Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed

Transkript

1 Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed Side 1 af 7 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf kontakt@cevea.dk Notat fra Cevea, 17/ Resumé Dette notat er en klar opfordring til partierne til venstre i dansk politik om at fokusere på værdier, idéer og principper også lokalpolitisk. Danskerne ønsker mere idealisme og lighed er en værdi, som danskerne i høj grad bakker op om, og som er let at konkretisere i lokalpolitiske spørgsmål. Det er en fejl at tro, at fordi spørgsmålene er mere hverdagsorienterede og tætte på borgerne, så må ideologi og værdier vige pladsen til fordel for pragmatisk sagsbehandler-politik. I så fald vil politik blive til blot og bar forvaltning og kommunal- og regionsvalg vil reduceres til popularitetskonkurrencer. Danskerne mener, at kommunal- og regionsvalget er vigtigt. Skal valgene fortsat give mening kræver det imidlertid, at vælgerne skal kunne orientere sig efter idéerne, som partierne slår sig op på idéer, som de skal kunne genkende i partiet lokalt såvel som nationalt ligesom de skal kunne bruge idéerne til at kende forskel på partierne indbyrdes. Dette notat peger på følgende: Danskerne efterspørger idealisme i dansk politik. For det store flertals vedkommende betyder ideologi lige så meget ved kommunal- og regionsvalg som ved folketingsvalg. Partier, der på landsplan opfattes som idealistiske, kan høste vælgerfremgang på dette - også ved kommunal- og regionsvalget. Lighed opfattes som endnu vigtigere ved kommunal- og regionsvalg end ved folketingsvalg. Således tildeles fx bedre velfærd, skoler og andre sociale prioriteter større betydning ved kommunal- og regionsvalg end ved folketingsvalg. 8 ud af 10 danskere synes at kommunal- og regionsvalget er lige så vigtigt som et folketingsvalg. 9 ud af 10 danskere har tænkt sig at stemme, hvilket er højere end valgdeltagelsen ved både sidste folketingsvalg og sidste kommunal- og regionsvalg.

2 Side 2 af 7 Fremgang til idealistiske partier De overordnede ideologiske forskelle og diskussioner om hvilke principper, der bør ligge til grund for kommunens politik, kan til tider være svære at få øje på. Dette idépolitiske iltsvind skal kommunalpolitikerne dog ikke stå som eneansvarlige for. Overalt i det ganske land ikke mindst på Christiansborg står de helt store spørgsmål ubesvarede. Eller rettere: de bliver slet ikke stillet. Danskerne ønsker det anderledes. Således kunne Cevea i oktober i notatet Idealister efterlyses dokumentere, at tre ud af fire mener, at der er brug for mere idealisme i dansk politik. Kun én ud af ti er uenig: Der er brug for mere idealisme i dansk politik uenig /uenig 11% 15% enig / enig 74% En politik, der er ideologisk fortyndet, kan give bagslag. Der synes at være konsensus om, at det er sagen for det britiske Labour-partis aktuelle problemer: Ved at erstatte ideologien med vælgertaktiske manøvrer vandt New Labour en Pyrrhus-sejr. Det samme kan ske for danske partier. Der kan i hvert fald spores et sammenfald mellem hvilke partier, der har nydt mest frem gang ved de to seneste valg folketingsvalget i 2007 og Europaparlamentsvalget i sommer og deres idealisme: SF s og Dansk Folkepartis ledere anses som de mest idealistiske i Ceveas analyse, og begge partier nyder fremgang.

3 Side 3 af 7 Der er ikke nødvendigvis nogen kausalsammenhæng, men undersøgelsen indikerer, at partierne gør klogt i at sætte fokus på idealisme. Tre ud af fire danskere mener nemlig, at der er brug for mere idealisme i dansk politik og disse to forhold tyder på, at det kan føre til vælgermæssig fremgang, at fremstå idealistisk. Det gælder sandsynligvis også lokalt. SF og Dansk Folkeparti står således også til at få den største fremgang ved kommunalvalget. I valgforskningen taler man om en national afsmitningseffekt ved de lokale val;. En tommelfingerregel er, at partierne lokalt kan forvente automatisk at indkassere omtrent halvdelen af partiets frem- eller tilbagegang ved det seneste nationale valg. Det forklarer en del af sammenhængen mellem national og lokal fremgang. Resten af frem- eller tilbagegangen står for de lokale kandidaters regning. Eksistensen af en sådan effekt anskueliggøres af en frisk måling, Cevea har fået foretaget af analyseinstituttet Interresearch, der viser at knap halvdelen af vælgerne har tænkt at stemme på det samme parti som ved sidste folketingsvalg, mens 25 procent vil stemme på andre. Mere end hver fjerde har dog svaret ved ikke.

4 Side 4 af 7 Jeg stemmer på det samme parti til kommunal- og regionsvalget, som jeg gjorde til sidste folketingsvalg 27% 25% enig/enig 48% En del af forklaringen på, at mange vælgere stemmer på samme parti lokalt som nationalt, findes i ideologi, som også spiller en rolle for de fleste i lokalpolitikken. 60 procent mener, at de ideologiske forskelle mellem partier og kandidater er ligeså vigtige ved kommunal- og regionsvalget, som de er ved folketingsvalget. Kun 27,6 procent er uenige. De ideologiske forskelle mellem partier og kandidater er ligeså vigtige ved kommunal- og regionsvalget som de er ved folketingsvalget 12% 28% enig/enig 60% Ligheden er vigtigst lokalt Centrum-venstres ideologiske udgangspunkt i lighed er en fordel for en ideologisk lokalpolitik. Lighed er lettere at fremme lokalt gennem kommunale velfærdstilbud, skole og kultur. Ceveas friske måling viser således, at lidt over halvdelen af vælgerne mener, at det er vigtigere at vælge folk til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, som vil kæmpe for de svage og for mere lighed, end det er til folketinget (38,5 procent er uenige).

5 Side 5 af 7 Det er vigtigere at vælge folk til kommunal-bestyrelsen og regionsrådet, som vil kæmpe for de svage og for mere lighed end til folketinget 12% 38% enig/enig 50% Spørges der mere konkret, bliver billedet endnu klarere: 63 procent mener, at bedre velfærd, gode skoler og andre sociale prioriteter er vigtigere ved kommunal- og regionsvalget end ved folketingsvalget. Kun 27 procent er uenige i dette. Dermed synes det klart, at en lighedsbaseret politik har større appel ved kommunalvalg end nationalt. Bedre velfærd, gode skoler og andre sociale prioriteter er vigtigere ved kommunal- og regionsvalget end ved folketingsvalget 3. kvartal 10% 27% enig/enig 63% Så meget desto mere grund har partierne på venstrefløjen til at skrue op for ideologien på det lokale plan. Højrefløjens ideologi, der baserer sig på en mindre stat, har omvendt ikke meget medløb i lokalpolitik. Særligt ikke efter at skatteområdet med skattestoppet er lagt dødt som lokalpolitisk tema. Dermed har Venstres landspolitikere stjålet hele partiets skatte-appel fra dets lokalpolitikere og efterladt dem uden slagkraftigt idépolitisk skyts: Når der ikke kan ske skattestigninger, som regeringen ikke har godkendt, er der ikke meget at slå en borgerlig skattedagsorden op på.

6 Side 6 af 7 Høje ambitioner om at stemme Langt de fleste danskere mener således, at kommunal- og regionsvalget er vigtigt. Otte ud af ti danskere finder således, at kommunal- og regionsvalget er lige så vigtigt som folketingsvalg, mens hver sjette dansker mener det er mindre vigtigt. Det betyder dog, at kommunal- og regionsvalget har lidt lavere interesse end folketingsvalget, hvis man ser på vælgernes opfattelse som helhed. Kommunal- og regionsvalget er ligeså vigtigt for mig 17% som folketingsvalget 4% enig/enig 79% 89,5 procent af de adspurgte har tænkt sig at stemme ved kommunal- og regionsvalget d. 17. november. Set i lyset af, at 17,2 procent af de adspurgte ikke mener, at valget er lige så vigtigt som folketingsvalget, synes det meget ambitiøst, at så mange har tænkt sig at stemme. Når ambitionerne om at stemme sammenholdes med at valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2007 var på 86,53 procent, virker det paradoksalt. Sammenholdt med valgdeltagelsen på omkring 70 procent ved sidste kommunal- og regionsvalg i 2005, virker det som om danskerne har højere tanker om deres borgerdyd, end virkeligheden antyder. Jeg har tænkt mig at stemme til kommunal- og regionsvalget 4% d. 17. november 6% enig/enig 90%

7 Side 7 af 7 Yderligere oplysninger Notatet er udarbejdet af Peter Westermann, vicedirektør for Cevea. Yderligere spørgsmål vedrørende notatet kan rettes til: Peter Westermann, vicedirektør for Cevea, pw@cevea.dk, tlf Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, jjs@cevea.dk, tlf METODEBESKRIVELSE Om dataindsamlingen Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 27. oktober 2. november Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. For at øge incitamentet til at deltage i undersøgelsen, kunne respondenterne deltage i lodtrækningen om 2x2 biografbilletter til Nordisk Films biografer samt et Supergavekort á 500 kr. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har deltagere afgivet en fuld besvarelse Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn, alder og uddannelse i forhold til tal fra Danmarks Statistik ( Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser