Årsskriftet Critique tredie årgang 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsskriftet Critique tredie årgang 2010"

Transkript

1 Årsskriftet Critique tredie årgang 2010 Redaktører BA, stud. mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.-studerende stud. scient. Rasmus Ladekjær Pedersen cand. mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat

2 Årsskriftet Critique, tredie årgang 2010 BA, stud. mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.-studerende stud. scient. Rasmus Ladekjær Pedersen og cand. mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat Skriftet er sat med GNU Emacs og kompileret med LATEX3 (pdflatex) Udgives af Konservative Studenter i Aarhus i samarbejde med Christian Houlberg Skov, Rasmus Ladekjær Pedersen og Jens Wendel-Hansen. ScandinavianBook, Århus 2010 ISSN: Konservative Studenter Konservative Studenter Wilstersgade 10 st Århus C

3 Poul Schlüter og hans tid Af BA, stud. mag. Anders Orris Om forfatteren Anders Orris (f. 1984), stud. mag., og BA i historie og litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet i Odense. Formand for Konservativ Ungdom i Odense og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Odense Østkredsen. Poul Schlüter var Danmarks statsminister i knapt 10½ år, i en periode fra september 1982 til januar I det tyvende århundredes Danmark sad kun Thorvald Stauning længere. Langt de fleste sad betydeligt kortere. Schlüter var tilmed borgerlig, hvilket i sig selv var noget af et særsyn. I al den tid, statsministerposten havde eksisteret, det vil sige fra 1918 og fremefter, havde ingen borgerlig statsminister overlevet mødet med vælgerne. Tilmed var han den første og hidtil eneste af slagsen, der repræsenterede Det konservative Folkeparti. Han var på mange måder en speciel karakter i dansk politik, og i sit parti, hvor han steg i graderne som følge af bitre, interne magtkampe. En konsekvent undervurderet kompromiskandidat, der sled benhårdt i det for at bringe sit parti på fode igen og præsentere det som regeringsdueligt og troværdigt. Poul Schlüter sled, som det er blevet formuleret, altid for, at så mange som muligt skulle sætte deres kryds ved liste C, og helst ved Poul Schlüters navn. Schlüter forandrede dansk politik grundlæggende i sin statsministerperiode, derom hersker der bred enighed. Der er lykkeligvis ikke megen dyrkelse af statsmænd i Danmark, omend en stribe biografier, udgivet de seneste år, har ført en semantisk og nok for det meste ufrugtbar diskussion om emnet med et noget broget kandidatfelt, der inkluderer Thorvald Stauning, Erik Scavenius, H.C. Hansen og Jens Otto Krag. Af de fire lykkedes det kun for Thorvald Stauning at få trykt portrætter af sig selv til privat ophængning, i hvert fald i et større antal. Det er måske den bedste sammenfatning af den diskussion. En række bøger, også udgivet de seneste år, har dog søgt at etablere en særlig Schlüter-æra i dansk politik, uden det store held. Erik Meier Carlsen er, til eksempel, velskrivende og vidende i sin skildring, Schlüters epoke, men peger mere mod det refererende end det analyserende. To af hans kernepåstande virker også knapt så underbyggede. For det første at Schlüters statsministerperiode repræsenterede et nybrud i forhold til de personlige relationers betydning i dansk politik. 165

4 166 POUL SCHLÜTER OG HANS TID AF BA, STUD. MAG. ANDERS ORRIS Det er næppe noget nyt fænomen. Det er i hvert fald velkendt, at personlige sym- og antipatier tidligere har været ret så afgørende, hvor der her kan nævnes et par eksempler, uden for samtiden. Det er dokumenteret, at både Hans Hedtoft og H.C. Hansen nød godt af en god og tillidsfuld forståelse med to af samtidens radikale topfolk, Bertel Dahlgaard og Jørgen Jørgensen, hvorimod H.C. Hansens omvendt entydigt dårlige forhold til Retsforbundets leder Viggo Starcke, kan have haft afgørende negative konsekvenser for partiet. Tilsvarende prægedes Socialdemokratiets udvikling i 1960 erne og 1970 erne af et noget vekslende samarbejdsklima mellem, i første række, Jens Otto Krag og Per Hækkerup. For det andet forsøger Meier Carlsen at skitsere Schlüters statsministerperiode som et gennembrud for en såkaldt professionalisering, strømlining, af dansk politik, hvor partiernes struktur, organisation og strategier forandredes. Det er vanskeligt at afgøre her, om Meier Carlsen har entydigt ret eller uret i den påstand, men der er i hvert fald stærke indikationer på det modsatte. For det første er det dokumenteret, at Schlüter netop ikke ønskede at binde sig til et stærkt hold af rådgivere. Han agerede ofte på egen hånd, og på egne fornemmelser. Skrev egne taler på skrivemaskine. For det andet forblev Schlüters eget ministerium, Statsministeriet, af beskedent omfang - både strategisk og bemandingsmæssigt - helt frem til hans afgang. I Henrik Qvortrup og Niels Lundes biografi om Poul Nyrup Rasmussen er det for eksempel skildret, hvordan den langt mere asketisk-arbejdsomt anlagte Nyrup, kort efter sin tiltræden, blev forfærdet over at møde en halvdoven tilstedeværelseskultur, hvor personalet rutinemæssigt samledes på en af embedsmændenes kontor allerede ved tre-halv firetiden til hygge og fyraftensøl. Det fremstår som om Erik Meier Carlsen vil mere med sin Schlüter-skildring, end der er rygdækning for. Skal man efterspore en mere nøgtern og alment gangbar vurdering af danske statsministre, er det værd at konsultere den ganske fortjenstfuldt udbredte bog 25 statsministre, udgivet for et par år siden af historikeren Søren Mørch. Et værk, der med tiden nok skal øge sin alment autoritative placering. Mørch er vidende og djævelsk velskrivende, men når det kommer til en koncis vurdering af Poul Schlüters indsats som statsminister, fremstår han sjælden famlende. Bortset fra nogle klarsynede analyser vedrørende Schlüterregeringernes fejlhåndtering - med flere betydningsnuancer - af det udlændingepolitiske spørgsmål, savnes den klare og vurderende bedømmelse af Schlüter, der rækker udover den vanlige, som et nedsæn-

5 167 ket ekkolod i et alment, velinformeret folkedyb nok også ville kunne afsløre: At Poul Schlüter overraskede positivt som statsminister, navnlig hvad angår den økonomiske genopretningspolitik, at Poul Schlüter viste sig som en eminent parlamentarisk overlever, og at Poul Schlüters markante styrke var hans langtidsholdbare, gode forhold til midterpartierne. I det følgende skal skitseres et supplement til og i visse tilfælde en udbygning af Søren Mørchs vurdering. Måske skyldes den lidt svære indplacering et schlütersk karriereforløb, som lidt af en outsider? Schlüters samtidige, den forhenværende tyske forbundskansler Helmut Kohl sagde engang om sig selv, at han mente sig undervurderet hele sit liv og egentlig havde klaret sig ganske udmærket på den måde. Det samme kan siges om Schlüter. Han valgtes til Folketinget i 1964, men havde i begyndelsen en brydsom tid med den magtfulde, organisatoriske leder af partiet, Poul Sørensen, der aldrig tilgav Schlüter noget økonomisk roderi fra tiden som formand for Konservativ Ungdom fra 1952 til 1955 og derfor holdt hans udfoldelsesmuligheder stærkt i tømme. Under RKV-regeringen fra 1968 til 1971 faldt det i en periode i Schlüters lod at være politisk ordfører. På den ene side en opgave, der lå lige til højrebenet for en smilende, nydelig mand med utvetydigt medietække, men på den anden side en uhyre vanskelig opgave, idet Det konservative Folkeparti havde det vanskeligst i den på mange måder umage og lidet succesrige regeringskonstellation. I kølvandet på regeringsdeltagelsen fulgte også en bitter strid i Det konservative Folkeparti, der dog viste sig som Schlüters chance. Internt i partiet havde debatten om partiets fundamentale eksistensberettigelse altid ligget i kim, en strid, der trak tråde både tilbage og frem i tid. På den ene side eksisterede en fraktion, der anså partiet for grundlæggende højreorienteret, forstået på den måde, at dets virke måtte orienteres mod den borgerlige side af det politiske spektrum, primært mod et fasttømret, men i praksis ofte lidenskabsløst samarbejde med Venstre, væsentligst for at udgøre den slagkraftigst mulige opposition til Socialdemokratiet. En fraktion, der følte sig som værende i klar opposition til opbygningen af den universalistiske velfærdsstat, en opbygning ledt af netop Socialdemokratiet med størst kraft fra slutningen af 1950 erne og frem til 1970 erne. På den anden side eksisterede en fraktion, der betragtede partiet som et modererende, fintslebet midterparti, der var naturligt og grundlæggende skikket til et konstruktivt samarbejde om samfundets udvikling, uden afgørende

6 168 POUL SCHLÜTER OG HANS TID AF BA, STUD. MAG. ANDERS ORRIS idépolitiske modsætningsforhold til noget bestemt parti. Disse to fraktioner oplevede stærke magtkampe i kølvandet på RKV-regeringens fald ved valget i september 1971, hvor Det konservative Folkeparti blev ramt hårdest, med en mandattilbagegang på seks mandater. Regeringens fald og den fortsatte mandattilbagegang ved valget i 1973 ledte til en forbitret, intern magtkamp, der ikke skal gennemgås i detaljer her. Blot skal det konstateres, at Poul Schlüter tiltrådte som partiets leder i januar 1974 som en slags kompromiskandidat, der skulle bilægge de magtkampe, der truede med at spalte og ødelægge partiet. I øvrigt skal det også noteres, at Schlüter behændigt havde undladt at lægge sit politiske tyngdepunkt i en af de to, førskitserede fraktioner, hvilket gav ham ekstraordinært gode forudsætninger for at bringe partiet tilbage på ret kurs. Udgangspunktet var dystert. Netop ved folketingsvalget i december 1973, det berygtede jordskredsvalg, måtte Det konservative Folkeparti indkassere den næststørste lussing af alle partier med femten tabte mandater, næsten en halvering, til seksten mandater. Et historisk lavt niveau, sammenlignet med at partiet ikke havde haft under tredive mandater siden Poul Schlüters første møde med vælgerne, som partileder, førte dog ikke til umiddelbar fremgang, idet partiet ved folketingsvalget i januar 1975 måtte tage til takke med ti mandater og dermed blot 5.5 procent af stemmerne. Som følge heraf måtte partiet forlade det historiske gruppeværelse, værelse 28, og holde dets gruppemøder på Poul Schlüters kontor. Telefonboksmøderne hed de i konservative folketingsmedlemmers jargon, og det var bestemt ikke kærligt ment. Forventningerne til Schlüter var ikke overvældende. Poul Schlüter valgte i sin formandstid i slutningen af 1970 erne at følge en tostrenget strategi, der i dag fremstår noget modsætningsfyldt. Hvad angår det idépolitiske, lagde Schlüter sig umiddelbart i slipvinden af den udtalt konservative ellevepunktsstrategi, som en af partiets grå eminencer, landsretssagfører Kristian Mogensen, havde skitseret ved et hovedbestyrelsesmøde i januar 1974 kort inden Schlüters tiltræden som partileder. De elleve punkter var klart og entydigt udtryk for en borgerlig, idépolitisk oprustning, hvor partiet vendte tilbage til en stærk konservativ grundholdning. Det konservative Folkeparti havde, i pagt med fremvæksten af en konsensuslinje i dansk politik, mere om den senere, fulgt en midterorienteret kurs fra midten af 1960 erne. Den kurs, Kristian Mogensen udstak, tog udgangspunkt i en oppositionel stillingtagen til velfærdsstat og skattetryk, og en refokusering på klassisk konservativt tankegods som skepsis over for forhastede sam-

7 169 fundsforandringer, et klart og præcist forsvar for retsstaten og endelig et forsvar for selvforsørgelse, flid og iværksætteri. I praksis indebar den stillingtagen, at Schlüter bekendte dels kulør i forhold til, hvilken fraktion der kunne se frem til at nyde fremme, dels kulør i forhold til, hvilken rådgiverkreds han søgte. Sammenfattet er det sigende, at den udtalt midterorienterede Erik Haunstrup Clemmensen forlod Folketinget og dansk politik ved valget i februar 1977, hvorimod den mere udpræget borgerlige Erik Ninn-Hansen efter et kort mellemspil forblev en af Poul Schlüters nærmeste politiske og organisatoriske rådgivere indtil et godt stykke op i 1980 erne. I den praktiske politik holdt Schlüter strikt på en resultatorienteret linje, sammenfattet i senhalvfjerdsernes slogan om de borgerlig stemmer, der arbejdede. Han forlod nødigt et forhandlingsbord uden en aftale. Det konservative Folkeparti skulle vise sig som et parlamentarisk og regeringsdueligt, bredt favnende parti, der evnede at smøge ærmerne op og være med til at gøre noget ved landets afgrundsdybe økonomiske problemer. I praksis var det dog svært ikke blot i halvfjerdserne, men også under Schlüters statsministertid i firserne at fastholde Det konservative Folkeparti på en stærk idépolitisk profil af årsager, der skal sammenfattes løbende i det følgende. Først og fremmest fordi bruddet og den mandatmæssige afskalning ved jordskredsvalget i december 1973 havde ramt partiet hårdt, og i høj grad kom til at forfølge partiet gennem halvfjerdserne som et evindeligt dilemma. Jævnfør de skitserede, to fraktioner i partiet, var der to oplagte destinationer for den vælgerlede, der ramte de etablerede partier ved jordskredsvalget. De midterorienterede vælgere kunne søge mod Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, der begge så sig selv som korrektiver til de etablerede politiske partier, og ikke definerede sig selv stærkt oppositionelt i forhold til velfærdsstaten. Begge partier, dog væsentligst Centrum-Demokraterne, var reaktioner på primært en venstredrejning af Socialdemokratiet, sekundært og afledt heraf et tilsyneladende dysfunktionelt politisk system, hvor det traditionelle, hævdvundne samarbejde over midten i dansk politik var blevet stadigt vanskeligere. De højreorienterede vælgere kunne søge mod Fremskridtspartiet, der definerede sig selv som værende klart i opposition til de etablerede partier gammelpartierne som Mogens Glistrup kaldte dem og disse partiers konsensusprojekt om velfærdsstatens opbygning. Det konservative Folkepartis deltagelse i RKV-regeringen havde eroderet den udbredte forventning om, at en borgerlig regering endelig kom til, ville der komme andre boller

8 170 POUL SCHLÜTER OG HANS TID AF BA, STUD. MAG. ANDERS ORRIS på suppen. Følgen heraf var en udbredt lede i det borgerlige vælgerkorps, hvis ventil blev den ubetinget bredt folkeligt appellerende Mogens Glistrup, der på mange måder sammenfattede de halvgamle, småborgerliges etiketten er positivt ment reaktion på ungdomsoprøret. Dette skisma satte vilkårene for Det konservative Folkepartis virke i 1970 erne. På den ene side en benhård konkurrence med de borgerlige midterpartier om at fremstå som det ansvarlige parti, der fik det politiske maskineri til at køre. På den anden side en tilsvarende, underlig halvhjertet skyggekonkurrence med Fremskridtspartiet om at være eksponenter for den klarest mulige borgerlige profil, hvor partiet dog kunne trække på den styrke, det var at have en sammenhængende og parlamentarisk forholdsvist erfaren folketingsgruppe. Trods disse forudsætninger er det vanskeligt at pege på noget fast idépolitisk fundament under Poul Schlüters virke som partileder. Partiet havde en lang tradition for en åben og relativt dybsindig idédebat med aktører som Ole Bjørn Kraft og brødrene Aksel og Poul Møller, men Schlüter evnede ikke at skærme, forsvare endsige udbygge den tradition. Poul Schlüters personlige pragmatisme bidragede bestemt heller ikke til kultiveringen af partiets idédebat og dennes eventuelle afspejling i praktisk politik. Schlüter som statsminister Poul Schlüter blev landets statsminister, helt præcist den 10. september Forud var gået et forløb, hvor Schlüter havde samlet en række trumfkort, der positionerede ham som statsminister i den borgerlige firkløverregering. For det første havde han evnet at skabe et sammentømret parti, der i løbet af tre valg i 1977, 1979 og 1981 øgede mandattallet til 26, et større antal end Venstres. Schlüter evnede ganske enkelt i et stærkt, strategisk samarbejde med sine loyale støtter, først og fremmest Erik Ninn-Hansen og Ib Stetter, fuldstændigt at få bortvisket de opslidende slagsmål, der nærmest havde ødelagt partiet i første halvdel af 1970 erne. For det andet holdt han sig fri af parlamentariske fadæser. Venstre fremstod for mange som det ledende borgerlige parti, selv efter Poul Hartlings afgang efter partiets katastrofevalg i februar 1977, men partiet satte afgørende parlamentarisk kredit over styr ved dets uheldssvangre deltagelse i den lidet succesrige SV-regering fra august 1978 til oktober For det tredje og sandsynligvis det væsentligste havde Poul Schlüter etableret et stærkt og personligt tillidsforhold

9 171 til Det radikale Venstres leder fra 1978 Niels Helveg Petersen, der skal omtales efter en opridsning af nogle forhold vedrørende partiet. Det radikale Venstre stod nærmest fra dets stiftelse med vekslende intensitet som det parlamentariske nøgleparti i det tyvende århundredes politiske landskab. Om partiet lod sit lod falde i de borgerliges eller, som oftest, i socialdemokraternes vægtskål, afgjorde, hvem der fik statsministerposten. I to tilfælde havde partiet endog mandatmæssig styrke til selv at besætte posten. Uanset hvad, opnåede partiet en betydelig indflydelse på retningen i dansk politik, og var i egen selvforståelse brobyggeren, der trak både socialdemokratiske og borgerlige regeringer mod en midtersøgende kurs. Efter RKV-samarbejdets foreløbige afslutning i midthalvfjerdserne blev Det radikale Venstre i stedet en forholdsvist lidenskabsløs støtte af Anker Jørgensens skiftende regeringer, indtil denne frivilligt demissionerede i sensommeren Støtten var primært motiveret af to årsager: Dels var partiets hævdvundne ønske om et midterorienteret, samarbejdende folkestyre stærkt fokuseret på at holde Socialdemokratiet borte fra en for venstreorienteret kurs, hvis konturer for alvor viste sig i løbet af 1970 erne. Den kurs blev personificeret i de mange unge, venstreprogressive socialdemokrater som Ritt Bjerregaard, Svend Auken, Birte Weiss m.fl. der blev valgt ved det, for Socialdemokratiets vedkommende, generationsmæssigt skelsættende valg i september Dels ønskede Det radikale Venstre ikke at medvirke til at samle den borgerlige blok, der rent mandat-matematisk stod stærkt ved flere valg i 1970 erne. De frygtede at trække Venstre og Det konservative Folkeparti bort fra en midterorienteret kurs, og ud mod et tættere, egentligt parlamentarisk samarbejde med i første række det i rent mandattal ganske stærke Fremskridtsparti, og i anden række de mere oplagte, politisk-strategiske konkurrenter hos Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Der blev dog trukket betydelige veksler på reservationerne over for en borgerligt ledet regering, i takt med at Anker Jørgensen fremstod mere og mere som en fastkørt og magtesløs statsminister. Hvor en del af Anker Jørgensens kredit, set fra mere folkelige kredse, bestod af en stærk forankring i den danske arbejderbefolkning, kombineret med en udstråling af en vilje til at løse problemerne, devalueredes den kredit af Det radikale Venstre og Niels Helveg Petersen som værende i længden egentlige udtryk for orienteringsløshed og magtesløshed. Samarbejdet mellem de to partier har i længden været mest velfungerende, når Socialdemokratiet har været under myndig og viljefast

10 172 POUL SCHLÜTER OG HANS TID AF BA, STUD. MAG. ANDERS ORRIS ledelse, såsom under Th. Stauning og H.C. Hansen. I takt med at opgivelsestendenserne bredte sig, spaltedes Socialdemokratiet netop i fraktioner, der var uenige om løsningen af de økonomiske problemer. Her følte Det radikale Venstre og Niels Helveg Petersen sig i bedst forståelse med den fraktion i Socialdemokratiet, under ledelse af skiftende finansministre som Knud Heinesen og Svend Jakobsen, der aktivt søgte at gribe ind over for de økonomiske problemer ved at forsøge gennemførslen af en reel sparepolitik. Modsætningvist belastedes forhold til den fraktion i Socialdemokratiet, under ledelse af netop den politiske ordfører og senere arbejdsminister Svend Auken, der ikke ønskede at gennemføre de nødvendige, dybdegående økonomiske indgreb, men tværtimod ofte evnede at få gennemført nye, yderligt fordyrende velfærdsordninger, der kun forværrede den økonomiske krise. Denne slingrekurs muliggjorde et radikalt kursskifte. Nok pegede partiet på Anker Jørgensen som statsminister, så sent som efter valget i december 1981, men kursskiftet havde været undervejs et stykke tid, også som en frugt af etableringen af et personligt og politisk tillidsforhold mellem Niels Helveg Petersen og Poul Schlüter. Som nævnt tidligere var det en af Schlüters mest faste strategier, at fremstå som en handlingsorienteret og pragmatisk politiker, der søgte at få det politiske system til at fungere og samarbejde. En strategi, der efterhånden stod i klarere og klarere modsætning til den mere vægelsindede socialdemokratiske kurs, der trættede Det radikale Venstre og Niels Helveg Petersen, og gav åbning for et radikalt kursskifte. Niels Helveg Petersen og Poul Schlüter var ganske enkelt på bølgelængde i deres forståelse af politik som et praktisk håndværk, der havde til opgave at løse helt konkrete, foreliggende problemer, uden så megen ideologisk forstillelse. I sidste ende blev det netop udslagsgivende, at Det radikale Venstre ved dronningerunden efter Anker Jørgensens tilbagetræden, valgte at pege på Poul Schlüter som forhandlingsleder. Poul Schlüter havde set klarere end sin rival som statsminister, Venstres Henning Christophersen, at vejen til en borgerligt ledet regering gik gennem Det radikale Venstre og Niels Helveg Petersen. At det så uomtvisteligt er et paradoks, at Schlüters vej til Statsministeriet gik gennem et parti, der aldrig, nærmest tværtimod, havde fremstået som nogen særligt allieret af formulerede, konservative synspunkter, er så en anden sag. Firkløverregeringen, der imidlertid ikke inkluderede Det radikale Venstre, men Venstre, Det konservative Folkeparti, Centrum-Demokra terne og Kristeligt Folkeparti, var Poul Schlüters regeringsmæssige ba-

11 173 sis fra 1982 til 1988, og var fra starten lidt af en succes. Regeringen tog med betydeligt hårdhed fat på løsningen af de økonomiske problemer, og gennemførte besparelser i en milliardklasse, der ville få selv den finanskrisepræparerede, nutidige generation af politikere og befolkning til at tabe både næse og mund. De redskaber, som blev taget i anvendelse for at drive landet bort fra afgrundens rand, var af hidtil uset kaliber, og Poul Schlüter viste samtidig en stærk parlamentarisk gennemslagskraft. Hestekuren var dog ikke uden folkelig opbakning, og da Schlüter og den konservative gruppeformand Knud Østergaard afsluttede folketingsåret i juni 1983 med en middag i Tivoli, blev de mødt af spontane, begejstrede tilråb, skulderklap og klapsalver fra havens øvrige gæster. Regeringen og Poul Schlüter havde medvind på cykelstien, og opnåede et historisk godt resultat ved valget i januar 1984, hvor Det konservative Folkeparti fik 42 mandater et resultat, der sætter vore dages mandattal noget i relief. Statsministeren Poul Schlüter viste sig dog ikke som noget udpræget holdningsmenneske, forankret i en distinkt oppositionel politisk stillingtagen. Både i praksis og i sin selviscenesættelse gjorde Schlüter meget ud af fremstå som en pragmatisk skikkelse, der som en anden skikkeligt myndig huslæge ordinerede en knapt så velsmagende, men dog nødvendig medicin. Det skal gøre ondt, før det kan gøre godt. De første år med firkløverregeringen var præget af en strammerkurs mod den offentlige sektor, hvor navnlig Venstre førte an i reformbestræbelserne. Firkløverregeringen var dog ikke uden indre spændinger og kursskifter. Det er utvivlsomt, at der var størst vilje til opgør med den socialdemokratiske samfundsmodel i regeringens første år. Særligt to faktorer medvirkede til en opbremsning på den front. Den første: I juli 1984 erstattede den konservative Palle Simonsen venstremanden Henning Christophersen på finansministerposten, en manøvre der kun var mulig på grund af den betydelige konservative fremgang ved folketingsvalget i januar samme år. Christophersen forlod dansk politik til fordel for en fortjenstfuld karriere som EF-kommissær. Som nævnt var det navnlig Venstre, der pressede på for et grundlæggende opgør med den socialdemokratiske samfundsmodel, og Palle Simonsen så grundlæggende anderledes på den sag: Han tilhørte den midterorienterede fraktion i Det konservative Folkeparti, som bestemt ikke så noget behov for et opgør. Snarere talte Simonsen blandt andet i bogen Den Danske Model fra 1986 for en letvægtsagtig løsning, hvor en offensiv og målrettet erhvervspolitik anvendtes til at finansiere en

12 174 POUL SCHLÜTER OG HANS TID AF BA, STUD. MAG. ANDERS ORRIS stærk og generøs velfærdsstat. Den økonomiske genopretningspolitik vedrørte, i Simonsens optik, altså i lige så høj grad en fremtidssikring og afstivning af eksisterende velfærdsordninger. Den anden årsag var de midler, der blev taget i anvendelse. En regulær sparestrategi anvendtes primært i regeringens allerførste år. Efterfølgende blev begunstigedes firkløverregeringen begunstiget af en international højkonjunktur, der medvirkede til at bedre den økonomiske situation tilstrækkeligt til, at den offentlige sektor ikke behøvede at holde specielt meget for. Gennem 1980 erne voksede det offentlige forbrug fortsat, stort set uden politisk indgriben. Højkonjunkturen gav også anledning til andre problemer, primært vedrørende samhandelsbalancen og gældsætningen. Her tøvede firkløverregeringen dog ikke med endog særdeles barske indgreb. Retrospektivt er det hævet over enhver tvivl, at også på det tidspunkt savnedes der aldrig politisk vilje til at gribe ind over for de private forbrugsmuligheder, hvorimod det var umådeligt vanskeligt at skabe politisk konsensus og vilje til indgreb mod det offentlige forbrug. Det er naturligvis vanskeligt at placere ansvaret for dette samlet et sted. Venstre viste konsekvent mest vilje til en reformorienteret kurs, hvilket både er prisværdigt, men også forståeligt. Partiet fremstod længe som det ledende borgerlige parti, men blev udmanøvreret af en taktisk klog Schlüter, og måtte derfor tage andre redskaber i brug for at afstive den politiske profil. Det gjorde partiet ved konsekvent at insistere på en klarere borgerlig kurs fra regeringen. Hos Det konservative Folkeparti, der var præget af forskydninger mellem de to, førskitserede fraktioner, gav forfremmelsen af Palle Simonsen yderligere tyngde til den midterorienterede fraktion, der aldrig havde haft storladne reformer på dagsordenen. Den mere borgerligt, højreorienterede fraktion ytrede i flere tilfælde mishag ved nogle af de gennemførte indgreb, for eksempel da justitsminister Erik Ninn-Hansen åbent kritiserede de i slutfirserne gennemførte indgreb, der var ensidigt vendt mod privatforbruget. Poul Schlüter valgte i den forbindelse en uklar kurs. I regeringens første år hørte han afgjort til den midterorienterede fraktion, der vendte sig mod en mere praktiske løsning af den økonomiske krise, uden at skele så meget til, hvilken politisk side de anvendte redskaber hældte imod. I slutfirserne skiftede han kurs mod en langt klarere borgerlig profil, blandt andet inspireret af politisk sparring med skatteministeren fra 1987, venstreløven Anders Fogh Rasmussen, der havde ytret de berømte ord om, at Venstre var i opposition og regering på samme tid.

13 175 Midterpartierne var konsekvent de mest fodslæbende. Centrum- Demokraterne var ikke stiftet som et opgør mod den socialdemokratiske samfundsmodel, men var snarere en afskalning af partiets klassiske højrefløj. Navnlig fra midtfirserne definerede partiet sig selv som en slags social vagthund i firkløverregeringen, og modarbejdede konsekvent ethvert tilløb til afgørende reformbestræbelser. Kristeligt Folkeparti var - både parlamentarisk og i regeringen et decimeret parti, der ikke fik megen, distinkt indflydelse på den førte politik. Partiet havde ikke ret megen del i tovtrækningen mellem de reformvillige og de reformforskrækkede, men fulgte ofte den kurs, som Schlüter personligt bakkede op. Den reformorienterede kurs fik en kortvarig opblusning i perioden , hvor Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti erstattedes af Det radikale Venstre i regeringskonstellationen. Det er uomtvisteligt, at der hos de radikale findes en stærk, liberal tradition, som har ytret sig kritisk over for de socialdemokratiske tendenser til kassetænkning og centralisering, og det gav sig udslag i en radikal støtte til en afpolering af regeringens politiske profil. I åbningstalen den 3. oktober 1988 lagde Schlüter ikke fingrene imellem, og man kan her finde hans skarpeste, idépolitiske udmeldinger, siden han havde tilsluttet sig Kristian Mogensens føromtalte ellevepunktsstrategi i Der var ørefigener til systemernes magt, skattetrykkets evindelige stigning og befolkningens afhængighed af offentlige indkomstoverførsler. Det er tydeligt, at Schlüter var slået ind på en ny kurs, motiveret af et gradvist konservativt mandattab ved valgene i 1987 og 1988 samt af de føromtalte, nye idépolitiske impulser, der formuleredes af de unge og yngre borgerlige kræfter, som vandt frem i 1980 erne. Kort efter sin tiltrædelse i 1988 præsenterede KVR-regeringen en stærkt ambitiøs afbureaukratiseringsplan, der skulle nedbringe antallet af offentligt ansatte med over ti år, en plan der fulgtes op i juni 1989 med Planen (med stort p), der skulle intonere et idépolitisk borgerligt nybrud til 1990 erne. Nu skulle der andre boller på suppen. Planen var indiskutabelt ambitiøs. Marginalskatten skulle reduceres med 16 procent fra 68% til 52%. Der foresloges brugerbetaling, besparelser og reduktion af forskellige former for fradrag. I det opfølgende forhandlingsforløb faldt meget af tankegodset dog på politisk stengrund, ikke mindst fordi regeringen på forhånd havde afskrevet Fremskridtspartiet som parlamentarisk grundlag for Planens gennemførelse. I stedet førtes der en stillings- og markeringskrig med Socialdemokratiet, der var langt mere interesserede i regeringens fald end

14 176 POUL SCHLÜTER OG HANS TID AF BA, STUD. MAG. ANDERS ORRIS i Planens fuldbringelse. Dertil var der splittelse i regeringen. Den 30. oktober 1989 forlod finansminister Palle Simonsen dansk politik, ikke mindst motiveret af Schlüters kursomslag mod højre. Lidt over et år senere ved folketingsvalget 12. december 1990 måtte Det konservative Folkeparti påny indkassere en mandattilbagegang, og det var kun med nød og næppe, at regeringsmagten fastholdtes på borgerlige hænder frem til Var Poul Schlüter en konservativ statsmand? Lad os afslutningsvist åbne en lille flanke mod statsmandsdiskussionen. Man kan spørge sig selv, hvorfor en statsminister, der havde så lang en embedsperiode, ikke er en del af det kandidatfelt, som Søren Mørch har skitseret, som omtalt i indledningen. Herpå kan der gives mange svar: For det første måtte Poul Schlüter lade sig identificere langt stærkere med en regering som helhed, end de socialdemokratiske bud i kandidatfeltet. Schlüter repræsenterede ganske enkelt ikke et parti, der havde en tradition for at have politikere med en nationalt samlende identifikationsfaktor. I et bredere perspektiv kan dette sættes i forhold til Det konservative Folkepartis rolle over for Socialdemokratiet. Erik Ib Schmidt har utroligt rammende formuleret det således, at socialdemokratiske regeringer er ejere, borgerlige regeringer lejere. Poul Schlüter var, med sine egne ord, ikke så konservativ at det gjorde noget, snarere var han - hvis han endelig var noget distinkt - en borgerlig statsminister, der evnede at favne bredt. Han var populær og afholdt hos midterpartierne. For det andet måtte Schlüter forlade sig på sin parlamentariske overlevelseskraft mere end sin personlige gennemslagskraft. I sin statsministertid vandt han kun et valg, en fantomsejr i 1984, men hans eget parti måtte tåle mandattilbagegang ved de tre følgende valg i 1987, 1988 og Han spændte over et parlamentarisk grundlag inkluderende Det radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Venstre og Fremskridtspartiet. En heterogen gruppe, hvor der kun var enighed om at pege på Poul Schlüter som statsminister. Det gjorde det vanskeligt at gennemføre et egentligt, politisk reformprojekt. Det eneste politiske projekt, der er blevet hæftet på Poul Schlüters statsministerperiode, har været det noget udefinerbare den økonomiske genopretningspolitik. De fleste har fornemmelsen af, at Poul Schlüter gjorde en flittig og dygtig indsats for at bedre landets økonomi. Så flittig, at han lod sine regeringer komme i mindretal på klassiske

15 177 statsræsonfelter, f.eks. ved den såkaldte fodnotepolitik, hvor et flertal uden for regeringen dikterede den en udenrigs- og sikkerhedspolitik der ikke var dens egen, hvilket uomtvisteligt ville have forledt andre til at demissionere. Ud fra en erklæret borgerlig synsvinkel, er det dog indiskutabelt, at Schlüters økonomiske genopretningsbestræbelser medvirkede til at afstive en samfundsmodel, som de borgerlige partier grundlæggende ikke havde stået fadder til. De blev ikke andet end lejere af regeringsmagten, og til trods for, at de borgerlige partier sendte Socialdemokratiet i en langvarig og opslidende oppositionsperiode, fik de ikke rullet den altomfattende velfærdsstat ret meget, om noget, tilbage. Netop Det konservative Folkeparti bekæmpede mest ihærdigt de universelle træk ved velfærdsstaten, for eksempel ved indførslen af folkepensionen i , som partiet beklageligvis valgte at stemme for, dog efter svære overvejelser. I et bredere perspektiv kan Schlüters statsministerperiode sætte ind i en større ramme, der fastholder billedet af et betydeligt svigt fra de borgerlige partier, både idépolitisk og i den praktiske politik. Henning Fonsmark har talt om eksistensen af en kompakt enighed i efterkrigstidens politiske landskab. De etablerede politiske partier var, fra slutningen af 1950 erne og i hvert fald fra midten af 1960 erne og fremefter, grundlæggende enige om opbygningen af en generøs velfærdsstat finansieret af højt skattetryk. Derfor var en dybdegående, fri og kritisk idépolitisk debat svær at gestalte inden for rammerne af et konsensuspræget politisk system. Partierne var simpelthen for enige, firkantet sagt. Der var ingen konsekvent gennemført vilje til at reducere den offentlige sektors størrelse eller skattetrykket. Det blev anset for praktisk talt umuligt af det etablerede politiske system, hvilket i sig selv var et led i de borgerlige partiers selvbedrag. I Poul Schlüters statsministertid vedblev de offentlige udgifter med at stige. Tre, fire og fem procent på årsbasis trods den økonomiske krise. Schlüter gennemførte generøse overenskomster, der gav stærkt fordyrende lønfremgange på fem, otte, endog ti procent. Schlüter gennemførte også en række andre fordyrende indgreb, som vi aldrig er sluppet af med. Momsen steg, afgiftstrykket ligeså. Nok fik indkomstskattetrykket et nøk nedad, men kun som led i den måske mest bekymrende udvikling i Vesteuropa: At skiftende og partimæssigt forskellige regeringer lader indkomstskattetrykket falde, alt imens beskatningen øges tilsvarende eller mere på en række andre områder. Som anført savnedes der aldrig motivation til at gribe ind over for det private forbrug, hvorimod det offentlige forbrug bortset

16 178 POUL SCHLÜTER OG HANS TID AF BA, STUD. MAG. ANDERS ORRIS fra regeringens første år gik upåagtet hen. Det var og er Schlüters helt store svigt. Henning Fonsmark mener videre, at 1980 erne, årene med Poul Schlüter som statsminister, forblev nogle år med stilstand. Den grundlæggende model blev der, som nævnt, ikke pillet ved, også selvom det kostede en fortsat kraftig stigning i udlandsgælden. En regning alle dog var villige til at betale, eftersom ingen ønskede at pille grundlæggende ved systemet og dets defekter. Alle lod blot stå til. Fonsmark eksemplificerer med en redegørelse, udsendt fra Palle Simonsens finansministerium den 14. april 1989, altså i den periode hvor regeringen ellers krampagtigt søgte at polere sin idépolitiske profil af. I redegørelsen står der, at velfærdssamfundets oprindelige grundlag er ikke til diskussion. Det var på en gang konstaterende, sigende og profetisk. Profetisk i den forstand, at der kan trækkes tråde til vore dages krisehåndteringspolitik. Dengang som i dag er det meget beskedent med vilje til indgreb mod det offentlige forbrug. Der stilles ikke grundlæggende spørgsmålstegn ved et samfundssystem, der beskæftiger over i den offentlige sektor og hensætter et tilsvarende antal på andre former for offentlig forsørgelse. Det er de borgerlige partiers, med mere præcis adresse, Det konservative Folkepartis, opgave og chance at problematisere dette forhold. Før det er for sent. Primærlitteratur: Michael Kristiansen, Thomas Larsen og Michael Ulveman: Poul Schlüter en biografi Poul Schlüter: Sikken et liv Erik Meier Carlsen: Schlüters Epoke Henning Fonsmark: Schlüters Danmark Henning Fonsmark: Historien om den danske utopi Erik Ninn-Hansen: Værelse 28, Dansk Politik Søren Mørch: 25 statsministre Henrik Qvortrup og Niels Lunde: Nyrup

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Årsskriftet Critique tredie årgang 2010

Årsskriftet Critique tredie årgang 2010 Årsskriftet Critique tredie årgang 2010 Redaktører BA, stud. mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.-studerende stud. scient. Rasmus Ladekjær Pedersen cand. mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat Årsskriftet

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling

6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1 Beslutninger flyttede på hotel. Kurt Sørensen og jeg danner regering som test. Ove Guldberg. Jens Tang. Axel Kristensens fødselsdag fik følger.

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 1.1.1973-1.12.2008 UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTET Informationskontoret i Danmark EUROPA-HUSET - GOTHERSGADE 115-1123 KØBENHAVN K. - TLF. +45 33 14 33 77 - www.europarl.dk

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42 MEDIER Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne Af Cecilie Agertoft Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 3. december 2015, 05:00 Del: Det er ikke mangel på mediedækning, ja-siden

Læs mere

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard Knud Heinesen I samtale med Ellen Nørgaard EN: Hvorfor valgte du at læse" KH: Min far var ikke faglært, min mor døde tidligt og min farmor, der var købmandskone, og som jeg så meget til, sagde at jeg havde

Læs mere

Rød, blå eller lilla?

Rød, blå eller lilla? Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15

Læs mere

Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit?

Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit? 12. november, 2010 Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit? Man har givet afkald på basale frihedsværdier i overvågningens kamp, man har lavet uborgerlige bankpakker for at undgå

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Mette Frederiksen blæser til ideologisk kamp - UgebrevetA4.dk 18-09-2015 11:05:42

Mette Frederiksen blæser til ideologisk kamp - UgebrevetA4.dk 18-09-2015 11:05:42 blæser til ideologisk kamp - UgebrevetA4.dk 18-09-2015 11:05:42 PARTILEDERRUNDE blæser til ideologisk kamp Af Gitte Redder @GitteRedder Allan Christensen @journallan Fredag den 18. september 2015, 05:00

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. 1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for

Læs mere

20 teser og centrum-venstres politiske død og mulige genopstandelse

20 teser og centrum-venstres politiske død og mulige genopstandelse En artikel fra KRITISK DEBAT 20 teser og centrum-venstres politiske død og mulige genopstandelse Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. august 2015 Kan, vil og bør Socialdemokraterne, Enhedslisten,

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006 Velkommen til en ny forening På en stiftende generalforsamling den 2. november blev foreningerne Gug-Visse og Gistrup-Nøvling slået sammen til den nye partiforening Socialdemokraterne Gug- Gistrup. Du

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp.

Vores nye slogan Tag ansvar danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. 1. juli 2010 Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. Men kampagnen bliver ikke en succes uden lokalopbakning,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts tale ved Socialdemokratiets ekstraordinære kongres 2005.

Helle Thorning-Schmidts tale ved Socialdemokratiets ekstraordinære kongres 2005. Kapitel 5 Opgave A Helle Thorning-Schmidts tale ved Socialdemokratiets ekstraordinære kongres 2005. Kære Partifæller. Jeg vil gerne begynde med at sige tak til vores formand for indsatsen i valgkampen.

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere