Kommissionens udtalelse. om Bulgariens ansøgning. om medlemskab af Den Europæiske Union

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommissionens udtalelse. om Bulgariens ansøgning. om medlemskab af Den Europæiske Union"

Transkript

1 ENDELIG Kommissionens udtalelse om Bulgariens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union 1

2 Indhold a) Forord Ansøgning om medlemskab Baggrund for udtalelsen Udtalelsens indhold A. INDLEDNING b) Forbindelser mellem Den Europæiske Union og Bulgarien Historisk og geopolitisk baggrund Bulgariens holdning til Den Europæiske Union Aftalemæssige forbindelser Før-tiltrædelsesstrategi Handelsmæssige forbindelser Generel evaluering B. KRITERIER FOR MEDLEMSKAB 1. Politiske kriterier 1.1 Demokrati og retsstatsforhold Parlamentets og den lovgivende magts organisation Parlamentets funktion Den udøvende magts organisation Den udøvende magts funktion Den dømmende magts organisation Den dømmende magts funktion 1.2 Menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal Borgerlige og politiske rettigheder Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Mindretals rettigheder og beskyttelse af mindretal 1.3 Generel evaluering 2. Økonomiske kriterier 2.1 Den økonomiske situation Baggrund Liberalisering Stabilisering af økonomien Strukturændringer Den finansielle sektor Den økonomiske og sociale udvikling 2

3 2.2 Økonomien set i lyset af medlemskab Indledning En fungerende markedsøkonomi Evnen til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne Udsigter og prioriteter 2.3 Generel evaluering 3. Evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab 3.1 Det indre marked uden grænser De fire friheder - De generelle rammer - Fri bevægelighed for varer - Fri bevægelighed for kapital - Fri bevægelighed for tjenesteydelser - Fri bevægelighed for personer - Generel evaluering Konkurrence 3.2 Innovation Informationssamfundet Uddannelse, erhversuddannelse og ungdomsanliggender Forskning og teknologisk udvikling Telekommunikation Den audiovisuelle sektor 3.3 Økonomiske og fiskale anliggender Økonomisk og monetær union Beskatning Statistik 3.4 Sektorpolitik Industri Landbrug Fiskeri Energi Transport Små og mellemstore virksomheder 3.5 Økonomisk og social samhørighed Beskæftigelse og sociale anliggender Regionalpolitik og samhørighed 3.6 Livskvalitet miljø Miljø Forbrugerbeskyttelse 3.7 Retlige og indre anliggender 3.8 Eksterne politikker Handel og internationale økonomiske forbindelser Udvikling Told Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 3

4 3.9 Finansielle spørgsmål Finanskontrol Konsekvenser for budgettet 4. Administrativ evne til at anvende Fællesskabets regelværk 4.1 Administrative strukturer 4.2 Administrationens og retsvæsenets kapacitet 4.3 Generel evaluering Bilag C. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Parlamentssammensætning Det indre marked: hvidbogsforanstaltninger Statistiske data 4

5 A. Indledning a) Forord Ansøgning om medlemskab Bulgarien indgav sin ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union den 14. december 1995, og Ministerrådet derefter den 29. januar 1996 at indlede proceduren i traktatens artikel O, som fastsætter, at Kommissionen skal høres. Det er på denne baggrund, at Kommissionen forelægger denne udtalelse som svar på en anmodning fra Det Europæiske Råd i Madrid i december 1995 om, at udtalelsen blev forelagt så snart som muligt efter afslutningen af regeringskonferencen, som blev indledt i marts 1996 og afsluttet i juni Baggrund for udtalelsen Bulgariens ansøgning om medlemskab er til behandling samtidig med ansøgningerne fra ni andre associerede lande. Bulgariens ansøgning skal ses som led i en historisk proces, hvor de central- og østeuropæiske lande har overvundet den deling af kontinentet, som har varet i 40 år, og søger optagelse i det område af fred, stabilitet og velfærd, som Unionen har skabt. Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i København i juni 1993 følgende: De associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, kan blive medlemmer af Den Europæiske Union. Tiltrædelse vil finde sted, så snart et associeret land er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab og opfylder de givne økonomiske og politiske betingelser. Medlemskab kræver: - at ansøgerlandet har opnået institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal - en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen - at ansøgeren er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, herunder er i stand til at tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr er ligeledes af stor betydning og bør indgå i overvejelserne i såvel Unionens som ansøgerlandenes almindelige interesse. I denne erklæring angives de politiske og økonomiske kriterier for undersøgelse af tiltrædelsesansøgningerne fra de associerede lande i Central- og Østeuropa. Det Europæiske Råd i Madrid i december 1995 henviste til behovet for som led i prætiltrædelsesstrategien at skabe grundlag for en gradvis og harmonisk integration af ansøgerlandene, særlig gennem: 5

6 - udvikling af markedsøkonomien - tilpasning af deres administrative strukturer - skabelse af et stabilt økonomisk og monetært klima. I sin udtalelse analyserer Kommissionen Bulgariens ansøgning efter egen fortjeneste men på basis af samme kriterier som de andre ansøgninger, som den samtidig skal afgive udtalelse om. Med denne fremgangsmåde respekteres det ønske, som Det Europæiske Råd fremkom med i Madrid, om at sikre, at ansøgerlandene behandles på lige fod. Foruden de enkelte udtalelser forelægger Kommissionen særskilt Rådet som led i sin meddelelse Agenda 2000 en generel vurdering af tiltrædelsesansøgningerne samt henstillinger vedrørende en strategi for en heldig udvidelse af Unionen. Den forelægger samtidig en konsekvensanalyse af udvidelsen for Unionens politikker. Udtalelsens indhold I udtalelsens opbygning tages der hensyn til konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i København. Der gives: - en redegørelse for de hidtidige forbindelser mellem Bulgarien og Unionen, særlig inden for rammerne af associeringsaftalen - en analyse af situationen med hensyn til de af Det Europæiske Råd nævnte politiske betingelser (demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal) - en vurdering af Bulgariens situation og udsigter med hensyn til de af Det Europæiske Råd nævnte økonomiske betingelser (markedsøkonomi, evne til at klare konkurrencepresset) - en behandling af spørgsmålet om Bulgariens evne til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, dvs. Unionens regelværk, som det kommer til udtryk i traktaten, den afledte ret og Unionens politikker - endelig en generel vurdering af Bulgariens situation og udsigter med hensyn til betingelserne for medlemskab af Unionen og en henstilling vedrørende tiltrædelsesforhandlingerne. I sin vurdering af Bulgarien med hensyn til de økonomiske kriterier og landets evne til at overtage Unionens regelværk har Kommissionen medtaget en prognose; den har forsøgt at evaluere, hvilke fremskridt der med rimelighed kan forventes fra Bulgariens side i de kommende år inden tiltrædelse under hensyn til den omstændighed, at Unionens regelværk vil fortsætte med at udvikle sig. Til dette formål har man uden at foregribe det faktiske tiltrædelsestidspunkt i udtalelsen baseret sig på en mellemfristet tidsramme på ca. fem år. Under sit arbejde med udtalelsen har Kommissionen indhentet et væld af oplysninger om Bulgariens situation fra de bulgarske myndigheder og har benyttet mange andre informationskilder, herunder medlemsstaterne og talrige internationale organisationer. 6

7 b) Forbindelser mellem Den Europæiske Union og Bulgarien Historisk og geopolitisk baggrund Bulgarien grænser op til Sortehavet mod øst, Donau mod nord og bjergområder langs grænserne med Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og dækker et areal på km 2 og har en befolkning på 8,3 millioner. Helt tilbage til 681 eksisterede der en bulgarsk stat, og Bulgarien har bidraget meget til udviklingen af den slaviske kultur. Det blev uafhængigt fra det osmanniske rige i 1878 og var indtil 1946 et konstitutionelt monarki. Bulgarien deltog i den første Balkankrig i 1912 mod det osmanniske rige og i den anden Balkankrig det følgende år, i hvilken landet mistede en betydelig del af sit territorium. Bulgarien stillede sig på Tysklands side under 1. verdenskrig og mistede endnu mere af sit område i krigsefterspillet. Bulgarien allierede sig igen med Tyskland i en stor del af 2. verdenskrig, skønt det med held modsatte sig jødedeportationer fra Bulgarien. I 1944 sluttede Bulgarien sig til de allierede styrker. I 1946 blev Bulgariens førkrigstidsgrænser stadfæstet. Efter krigen var Bulgarien i kort tid besat af sovjetiske tropper. I september 1946 blev monarkiet afskaffet efter en folkeafstemning, og der blev udråbt en demokratisk folkerepublik. Dette blev stadfæstet ved forfatningen af 1947, på hvilket tidspunkt kommunistpartiet havde sikret sig fuldstændig kontrol. I 1956 kom Todor Zhivkov til magten og skulle komme til at styre landet i over tredive år. Med en yderst centraliseret økonomisk politik blev den nationaliserede industri prioriteret, hvilket førte til en hurtig stigning i industriens andel i økonomien. Landbruget blev kollektiviseret, og kooperativerne blev omorganiseret i større agro-industrielle komplekser. Fra 1970 og fremefter aftog den økonomiske vækst, og i anden halvdel af 1980 erne gik den i stå. I november 1989 brød det kommunistiske styre i Bulgarien sammen. Overgangen til demokrati forløb under indflydelse af en lignende udvikling i andre tidligere kommunistiske lande pludseligt og fredeligt. Todor Zhivkov blev afsat, og en interimsregering førte landet til dets første frie valg siden krigen. Siden da har det politiske liv i Bulgarien været kendetegnet ved gentagne regeringsskift og en stærk polarisering, men også respekt for den forfatningsmæssige orden og så at sige ingen voldeligheder. Valget i juni 1990 blev vundet af det bulgarske socialistparti (BSP), der efterfulgte kommunistpartiet; men BSP-regeringen blev af den økonomiske krise tvunget til at træde tilbage i november 1990 og blev erstattet af en program -regering. Det nye valg i oktober 1991 resulterede i en koalitionsregering under ledelse af unionen af demokratiske kræfter (UDF), men også denne blev det følgende år afløst af en partiløs regering. Valget i 1994 gav en BSP-regering et flertal, men denne regering blev af nye økonomiske vanskeligheder tvunget til at træde tilbage i februar 1997 og blev erstattet af en interimsregering. Præsident Stoyanov, som to måneder tidligere var blevet valgt med UDF-støtte, spillede en væsentlig rolle med at bringe landet gennem den efterfølgende krise til et nyt valg i april 1997, som gav UDF og dets allierede et flertal. 7

8 Bulgariens holdning til Den Europæiske Union Samtlige regeringer har siden 1990 været enige om, at det strategiske mål var integration med EU. Bulgarien indgav den 14. december 1995 sin ansøgning om tiltrædelse, som blev støttet næsten enstemmigt af nationalforsamlingen. I det memorandum, der ledsagede ansøgningen, slog den bulgarske regering følgende fast: Bulgariens medlemskab af Den Europæiske Union er et strategisk mål og et spørgsmål om national interesse. Det vil befæste resultaterne af de demokratiske reformer, der er gennemført siden begyndelsen af 1990 erne, og være en politisk anerkendelse af deres succes. Medlemskab af EU er en vigtig faktor i landets fremtidige økonomiske udvikling. Stabilisering af den demokratiske proces og indførelse af markedsøkonomi svarer overens med nabolandenes og hele Europas interesser. Det vil få en positiv indflydelse på sikkerheden og stabiliteten på kontinentet. Bulgariens ønske om fuldt medlemskab af EU afspejler en vilje og en beredvillighed til at tage del i realiseringen af et forenet Europa, der lever i fred, velstand og social retfærdighed. Den 29. januar 1997 udtalte præsident Stoyanov under sit besøg i Europa-Parlamentet: Jeg skal her i dette ophøjede forum på ny bekræfte, at vi er besluttet på at følge vejen mod integration med Den Europæiske Union og realisering af fælles europæiske værdier. Dette er den højeste prioritet for den bulgarske politik, om hvilken... der består en bred konsensus blandt de politiske kræfter. De væsentlige drivende kræfter i den dynamiske udvikling af samarbejdet og efterhånden større integration af vort land med Den Europæiske Union er følgende: en konsekvent gennemførelse af Europaaftalen og EU s vedtagne strategi for forberedelse af de associerede lande på fuldt medlemskab såvel som henstillingerne i hvidbogen om deltagelse i det fælles marked.... Den 21. maj 1997 udtalte den nye premierminister Kostov i sin tiltrædelsestale til nationalforsamlingen: Bulgariens europæiske valg er udtryk for en konsensus, som har taget form under det bulgarske samfunds lange og vanskelige udvikling over de sidste syv år. Aftalemæssige forbindelser Der blev etableret diplomatiske forbindelser mellem EU og Bulgarien i Der blev undertegnet en handels- og samarbejdsaftale i maj Europaaftalen blev undertegnet den 8. marts 1993 og trådte i kraft den 1. februar Der trådte en interimsaftale om handelsaspekterne i Europaaftalen i kraft den 31. december 1993 til afløsning af aftalen af Europaaftalen danner nu retsgrundlaget for forbindelserne mellem Bulgarien og Den Europæiske Union. Målet med den er at skabe rammer for politisk dialog, at fremme en udvidelse af samhandelen og de økonomiske forbindelser mellem parterne, at danne grundlag for Fællesskabets faglige og finansielle bistand og en passende ramme for støtte af Bulgariens gradvise integration i Unionen. De institutionelle bestemmelser i Europaaftalen omfatter en ordning for gennemførelse, forvaltning og overvågning på alle områder i forbindelserne. Underudvalg undersøger spørgsmål af teknisk karakter. Associeringsudvalget, som træder sammen på ledende tjenestemandsplan, er forum for indgående drøftelser af anliggender og ofte løsninger på problemer, som opstår i forbindelse med Europaaftalen. Associeringsrådet, der træder sammen på ministerplan, undersøger udviklingen i forbindelserne generelt og udsigterne herfor og er forum for behandling af Bulgariens fremskridt med forberedelserne til tiltrædelse. 8

9 I marts 1995 oprettede den foregående regering en tværministeriel koordinationsstruktur til fremme af den europæiske integrationspolitik. Arrangementet involverer en ministeriel kommission, der ledes af premierministeren, et udvalg på viceministerplan, der ledes af regeringssekretæren for europæisk integration, forskellige tekniske arbejdsgrupper og et sekretariat for europæisk integration. Den siddende regering overvejer ændringer af disse arrangementer. Før-tiltrædelsesstrategi Gennemførelse af Europaaftalen og hvidbogen Europaaftalens institutioner er fuldt operative og fungerer inden for de vedtagne tidsplaner. Associeringsrådet er trådt sammen tre gange og Associeringsudvalget to. Der er nedsat ni multifaglige underudvalg, som mødes med regelmæssige mellemrum. Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU/Bulgarien er trådt sammen tre gange. Der har været gennemførelsesanliggender oppe med hensyn til kompensation til Bulgarien for den sene ikrafttræden af aftalen, tilpasningen af told og kontingenter for Bulgariens eksport til de gældende forhold for Visegrad-landene, tilpasning af Europaaftalen efter Uruguay-runden og Unionens seneste udvidelse. Alle spørgsmål er blevet løst. Kommissionens hvidbog af 1995 om det indre marked redegør for den lovgivning, som ansøgerlandene vil skulle omsætte og gennemføre for at kunne anvende Fællesskabets regelværk, og som betragtes som væsentlige elementer i gennemførelsen af det indre marked (kendt under betegnelsen fase I-foranstaltninger), og som vil skulle prioriteres. Som svar på hvidbogen vedtog den bulgarske regering en strategi for gennemførelse af henstillingerne i hvidbogen i maj Dokumentet giver en udtømmende oversigt over den bestående bulgarske lovgivning i lyset af kravene i Fællesskabets regelværk. Det giver desuden en tidsplan for processen for tilnærmelse af lovgivning og en angivelse af de herfor ansvarlige regeringsorganer. Under justitsministeriets auspicier (der for nylig er blevet omdøbt til ministeriet for justits og europæisk lovgivningsintegration) har et lovgivningsråd fået til opgave at sikre lovforslags forenelighed med EU-lovgivning og -praksis. Den nye regering har givet løfte om en national strategi for fremskyndelse af forberedelserne til EU-medlemskab. Bulgarien har gjort gode fremskridt under Europaaftalen. Der har været få problemer i forbindelse med handelsspørgsmål. Svaghederne ved Bulgariens interne koordinationsstrukturer har gjort det vanskeligt at udnytte aftalen fuldt ud, men den nye regering har givet tilsagn om forbedringer. Struktureret dialog Bulgarien har deltaget i den strukturerede dialog og betragter den som et redskab i forberedelserne til tiltrædelse. Bulgarien har forelagt dokumenter med sine synspunkter på forskellige møder, herunder et dokument om Bulgariens før-tiltrædelsespolitik. Phare Det samlede Phare-budget for var på 476 mio. ECU og tildelingen for ,5 mio. ECU. I de sidste to år er gennemførelsessatsen steget til 70%. Manglende udvikling i reformerne har gjort, at resultaterne inden for virksomhedsomstrukturering, den finansielle 9

10 sektor, privatisering og landbrug har været mindre udtalte, men dette vil ændre sig med den nye regerings reformprogram. Der har været store forsinkelser med gennemførelsen af programmet for grænseoverskridende samarbejde med Grækenland på grund af Bulgariens manglende evne til at spille en konstruktiv regional rolle med administrative og forvaltningsmæssige foranstaltninger. Over 40 mio. ECU er ikke blevet udnyttet; der var intet nyt budget for 1996 og Deltagelse i fællesskabsprogrammer I 1996 fik Bulgarien ret til at deltage i fællesskabsprogrammer under tillægsprotokollen til Europaaftalen. Der er indledt drøftelser om Bulgariens deltagelse i Youth for Europe og SAVE fra Der er desuden forberedelser i gang til deltagelse i Socrates og Leonardo. Handelsmæssige forbindelser De økonomiske forbindelser mellem Bulgarien og Unionen har udviklet sig positivt i de sidste seks år. EU-importen fra Bulgarien voksede med 260% i disse år til 1,83 mia. ECU i De vigtigste produkter er jern, stål, basismetaller, tekstiler, landbrugsprodukter og kemiske produkter. EU s eksport steg med 37% i samme periode til 2,05 mia. ECU i De vigtigste sektorer var maskiner og udstyr, landbrugsprodukter, tekstiler og kemikalier. Bulgariens fire vigtigste handelspartnere er Tyskland, Det Forenede Kongerige, Italien og Grækenland. Bulgariens handel med sine ikke-eu-naboer er beskeden. Generel evaluering Siden 1989 har forbindelserne mellem Bulgarien og Unionen udviklet sig i positiv retning. Der har ikke været nævneværdige politiske hindringer, idet Bulgarien dog vil skulle ændre sin forfatning, således at statsborgere fra EU-medlemsstaterne (på anden måde end gennem arv) kan erhverve jord, og stramme sin grænsekontrol. Men Bulgariens fremskridt i retning af integration er blevet hæmmet af landets egne politiske og økonomiske problemer og af de vedvarende svagheder ved de administrative strukturer. Den nye regering er besluttet på at angribe disse problemer. 1. Politiske kriterier B. KRITERIER FOR MEDLEMSKAB Det Europæiske Råd fastlagde på mødet i København en række politiske kriterier for de central- og østeuropæiske ansøgerlandes tiltrædelse: de skulle have institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal. I forbindelse med den vurdering, som Europa-Kommissionen blev anmodet om at foretage i den sammenhæng, støttede den sig på en lang række informationskilder: de bulgarske myndigheders svar på det spørgeskema, som Kommissionens tjenestegrene fremsendte i april 1996, opfølgende bilaterale møder, analyser udarbejdet af medlemsstaternes ambassader og Kommissionens delegation, evalueringer foretaget af internationale organisationer (navnlig 10

11 Europarådet og OSCE), rapporter fra ikke-statslige organisationer osv. I nærværende analyse foretages en systematisk gennemgang af de vigtigste organisations- og funktionsmæssige aspekter ved myndigheder og mekanismer til beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Den er ikke kun en formel beskrivelse, men tilstræber at vurdere demokratiets og retsstatens reelle funktionsmåde. Evalueringen vedrører situationen i juni Der foretages ikke nogen detaljeret gennemgang af de ændringer, som måtte være sket siden det kommunistiske regimes fald, eller som måtte være bebudet for fremtiden, omend der i almindelighed i denne evaluering tages hensyn til reformplaner i denne eller hin sektor. Forvaltningens situation er kun behandlet flygtigt og vil blive behandlet mere indgående i kapitel Demokrati og retsstatsforhold Bulgarien vedtog i juli 1991 en ny forfatning, som betegner en overgang til parlamentarisk demokrati. De bulgarske institutioner fungerer efter hensigten, og de forskellige magter erkender grænserne for deres respektive beføjelser og ønsker at samarbejde indbyrdes. Parlamentets og den lovgivende magts organisation Parlamentet har ét kammer - Nationalforsamlingen - der har 240 medlemmer, som er valgt for en fireårig periode efter forholdstalsvalgmåden. Der gælder ingen særlige regler for mindretallenes repræsentation i parlamentet. Ved det seneste valg blev der valgt 15 medlemmer, som repræsenterer det tyrkiske mindretal. I henhold til artikel 99, stk. 5, i forfatningen kan landets præsident opløse Nationalforsamlingen, hvis det ikke lykkes denne at udnævne en regering. Han kan dog ikke gøre brug af denne ret i de sidste tre måneder af sin embedsperiode. Disse bestemmelser fandt anvendelse i januar Parlamentarikerne er omfattet af traditionel immunitet. I henhold til artikel 79, stk. 3, i forfatningen kan Nationalforsamlingen nedsætte parlamentariske undersøgelsesudvalg, som har betydelige undersøgelsesbeføjelser. Bulgarien har et udpræget flerpartisystem, idet 34 partier og koalitioner deltog i valgkampen forud for parlamentsvalget i april Der ydes via statsbudgettet støtte til partierne til finansiering af deres valgkamp. Den bulgarske forfatning forbyder politiske partier, der baserer sig på etniske, racemæssige og religiøse kriterier. Denne bestemmelse har dog ikke forhindret Bevægelsen for Ret og Frihed (MRF), der i vid udstrækning repræsenterer det tyrkiske mindretals interesser, i uhindret at deltage i det politiske liv og valgene. Forfatningsdomstolen bekræftede i december 1996, at oprettelsen af dette parti ikke stred mod forfatningen. Nationalforsamlingen har den lovgivende magt. Den deler sin initiativret med regeringen. Regeringen har udelukkende afledte lovgivende beføjelser efter lovfæstet delegation og til gennemførelse af loven. Ministrene har ligeledes sådanne beføjelser hver for sig. Nationalforsamlingen kan udskrive folkeafstemninger. Parlamentets funktion 11

12 Parlamentsvalgene i 1994 og 1997 var frie og betryggende og førte begge gange til regeringsskift. Parlamentet fungerer på tilfredsstillende vilkår: dets beføjelser respekteres, og oppositionen medvirker fuldt ud ved dets aktiviteter. Den udøvende magts organisation Landets præsident vælges ved almindelige direkte valg i to omgange for en femårig periode, som kan fornyes én gang. Han bistås af en vicepræsident, som vælges samtidig med ham selv. Han har en statschefs traditionelle beføjelser. Han kan sende en lov, som parlamentet netop har vedtaget, tilbage til en fornyet behandling. Nationalforsamlingen kan se bort fra denne tilbagesendelse med et flertal af sine medlemmer. Landets præsident kan kun afsættes, hvis der er tale om højforræderi eller krænkelse af forfatningen (artikel 103 i forfatningen). Nationalforsamlingen skal med to tredjedele af sine medlemmer indbringe sagen for Forfatningsdomstolen, som tager stilling til kravet om afskedigelse. Regeringen er ansvarlig over for parlamentet, der kan afsætte den med et flertal af sine medlemmer. Den sammensættes af en premierminister, der udnævnes af parlamentet på forslag af landets præsident. Parlamentet udnævner og afskediger ministrene på forslag af premierministeren (artikel 84 i forfatningen); de kan hver for sig drages politisk til ansvar. Landets forvaltningsmæssige organisation baseres på decentrale myndighedstrin for centraladministrationen på regionsplan (9), hvor regionsguvernøren samordner de statslige tjenesters indsats. Bulgarien har én kategori lokalsamfund, nemlig kommuner (255), hvis ledende organer - borgmestre og kommunalbestyrelser - vælges for 4 år. I henhold til loven af 1991 har kommunerne beføjelse til at forvalte lokale offentlige tjenester. Den bulgarske offentlige forvaltning har ikke nogen vedtægt for offentligt ansatte, p trods af, at det krves i forfatningen, at en sdan indf res. Hæren, de hemmelige tjenester og politiet er under regeringens kontrol. Der blev i 1994 nedsat et nationalt sikkerhedsråd med rådgivende beføjelser og med landets præsident som formand. Den udøvende magts funktion De vigtigste centrale statslige institutioner fungerer tilfredsstillende, omend der som følge af udnævnelsen af 7 regeringer siden 1990 har kunnet konstateres en vis ministeriel ustabilitet. Den politiske krise fra december 1996 til januar 1997 blev løst ved anvendelse af de procedurer, der er fastsat i forfatningen. Selv om lokalsamfundenes autonomi er fastsat i forfatningen, er den stadig forholdsvis begrænset, særlig i økonomisk henseende, idet de i vid udstrækning er afhængige af midler fra statsbudgettet. Den nye regering har forpligtet sig til at sikre lokalsamfundene større økonomisk og finansiel uafhængighed. Korruption er et alvorligt problem i Bulgarien. Den nye regering og den nye præsident har gjort bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet til højtprioriterede dele af deres handlingsprogram. Mangelen på en vedtægt for offentligt ansatte har gjort det lettere at føre partibestemt kontrol med forvaltningen, og de politiske skift har givet sig udslag i ændringer 12

13 på alle forvaltningsapparatets niveauer. De betydelige skønsmuligheder og mangelen på klarhed i kompetencefordelingen har virket fremmende på korruptionen. Bulgarien skal således fastsætte gennemsigtige procedurer for den offentlige forvaltning, bl.a. hvad angår offentlige indkøb, og opbygge en upartisk og professionel embedsmandsstand. Kontrollen med de hemmelige tjenester synes at være utilstrækkelig, og der føres ingen parlamentarisk kontrol med deres aktiviteter. Det eneste organ, som spiller en positiv rolle på dette område, er Det Nationale Revisionskontor, der fører finansiel kontrol med disse tjenesters aktiviteter. Den nye regering har oplyst, at den agter at udbygge den civile kontrol med de hemmelige tjenester. Den dømmende magts organisation Det bulgarske retsvæsen nyder godt af en række garantier med hensyn til uafhængighed. Dommerne udnævnes endeligt efter afslutning af en prøvetid på 3 år, og de kan derefter kun afsættes, hvis de har begået en forbrydelse eller er ude af stand til at varetage deres embede. Forvaltningen af dem sikres af Det Øverste Dommerråd, som er et uafhængigt organ, der har 25 medlemmer (11 udnævnt af Nationalforsamlingen, 11 udnævnt af dommerkorpset samt præsidenten for Den Øverste Kassationsret, præsidenten for Den Øverste Forvaltningsdomstol og den offentlige anklager), og som også forvalter retsvæsenets budget. Tilsvarende udnævnes præsidenterne for Den Øverste Kassationsret og Den Øverste Forvaltningsdomstol af landets præsident på forslag af Det Øverste Dommerråd for en syvårig periode, som ikke kan fornyes. Dommerne må ikke være tilsluttet noget politisk parti og er omfattet af samme immunitet som parlamentarikerne. Det Øverste Dommerråd spiller samme rolle over for anklagerne som over for dommerne. Den offentlige anklager udnævnes af landets præsident på forslag af Det Øverste Dommerråd for en syvårig periode, som ikke kan fornyes. Den offentlige anklager er lovlighedens vogter og fastsætter metodologiske retningslinjer for alle anklagere (artikel 126 i forfatningen). Kontrollen med de forvaltningsmæssige akter føres af de almindelige domstole, hvis afgørelser kan indbringes for Den Øverste Forvaltningsdomstol, som netop er oprettet. Bulgarien har ikke nogen ombudsmand. Forfatningsdomstolen består af 12 dommere, som udnævnes for en niårig periode, der ikke kan fornyes. Nationalforsamlingen, landets præsident og højesteretsdommerne udnævner hver 4 medlemmer af Forfatningsdomstolen. Den kontrollerer loves og traktaters forenelighed med forfatningen, er domsmyndighed i forbindelse med præsident- og parlamentsvalg, afgør kompetencekonflikter mellem forskellige myndigheder og kan afgive retligt bindende fortolkninger af forfatningens bestemmelser. Der kan indbringes sager for den af en femtedel af Nationalforsamlingens medlemmer, landets præsident, regeringen, Den Øverste Forvaltningsdomstol, Den Øverste Kassationsret, den offentlige anklager og under visse forudsætninger kommunalbestyrelserne. Der er ikke nogen procedure, som direkte gør det muligt for borgerne at forelægge den sager; dette kan kun ske i forbindelse med en tvist, som er behandlet af Højesteret, og som forelægges Forfatningsdomstolen på dennes initiativ (artikel 150 i forfatningen). Den dømmende magts funktion 13

14 Retsvæsenets funktion er stadig temmelig ufyldestgørende i Bulgarien. Domstolene er overbelastede, og det tager meget lang tid, før der falder dom i en sag, skønt Bulgarien netop har indført en særlig hurtig strafferetlig procedure for visse lovovertrædelser. Mangelen på kvalificerede dommere, det lave lønniveau, de komplicerede procedurer og det meget store antal nye regler, der skal gennemføres, er en del af forklaringen på denne situation. Situationen er særlig alvorlig på det strafferetlige område, hvor mange procedurer slet ikke føres til afslutning. Den nye regering har således i sit program for perioden optaget et punkt, der omhandler reform af retsvæsenet. Desuden har Bulgarien endnu ikke oprettet Den Øverste Kassationsret, som er fastsat i forfatningen. Indtil denne er oprettet, varetager Højesteret dens opgaver. Det vil på dette punkt være nødvendigt, at Bulgarien fuldender sin retlige organisation for at undgå en fortsat situation, der er lidet tilfredsstillende. Forfatningsdomstolen har i de seneste år spillet en konstruktiv rolle og sikret respekten for forfatningen og de forskellige institutioners beføjelser. Den har siden 1990 truffet ca. 100 afgørelser Menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal Bulgarien har fastsat en række interne normer til sikring af respekten for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder. Disse kan også sikres ved anvendelse af visse internationale konventioner, først og fremmest den europæiske menneskerettighedskonvention og de vigtigste tillægsprotokoller dertil. Dette område udgør i henhold til artikel F i traktaten om Den Europæiske Union en del af acquis communautaire: enhver stat, der ønsker at tiltræde Den Europæiske Union, skal på forhånd have ratificeret disse tekster. Bulgarien, der har været medlem af Europarådet siden 1992, ratificerede i september 1992 den europæiske menneskerettighedskonvention og tillægsprotokol nr. 1, 2 og 11 dertil. Desuden giver landet enkeltpersoner ret til at indbringe sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold til denne konvention krænkes. Blandt de øvrige konventioner til beskyttelse af menneskerettigheder og mindretals rettigheder har landet ratificeret konventionen om forbud mod tortur. Derimod har det ikke undertegnet Den Europæiske Socialpagt og rammekonventionen om mindretal. Det har undertegnet, men ikke ratificeret, de vigtigste konventioner, der er indgået i FN s regi på menneskerettighedsområdet. I henhold til artikel 5 i forfatningen viger bestemmelser i nationale love for enhver behørigt ratificeret international traktat, som måtte stride mod dem, og sådanne traktater indgår umiddelbart i den interne bulgarske ret. Borgerlige og politiske rettigheder Det anerkendes i den bulgarske forfatning, at enhver har ret til at rette henvendelse til retsvæsenet for at gøre sine rettigheder gældende. En retshjælpsordning fremmer udnyttelsen af denne ret; loven om strafferetlig procedure indeholder dog ingen bestemmelser om anvendelse af denne regel under de indledende undersøgelser, hvilket indebærer, at de fattigste 14

15 ikke får nogen rådgivning i løbet af denne fase af proceduren. Hvis der er udøvet vold fra politiets side, kan offeret desuden ikke lægge sag an mod dette, hvis anklagemyndigheden nægter at gøre det. Dødsstraffen er ikke afskaffet i Bulgarien, men landets præsident besluttede i juli 1990 at stille den i bero. Retten til ikke at blive arresteret vilkårligt er beskyttet i forfatningen. Politiet skal have anklagemyndighedens tilladelse, før det foretager nogen arrestation. I nødstilfælde kan det fritages for denne formalitet, men de retlige myndigheder skal i så fald inden for 24 timer tage stilling til tilbageholdelsens lovlighed. Varetægtsfængslingens varighed er begrænset til 2 måneder, men kan forlænges til 6 måneder på den offentlige anklagers begæring. Desuden skal der gøres opmærksom på situationen for unge lovovertrædere, der holdes indespærret i Labour Education Schools, uden at de elementære retsproceduremæssige regler, navnlig retten til et forsvar, respekteres. Valgretten er garanteret alle statsborgere på mere end 18 år. Foreningsfriheden og forsamlingsfriheden er ligeledes sikret ved forfatningen og udøves uden vanskeligheder. Der var i 1994 næsten foreninger i Bulgarien. Skatteordningen for ikkestatslige organisationer bør forbedres, navnlig hvad angår gaver til dem og deres øvrige indtægter. Ytringsfriheden kommer i Bulgarien til udtryk i det store medieudbud, såvel i den skrevne presse som i de audiovisuelle medier (der findes næsten 30 radiostationer, 3 offentlige kanaler og en privat landsdækkende kanal samt flere private lokale fjernsynskanaler). De audiovisuelle mediers situation og uafhængighed blev truet, da Nationalforsamlingen i 1996 vedtog en ny lov, som styrker tilsynsmyndighedernes beføjelser i denne sektor. Men Forfatningsdomstolen forkastede en stor del af denne tekst, og et nyt lovforslag er nu under udarbejdelse. Desuden er der ofte sat spørgsmålstegn ved det offentlige fjernsyns og den offentlige radios upartiskhed, idet der både ved præsidentvalget i november 1996 og parlamentsvalget i april 1997 blev tildelt oppositionen meget mindre sendetid end regeringsflertallet. Ejendomsretten er i dag sikret, og ekspropriation kan kun finde sted, hvis det sker af hensyn til offentlighedens vel, og hvis der på forhånd gives en rimelig erstatning. Tilbagegivelse af ejendom eller i mangel heraf godtgørelse til personer, som blev frataget ejendom af det tidligere kommunistiske regime, er hjemlet for anmodninger indgivet før juni Tilbagegivelsen af ejendomme i byområder er afsluttet; derimod er tilbagegivelsen af jord blevet stærkt forsinket, men den nye regering har forpligtet sig til at indhente det forsømte. Matriklen er stadig unøjagtig og skal ajourføres i forbindelse med tilbagegivelserne. Der blev i 1991 indledt en tilbagegivelse af konfiskeret ejendom tilhørende de forskellige trossamfund, og denne tilbagegivelse fortsætter nu uden større vanskeligheder. I henhold til artikel 22 i forfatningen må udlændinge ikke besidde jord i Bulgarien, medmindre den er erhvervet ved arv. Regeringen har oplyst, at den agter inden udgangen af 1997 at forelægge parlamentet et ændringsforslag til forfatningen, således at det tillades statsborgere i stater, som giver bulgarske statsborgere samme ret, at eje jord. Respekten for privatlivet er sikret i den bulgarske lovgivning, og husundersøgelser kan kun 15

16 foretages med særlig tilladelse. Det konkrete omfang af denne regel begrænses imidlertid mærkbart af mange undtagelser fra den og hyppigt misbrug fra politiets side. Hvad angår situationen for asylansøgere, har Bulgarien ratificeret Genève-konventionen, men de nationale procedurer er ikke i overensstemmelse med de internationale standarder. Der er en ny lov under udarbejdelse for at råde bod på disse vanskeligheder og sikre en bedre fastlæggelse af asylansøgeres og flygtninges status og rettigheder. En række organisationer beretter om talrige eksempler på umenneskelig og nedværdigende behandling fra politiets side. Der indledes ikke systematisk retsforfølgning efter sådanne begivenheder. Situationen i fængslerne er også særdeles vanskelig, til dels som følge af mangel på økonomiske midler. Med hensyn til børns rettigheder lever børn, der er optaget på børnehjem, stadig under vanskelige forhold som følge af disse institutioners mangel på økonomiske midler. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Retten til et leveminimum og til social sikkerhed er sikret i henhold til forfatningen. Fagforeningsfriheden er anerkendt og respekteres i praksis. Organisationsgraden menes at være på 30-50%. I arbejdsretsloven, som blev vedtaget i 1992, anerkendes strejkeretten, dog ikke for organer, der leverer væsentlige serviceydelser til befolkningen. Strejker med en politisk målsætning var oprindelig forbudt, men Forfatningsdomstolen forkastede i september 1996 denne bestemmelse. Regeringen hindrer ikke udøvelsen af strejkeretten, som altså er effektiv i Bulgarien. Uddannelses- og religionsfriheden er sikret i Bulgarien. I forfatningen anerkendes den østortodokse religion som landets traditionelle religion, men kirken og staten er adskilt fra hinanden (artikel 13 i forfatningen). Staten yder støtte til de største trossamfund i Bulgarien (navnlig muslimer, katolikker og jøder). 16

17 Mindretals rettigheder og beskyttelse af mindretal Mindretallene udgør 15-18% af befolkningen i Bulgarien, og der er en klar overvægt af tyrker (9,4%) og sigøjnere (Romas) (anslået til 3,4-7% af befolkningen). Det skal tilføjes, at der findes et pomak-mindretal bestående af slavisktalende med muslimsk tro. Bulgarien har ikke undertegnet rammekonventionen om mindretal, men har oplyst, at landet vil gøre det i nær fremtid. Landet har ikke tilsluttet sig henstilling 1201 fra Europarådets parlamentariske forsamling, der ikke er juridisk bindende, og som vedrører anerkendelse af mindretals kollektive rettigheder. Det tyrkiske mindretal, der blev udsat for omfattende forskelsbehandling før 1989 under det kommunistiske regime, har i de seneste år fået forbedret sin situation særdeles mærkbart. Tilsvarende synes dets forbindelser med resten af befolkningen at være blevet mere harmoniske. En række medlemmer af det tyrkiske mindretal har sæde i parlamentet (15 medlemmer fra partiet MRF, som blev valgt i april 1997). Ved lokalvalgene i 1995 opnåede MRF 25 borgmesterposter og mere end 1000 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det tyrkiske mindretal nyder godt af undervisning på tyrkisk. Derimod er der ingen bestemmelser, som gør det muligt for mindretallene at benytte deres nationale sprog i forbindelserne med forvaltningen i de zoner, hvor de udgør en betydelig procentdel af befolkningen. Sigøjnerne (Romas) udsættes stadig for megen forskelsbehandling i dagligdagen og bliver ofte ofre for brutalitet enten direkte fra politiets side eller fra privatpersoners side, uden at dette altid giver anledning til sanktioner. Deres sociale situation er vanskelig, også selv om sociologiske og kulturelle faktorer har en vis betydning ved siden af den forskelsbehandling, som de udsættes for af resten af befolkningen. I den sammenhæng er situationen for gadebørnene ( i Sofia), som næsten udelukkende tilhører dette mindretal, et eksempel på de særlige problemer, det står over for. Det er vigtigt, at regeringen træffer egnede foranstaltninger til reelt at tage hensyn til denne befolkningsgruppes særlige vanskeligheder. Der bør i den sammenhæng allerede nu sikres et bedre kendskab til befolkningsgruppens faktiske situation og opstilles et pålideligt skøn over antallet af sigøjnere med bopæl i Bulgarien og over deres sociale situation (arbejdsløshedsprocent, sundhedsstatistikker, uddannelsesniveau), idet der ikke til dato foreligger nøjagtige data herom Generel evaluering Bulgarien har demokratiske institutioner, hvis stabilitet nu synes sikret. Disse institutioner skal udbygges ved anvendelse af metoder, som i højere grad garanterer retsstatsforhold på alle statsapparatets trin. Valgene er frie og betryggende og førte både i 1994 og 1997 til magtskifte. Hvad angår respekten for de grundlæggende rettigheder, er der fortsat konstateret en række mangler, også selv om den nye regering, der kom til magten efter valget i april 1997, har bebudet en række positive reformer. Der bør således gøres en betydelig indsats med hensyn til bekæmpelse af korruption, forbedring af retsvæsenets funktion og beskyttelse af individuelle frihedsrettigheder, bl.a. på baggrund af det stadig alt for hyppigt forekommende misbrug fra politiets og de hemmelige tjenesters side. 17

18 Selv om det tyrkiske mindretal synes velintegreret, er det samme ikke tilfældet for Romas (sigøjnerne). Den igangværende forbedring, efter at en ny regering har overtaget magten, lader formode, at Bulgarien er godt på vej til at opfylde de politiske betingelser, som Det Europæiske Råd fastsatte på mødet i København. 2. Økonomiske kriterier Kommissionen har i sin vurdering af Bulgariens økonomiske situation og økonomiske udsigter navnlig taget udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993, hvori det hedder, at unionsmedlemskab kræver en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen. Denne del af udtalelsen indeholder derfor en kort redegørelse for den økonomiske situation og baggrund, en vurdering Bulgariens fremskridt inden for centrale områder af den økonomiske omstilling (pris- og handelsliberalisering, stabilisering af økonomien, strukturændringer, reform af den finansielle sektor) samt en gennemgang af landets økonomiske og sociale udvikling. Der afsluttes med en generel vurdering af Bulgarien i forhold til de kriterier, der er opstillet af Det Europæiske Råd, samt en gennemgang af udsigterne for den bulgarske økonomi og de vigtigste indsatsområder i de fremtidige reformer. 2.1 Den økonomiske situation Baggrund Bulgarien havde i ,3 millioner indbyggere og et bruttonationalprodukt (BNP) på 35 mia. ECU (udtrykt i købekraftsparitet) med et fald i det følgende år. Indbyggertallet udgør ca. 2% af EU s befolkning, mens økonomien kun repræsenterer ca. 0,5% af EU s. BNP pr. indbygger udgør således ca. 24% af gennemsnittet i EU. I 1995 var de gennemsnitlige månedlige lønninger lave, svarende til ca. 80 ECU pr. måned. Kursbevægelserne i 1996 og de første måneder af 1997 reducerede kraftigt lønningernes realværdi. Gennemsnitslønnen faldt på et tidspunkt til så lidt som 10 ECU pr. måned. Bulgarien blev medlem af WTO i 1996 og søger at blive optaget i CEFTA. Den økonomiske omstillingsproces Bulgarien påbegyndte omstillingen til markedsøkonomi senere og med et dårligere udgangspunkt end de fleste centraleuropæiske lande. De økonomiske reformer blev først iværksat i 1991 på et tidspunkt, hvor landet var i dyb økonomisk krise. Landet stoppede i marts 1991 betalingen af renter og afdrag på al udenlandsk gæld og afskar sig dermed fra international finansiering. COMECON s sammenbrud betød endnu en udefrakommende rystelse af økonomien, da en særdeles stor del af Bulgariens udenrigshandel foregik med COMECON-landene. Også Golfkrigen påvirkede økonomien negativt, da Bulgarien havde omfattende handelsrelationer med Irak. I reformprogrammets tidlige fase indtraf endnu en rystelse som følge af Jugoslaviens opløsning. Den deraf følgende embargo af Serbien-Montenegro afskar Bulgarien fra landets 18

19 vigtigste landtransportrute til vesteuropæiske markeder. De økonomiske reformer fik en sen, men dristig start i Bulgarien. I februar 1991 blev priserne på de fleste varer liberaliseret, statsstøtten kraftigt reduceret, en flydende enhedsvekselskurs indført, statsmonopolet på udenrigshandelen ophævet og et totrins banksystem indført. Der blev også opnået flotte resultater med hensyn til at indføre det lovgivningsmæssige grundlag for markedsøkonomi. Ved midten af 1992 var hovedparten af de retlige rammer på plads, dog med en vigtig undtagelse, nemlig en konkurslovgivning. De strukturelle forandringer har været det svage punkt i Bulgariens reformproces. Efter nogle første resultater med afmonopolisering og omstrukturering af de statslige virksomheder er forløbet gået i stå i mangel af politisk opbakning. Privatiseringen har været yderst langsommelig. Såvel i erhvervslivet som i finanssektoren er der fortsat næsten ingen markedsdisciplin. Planøkonomien blev ophævet, men der blev ikke oprettet de nye institutioner, som er af grundlæggende betydning for en markedsøkonomi, såsom veldefinerede ejendomsrettigheder, som kan håndhæves øjeblikkeligt. Selv om der nu er gået seks år siden omstillingen til markedsøkonomi begyndte, befinder Bulgarien sig fortsat i de indledende faser af strukturel reform. Over for en truende såvel intern som ekstern finansiel krise forsøgte myndighederne i midten af 1996 på ny at sætte gang i de strukturelle reformer af såvel finanssektoren som handel og industri. Den regering, som var resultatet af valget i april 1997, har utvetydigt forpligtet sig til hurtige reformer. Resultaterne vil afhænge af, hvor effektivt de begrænsede offentlige ressourcer kan forvalte retlige procedurer og bestemmelser, som for en stor dels vedkommende aldrig har været afprøvet i praksis. Udenlandske direkte investeringer Som udtryk for den langsommelige privatisering og et ustabilt politisk, økonomisk og retligt klima, har tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer været lav. Indtil udgangen af 1996 beløb de kumulerede udenlandske direkte investeringer siden 1989 sig til mindre end 400 mio. ECU - svarende til godt 40 ECU pr. indbygger - hvilket giver en gennemsnitlig årlig tilstrømning på mindre end 1% af BNP (kilde: EBRD). De første måneder af 1997 har set en betydelig stigning i udenlandske direkte investeringer, navnlig i tilknytning til privatiseringen af en række større statslige virksomheder. Den økonomiske struktur I tiden med central planlægning overtog staten stort set alle produktionsmidler, distribution og samhandel, og stod derfor for næsten al produktion i økonomien. Sammenholdt med de fleste andre overgangsøkonomier har den efterfølgende vækst i den private sektor været forholdsvis langsom. I 1996 tegnede den private sektor sig for ca. 45% af BNP. Eneste undtagelse til de statslige ejerforhold var landbruget. Statskollektivernes udlejede private jordlodder producerede nær ved halvdelen af produktionen, selv om de kun udgjorde ca. 28% af landbrugsjorden. Landbruget bidrager nu med ca. 12,6% af bruttoværditilvæksten, men tegner sig for mere end en femtedel af den samlede beskæftigelse. Bulgarien får en betydelig del af sin nettoindtjening i hård valuta gennem landbruget, da ca. en femtedel af eksporten består af landbrugsbaserede produkter, hvorimod samme produkter tegner sig for 19

20 mindre end en tiendedel af importen. 20

21 Nøgletal for økonomien (1996-data, hvis ikke andet er angivet) Befolkning millioner 8,3 BNP per capita i % af gennemsnittet for EU-15 Landbrugets andel af: bruttoværditilvæksten beskæftigelsen KKS-ECU (1995) % (1995) % (1995) % ( Bruttoudlandsgæld/BNP % 99 Eksport af varer og tjenester/bnp % 45 1 Udenlandske direkte investeringer mia. ECU ECU per capita 0,4 40 Kilde: Kommissionens tjenestegrene, nationale kilder, EBRD Landbrugsproduktionen er faldet betydeligt i løbet af 90 erne, hvilket skyldes en række faktorer. Den asymmetriske prisliberalisering frigav priserne på importerede varer, hvorimod landbrugspriserne fortsat fastsættes af staten for at begrænse prisstigninger på varer til forbrug. Jordreformen er ikke forløbet gnidningsløst. Meningen var at restituere landbrugsjorden til ejerne fra før kollektiviseringen. Det meste jord blev hurtigt restitueret, men landbrugsmaskinerne tilhørte fortsat landbrugskollektiverne, som skilte sig af med deres aktiver på må og få. Hertil kommer, at der ikke er uddelt endelige ejerbeviser for jordlodderne, hvorfor ejerne hverken kan sælge jorden eller stille den som sikkerhed. Jordreformloven blev ændret i 1995 for at begrænse privat salg af jord og fremme genindførelsen af kooperativer. Det uhensigtsmæssige i landbrugspolitikken i særdeleshed og i den økonomiske reform i almindelighed kom med al tydelighed til udtryk i 1996, da der opstod mangel på hvede. Politikken sigter nu på at rette op på fortidens fejl. Restitution af jord og privatisering af fødevareforarbejdningsindustrien skal fremskyndes. De fleste fødevarepriser er nu igen liberaliseret. Den bulgarske industri er fortsat domineret af statslige foretagender, da private virksomheder tegner sig for mindre end en femtedel af produktionen. Generelt er der ikke foretaget mange omstruktureringer eller privatiseringer. Produktionen blev bedre i løbet af 1994, men mistede igen pusten ved udgangen af Produktionsforbedringen var koncentreret i energiintensive og eksportorienterede sektorer som kemisk industri og metallurgi. Disse sektorer var i stand til at drage fordel af energisubsidieringen og den voldsomt forbedrede eksterne konkurrenceevne som følge af det kraftige kursfald i foråret Lev ens faktiske kursstigning i løbet af 1995 underminerede imidlertid den prisfordel. Svag international efterspørgsel på metaller gjorde i 1996, at Bulgarien ikke mere eksportmæssigt kunne drage nytte af et nyt kursfald. Hertil kommer, at olie- og gaspriserne fra midten af 1996 steg til verdensmarkedspriser, hvorved 21

22 Bulgariens energiintensive produktion tabte en del af sin konkurrenceevne. De kunstigt lave energipriser indtil midten af 1996 forårsagede energispild. Bulgarien vurderes at bruge to til fire gange så meget energi pr. produktionsenhed end EU. Fastsættes energipriserne til markedsprisen, vil det kunne mindske forskellen, da industrien (og forbrugerne) så vil skære ned på deres energiforbrug. Byejendommene blev allerede restitueret relativt tidligt i reformforløbet, hvilket har medført en rimelig dynamisk privat detailhandel. Servicesektoren (bortset fra transport og kommunikation) har tiltrukket en stor del af de begrænsede udenlandske direkte investeringer i Bulgarien i løbet af overgangsperioden. De offentlige tjenesteydelser har uundgåeligt lidt under nedskæringerne i de offentlige udgifter i løbet af de seneste år. Telekommunikationsydelserne er ringe. Det er blevet annonceret, at aktiemajoriteten i det statslige telekommunikationsselskab vil blive solgt, hvilket skulle kunne tiltrække de presserende investeringer i modernisering. En række eksisterende projekter begynder at skabe resultater. Banksektoren, som hovedsagelig er statsejet, gennemgik en dyb krise i Årsagerne gennemgås nedenfor. Liberalisering Prissystemet I 1991 indledtes en omfattende prisliberalisering, som blev udvidet i I 1992 var næsten alle priser i princippet ikke mere statskontrollerede, bortset fra energi samt varer og tjenesteydelser fra den offentlige sektor. Priserne på 13 basale fødevarer har været underlagt en prisovervågning, men dette synes ikke i praksis at have haft nogen prisbegrænsende virkning. Antallet af varer underlagt denne form for indirekte kontrol blev udvidet til ca. 30 varer i løbet af 1993 og Parlamentet vedtog i september 1995 en prislov, som betød et tilbageskridt for markedskræfternes prisfastsættelse, som er grundlæggende for en markedsøkonomi. Loven tillod regeringen at regulere priser på varer og tjenesteydelser. I begyndelsen af 1996 ansloges det, at ca. 50% af varerne (vægtet efter deres andel i forbrugerprisindekskurven) på en eller anden måde var under offentlig overvågning eller kontrol. De kunstigt lave priser på hvede bidrog til mangel på brød i 1996 og Siden begyndelsen af 1997 er priserne på de fleste varer og tjenester igen frigivet. Handelssystemet Siden det statslige monopol på udenrigshandel blev ophævet i 1990 og 1991 har Bulgarien opretholdt et liberalt handelssystem. Der er faktisk ingen kvantitative handelsrestriktioner, bortset fra restriktioner af hensyn til sundhed og sikkerhed. En betydelig undtagelse herfra er dog forbuddet mod eksport af hvede, som blev indført i 1994 og fortsat gælder. Uhensigtsmæssig iværksættelse af forbuddet var en yderligere årsag til brødmangelen. Bulgarien er for nyligt blevet accepteret som medlem af Verdenshandelsorganisationern (WTO), og søger nu at tilslutte sig den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA). Ud over 22

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Kommissionens udtalelse. om Polens ansøgning. om medlemskab af Den Europæiske Union

Kommissionens udtalelse. om Polens ansøgning. om medlemskab af Den Europæiske Union ENDELIG Kommissionens udtalelse om Polens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union 1 Indhold Side a) Forord Ansøgning om medlemskab Baggrund for udtalelsen Udtalelsens indhold A. INDLEDNING b) Forbindelser

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Kommissionens udtalelse om Islands ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Kommissionens udtalelse om Islands ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.2.2010 KOM(2010) 62 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Kommissionens udtalelse om Islands ansøgning om medlemskab af Den Europæiske

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0219 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0219 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0219 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.4.2013 COM(2013) 219 final 2013/0115 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelsen af en rammeaftale mellem Den

Læs mere

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 KOM(2011) 710 endelig 2011/0327 (COD) C7-0400/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 45 final 2015/0028 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 19.4.2013 2012/0122(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET

DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET Vedr.: Rapport fra formandskabet til Det Europæiske Råd om EU's udvidelse og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07/XI/2006 K(2006) 5222 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 07/XI/2006 om indledning af en tvistbilæggelsesprocedure mod Indien i henhold til forståelsen

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2013 COM(2013) 678 final 2013/0325 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Burma/Myanmar (2012/2604(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 18-21 i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 05.12.2007 ARBEJDSDOKUMENT om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2007 Udvalget

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2015 COM(2015) 546 final 2015/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Letland til

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2015 C(2015) 4157 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere