BIOGRAFI ALLAN RASMUSSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOGRAFI ALLAN RASMUSSEN 1926-2009"

Transkript

1 BIOGRAFI ALLAN RASMUSSEN Allan Rasmussen var, som Erik Moseholm har udtrykt det i sin avisnekrolog, en stille eksistens med en kolossal viden om især tidligere tiders jazz, dansemusik, underholdning, revy og skibe hvilket udsagn imidlertid dækker over en særdeles aktiv producerende kraft, hvor den færdige stofbehandling altid kunne stå alene med sit klare fokus på netop det udvalgte projekt. Allans utrolige hukommelse levendegjorde og detaljerede emnerne suppleret med musik fra 78- plader, fotos, udskrifter fra artikler/tidsskrifter/bøger, original dokumentation samt andre memorabilia fra hans omfattende arkiv vedrørende disse emner. Men selv havde han aldrig behov for at lade sin indsats bekræfte. Allan Rasmussen (født den 10. maj 1926 i Rosenvængets Sogn, København Ø døbt 20. juni 1926 i Store Magleby Kirke) voksede op på Amager, i nærheden af Sundby Vester Plads. Farfaderen var lods i Dragør, og Allans broder blev i øvrigt lodsbådsfører sammesteds. Familien hørte oprindeligt under Store Magleby sogn, og forældrene havde fra omkring 1920 sommerhus i Søvang nær Dragør med tilhørende sejlbådsinteresse i drengeårene. Hans far, Alfred Christoffer Rasmussen, var ansat som scenefunktionær ved Det Kgl. Teater, og i sin ungdom overværede Allan ofte forestillinger (han cyklede ind med aftensmad til faderen), der var rene festfyrværkerier. Disse lagde dog næppe grunden til hans senere interesser. Den klassiske musik var noget nær den eneste, som Allan siden hen ikke brød sig om, medens han f.eks. ikke gik af vejen for gode, iørefaldende melodier med især sangere/sanggrupper indenfor de mere underholdningsprægede genrer. Måske skyldtes hans fravalg af den klassiske form, at denne havde faderens bevågenhed. Hver søndag formiddag var underlagt patriarkalske påbud (faderen var op mod de fyrre, da han fik sine sønner) - der skulle være absolut ro i hjemmet under radioens klassiske grammofonkoncerter fra Danmark og Sverige. På moderens, Marie Dagmar Hansen, side ejede familien Svendborg Biskuit Fabrik, og Allan tilbragte mange ferier i byen samt i Troense og på Ærø, hvor han studerede de gamle sejlskibe i havnen og dertil diverse søulkes snilde i fabrikationen af skibsmodeller. Gennem årene boede han på Grækenlandsvej 108 (barndomshjem), Nordmarksvej, i Bremensgade, Gorms-gade, Baggesensgade, Ved Vænget samt Toldbodgade 11 (flere af disse steder nu nedrevet eller ombygget). Dette sidstnævnte sted siden ca hvor han med praktisk og håndværksmæssig erfaring ofte bidrog til at løse såvel husejerens som lejernes mangeartede behov. Hans store tekniske hjælpsomhed eller ligefrem fysiske assistance betød, at man oftest var godt garderet med Allan som konsulent. Disse bopælsadresser afspejlede på sin vis hans interesse for det københavnske bybillede. Mange historiske bøger derom optog ham meget, og han besad et fint bibliotek om forlystelseslivet i det gamle København, hvor man kunne opspore profiler af byens farverige ånder samt længst glemte historier fra dansehaller, gyder og baggårde. Allan og Onkel Carl, Søvang A, 1934, Sundby Øster Skole. Allan 2 rk., nr. 4 fra venstre Skolens skudsmål for flid/orden/opførsel var konstant: Særdeles god - hvor mon jazz en fandt sit kim i denne traditionelle danske opvækst? Fra 1932 elev ved Sundby Øster Skole på Smyrnavej. Udskrevet af 8. klasse (= 3 Fri Mellemskoleklasse) i foråret I en sportsklub på Amager stiftede Allan Rasmussen bekendtskab med de for den tid moderne toner. Han var ikke begejstret for at danse, og fik derfor lov til at passe grammofonen ved klubfesterne. Og på den måde hørte han for første gang swingmusikken, som Benny Goodman, Tommy Dorsey, Artie Shaw og Glenn Miller samt adskillige danske navne spillede den. Jeg kan endnu huske den første plade, jeg købte erindrede Allan, det var Star Dust / Tea for Two med Richard Stangerup og Ingelise Rune. Efter skolegangens ophør havde Allan en tid diverse løse jobs, bl.a. som svajer. Når han kom rundt i byen, noterede han antikvariaternes beliggenhed. I sin fritid fulgte han så konstateringerne op med gennemtrawling af forretningernes pladekasser. Enten siger musikken mig noget, eller også gør den det ikke. Jeg har aldrig ladet avisanmeldernes dom påvirke mine afgørelser! et råd, jeg altid har givet videre. Det endte med, at Allan cyklede en bestemt rute hver dag, og efterhånden blev det sådan, at forhandlerne lagde de plader til side, som han kunne tænkes at være interesseret i.

2 Fra februar 1941 tog Allan uddannelse som sætter/typograf hos J. Chr. Petersens Papirhandel og Bogtrykkeri A/S med svendeprøve i april 1946 (og afgangsbevis september 1944 i bogtryk fra Fagskolen for Boghaandværk). Læretiden var 5 år og ugelønnen hhv. 10, 12, 14, 17 og 30 kroner pr. år med 2 ugers ferie. Dette måtte dengang forekomme en nogenlunde sikker levevej men dels mindskedes beskæftigelsesmulighederne efter krigen, dels bevirkede teknikkens rivende udvikling senere den samme problematik. I september/oktober 1946 lå Allans arbejdsplads (trykkeri) side om side med natklubben Gold Digger i Vestergade 12 - når Harlem Kiddies, hans yndlingsorkester, øvede dér om dagen, kunne han høre og lade sig inspirere af musikken. Han var da selv, som janitshar, i gang på forsigtigt amatørplan med flere swing-prægede orkestre. Et tidligt band med Allan Rasmussen. Flemming Albertus: Jeg husker saxofonisten som Flemming Leach udlært maskinarbejder, konstabel ved Aalborg Luftvåben. Ved FLs fødder står en højttaler - Allans vidunderkonstruktion! Højttaleren var indbygget i låget, der, når det løftedes af, dækkede over et betjeningspanel til en forstærker. Til den kunne man koble grammofon, mikrofon, instrument-kabel m.m.. I Københavns Jazzklub var denne opfindelse livsnerven - det var den, vi spillede plader på under vore begavede causerier, og var den i stykker, gik hele aftenen i vasken. (Det førte så til hastig åbning af Historieklubben med indlagt sladder, hvor alt kunne ske! f.eks. at spillekortene kom frem; de var ikke forbudt. Og så lånte fru NIOGT os nøglen, så vi kunne låse efter os! I øvrigt havde Finn Søeborgs nyudsendte romaner Sådan er der så meget og Her går det godt nærmest bibelsk status blandt os.) Allan Rasmussen i sin swing-periode Harlem Kiddies Allans danske yndlingsband - fra venstre: Kaj Winther, Jonny Campbell, Jimmy Campbell, Ingemarr (sic) Ericsson og Kaj Timmermann.

3 Efter Gold Digger kom Harlem Kiddies til Rådhuskælderen (senere Pariserkælderen ), Kompagnistræde 21, fra 1. november 1946 til ind i 1947, hvor Allan hørte dem 2-3 gange om ugen. Han mødte op mindst en halv time før musikken begyndte for at sikre sig en god plads. Dette førte til bekendtskab med Kaj Timmermann. En aften assisterede Allan for Timmermann i en time eller så, idet Timmermann skulle noget andet. Dette fortrød Allan dybt bagefter, idet det gik op for ham, hvad der egentlig skulle til for at stå distancen som professionel men oplevelsen sporede fra så at sige det ene øjeblik til det andet Allans øre for de grundlæggende detaljer i musikkens udførelse. Allan overværede naturligvis alle de jazzkoncerter, der blev arrangeret under og lige efter krigen. Jeg husker en dag i den uopvarmede K.-B. Hal, hvor Kjærulff-Schmidt i tyk vinterfrakke og halstørklæde var dommer i en jazzduel mellem Peter Rasmussens og Leo Mathisens orkestre. Foran os sad nogle unge piger; de holdt med Leo Mathisen. Jeg og mine venner med Peter Rasmussen. Hver gang, vi klappede, stak de os med deres paraplyer, og når de applauderede, hev vi dem i deres slangekrøller. Koncerten med Don Redmans orkester i K.B.-Hallen den 15. september 1946 var noget af en stilistisk omvæltning, som Allan dog havde udmærket øre for. Militærtiden blev tilbragt ved 1. og 2. Artilleriafdeling på Avedøre Batteri/Mosede Fort fra 12. november 1947 til september 1948 ved aftrædelse blev forholdsattesten udfærdiget med højeste anerkendelse såvel i militære som private forhold. Det var dog ikke uden problemer at overholde mødepligter, da de offentlige buslinier dengang var ringe udbygget og ikke tilgodeså rekrutternes behov. Når Allan havde været ude at spille og skulle tilbage til forlægningen, måtte det gøres pr. taxa på den måde, at chaufføren blev bedt om at køre ned ad Køgevej indtil taxametret udviste det beløb, der var indtjent som aftenens hyre - hvorefter resten af vejen foregik til fods. Af og til var der dog taxavognmænd, der forbarmede sig og kørte hele vejen alligevel. Konstabel Nr. 831/1947, Ove Allan Rasmussen ved 1. Artilleriafdelings 2. Batteri midt på forreste række Imellem typografbestillingerne var han i forskellige årtier lejlighedsvis engageret i antikvariater på Øresundsvej, i Grønnegade samt Elmegade, og dette var en af måderne at forøge pladesamlingen på en anden var via det engelske auktionsblad VintageJazzMart samt tæt kontakt med byens marskandiserforretninger. Han var også i nær forbindelse med andre samlere og jazzentusiaster så som Børge J. C. Møller, Timme Rosenkrantz og englænderen John R. T. Davies. Via opsøgende research indledte Allan bekendtskab med en række personer, der havde virket indenfor den tidlige grammofonindustri, f.eks. Johann Dændler, der forestod de første swingklubber herhjemme samtidig med at han var optagelsestekniker for Skandinavisk Grammophon Aktieselskab. Dermed bidrog Allan til at bevare vigtige historiske informationer om pladeoptagelser, der ellers var omgærdet af mystik. Allan udviklede et fint øre for musikkvalitet og -kendetegn. Da han en gang overfor orkesterlederen Teddy Petersen påpegede, at det ikke kunne være Wivex orkester, der spillede på en bestemt plade, indrømmede TP, at pladen var optaget i Berlin med Dajos Belas Band. Det var billigere kun at sende orkesterlederen til optagelse i Berlin end hele Wivex orkester på pladeetiketten var blot anført Teddy Petersens Orkester. Flemming Albertus: For mig begyndte venskabet med Allan på et tidspunkt, hvor jeg var færdig med Korsvejen Skole, havde fået en elevstilling i Københavns Hospitalsvæsens administrationsafdeling, havde påbegyndt handelsuddannelse på aftenskole, var slået fuldkommen omkuld af jazz ens indtryk og tilfældigt kom til at kende Tove, der også var elev på handelsskolen, og boede i Sundbyøster. Tove havde gået i kommuneskole med Benny Larsen (senere trommer i Royal

4 Bluesmen) og Ove Vædelund (senere bassist i samme orkester). Under vore lange cykelture hjem fra Magistratsskolen inde i København fortalte jeg Tove om min glødende interesse for jazz. En lørdag mødte jeg hende i Aladdin Radio (ved krydset Amager Fælledvej/Amagerbrogade) på pladekøb hun fik lov at se, hvilke plader jeg havde udvalgt, og sagde så til min overraskelse: Jeg kender et par fyre, som du skal møde det var Benny og Ove. De boede også i Sundbyøster. Benny Larsen Ove Vædelund Flemming Albertus De fortalte, at de ville lave en jazzklub à la Hot Club of Copenhagen med causerier og lignende - og på længere sigt et orkester - og dertil Jazz-Band-Balls ligesom Hot Club og Basin Street Club i Peter Bangs Lund på Peter Bangsvej - startet af den herostratisk berømte Gunnar Fladhår Mathiesen og hans orkester. (Den blev et tilløbs-stykke - den passede bedre til de unge end Hot Club, der holdt til i Borgernes hus nær Nørreport Station, og måske netop derfor bar et umiskendeligt præg af en del voksne, der var begyndt at ligne vore egne forældre! Hot Club of Denmark voksede ud af en ældre klub, Jazzvennerne, som egentlig var et modstykke til JAZZreports Swingklub Hot Club s aktivgruppe udgjordes af højt kvalificerede diskofiler/samlere/historikere som Børge J. C. Møller, Harald Grut (Hansen), Bent Henius, Erik Wiedemann, Børge Roger Henrichsen, John Jørgensen m.fl., som mest arbejdede med diskofile causerier og diskussioner alligevel var der stor uenighed om indholdet. Denne form videreførtes i Radioens Jazzklub af stort set de samme personer. Hot Club havde siden 1949 haft eget orkester, men til danseaftenerne optrådte også moderne grupper ledet af Boris Rabinowitsch, Max Brüel, Mario Procida og andre. Fra 1950 havde man medlemsbladet JAZZparade, hvis redigering hurtigt kom til at ligge i hænderne på den farverige, humleelskende og rapkæftede BOH Bent O. Haandstad, der skrev, redigerede, kommenterede, replicerede, polemiserede, kritiserede, snerrede, hvæsede, hyggede, grinede, jublede over dagens jazzliv i et 10-år fra 1953 uafhængigt af klubtilhørsforhold. Lokalet i Borgernes Hus blev ødelagt ved en brand. Det var svært at fastholde et tilstrækkeligt stort medlemstal, og det tekniske apparatur var stadig præget af krigens mangler. I 1953 blev Hot Club og Blue Note klubberne slået sammen. En anden fremtrædende personlighed var Gunnar Albertson = (senere) Chris Albertson, der var indehaver af jazzmiljøets første båndoptager. Faderen var Islandsk ambassadør i København, og via denne kanal skaffedes mange sjældne plader til veje). På den måde blev jeg indrulleret i Københavns Jazzklub det var som om, at en port til en stor og fascinerende verden åbnede sig. Allan dekoreres af Gunnar Fladhår Mathiesen Der spilles whist - Ejnar Skafte, Benny Larsen og Allan

5 Første møde fandt sted i en afholdsforening i Nordlandsgade (sidegade til Holmbladsgade). Lokalerne var billige. Man kunne købe sodavand (hjemme ventede en bappe med majere og kortspil) tiltrængt efter to dybe causerier med tilhørende pladeeksempler. Klubben rådede via Allan Rasmussen over en mobil grammofon med påklipsede højttalere - det var dengang en stor, stor sjældenhed. Allan boede på Grækenlandsvej og vi transporterede os på dertil indrettede herrecykler med hårdt lastede bagagebærere. Allan og jeg fulgtes ad jeg boede på hjørnet Solhøj Allé/Kastrupvej (overfor Kastrup Boldklubs fodboldbane-arealer og kunne derfra beskue Lufthavnsvej i 1½ flad kilometer før lufthavnens administrationsbygning i det fjerne), så vi skulle samme vej. Jeg fik at se, hvor Allan boede hos sine forældre, og af og til blev jeg inviteret med op til plade-gnav, blødt brød og te! I de kommende år var det et sted, jeg ofte kom. Telefonen var ikke udbredt, i hvert fald ikke i vore kredse - så vi tog chancen og dukkede bare op hos hinanden! Allerede dér blev jeg præsenteret for Allans herligheder. Han boede hos sine forældre og hans værelses vægge var dækket af reoler. En dør førte direkte ind til familiens stue, og for at dæmpe lyden fra musikken mest muligt havde han fået udskåret to plader i blød masonit (ny vare dengang). De blev, efter at dørhåndtaget var fjernet, presset ind i døråbningen inden for døren - sådan! Det kneb med siddeplads, hvis vi skulle være fire så det var ikke så ofte dér, at Holmblads Salmebog blev vasket. Men det skete - og tekopperne sprang fra bordpladen, når trumf es stak det hele! Bedre plads var der hos Helge - som også boede hos sine forældre. Dér kunne vi erobre stuen efter forældrenes sengetid. Så blev der spillet whist og/eller Napoleon med slidte, falmede bakelit-jetoner. Hos Helge var der et ekstra raffinement: Den første, som havde tabt alt, måtte bruge Zinket, et sæt jetoner, som gjorde det ud for en farve. De var oprindeligt lavet af Helges far - klippet ud af zinkplade. Det spændende var, at en slidt julelys-æske med Zinket var anbragt i forældrenes soveværelse, skubbet ind under dobbeltsengen. De sov altid med døren på klem af hensyn til ventilationen - så hvis man turde, kunne man tage chancen på maven igennem entréen. Faderens søvn var ofte i sig selv så støjende, at det kunne lykkes! Allerede på det andet møde, hvor jeg deltog, blev Klubben navngivet. Inde/ovre i København var andre klubber begyndt at dukke op. Storyville i Hambrosgade, Blue Note ved Kgs. Nytorv - og rygterne talte om andre! Helge Reimer-Nielsen, formand, og Mogens Søvnig, næstformand, var begge bankansatte. De undersøgte i et register med foreningsnavne om navnet Københavns Jazzklub var anvendt. Ikke med tanke på eneret men når der kunne være en Hot Club of Denmark, så var Københavns Jazzklub vel passende for os. Med ledelsens ambitioner in mente var det ikke for prangende eller også var det selvironi, et fænomen, der heldigvis ikke var klubben fremmed. Der er god grund til at tro, at Københavns Jazzklub også er startet med en art stiftende generalforsamling. Dengang startedes en jazzklub meget formelt med stiftende generalforsamling, valg af bestyrelse, fordeling af poster og funktioner formand, næstformand, kasserer, hjælpekasserer, sekretær, distribution og mødeaktivitet. Generationen kendte til den slags regler. Man kunne også fornemme, at de fleste primært kom for at danse og hygge sig. Musikundervisning var fremherskende, så det var nærliggende at prøve kræfter med live -udførelsen, der lød så besnærende nemt men resultaterne var for de fleste siden hen knap så lovende. Jeg var ikke med de første gange. Gruppen var ikke stor vi mødtes i private hjem i begyndelsen. Senere lånte vi mod kontant vederlag kr. 30,00 lokale i NIOGT (en dengang udbredt afholdsorganisation) i Nordlandsgade. Vi måtte nøjes med sodavand og lys pilsner men disse byrder bar vi gerne for at være sammen om vor fælles lidenskab. Til gengæld var der mulighed for at låne institutionens transportable musikanlæg og en enkelt gang et lokale, hvor der stod et ikke helt velstemt klaver. Der blev arrangeret eksklusiv klubaften med koncert af Boris Rabinowitsch Trio, idet modernikerne var i overtal. Tidligere nævnte Benny Minak Larsen og Ove Vædder Vædelund var som sagt allerede i gang med at spille, og de gjorde en stor indsats mht. at få dannet et orkester. Allan var ikke vild med at gå til trommerne, men indtil videre påtog han sig opgaven og han spillede da også i forvejen. Jeg havde mødt Hans Børge Hansen. Han stod i lære hos Vejrtjenesten i Lufthavnen og en dag, han var på vej hjem (til sit lejede værelse et sted på Amager) passerede han og et par venner forbi Kastrup Boldklubs grønsvær. Da de fik øje på mig, spurgte de, om de måtte være med til at spille fodbold. Under efterfølgende servering af te hjemme hos mig kom det frem, at jeg havde tre plader med hhv. Duke Ellington, Louis Armstrong og Johnny Hodges hvilket så afslørede den gryende interesse for jazz. Hans Børge lærte ret hurtigt sig selv at spille på hornet. Hans Børge trak Jens Jørgen Thorsen (DEN Thorsen!) med sig, en skolekammerat fra Holstebro, som trakterede pianoet med opsigtsvækkende kraft og energi. Et klubmedlem kendte en klarinettist (Ib Oskar Petersen), en anden en guitarist - og til sidst manglede man bare en basun. Så gik jungletelegrafen i gang. Der taltes om en sømand/skotøjsarbejder i Parmagade ved navn Arne Bue Jensen; der var også en trombonist fra Tivoligarden, som gerne ville spille jazz og så var der en tredje kandidat. Efter godt en uge blev der indkaldt til trombonist-audition i musiklokalet på Skolen ved Sundet, som Benny og Ove havde adgang til, fordi de sad i elevrådets bestyrelse! Og audition blev der. Nummer 3-manden dukkede aldrig op. Vi kunne vist allerede på forhånd bedst lide Arne, som vel uimodsigeligt var den bedst egnede men spilles skulle der. En af de sidste gange, jeg besøgte Allan, kom vi til at tale om det og hvem andre end Allan ville kunne huske, at Tivoli-gardisten hed Erik til fornavn og havde Allan haft sin førlighed, havde han givet fundet en lommebog i en kasse med alle oplysninger. Vel, ARNE VANDT!

6 Arne Bue Jensen (Nykro februar 1953) Skulle Ricardo have holdt fast i kornetten (Nykro februar 1953)? Men banjoen var det eneste instrument, der tillod ham at læse i studiebøgerne samtidig med orkestrets musikudøvelse. Der er ingen dæmper bag banjoens stol - hvilket faktisk har bevirket en plonk -agtig lyd... som Buster Bruun husker det Juryen bestod af Allan, Helge, Mogens Søvnig og undertegnede. Jeg var avanceret til inderkredsen jeg kunne nemlig på min arbejdsplads frit benytte skrivemaskine og sværteduplikator! Jeg var en art kommunikationschef og vi udsendte, dvs. omdelte pr. pedalkraft, før hvert møde ca. 25 medlemsblade (maskinskrevet på gennemslagspapir med carbon imellem, 3 eksemplarer ad gangen, og aldrig på mere end én foldet A4-side). Da klar-signalet kom fra orkestret, stod der kun én ting på menuen: Jazz-Band-Ball med to orkestre: Et traditionelt og et moderne. Det skulle være en eftermiddagsforestilling men da lokalet kostede 300 kroner, kunne vi risikere en ordentlig bet. Medlemsskaren var jo ikke så stor. Men de medlemmer, som var lærlinge på B&W, klarede sagen ved at reklamere højlydt i kantinen og sætte løbesedler op overalt. Der blev fuldt hus vi var nu flyttet til et andet og større NIOGT-lokale i Byglandsgade, mest valgt på grund af prisen, idet afholds-idéen afgjort ikke var dybt rodfæstet i gruppen - og sus i skørterne og anderumpe-frisurerne. Alt gik godt; pengene var hjemme! Og så kom to notabiliteter på besøg: Redaktøren af Jazzparade, Bent O. Håndstad, og pladeproducent og organisator Karl Emil Knudsen, som vi kendte fra Basin Street Club, Hot Club og Storyville. Dette fantastiske event fandt sted den 15. marts Haandstad måtte nedsvælge et par appelsinvand noget, han aldrig glemte. Det gammeldags orkester nåede ikke at blive navngivet inden, men optrådte med påskriften Københavns Jazzklub på stortrommen det moderne band var formentlig under ledelse af Per Møller Hansen (piano) og med Finn Mickelborg, trompet, som frontfigur. Mickelborg er i øvrigt den eneste elev, Jørgen Ryg har haft. Succes en blev hurtigt fulgt op. Klubbens bestyrelsen tog kontakt til Lunds Akademiska Jazzclub og sammen tilrettelagde man et arrangement også en succes. Vi var med Malmö-båden og derefter SJ til Lund. Fra Malmö-båden: Helge Nielsen, bas-afløser. Allan Rasmussen, Hans Børge Hansen og Ricardo - sidstnævnte ivrigt eksamenslæsende.

7 Arrangementet begyndte kl og for at nå sidste båd hjem fra Malmö, skulle vi fra Lund kl Alle deltagerne havde selv betalt deres billet musikere og ledere fik dog deres billetter refunderet af overskuddet. Spilleglæden var endnu så stor, at Hans Børge, Ib Oskar og Ricardo i toget fik instrumenterne frem og fortsatte koncerten. De såkaldt stive svenskere og selv billettøren syntes, at det var jävla fint, det! Ved et senere lignende arrangement blev overskuddet så stort, at vi blev bedt om ekstratid betalingen var taxa til lufthavnen og flybilletter til Kastrup samt refusion af alle øvrige transportudgifter udbetalt her og nu af Lunds Akademiska, da ledelsen havde gjort kassen op. Jeg boede stadig ved Kastrup Lufthavn, men dette var første gang, jeg beskuede København fra luften en lys sommernat. Triumfen med Jazz-Band-Ball et førte til en fantastisk kongres for klubbens specialgruppe Kong Hans af samme navn som formandens sommerhus (et sommerhus som Helge og Mogens havde købt i en helt ny udstykning i Kulhuse en stor, bar græsmark med 40 ens røde huse). Klubbens energiske stifter og formand var i flere år Helge Reimer-Nielsen (ikke relateret til bassisten Helge Nielsen). Helge var bankansat og havde dybt indblik i samfundets mekanismer. Det blev en meget minderig og lang week-end (planlægning og evaluering ville det hedde i dag) - jeg tror, det var noget med Kristi Himmelfartsdag. Og så var der ølstrejke - men vi havde skaffet os rigeligt med forsyninger. Hvorfor navnet Kong Hans blev valgt, kunne vi aldrig blive enige om. Soveafdelingen var altid overbook et det samme gjaldt badeafdelingen, og Bent Haandstad blev, med sine store armbevægelser, henvist til at sætte sine fagre lokker udenfor! Joe, Mogens Søvnig, ukendt, Bent Haandstad Allan, Mogens Søvning og Joe i Kulhuse. Kong Hans -æraen endte senere så sørgeligt, som den overhovedet kunne. Under en natlig soppe- og tømmerflådetur må Helge være faldet i vandet - han blev fundet druknet næste morgen. Mere er der ikke at sige. Men det tog mange kræfter ud af os. Allan Rasmussen tog over som formand efter Helge. Allan flyttede til Kastrup; boede i havehuset hos en bekendt på Nordmarksvej, som var arkitekt. Af nemhedsgrunde - og for ikke at forstyrre ejeren - foregik toiletbesøg ude i den mørke have ovre ved hækken. Når man trådte afsides, smågrinede Allan - hvis det er alvorligt, står der en spade! Allans vært spillede lidt klaver, og det oprette stod i Allans stue. Der hyggede de to sig - Allan med et high-hat bækken og et par fluesmækkere. Når det blev for hyggeligt, råbte en af dem: Let s have some boogie - og så kørte de, alt hvad remmer og tøj kunne holde! Transport foregik normalt med sporvogn eller bus dengang. Efter arbejdstid turede vi dog rundt på vore jernheste til plade- og andre antikvariater. Allan altid med sin uundværlige sømandskasket på hovedet. Han var kendt af alle indehaverne - og lidt frygtet. Hans skurrende latter, når en salgspris nævntes, var en helt klar tilkendegivelse af, at prissætteren måtte have feber eller være totalt ude af kontakt med markedet. I øvrigt var Café Våren på Backersvej vort uofficielle mødested mødtes vi ikke andre steder, slog man altid et slag forbi dér. Jo, Allan kunne finde de gode ting også superpladerne. Han skaffede alt, blot han fik tid. Og han var hæderligheden selv. Han blev gift med Ulla og flyttede til Bremensgade. Jeg var i en aftrapningsfase med jazz en - andre sider af tilværelsen kaldte. Men vi vedblev en tid at ses og havde som fast menupunkt en special-opskrift, som Ulla stod for - hjemmelavede kræmmerhuse med jordbær i bunden og smeltet chokolade på toppen. I den periode var de til fødselsdag hos mig - og rakt imod alle aftaler havde Allan fødselsdagsgave med! Tilsyneladende en ny pibe (vi var inkarnerede piberygere, Allan til tider på kalabaspibe). Pibeæsken var dog fyldt med Ex Libris-mærkater, som Allan selv havde tegnet og trykt. Han var virkelig yderst personlig i sit udtryk. Et meget sammensat, spændende menneske - altid på kanten af noget nyt. Hans værste plage, migrænen, var dog nær ved at ødelægge ham. Allan er ikke sådan lige at rumme; men et uforglemmeligt, herligt minde og en helt speciel mand og ven.

8 Et par af Flemming Albertus duplikerede meddelelser angående senere arrangementer i Københavns Jazzklub Ex libris mærkat for Flemming Albertus, tegnet/fremstillet af Allan Rasmussen Ex libris mærkat - Ulllas og Allans private (efter at de var blevet gift)

9 Allan Rasmussen var med i bestyrelsen for Københavns Jazzklub, der blev dannet i begyndelsen af Foruden sit eget orkestervirke var han en slags musikalsk vejleder for flere orkestre, der så dagens lys ude på Amager. I den anden lidt tidstypiske, kortspil sædvanligvis whist - var det ikke nemt at have Allan som modpart, da han besad en udviklet sans for at huske de spillede kort; hans passion var det tekniske spil, og ikke så meget hvem der vandt eller tabte. Denne akkuratesse gav sig også tydeligt udslag i al historisk efterforskning; ingen detaljer blev overset. Et swing orkester under ledelse af basunisten Erik Skiold (med Allan som janitshar), og et traditionelt orienteret orkester - Royal Bluesmen - under ledelse af basunisten Arne Bue Jensen, spillede begge i Københavns Jazzklub. Allan havde større interesse for den tidlige jazzform, og Royal Bluesmen's trommeslager Benny Larsen, som var elev af Allan, ville hellere spille swing, hvorfor de to basunist-ledere enedes om at bytte trommeslagere. På den måde kom Allan med i samme orkester som Arne Bue. Allan Rasmussen: Der var en form for jazzklub, dér i Ølandshus nær Merry Biografen på Amagerbrogade, som orkestret selv stod for. Og hvem var med? Jeg husker Hans Børge Hansen, cornet. Arne Bue Jensen, basun. Ib Oskar Petersen, klarinet (kaldet Ibsker). Ejner Skafte Christiansen, klaver (kunne også spille banjo og boede i nærheden af Arne i Parmagade). Ricardo, banjo. Ove Vædelund, bas (hans instrument var en ægte krydsfinérbas fra Fona - ligegyldigt hvor man slog tonen an, gav bassen samme lyd fra sig). Erik Petersen, sousafon (Ibs far; han gik ud af orkestret på et tidspunkt, hvorefter der kun var bas med). Benny Larsen, trommer. Der var til tider nogen uro, jazz var ikke lige velset i alle kredse, og det kunne medføre mere håndgribelige tilkendegivelser. En aften, hvor Arne var ene mand tilbage i klubben, blev han varskoet om, at "Sofa-Kurt" og hans rødder stod og ventede nedenfor. Arne havde gode kræfter, men sådan en fire-fem mand kunne han alligevel ikke klare. Så Arne ringede til sin daværende svigerfar, der var bademester på Københavns Bad inde ved Axeltorv. Han mødte straks frem, men afventede diskret situationen lidt på afstand. Idet Arne kommer ud af døren, træder svigerfaderen frem og svinger lynhurtigt med armene, og så var den affære afgjort. Hans Børge Hansen var på det tidspunkt meget inspireret af Bunk Johnson. Han udviste en stram og alvorlig indstilling til musikken, og kunne blive særdeles ophidset, hvis publikum henvendte sig til orkestermedlemmerne, medens orkestret spillede. Orkestret spillede tillige i Skåne, Savoy Club, 1919 Club, men nok så vigtigt i Storyville Club, der havde til huse i havnearbejdernes kantinebygning (Hambrosgade 1) vis-à-vis Politigården. Klubben åbnede den 13. september 1952, hvor blandt andet Riverside Band med Ricardo medvirkede, og derefter havde klubaften for medlemmer hver lørdag kl Da havnearbejderne fandt ud af, hvad der foregik rent musikalsk, fik stedet øgenavnet Negerhytten. På klubaftenerne kunne man også bytte og købe jazzplader. Royal Bluesmen blev mere eller mindre opløst i løbet af sommeren 1953 og i en overgangsperiode bestod der nærmest et unavngivet band, der blev til Bohana Jazz Band omkring december NIOGTs lokaler i Byglandsgade 5, september Københavns Jazzklub havde nu fået eget band (dog uden navn). Fra venstre: Arne Bue Jensen, trb. Jens Jørgen Thorsen, pno. Hans Børge Hansen, cor. Ukendt, gtr. Ib Oskar Pedersen, clt. Ove Vædelund, sbs. Benny Larsen, dms. I baggrunden t.h.: Allan Rasmussen.

10 Ovenstående billede er af det andet band, der medvirkede i det første Jazz-Band-Ball i Københavns Jazzklub - men formentlig her også fotograferet i september 1952 hos NIOGT. Set fra venstre: Per Møller Hansen, pno. Helge Nielsen, sbs. Knud Abrahamsen, ten. Finn Mickelborg, tpt. Ole Molin, gtr. Tage Jensen, dms. Mickelborg ( ) var uddannet på Kunsthåndværkerskolen , derefter elev af Bamse Kragh-Jacobsen (bl.a. ejer af jazz-stedet Vingården, hvor Mickelborgs gruppe spillede i det moderne lokale) Anerkendt kunstner, har udsmykket mange statslige institutionslokaler, er repræsenteret i store officielle samlinger, og hædret med priser, legater samt Eckersberg-medaljen. Iflg. de duplikerede foreningsskrivelser tyder meget på, at dette band bar navnet Møllers Bop-Sextet. Buster Bruun: Ude på Amager var der blevet dannet et orkester, der hed Royal Bluesmen med Allan på trommer, Arne Bue Jensen på trombone, Hans Hansen på trompet, Jens Jørgen Thorsen både på piano og banjo samt en klarinettist. Men klarinettisten skulle aftjene sin værnepligt og Jens Jørgen blev smidt ud af de andre, bl.a. fordi han hoppede rundt på tangenterne og havde smadret klaveret ude på Sundby Skole (reelt Skolen ved Sundet, hvor man øvede) og spille kunne han jo slet ikke. Her fik jeg chancen....og på min anbefaling Ricardo og Ole Bas ligeså lidt efter, og Bohana blev så dannet. Royal Bluesmen, Tisvilde Kro, Fra venstre: John Hartwig, Hans Børge Hansen, Arne Bue Jensen, Allan Rasmussen. John Hartwig spillede klarinet hos Københavns Fodvarmere, og havde i sin ungdom været i Chicago, fortalte han, hvor han havde hørt King Olivers Creole Jazz Band spille live på Royal Garden Café hvilken musik i øvrigt var ham helt uforståelig på det tidspunkt.

11 Allan Rasmussen: Jeg kom sammen med Buster Bruun og hans kone Maria, og Buster, som havde spillet klarinet i The Ramblers, var en aften inde at høre os i Hjemstavnsforeningen, som lå i Linnésgade 25 ved Frederiksborg-gade. Dér kom han op til os og sagde, at hvis han skulle spille igen, skulle det være med et orkester som Bohana. Det viste sig tilfældigvis, at vores klarinettist Ib skulle et eller andet bestemt kort tid efter, og derfor ville være nødt til at forlade orkestret - hvorfor det meget bekvemt blev aftalt, at Buster skulle træde til. Først (forud for Bohana) øvede vi vist ovre på Skolen ved Sundet - dér var Vædelund med, og en overgang mødte Jens Jørgen Thorsen, som spillede lidt klaver og cornet, også frem - han var gode venner med Hans Børge. Men en dag gik Thorsen i vanlig stil på klaveret, og så blev vi smidt ud og det blev Thorsen altså også af orkestret, hvorfor Ejnar Skafte Christiansen kom med i stedet.(note: Det helt nøjagtige forløb afklares ikke i nogen af musikernes erindringer). Derefter øvede vi på Nykro ude på Amager Landevej overfor Løjtegårdsvej. Jens Jørgen kom ned til os i Cap Horn i Nyhavn og ville spille med på sit horn, men havde altså fået noget galt i halsen med hensyn til det stilistiske - han spillede lange klagende toner i en uendelighed. Derefter holdt Jens Jørgen mest til i Skipperkroen sammen med Bent "Kid" Eriksen, som for øvrigt spillede glimrende klaver og var en dejlig fyr. En dag, hvor vi øvede ude på Nykro, pillede Buster Bruun sit glasøje ud, hvorefter han vendte sit ansigt om mod Ricardo, og spurgte, om han nu også var forberedt på lidt af hvert i forbindelse med sin kommende lægegerning. Og så forberedt var Ricardo altså ikke han fik et chok, da han så op fra harmonibogen og skuede lige ind i Busters kontrafej. Vædelund gled ud, da vi forlod Skolen ved Sundet, og vi fik Ole "Bas" Christiansen med. Han kom fra Jes Videbæks Orkester, hvor der netop var opløsningstendenser. Vi spillede blandt andet i Restaurant Osborne ude på hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé, kaldet "Strygejernet" på grund af bygningens facon. Vi øvede også en del hos Ricardos forældre, der boede i en stor villa i Hellerup. Dér var et utal af øveaftener, hvor vi altid blev inviteret på te og boller bagefter - det var vældigt hyggeligt. Især Ricardos far var meget ligefrem og Ricardos søster Lone, en meget, meget sød pige, interesserede sig også for jazz. Ricardo var en udmækret banjomand, en sikker og stabil rytme. Han fik meget heldigt en hel masse bechifringer af Lonnie Donegan fra Chris Barbers orkester, og det var en stor hjælp, når vi skulle lære ny numre. Man havde ikke dengang bøger med bechifringer i, så det var et kup. Ricardo var godt i gang med at læse til læge, og boede i Lille Strandstræde. Han var et uhyre dejligt menneske at omgås, lige ud af landevejen, men gik så meget op i musikken, at han måtte til eksamen flere gange for at bestå. Lone Thomsen: Der var meget musik, klassisk betonet, i Ricardos og mit hjem - vores farfar var regimentsmusiker, og vores far en udmærket amatør pianist. Jeg husker ikke, hvad der var den egentlige årsag til, at jazzmusikken kom ind i Ricardos liv, men han begyndte at købe masser af gamle 78-plader, og var meget optaget af de tidlige New Orleansmusikere. Tja, det er såmænd tænkeligt, at jazzen var en slags modreaktion til alt det klassiske, men det var under alle omstændigheder det rigtige valg. Ricardo blev født i Hammel. Familien flyttede en del rundt, fordi vores far, i kraft af sin stilling som læge, med mellemrum blev stationeret til en ny by. Sidst i 40'erne flyttede vi så ind i en enorm villa i Hellerup. Da Ricardo begyndte med jazzmusikken, viste det sig, at den musikform også tiltalte vores far. Mine forældre var meget gæstfri og åbnede hjemmet for en stigende strøm af musikere. Jeg husker orkesternavne som Royal Bluesmen og Bohana Jazz Band under ledelse af Arne Bue - der blev øvet meget hjemme hos os, og min mor havde altid travlt med at bage boller og så videre, inden der skulle være øveaften. Selv om jeg er 4 år yngre end Ricardo, så husker jeg, at vi sammen kunne more os over de mest absurde ting - Ricardo havde dengang en guddommelig sans for humor. Jeg kom også meget tidligt med i jazzklubber, især i Cap Horntiden i 50'erne - mine forældre var, lidt fejlagtigt, ganske af den opfattelse, at min storebroder passede meget nøje på mig. Mange, mange år senere var jeg inde i Vingården for at høre Papa Bue. Han kunne ikke umiddelbart genkende mig, da jeg stod foran ham, så jeg sagde: "Hej Arne, jeg er Ricardos søster!" Arne kiggede på mig et øjeblik, og så svarede han: "Åhhhh, uhmmmm, din mors boller!" En aften hos Arne Bue ude i Parmagade 15 sad man og lyttede til nogle American Music plader. På et tidspunkt siger Ejner Skafte Christiansen: "Nu skal du høre, Allan, nu kommer der noget på trommerne - sådan skal du prøve at spille!" Det viste sig at være Baby Dodds for fuld udblæsning - Allan gav udtryk for, at det ikke var noget for ham; han var ikke begejstret for trommesoloer, idet trommerne efter hans mening mere skulle fornemmes som en del af pulsen end fremstå i buldrende solo-indslag. Ejner Skafte havde været den toneangivende i orkestret, men hen ad vejen hørte de andre lidt mere på Allans meninger - det blev Christiansen utilfreds med, hvorfor han fratrådte i løbet af en måneds tid. Hvilket ikke var den helt nemme løsning, da han boede i lejligheden lige neden under Arne Bue. Orkestret havde nu Ricardo, Ole Christiansen og Allan i rytmegruppen. Derefter faldt det hele på plads, og gruppen blev præsenteret som et nyt orkester 1. juledag 1953 i Storyville Club i Restaurant Osborne. Navnet Bohana blev dannet af det første bogstav fra hvert af medlemmernes fornavne - B (Buster Bruun), O (Ole Christiansen), H (Hans Børge Hansen), A (Arne Papa Bue Jensen), N (Niels Richard Ricardo Hansen) og A (Allan Rasmussen).

12 Riverboat Shuffle 29. april 1954 Arne Bue Jensen, Hans Børge Hansen, Buster Bruun Der var trængsel i m.s. Laboe s saloner

13 Bohana Jazzband medvirker ved Riverboat Shuffle på Øresund 29. april Fra venstre: Arne Bue Jensen, basun. Niels Richard Ricardo Hansen, banjo. (Ole Christiansen, bas, ses ikke på fotoet). Hans Børge Hansen, kornet. Allan Rasmussen, trommer, og Henrik Buster Bruun, klarinet. Til højre Ulla Hansen (fra Silkeborg), som Allan var gift med Ricardo var gudfader til deres datter Kirsten. Den 4. februar 1954 var Bohana med til at indvie Adrian Bentzons Club Montmartre i Store Regnegade 19, og havde derefter engagementer i denne klub samt medvirkede ved Riverboat Shuffles (om vinteren kaldet Ice Cream Shuffles) over sundet til Landskrona. Spillede f.eks. også i Odd-Fellow Palæet, Montmartre/Esplanaden, Hjem-stavnsforeningen, Storyville Club, Forsvarsbrødrenes Lokaler, Club Maryland osv. Buster Bruun: Objektivt bedømt, så var det Hans, der bar det hele. Både Arne og jeg spillede ikke særlig godt, for at sige det mildt. Ole var ok, men hvem kan høre bassen? Ricardo var egentlig blot plonk, plonk, plonk med de rette bechifringer, og Allan holdt rytmen fint altid beskedent og ikke just fremtrædende. Men Allan var så absolut vores ankermand, der set i bakspejlet var den væsentlige faktor i, at vi frembragte musik og ikke bare larm! Hans Hansen havde stor nerve i sit spil og med ham som ledestemme fik vi seks på en eller anden underlig og finurlig vis frembragt musik med gejst! (Noget som Buerne også kunne opnå i deres allerførste år som følge af Finn Ottos og Jørgen Svares særlige begavelser). Bohana varede kun i ca. 1½ år. Hans, der boede i min kælder, blev desværre skizofren og indlagt. Ricardo startede sit eget band. Jeg fik en multi-handicappet datter og måtte ophøre med både jazz en og maleriet og finde mig et job. Arne dannede Papa Bues Jazz Band og rejste til Hamborg. Jeg tror ikke, at Allan spillede ret meget længere, han fik sig et fast job (og blev vist skilt). Bohana var en mærkelig blanding af Amager og Gentofte. Og af DKP og Konservative. Jeg var hverken eller velsagtens som følge af mit eksil i London New Orleans-musikken var jo en ægte proletar musik med rødder i blues og cakewalk, så det toneangivende element af Parmagade, der lå i ånden, gav netop den ægthed, som Gentofte orkestrene aldrig fik. Ikke fremmed for mig, idet jeg, trods daværende bopæl i Gentofte, havde gået i skole i et arbejderkvarter i London. Jeg tror også, at det var derfor, at jeg blev fuldt accepteret af Hans, Arne og Allan jeg var jo ikke spor fin på den. Allans indgang til jazz var jo netop pladerne. Allerede dengang havde han en kolossal samling 78 ere. Alene i vægt vel flere tons? Jeg ved, at ejendomsrenoveringen i Toldbodgade var et problem, idet han ikke var rask nok til at få orden i samlingen igen, efter at reolerne havde være flyttet pga af installation af radiatorrør. Den sagnomspundne BOHANA 78 -plade med Franklin Street Blues / You Always Hurt the One You Love blev indspillet ved en live koncert i Søværnets Kaserne på Holmen den 26. februar Udgivet på Jazz Club Record 1A-100 og genudgivet på Storyville STCD 5515 i Karl Emil Knudsens serie Golden Years of Revival Jazz.

14 Bohana Jazzband spiller for Marinens Kadetter på Holmen den 26. februar Fra venstre: Arne Bue Jensen, Allan Rasmussen, Hans Børge Hansen, Niels Richard Ricardo Hansen, Buster Bruun og Ole Christiansen. Allan gengav selv historien således: Anledningen var en fest for Marinens kadetter, som var samlet til en større spisning med underholdning men der var ikke dans. Bent Haandstad optog hele aftenen på bånd med en universal B&O maskine. Han optog også det andet orkester, som vist var Gallion Stompers. Båndoptageren stod på en stol nede foran orkestret, og der var kun én mikrofon. Man kunne justere båndomdrejningshastigheden glidende - under optagelsen skubbedes uforvaret til reguleringsknappen således, at båndet ved normal afspilning gengav musikken i forkert tempo. Vi måtte have Hans Børge ud i forretningen ( Diplom Radio, Vesterbrogade 94, hvor Haandstad arbejdede), så vi ved hjælp af hans trompet - kunne afstemme afspilningshastigheden til korrekt toneart. I virkeligheden skulle Panama have været udgivet. Da blæserne spillede udgangskoret, opfattede jeg det imidlertid som om, at der ville komme et ekstra kor, så da de andre sluttede, fik jeg slået et par slag for meget på bækkenet, og på grund af denne lille fejl kom den derfor ikke ud. I virkeligheden kunne dette jo meget nemt have været justeret og skåret væk, men sådan blev det ikke. Der kom en elektriker ude i forretningen, og det var ham, som Haandstad lånte et Telefunken skæreapparat af. I en kort tid stod det ude i baglokalet og Bent skar lakplader af de ikke udgivne numre til forskellige aftagere. Da Bent mente, at interessen var ebbet ud, returnerede han apparatet og slettede båndet til andet brug bånd var rasende dyre den gang. Det var formentlig også elektrikeren, som fik bygget et ohm-modstandsaggregat, hvilket blev skudt ind imellem båndafspilningen til pladeskæringen, hvorved vi fik fjernet en del af rumklangen fra den store hal det lød endnu værre på båndet end på pladen. En anden ting, der hæmmede nogle af numrene, var en halvberuset mariner, der sad og slog takt ved at banke et stort massivt glasaskebæger ned i et stolesæde. Andre melodier i privateje er bl.a. Home Sweet Home, Weary Blues, Breeze, See See Rider, Far Away Blues, Dippermouth Blues. Bent Haandstads ene pladeudgivelse i eget regi. Pladeetiket-oplaget var dog med tilpas forudseenhed trykt i adskillige tusinde eksemplarer. Ricardos mellemnavn burde retteligen have været anført som Richard.

15 Bohana Jazzband,ved en anden Riverboat Shuffle i 1954, samme besætning som foregående orkesterbillede. Til venstre sangerinden Lise West, og knælende til højre for Allan Rasmussen hans elev, Knud Ryskov Madsen (en situation, der går igen på flere Bohana-fotos). Lise West ved samme lejlighed med Arne Svensson, der også på et tidspunkt deltog i pladeaftenerne hos Allan i Bremensgade. Dette legendariske orkester opløstes i januar 1955, idet Hans Børge Hansen dels fik smag for Red Allen-stilen, dels begyndte at spille bas, dels blev syg. Derefter spillede Allan, og tillige Arne Bue, en tid gennem med Dusty Road Muggers (hvor alle brødrene Louw medvirkede og ligeså kornettisten Jørgen Jackson Møller og klarinettisten Knud Pylle Rasmussen) - og Allan assisterede desuden løst forskellige steder i Nyhavn. Dusty Road Muggers havde så meget jazz i sig, at Karl Emil Knudsen (ex Storyville) fulgte band et rundt til koncerter.

16 Hans Børge Hansen, Arne Bue, Jørgen Svare, Jørn Jensen, Jens Sølund Jens Sølund: I 1974 var vi på "godgørenhedsturné" til de fleste af landets fængsler, arbejdshuse og statshospitaler. Da vi spillede i Middelfart, kom der en særdeles tillukket og tilbageholdende person op og sagde stille goddag til Arne. Det var Bohana Hans, der havde været indlagt meget længe på denne institution. Arne fik ham anbragt på scenen ved siden af bandet under koncerten. Det var tydeligt at se, at Hans nød det. Bjarne Louw:. jeg er ked af, at jeg ikke nåede at gense Allan. I midten af 50 erne var det med min økonomi ikke muligt at anskaffe mere en ganske få LP-plader, og desuden husker jeg den upraktiske nødvendighed i at være afhængig af en kombineret jævn- og vekselstrømsforstærker, da der endnu ikke var vekselstrøm overalt i Danmark. Allan anbefalede, at de bløde og sårbare vinylplader blev rengjort i et lunkent udkog af kvillajabark (sydamerikansk træ). En mild sæbe, som nedsætter vands overfladespænding ligesom vor dages sulfomidler. Allan var med på flere jobs med DRM. Jeg husker mest Fastelavnsarrangementet i Slagelse Jazzklub i februar 1955, hvor Karl Emil Knudsen på andendagen optog nogle numre på en Tandberg-båndoptager - lyden præget af en uhensigtsmæssig gymnastiksalsakustik. Jørgen Møller: Vi var i Slagelse Jazzklub to gange, dels februar 1955, hvor det var hundekoldt, og dels en måned senere, den 19. marts. Allan var vist med begge gange - det ville have været logisk til sådanne store arrangementer. Husker svagt, at hans forlovede/kone, en sød lille ung pige, også var til stede. Den 17. april var vi i Lunds Akademiske Jazzklub, hvor Allan, og ligeledes Albertus, deltog! Det var dér, vi spillede overtid mod at få flyvebillet hjem til Kastrup! Papa Benny var på basun i februar og Arne Bue i marts, og det var i marts, Knald (Karl Emil Knudsen) optog os på bånd. En enkelt Slagelse-musiker var med på bas, og klarede sig bemærkelsesværdig godt. En dag i det tidlige forår 1956 fremsatte Arne Bue det forslag til Allan, at de skulle danne et orkester. Arne arbejdede på en skotøjsfabrik, men som følge af manglende ordrer blev han med jævne mellemrum fritstillet uden indtægt, og var derfor ikke bange for at tage et så voveligt spring. Da det gik op for Allan, at Arne tænkte på et orkester, hvor medlemmerne skulle leve af orkesterhonoraret, takkede han nej han turde ikke slippe sit borgerlige hverv og indtræde på professionel basis (i stedet blev Ib Lindschouw fra Kid Eriksens band i Skipperkroen headhuntet af Arne Bue). Papa Bues Jazzband fik engagement i Cap Horn/Palermo (hvis indehaver Herman Wilhelmsen hans mor var den virkelige ejer - havde fået blod på tanden efter at have set jazzsuccessen i Skipperkroen) i maj 1956, men allerede sidst i juni drog orkestret til Reperbahn i Hamborg for at spille dér. Den tyske interesse var også stor, men man kunne ikke umiddelbart få plads til Buerne i de fastlagte programmer. I juli vendte orkestret tilbage til Cap Horn, hvor man skiftedes med Dusty Road Muggers, der ellers havde taget helt over.

17 Arne Bue sender hilsen hjem fra Hamburg til Allan og familie. I efteråret drog Papa Bues Jazzband igen til Hamburg, og sammen med andre var Allan med til at holde Cap Hornjobbet varmt til Papa igen kom hjem. Imidlertid var det Allan, der oplærte Knud "Big Mads" Ryskov Madsen i trommespillets finesser - og Ryskov afløste Ib Lindschouw i Papa Bues orkester og blev den mest fremtrædende janitshar i band'ets historie. Så på en måde fik Allan alligevel lidt betydning for trommespillet hos Bue. Karneval, februar 1956, Land og Folks lille sal, med Ib K. Olsen, kornet. Arne Bue Jensen, basun. Bent Tranberg, klarinet. Freddy Fræk Poulsen, banjo. Ole Christiansen, bas og Allan Rasmussen, trommer. Allan Rasmussen: I andet halvår 1956 spillede nogle mere eller mindre løse orkestre i Cap Horn - for ligesom at "holde pladsen" til Arne Bues orkester, der havde engagement i Hamburg. Arne ville, hvis det skulle gå galt dernede, gerne have et sted at komme tilbage til - men han havde nu glimrende succes. Jeg var involveret med Peter Aller, (Papa) Benny, Per Hagemann og så videre på denne måde indtil udgangen af Men så viste det sig, at der var noget rod i gageregnskaberne, og der blev en del ballade med revisoren - så holdt vi op, og Ricardo dannede sit Ricardo's Jazzmen, som overtog jobbet fra januar Ricardos tekniske stil ændrede sig i løbet årene: Da jeg lærte ham at kende, spillede han med banjoens gribebrædt i vandret stilling, men i løbet af nogle år endte det med, at han holdt banjoen næsten lodret, når han spillede.

18 Cap Horn, Nyhavn (foto 1965) Allan 1966 Omkring begyndelsen af 1957 lagde Allan trommesættet på hylden og spillede siden kun i perioder; holdt næsten helt op i slutningen af 1960'erne pga. tiltagende dårlig ryg. Erling Lindhardt: Vi havde et band en tid i 1960, der spillede på Lollikhus oppe på den anden side af Holte. Foruden Allan og mig selv på banjo, var det vist bl.a. John Runov på klarinet og Peter Aller på kornet. Efter at have handlet med grammofonplader i en forretning i Grønnegade, var Allan 12 år ansat i Statens Trykningskontor, der lå i de gamle uopvarmede pakhusrum parallelt med Bryghusgade ned mod Frederiksholms Kanal. Det var hårdt arbejde - sommeren nød man godt nok for åbne porte, men vinteren var iskold. Ergonomisk uhensigtsmæssige arbejdsstillinger under klamme hvælvinger og på brostensbelægning, hvor der lejlighedsvis måtte opvarmes med veritable bål. Karl Emil Knudsen fulgte de forskellige traditionelle bands med stor interesse; lærte derved bl.a. Allan Rasmussen at kende. Da KEK i 1952 startede med pladeaktiviteter/-udgivelser, der senere mundede ud i hans berømte Storyville Records, blev Allan en skattet om end diskret rådgiver. På det tidspunkt dannede Allans samling delgrundlag for såvel officielle som uofficielle pladeudgivelser via Storyvilles forbindelser. Erindringer fra adskillige af pionererne og guldaldertidens jazz-/dansemusikere og sangere blev bevaret i kraft af Allans arbejde. Louis Barnewitz nød godt af Allans oparbejdede kontakter til grammofonbranchen. Og da David Yde-Andersen i sin tid forestod Nationalarkivet i Brede, blev Allans viden også dér en betydelig faktor. Endelig var Allan også omhyggelig med at indlevere særlige værdifulde fotografier/bykort, som han opsporede, til Nationalmuseet. Allan hjalp utallige mennesker med grammofoner, grammofonnåle, pick-ups, reservedele osv., båndoptagelser med et bestemt musikudvalg til særlige festligheder, og skaffede ofte lige 'det', man stod og manglede i vidt forskellige situationer. Hans interesse for teknik, også i ældre apparater, sparede mange penge for andre end ham selv, og han fulgte tidens udvikling indenfor de nyeste avancerede billed-/lydgengivelsesvidundere.

19 Anton Nørdam Andersen, Concerta. En god (og særdeles gæstfri) mand for jazz ens sag En større engangsforøgelse af samlingen erhvervede Allan hos Pladeantikvariatet Concerta i kælderen Tornebuskegade 3 sidst i 50 erne. Indehaveren, en gæv Mariager-jyde ved navn Anton Nørdam Andersen, havde blændet et vindue mod baggården med tusinder af usorterede 78 ere, og en lørdag eftermiddag påtog Allan sig at sortere dem alle: Jeg lignede en kullemper, da jeg var færdig, men jeg fandt mange, mange hundrede pragteksemplarer med store kunstnere! Også Louis Barnewitz hentede sig i dette mekka - hvor der stod/lå bunkevis af krigsplader på/under alle hylder, diske og i diverse kroge - en god stak til sin egen forretning. Men fra midten af 60 erne var det stort set slut med at gøre de store kup i marskandisernes fortovskasser. Nørdam Andersen havde i sin pure ungdom været en uge i Paris, hvilket havde gjort et uforglemmeligt indtryk på ham. Han havde siden ivrigt studeret Kirchheiners franskundervisningsbog, og kunne lide at præge sin fremtoning i et lidt fransk image - bar f.eks. altid baret (og ofte halsklud à la Django Reinhardt), hvis han var iført overtøj. Når han åbnede butikken sidst på formiddagen, begyndte han med et par lette indkøb i det nærliggende ismejeri og charcuteri for derefter at spise frokost i bedste franske stil på ekspeditionsdisken samtidig med, at han gennemgik og kommenterede artiklerne i den daglige avis med små franske bemærkninger indskrevet med rød kuglepen for at de faste gæster senere på dagen dermed kunne være informeret om hans indstilling til verdenssituationen. Medens frokost og avislæsning stod på var det ikke nemt at handle med ham. Concerta var en slags after hours -samlingssted for de mere skadede diskofile typer så som Alpe-Jensen, Skolelæreren, Direktøren (= Henning Eitz Jørgensen), h Ermansén (der kun kommunikerede på fransk med Nørdam) og direkte jazzfanatikere som - foruden Allan - Louis Barnewitz, Ole Kloster Pedersen, Erling Carlsen, Leif Bjerborg, Søren Friis og Benny Berg. Nørdam Andersen huskede fra sin rejse til Paris, hvordan de mange bogstader langs Seinen var forsynet med håndmalede plakater med fristende tilbud og han videreførte idéen i sin egen forretning, hvor udstillingsvinduet og endda husmuren fik udskiftet et større antal slagtilbud hver uge. Allan Rasmussen, Erling Rusty Carlsen, Leif Bjerborg, Søren Friis, Ole Kloster Pedersen, ex Bremensgade ex Norgesgade ex Lynettevej ex Broholms Allé ex Under Elmene De seneste 4 år lykkedes det næsten at samle flokken igen - minus Carlsen, bosat i Djakarta. Ole Kloster døde 22. september Ole Kloster Pedersens og Allan Rasmussens samlinger er tilgået Little Beat Records & Archives. Gennem det engelske auktionsblad Vintage Jazz Mart havde Allan og Ole Kloster bemærket, at samlere mente, at der kun eksisterede et eneste kendt, og endda slidt, eksemplar af pladen Gennett 5275 fra 1923, hvor King Oliver and his Creole Jazz Band spillede Zulus Ball / Working Man s Blues. Samt at denne plade ville kunne indbringe uhyrlige summer blandt samlere, hvis den skulle dukke op. Allan og Ole fik derfor overtalt Andersen til at skrive en større vinduesplakat, hvor han efterlyste netop denne udgave, og bekendtgjorde, at han ville betale kroner for et eksemplar. Dette medførte pressens omgående bevågenhed, og næste dag måtte Andersen se sig selv og plakaten afbildet i indtil flere formiddagsaviser. Nej, nej, stønnede han, nu kommer alle folk her ned for at sælge deres pladeeksemplarer, som de har fundet hjemme på loftet hvad skal jeg dog gøre? Jeg går fallit!! Sveden sprang fra panden, og han var helt sikker på at blive ruineret men der er dog til dato endnu ikke fundet yderligere eksemplarer af denne sjældenhed, som antagelig aldrig har nået Danmarks kyster.

20 Arne Bue glemte ikke Allans indsats, og der indløb gennem årene stadige hilsener fra orkestret her oven i købet med tanke på Allans frimærkesamling! Sidst i 50'erne begyndte Allan at afholde ugentlige tirsdags-plade-aftener for lidt yngre jazzinteresserede. Allans kone Ulla læste og var stærkt interesseret i science fiction romaner, og denne interesse lå åbenbart også til flere jazzentusiaster - så det var i begyndelsen ikke altid sikkert, hvad aftenens emne kom til at dreje sig om; det blev dog jazzen, der fik overtaget. Til fælles vederkvægelse serveredes hollandske kryddere, rosinboller og te i lange baner intet bagerbrød måtte dog være ristet, da fortæringen i så fald ville forstyrre musikaflytningen. Via sin samling tiltrak Allan en kreds af tilhørere, som i forskellige konstellationer siden hen samarbejdede i jazzprojekter og ligeledes skabte arkiver, hvoraf nogle senere dannede grundlag for eksempelvis Little Beat Records virke. En række projekter, der siden endte i Little Beat regi, påbegyndtes faktisk sidst i 60'erne, da Allan og undertegnede sporede den forhenværende indspilningschef for Edison Bell plademærket i London/København, hvorved kastedes lys over mange historiske huller. Samarbejdet fortsatte i lange perioder, indtil det i 80'erne lykkedes at få selveste Berthel Skjoldborg i tale, når han kom hjem på sine besøg fra Californien. Little Beat Records som egentlig organisation blev stiftet i 1998, da aktiviteterne krævede momsregistrering. Hensigten med LBR var at assistere med udgivelser af dansk jazz, men da man ikke vandt genklang for dokumentationsdelen, påbegyndte Little Beat selv CD-udgivelser. Det første projekt var dog et dobbeltalbum med Erik Tuxen og hans Orkester , hvor Revymuseet/Ole Pilgaard var producer og Erik Moseholm tilvejebragte hele finansieringen. Allan Rasmussen med Peter Allers orkester, november Fra vestre: Finn Vellejus Mortensen, trb. Allan, dms. Jørgen Møller, cor (Allan var i en tid sammen med Jørgen i Dusty Road Muggers). Leif Bjerborg, bjo. Peter Aller, cor. Ole Mørch, sbs. Foto: John Runov, clt. Med tiden var det de spændende og vellydende arrangementer, den solide og korrekte melodipræsentation samt gedigne orkesterudførelse, der fik Allans største bevågenhed. Og indholdet i hans samling fokuserede i høj grad på de velrenommerede hvide bands, medens 20/30 ernes farvede orkestermusik kun i mindre omfang fandt plads i reolerne. Gennem 1960 erne var Allans største indsats givet et halvt hundrede udsendelser om den moderne dansemusiks opståen i Danmark. Allan udarbejdede manuskripterne, og Erik Moseholm producerede for DR, såvel radio som TV.

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ocean City Square Dancers - Historie

Ocean City Square Dancers - Historie Ocean City Square Dancers - Historie Solrød, den 20-12-2009 OCSD blev stiftet i Havdrup, den 22/10-1992, med dansere fra det hold, som Inge-lise underviste i Roskilde. Inge-lise som var caller i RSDC,

Læs mere

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet.

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet. 2003-2013 I tilknytning til SeniorSWING s 10-års jubilæum den 17. marts 2013 har bestyrelsen bedt orkestermedlem Søren Anders Simonsen (SAS) om at skrive lidt om, hvordan det efter hans mening er gået

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar BRØNSHØJ JAZZ NYT 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009 Björn Ingelstam Band Lørdag den 7. februar Spisning ekskl. entré kr. 80,00 kl. 19.00 Dørene åbnes kl. 18.30 Musikken begynder kl. 20.30 Entré kr. 40,00/60,00

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

At klare sig selv giver respekt

At klare sig selv giver respekt Artikel i Muskelkraft nr. 7, 2002 At klare sig selv giver respekt Det var en stor omvæltning for Jens Jørgen Knudsen at flytte hjemmefra, men det har givet et større selvværd Af Jane W. Schelde Lejligheden

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Referat af generalforsamling den 7. maj 2015 i Grønnegadecentret

Referat af generalforsamling den 7. maj 2015 i Grønnegadecentret HILLERØD ny VISEFORENING www.hillerodviseforening.dk Referat af generalforsamling den 7. maj 2015 i Grønnegadecentret 1. Valg af dirigent Lasse Herrguth blev valgt og konstaterede at generalforsamlingen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jo mere vi er sammen

Jo mere vi er sammen Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott. PYJAMASTROLDEN Pyjamastrolden Forfatter: Erik Søndergaard Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.se ISBN: 87-988889-2-7 Af samme forfatter: Februar

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation Torsdag den 11. november blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København. Jubilarerne

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Marts 2011. Kære alle WS ere med familie,

Marts 2011. Kære alle WS ere med familie, Nyhedsbrev Marts 2011 Kære alle WS ere med familie, Fastelavn er mit navn.. Fastelavn er just overstået og straks er tankerne i årsmøde planlægning. 2011 er for Dansk forening for Williams Syndrom et lidt

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet, HOIF Støtteforening Aldrig har så mange været så stille i så lang tid! Kun når opråberen har nævnt et tal, kommer en sagte puslen, når plastikbrikkerne lægges på de udtrukne numre. Det er onsdag aften

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Mandag den 26. juli. Endelig, da klokken var 10 fik vi huset for os selv og koloni ugen kunne

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere