Udredning og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter. Dansk Selskab for Geriatri 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredning og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter. Dansk Selskab for Geriatri 2000"

Transkript

1 Nr KLARINGSRAPPORT Klinisk vejledning i Udredning og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter Dansk Selskab for Geriatri 2000 ISSN: Arbejdsgruppen bestod af: Suzanne Sanders, Dansk Selskab for Geriatri Marianne Kirchhoff, Dansk Selskab for Geriatri Gorm Jensen, Dansk selskab for almen medicin Anne Vibeke Schiødt, Dansk selskab for almen medicin Annette Nordenbo, Dansk Neurologisk Selskab Wiggo Fischer-Rasmussen, Gunnar Lose, Hans Madsen, Fin Biering-Sørensen, Dansk Selskab for Rehabilitering Jens Thorup Andersen, Dansk Urologisk Selskab John Bugge Nielsen, Dansk Urologisk Selskab Steen Walter, Dansk Urologisk Selskab

2 Nr Klinisk vejledning i Udredning og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter Dansk Selskab for Geriatri 2000 Arbejdsgruppen bestod af: Suzanne Sanders, Dansk Selskab for Geriatri Marianne Kirchhoff, Dansk Selskab for Geriatri Gorm Jensen, Dansk selskab for almen medicin Anne Vibeke Schiødt, Dansk selskab for almen medicin Annette Nordenbo, Dansk Neurologisk Selskab Wiggo Fischer-Rasmussen, Gunnar Lose, Hans Madsen, Fin Biering-Sørensen, Dansk Selskab for Rehabilitering Jens Thorup Andersen, Dansk Urologisk Selskab John Bugge Nielsen, Dansk Urologisk Selskab Steen Walter, Dansk Urologisk Selskab

3 2 Den Almindelige Danske Lægeforening ISSN: Løssalg af Klaringsrapporter kr. 40,00 + porto Lægeforeningens forlag Esplanaden 8A 1263 København K Telefon E-post Produktion Lægeforeningens forlag, København Tryk Scanprint a/s, Viby J.

4 KLARINGSRAPPORT 3 FORMÅL OG DEFINITION Denne vejledning er udarbejdet som en hjælp til håndtering og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter. Definition på urininkontinens er ifølge International Continence Society (ICS): Ufrivillig urinlækage der kan påvises objektivt, og som opfattes som et socialt og/eller hygiejnisk problem. FOREKOMST Prævalensen af urininkontinens (UI) stiger med alderen. For ældre raske: kvinder 25% mænd 10%. Det vil sige, at prævalensen er højere hos kvinder end hos mænd og hyppigere hos personer på institutioner, fx plejehjem eller hospitalsafdelinger, i forhold til hjemmeboende ældre. Førnævnte prævalenstal baserer sig ikke på ICS s definition, idet det ikke er krævet, at urininkontinensen er»objektivt demonstreret«. Aldring medfører ikke i sig selv inkontinens, men mange raske ældre oplever ændringer i deres vandladning som følge af strukturelle og funktionelle forandringer, der tilkommer som led i den normale aldring: blærens kontraktionskraft reduceres med alderen med tendens til residualurin. Elasticiteten aftager og dermed blærekapaciteten (som yderligere reduceres ved residualurin). Ufrivillige blærekontraktioner med imperøsitet forekommer med stigende hyppighed, uden tegn på neurologisk lidelse i øvrigt. Døgnkurven af antidiuretisk hormon udflades og nyrernes koncentreringsevne aftager, medførende ødemudskillelse om natten. Da østrogen influerer på epiteltykkelse, muskeltonus og vaskularitet i urogenitalt væv, ses hos kvinder efter menopausen tendens til inkontinens, irritative symptomer, øget risiko for prolaps samt ændring i vaginalfloraen. Hos mænd ses tendens til afløbsproblemer pga. prostatahypertrofi. Afløbsproblemerne indvirker på detrusorfunktionen med ufrivillige blærekontraktioner og dermed urgesymptomer. Ældre patienter skal derfor hyppigere af med vandet, tåler dårligere at vente, og har tendens til nykturi. Når der oven i disse aldersforandringer tilkommer sygdomme, der indvirker på vandladningen, på evnen til at registrere/handle eller på mobiliteten, er der risiko for manifest inkontinens. Mange ældre omtaler ikke inkontinens over for deres praktiserende læge, fordi de skammer sig over problemet, eller fordi de tror, der er tale om normale aldersforandringer, som ingen kan gøre noget ved. Ved kontakt er det derfor vigtigt regelmæssigt at spørge ældre patienter ud om eventuel inkontinens og notere det som et problem, fordi mange ældre urininkontinente patienter kan bedres, specielt de patienter, der har velbevaret fysisk og kognitiv funktion. Men hos de øvrige inkontinente ældre kan en fornuftig håndtering af problemet øge patienternes livskvalitet betydeligt, være afgørende for de pårørende og nedsætte antallet af komplikationer og udgifter til inkontinens. ANATOMI OG FYSIOLOGI De nedre urinveje består af blæren med reservoirkapaciteten og urinrøret med afløbsfunktionen. Lukkefunktionen varetages af den glatte og tværstribede urethrae sphincter, og understøttes af bækkenbundsmuskulaturen. De nedre urinveje er innerveret af både motoriske og sensoriske nerver. Det autonome nervesystem er dominerende, men reflekserne kan både hæmmes og fremmes voluntært. Den normale blære fyldes, uden at det intravesikale tryk øges. Den normale miktion aktiveres ved sphincterrelaksation, og herefter får parasympatisk stimulation blæren (musculus detrusor vesicae) til at trække sig sammen med vandladning til følge. Normalt tømmer blæren sig fuldstændigt. Andre faktorer kan påvirke blæretømningen som fx sygdomme i nervesystemet, medicin, tidligere operationer i det lille bækken, adipositas, obstipation og tumorer. INDDELING Inkontinens hos ældre kan inddeles i akut reversibel og kronisk inkontinens. Akut reversibel inkontinens Opstår pludseligt og er normalt relateret til en akut sygdom eller iatrogent udløst. Tilstanden forsvinder igen, når den akutte sygdom eller det medikamentelle problem mv. er overstået. Flere årsager eller medvirkende årsager til akut inkontinens kan også være medvirkende til kronisk inkontinens, og der kan ses en glidende overgang mellem de to tilstande. Akut inkontinens kan ses hos ældre med nedsat mobilitet, der rammes af en akut sygdom som pneumoni, kardial inkompensation, apopleksi eller collum femoris-fraktur. Den ældre med nedsat mobilitet arrangerer sine aktiviteter på en måde, så hun/han normalt er tæt på et toilet. Når den akutte sygdom indtræder, kan denne fine balance brydes, og patienten bliver inkontinent. Indlæggelse på hospital eller anden institution med de fysiske og psykiske barrierer som findes her, som dårlig belysning, langt til toilettet, skiftende personale, mv., kan også fremkalde inkontinens. Et hyppigt problem både ved akut og kronisk inkontinens er rektal obstipation, uden at mekanismen bag dette er helt klar. Andre årsager til akut inkontinens kan være urinvejsinfektion, urinretention med overløbsinkontinens samt forskellige former for farmaka, først og fremmest hurtigt virkende loop-diuretika, antikolinergika, parkinsonmedicin, antidepressiva, neuroleptika, sedativa/hypnotika, analgetika, calciumblokkere, mv. Behandling af akut inkontinens er ud over behandling af den udløsende årsag, minimering af fysiske og psykiske barrierer, faste toilettider og anvendelse af hjælpemidler som bleer, kolber, bækkenstole mv. i den periode, hvor den akutte urininkontinens varer. Hos nogle af patienterne vil inkontinensen persistere i adskillige uger efter den akutte udløsende årsag er forsvundet, og disse patienter bør undersøges yderligere for årsager til kronisk inkontinens.

5 4 KLARINGSRAPPORT KRONISK INKONTINENS Urge-, stress-, blandings- og overløbsinkontinens, efterdryp og falsk inkontinens Hos ældre kvinder er urgeinkontinens hyppigst, ca. halvdelen, stressinkontinens ca. en tredjedel, og blandingsinkontinens hos ca. en femtedel af de ældre kvinder. Hos ældre mænd er urgeinkontinens, efterdryp og overløbsinkontinens hyppigst. Urgeinkontinens: Herved forstås ufrivilligt tab af urin i forbindelse med en pludselig stærk vandladningstrang. Urgeinkontinens hos ældre forekommer hyppigst hos patienter med neurologiske lidelser som apopleksi, demenslidelser, parkinsonisme og andre neurologiske lidelser, hvor den cerebrale hæmning af vandladningsrefleksen er kompromitteret. Endvidere ses det ved irritative tilstande i blæren som urinvejsinfektion, kateter i blæren eller atrofiske vaginalslimhinder (øget sensorisk input). Stressinkontinens: Herved forstås patientens angivelse af et ufrivilligt tab af urin under fysisk aktivitet. Objektivt kan der observeres ufrivilligt tab af urin fra urethra umiddelbart efter en øgning af det intraabdominale tryk, som fx ved hoste, uden at der er aktivitet i detrusor. Stressinkontinens ses hos overvægtige, patienter med en slap/dårligt fungerende bækkenbund, patienter med kronisk obstruktiv lungelidelser, efter cystocele-operationer og mange fødsler. Optræder også hos mænd efter transuretral prostataresektion med sphincterskade. Overløbsinkontinens: Herved forstås ufrivillig tab af urin fra en overudspilet blære, som enten skyldes kompromitteret afløb, fx hos mænd med prostatahypertrofi og kvinder med stor genital prolaps eller insufficient detruserkontraktilitet eller med følger efter større bækkenoperationer. Forekommer hos patienter, hvor blæren igennem lang tid er blevet udspilet på grund af en kompromitteret tømningsfunktion, således at urinen løber over. Ses hyppigst hos mænd med prostatahypertrofi. Efterdryp: Herved forstås afgang af enkelte dråber urin efter at den egentlige vandladning er ophørt. Optræder hyppigst hos mænd, hvor en portion urin kan samle sig i bagre urethra (pars bulbosa). Falsk inkontinens: Herved forstås ufrivillig tab af urin på grund af kompromitteret evne til at registrere/erkende behov for toiletbesøg eller til hurtigt at kunne nå toilettet/klare tøjet. Hos de fleste geriatriske patienter med inkontinens vil man kunne finde flere konkurrerende årsager. UNDERSØGELSER 1. Anamnese Det er vigtigt med en detaljeret sygehistorie, Tabel 1. Den subjektive angivelse af symptomernes sværhedsgrad kan ske på en visuel analog skala, Fig. 1. Der ses stor intra- og interindividuel variation i vandladningen hos ældre mennesker. Vandladningshyppigheden og evt. nykturi kan variere hos den samme patient, og både vandladningsvolumen og fornemmelsen af imperiøsitet kan variere betydeligt hos samme patient. Nogle ældre patienter taler meget nødigt åbent om urininkontinens. Her kan det være nødvendigt at udspørge patienten med forsigtighed og takt. Henvendelser fra fx patientens kontaktsygeplejerske kan ofte supplere anamnesen. Underbehandling kan også skyldes tilbageholdenhed hos lægen, som kan være mindre motiveret for at gå ind på problemet pga. manglende viden om undersøgelses- og behandlingsprocedurer. Der kan således, både hos læge og den ældre patient, være en indstilling om, at»det er noget, der hører alderen til«, eller»det er der ikke noget at gøre ved«. Hos mange inkontinente ældre udleveres der blot bleer af hjemmesygeplejersken. Måske er der brug for færre bleer og mere diagnostik og behandling. 2. Objektiv undersøgelse Skøn over ernærings- og almentilstanden, specielt psykisk funktionsnedsættelse som demens, akut konfusion og depression er af betydning for muligheden for undersøgelse og behandling af patienten. Ødemer kan resultere i nykturi. Herudover skal der udføres en problemorienteret undersøgelse som palpation af abdomen, rektal eksploration hos mænd og gynækologisk undersøgelse hos kvinder. Tabel 1. Ældre med urininkontinens. Vigtige punkter i anamnesen hos ældre med urininkontinens er: vandladning, inkontinens, andre symptomer, komplicerende lidelser, o.a. Vandladning Inkontinens Andre symptomer Komplicerende lidelser Andet Hyppighed Hyppighed Vaginale smerter Recidiverende cystitter Medicinindtagelse, inklusive Fordeling på døgnet Socialt problem Tørhedsfornemmelse Obstipation håndkøbspræparater Imperiøsitet Hygiejnisk problem Kløe Descensus/polapsus genitalis Fysiske og psykiske barrierer Udløst ved fysisk aktivitet Udflod Nedsat mobilitet på vej til toilettet Manglende Dyspareuni Tidligere relevante operationer vandladningstrang Tyngdefornemmelser Diabetes mellitus Dysuri Neurologiske lidelser Igangsætningsbesvær Hjerte-kar-lidelser mv. Efterdryp Anvendelse af bugpressen Retentionstilfælde

6 KLARINGSRAPPORT 5 3. Laboratorieprøver Urin for blod, sukker, leukocytter og bakterier. Midtstråleurin. Denne kan være svær at opnå, specielt hos skrøbelige ældre inkontinente kvinder. Bækkenurin har vist sig at være et sufficient alternativ hos immobile, ældre inkontinente patienter. S-creatinin, blodsukker, kobalamin (methylmaleonat) og folat. 4. Væske- og vandladningsskema Føres over tre ikke nødvendigvis sammenhængende døgn. Skemaerne, der kan hentes på giver oplysninger om: tidspunkt og volumen for såvel væskeindtagelse som vandladning. antallet af vandladninger per 24 timer døgndiurese, samt det gennemsnitlige enkeltvolumen inkontinens og relation til større fysiske udfyldelser, hvornår patienten går i seng eller står op, skift af ble eller bind. nykturi natlig polyuri (natdiurese større end 30% af døgndiuresen) Det er normalt at lade vandet op til 7 gange om dagen og 2 gange om natten. Dette skema er også velegnet til at følge effekten af evt. behandling. Erfaringen viser, at psykisk velfungerende ældre patienter uden problemer selv kan udfylde væske- og vandladningsskemaer. Andre ældre må have hjælp i varierende grad. Hvis patienten ikke magter gennemføring af registreringen fuldt ud, kan skemaet modificeres til en registrering, patienten kan magte. 5. Blevejningstest Denne foretages, hvis væske- og vandladningsskemaet har vist inkontinens. Blevejningstesten har til formål at bestemme inkontinensvolumen over et givet tidsrum, fx 24 timer. Den objektiviserer tilstanden, og er især velegnet til at følge et behandlingsforløb. Blevejningstesten udføres i praksis ved at forveje en vandtæt plasticpose med fx ti bleer. Efter 24 timers brug vejes posen med bleerne igen, og vægtøgningen er inkontinensvolumet på 24 timer. Grænsen for inkontinens er sat ved en vægtøgning på >8 g/24 timer. Fig. 1. Visuel analog skala. Angiv graden af symptomer Residualurin Skal hos ældre patienter bestemmes tidligt i evalueringen, idet hverken anamnesen eller den objektive undersøgelse er tilstrækkelig til at belyse dette område hos den ældre patient, hvor infravesikal obstruktion ofte ses samtidigt med en overaktiv blære. Residualurin kan bestemmes ved ultralydsskanning eller kateterisation efter bedst mulig blæretømning. Der kan ikke angives faste grænser for en acceptabel residualurin for ældre. Nogle ældre kan fx have en residualurin på omkring 100 ml, uden at dette giver anledning til symptomer, herunder recidiverende urinvejsinfektioner. Residualurin hos ældre kan ikke diagnosticeres på basis af en undersøgelse. Når resultatet af sygehistorien, den objektive undersøgelse, urinundersøgelse, væske- og vandladningsskemaet samt evt. residualurinundersøgelse og blevejningstest foreligger, vil det i de fleste tilfælde være muligt at diagnosticere årsagen til inkontinens hos ældre patienter. Ved mistanke om tumorer i det lille bækken, hæmaturi, tidligere operationer i det lille bækken, eller blæretømningsbesvær, henvises til nærmere urologisk/gynækologisk udredning. Medicinske lidelser som diabetes mellitus, apopleksi og kardiopulmonale lidelser behandles eller henvises videre afhængig af den normale rutine. 7. Undtagelser fra det almindelige undersøgelsesprogram hos ældre Hos ældre patienter med svært nedsat psykisk funktionsniveau, som fx demens, vil det ikke være hensigtsmæssigt med større udrednings- eller behandlingsprogrammer. Visse anamnestiske oplysninger vil altid kunne opnås hos de pårørende. Det vil også være muligt at foretage en objektiv undersøgelse, specielt med henblik på diagnostik af urinretention og obstipation. Disse lidelser skal altid udelukkes hos ældre patienter med akut konfusion og demens. Når det drejer sig om udredning og behandling af geriatriske patienter, er man nødt til også at tage patientens egne ressourcer i betragtning, især når det drejer sig om et ømtåleligt emne som vandladningsproblemer. Geriatriske patienter kan generelt inddeles i: 1. de patienter, der mentalt og fysisk har overskud til aktivt at medvirke i udredning og behandling. 2. den skrøbelige gamle, der på grund af mental eller fysisk svækkelse ikke magter at følge flere anvisninger, og derfor har behov for hjælp og støtte. 3. de helt personafhængige ældre, som fx demente. Både udredningsprogram og behandling må indrettes efter dette. Dvs. man nøje må overveje, hvad man kan byde fx demente eller svækkede patienter. BEHANDLING Almen behandling Ved alle former for urininkontinens skal evt. udløsende årsa-

7 6 KLARINGSRAPPORT ger behandles, specielt urinvejsinfektion, obstipation, urinretention, og endvidere skal medicinen revideres. Det drejer sig først og fremmest om hurtigt virkende loop-diuretika, sedativa og hypnotika, samt antikolinergika. Herudover er det vigtigt med hjælpemidler som fx en tom kolbe og klokke inden for rækkevidde, toiletstol og bækken ved sengen, korrekt sengehøjde, god belysning, fjernelse af løse tæpper og møbler der står i vejen på vej ud til toilettet. Toiletsædet skal have korrekt højde, passende håndgreb, og gulvet skal være skridsikkert. Det færdigt udfyldte væske- og vandladningsskema danner basis for en dialog om normale drikke- og vandladningsvaner. Indtagelse af 1 1 / 2 liter væske dækker normalt kroppens udskillelsesbehov. Ofte har man anbefalet en større væskeindtagelse, og måske derfor drikker en del patienter op til 3-4 liter per døgn. Hvis der er nykturi, skal væskeindtagelsen begrænses om aftenen, men ikke helt ophøre, da nyrernes koncentreringsevne falder med alderen. Indtagelse af større mænger te/ kaffe eller vandholdig frugt om aftenen, er ikke hensigtsmæssigt, da det dels er vanddrivende, og dels virker blæreirriterende. Hos patienter med svært nedsat kognitiv funktion kan faste toilettider medføre, at patienterne bliver kontinente i alt fald om dagen. Hos de samme patienter kan væsketilførslen fortrinsvis ske om dagen, så stor væskeindtagelsen sent på aftenen undgås. Ovennævnte behandlingsprincipper vil medføre et faldende behov for bleer/bind til patienterne. Dette kan være en betydelig personlig, social og økonomisk gevinst. Husk altid at anvende så lille en ble som muligt. Undgå anvendelse af store natbleer døgnet rundt. Natlig polyuri Normalt produceres mindre end 30% af den samlede døgndiurese om natten. Diagnosen er relativ let, baseret på væske- og vandladningsskemaet. Hos mænd er det en vigtig differentialdiagnose til prostatahypertrofi. Det kan dreje sig om patienter med ødemer der elimineres, når patienterne om natten lejres horisontalt. Endvidere kan der være tale om manglende eller invers stigning om natten af antidiuretisk hormon. Disse patienter kan behandles med en mindre dosis loopdiuretika, som fx mg furosemid, ca. 6 timer før sengetid. Er der ikke tilstrækkelig effekt af den diuretiske behandling, kan gives Desmopressin (Minirin) 0,1-0,2 mg 1 time før sengetid. Her skal risikoen for kardial inkompensation erindres. Husk vægtkontrol og måling af S-natrium. Hos diabetespatienter skal man huske muligheden for glukosuribetinget polyuri. Hos patienter med venøs insufficiens klares problemet med kompressionsstrømper, hvis der ikke samtidig er arteriel insufficiens. Urgeinkontinens Blæretræning: Målet er at opnå større urinportioner og et passende interval mellem portionerne (vurderet ud fra væske-/vandladningsskemaet) eller at mindske residualurin. a. Nogle patienter lader vandet hyppigt. På grund af frygt for stressinkontinens vil nogle patienter søge at lade vandet ved enhver given mulighed, og vænner sig derved til hyppige vandladninger med små volumina. Målet med blæretræningen er at opnå større urinportioner og længere tidsinterval mellem vandladningerne. Her er det afgørende at føre væske- og vandladningsskema under hele træningen. Hvis skemaet fx viser vandladning indtil flere gange hver time i starten, tilstræbes det først kun at have vandladning én gang i timen. Vandladningstrang før der er gået 1 time, skal undertrykkes. Når dette er muligt for patienten i nogle dage op til 1 uge, øges intervallet til 1 1 / 2 time, og senere til 2 timer, osv. afhængig af opnåelse af det for denne patient højst muligt interval. Hos ældre patienter patienter er det sjældent muligt at opnå et interval på 3-4 timer. Her vil et interval på / 2 time være en betydeligt forbedring af den tidligere pollakisuri og nykturi. b. Nogle patienter lader vandet for sjældent. Det kan dreje sig om patienter, der pga. demens ikke registrerer behov for vandladning, eller om patienter med sensorisk neuropati (på grund af diabetes/alkoholisme) eller følger efter uhensigtsmæssige toiletvaner med undertrykt vandladningstrang. Blæretræning anvendes fx hos demente, og hos patienter med stressinkontinens med langt interval imellem vandladningerne,»infrequent voiders«. Målet for træningen er at opnå et kortere interval mellem vandladningerne. Double/triple voiding (flertaktsvandladning): Ved residualurin trænes blæretømning ved double eller triple voiding, dvs. vandet først lades så fuldstændigt som muligt, hvorefter patienten rejser sig et kort stykke tid, forsøger så atter vandladning, evt. gentages proceduren. Det er vigtigt, at tømme blæren så fuldstændigt som muligt. Residualurin giver risiko for urinvejsinfektion, og reducerer blærekapacitet. Bækkenbundstræning understøtter og øger sphincterfunktionen. Ved behandlingens start skal patienten instrueres grundigt. Behandleren kontrollerer med to fingre i vagina, at patienten foretager kontraktionerne korrekt. Dette er nødvendigt, da ældre kvinder ofte har en meget vag fornemmelse af kroppens anatomi. Undersøgelser har vist, at over 50% af patienterne ikke udfører øvelserne korrekt. Bækkenbundens muskler kontraheres uden brug af bugpressen, fx 20 kontraktioner af 6 sekunders varighed 2-3 gange dagligt. Træningen skal udføres dagligt, og fuld effekt opnås først efter ca. tre måneder og fortsættes livslangt for at vedligeholde virkningen. Det er derfor kun patienter med mentalt

8 KLARINGSRAPPORT 7 og fysisk overskud til at deltage aktivt, der vil kunne have glæde af bækkenbundstræning. Mænd med stressinkontinens kan også opnå effekt af bækkenbundstræning. Her kan man med en finger i rectum kontrollere, om patienten foretager kontraktionerne korrekt. Afspændingspædagog Helle Gotved har udgivet en instruktiv bog med forklaring om og instruktion i bækkenbundsøvelser, samt et videobånd til hjemmebrug. Danske fysioterapeuter har udgivet en lille pjece:»husk bækkenbunden«. Farmakologisk behandling: Østrogenbehandling af urgeinkontinens forbedrer symptomerne hos ca. 2 / 3 af patienterne. Det samme gælder østrogenbehandling af inkontinens af blandet type, dvs. både stress- og urgeinkontinens. Østrogenbehandling bør derfor altid indgå også i behandling af urgeinkontinens, se under stressinkontinens. Hos kvinder med recidiverende urinvejsinfektioner med samtidigt forekommende residualurin, bør behandling med østrogener ligeledes forsøges. Er der ikke effekt heraf, kan man overveje forekomsten af infravesikal obstruktion og evt. undersøgelse og behandling af dette. Antikolinergika: Tolterodin (Detrusitol) hæmmer den hyperaktive blære. Doseringen er 0,7 mg til 1,4 mg 2 dgl. Hos patienter med prostatahypertrofi eller mistænkt afløbsproblem skal residualurin kontrolleres efter nogle ugers behandling. Det kan være en kontraindikation. Tricycliske antidepressiva: Eksempelvis Imipramin i små doser, 10 mg dagligt stigende hver uge til 10 mg 3. I denne lille dosering er der meget sjældent kardiovaskulær bivirkninger. Hjælpemidler: Bind og bleer er et hjælpemiddel til urinabsorption. Behovet vurderes, hjælpemidlet tilpasses og der skal gives grundig instruktion i anvendelse samt behovet skal løbende vurderes. Alt for mange patienter er udstyret med forkert/dårligt passende ble. Bleer skal afpasses individuelt, dvs. efter lækagens størrelse, og der kan ofte være særlige forhold der skal tages højde for hos den enkelte. Det er hensigtsmæssigt, hvis der i afdelingen er plejepersonale med særlig interesse og viden om bleer og andre inkontinenshjælpemidler. Kateter á demeure er kontraindiceret pga. bivirkninger i form af infektion, imperiøs vandladningstrang og inkontinens ved siden af kateteret, blødninger med videre. Hvis der er behov for permanent kateter fx ved urinretention er det hensigtsmæssigt med et suprapupisk kateter. Stressinkontinens Det er væsentligt at mindske trykket på blæren ved at undgå obstipation, overvægt og hoste (bl.a. rygeophør) Bækkenbundstræning: som ved urgeinkontinens. Blæretræning: Anvendes også i forbindelse med stressinkontinens, specielt hos patienter, som har langt interval mellem vandladningerne,»infrequent voider«. Dette er en oplysning, der kan fås på basis af væske- og vandladningsskemaet. Målet for træningen er et kortere interval mellem vandladningerne, se endvidere under blæretræning ved urgeinkontinens. Farmakologisk behandling: Østrogenbehandling modvirker atrofi af uretralslimhinden. Hjælper således mod stressinkontinens ved at bedre lukkefunktionen. Samme resultat kan opnås med lokalbehandling (creme eller vagitorier), eller som systemisk behandling. Sexadien vagitorier er ikke receptpligtige. Estring er en vaginalring fremstillet af silikone med en kerne indeholdende estradiol. Efter opsætning af vaginalringen frigøres estradiol til lokal påvirkning af vaginalslimhinden i mindst 90 dage. Er en velegnet behandling til ældre patienter, som er kede af selv at føre noget op i vagina, eller hvor man kan forvente nedsat compliance. Ved effekt anbefales livslang behandling. Kan anvendes til visse typer af stressinkontinens, fx den type stressinkontinens, som kan opstå efter en forvægsplastik. Operation: Hos fysisk og psykisk velbevarede ældre (kvinder) vil symptomgivende descensus kombineret med inkontinens oftest skulle opereres, hvis bækkenbundstræningen ikke har hjulpet. Patienten henvises til videre undersøgelse på gynækologisk afdeling. Selv hos ældre med svært nedsat fysisk og psykisk funktion er kirurgisk behandling sjældent kontraindiceret, fx ved en svær prolapsus uteri. Hjælpemidler: Støttepessar. Såfremt operation ikke ønskes eller er mulig, henvises patienten til gynækologisk afdeling eller speciallæge med henblik på støttepessar. Behandlingen skal altid, medmindre dette er kontraindiceret, kombineres med østrogenbehandling. De moderne pessarer kan ligge op til 6 måneder før skiftning. Intravaginal tampon. Der findes en tampon (Contrelle) til opsætning i vagina. Rationalet er, at tamponen skal understøtte skedens forvæg og dermed urethra hvorved sphincterfunktionen understøttes. Disse tamponer behøver ikke at skiftes ved vandladning. De skal dog skiftes dagligt. Behandlingen bør kombineres med lokal østrogen. Bind og bleer som ved urgeinkontinens. Kateter á demeure som ved urgeinkontinens. Overløbsinkontinens Udred årsagen. Ved overløbsinkontinens og betydelig residualurin skal årsagen altid overvejes, og patienterne henvises til urolog/gynækolog, idet det kan være nødvendigt med flow un-

9 8 KLARINGSRAPPORT dersøgelse og evt. urodynamisk undersøgelse for at afgøre, om det drejer sig om en insufficient detrusor, om kompromitteret afløb eller en kombination. Insufficient detrusor kan skyldes en sensorisk neuropati som fx diabetisk/alkoholisk/b 12-/folatmangel, rygmarvspåvirkning, tidligere operationer eller evt. processer i det lille bækken. Kompromitteret afløb kan ses pga. infravesikal obstruktion ved prostatahypertrofi, svær descensus, ved dyssynergi af detrusor-sphincter koordinationen pga. rygmarvspåvirkning (hos ældre fx degenerativ- eller osteoporotisk ryglidelse). Kompromitteret afløb kan give både akut og kronisk postrenal uræmi, hvorfor aflastning af obstruktionen er vigtig. Blæretræning: Disse patienter skal lære at lade vandet hyppigere, mindst hver 3. time. Her kan også anvendes double og triple voiding. Vækkeur eller lignende kan anvendes for at overholde vandladningstider om dagen. Hovedbehandlingen er dog behandling af den kompromitterede tømningsfunktion. Ren Intermitterende Kateterisation (RIK) og steril intermitterende kateterisation (SIK): Også ældre patienter med kroniske, specielt neurogene lidelser og urintention, fx hos prostatikere kan lære sig selvkateterisation, hvorved de tømmer blæren flere gange dagligt. Kirurgisk behandling af afløbshindring må overvejes. Modstanden mod RIK-behandlingen hos ældre dækker oftest personalets holdninger. Dialog og undervisning kan overvinde denne modstand. Det er dog nødvendigt, at patienten er mentalt velfungerende og fysisk i stand til at kunne udføre handlingen. Hos nogle patienter kan blæretræning, triple voiding suppleret med en α-blokker bevirke, at man kan undgå RIK. Disse patienter bør konfereres med urologerne/gynækologerne. Hvis der er ikke mulighed for at lære de ældre patienter selvkateterisation, kan i stedet anvendes steril intermitterende kateterisation (SIK). Modstanden mod SIK-behandling hos ældre dækker også ofte holdninger hos personalet, som synes, det er lettere med kateter a demeure, end at de skal kateterisere patienten intermitterende. Hjælpemider: Se under stress- og urgeinkontinens. Farmakologisk behandling: Alfa-blokkere bedrer afløbet via relaksation af urethras glatte muskulatur og derved nedsættelse af modstanden. Bruges primært til patienter med prostatahypertrofi. Kan også bruges ved nedsat detrusorkraft og stor residualurin. Risiko for ortostatisk hypotension. Finasterid (Proscar) formindsker prostatastørrelse over måneder. Nogle mænd har efterdryp pga. at en portion urin samler sig i bagre urethra og senere udtømmes, specielt når patienten sætter sig ned. Behandles med kompression, så urethra tømmes ved at stryge perinerum fra bag scrotum og fremad. Urinvejsinfektion Asymptomatisk bakteriuri forekommer hyppigt blandt ældre og findes hos 10-15% af hjemmeboende og op mod 50% af ældre på institution. Hos ældre er hyppigheden af forskellige vandladningssymptomer høj, og det kan være svært at gennemskue, hvornår en patients symptomer skyldes urinvejsinfektion, og hvornår symptomerne har en anden årsag. Ved en positiv urindyrkning kan det på den ene side dreje sig om asymptomatisk bakteriuri hos en patient med kroniske vandladningssymptomer. På den anden side kan bakteriuri give eller forværre eksisterende vandladningssymptomer, og som led i udredning af inkontinens, er der derfor indikation for et behandlingsforsøg i tilfælde af bakteriuri. Sædvanligvis regnes bakterier per ml urin for signifikant vækst, men nogle ældre kan have symptomer som følge af færre bakterier per ml. Hvis der er oplagte cystitsymptomer, er der indikation for behandling af bakteriuri, selvom der kun findes bakterier per ml (kræver konference med mikrobiolog). Urinopsamlingsmetoden influerer på testresultaterne. Behandling sker efter resistensbestemmelse. Supplerende læsning Björnsdottir LT et al. Urinary incontinence and urinary tract infections in octogenarian women. Acta Obstet Gynecol Scand 1998; 77: Bogren MA et al. Urinary incontinence among a 65-year old Swedish population: medical history and psychosocial consequences. Vard Nord Utveckl Forsk 1997; 17: Brietain KR et al. Stroke and incontinence. Stroke 1998; 29: Ghoniem GM, Hassouna M. Alternatives for the pharmacological management of urge and stress urinary incontinence in the elderly. J Wound Ostomy Continence Nurs 1997; 24: Hansen CP & Klarskov P. The accuracy of the frequency-volumen chart: comparison of self-reported and measured volumes. Br J Urol 1998; 81: Koskimaki J et al. Prevalence of lower tract symptoms in Finnish men: a population-based study. Br J Urol 1998; 81: Molander U. Urinary Incontinence and related Urogenital Symptoms in Elderly Women. Disputats, Göteborg Molander U et al. An Epidemiological Study of Urinary Incontinence and related Urogenital Symptoms in Elderly Women. Maturitas, 1990; 12: O Donell PD. Special considerations in elderly individuals with urinary incontinence. Urology 1998; 51(2A suppl): Payne CK. Epidemiology, pathophysiology and evaluation of urinary incontinence and overactive bladder. Urology 1998: 58(2A suppl): Publicover C, Bear M. The effect of bladder training on urinary incontinence in community dwelling older women. J Wound Ostomy Continence Nurs, 1997; 24: Sgadari A et al. Urinary incontinence in nursing home residents: a cross-national comparison. Age and Ageing 1997; 26(suppl 2): Skelly J & Flint AJ. Urinary incontinence associated with dementia. JAGS, 1995; 43: Walter S. Natlig vandladning. Ugeskr Læg 1998; 160: Wyman JF et al. Quality of life following bladder training in older women with urinary incontinence. Int Urogynecol J Pelvic Floor Dysfunct 1997; 8: Efterdryp Behandlingen må rette sig mod årsagen.

Pleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter

Pleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Pleje af den neurologiske borger med inkontinens Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Kontinens Neurologiske vandladningssymptomer Anbefalinger til god klinisk praksis Program erkende

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Klinisk vejledning. Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis

Klinisk vejledning. Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis Klinisk vejledning Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis Dansk selskab for almen medicin - 1999 1 Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis. En klinisk vejledning

Læs mere

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Udredning for urininkontinens

Udredning for urininkontinens Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram

Læs mere

Hvad er urininkontinens?

Hvad er urininkontinens? Denne informationsfolder handler om urininkontinens og de problemer de forskellige typer af urininkontinens kan medføre. Samtidig er det en vejledning i, hvordan problemet kan afhjælpes med de hjælpemidler,

Læs mere

Svend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk

Svend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk Svend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk Urinvejenes funktion: Nyrernes gennemblødning: ca. 1 l/min Nyrernes urinproduktion: 4 boli/min á.1 -.2 ml, ialt 1-2 l urin/dag

Læs mere

Vandladningsforstyrrelser ved neurologisk sygdom. Vejledning til neurologer, marts 2001

Vandladningsforstyrrelser ved neurologisk sygdom. Vejledning til neurologer, marts 2001 Nr. 11 2001 KLARINGSRAPPORT Vandladningsforstyrrelser ved neurologisk sygdom Vejledning til neurologer, marts 2001 Arbejdsgruppen bestod af: Gorm Jensen Anne Vibeke Schiødt Suzanne C. Sanders Annette Mosbæk

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune

SUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune SUNDHEDSAFDELINGEN Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning søg råd og vejledning - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune Har du problemer med ufrivillig vandladning? Over 400.000 kvinder og mænd,

Læs mere

- gør dig ikke skakmat. Urininkontinens? - Du er ikke alene. - Læs spillereglerne - Lær spillereglerne

- gør dig ikke skakmat. Urininkontinens? - Du er ikke alene. - Læs spillereglerne - Lær spillereglerne Urininkontinens - gør dig ikke skakmat Urininkontinens - Du er ikke alene - Læs spillereglerne - Lær spillereglerne Denne informationsfolder handler om urininkontinens og de problemer de forskellige typer

Læs mere

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk Foto: Iris Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Inkontinens - et tabu Sådan kommer du af med tissetrangen Sådan træner du tissetrangen væk INKONTINENS INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Livet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere

Livet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere Livet er bedst, når du selv har kontrollen Lad ikke blæren styre dit liv længere Tag kontrollen én gang for altid Overaktiv blære At leve med en overaktiv blære er ikke let. Det kan ændre dit syn på, hvordan

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER 1 Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske om dine symptomer. En scanning af blæren kan hjælpe med at finde en forklaring på dine

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /

Læs mere

Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder Dansk Selskab for Almen Medicin

Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder Dansk Selskab for Almen Medicin Klinisk vejledning for almen praksis Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder Dansk Selskab for Almen Medicin 2009 Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit

hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit 2 Denne folder indeholder informationer, som skal lette udførelsen af intermitterende kateterisation. Vi har gjort vort bedste for at forklare,

Læs mere

Urogynækologisk subspecialist uddannelse

Urogynækologisk subspecialist uddannelse Urogynækologisk subspecialist uddannelse Uro-gynækologien omfatter udredning og behandling af sygdomme vedrørende funktion af bækkenbund, skede, blære, urinrør og endetarm. Det drejer sig om følgende diagnosegrupper:

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

Patientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd

Patientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd Patientvejledning Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema Mænd Dette hæfte indeholder et drikke- og vandladningsskema, som har til formål at beskrive dit drikke- og vandladningsmønster over døgn.

Læs mere

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Information til patienten TVT og TVT-O Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for

Læs mere

Patientvejledning. Ufrivillig vandladning inkontinens. TVT og TVT-O operation

Patientvejledning. Ufrivillig vandladning inkontinens. TVT og TVT-O operation Patientvejledning Ufrivillig vandladning inkontinens TVT og TVT-O operation Ufrivillig vandladning kaldes også urininkontinens. Lider du af urininkontinens, har du svært ved at holde på vandet og lækker

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines

Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Nedenstående skemaer er gennemgået og udvalgt på baggrund af en faglig gennemgang af eksisterende spørgeskemaer.

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Vandladningsbesvær Forstørret prostata

Vandladningsbesvær Forstørret prostata Vandladningsbesvær Forstørret prostata Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Vandladningsbesvær - forstørret prostata Vandladningsbesvær

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Inkontinens: Opsporing og medvirken til pleje + Inkontinens: Pleje, behandling og vejledning 42931 + 42932 Udviklet af: Lis Tjørnelunde Århus social- og sundhedsskole

Læs mere

Urininkontinens hos mænd

Urininkontinens hos mænd Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Urininkontinens hos mænd Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Kirurgisk behandling af urininkontinens hos mænd

Kirurgisk behandling af urininkontinens hos mænd Kirurgisk behandling af urininkontinens hos mænd Af Jørgen Nordling, professor, overlæge, dr.med. Købehavns Universitetshospital i Herlev, Urologisk afdeling Jørgen Jørgensen Fotografi De nedre urinveje

Læs mere

Fokuserede spørgsmål Urininkontinens hos kvinder

Fokuserede spørgsmål Urininkontinens hos kvinder Fokuserede spørgsmål Urininkontinens hos kvinder Indhold PICO 1. Bør kvinder med urininkontinens tilbydes superviseret bækkenbundstræning? 1 PICO 2. Bør kvinder med urgency urininkontinens tilbydes blæretræning?

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Uracyst. Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering

Uracyst. Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering Uracyst Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Du modtager denne folder, fordi du skal i behandling med Uracyst,

Læs mere

Hvad er en urinvejsinfektion?

Hvad er en urinvejsinfektion? Patientinformation Hvad er en urinvejsinfektion? Børneambulatoriet 643 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN URINVEJSINFEKTION? Ud fra: symptomerne stix af urin og evt. mikroskopi af samme dyrkning af urinen. Det

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,

Læs mere

Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse

Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse Beritt Pedersen Sygeplejerske Urologisk Ambulatorium Aalborg Universitetshospital Baggrund: Egen undren Kollegaers erfaringer

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have

Læs mere

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Faldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)

Faldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

V/ Dorte Kildegaard GynObs Fysioterapeut

V/ Dorte Kildegaard GynObs Fysioterapeut Gynækologisk Obstetrisk Fysioterapi V/ Dorte Kildegaard GynObs Fysioterapeut Hvem er jeg? Færdiguddannet fysioterapeut 2005 Har mand og 2 børn på 3 og 6 år Har en lille GynObs Klinik i Højby Sundhedscenter

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,

Læs mere

Slappe stråler og våde bukser I

Slappe stråler og våde bukser I Den tid er forbi, hvor alle mandlige vandladningssymptomer pr. refleks henførtes til en forstørret prostata, og hvor kun endoskopisk kirurgisk behandling ( skrælning ) af prostata kunne hjælpe patienterne.

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata Patientvejledning Vandladningsbesvær Forstørret prostata Vandladningsbesvær hos mænd skyldes oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata. Anatomi Blærehalskirtlen,

Læs mere

Urologi i almen praksis -plan

Urologi i almen praksis -plan Urologi i almen praksis -plan UVI Inkontinens/LUTS /Overaktiv blære Prostata-cancer Hæmaturi Erektil dysfunktion Nyrebækkenbetændel se Uretetrit/epididymit Sten Børn, kirurgiske emner Gen. Ext. Opsamling

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Faldende ernæringsindtagelse Mindre end 800 ml

Faldende ernæringsindtagelse Mindre end 800 ml Metformin Digoxin Tramadol Pinex Movicol Sub.dulcolax pn Morfin pn Svært ved at sidde stille. Roder med sin aff. Især om natten Nedsat pga immobilisering Virker til at være tør i munden. Problem: obstipation

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

URACYST. Chondroitinsulfat 2,0%

URACYST. Chondroitinsulfat 2,0% URACYST Chondroitinsulfat 2,0% Denne vejledning er til dig, som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information du får af din læge eller sygeplejerske. Blærens

Læs mere

Neurologiske sygdomme og vandladningsgener. Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014

Neurologiske sygdomme og vandladningsgener. Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014 Neurologiske sygdomme og vandladningsgener Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014 Normal vandladning Urinblærens opgave er at opbevare urin og udskille den på et socialt acceptabelt

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere