Lokalplan nr FORSLAG

Transkript

1 Lokalplan nr Område til offentlige formål - f.eks. nyt rådhus Vestre Boulevard, Aars Juni 2015

2 REDEGØRELSE Baggrund for lokalplanlægningen Indledning Lokalplanens afgrænsning og omgivelser Eksisterende forhold INDHOLD Lokalplanens indhold Lokalplanens formål og områdets anvendelse Udstykning og bebyggelse Arkitektur Ubebyggede arealer Vej-, sti- og parkeringsforhold Andre myndigheder og anden planlægning EF-Habitatdirektivet Kommuneplanen Udviklingsplan for Aars Eksisterende lokalplan Klima Vandforsyning Varmeforsyning Spildevandsplanen Forsyningsledning Renovation Miljøforhold Zoneforhold Museumsloven Naturbeskyttelsesloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Tinglyste deklarationer BESTEMMELSER 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens område og zonestatus 3 Områdets anvendelse 4 Udstykning 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 6 Tekniske anlæg 7 Bebyggelsens omfang og placering 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 9 Ubebyggede arealer 10 Miljø 11 Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug 12 Aflysning af lokalplan 13 Aflysning af servitutter 14 Lokalplanens retsvirkninger 15 Vedtagelsespåtegning KORTBILAG 1. Matrikelkort med lokalplanområdet 2. Lokalplankort 2

3 LÆSEVEJLEDNING TIL LOKALPLANEN På de følgende to sider beskrives processen for lokalplanens udarbejdelse og retsvirkninger. Lokalplanen indledes med en redegørelse, der beskriver baggrunden og formålet med lokalplanlægningen. Derefter følger en beskrivelse af lokalplanens forhold til kommuneplanen og den øvrige planlægning for området. Endelig følger lokalplanens bestemmelser og sidst kortbilag. Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, der fastlægger de fremtidige fysiske forhold inden for lokalplanens område. En lokalplan kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal anvendes til, hvordan vej- og stisystem skal udformes, hvordan bebyggelsen skal placeres og udformes, hvor meget der må bygges, hvordan friarealerne skal disponeres og en lang række andre forhold. Lokalplanen kan være mere eller mindre detaljeret. Hvorfor udarbejdes en lokalplan? I Lov om planlægning er det bestemt, at der skal udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanenes virkeliggørelse, og når man ønsker at gennemføre større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning og sammenhæng med anden planlægning og eksisterende bebyggelse. Det er en forudsætning at lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen og til tider udarbejdes der samtidig med lokalplanen et tillæg til kommuneplanen. Er det tilfældet vil det fremgå i lokalplanen. Hvordan behandles en lokalplan? En lokalplan skal behandles efter Lov om planlægning. Bl.a. skal borgerne kunne tage stilling til lokalplanen og komme med indsigelser og ændringsforslag. Efter indsigelsesfristens udløb skal Byrådet tage endelig stilling til forslaget, herunder eventuelle indsigelser og ændringsforslag fra borgere og myndigheder. Disse kan medføre ændringer i forslaget. Når lokalplanen er endeligt vedtaget, bekendtgøres dette i dagspressen, og herefter er lokalplanen bindende for grundejere inden for området. LÆSEVEJLEDNING MULIGHEDER VED LOKALPLANET Offentlig fremlæggelse Lokalplanforslaget er fremlagt som forslag for offentligheden i 8 uger i tidsrummet fra den til og med den I den periode har borgerne mulighed for at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer Byrådet i hvilken udstrækning, man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan planen vedtages endeligt. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Byrådet i Vesthimmerlands Kommune har efter screening af lokalplanforslaget vurderet at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. juli Se vejledning hertil under afsnittet muligheder ved endelig vedtagelse af lokalplanen. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må ejendommene ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder således efter 17 i Lov om planlægning et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændringer i anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Når fristen for at komme med indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, hvis der ikke samtidig kræves en ændring af kommuneplanen, og hvis udnyttelsen ikke er lokalplanpligtig, og der ikke er nedlagt veto mod lokalplanforslaget af andre myndigheder. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse, og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentlig bekendtgjort, dog højest 1 år efter forslagets offentliggørelse. MULIGHEDER VED ENDELIG VEDTAGELSE AF LO- KALPLANEN Klageadgang Når en lokalplan og en evt. tilhørende miljørapport er endeligt vedtaget, kan du klage til Natur- og Miljøkla- 3

4 genævnet, der kun kan behandle retlige spørgsmål. Hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har nævnet i disse sager ikke mulighed for at behandle klager over andre spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Eksempler på afgørelser, hvor du alene kan klage over retlige forhold er: vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, tilladelser/afslag/dispensationer i henhold til en lokalplan, screening for VVM og miljøvurdering, VVM-redegørelser, miljøvurderinger. Retlige spørgsmål er bl.a.: - Om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med Planlovens procedureregler om borgerinddragelse. - Om der er uoverensstemmelser mellem lokalplan og kommuneplan. - Om Planloven og kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt. - Om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt. - Om et anlæg eller en plan forudsætter VVM-vurdering eller miljøvurdering - Om en dispensation fra en lokalplan er lovlig - Om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebe-handling m.m. er fulgt. Klager over en afgørelse har normalt ikke opsættende virkning, en udnyttelse sker på eget ansvar, da Naturog Miljøklagenævnet kan ændre afgørelsen. Hvordan kan du klage? Du skal sende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder på eller søg efter Klageportal. Hvornår kan du klage? Du kan klage inden 4 uger fra den dag, hvor du har modtaget afgørelsen. Hvis afgørelsen er offentliggjort regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Hvis afgørelsen ikke er offentliggjort, regnes fristen fra den dag, hvor klager er blevet bekendt med afgørelsen. Hvilken betydning har det, at du klager? Klager over for eksempel vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, tilladelser/afslag/dispensationer i henhold til en lokalplan, screening for VVM og miljøvurdering, VVM-redegørelser, miljøvurderinger. har LÆSEVEJLEDNING normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da nævnet kan ændre afgørelsen. Hvad koster det at klage? Det koster 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver gebyret via Klageportalen. Det koster ikke noget at klage over afgørelser vedr. ekspropriation og aktindsigt. Gebyret betales tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, hvis du ikke er klageberettiget eller hvis Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Kan du lægge sag an? Du kan indbringe Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er meddelt eller offentliggjort. Uanset om der anlægges retssag er man forpligtet til at rette sig efter nævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme andet. Lokalplanens varige retsvirkninger Efter den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan må ejendomme inden for lokalplanens område ifølge 18 i Lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller anvendes efter planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres efter en ny lokalplan. Efter 47 i Lov om planlægning kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når det er af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. Private tilstandsservitutter der beskrives i lokalplanen, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges (bortfalder) af planen. 4

5 BAGGRUND FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Indledning Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Vesthimmerland Kommunens ønske om at opføre et nyt rådhus. Den eksisterende administrationsbygning, beliggende Himmerlandsgade, er i dårlig stand og det vurderes, at bygningen ikke længere er egnet til kontorfaciliteter. Derfor ønsker kommunen at samle funktionerne og flytte samtlige medarbejdere, der ved planens udarbejdelse holder til på Himmerlandsgade, til en ny administrationsbygning på Vestre Boulevard. Den centrale beliggenhed midt i Aars og de gode adgangsforhold ved Vestre Boulevard er ideel for placering af en ny administrationsbygning. Det eksisterende jobcenter vil fortsat have til huse i eksisterende bygning indenfor planområdet. Lokalplanen sikrer, at området kan anvendes til offentlige formål, kontor eller lignende administration samt institutioner. REDEGØRELSE Lokalplanens afgrænsning og omgivelser Lokalplanområdet afgrænses af Vestre Boulevard mod øst og af Lyngsøvej mod vest. Mod sydvest grænser lokalplanområdet op til en automekaniker. Mod sydøst ligger en nyere butik med boligindretning mv. opført i Mod syd grænser lokalplanområdet op til et ubebygget areal, der tidligere har huset mejeriet Arla. I daglig tale kaldes arealet for Arla-grunden. Længere mod sydvest ligger virksomheden Jernstøberiet DANIA, der er pålagt en konsekvenszone, jf. afsnittet Miljøforhold. Mod nordvest grænser lokalplanområdet op til PP Maskinteknik og mod nordøst har VUC undervisningslokaler. Lokalplanens afgrænsning fremgår af lokalplanens kortbilag nr. 1. Eksisterende forhold Området ligger i den sydvestlige del af Aars by omgivet af flere erhvervsvirksomheder. Lokalplanområdet omfatter ejendommene matr. nr. 2gn, 2go samt del af matr. nr. 2gp alle Aars By, Aars og udgør et samlet areal på ca. 1,9 ha. Arealet anvendes ved planens udarbejdelse delvis til jobcenter og delvis til materielgård for Vesthimmerland Kommune. Den sydøstligste del af området fremstår ubebygget. Mod nord ligger et rødstensbyggeri, opført i 1 plan med saddeltag, som huser jobcenteret. Lokalplanområdet ligger midt i et område, der hidtil har været udlagt til erhvervsområde. Men i forbindelse med udviklingsplanen for Aars, blev der peget på en mulighed for byomdannelse af området med bl.a. de funktioner som nærværende lokalplan giver mulighed for. Erhvervsområdet er præget af forskelligartet bebyggelse, både hvad angår skala og materialevalg. Vestre Boulevard falder fra nord i sin kurve mod sydøst, hvorfor lokalplanområdets bebyggelse længst mod nord, reguleres til maksimalt at være to etager. Jobcenteret holder til i eksisterende rødstensbygning beliggende Vestre Boulevard 7. I baggrunden ses den grønne bygning med saltlager til materielgården, som nedrives. Sydvest for lokalplanområdet på Markedsvej ligger virksomheden Jernstøberiet DANIA, hvorom der i kommuneplanen er udlagt en støjkonsekvenszone. 5

6 REDEGØRELSE Lokalplanområdets afgrænsning er vist med rød priksignatur. Kortet er vist i målforholdet 1:

7 REDEGØRELSE Oversigtskortet viser terrænet indenfor området. Brun tynd streg markerer kotespring på 0,5 meter. Lokalplanområdets afgrænsning er vist med rød priksignatur. Kortet er ikke målfast. I den vestlige del af området har kommunens materielgård en lagerbygning. Bygningen nedrives ved realisering af nærværende plan. Til for ganske nylig har ejendommen også rummet en bygning mod øst, anvendt af materielgården. Bygningen er fornylig revet ned og arealet anvendes ved planens udarbejdelse til parkeringsareal i tilknytning til jobcenteret. Området fremstår forholdsvis fladt. Dog fremstår terrænet langs skellet mellem matr. nr. 2gp og 2go begge Aars By, Aars mod øst som en skrænt, der falder ca. 3,5 meter indenfor 14 meter. Der henvises til oversigtskort på ovenfor. Området vejbetjenes fra Vestre Boulevard og Lyngsøvej. På grund af arealets tidligere anvendelse er der en formodning om potentiel forurening. Læs mere herom i afsnittet Miljøforhold. Lokalplanområdet ligger ved planens udarbejdelse i byzone og forbliver i byzone ved planens endelige vedtagelse. LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanens formål og områdets anvendelse Det er lokalplanens formål at udlægge området til offentlige formål, kontor eller lignende administration samt institutioner og muliggøre etablering af en ny offentlig administrationsbygning til Vesthimmerlands Kommune. Udstykning og bebyggelse Udstykning En sammenbygning af det nye rådhus med eksisterende jobcenter vil kræve en sammenlægning af de to matrikler. Bebyggelse Eksisterende bebyggelse beliggende på matr. nr. 2go Aars By, Aars forudsættes nedrevet. Det eksisterende bygning, der i dag rummer jobcenter, beliggende mod nord på matr. nr. 2gn Aars By, Aars, bevares. Den samlede bebyggelsesprocent for hele lokalplanområdet må ikke overstige 50 procent. Matriklerne med det nuværende jobcenter og materielgården udgør i alt m². Arealet mellem materielgården og møbelbutikken mod 7

8 REDEGØRELSE Byggelinje I er på oversigtskortet ovenfor vist med sorte stimplet linje, mens byggelinje II er vist med orange stiplet linje. Desuden er angivet etageantal. Lokalplanområdet er vist med rød priksignatur. Kortet er ikke målfast. sydøst udgør i alt ca m². Det nuværende jobcenter er på i alt m². Med en maksimal bebyggelsesprocent på 50 og et lokalplanområde på ialt m² kan der i alt være m² bebyggelse - dvs. der yderligere kan opføres m² ny bebyggelse ud over det nuværende jobcenter. Ny bebyggelse kan opføres i op til 3 etager og med en maksimal bygningshøjde på op til 12,5 meter. Lokalplanen giver f.eks. mulighed for, at ny bebyggelse kan opføres parallelt med den eksistende bebyggelse (jobcenteret) eller med facade langs Vestre Boulevard. Hovedindgangen til administrationsbygningen skal henvende sig ud mod Vestre Boulevard, hvorfra borgere vil ankomme til området. For at sikre fleksibilitet i planen reguleres bebyggelsens placering via byggelinjer, jf. oversigtskortet ovenfor. Byggelinje I regulerer bebyggelsens placering i forhold til veje og naboejendomme. Byggelinje II regulerer bebyggelsens højde og adskiller internt den eksiste- rende bebyggelse mod nord og den fremtidige nye bebyggelse syd for byggelinjen. Lokalplanen fastlægger byggelinje langs Vestre Boulevard, der skal sikre en åben friholdt bræmme mod vejen samt understrege gadeforløbet. Desuden fastlægges byggelinjer mod naboejendomme, der bl.a. skal sikre luft mellem bebyggelserne samt at tinglyst vejret mod sydøst friholdes for bebyggelse. Ny bebyggelse kan sammenbygges med eksisterende jobcenter. Nærmest jobcenteret må ny bebyggelse kun opføres i ma. 2 etager for at undgå væsentlige indbliks- og skyggegener. Syd for byggelinje II må ny bebyggelse opføres i ma. 3 etager, jf. byggelinje II vist på kortbilag 2. Arkitektur Den nye bebyggelse skal have et klart formsprog, der sammenbinder ny og eksisterende bebyggelse inden for lokalplanens område. Bebyggelsen skal via sin arkitektur understrege Vesthimmerlands Kommunes værdigrundlag om 8

9 det gode liv og virkelysten. Arkitekturen skal være åben og indbyde til dialog, hvorfor huset skal markere sig i den samlede bebyggelse langs Vestre Boulevard, som Vesthimmerlands Kommunes nye rådhus. Lokalplanen regulerer ikke et egentligt materialevalg, da den omkringliggende bebyggelse ikke dikterer hverken form eller materialevalg. Den samlede bebyggelse indenfor lokalplanområdet kan antage et meget stort volumen, hvorfor der i facaden skal arbejdes med et varieret materialevalg, hvor sekundære dele af bebyggelsen med fordel kan opføres i andet materiale end den primære bebyggelse. På den måde kan bebyggelsen bl.a. understrege, hvor der er offentlig ankomst og hvor der er private opholdsarealer for virksomhedens personale. Sekundære bygninger i form af overdækkede cykelparkeringer, affaldspladser mv. skal gives en form og et materialevalg, der giver sammenhæng med den primære bebyggelse inden for lokalplanen. Tage kan antage enhver form, fra fladt til hældningstage samt saddeltage. Materialevalget er ikke bestemt, men må ikke være reflekterende og kan med fordel begrønnes for at medvirke til en forsinkelse af regnvandet. Skiltning Der må opsættes skiltning på facaderne. Der kan desuden opsættes et fælles skilt ved hver overkørsel til området. Indenfor området må der opstilles mindre henvisningsskilte. Ubebyggede arealer Der skal indenfor lokalplanområdet etableres opholdsareal for de ansatte svarende til mindst 10 procent af etagearealet. Opholdsarealerne skal anlægges med et grønt præg og skal placeres mest hensigtsmæssigt ift. sol- og læforhold og desuden ift. at undgå støjgener fra erhvervsvirksomheder i området. Terrænreguleringer Lokalplanområdet fremstår forholdsvist fladt. Dog skråner terrænet kraftigt mod sydøst, hvor skellet mellem ejendommene matr. nr. 2gp og 2go begge Aars By, Aars fremstår som en skrænt. REDEGØRELSE Der kan indenfor lokalplanområdet foretages terrænregulering i forbindelse med placering af bebyggelsen. Terrænreguleringen skal dog begrænses mest muligt. Støjafskærming Der må opsættes støjafskærmning omkring opholdsarealer samt mod naboejendomme, hvis det viser sig nødvendigt for at overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra erhverv. Vej-, sti- og parkeringsforhold Lokalplanområdet skal trafikforsynes fra Vestre Boulevard og fra Lyngsøvej, som vist i princippet på kortbilag 2. Der udlægges areal til parkering, som vist med grå farve på kortbilag 2. Alt afhængigt af hvordan den nye bebyggelse placeres på grunden, kan der indenfor området udlægges øvrigt parkeringsareal til f.eks. gæsteparkering ud mod Vestre Boulevard. Jf. kommuneplanens generelle bestemmelser for parkeringspladser skal der ved opførelse af kontorbyggeri sikres mindst 1 parkeringsplads pr. 60 m² erhvervsareal. Såfremt den maksimale ramme for nybyggeri udnyttes fuldt ud, vil der således skulle etableres 160 parkeringspladser til de i alt m² erhvervsareal. Politiet skal meddele samtykke til placering af overkørsler i henhold til færdselslovens 92 og 100. ANDRE MYNDIGHEDER OG ANDEN PLAN- LÆGNING EF-Habitatdirektivet Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000-områder, at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller øde- 9

10 REDEGØRELSE på denne side. Området må anvendes til offentlige formål med mulighed for opførelse af nye institutioner, rådhus m.m. Der må indenfor området opføres bebyggelse med en ma. bebyggelsesprocent på 50. Ny bebyggelse må opføres i ma. 3 etager og med en ma. bygningshøjde på 12,5 meter. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området. Oversigtskortet ovenfor viser med rød priksignatur lokalplanområdets afgræsning. Det lyserøde område nordvest for lokalplanområdet er udlagt til centerformål, det blå er erhverv og det gule er offentlige formål. Området ligger indenfor rammeområde 1.O.25 vist med gul farve. Kortet er ikke målfast. lagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Natura 2000 områder Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 2,5 km mod nordøst - EF-Habitatområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Alene pga. afstanden vurderes, at planlægning for området hverken i sig selv eller sammen med andre planer og programmer vil påvirke Natura2000 området. Bilag IV-arter Lokalplanområdet ligger indenfor udbredelsesområdet for flere arter listet på habitatdirektivets bilag IV. Herunder damflagermus, vandflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, odderen, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. De eneste arter der potentielt forventes at forefindes indenfor området og som kan have yngle- og rasteområder ved bygninger, der nedrives, er arter af flagermus. Det vurders dog ikke, at realisering af planen vil påvirke flagermusene væsentligt. Kommuneplanen Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 1.O.25, jf. oversigtskortet Kommuneplanens retningslinjer Aars er i bymønstret udpeget som egnshovedby, jf. kommuneplanens retningslinje 1.1. Aars er kommunes største by med knap 8000 indbyggere. Byen har et stort og bredt udbud af uddannelse, erhverv, handel service- og kulturtilbud. Ifølge kommuneplanens retningslinje skal offentlige servicefunktioner bl.a. lokaliseres i Aars. Lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinjerne for byudvikling. Udviklingsplan for Aars Udviklingsplanen for Aars foreslår, at der skal arbejdes med en fortætning af bymidten generelt og i forbindelse med en udvikling af Arlagrunden, der indgår delvis i lokalplanområdet. Ifølge byudviklingsplan for Aars vil planområdet, del af Arlagrunden, være velegnet til placering af byorienterede servicevirksomheder, kontorer og offentlige institutioner pga. sin centrale beliggenhed og gode adgangsforhold. Området kan indrettes med erhverv/kontordomiciler ud mod Vestre Boulevard. Lokalplanen er i overensstemmelse med udviklingsplanen for Aars. Eksisterende lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende lokalplan 1-45 for Et område til erhvervsformål og udvalgsvarebutikker med særligt pladskrævende varegrupper i Aars by, Aars Kommune. Med godkendelse af lokalplanen ophæves lokalplan 1-45 for den del, der omfattes af nærvæ- 10

11 rende lokalplan. Klima Lokalplanområdet er seperatkloakeret. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres tætte anlæg til opsamling og forsinkelse af regn- og overfladevand. Læs mere herom i afsnittet Spildevandsplanen. Vandforsyning Området skal vandforsynes fra Aars Vandværk. Varmeforsyning Lokalplanområdet er omfattet af varmeforsyningsplan Området er i varmeplanen udlagt til naturgasfyring. Ved bebyggelse, der opføres som lavenergibyggeri, skal Byrådet meddele dispensation fra tilslutningspligten jf. Planlovens 19, stk. 4, og dispensationen kræver ikke naboorientering. Spildevandsplanen Lokalplanområdet er omfattet af Vesthimmerland Kommunes spildevandsplan Området er seperatkloakeret. Dvs. at spildevand ledes til eksisterende ledning i Vestre Boulevard/Lyngsøvej og videre til rensning på Aars renseanlæg. Der kan indenfor området etableres tætte anlæg til opsamling og forsinkelse af regn- og overfladevand på eller under teræn. Regnvand skal efter eventuel forsinkelse afledes til regnvandsledning i Vestre Boulevard/Lyngsøvej. Regnvandet må ikke nedsives på området pga. forurening, jf. afsnittet Miljøforhold. Forsyningsledning Området er placeret under HEF (Himmerlands Elforsyning) forsyningsområde. Renovation Af hensyn til fremkommelighed i området og arbejdsmiljø skal køreveje for renovationsbiler og afhentningssted for renovation leve op til kravene i de kommunale regulativer herfor. Miljøforhold Jordforurening Størstedelen af lokalplanområdet, herunder REDEGØRELSE matr. nr. 2go og matr. nr. 2gn, begge Aars By, Aars, er registreret som områdeklassificeret iht. jordforureningsloven. Områdeklassificeringen betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Matr. nr. 2gp Aars By, Aars er iht. jordforureningsloven kortlagt på vidensniveau 1 (V1- kortlagt), hvilket betyder, at der kan være formodning om potentiel forurening på baggrund af tidligere aktiviteter. Arealet har i perioden fra været anvendt af Arla til fremstilling af mejeriprodukter. Der er oplysninger om nedgravet olietanke på arealet, men ikke kendskab til forurening fra tankene. Der er ikke gennemført forureningsundersøgelser på ejendommen. Flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til kommunen og jorden skal analyseres i forbindelse med jordflytning. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde i øvrigt konstateres ukendt forurening skal arbejdet standses og kommunen orienteres. Grundvand Lokalplanområdet ligger indenfor et større område med almindelige drikkevandsinteresser. Der stilles krav om at regn- og overfladevand ikke må nedsives, men skal ledes til kloak pga. forurening. Derudover stilles ikke i lokalplanen særlige krav til beskyttelses af grundvandet. Støj fra erhverv En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener, jf. planlovens 15a. Støjbelastningen fra virksomheder må ikke overstige de vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, som er fastsat i miljøstyrelsens vejledning om Ekstern Støj fra virksomheder, vejledning nr. 5/1984 eller senere udgave. Der ligger flere virksomheder i nærheden af lokalplanområdet, der kan påvirke omgivelserne med støjgener. Sydvest for lokalplanområdet ligger jernstøberiet Dania, der klassificeres som 11

12 en klasse 6-7 virksomhed, jf. Håndbog om Miljø og Planlægning. Det anbefales, at virksomheder indenfor miljøklasse 6-7 ikke placeres nærmere boliger end meter. Kontorer kategoriseres som lidt miljøfølsomme, jf. Håndbog om Miljø og Planlægning. Afstande til kontorer kan halveres ift. de angivne anbefalede afstande. Dvs. at den anbefalede afstand fra Dania til planområdet vil være mellem meter. Planområdet ligger i en afstand på ca. 100 meter fra virksomheden. Nærmest virksomheden er arealet indenfor lokalplanområdet udlagt til parkeringsareal. Ny bebyggelse opføres ca. 150 meter fra Dania. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres støjdæmpende foranstaltninger, herunder støjmure til eksempelvis afskærmning af udendørs opholdsarealer. Desuden stilles der krav om, at vinduer og facader skal udformes, så grænseværdierne kan overholdes indendørs. Der må maksimalt være et støjniveau på 40 db(a) indendørs i kontorer med åbne vinduer, jf. miljøstyrelsens vejledning. Der henvises desuden til bygningsreglementets kap. 6.4, der stiller krav om, at bygninger skal planlægges, projekteres, opføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. Bebyggelsen må ikke tages i brug, før det er dokumenteret, at de vejledende støjgrænseværdier er overholdt. Konsekvenszone omkring virksomheden Dania I kommuneplanen er der udlagt en konsekvenszone på 200 meter omkring den genegivende virksomhed Dania. Virksomheden er forurenende både i form af lugt og støj. Indenfor konsekvensområdet må der ikke placeres yderligere forureningsfølsom bebyggelse. Planområdet ligger indenfor konsekvenszonen. Arealerne indenfor konsekvenszonerne bør ikke ligge ubenyttet hen, men for at spare på byarealerne bør arealerne anvendes til funktioner, der ikke er miljøfølsomme eller kun lidt miljøfølsomme, jf. Håndbog om Miljø og Planlægning. Kontorer er som nævnt i afsnittet ovenfor klassificeret som lidt miljøfølsomme. REDEGØRELSE Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i byzone og forbliver i byzone ved planens endelige vedtagelse. Museumsloven Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder eller jordarbejde i øvrigt fremkommer spor af fortidsminder, oldsager og lignende, skal arbejdet i følge Museumslovens 27 straks standses og Vesthimmerlands Museum tilkaldes for besigtigelse. Naturbeskyttelsesloven Der er ikke indenfor lokalplanområdet registreret beskyttede arealer iht. naturbeskyttelsesloven. Der findes ingen beskyttelseslinjer indenfor planområdet. Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1, nr. 3 og bilag nr. 2 er der foretaget miljøscreening af nærværende lokalplan. Formålet har været at afgøre, hvorvidt virkeliggørelsen af planen vil give sandsynlige væsentlige virkninger på miljøet. I så fald skal planen miljøvurderes. Der er tale om et byomdannelsesprojekt, hvor der planlægges for offentlige formål for et areal, der tidligere har været anvendt til erhvervsformål. Del af området anvendes allerede ved planens udarbejdelse til offentlige formål, herunder jobcenter. Området indeholder ikke væsentlige natur- eller landskabelige værdier. Området ligger indenfor konsekvenszonen omkring jernstøberiet Dania, se side 12. Det vurderes, at de vejledende grænseværdier for støj og lugt fra erhverv kan overholdes, såfremt der laves afbødende foranstaltninger. Vesthimmerlands Kommune har på dette grundlag vurderet, at planen ikke må forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal der ikke foretages en miljøvurdering. Tinglyste deklarationer Ejere og bygherrer skal selv sikre sig et overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. 12

13 Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. For vejarealer gælder specifikt, at enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på en vej, uanset om det er en offentlig vej eller en privat fællesvej, har pligt til at forespørge i ledningsejerregistret (LER) forud for gravearbejdet. Ved udarbejdelse af lokalplanen er registreret følgende tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde indenfor lokalplanområdet: Matr. nr. 2go, 2gp og 2gn alle Aars By, Aars Tinglyst: Titel: Dok om bebyggelse, benyttelse mv. Påtaleberettiget: Vesthimmerlands Kommune Deklarationen bestemmer bl.a., at området må anvendes til industri, håndværk samt handel og oplag. Desuden er der i deklarationen fastlagt en byggelinje langs Vestre Boulevard på 10 meter målt fra vejskel. Indenfor byggelinjen må der ikke opføres bebyggelse. Del af servitutten, der vedrører bebyggelse og benyttelse, aflyses med lokalplanen. Lokalplanen respekterer byggelinjeafstanden. Matr. nr. 2go Aars By, Aars Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Vesthimmerlands Kommune Der må ikke opføres bebyggelse, etableres større ledningsanlæg, større træplantninger, opfyldning eller udgravning indenfor et bælte på 2 meter til hver side af kloakledningen beliggende i den nordøstlige del af matr. nr. 2go. REDEGØRELSE Påtaleberettiget: Vesthimmerlands Kommune Lokalplan A18 udlægger området til erhvervsformål, herunder industri- og værkstedsvirksomhed, engrosvirksomhed, vareterminal og enkelte boliger. Til de enkelte virksomheder kan der indrettes administration, detailforretninger, kontorer mv. Deklarationen aflyses med nærværende lokalplan. Matr. nr. 2gp Aars By, Aars Tinglyst: Titel: Deklaration om sikkerhedsafstand til gasoplag Påtaleberettiget: Vesthimmerlands Kommune Deklarationen fastlægger en 10 m beskyttelseszone på matr. nr. 2gp og 2go, begge Aars By, Aars omkring et gaslager beliggende på matr. nr. 2go. Gaslageret findes ikke længere på ejendommen. Servitutten skal derfor aflyses. Da der er tale om en offentlig retlig tilstandsservitut, kan den ikke aflyses med lokalplanen. Matr. nr. 2gp Aars By, Aars Tinglyst: Titel: Dok om vejret Påtaleberettiget: Vesthimmerlands Kommune og den til enhver tid værende ejer af matr. nr. 2ng Aars By, Aars. Langs matr. nr. 2ng Aars By, Aars vestlige skel er tinglyst vejret for matr. nr. 2ng henover matr. nr. 2gp. Lokalplanen respekterer denne vejret og fastlægger byggelinje, der sikrer, at ny bebyggelse eller parkeringsareal ikke forhindre fri og uhindret færdsel. Der skal ved projektering af byggeriet tages hensyn til ledningsanlægget - evt. ved omlægning. Matr. nr. 2go, 2gp og 2gn alle Aars By, Aars Tinglyst: Titel: Lokalplan nr. A18 13

14 REDEGØRELSE 14

15 1 BESTEMMELSER Lokalplan nr Område til offentlige formål, Vestre Boulevard, Aars Efter lov om planlægning (lov nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen har til formål: at området kan anvendes til offentlige formål, kontor eller lignende administration samt institutioner med mulighed for opførelse af en offentlig administrationsbygning med tilhørende funktioner, at fastlægge placering og udformning af ny bebyggelse, der sikrer, at ny bebyggelse opføres under hensyn til eksisterende bebyggelse indenfor området, at området vejbetjenes fra Vestre Boulevard og fra Lyngsøvej Lokalplanens område og zonestatus Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag nr. 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre, samt alle parceller, der efter den udstykkes fra ovennævnte ejendomme indenfor lokalplanens område. Ejerlav Aars By, Aars: 2gn, 2go og del af 2gp. 4.1 Lokalplanområdet består af flere matrikler. Der kan ikke opføres bebyggelse henover matrikulær skel Arealet ligger i byzone og forbliver i byzone. Områdets anvendelse Lokalplanområdet må anvendes til offentlige formål i form af offentlig administration, kontor eller lignende administration samt institutioner. Udstykning Lokalplanområdet kan ikke udstykkes yderligere. Der kan dog ske sammenlægning af matriklerne indenfor lokalplanens afgrænsning. Dog kan ejendomme til tekniske anlæg til forsyning udstykkes, så grunden ikke er større end anlæggets sokkelflade + 1,0 meter hele vejen rundt herom. Vej-, sti- og parkeringsforhold Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Vestre Boulevard via op til 2 overkørsler og Lyngsøvej via 1 overkørsel. 15

16 BESTEMMELSER Vejudlæg og etablering Adgangsveje ved overkørsel skal udlægges i en bredde på minimum 7 meter og anlægges med en kørebanebredde på min. 6 meter. Veje skal befæstes med fast belægning som asfalt eller betonstensbelægning. 5.4 og 5.5 Ved udformningen af vendepladser og parkeringspladser henvises til Vejdirektoratets publikation: Byernes trafikarealer, hæfte 9. Anlæg for parkering og standsning m.v. 5.5 Se iøvrigt SBI-anvisning for Parkeringspladser for personer med handicap. 6.3 For bygninger, der opfylder Bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri, skal kommunen dispensere for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, hvis bygherre søger om det. Såfremt ejendommens varmekapacitet overstiger 0,25 MW, skal der udarbejdes en projektansøgning iht. varmeforsyningsloven. Ejendommen skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning medmindre samfundsøkonomiske hensyn taler imod. Lavenergibyggeri vil i ovennævnte tilfælde ikke være undtaget af kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning Der skal sikres vendemulighed for renovationsvogne, lastbiler eller lignende indenfor lokalplanområdet, således at der ikke foregår bakning på offentligt vejareal. Parkering Der skal udlægges areal til parkering, i princippet som vist med grå farve på kortbilag 2. Hvis det viser sig nødvendigt, kan der indenfor lokalplanområdet udlægges yderligere areal til parkering til f.eks. gæsteparkering mod Vestre Boulevard. Der skal indenfor lokalplanområdet etableres minimum 1 parkeringsplads for hver 60 m² erhvervsareal. Parkeringspladserne skal have en størrelse på min. 2,5 5,0 m. Handicap parkeringspladser skal have en størrelse på min. 3,5 5,0 m. Parkeringsarealerne skal gives et ensartet præg i de respektive parkeringsområder inden for lokalplanen. Parkeringsarealer skal befæstes med fast belægning som asfalt, betonstensbelægning eller lignende. Der skal indrettes cykelparkeringsarealer svarende til 1 plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal. Cykelparkeringspladser skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til indgange. Tilgængelighed Parkering for handicappede borgere skal etableres i et passende antal og efter gældende regler og skal placeres hensigtsmæssigt, f.eks. tæt på hovedindgangen eller adgangsarealerne. Der skal indrettes handicapegnede adgangsforhold efter det til enhver tid gældende bygningsreglement. Tekniske anlæg Ledninger, kabler mv. Elledninger, herunder til vej- og parkeringspladsbelysninger må ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som jordkabler. Belysning Der kan opsættes parklamper på parkeringsarealer med en maksimal lyspunktshøjde på 3,30 meter. Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning efter 16

17 Vesthimmerland Kommunes anvisning. BESTEMMELSER Kloakering Ny bebyggelse indenfor området skal seperatkloakeres iht. spildevandsplanen. Regnvand Indenfor lokalplanområdet kan der etableres tætte anlæg til opsamling og forsinkelse af regn og overfladevand på og under terræn. Eventuel åbent bassin, sø eller grøfter kan integreres som et naturligt element i opholdsarealerne. Alternativt skal regn- og overfladevand skal ledes til offentlig regnvandsledning. Energibesparende foranstaltninger Anlæg til solenergi kan indpasses som beskrevet i 8.8. Bebyggelsens omfang og placering Nedrivning Eksisterende bebyggelse beliggende på matr. nr. 2go Aars By, Aars kan nedrives. Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. Tilbygning og sammenbygning Ny bebyggelse kan sammenbygges med eksisterende bebyggelse (jobcenteret) indenfor lokalplanområdet. Byggelinje langs Vestre Boulevard Al ny bebyggelse, herunder også mindre sekundære bygninger, må ikke opføres nærmere skel mod Vestre Boulevard end 10 meter, jf. byggelinje I langs Vestre Boulevard som vist i princippet på kortbilag 2. Byggelinje mod naboejendomme Al ny bebyggelse, herunder også mindre sekundære bygnigner, må ikke opføres nærmere skel mod naboejendommene matr. nr. 2gø, 2gf, 2li og 2gp alle Aars By, Aars end 2,5 meter, jf. byggelinje I som vist i princippet på kortbilag 2. Ny bebyggelse, herunder også mindre sekundære bygninger, må ikke opføres nærmere skel mod naboejendommen matr. nr. 2ng Aars By, Aars end 7 meter, jf. byggelinje I som vist i princippet på kortbilag 2. Etager Ny bebyggelse nord for byggelinje II må opføres i maksimalt 2 etage, jf. kortbilag 2. Ny bebyggelse, der opføres syd for byggelinje II, må opføres i maksimalt 3 etager. Bygningshøjde Bebyggelse i 2 etager må opføres med en maksimal bygningshøjde på 8 meter. 17

18 BESTEMMELSER Bebyggelse i 3 etager må opføres med en maksimal bygningshøjde på 12,5 meter. Bygningshøjder måles fra et fastlagt niveauplan med baggrund i en plan for hele området. Der kan fastsættes flere niveauplaner for grunden Tekniske installationer, ventilationsanlæg, antenner mv. er ikke omfattet af højdebegrænsningen. Forskudte planer Ny bebyggelse må opføres i forskudte planer, såfremt de tilpasses terrænforholdene. Hovedindgang Bebyggelsens hovedindgang skal placeres i en facade mod Vestre Boulevard. Mindre sekundære bygninger Der kan indenfor lokalplanområdet opføres mindre sekundære bygninger og anlæg, f.eks. overdækning til cykelparkering, udhuse til affaldssortering mv. Sekundære bygninger skal ligeledes placeres bag byggelinjer, jf Disse bygninger må gives et maksimalt areal på 15 m² og en maksimal højde på 3 meter. Bebyggelsens ydre fremtræden Generelt Ny bebyggelse skal opføres i et klart formsprog, der sammenbinder ny og eksisterende bebyggelse. Den nye bebyggelse må gerne i form af sin bygningsvolumen og sin arkitektur markere sig i den samlede bebyggelse langs Vestre Boulevard. Ny bebyggelse skal placeres og udformes under hensyntagen til den eksisterende bebyggelse indenfor området for så vidt angår væsentlige skygge- og indbliksgener. Facader Facaden mod Vestre Boulevard skal fremstå som en samlet facade, med ét samlet arkitektonisk udtryk. Facadens arkitektur skal i form og materialevalg signalere indgang og opholdsarealer for både besøgende og virksomhedens personale Mindre sekundære bygninger kan opføres i andre materialer. Det primære farvevalg skal understøtte arkitekturen. Partielt kan der anvendes stærke farver (signalfarver), der understøtter funktion eller form. Tage Tage kan udføres som tag dækket med vegetation af f.eks. græs eller sedum-arter, dvs. som såkaldte grønne tage. Tagmaterialet må ikke være reflekterende, og der må ikke 18

19 BESTEMMELSER bruges glaserede eller engroberede tagsten. Refleksgraden må maksimalt være 10. Energibesparende foranstaltninger Der kan til tagbeklædning eller i facaden anvendes energibesparende foranstaltninger - herunder eksempelvis solceller, solfangere mv. Disse elementer skal integreres i facaden som en del af arkitekturen. Panelerne skal antirefleksbehandles og må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende. Tekniske installationer Tekniske anlæg og installationer, som ventilationsanlæg, vindfang, elevator- og trappetårne og lignende, skal indgå naturligt i bygningens samlede arkitektoniske udtryk Skiltning, reklamering og lignende må kun finde sted med Vesthimmerlands Kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde Facadeskilte Skiltning skal fremtræde enkel og informativ og skal i omfang, udformning og farve tilpasses bygningens størrelse, udseende og det samlede gadebillede. Facadeskiltning skal udføres som enkeltstående bogstaver, symboler og logoer og må ikke få karakter af facadebeklædning. Fritstående skilte Skiltning skal opsættes som fælles orienterende skilte. Der kan opsættes ét fælles skilt, gerne som monoliltstander eller pylonskilt, ved hver vejadgang til området med en maksimal størrelse på 5 meter i højden og 1,25 m i bredden. Pyloner må ikke opstilles, så de er til gene for trafik, oversigtsforhold og lignende. Der må indenfor lokalplanområdet opstilles mindre orienterings- og henvisningsskilte med en skilteflade, der ikke overstiger 0,7 m² og en højde på højst 1,2 m over terræn. Der må indenfor lokalplanområdet opstilles maksimalt 3 flagstænger. Ubebyggede arealer Opholdsarealer Der skal udlægges opholdsareal til områdets ansatte svarende til mindst 10% af etagearealet. Opholdsarealer må ikke placeres nærmere Vestre Boulevard end 10 meter, jf. byggelinje I vist på kortbilag 2. Opholdsarealer må ikke placeres nærmere naboejendommen matr. nr. 2gn Aars By, Aars end 7 meter, jf. byggelinje I vist på kortbilag 2. Opholdsarealerne skal anlægges med et grønt præg og skal placeres mest hensigtsmæssigt ift. sol- og læforhold og desuden ift. at undgå støjgener fra erhvervsvirksomheder i området. 19

20 9.4 Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra erhverv må ved udendørs opholdsarealer ved kontorer maksimalt være 55/45/40 db henholdsvis dag/aften/nat. Arealer, der belastes med mere støj, kan ikke medregnes som en del af opholdsarealet. 9.4 BESTEMMELSER Støjafskærmning Der kan indenfor området etableres støjafskærmning omkring de udendørs opholdsarealer samt mod naboejendomme, såfremt det viser sig nødvendigt for at overholde Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledende støjgrænseværdier. Støjafskærmning skal udføres i materialer, der i samspil med bygningens materialer giver et samlet arkitektonisk helhedspræg. Støjafskærmning kan begrønnes. 9.5 Terrænregulering Indenfor lokalplanområdet må der maksimalt foretages terrænregulering på +/- 0,5 meter ift. eksisterende terræn. Undtaget er dog terrænregulering indenfor områdets sydøstligste hjørne, hvor terrænet falder markant mod syd. Terrænreguleringen skal begrænses. Terrænregulering skal udformes med jævne skråninger, der følger det eksisterende terræn. Større tilpasninger skal ske med skråninger (ma. hældning 1:3) og støttemure. Støttemure skal udføres i samme materialer som ydervægge på bebyggelsen eller i betonsten. Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 meter. 9.6 Udendørs oplag Udendørs oplag må kun finde sted indenfor tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. Udendørs oplag skal holdes bag byggelinjer, jf. kortbilag Miljø 10.1 Miljøklassificering Der må i lokalplanområdet kun etableres virksomheder indenfor miljøklasse 1-3, dvs. virksomheder, der påvirker omgivelserne i ubetydelig, ringe eller mindre omfang Der henvises til Bygningsreglementets kap. 6.4, der stiller krav om at bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold Støj fra erhverv indendørs Ved støjfølsom anvendelse indenfor lokalplanområdet skal facader og vinduer udformes, så der er et støjniveau på maksimalt 40 db(a) indendørs i kontorer med åbne vinduer, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 eller senere udgave. Støj fra erhverv udendørs Det skal sikres, at støjen fra virksomheder ved udendørs opholdsarealer ikke overskrider Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier om Eksterrn støj fra virksomheder, vejledning nr. 5/1984 eller senere udgave Lugt fra erhverv Det skal sikres, at lugt fra virksomheder ikke overskrider de til enhver tid gældende grænseværdier for lugt fra erhverv, jf. Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning 20

21 BESTEMMELSER nr. 4/1985 eller senere udgave. Ny bebyggelse etableres om nødvendigt med ventilationsanlæg mv. 11 Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug Varmeforsyning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er sket tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Med bebyggelse opført som lavenergi skal Byrådet meddele dispensation. Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet offentlig kloak i henhold til spildevandsplanen. Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret parkeringsarealer iht med de nødvendige vejadgange. Opholdsarealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret opholdsarealer iht Støj fra erhverv Ny bebyggelse må ikke tages i brug før det er dokumenteret at miljøstyrelsen vejledende støjgrænseværdier for støj fra erhverv er overholdt, jf Aflysning af lokalplan Ved den endelige godkendelse og offentlig bekendtgørelse af lokalplan 1048 ophæves lokalplan nr. 1-45, for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan. Aflysning af servitutter Ved den endelige godkendelse og offentlig bekendtgørelse af lokalplan 1048 aflyses følgende servitutter inden for lokalplanens område: Matr. nr.: 2go, 2gp og 2gn alle Aars By, Aars. Tinglyst: Titel: Lokalplan nr. A18 Matr. nr. 2go, 2gp og 2gn alle Aars By, Aars Tinglyst: Titel: Dok om bebyggelse, benyttelse mv. Kun den del af servitutten, der vedrører bebyggelse og benyttelse, aflyses med lokalplanen. 21

22 14 Lokalplanens retsvirkninger BESTEMMELSER Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmerlser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres med en ny lokalplan. Dispensation kan kun gives efter skriftlig orientering af naboer mfl., medmindre Byrådet skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens 19 og 20). I lokalplanens 11.1 stilles krav om tilslutning til kollektivt varmeforsyning som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. For bebyggelse der opføres som lavenergibebyggelse, har Byrådet efter planlovens 19, stk. 4, pligt til at dispenserer fra dette krav og efter 20, stk., nr. 3, gives dispensationen uden naboorientering. Ved lokalplanen overføres arealer der anvendes til landbrug til byzone. Det betyder, at ejeren (efter planlovens 47 a) inden 4 år kan kræve arealet overtaget af Byrådet mod erstatning. Det er dog en betingelse, at arealet fortsat bruges til landbrug mv. på det tidspunkt det kræves overtaget. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre planen, kan Byrådet ekspropriere. 22

23 15 Vedtagelsespåtegning BESTEMMELSER Forslaget er vedtaget af Vesthimmerlands Byråd den i henhold til planlovens 24. På Byrådes vegne Knud Kristensen Borgmester Henrik Kruuse Kommunaldirektør Vesthimmerlands Byråd har den.. vedtaget lokalplanen endeligt i henhold til planlovens 27. På Byrådes vegne Knud Kristensen Borgmester Henrik Kruuse Kommunaldirektør 23

24 Kortbilag nr. 1 Matrikelkort med lokalplanområde BILAG BILAG NR. Målforhold 1:

25 Kortbilag nr. 2 Lokalplankort BILAG BILAG NR. Målforhold 1:

26 Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3/ Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer (jf. lovens 1 stk. 2). Der er taget hensyn til kriterierne i lovens bilag 2. Planens nr. Lokalplan nr Planens titel Område til offentlige formål, rådhus ved Vestre Boulevard, Aars Dato maj 2015 Begrundelse Ja Nej Skal planen miljøvurderes? Jf. lovens kapitel 2 Lokalplanen er omfattet af miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Vesthimmerlands Kommune har foretaget en screening ud fra de kriterier der stilles iht. lovens bilag 2. De sandsynlige miljøpåvirkninger vurderes ikke at være så væsentlige, at der skal laves en miljøvurdering. Der er i screeningen især lagt vægt på, at: Der er tale om et byomdannelsesprojekt, hvor der planlægges for offentlige formål for et areal, der tidligere har været anvendt til erhvervsformål. Del af området, matr. nr. 2gn Aars By, Aars, anvendes allerede ved planens udarbejdelse til offentlige formål, herunder jobcenter. Området er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål. Området indeholder ikke væsentlige natur- eller landskabelige værdier. Området ligger indenfor konsekvensområdet omkring virksomheden jernstøberiet Dania. Desuden ligger der flere virksomheder i nærområdet, der kan påvirke omgivelser med støj- og lugtgener. Kontorer er mindre miljøfølsomme. Det vurderes, at de vejledende støjgrænseværdier for støj fra erhverv, støj fra trafik og lugt fra erhverv kan overholdes, såfremt der etableres afbødende foranstaltninger. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan laves afbødende foranstaltninger. Som eksempelvis støjskærm, facade og vinduer kan udføres således, at grænseværdierne kan overholdes. Lokalplanen stiller vilkår om, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før det er dokumenteret, at grænseværdierne er overholdt, for således at sikre at anvendelse til offentlige formål ikke vil medføre skærpede vilkår for de omkringliggende virksomheder. Kommunens konklusion om at undlade miljøvurdering er ikke sendt i høring, da Vesthimmerlands Kommune er den myndighed, hvis myndighedsområde fortrinsvis berøres af planen. Vesthimmerlands Kommune har dermed kompetencen til at vurdere de afledte miljøkonsekvenser på det konkrete sted.