Fællesskab genererer social kapital
|
|
- Anton Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fællesskab genererer social kapital Af Ditlev Nissen, Formand for LØS. Artiklen har været bragt i Økosamfund i Danmark #72, december Uanset forskellighed i værdier, struktur og historie, er fællesskabet motoren i alle økosamfund. Mange af disse fællesskaber løfter opgaver der sædvanligvis løftes af myndigheder og virksomheder. Økosamfund, og den skaberkraft der ligger i økosamfundenes sociale konstruktion, bør forskere og beslutningstagere se som en inspirationskilde i fornyelsen af velfærdssamfundet. Økosamfund opstår, fordi mennesker vil noget med sig selv, med hinanden og med samfundet. De vil leve det gode liv, de vil være med i beslutnings- og arbejdsprocesserne, og de vil bidrage til, at samfundet udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Udenforstående kan opleve økosamfund som selvtilfredse enklaver, der er så optaget af deres eget liv, at de glemmer, at de er en del af et større samfund. I mine øjne handler det om, at det at skabe et økosamfund er en krævende proces. Rammerne for hverdagslivet skal etableres før man for alvor kan engagere sig i det omgivende samfund. Flytter man i lejlighed eller i parcelhus har det omgivende samfund sørget for, at den nødvendige infrastruktur er til stede fra første dag. Sådan er det ikke i et økosamfund. Fra navle til kommunalbestyrelse Økosamfund udvikler sig i en spiralbevægelse. Startende i navlens jeg vil realisere min drøm, til at finde sammen med en gruppe mennesker, der har en fælles vision. Købe jord, lave lokalplan, byggemodne, bygge eget hus og fælleshus. Og ikke mindst at deltage i den sociale lim; selvforvaltning, arbejdsdage og kulturliv. Børnefamilierne engageres i (etablering af) vuggestue, børnehave og senere hen skole. Når basisstrukturerne fungerer laves der julecafe, festival og høstmarked. Enkelte økosamfund ser sig som læringslandsby, hvor folk fra ind- og udland kommer på flere ugers lev og lær- uddannelse i økosamfundet. Andre engagerer sig i det politiske liv. F.eks. sidder en Svanholmer i kommunalbestyrelsen i Frederikssund og i Vidracco i Italien er borgmesteren beboer i økosamfundet Damanhur i. Mangfoldighed på mange planer En af kvaliteter i økosamfundenes velfærd er, at de favner det hele liv. Her lever unge og gamle, børnefamilier, singler og kollektiver dør om dør. Drift og udvikling er afhængig af, at alle engagerer sig. De fleste opgaver udføres som frivilligt arbejde. Der sigtes efter fælles løsninger, lokale arbejdspladser og en høj grad af selvforsyning inden for energi, fødevare og affaldshåndtering. Blandede ejerformer bidrager til social og økonomiske mangfoldighed. Dette ses blandt andet på Munksøgård ved Roskilde, der består af fem forskellige boliggrupper: Ungdom og lejere (begge ejet af et socialt boligselskab), andel, ejere og en senior bogruppe. Meningsfyldte relationer Økosamfundenes sociale struktur skaber rammer for et liv fuld af meningsfyldte relationer. Jo mere udviklet et økosamfund er, jo mere liv er der i soveby- tiden fra 8 til 16. De ældre, der har lagt arbejdslivet bag sig lægger et stort engagement i fællesskabets mange opgaver. Og de spiller en aktiv rolle i det rige børneliv. Mange fællesskaber har en bogruppe eller et oldekolle for ældre. Jeg har ikke hørt om egentlige plejehjem, men flere steder bor både tredje og fjerde generation af samme familie i fællesskabet. Børnenes vilkår er unikke. Økosamfund er bilfrie og der er altid mange børn og voksne omkring det enkelte barn. Børnene vokser op med arbejdsdage og fællesmøder. De opdrages igennem aktiv deltagelse til at være engageret i fællesskabet. Økosamfund går ikke fri for skilsmisser. Til gengæld har jeg set flere lykkelige skilsmisser, forstået på den måde, at mor og far skilles og flytter til hver sin bolig i fællesskabet. Men begge er fortsat nærværende i børnenes opvækst og familieliv.
2 Gensidig afhængighed Daniel Greenberg fra Sirius Community, USA, skriver om mangfoldighed i bloggen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene (se Økosamfund har oftere en flad end en hierarkisk struktur. Her er der generelt en bred mangfoldighed af relationer mellem medlemmer, der interagerer på mere eller mindre lige fod. To personer kan lave mad sammen den ene dag, sidde i et økonomimøde den næste dag og hjælpe med at høste grøntsager en tredje dag. Disse forhold af gensidig afhængighed gør, at medlemmerne lærer hinanden at kende på mange niveauer og det hjælper dem til bedre at forstå kompleksiteten i levende systemer. ii Mødernes mange funktioner I en afhandling om økosamfund i Danmark iii påpeger sociologen Bella MarckMann, at der er en udbredte frustration over mødernes manglende effektivitet. Men som Bella pointerer, så bliver møderne brugt til mange andre ting end blot at være fora for beslutninger. Selvforvaltningens direkte demokrati giver adgang til at møde hinanden på måder, der går ud over det traditionelle naboskab. På trods af frustration og besværligheder er det at forvalte, træffe beslutninger og udvikle sig i fællesskab, en social lim der giver glæde, identitet og integration i fællesskabet. Løser velfærdsopgaver Som det fremgår andets sted i magasinet har Levefællesskabet Hertha og Andelssamfundet Hjortshøj, begge i Østjylland, et leve- og bofællesskab for fysisk og psykisk handicappede integreret i deres fællesskab. Andre steder bruges økosamfundets rammer til aflastnings- og retreat- sted, hvor psykisk sårbare unge kan møde sig selv og fællesskabet på nye og opbyggelige måder. Det vil ikke undre mig, hvis vi inden for de kommende år vil se fællesskaber tage del i velfærdsopgaverne, fx ved at åbne dørene for misbrugsbehandling. Det kunne danne baggrund for lokale arbejdspladser og en mulighed for, at økosamfundets mange daglige aktiviteter kunne indgå i en terapeutisk ramme. Her er filosofien ikke dem og os, men en udveksling, der er til gensidig glæde for både brugere og økosamfund. Men det kræver lokalt mod og samfundsmæssig støtte at løfte en sådan opgave. Anerkendelse går i dybden Sidste vinter underviste jeg på et 6 weekenders lev og lær- kursus inspireret af Ecovillage Design Education (EDE). Her var to bemærkelsesværdige resultater, der udspringer af økosamfundenes anerkendende kultur og af et læringsmiljø, hvor det faglige indhold konstant relateres til den enkeltes oplevelser og til fællesskabets muligheder og ønsker. Efter kurset har kursisterne etableret et læringsfællesskab med det formål at arbejde videre med omstilling på det personlige og lokale niveau. Kurset bidrog yderligere med empowerment til mennesker på marginaliseringens kant. En fortalte, at dét, at hun kunne være åben omkring, at hun var langtidssygemeldt pga. udbrændthed, gav hende energi til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En anden, der har været førtidspensionist i mange år, fortalte, at succesoplevelsen med at søge kr. til finansieringen, headhunte 20 deltagere i det lokale økologinetværk og være tovholder for den overordnede proces, gav et løft i selvværdet, så hun nu, på trods af rollen som førtidspensionist, ser sig selv som en ressource i lokalsamfundet. Socialeudviklingsdynamoer Økosamfundenes udviklingskraft kommer fra to forskellige sociale dynamoer. Den ene, rugbrødsdynamoen, drives af idealisme og en stærk individuel energi. Rugbrødsdynamoen har en tendens til at havne i interne spændinger, hvor dele af fællesskabet lider og har et ønske om forsoning og konfliktløsning. En anden skygge er, at nogle nybyggere brænder 1-2 ægteskaber af, fordi husbyggeri og økoidealer er for krævende i forhold til de menneskelige ressourcer. Den anden, relations- dynamoen, har udover idealisme og den individuelle energi en konfliktforebyggende overbygning bestående af nedskrevne værdier og visioner, hvilket skaber klarhed omkring fællesskabets rammer og udviklingsretning. Her er der en vilje til at lytte og benytte dialog- og udviklingsprocesser når uoverensstemmelser og konflikter melder deres ankomst. Spirituel overbygning Nogle fællesskaber har en spiritueloverbygning. Det er som om, at disse fællesskaber har en hurtigere og mere funderet udvikling. Min forklaring er, at en del af det spirituelle arbejde går ud på, at forholde sig til konflikter,
3 modsætninger og dualitet på nye måder. I stedet for at projicere på hinanden og gøre hinanden forkerte på grund af forskellighed, forsøger man i stedet at transformere, forvandle og omforme de vante forståelser og reaktionsmønstre. Herved bliver der plads til nye måder at møde verden på. Det betyder at energien flyttes fra fællesskabets indre spændinger til vækst og udvikling. Eksempel på relations- dynamo I Sieben Linden i Tyskland har de tre typer møder, der er fundamentet i deres beslutningsprocesser: 1. Møder, hvor de deler følelser: Det kan handle om konflikter, arbejdsløshed, skilsmisser eller situationer, der vækker glæde og stolthed. Formål: at styrke kærlighed, medfølelse og gensidig tillid. 2. Møder, hvor de deler verdensbillede: Om vores værdier, holdninger og erkendelser. Om synet på naturen, krig og fred, dyrkningsmetoder, meditation, økonomi m.m.. Formål: at vække bevidsthed, finde og styrke de fælles værdier. 3. Organisationsmøder: Fælles-, budget-, visions-, arbejdsgruppe- og mange andre typer møder. Formål: at virkeliggøre vores drømme i fællesskab. Dette er et eksempel på en måde, hvor det hele liv inddrages i beslutningsstrukturen. Økosamfund er en eksperimenterende kultur præget af forsøg og tag fejl. Her høstes mange unikke og innovative erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Fx har Sieben Linden et CO 2 udslip der er en tredjedel af det tyske gennemsnit. Det giver dem ikke ondt i livskvaliteten. Tværtimod giver det stolthed og styrker fællesskabet! Odsherred er frontløber Som det fremgår andet sted i magasinet, så tilbyder Odsherred, som den første kommune i Danmark, at lave en særlig håndholdt indsats for at gøre etableringsprocessen for kommende grønne bofællesskaber så nem så mulig. Hvilken kommune bliver den næste der gør den slags? Hvornår bliver det regeringens politik? Er beslutningstagerne i tvivl om potentialet får I her nogle tal: 26 fællesskaber er medlem af LØS. Min vurdering er, at dobbelt så mange fællesskaber kunne være medlem. Og 8 grønne bofælleskaber er under etablering. Et økosamfunds tilblivelsesproces er lang og krævende. 3-4 gange så mange mennesker, som flytter ind, har deltaget i det forberedende arbejde, men de trækker sig, fordi vejen er for lang eller økonomien for trang. Mon ikke de stadig længes efter den livskvalitet, som ligger i denne boform? Bæredygtig velfærd I lyset i økosamfundenes mangfoldige erfaringer er det oplagt at lave forskning i økosamfunds tilblivelses-, organisations- og hverdagsprocesser. En dybdegående forståelse og erfaringsdeling, kunne bidrage med ny viden og bæredygtige perspektiver i den nødvendige fornyelse af vores højt værdsatte velfærdssamfund. Landsforeningen for Økosamfund stiller gerne viden og ekspertise til rådighed! Fakta: Hvad er økosamfund Økosamfund er bæredygtige bosætninger i by- eller landmæssige omgivelser, som respekterer og bevarer kredsløbene i jord, vand, ild og luft. Det er bosætninger i menneskelig målestok, hvor alle dele af tilværelsen er med. Den integrerer menneskelige aktiviteter i det naturlige miljø på uskadelig vis og medvirker til en sund udvikling, der kan fortsætte til evig tid. Økosamfund er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man forsøger at integrere bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv. Herigennem befrugter økosamfund det omgivende lokalsamfund,både økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt og spirituelt. Konkret spænder økosamfund vidt i Danmark. Fra mindre bosætninger omkring nedlagte gårde (5-20 enheder), over større økologiske landsbyer ( enheder med mere eller mindre tilknyttet erhverv), til fællesskaber omkring et
4 spirituelt center (10-40 enheder). Graden af økologi i byggeri og livsstil varierer, men fælles er intentionen om at leve på en måde, så vi kan være bekendt at give vor jord videre til vore børn. Jorden er ikke en gave fra vore forfædre. Den er et lån fra vore børn. Man kan anskue et økosamfund som bestående af fire dimensioner, som ideelt set vægtes lige, illustreret af bæredygtighedshjulet. Der findes ingen sådanne ideelle økosamfund endnu, men de fleste rummer alle fire elementer i forskellig vægtning. Social kapital Social kapital er et udtryk for et samfundssammenhængskraft. Den centrale præmis er, at sociale netværk har værdi. Begrebet er et udtryk for sammenhængskraften i fx nationer, samfund, organisationer, grupper og familier; ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt. Indgåelsen i netværk vil ofte have et positivt afkast for individet i form af social kapital, samt at individet, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål. Kilde:
5 Hvordan skal vi udvikle den sociale kapital? Det fællesskab og den skaberkraft der ligger i økosamfundenes sociale konstruktion genererer social kapital. Ligeledes bygger staten og kommunernes frivillighedspolitik også på social kapital. I en leder i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev den 17. september 2012 skriver redaktøren følgende under overskriften Vi skal bruge de frivillige mere aktivt : Den økonomiske krise i de seneste år har ramt mange lande, virksomheder og enkeltpersoner hårdt. Frivilligt arbejde er derfor kommet i positivt fokus. Der har altid været ildsjæle, som har trukket et stort læs i alle dele af samfundet. Som fodboldtrænere, besøgsvenner, bestyrelsesmedlemmer eller noget helt fjerde. Men der er et stort potentiale for, at frivillige kan bruges langt mere aktivt i det danske samfund. Det gælder både i sportsklubber og foreninger, men det gælder også inden for de områder, der traditionelt primært har været varetaget af det offentlige. Forstå mig ret, der skal ikke pilles ved, at samfundet har det overordnede ansvar for at sikre en ordentlig pleje til vores ældre og syge. Men der er afgjort plads til, at vi får et bedre samspil mellem det offentlige og den frivillige sektor. Derfor er det også overordentlig gode nyheder, at dagens Momentum- måling viser, at der er et betydeligt potentiale for at få flere danskere til at yde et større stykke arbejde som frivillig. Det gælder ikke mindst inden for netop social- og sundhedsområdet, hvor flest af de potentielle frivillige peger på, at de gerne vil yde et stykke arbejde. iv En rig og mangfoldig social kapital er både en forudsætning for og en konsekvens af et velfungerende demokrati. Det er derfor at de skandinaviske velfærdssamfund kan bryste sig af, at have et højt niveau af social kapital. I det lys skal vi være opmærksom på, at samfundets politik både kan opbygge og nedbryde den sociale kapital! I et demokratisk perspektiv kan man stille spørgsmålet, om borgernes frivillige engagement skal udvikles fra vælger til omsorgshjælper eller fra vælger til medskaber. Frivillighedspolitikken er et eksempel på det første, økosamfundene et eksempel på det sidste. Mine iagttagelser siger mig, at det er en bedre investering hvis borgernes frivillige engagement bruges til at udvikle en ny og mere bæredygtig version af velfærdssamfundet, frem for at det frivillige engagement lapper huller i en økonomi der ikke evner at løfte velfærdssamfundets fordringer. Borgerne har kompetencerne. Har politikerne modet? i Damanhur er en føderation af fællesskaber (400 kernemedlemmer) der ser sig selv som et fremtidslaboratorium. Fokus er på ii Fra 3. del af Daniel Greensbergs blog Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene. Bloggen kan læses på iii afhandling- hverdagslivets- kritik- okosamfund- i- danmark/ iv 8- id110296/
Lav miljøbelastning Høj livskvalitet Levende lokalsamfund Begyndende paradigme ski:e
Input = Output Økosamfund som bæredyg@ge frem@dslaboratorier Miljøstrategisk Årsmøde, Aalborg Universitet, 23.- 24. november 2015 Lav miljøbelastning Høj livskvalitet Levende lokalsamfund Begyndende paradigme
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereJeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!
Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereKontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted
Vision: At skabe en bæredygtig, miljø- og klimavenlig økolandsby med 10-12 huse og et stort fælleshus. Økolandsbyen skal fungere som en off-grid selvforsynende enhed med egen forsyning af varme og elektricitet
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mere1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om
1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mere26. marts. 2014 Hanne V. Moltke
OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereBland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune
Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereFrivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereFolkeoplysning & foreningernes rolle
Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende
Læs mereKursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg
Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereGår det familierne godt, går det Danmark godt
Jens-Henrik Kirk Går det familierne godt, går det Danmark godt Familien i centrum Familien er og bliver kernen i samfundet. Samtidig er familien et udtryk for både ubetinget kærlighed og betingelsesløs
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET
VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereFlere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde
Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs merePolitik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber
Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereFællesskab, sammenhæng og forenkling
Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereSamarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg
Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs mere