er ligeså CO 2 -effektive som fjernvarmen, der jo i øvrigt indtil videre i høj grad produceres på fossile brændstoffer). (s. 4) at omstillingen i det hele bliver så omkostningseffektiv som muligt (s. 6) Med relation til sidstnævnte er det helt afgørende, at der sker en prioritering af indsatsen, så den sættes ind, hvor borgerne får mest virkning for pengene. Der er ikke tilslutningspligt til fjernvarme i Gladsaxe Kommune. Ca. 67% af fjernvarmeforsyningen i Storkøbenhavnsområdet er i dag baseret på fossile brændsler. Fjernvarmen produceres ved en J. nr P16 6

7 meget høj virkningsgrad sammenlignet med andre teknologier (200%) fordi der er tale om overskudsvarme fra elproduktion. CTR har planer om, at fjernvarmen i 2025 er CO2-neutral. I afsnittet Faser i omstillingen påpeges, at Det er vigtigt at sikre, at omstillingen til vedvarende energikilder bliver så omkostningseffektiv som overhovedet muligt, og at forsyningssikkerheden er høj. For at sikre dette, skal de gamle teknologier udfases i takt med, at de er udtjente. Derudover er det vigtigt, at den økonomi der er forbundet med de nye vedvarende energiteknologier er så god for brugerne som muligt. Det betyder, at rækkefølgen af de forskellige tiltag ikke ligegyldig. Der er ikke foretaget ændringer i Energistrategien som følge af kommentarerne. J. nr P16 7