Otto Laurents Benjamin Fick. Brikker til en levnedsbeskrivelse. af Uffe Kim Poulsen

Transkript

1

2

3 Otto Laurents Benjamin Fick Brikker til en levnedsbeskrivelse af Uffe Kim Poulsen

4 Forfatter: Uffe Kim Poulsen, Udgave: 1. digitale udgave i pdf-format ISBN: Layout: Opsat i Word og sat med Calibri / Segoe Print

5 Indholdsfortegnelse 1 Forord Ottos barndom og ungdom Ottos familie Ottos skolegang Karrieren som skolemand Carl Ewalds skole Carl Ewald og damerne Fick overtager skolen Ficks skole Fick bygger en ny skole Sangene ved indvielsen Den daglige forretning Realskolen i Glostrup Glostrup Realskole efter Fick Tilbage fra Glostrup til Frederiksberg Lejekontrakt til Pauline Lønborg Opsummeringsbogen Danseskolen En fiks lille vise - spøg eller alvor? Eleven Arthur Jørgensen Fick afhænder sin skole Ficks periode ved Frederiksberg Realskole Fick som pædagog Kendte elever Skolebygningen Frederiksberg Realskoles elever og lærere Hvad der senere skete med skolebygningen Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Udkast til en Plan over Centralbygninger Redegørelse for Centralbygningen Byggegrunden Byggeriet iii

6 4.3 Dagligliv i huset Nedturen Udbredelse af idéen Hvad der siden skete med Centralbygningen Livet som forhenværende Forsøg på oprejsning Hjælp dig selv Fredsarbejde Andre originale idéer Litterære forsøg Interview i Ekstrabladet De sidste 10 år Eftermælet Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Edele Rebecca Michaelsen Edele og Carl Marie Magdalene Lebrecht Hendes senere liv Knud Fick Else Fick Helene Margrethe Wildfang Registre Samlet personregister Enkeltpersoner Stedregister Liste over kilder Billeder og figurer Kildereferencer iv

7 1 Forord Ikke ret mange mennesker vil i dag forbinde navnet Otto Fick med noget; færre vil kunne huske ham, for han døde i For mig var han blot en person i en gren af min kones familie, indtil jeg ved et tilfælde opdagede, at han i 1892 havde etableret en Realskole i Glostrup, hvor vi bor. Så blev han pludselig mere interessant, og i et par år har jeg nu indsamlet en masse dokumenter, der belyser hans liv. Det viste sig hurtigt, at denne skole kun var en mindre del af, hvad han beskæftigede sig med. Først og fremmest findes der over 225 af hans breve i flere arkiver. Han skrev bøger, og på grund af sin personlighed, har han også fået plads i mange erindringsbøger. Kreative søgninger på internettet ledte til endnu mere materiale, og det hele er nu samlet her. Det kan og skal ikke skjules, at bogen er skrevet af en slægtsforsker, som ønsker at lade kildematerialet selv fortælle. Nogle vil derfor nok finde visse passager for lange eller for detaljerede, men så spring over det, der ikke fænger. Brikkerne til Otto Ficks levnedsbeskrivelse bliver lagt i kronologisk orden, og begynder derfor naturligvis med hans barndom og ungdom. Derefter gennemgås de omkring 22 år, hvor han helligede sig arbejdet med at modernisere pædagogikken i samtidens skole. Herefter kommer en noget kortere periode, hvor han virkeliggjorde sin altbeherskende idé om en ny boligform, som skulle passe bedre til en ny tid, hvor kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet. Det endte anderledes end forventet, nemlig med en fallit. I kapitlet om hans sidste cirka 22 år som 'forhenværende' beskrives alle de forskellige idealistiske aktiviteter, som han da kastede sig over. Et kort kapitel fortæller derefter om, hvordan der efter hans død og endnu i vore dage refereres til hans arbejde. Hans privatliv med ægteskab og børn behandles separat til sidst. Han var gift tre gange, men havde - med den enes ord - den skæbne, at alle tre koner forlod ham. Så vidt jeg kan bedømme, er den foreliggende bog det første forsøg på en samlet biografi om Otto Fick fra vugge til grav. Tilsyneladende har ingen hidtil været opmærksom på hans sidste ægteskab, ligesom det også er første gang, der sættes spørgsmålstegn ved, om hans ialt fire børn virkelig også var hans allesammen. Heller ikke hans arbejde med at etablere Glostrup Realskole er tidligere blevet belyst detaljeret. I avisomtaler og nekrologer omtales, at han ernærede sig som skopudser i Berlin og tallerkenvasker i USA. Det har dog ikke været muligt at finde dokumentation, som kan verificere sådant. Det afsluttende kapitel indeholder en række registre. I personregisteret kan interesserede hurtigt kan se hvem, der er nævnt i teksten. Selvom de over 280 personer ikke alle er nogen, som han havde kontakt til, så antyder det dog omfanget af hans kontaktflader. Af dem, det har været muligt at identificere, følger derefter minibiografier. Også et stedregister er indeholdt. Afslutningsvis findes bibliografi og et detaljeret kildeapparat, som gør det muligt for interesserede forholdvis nemt selv at gå endnu dybere i en kilde. Kommentarer er meget velkomne. Med stor tak til alle bidragydere Glostrup, den 1. december 2013 Uffe Kim Poulsen 5

8 Hovedkilder: Wikipedia, Rigsarkivet, Arkivalieronline, Det kgl. Bibliotek, Geodatastyrelsen Glostrup Bibliotek, Politikens Oplysning, Landsbókasafn Íslands Frederiksberg Bibliotek, Københavns Stadsarkiv, Furesø Museer i Farum, Statsbiblioteket i Aarhus, Frederiksberg Stadsarkiv, Dansk Demografisk Database, Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, Gyldendals åbne encyklopædi, Biblioteket ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KUA samt naturligvis Google Arbejdet med at finde oplysninger om de optrædende personer er i høj grad blevet lettet af, at Københavns politis registerblade er blevet digitaliseret. De var forløberen for det senere folkeregister og blev ført fra , hvilket falder sammen med er stor del af den periode, hvor Otto Fick var særlig aktiv. Derudover har Arkivalieronline, Dansk Data Arkiv og især Google været nyttige til at finde andre kilder. o Citater fra kilder er vist ved ekstra indrykning og overspring er markeret med en række punktummer. De allerfleste steder er gamle tekster gjort mere læsevenlig ved brug af ø og å. o Håndskreve tekster er markeret med denne font og sat i ramme. o Nogle steder er en uddybende bemærkning eller oversættelse angivet i kursiverede kantede parenteser, fx Teglgårdsvej 43 [nu 73]. o Kildeangivelser og noter er samlet i det afsluttende kapitel. Ord, der har tilknyttet en kilde/note, er i teksten markeret med nummer, fx Fredericiagade 2. Denne digitale udgave er stort set identisk med den trykte 1. udgave. Siden har jeg dog fra Bragi Þorgrímur Ólafsson, Fagstjóri, Handritasafn, Landsbókasafn Íslands Háskólabókasafn modtaget kopi af Helene Lemas brev til Einar H. Kvasan, og teksten herfra er indsat nederst side 117. Glostrup, den 3. februar 2014 Uffe Kim Poulsen Læs også om Otto Fick på min hjemmeside: ukp.dk 6

9 Ottos barndom og ungdom 2 Ottos barndom og ungdom Otto Laurents Benjamin Fick blev født i København i en velhavende familie som tredie barn af kasserer ved Det kongelige Teater Knud Benjamin Fick og Helene Louise født Wolff. Otto blev født ind i en velstående borgerlig familie, og hans far Knud Benjamin Fick sad i en god stilling som kasserer ved Det kgl. Teater. Hans første leveår boede familien og en tjenestepige i Blancogade på hjørnet til Bredgade på mtr. 180 i forhusets stueplan. På Sterms kort fra kan man se placeringen, ikke langt fra Amalienborg og Marmorkirken, der dengang lå ufærdig som ruin. Blancogade har siden 1869 heddet Fredericiagade 2, og husnummeret er nu 18. I: Beliggenhed af Ottos fødehjem. II: Ottos fødehjem i Fredericiagade 18 III: Den ufærdige Marmorkirke ca IV: Johan Christian Fick, Ottos far V: Helene Louise Wolff, Ottos mor 7

10 Ottos barndom og ungdom 2.1 Ottos familie Ottos familie var noget usædvanlig derved, at hans farmor og morfar var søskende. Deres far havde været en velhavende hestehandler på Frederiksberg. VI: Otto Ficks forældre og bedsteforældre Morfaderen Carl Wolff var født i København. Han blev apoteker og drev i perioden Gammel Torvs Apotek på hjørnet af Nytorv og Frederiksberggade (Strøget), hvor nu Danske Bank har afdeling. Han havde flere tillidshverv fx var han i en årrække kasserer og senere formand for Pharmaceutisk Understøttelsesselskab og efor for det endnu fungerende Cappels Pensionslegat. Han døde 86 år gammel i 1883, da Otto var 23½ år. Mormoderen Ida Louise f. Nielsen i 1813 var officersdatter og blev gift med Carl allerede, da hun var 17½. Da hun døde som 51-årig i 1864, var Otto endnu ikke fem år, så det er nok ikke meget, han har kunnet huske om hende. VII: Carl Wolff, Ottos morfar 8

11 Ottos barndom og ungdom VIII: Gammel Torvs Apotek IX: Gammel Torvs Apoteks officin, 1859 Figur X: Bente Frederikke Rafsted Ottos farfar hed Johan Christian Fick og var født på Christianshavn, hvor hans far havde nålemageri i Strandgade 33. På grund af faderens død måtte Johan som kun 15 år være med til at forsørge familien. Hans et og alt var at tegne, så ved en god vens hjælp blev han ansat som tegnelærer for en ukendt dame. Det blev først efter nogen tid klart for ham, at der var tale om Frederik VIs veninde Rikke ( Bente Frederikke Rafsted fra Nyboder, senere Frederikke Dannemand, ) 3. Hende havde kongen installeret i et hus på Toldbodvej. Fick blev i 1809 også administrator for hende. Mens Frederik IV morede sig ved Wienerkongressen i 1815, gjorde hun noget tilsvarende på Toldbodvej 4. Det endte med, at hun tog til Christiansfeld og fødte en søn, som helt sikkert ikke kunne være Frederiks. I perioden fungerede Johan Christian Fick, efter kongens ønske, som sendebud mellem de to, og til sidst tog Frederik sin Rikke til sig igen 5. Fick fik ikke nogen egentlig uddannelse, men blev kunstsamler, specielt af kobberstik. Han var ven med de fleste af sin samtids kunstnere og var initiativtager og medstifter af Kunstforeningen, der nu har til huse ved Gammel Strand i København. Han blev også udnævnt til justitsråd og auktionsdirektør i København. I 1825 var han på studietur til Paris, Milano og Rom, hvor han blandt andet besøgte Bertel Thorvaldsen. Johan Christian døde i 1864, da Otto kun var lidt over fem år gammel. XI: Johan Christian Fick, farfar XII: Christine Lovise Wolff, farmor Ottos farmor, Kristine Lovise Wolff blev født i 1794 i København; som tidligere nævnt var hun søster til Ottos morfar. Hun blev gift med Johan Christian Fick i

12 Ottos barndom og ungdom Vi ved, at hun var med på mandens studietur i 1825; dog ikke hele vejen, for hun blev installeret i Paris, hvor hun ventede på ham, mens han rejste videre til Italien. Der er bevaret et brev fra hende til hendes bror Carl i anledning af hans fødselsdag 6. XIII: Brev fra Kristine Lovise Wolff til broderen Carls fødselsdag i 1825 Som det kan ses i øverste højre hjørne, er det dateret Paris d. 23 Maj 1825, og hun har haft så meget at fortælle, at det var nødvendigt at dreje papiret i kvart omgang og skrive videre, da det var fyldt. Indholdet handler mest om hvem, hun har besøgt og dagligdags ting og bekymringer fx:... Min Geburtzdag spiste vi alt grønne Ærter. Asparges har vi alt havt næsten to Måneder. Dog ere de ikke så gode som de fra Vesterbro... Jeg håber stakkels Moder er bedre. Det gjør mig så ondt at høre at hun ikke har været brav. Jeg måe see til når jeg kommer hjem om jeg ikke kan overtale hende til at flytte fra det fugtige Huus om det ikke kunde gjøre nogen Forandring... Kristine Lovise Wolff døde i 1863, ét år før sin mand, da Otto kun var 3½ år. Om Ottos forældre er der ikke meget at berette. Faderen Knud Benjamin Fick blev født i København og fik som nævnt en vellønnet stilling som kasserer ved Det kongelige Teater. Han døde den Ottos mor Helene Louise Wolff blev født i København og døde på Frederiksberg. Otto Fick havde to ældre søskende, broderen Carl Christian Fick, der var næsten 5 år ældre, mens søsteren Ida Louise Mathilde Fick kun var knap 2 år ældre. I 1873 begyndte broderen Carl Frederik en uddannelse indenfor farmacien på Svane Apotheket i Østergade 18. Tre år efter fik han eksamen som apoteksmedhjælper, og efter endnu to år var han cand. pharm. Han døde ugift og barnløs allerede som 35-årig af tuberkulose og var da stadig apoteksmedhjælper på Svaneapoteket 7. Ottos søster Ida Louise Mathilde Fick var født og boede hos forældrene indtil hun i 1879 blev gift med Alfred Christian Bock. Han var på det tidspunkt kapellan ved Vejlby sogn i Fyns stift. De fik tre børn: Ingrid, Ove og Eggert, som alle døde ugifte og uden børn. På en kedelig baggrund kom denne søster og hendes mand fra 1890 til at spille en aktiv rolle i Ottos privatliv som plejeforældre for hans første søn (se side 102). 10

13 Ottos barndom og ungdom 2.2 Ottos skolegang Vi ved ikke hvor Otto Fick begyndte sin skolegang. I 1860 boede familien i den bygning, som hans far ejede, og som i dag har adressen Fredericiagade 18 i København, men før 1870 var de flyttet til Vodroffsvej 10 på Frederiksberg. Det fremgår af folketællingen i 1870, hvor det også oplyses, at førstesalen bebos af en af moderens farbrødres enke Louise Seraphine Wolff og dennes datter Emilie Augusta Wolff. XIV: Vodroffsvej 10 på Frederiksberg (2013) Den blev Otto konfirmeret af pastor Blædel i Garnisons Kirke, hvor han også var døbt 8. XV: Vestre Borgerdydsskole på Christianshavn 11

14 Ottos barndom og ungdom Han går i gymnasium på sproglig-historisk retning på Vestre Borgerdydsskole på Christianshavn. Herfra bliver han student den Han er altså næsten 20 år, en temmelig sen alder. Af hans eksamensbevis fremgår, at 10 : Ved denne Prøve har han erholdt følgende Karakterer i: Dansk, I... Dansk, II... godt+ godt+ Oldnordisk... godt Fransk (regnes dobbelt)... godt Engelsk eller Tydsk... meget godt Historie (regnes dobbelt)... godt- Skriftlig oversættelse fra Latin til Dansk... godt- Mundtlig Prøve i Latin... godt+ Mundtlig Oversættelse af et ikke læst Stykke i Latin.. meget godt Græsk (regnes dobbelt)... meget godt Naturlære... temlig godt+ hvorefter han til Hovedkarakter har erholdt 2 d. Karakter med 72 Points. Efter dette Udfald af Prøven meddeles der ham herved Vidnesbyrd om, at han er i Besiddelse af den almindelige Dannelse og åndelige Modenhed, som udfordres til at kunne benytte den Akademiske Undervisning. Den 3 Juli 1879, Borgerdydsskolen på Kristianshavn XVI: Ottos eksamensbevis fra Borgerdydsskolen Da han bliver student, bor familien stadig på Vodroffsvej, men siden 1870 er beboerne på første sal erstattet af andre. 12

15 Karrieren som skolemand 3 Karrieren som skolemand Han boede stadig i hjemmet på Vodroffsvej 11 og hans mor ønskede at se ham gå den teologiske vej, hvilket han satte sig imod. Han ville i stedet gå den juridiske vej 12 og blev immatrikuleret ved Københavns Universitet 13 : RECTOR UNIVERSITATIS HAUNIENSIS CUM SENATU ACADEMICO L.S. Qvod felix faustumqve sit, in Regia Universitate Hauniensi numero civium academicorum adscriptus est legesqve ex formula sibi tradita sancte se servaturum promisit Otto Laurents Benjamin Fick e scola virt. civ. Christianohauniensi. In culus rei fidem literas has Hauniæ d. 27m..Septembris a dedit et nomine subscripto firmavit Madvig h. t. Rector Universitatis. Dette studium kedede ham dog enormt 14, så han indstillede det og besluttede at få overstået sin værnepligt. Han mødte derfor som rekrut Nr. 451 ved 1 Artilleri Bataillons 1 Compagni, og blev hjemsendt allerede efter fire måneder den Der var dog også tre ugers genindkaldelse i efteråret Efter militæret forsøgte han hurtigt at blive huslærer og kom som sådan sidst i 1880 til Lolland hos godsejeren Carl Vilhelm Grandjean Hansen på Valnæs gods 16. Hvordan han har fundet en stilling så langt fra København vides ikke, men det er åbenbart gået godt, for da han rejser derfra, får han følgende fine anbefaling med sig 17 : Hr Student O. Fick, der i omtrent et År har opholdt sig i vort Hus for at undervise vore tre Sønner, og som har anmodet mig om et Vidnesbyrd, er det mig en Glæde herved at kunne anbefale som en meget dygtig Lærer, der i ovennævnte Tidsrum har bibragt vore Drenge gode Kundskaber, ligesom i det Hele udøvet en gavnlig Indflydelse på dem. - Hr. Fick er et meget omgængeligt og tjenstvilligt ungt Menneske. Waldnæs d. 27 Juli 1881 Jeg må hertil føje, at Han har altså ikke alene lært drengene Viggo, Niels og Oluf på henholdsvis 9, 8 og 6 år noget 18, men også haft en gavnlig indflydelse! Han havde åbenbart pædagogiske evner, så efter dette følte han et kald som opdrager og lærer for de unge. 13

16 Karrieren som skolemand Tilbage i København fulgte han sit kald og fik allerede i efteråret samme år en stilling som lærer ved Frederiksberg Realskole, som på dette tidspunkt bestyredes af Carl Ewald. Universitetsgraden cand. phil. var dengang omgivet med en vis respekt, og gav adgang til at fungere som lærer. Også herfra fik han en fin anbefaling 19. Hr. stud.jur. O. Fick har i ca. ½ år undervist i min Skole som Lærer på Eftermiddagsskolen. Når han nu ophører dermed, er det kun fordi Eftermiddagsskolen går ind. Jeg anser Hr. Fick for en Mand med ikke almindelige pædagogiske Anlæg og det er mig en Glæde på hans Anmodning at give ham en Anbefaling. I den Tid, han har undervist hos mig, har han røgtet sin Gerning med stor Alvor og Dygtighed, og jeg er særdeles vel fornøjet med Resultatet af hans Virksomhed. Frederiksberg Realskole, den 1ste Marts 1882 Carl Ewald Skolebestyrer Carl Ewald har altså bemærket, at den nu 22½-årige hr. Fick har meget fine anlæg for pædagogik. Det må være noget, der har bestyrket den unge mand i sit kald. Samtidig viser det vel også, at Ottos indstilling til opgaven har svaret fint til Ewalds egne idéer om undervisning. XVII: "Vennersly", hvor Carl Ewald havde skole. Frederiksberg Allé 4 (i dag nr 12). At Ewald titulerer ham som stud.jur. fortæller os, at Otto - måske mest for forældrenes skyld - endnu ikke helt har forladt jurastudiet. Det understøttes af en kort besked han modtager et par måneder senere 20 : Kjøbenhavn den 3 Juli 82 Kjære Fick! I Morgen begynder vi i Kollegiet til Strfr.s alm. Xxx 8 (De obj. Mom. Ved Forbryd., der komme i Betragtning ved Strafskyld. & Bestemm.) Forhåbentlig ville vi nå til 11. En venlig Hilsen fra Deres Medmanudocenter og fra Deres heng: L. Zeuthen 14

17 Karrieren som skolemand Han går altså til manuduktion i strafferet. Det afbrydes dog af tre ugers genindkaldelse til militæret sidst i september. Han hjemsendes med følgende vidnesbyrd: "Han har udført sin Tjeneste tilfredsstillende". Det fremgår også, at han i sin tjenestetid ikke har været straffet 21. Det var et lykketræf, at Otto traf den kun tre år ældre Carl Ewald netop på dette tidspunkt, for det skulle vise sig, at de havde samme idéer om at ændre tidens form for skoleundervisning og forholdet mellem lærer og elev. 3.1 Carl Ewalds skole Carl Ewald blev født på Bredelykke ved Gram i Slesvig som ældste søn af professor Herman Frederik Ewald, den gang kongelig landmåler. Carl Ewald blev student fra Frederiksborg Lærde Skole En af Ewalds sønner, Jesper, skriver i en erindringsbog 23 : "... far blev kun med møje gjort til cand. phil. Hans stærke, levende naturfølelse... bragte ham til at studere forstvidenskab. Han blev syg under den forberedende eksamen, måtte gå fra. Men Carl Ewald elskede også det naturfænomen, som hedder børn. Han blev lærer på N. Zahles seminarium, hvor kommunelærerinder uddannedes." Han interesserede sig meget for børns opvækst og uddannelse. Som 24-årig købte han en eksisterende forberedelsesskole på Frederiksberg Allé 4. Da hans tanker om børns skolegang var meget anderledes end forgængerens, blev den omdannet og udvidet til Frederiksberg Realskole for drenge. XVIII: Carl Ewald (foto: M. Magnino, Ljungby, Det kgl. Bib.) Den officielle etablering af Ewalds omdannede og udvidede Frederiksberg Realskole fandt sted Den havde på dette tidspunkt til huse i underetagen af villaen Vennerslyst på Frederiksberg Allé Blandt Ewalds nye tiltag var udgivelsen af de årlige trykte Skoleefterretninger, som er en god kilde til indsigt i hans nye tanker. For eksempel fortæller det første nummer fra juni 1881, at 25 "Det har forekommet os ønskeligt, om Skolens Lokaler af og til bleve inspicerede i hygieinisk Henseende, og vi have derfor henvendt os til en prakticerende Læge, der med beredvillighed gik ind på vort Forslag. Lokalerne inspiceres derfor fire Gange årligt af Dr. Viggo Bendz, efter hvis Forslag således forskjellige Indretninger i År ville blive trufne." 15

18 Karrieren som skolemand Man indførte også ½-1 times daglig gymnastik! Som noget andet nyt havde man afholdt et forældremøde, hvor skolen havde foreslået fremover at forsyne eleverne med undervisningsmateriale. Dette indebar, at 26 : " 1. Alle Skolebøger udlånes af Skolen til Eleverne og disse ere den ansvarlige for deres Behandling. 2. Skolen beregner, hvormeget en Elev behøver af de forskjellige Skolefornødenheder og disse ville da blive uddelte til Eleverne på visse bestemte Tider. 3. Kun de Bøger, der benyttes til Hjemmelæsning, må medtages, når Eleverne forlade Skolen efter endt Arbejdstid. 4. Bortkastes en Bog, eller beskadiges den således, at den efter Skolens Skjøn er ubrugelig, anskaffer Eleven strax et nyt Exemplar. 5. Betalingen for disse Ydelser, der altså omfatte alt, hvad Eleven bruger til sit Skolearbejde, pålignes Skolebetalingen med et ligestort Beløb i Årets tolv Måneder. 6. Det står enhver, der har Børn i Skolen, frit for at tiltræde dette Forslag eller selv sørge for Anskaffelsen. 7. Der vil fra det nye Skoleårs Begyndelse ikke mere blive solgt Skolefornødenheder på Skolen. " For os virker dette selvfølgeligt, men hidtil havde det været forældrenes opgave selv at indkøbe de nødvendige bøger og skolefornødenheder. Det første forældremøde havde været så godt besøgt, at man allerede den kommende vinter ville 27 : "... afholde sådanne Sammenkomster, der sikkert ville bidrage i høj Grad til at fremme Forståelsen af vort Arbejde og give os Lejlighed til at give Hjemmene Meddelelser, en Lejlighed, vi ellers, navnlig efterhånden som Skolen udvider sig, ofte vilde savne. Elevernes Forældre opfordres derfor indstændig til ikke at sky den ringe Ulejlighed ved at give Møde, når Skolen beder dem til Gjæst." Også hans bestemmelser for lærerne findes bevaret. Særlig to påbud springer i øjnene,da de fortæller en del om hvordan forholdene hidtil havde været 28 : "Lærerne anmodes om at anbringe deres tændte Cigarer i den på Indgangsdøren ophængte Cigarholder, inden de gå ind i deres Klasse." "en Lærer [har] Tilladelse til at give en Elev en Kindhest, men kun, når han viser uforskammet Opførsel i Timen, derimod er Slag med Stok, Lineal eller andet Redskab, Trækken i Øre og Hår o.s.v. ikke tilladt." Samtidens pædagogik byggede jo i væsentlig grad på lærerens autoritet og ellers kontant afstraffelse, hvis man ikke fulgte de givne anvisninger. Trods de mange eksempler på Carl Ewalds fremsynede ideer, så var noget af det gamle måske så indgroet, at selv han ikke kunne styre det. Der findes i hvert fald ét eksempel: en gang, da Carl Ewald var nødt til at forlade skolen, skrev han følgende korte, men tydelige, instruks til sin lærer Otto Fick 29 : Uddel Karakterbøgerne hvis De vil (Selv eller pr. Lærerinder). Bunken på mit Bord er dårlige og gode med vedføjede Bemærkninger. Giv Robert Nxxxxx i F. Karakterbogen en Dragt Prygl m. eller (bag min Reol) og lov ham flere næste Lørdag, om fornødent. Send Drengen hjem Kl I Carl Ewalds sædvanlige friske stil har han her ikke bogstaveret men tegnet et par af ordene, og overlader altså til Otto selv at vælge mellem at bruge hånd eller spanskrøret bag reolen. Nu vi er ved Ewalds friske stil, så er her et eksempel til 30 : 16

19 Karrieren som skolemand Højstærede Hr. von Fick! Dette Brev skriver jeg med rødt Blæk og indeslutter det i den største blå Konvolut, jeg ejer alt sammen for at gjøre Indtryk paa Deres formentlig hårde Hjærte. Sagen er denne: 1. Jeg tager til Kjøbenhavn med Toget, der er i Byen 7½ 2. Vi skulle kjøre med Toget Jeg kan ergo ikke nå ud til Skolen og hente de mindste Fyre, som ikke kan gå allene til Banen formedelst deres ringe Størrelse. 4. Jeg må altså lade Lærerinderne og en af Lærerne møde paa Skolen 7½ præcis for at gelejde dem. 5. Wolff egner sig ikke dertil. 6. Velschow ikke heller skal desuden i Ro-Forening. 7. Malling kjender dem ikke. 8. Justitzrath Zmit ist zu alt. 9. Her v. Fick skal til Manudiktør! Kan Punkt 9 på nogen Måde forandres? Kan det ikke ske, er vi lige gode Venner for det, men jeg skal ikke nægte, at jeg vil være mest rolig for Småfolkene, hvis De og Damerne toge Dem under Vingerne. Tænk og [over?] Sagen - men svar omgående! Deres Carl Ewald Ganske kort tid efter, at Otto var vendt tilbage fra sin genindkaldelse til militæret, ophævede Carl Ewald en tidligere indgået aftale med ham 31 : Dags Dato har jeg tilintetgjort den mellem Cand. Fick og mig oprettede Overenskomst, hvorfor jeg herved erklærer ham løst fra enhver deraf flydende Forpligtelse. Den 10de November 1882 Carl Ewald. Hvad det drejede sig om, er ikke muligt at sige nu, men det har sikkert handlet om Ottos overtagelse af skolen. Det viser i hvert fald, at der allerede før dette tidspunkt var mere end en blot uformel venskabelig forbindelse mellem dem Carl Ewald og damerne Selvom Carl Ewald og Otto Fick havde samme syn på pædagogik, så var Ewalds privatliv en hel del anderledes. Otto Fick blev godt nok gift tre gange, men fik kun fire børn; og det er endda tvivlsomt, om de(t) sidste faktisk er hans. Modsat med Carl Ewald. Sønnen Jesper skriver om sin far, at 32 : "Det morede ham at lege med, når [Edvard] Brandes' tropper teede sig i provinsbyen København. Han havde intet imod, at sladderen bølgede om hans privatliv, at folk vendte sig efter ham på gaden, at der stod indiskrete notitser om ham i de "små aviser". Man talte om hans kærlighedsforbindelser, om hans elegante påklædning, hans ødselhed, hans pengevanskeligheder.... Man teede sig muntert og upassende for åbent tæppe: I samvær med damer, som man aldeles ikke var gift med, på restaurant, hvor enhver kunde måbe over optøjerne - og i selskab med norske og svenske kammerater (helst med et navn) som drak sig fulde". I en anmeldelse benyttes ligefrem den utvetydige betegnelse "Berninakredsens førstetyr" om Carl Ewald

20 Karrieren som skolemand I folketællingen er Carl registreret som cand. phil. logerende hos enken Caroline Amalie Salomon i forhuset på H.C. Ørstedsvej 39A, 1. sal. Det interessante er, at enken har to hjemmeboende døtre Therese og Emilie Salomon på henholdsvis 30 og 29 år. Emilie og Carl blev gift i Slaglunde og fik børnene Ellen (f. 1881, Kongens Lyngby) og Karen Ewald f I Skoleefterretninger for 1881 kan man se, at Ewalds kone Emilie på det tidspunkt underviste på hans skole. På samme tid var også hendes søster Therese ansat som lærer. En anden lærer på hans skole var den frøken Betty Ponsaing, som havde båret Carls datter Ellen ved dåben i Syv år senere blev Betty gift med ham på Frederiksberg i Sammen fik de børnene Lisbeth f. 1890, Jesper Carl f og Grethe Ewald (f. 1896, Vor Frue sogn København). Sideløbende med sit andet ægteskab havde han også et forhold til Agnes Kathinka Malling Andersen, senere bedre kendt under navnet Agnes Henningsen f Med hende fik han børnene Ellinor f. 1888, Esther f. 1889, Tage f og Poul Henningsen (PH) f Carl Ewald døde kun 51½ år gammel den Fick overtager skolen Sønnen Jesper Ewald fortæller om sin far 34 : "Far var en naiv og troende sjæl. Han troede på Gud, han troede på, at undervisningen burde moderniseres. I et anfald af idealistisk afsind købte han Frederiksberg Realskole, hvor han praktiserede sine ideer, bl.a. derved, at han i solskin drog med hele sin klasse ud i Frederiksberg Have og læste naturhistorie med ungerne dér.... Far var, som så mange, der lever i en evigt foregående udviklingsproces, gerne mest sig selv i sine impluser, mindst i eftertanken." Brugen af ord som naiv, anfald, idealistisk, evig udviklingsproces og impulser antyder måske en lidt flyvsk og urolig sjæl. Som 83-årig skriver Marie Magdalene Lebrecht i nogle korte erindringer om sin tidligere mand Otto Fick, at 35 : "... Han blev Lærer hos Forfatteren Carl Ewald, som havde en mindre Drengeskole, installeret i et privat Hus på Værnedamsvejen. O.F. så hurtigt, at Carl Ewald ikke var den rette Mand, og han købte så ved sin velhavende Faders Hjælp Grunden i Frederikberg Allé og byggede den dengang store og tidssvarende Bygning...". Hvad der præcis menes med 'ikke den rette mand' er uvist, for på det pædagiske område videreførte Fick skolen i Ewalds ånd. Måske har han syntes, at Ewald havde for mange planer og savnede praktiske evner til at få dem gennemført? Hvad end grunden var, så overtog Fick i hvert fald skolen i bedste forståelse med Ewald. Det fremgår af nogle bevarede håndskrifter 36. Jeg undertegnede Skolebestyrer Carl Ewald erkjender herved, at Cand. phil. O. Fick, der 31te Marts Kl 3 d.a. overtager den f. T. af mig bestyrede Frederiksberg Realskole, ikke er pligtig til at betale nogen Husleje for Tiden fra Overtagelsen til April Flyttedag eller godtgjøre mig den af mig erlagte Leje mod at Cand. Fick giver Afkald på sin Lærergage for Marts Måned, der andrager det samme Beløb. I lige Måde forpligter jeg mig til at fraflytte Ejendommen Vestergade 111 senest April Flyttedag dette År, hvormed menes min private Lejlighed, samt til ikke at oprette nogen Drengeskole på Frederiksberg og eller Vesterbro så længe Cand. Fick bestyrer eller ejer Frederiksberg Realskole. Alt under Forudsætning af, at min Virksomhed ved Skolen ophører samme Dag som Overtagelsen sker. Vesterbrogade de Februar 1883 Carl Ewald. 18

21 Karrieren som skolemand En gang i efteråret 1882 var skolen flyttet til Vesterbrogade 111, hvor man havde fundet lokaler på 1. og 2. sal, og hvor Ewald altså også havde en lejlighed! For en sikkerheds skyld er der også lavet en aftale, hvor Fick også med sin underskrift tiltræder overdragelsen 37. Efter Overenskomst mellem os undertegnede tiltræder jeg Cand. O. Fick Bestyrelse af Frederiksberg Realskole med Påskeferiens Begyndelse, idet dog alle Udgifter Skolens Daglige Drift vedrørende udelukkende påhviler mig Selv indtil den i Kjøbekontrakten nævnte Dag og Time. Carl Ewald Otto Fick. En sidste og uforståelig overdragelse af skolen foretages af en Høeg Warming, som vi ikke har hørt om tidligere, men også han har tilsyneladende haft en kontrakt med Otto Fick. Kan Carl Ewald måske den sidste tid have haft økonomiske problemer, så han har måttet have en medejer? I hvert fald får Otto også skolen overdraget af Høeg Warming dagen efter, at han og Ewald underskrev de to ovenstående overdragelsesdokumenter 38 : I Henhold til vor Kontrakt underretter jeg Dem her ved om, at jeg Høeg-Warming fra 1 ste April 1883 overdrager Skolen til Hr. cand. phil Otto Fick. Den 8 de Februar Høeg Warming Da overdragelsen var overstået, pustede Ewald ud i Sverige, men interesserede sig stadig for sin gamle skole. Midt i juni beder han ligefrem om at få breve og lader tilfreds med det hele 39 : Kjære Skolebestyrer! Har det godt og er meget begejstret over Småland. Håber Frk. P. har bragt Dem Besked om Programmet? Send Manuskriptet herop til mig, hvis De har Lyst. Bliver meget glad over Brev ifra Danemark. Hils på Skolen! Deres Carl Ewald Tutaryd 14/6 83. Ifølge KRAK 1883 boede Otto hos forældrene i Ny Kongensgade 15, 2. sal. Dette fem etager høje hus var da næsten nyt, idet tømrermester P. Hansen havde opført det i

22 Karrieren som skolemand XIX : Ny Kongensgade 15, Mtr. 229, Vester Kvarter 3.3 Ficks skole Nu var det så Otto Fick, der bestemte! Juni 1883 udgiver Fick det 3je nummer af Skoleefterretninger for Frederiksberg Realskole; nu med sit eget navn på forsiden. Det fremgår, at skolen stadig har til huse på Vesterbrogade nr. 111, men han kan stolt meddele 40, " at skolen til oktober overflyttes til Værnedamsvej 15, hvor den har fået et godt lokale, der er bygget til skole". I 1883-nummeret af Skoleefterretninger nævnes også en frøken Ella Michaelsen blandt lærerkræfterne. Hendes rigtige navn var Edele Rebecca Michaelsen, og hun blev 3½ år senere gift med Otto Fick. Forholdene på Værnedamsvej viste sig dog at være ringere end forventet, så måske er han allerede efter et års tid begyndt at se sig om efter en mæcen til et større skoleprojekt. Det kunne være en henvendelse i den retning, som den unge brygger Carl Jacobsen sender dette nedslående svar på 41 : C. JACOBSEN JUN. NY CARLSBERG. D Hr Otto Fick. I Besiddelse af Deres Æ. Af 24 d. beklager jeg meget at jeg ikke seer mig i Stand til at yde den omhandlede Sag nogen Støtte, da jeg allerede har påtaget mig alt hvad jeg kan overkomme. Med særdeles Agtelse C. Jacobsen jun 20

23 Karrieren som skolemand Det fremgår også af Skoleefterretninger for 1883, at Fick har et samarbejde med boghandler A. Giese på Vesterbrogade 62. Da skolen jo stiller undervisningsmateriale gratis til rådighed for eleverne, så skulle man tro, at den var en af Gieses gode kunder. Problemet er bare, at Fick har fået overtalt boghandleren til kun at skulle betale én gang om året. Hør bare 42 : Vesterbrogade 62. Kjøbenhavn, V., d. 7 / A. GIESES BOG- OG KUNSTHANDEL. Hr Skolebestyrer Fick Jeg tillod mig idag at præsentere Dem Regning. Ganske vist vare vi jo enige om at jeg først skulde have Pengene den 1ste Marts, men da jeg i næste Uge har en større Udbetaling antog jeg det måtte være Dem ligegyldigt om jeg fik Pengene de 14 Dage før eller senere, da Deres Skole jo hører til de contante Institutioner der ej give Kredit og Pengene jo derfor komme ind af sig selv. Vil De absolut have det skal vente til 1ste Marts da finder jeg mig deri, men på den Dag skal og må jeg bestemt have hele Beløbet. Da vi begyndte at handle var der kun tale om Månedsregning ikke om Årsregning og den Sum jeg nu har tilgode er så stor at jeg ikke kan lade den ståe på en enkelt Conto. Jeg nødsages derfor til at bede Dem fremtidig afgjøre Skolens Mellemværende Kvartalsviis, eller også foretrækker jeg at renoncere på fremtidig Leverance Med Agtelse Ærb. Xxxx Om Otto Fick gav sig eller fandt en anden boghandler, vides ikke, men boghandelen lukkede Efter et halvt års tid åbnede den dog igen - nu på Østergade Når der skulle ansættes nye lærerkræfter, udfærdigede Otto Fick en kort kontrakt, som begge parter underskrev. Her er det den unge student N. P. Thorvald Pedersen, der binder sig til at undervise de næste 11 måneder 44. O. Fick, Skolebestyrer. Meddelelse fra Frederiksberg Realskole, Værnedamsvej 15. Kjøbenhavn V, d. 27/ Dags Dato er mellem de underskrivende Parter Student Th. Petersen og Skolebestyrer Otto Fick indgået følgende Kontrakt: Jeg undertegnede Student Th. Petersen forpligter mig herved til at overtage Pladsen som fast Lærer ved Frederiksberg Realskole fra 1ste September 1885 til 1ste August 1886 og at undervise 24 Timer ugentlig ved samme Skole, dette for en Betaling af 38 Kr og 40 Øre om Måneden og at afdrage af disse Penge 3% om Måneden til Sygekassen.. Otto Fick Frederiksberg Realskole Skolebestyrer Den 27/8 85 N.P. Thorv. Pedersen Når sygekassen var betalt, ville månedslønnen i dag svare til omkring kr. 21

24 Karrieren som skolemand En gang i mellem tager en lærer også afsked med Fick. Her er et takkebrev fra cand.phil. Valdemar Gudme, der vikarierede i religion foråret Samtidig tyder brevet på en kontrovers mellem ham og dansklæreren Søren Tvermose Thyregod på grund af et 'pøbelagtigt brev' 45. Udby pr. Lundby Station den 3/8 85 Kjære Hr. Fick. Samtidig med, at jeg fremsender min Kvittering for det i Dag modtagne Beløb, vil jeg ikke undlade at bringe Dem min Tak, fordi De sendte mig min Gage, før den strængt taget var forfalden til Udbetaling. Dernæst må jeg også nu, da vort Mellemværende er endelig afgjort, bringe Dem min Tak for den Velvillie De så ofte har vist mig i den Tid jeg har virket ved Deres Skole, og jeg kan kun beklage, at mine Studier ikke levner mig Tid til at fortsætte den Gærning, som jeg efter flere af Deres Udtalelser at dømme tør tro jeg har udført til Deres Tilfredsstillelse. Skulde jeg i kommende Tider være Dem til Nytte ved Vikariater eller Lignende, vil det altid være mig kjært at kunne tjene Dem i Noget. Idet jeg ikke håber, at den Omstændighed, at jeg har været nødt til at bryde med Thyregod efter at have modtaget et efter Andres jeg har ikke villet stole på min egen alene Mening i højeste Grad pøbelagtig Brev, skal forstyrre det gode Forhold, der tidligere har bestået mellem Dem på den ene Side og min Broder og mig på den anden, bringer jeg Dem med Kjæreste min Broders og min venligste Hilsen Deres Vald. Gudme. Af Hr. Skolebestyrer O. Fick har jeg modtaget min Lærergage for Juli Måned med 56 Kr, hvorfor herved Kvitteres. p-t- Udby Præstegrd. Den 3 August Vald. Gudme. Alt i alt et meget venligt brev, som i hvert fald ikke bryder nogen broer bag ham med hensyn til Fick. Man kan så spekulere over, hvorfor Fick har sendt pengene før det var nødvendigt. Ønskede han hurtigst muligt at lægge en sag bag sig? Men hermed var det ikke slut, for i december kom endnu et brev underskrevet af Valdemar Gudme. Denne gang var der endog to medunderskrivere: V. Ganchell og broderen Lorents Poul Gudme, der senere blev en kendt arkitekt 46. Deres relevans for sagen er ikke åbenbar. d Hr. Skolebestyrer Fick. Da De sikkerlig vil indrømme, at Bestyrelsen in pleno må tage imod eventuelle Ubehageligheder og samlet påtage sig Ansvar der, hvor et enkelt Bestyrelsesmedlem, som idag sket, har overskredet den Grænse, Lovenes Paragraffer sætte for de forskjellige Bestyrelsesmedlemmers Myndighed, så se vi ikke rettere end, at det vilde være heldigst at komme tilbage til den Fordeling af Arbejdet, som F.S.F.s Love foreskriver. Herfor tillade vi os høfligst at henlede Deres ærede Opmærksomhed på ovenanførte Paragraffer. Ærb. V. Ganchell. L P Gudme V. Gudme Den omtalte lov må gælde skolen selv, men da den ikke er bevaret, er det svært at sige, hvad paragrafferne handler om. Der er dog tydeligvis skærmydsler over, at nogen blander sig i en andens arbejde ved skolen, men hvem? Valdemar Gudme figurerer ikke som lærer ved Frederiksberg Realskole efter, at han forlod den i sommeren

25 Karrieren som skolemand Han fortsatte sit studium, blev teolog og præst for Ullits sogn ved Ålborg, men døde kun 27½ år gammel den og blev begravet på kirkegården i Udby ved Vordingborg. Som vi tidligere har set, så var - trods mange gode hensigter - korporlig afstraffelse ikke helt afskaffet, da Carl Ewald var skoleleder. Nu, da Fick selv er blevet skoleleder, foregår noget lignende; dog mere formelt gennem en fortrykt blanket. Der er for eksempel pantelåner Jahnsens søn Carl, der åbenbart ikke trives med skolen 47. Højtærede Hr. Jahnsen! Meddelelse fra Frederiksberg Realskole, Værnedamsvej 15. Kjøbenhavn V. D. 12/ Må det være mig tilladt at forespørge om jeg må anvende korporlig Revselse overfor Karl, da jeg ikke tror, at han vil bestille noget ellers. Forventende æret Svar tegner jeg med Agtelse Ærb. Otto Fick og allerede næste dag får han følgende meget imødekommende svar fra faderen Nicolai Arnold Jahnsen 48 : Kbhn den 13 Septbr Hr. Skolebestyrer O. Fick! Carl får sine reglementerede Prygl hver Lørdag, når Karakterbogen viser slet og dårlig; men det frugter desværre kun for en enkelt Dag; det er jo troligt at en Revselse fra Deres Side kunne gavne mere og jeg vil derfor give mit Minde til den; dog vil jeg bede ikke lade Slagene falde for meget på Ryggens øvre Part, da jeg ikke tror hans Bryst er stærkt og slagene forvolder ham let Hoste; men ellers må De straffe ham, som De finder passende. Med særdeles Agtelse Ærb N. A. Jahnsen. eller kortere: 'jo tak - det gør jeg også selv; bare ikke for meget øverst på ryggen!' De klø, som Carl måtte have fået af sin far derhjemme og af Otto Fick i skolen, gjorde ham dog ikke mere boglig. I 1892 var han blevet murersvend, og han døde allerede , kun 24 år gammel. 3.4 Fick bygger en ny skole De dårlige forhold på Værnedamsvej bedrer sig ikke, så noget må gøres. Han må simpelthen selv bygge en ny skole, så derfor går han i gang med at lede efter en egnet grund. Han har kig på en parcel i nærheden. Etatsråd Adolph Vilhelm Lindberg i Violstræde (nu Fiolstræde) optræder åbenbart som en form for ejendomsmægler og har nu flere andre, der er interesserede, så den må han rykke Otto Fick for svar 49 : Etatsråd V. Lindberg, 10, Violstræde. K. Hr. Skolebestyrer Fick. Af hensyn til fremkomne Tilbud vedrørende Ejendommen i Frederiksberg Allé No 8, nemlig angående Dispositionen over Ejendommens Tilliggende, måtte jeg ønske snarest at høre fra Dem om De i en nær Fremtid vil finde Anvendelse for den omtalte Parcel af Grunden. 2/5 85. Ærbødigst V Lindberg. 23

26 Karrieren som skolemand Otto må nu beslutte sig, men grunden skal koste kr. (næsten 2 mill. kr. i dag), og det er mere end han selv kan stille. Han må tale med sin far, som lover at stå som kautionist og selvskyldner. I Frederiksberg Realskoles Historie skriver Victor Hermansen om grundens placering 50 : Parcellen var som egnet for en skole, idet den lå godt skærmet, midt inde på grunden, og kun havde forbindelse med omverdenen ved en lang smal passage. På samme tilbagetrukne måde lå forøvrigt to andre skoler - Schneekloths og frk. Kruses - og det er derfor ikke umuligt, at Otto Fick kan have lånt idéen fra dem. Det er måske heller ikke tilfældigt, at Frederiksberg Realskole kom til at ligge netop her - i hvert fald dannede den sammen med de to andre en hel "Skole-enklave". Schneekloth var den første, for allerede i 1856 flyttede han sin skole til mtr.nr. 76a, der havde adresse på Værnedamsvej. Marie Kruse flyttede i 1886 sin skole fra Absalonsgade til en nybygning på mtr.nr. 51k, Frederiksberg Allé 16. Som det kan ses på nedenstående kort, så fik alle tre skoler de to andre som nabo. XX: De tre skoleparceller: Fick 51i, Kruse 51k og Sneekloth 76d. XXI: Schneekloths bygning 2012 XXII: Marie Kruses bygning

27 Karrieren som skolemand I juni 1885 kan han i Skoleefterretninger Nr. 5 nu forberede forældrene på bedre tider 51 : Til Elevernes Forældre. Det har været er meget slemt År, som Skolen nu har tilbagelagt, men, når vi se hen til forøgelsen af Elevantallet, kunne vi jo ikke klage, da dette trods manglerne ved Skolen er steget stærkt, vi have jo navnlig lidt under Mangel på Plads, så vel til den Åndelige Undervisning som til Gymnastik, men jeg håber ikke, at Undervisningen har lidt noget væsentlig, hvilket jo også kan ses af det, som er læst i dette År,sammenlignet med, hvad vi kunne overkomme i Fjor. Jeg tror nok at turde sige, at det eneste, vi endnu mangle, er Plads, og i den Henseende kan jeg meddele den glædelige Efterretning, at det nu er lykkedes os at skaffe en Byggegrund, nemlig en Parcel af Nr. 8 i Frederiksberg Allé. Da Tegningerne endnu ikke ere fuldt færdige, kan jeg ikke give nogen detailleret Oversigt, men skal blot her oplyse, at Grundarealet er c Alen, at Klasseværelserne ville blive henholdsvis 70 & 80 Al. og, at Gymnastiksalen bliver c. 400 Al. Bygningen vil blive stor, langt større end det nuværende Elevantal behøver, der vil således blive c. 28 Klasseværelser, hvoraf imidlertid over Halvdelen foreløbig bliver udlejet. Legepladsen vil blive asfalteret, og der vil i enhver Henseende blive taget alle de Hensyn, som Hygieinen fordrer. Jeg skal imidlertid, så snart det lader sig gjøre, udsende et Cirkulære med Tegning af Bygningen... Det har ikke kunnet være andet, end at mit Arbejde og Interesse for denne Sag har hæmmet mit Arbejde på Skolen, men jeg er overbevist om, at alle vil kunne forstå det og stole på, at jeg, når Skolen er kommen til Ro, kun vil arbejde med det ene Mål for Øje, at gjøre den så god som mulig og Forældre og Elever tilfredse. Han har altså allerede skaffet en byggegrund, og tegningerne til den nye bygning er under udarbejdelse. Det er dog først den , at den formelle købekontrakt på parcellen mtr. n o 51 a i Frederiksberg By og Sogn indgås med ejeren Dr. med. George Ferdinand Borch. Grunden koster kr. og på kontrakten står hans far som kautionist og selvskyldner 52. For at skaffe kapital til projektet må han udstede tre panteobligationer til 53 : 1. Etatsrådinde I.M. Suhr kr 2. Theaterkasserer Fick kr [hans far] 3. Højesteretsadvokat C. Liebe kr Allerede tre måneder senere låner højesteretsadvokaten ham yderligere kr. Der var nu lånt kr., svarende til omkring 8 mill.kr. i nutidens penge 54. Han må have virket troværdig og kunnet tale overbevisende for sin sag. 25

28 Karrieren som skolemand Som lovet udsender han en brochure om projektet, da det er fastlagt. Nedenfor gengives dens fire sider 55 : OTTO FICK: [forside] Frederiksberg Realskole. Frederiksberg Allé Nr. 8 (tidligere Værnedamsvej 15). KJØBENHAVN [s. 2-3] Den ny Skolebygning, Frederiksberg Allé 8, tages i Brug 1ste Maj 1886, og står fra den Tid daglig til Eftersyn Kl Den er opført af Hr. Murmester LÜTTHANS-PETERSEN under Ledelse af Hr. Architect LERBECH og har 24 Klasseværelser på c. 70 à 80 Al., en Gymnastiksal på c. 375 Al. Skolen er forsynet med fortrinlig Ventilation, asfalteret Legeplads o. s. v. Optagelse af Elever fra 5 Års Alderen. Præliminærexamen tages fra ældste Klasse. Betalingen for ny Elever er fra 1ste Maj Kr. månedlig (Indskrivning 4 Kr.) Skolebøger og alle Skolerekvisiter (Stile- og Skrivebøger, Tavler, Penalhus med Indhold m. m.) leveres gratis. Brændepenge betales ikke. Bestyreren træffes hver Skoledag Kl [bagside] 26

29 Karrieren som skolemand At den gode ventilation fremhæves, siger sikkert en del om forholdene på Værnedamsvej. På en regnvejrsdag er en legeplads med asfalt også bedre end en uden. Skolebøger og andet materiale er gratis. Heller ikke ekstra betaling til varme om vinteren er nødvendig. Det var normalt noget, der andre steder betaltes udover skolepengene. Murermester Lütthans-Petersen og arkitekt Lerbech har lovet bygningen færdig den 1. maj. Selvom byggeriet er gået i gang kort tid efter at købekontrakten er underskrevet, og når man ser tegningen af bygningen, så lyder det som kort tid. I Skoleefterretninger Nr. 6 skriver Otto Fick 56 : Et par Ord i Anledning af Frederiksberg Realskoles Indvielse... Jeg vil blot kortelig meddele, at Skolens nye Bygning blev indviet de 24de Maj Kl.12 dette år, ved hvilken Lejlighed Elevernes Forældre og adskillige andre, Venner og Bekjendte, samledes til en lille Højtidelighed. Efter at den første Sang var sungen, talte jeg er par Ord om Skolen før og nu; jeg mindede om de vanskelige Forhold, hvor under Skolen tidligere havde virket samt meddelte nogle enkelte Detailler angående Skolens Indretning m.m. - Efter at derpå en Kvartet var bleven sungen af Skolens Lærere, talte Hr. Pastor Ewaldsen.... Forældrene spredtes derefter rundt omkring i Skolens Lokaler, hvor Elevernes Skolesager var fremlagte til Eftersyn. Det glædede mig at høre flere Skolemænd ved denne Lejlighed udtale sig anerkjendende om det praktiske i, at Skolen leverer alle Skolesagerne.... Det næste billede viser skolebygningens vestvendte facade en dag ved middagtid. Døren i venstre side fører ind til trappen, der giver adgang til lokalerne i denne side. I højre gavl er en tilsvarende dør, der giver adgang til denne halvdel af bygningen. XXIII: Frederiksberg Realskole med opdelt skolegård [1885/86] 27

30 Karrieren som skolemand Sangene ved indvielsen Lige et sidespring for at fortælle lidt mere om sangene ved indvielsen. Der blev faktisk uddelt en folder med tre sange skrevet til anledningen; alle på kendte melodier. Som forfatter til de to første er angivet S. T. TH, som må være den eksaminerede dansklærer Søren Tvermose Thyregod, der var ansat De virker i dag noget højstemte, så lad os i stedet nøjes med at gengive det første vers af den sidste sang, forfattet af 'H' 57 : Mel.: Ved Vintertid. Nu er det sket! Nu står den her, den unge Bygning, stolt og sikker, mens omme hist i Krogen der den gamle mørk og støvet ligger. Det gamle må jo vige tit, Det unge kræver højlydt sit, :,: det trænger til at ånde frit, om så lidt gammelt går i løbet! ;: Sangene bringer igen Carl Ewald ind i billedet. Der findes nemlig et brev fra ham til Fick 58 : Kjære Fick! Det gjør mig ondt men jeg må melde Dem, at det er mig en plat Umulighed at holde mit Løfte til Dem om Sangen Jeg kan ikke. Punktum. Deres hengivne Carl Ewald Det tyder på, at Fick først havde bedt ham om at skrive noget til indvielsen, og at han lovede at gøre det, men altså til sidst måtte give op. Otto skrev åbenbart tilbage og sagde, at han kunne få andre til at skrive, men at han alligevel godt ville se Carl Ewald til indvielsen. Anderledes kan det næste brev vel ikke forstås 59 : Kjære Fick! Jeg er rørt over Deres venlige Indbydelse, der kom trods min poetiske Strike. Tak for en. Det glæder mig at se at De har havt to Digtere i Baghånden. Destoværre vil jeg næppe kunne komme på den Tid. Finder jeg en Sjæl, der er tørstig efter Indvielser, skjænker jeg ham mit Kort. Bryllupsreisen skal jeg ikke snyde Dem for. Deres Carl Ewald Den sidste bemærkning om bryllupsreje kommer vi tilbage til i afsnit 7.1. At Otto havde inviteret andre, ved vi, fordi han under indvielsen jo havde hørt 'Skolefolk' udtale sig anerkendende om skolematerialer. Hvem det var, vides ikke, men sjovt nok ved vi noget om hvem, der ikke kom - nemlig dem, der sendte afbud. Højesteretssagfører Otto Liebe skriver for sin far Carl Liebe, der jo var den største blandt Otto Ficks långivere 60 : OTTO LIEBE OVERRETSSAGFØRER KJØBENHAVN Idet jeg på min Faders Vegne takker for de tilsendte Adgangskort til Åbningshøjtideligheden, beklager jeg, at de først i Dag er komne mig i Hænde, så at min Fader, der ligger på Landet, ikke har kunnet underrette derom i Tide. Deres Otto Liebe Hr Skolebestyrer Otto Fick. Frederiksberg Allé 8. D. 28

31 Karrieren som skolemand Der var også afbud fra Johannes Helms, der var rektor på Borgerdydskolen fra 1867 til 1895, altså også mens Otto var elev der. Af dateringen ses, at det først er skrevet dagen efter indvielsen 61. BORGERDYDSKOLEN PÅ KRISTIANSHAVN. D. 25 Maj 1886 Kjære Fich! Tak for den tilsendte Indbydelse til Indvielsen af Deres Skole, men da vi netop i disse Dage give vore Disciple (Dimittenderne) den sidste Olie, anså jeg det ikke for forsvarligt at forsømme, så meget mere som jeg i Vinter på Grund af vaklende Helbred mod Sædvane har forsømt ikke så lidt. Med ønsket om, at Deres Skole må trives, og give materielt, moralsk og åndeligt Udbytte forbliver jeg Deres hengivne J Helms 3.5 Den daglige forretning Efter den travle byggeperiode og den festlige indvielse kommer nu den måske mindre interessante daglige drift af den store skole. Der er måske også allerede økonomiske problemer. Der har i hvert fald været behov for at finde kautionister, som svarbrev fra brygger August Vogelius afslører 62 : A. Vogelius, Vesterbrogade 253. V. Brygger. 27 Octbr Hr. Skolebestyrer O. Fick! Som Svar på æret Henvendelse af igår skal jeg tillade mig at meddele, at jeg adskillige Gange har været så særlig uheldig med mine Kautioner og til Tider i høi Grad generet af dem, at jeg har forsvoret oftere at gå på den Galei. Jeg vilde dog nødig, hvad De nok kan tænke, overfor Dem stille mig uvillig, men inden jeg gåer videre må jeg dog bede Dem underrette mig om hvad De har glemt hvem den anden Kautionist er. Hr. H.J. Kjerulff i Slagelse kjender jeg ikke. Som Brygger er min Forretning fortiden precair og jeg er ikke Velhaver, derimod har jeg et stort Læs at trække; - Med særdeles Agtelse ærbødigst A. Vogelius Også i Slagelse har Fick altså forsøgt, men det tegner ikke godt. Den må han optage et lån på kr. i Overformynderiet 63. Som tidligere omtalt, havde Ficks to andre skoler som naboer. Den ene var Schneekloths Latin- og Realskole på Værnedamsvej, som var grundlagt af Hans Schneekloth, men som nu - efter hans død i blev drevet af sønnen Karl Andreas Schneekloth. En varm junidag i 1887 bliver en tilbagevendende hundegøen ham for meget, så han forfatter følgende brev 64. SCHNEEKLOTHS LATIN- OG REALSKOLE. Værnedamsvejen 13 A. Kbhvn. V Hr Skolebestyrer Fick! Herved tillader jeg mig at anmode Dem om, hvis det er Dem muligt, at der træffes Foranstaltninger til at Lindre den Støj, som en Hund, hjemmehørende i Deres Ejendom, stadig holder. Det er for os i denne Tid, hvor Vinduerne ere åbne i Undervisningstiden, til megen Forstyrrelse, og jeg antager, at det samme er Tilfældet m. H. til Deres egen Skole. For så vidt der fra Ejerens Side stilles Fordringer i Retning af det pekuniære, er jeg selvfølgelig villig til at bære Halvdelen af Udgifterne i den Anledning med Dem. 29

32 Karrieren som skolemand I Sammenhæng hermed turde jeg måske også henlede Deres Opmærksomhed på det ønskelige i, at Hønsegården kunde blive flyttet til et Sted, hvor Lugten og Støjen generede vore Skoler mindre, end det desværre for Tiden sker. Også på dette Punkt er jeg selvfølgelig villig til at dele eventuelle Udgifter med Dem. I Håbet om, at De vil tage denne min Henstilling velvillig op, er jeg Deres Ærbødige K Schneekloth Trods den yderst afdæmpede og elskværdige tone er formålet dog tydeligt. Hunden hører åbenbart hjemme på Fick ejendom, så det må vel være hans; ligeså hønsene og deres gård. Det har sikkert lugtet landligt på en varm sommerdag, men har sikkert ikke været særlig ualmindeligt i de tider. Vi kender ikke svaret fra Fick. Blot endnu et eksempel på Ficks mange projekter. Som nedenstående udmeldelse viser, havde han også oprettet gymnastikhold for voksne 65. FV 27 / Kjære Fich! Som du måske har bemærket har jeg de sidste Gange, grundet på forskjellige indtrufne Omstændigheder, været forhindret fra at møde til Gymnastik og da jeg nu har fået en Del at gjøre vil jeg melde mig ud af Holdet fra den 1ste Marts at regne. Jeg takker dig for den Tid du har ledet min legemlige Udvikling og beder dig hilse de andre mange Gange fra mig. Jeg skal én af de første Dage indfinde mig hos dig for at betale dig mit Tilgodehavende. Med venlig Hilsen Din hengivne F Vogelius Brevet er fra Frederik Vogelius, søn af brygger Vogelius, som ikke ville kautionere. Bemærk det familiære 'du', der tyder på en tættere forbindelse. En gang imellem fik man også spørgsmål fra kolleger, der bad om oplysninger om tidligere elever. Her er det fx skolebestyrer Emil Slomann, som i 1885 havde grundlagt en skole på Nørrebro, der beder om oplysninger om en elev, som Fick åbenbart har haft på sin skole 66. Til Hr. Skolebestyrer Fick Fra Skolebestyrer Emil Slomann. Blågårdsgade 15, Kjøbenhavn N., d. 25 August Jeg vilde være Dem meget forbunden for konfidentielle Oplysninger angående Elev Oskar Thyregod, som er indmeldt her i Skolen. Deres meget ærbødige Emil Slomann Eleven Otto Oscar Thyregod (født ) 67 var lillebror til Søren Tvermose Thyregod, som i skoleårene til og med havde været dansklærer ved Frederiksberg Realskole 68. Om han forlod skolen på grund af uoverensstemmelser, og lillebroderen i den forbindelse blev flyttet til en anden skole, kan ikke siges. Vi ved heller ikke hvilket svar Slomann fik. 30

33 Karrieren som skolemand En lignende henvendelse kommer året efter fra Garderhusarregimentets Skole. Her har man tilsyneladende en mistanke om, at en rekruts åndsevner ikke er for gode, og overvejer derfor at kassere ham. Eller måske har man mistanke om, at han simulerer. I hvert fald beder man nu hans tidligere skole om en udtalelse - og helst på en måde, så Theodor ikke kan se, hvad den indeholder 69! Gardehusarregimentets Skole Jægersborg den 10 Mai Til Bestyreren af Frederiksberg Realskole. Da Rekrut Theodor Alfred Christian Irgens Bergh, der har forklaret for c. 4 År siden at have frekventeret Realskolen i 2 År, skal fremstilles for en Kassationsforsamling, anmoder man i den Anledning tjenstligt Hr Bestyreren afgive en Erklæring om, hvorlænge Irgens Bergh har besøgt Realskolen, hvorledes hans Åndsevner vare beskafne og da navnlig om de allerede dengang vare særligt uudviklede, samt om der iøvrigt har været noget særligt at bemærke om hans hele åndelige Tilstand. Erklæringen bedes godhedsfuldt medgivet ham i lukket Konvolut. Levy. En officiel myndighed har ganske sikkert fået svar, men vi kan kun gætte om, hvad svaret har været. Der er jo ikke tale om noget helt almindeligt navn, så det kan næsten kun være en søn af kammerjunker, cand.jur. Alfred Andreas Holsten von Irgens Bergh, der var født i Dresden i Ved folketællingen i 1880 havde han en søn på 14 år, der netop hed Theodor Alfred Christian Irgens Bergh. Der var sikkert tale om et forsøg på at simulere, i hvert fald må han have kunnet et eller andet, for endnu uddeles der hvert andet år penge fra "Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von Irgens-Bergh, født Frankl's Kunstnerlegat". Denne fond yder støtte til danske kunstnere, specielt inden for musik- og malerkunstens område, herunder til uddannelser og rejser, specielt studierejser til Tyskland og Østrig 70. Det næste brev i bunken er besynderligt! Det viser nemlig, at Fick har gået med idéer om at flytte sin skole - eller skabe en aflægger af den. Han har reflekteret på en annonce om en ledig kostskole i Hammel i Jylland, og modtager nu svar fra den afgående bestyrer C.F. Petersen, der først åbent forklarer om den bedrøvelige årsag til afståelsen 71 : Kostskolen i Hammel (ved Frijsenborg) Hammel Realskole, d. 30 te Novemb Fortsættelses- og Realskole. Hr. Skolebestyrer O. Fick. Frederiksberg. Den averterede Skole er Hammel Kost- og Realskole. Grunden til min Fratrædelse som Forstander for samme er denne: Ved sidst afholdte Forberedelsesexamen begik jeg den Forseelse at fremme et heldigt Resultat af Bedømmelsen af Elevernes engelske Versxiner ved at foretage nogle Rettelser i samme. At Hovedmotivet at redde en brav og flittig Elev fra muligvis at gå reject ikke lader sig forsvare, indser jeg nu kun alt for vel, og jeg bøder for min Forseelse ved Tabet af en Existens, der vel næppe her i Landet byder nogen under så gruelige Vilkår

34 Karrieren som skolemand XXIV: Hammel Realskole, som havde Ficks interesse (foto 1890) Efter, at han over tre ark i alle detaljer beskriver elevantal, bygninger, økonomi og de glimrende fremtidsudsigter, afsluttes med ros af Fick og henvisning til selveste kulturministrens og grevens positive holdning!... Ønsker De efter ovennævnte Meddelelser at entrére, bedes De komme til Hammel snarest mulig og bedes De at medbringe Deres Dokumenter.... Deres Navn og Stilling vil have stor Betydning, om De ønsker at entrére. Jeg vil derfor tillade mig at afvente nærmere fra Dem, idet jeg herved indbyder Dem til at tage Skolen i Øjesyn samt gjæste mit ringe Hus. Ovennævnte Herre fra Aarhus har forøvrigt været hos Kultusministeren og erfaret, hvad jeg var vidende om, at såvel Ministeriet som Grevskabet stiller sig meget imødekommende overfor Skolens Overdragelse til en ny Bestyrer. Agter De at modtage min Indbydelse, bedes De enten pr. omgående eller ved et Telegram at melde mig Deres Ankomst, at jeg om fornødent kan udsætte Sagens Afgjørelse. Med m. Agtelse Ærb. C F Petersen Der kom dog intet ud af det. Men hvorfor er han dog interesseret i at komme langt væk fra Frederiksberg her i slutningen af 1888? Kunne det være af personlige grunde? Hans hustru er gravid og skal nedkomme sidst i marts, så umiddelbart lyder det jo uforståeligt. På den anden side er det et faktum, at de 14 måneder senere bliver separeret, så måske har der allerede været mere end almindelig uro i deres kun knap to år gamle ægteskab. Dagen efter, at separationen er en kendsgerning den , går han til Frederiksberg Politi og får et rejsepas 73 og tager få dage senere med en af DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKABs dampere på en tur til Spanien, Italien og Afrika 74. Det er i hvert fald de lande, som passet gælder til. Før afrejsen har han givet lærer Claus Lauesen Gellert besked om at sende rapporter om hvad, der sker på skolen. Her ses begyndelsen af en af dem 75 : 32

35 Karrieren som skolemand Kjøbenhavn d. 22/3 90 Kjære Hr. Fick! Jeg modtog Deres Brev først i Ugen, men da jeg havde skrevet sidste Lørdag, ventede jeg med at skrive til i Dag for således at kunne give Dem Rapport for hele Ugen. Det glæder mig, at De er så tilfreds med Rejsen og Deres Rejsefæller; jeg håber, at denne Rejse skal gjøre Dem rigtig godt, så De atter kan få Lyst til at tage fat på Deres Gjerning i gamle Danmark og slå de andre Rejsenykker af Hovedet.... Ordene "... så De atter kan få Lyst til at tage fat på Deres Gjerning..." bekræfter, at Fick havde tabt gejsten efter separationen. Det er sikkert kommet som en overraskelse for ham, at Edele ikke længere ville være sammen med ham. Tilsvarende kunne ".. slå de andre rejsenykker af Hovedet" være en hentydning til den tidligere interesse for Kostskolen i Hammel. Turen ser ud til at have hjulpet ham. Alt kører tilsyneladende roligt videre, og der sker ikke meget nyt på Realskolen. Skoleefterretninger nr. 11 udkommer i maj og her kan han meddele, at 76 : Den 14de April 1890 fik Frederiksberg Realskole fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Meddelelse om, at der ligesom i Fjor var tilstået den et Beløb af 300 Kr. til fysiske Apparater og andre Læremidler. Men det var kun tilsyneladende, at der var ro. I Skoleprogram (ikke længere -efterretninger!) Nr. 12 fra 1892 optræder hans navn ikke længere i listen over lærere. Fick tumler nemlig med en ny idé! 3.6 Realskolen i Glostrup I sidste del af 1800-tallet var Glostrup i voldsom udvikling fra landsby til industriby. Om det fortæller provst Ludvig Kock i sine erindringer fra sin tid som præst i byen blandt andet 77 : Der var i begyndelsen [1892] kun mennesker, men antallet fordobledes i de 15 år, jeg var der. Glostrup var jo en stationsby, og der rejstes efterhånden den ene gade efter den anden, der opførtes et par fabrikker, og tilsidst talte den 2000 mennesker. Der var, da jeg kom der, en skole med en lærer, da jeg forlod den, var der 5-6 lærere og lærerinder. Vi fik vand- og gasvæsen, og det hele havde præg af en lille købstad. I begyndelsen af 1890erne får Fick en ny idé. Denne gang handler det om at bygge en ny privat Realskole i Glostrup, og han gør noget ved det. Otto må have haft et vindende væsen og haft gode evner for at sælge sin idé, for: Af egnens mere formuende mænd skyder hele 57 penge i projektet 78 ; blandt andre: Amtsrådsmedlem gårdejer J.C. Sørensen, Kirkebjerggård 200 kr. Købmand Sørensen, Brøndbyvester 50 kr. Mælkeforpagter Bentsen, Brøndbyvester 50 kr. Slagtermester Peter Hansen, Glostrup 100 kr. Tømrer J. Christensen, Glostrup 100 kr. Tømrermester P. Martinsen, Glostrup 100 kr. Købmand N.F. Jacobsen, Glostrup 50 kr. Gårdejer N. Petersen, Hvissinge 100 kr. Mælkeforpagter Johan Heggelund, Ejby 50 kr. Gårdejer Carl Olsen, Vallensbæk 100 kr. Til sammen bliver det til kr. der ifølge tingbogen af skal afdrages hver juni og december termin. Det lykkes ham at få overdraget en byggegrund af den senere sognerådsformand gårdejer Anders Christiansen, som dog er mere generøs. Grunden er nemlig - på visse betingelser - gratis 79! Endelig tinglæses den et lån på kr. fra den tidligere sognefogeds enke Birthe Jensen

36 Karrieren som skolemand Han havde nu både grund, penge til at bygge for og erfaring med byggeri; det sidste fra hans tidligere - og meget større - skolebyggeri på Frederiksberg Allé. XXV: Gårdejer Anders Christiansen og hustru Inger, 1896 Grunden lå på den nyanlagte Jernbanevej Den underskriver de to parter en kontrakt om overdragelsen af matrikelnummer 9an, der om foråret var udstykket fra Anders Christiansens marker. Kontrakten indeholder en række mere tekniske bestemmelser fx om bygningens afstand til naboskel, skadelig næringsbrug, brug af vejens kloakledning, indhegning, og vejafgift. Det for Fick sikkert afgørende kommer i kontraktens punkt 6:... Som foran anført har jeg skjænket parcellen til Hr. Fick, men dette er kun sket under forudsætning af, at han uopholdelig på samme lader opføre en Realskole eller ialt fald en skole, der som foreløbig mål sætter sig Borgerskoleexamen, for senere tillige at kunne udvides til at blive Realskole, og at en sådan skole holdes i uafbrudt virksomhed i mindst 20 år altså til 1 maj Skulde Hr. Fick undlade at opføre den ommeldte skole, eller skulde han eller en senere ejer af samme undlade at holde den i uafbrudt virksomhed som skole af fornævnte karakter i anførte tidsrum, da skal han eller de såsnart skolens vrksomhed er ophørt, være pligtige strax på anfordring at betale mig parcellens værdi, der ansættes til 2500 Kr.... Den følgende figur viser et udsnit af matrikelkortet for Glostrup Sogn fra med et underlag af et nutidigt luftfoto. Ficks grund er vist med stærk rød farve, mens den sorte figur viser placeringen af det nuværende Glostrup Shoppingcenter. Hermed er det afsløret, at skolebygningen og dens omgivelser ikke længere eksisterer. XXVI: Skolens grund på Jernbanevej 13 i Glostrup [ ] 34

37 Karrieren som skolemand Det nye hus blev indviet allerede , under overværelse og medvirken af bl.a. landstingsmand Jørgen Christian Sørensen, daværende ejer af "Kirkebjerggård" i Brøndbyvester, der gav en historisk oversigt over skolens tilblivelse, og provst L. Kock, dengang præst i Brønshøj, senere i Glostrup 81. XXVII: Den nybyggede Glostrup private Realskole (Foto: Cani Lønborg, 1892) På trappen ses forrest Otto Fick selv og bagved til venstre brygger Axel Hansen. I bogen, hvor billedet stammer fra, angives kvinden at være Ficks hustru. Det er dog næppe rigtigt, da han var blevet separeret i 1891 og så sent som i december havde han tilbagekaldt et fælles testamente. Det er nok snarere den nyansatte lærerinde frøken Marie Magdalene Lebrecht, som vi snart hører mere om. Senere folketællinger viser, at huset var indrettet, så det også kunne huse en skolebestyrers familie og et par lærere 82. På Frederiksberg Realskole førte Frederik Nielsen en bog med lærernes skiftende adresser, og på dette tidspunkt står der Glostrup ud for Fick, så han har måske nu sin faste bopæl i Glostrup 83. Og dog; KRAKs Vejviser fortæller samtidig, at hans adresse er på 3. sal i skolen på Frederiksberg Allé. Om lejligheden på Frederiksberg Allé stod tom er uvist; måske hans første kone og sønnen boede der endnu, selvom de var separerede. Lige som hans første Realskole på Frederiksberg skulle også Glostrup-Realskole have et Skoleprogram, og i det første nummer fra juni 1893 får man navnene på alle 53 elever og deres forældre. Det viser sig, at af de 57 långivere har de ti ovenfor nævnte selv børn i skolen 84. Det umiddelbart mest overraskende ved skoleprogrammet kommer dog allerede i indledningen: Undertegnede, der har ledet Glostrup Realskole fra dens begyndelse (Maj 1892), overdrager fra 1ste April at regne Skolen til Hr. Cand C. Møller, da jeg formener, at den kræver en Mands hele Tid og Virkekraft, hvilket jeg ikke har været i Stand til at yde; samtidig vil jeg takke alle de af Egnens Beboere, der på forskellig Vis have vist Skolen og mig Velvillie. Glostrup-Realskole i Marts Otto Fick. Det lyder meget sandsynligt, at det har været svært for ham at overkomme to skoler på en gang. På Frederiksberg Realskole havde han allerede indsat en af lærerne, Christian Fledelius som bestyrer, men det havde tilsyneladende ikke været nok. 35

38 Karrieren som skolemand Det var jo en ny skole, så man måtte også til at opbygge forskellige samlinger. Om det første år læser man fx, at der til: Skolens naturhistoriske Samling Ved Bestyrer O. Fick er anskaffet: Kranier af: Abe; Hund; Hare; Odder; Gråsæl; Havskildpadde og Sangsvane. Ved Cand. C. Møller: Kranier af: Kat; Rotte; Ilder, Albatros; Skegås; Råge; Solsort; Ryle; Hedelærke; Kvækerfinke; Spætmeise. Udstoppede Fugle: En Lappedykker; en Hornugle; en Natravn; Hovedet af Brushane, Skovsneppe og Kolibri. Dyr i Spiritus: 2 sjældne Småslanger (Vestindien). Sømus (Kap Vincent). Endvidere: Forskellige Forsteninger; Konkylier; Muslingeskaller og Koraller, Kokoner af Silkeormen og en lille Samling Æg. Af skoleprogrammet fremgår også, hvordan fagene var fordelt mellem lærerne, og her skal man især bemærke to: O.Fick, cand. phil., Bestyrer: Gymnastik i alle Kl.; Historie i 5. Kl. M. Lebrecht, Frk.: Engelsk og Skrivning i alle Kl.; Gymnastik med Pigerne. Han selv, som jo ikke havde nogen egentlig læreruddannelse, bestred historie og gymnastik med drengene. Den dengang 25-årige frøken Marie Magdalene Lebrecht fortalte senere, at 85 :... da O.F. oprettede en Realskole i Glostrup tilbød han mig Pladsen som Lærerinde i Engelsk. O.F. havde altså 2 Skoler, og da dette blev ham for meget, afstod han denne sidste og bad mig følge med til Frederiksberg Realskole, hvor det også blev mit Yndlingsfag, Engelsk, jeg overtog. Som nævnt kunne det være hende, man aner på trappen bag Fick på fotografiet af den helt nye Glostrup Realskole. Den 15. januar 1893, havde Fick solgt skolen i Glostrup til cand. phil. Carl Møller 86, der fungerede som bestyrer ved skolen og underviste i dansk, tysk, geografi, tegning, og historie i de større klasser. Dertil kom også anskuelsesundervisningen for de små klasser. Ficks pantebreve blev slettet fra tingbogen den ; samtidig ses Carl Møller, at oprette lån på det resterende beløb. En af nekrologerne efter Ficks død viser hans initiativrigdom og arbejdsomhed i en bisætning på 11 ord 88 : Samtidig med denne [Frederiksberg] Skole... drev Fick en Realskole i Glostrup, som han selv havde opført, og til hvilken han knyttede et Blomstergartneri, også det ledede Fick. Nogen almindelig Mand var han ikke. Denne aktivitet er ikke nævnt andre steder, men kan nu bevises i forbindelse med endnu en jordhandel med gårdejer Anders Christiansen. Få måneder efter at Fick har solgt og forladt sin skole, køber han parcellen 9au 89, som omgiver Glostrup Realskole mod nord og øst. I skødet står, at "Parcellen er forlængst taget i Besiddelse af Kjøberen", så da grunden alligevel har stået tom, har Fick sikkert fået lov at bruge den. 36

39 Karrieren som skolemand Kun tre måneder efter købet afhænder Fick sin nye grund til en gartner H.P. Hansen 90. Skødet er næsten ordret det samme, som det han selv fik, dog er der tilføjet en ny tekst: I Handelen er indbefattet et på det solgte Areal opført Drivhus med alt Tilbehør samt ca Roser, ca. 100 Adianthum, en Kassevogn, en Trillebør, diverse løse Bakker, Haveredskaber, Blomsterpotter m.v. - Kjøbesummen er fastsat til 6800 Kr. Han havde altså etableret et blomstergartneri, men årstiden taget i betragtning har han nok ikke nået at se roserne blomstre. Gårdejer Anders Christiansen var en driftig mand, og pudsigt nok sælger han ugen efter Ficks afståelse af gartneriet sin parcel 9az, som ligger lige overfor den nye Glostrup Realskole. Køberen er skolebestyrerinde Pauline Lønborg fra Frederiksberg. Af skødet fremgår, at hun har allerede har opført et udhus på grunden. Hun og Fick kan derfor godt have truffet hinanden i Glostrup - måske har de allerede kendt hinanden i forvejen. I 1897 får hun tæt forbindelse til Frederiksberg Realskole Glostrup Realskole efter Fick I gavebrevet fra gårdejer Anders Christiansen stod jo, at grunden kun var gratis, hvis der blev drevet skole i 20 år, men det var ikke et krav, at det skulle være den samme ejer i alle årene. XXVIII: Glostrup Realskole til højre (foto: Cani Lønborg, 1907) Om Glostrup Realskoles videre historie de første år efter Fick hedder det 91 : Carl Møller blev et meget kort bekendtskab. Det er oplyst, at han var ugift og havde en søster, der var lærer på skolen, til at holde hus for sig i hvert fald i en periode. Siden boede han på Jernbanekroen, og rygtet vil vide, at han på grund af pengemangel måtte betale for sit ophold med naturalier, såsom et par lange støvler og et brugt bord. I hvert fald solgte han skolen efter godt ni måneder til en mand ved navn Julius Ferdinand Grum. Det skete den 26. oktober Den nye mand på posten var ligeledes ugift, og også han blev et kort bekendtskab. Efter bare to år begik han selvmord [59½ år gammel]. Realskolen levede dog videre indtil 1936; fra 1916 år under Niels Carl Frederik Prosch-Jensens faste ledelse og efter hans død i 1931 af sønnen Ejluf Proch-Jensen. Han måtte efterhånden indse, at slaget var tabt, efter at også kommuneskolen i 1931 havde fået lov til at føre sine elever til præliminæreksamen, som var en realeksamen med udvidede eksamenskrav 92. Ældre borgere i Glostrup kan i dag huske, at der også lå en badmintonhal på skolens grunden. Skyggen af dens hvælvede tag ses tydeligt på det luftfoto fra 1959, som er vist nedenfor. 37

40 Karrieren som skolemand XXIX: Samme bygning ca 1928 XXX: Flyfoto fra 1959 af Glostrup mtr.nr. 9an På luftbilledet fra 1959 ses Realskolen på højre side af vejen. Den hvælvede bygning i baggården er en badmintonhal. Senere blev skolen ombygget til beboelse, som det er fastholdt af Margit Sommer på en tegning fra XXXI: Tidl. Glostrup Private Realskole. Tegning af Margit Sommer,

41 Karrieren som skolemand XXXII: Fotografier af Realskolen set fra syd og nord, henholdsvis 1969 og 1963 I 1969 blev alle bygninger på den østre side af Jernbanevej revet ned for at give plads til det nye indkøbscenter i Glostrup. Således forsvandt alle spor efter Ficks korte indsats i Glostrup. XXXIII: Jernbanevej set mod nord i 2013, kun det fjerneste høje hus til venstre (nr 8,), er tilbage. Ficks skole lå ud for den nærmeste bil ved dagens Glostrup Shoppingcenter 3.7 Tilbage fra Glostrup til Frederiksberg Fick var nu tilbage på Frederiksberg Realskole. Skoleprogram Nr. 14 fra juni 1894 antyder allerede på forsiden en nyhed: som adresse står nu Frederiksberg Allé 22 og ikke 8D som tidligere. Skolen ligger dog fortsat, hvor den lå sidste år. Det nye nummer skyldes alene en omlægning af husnumrene i området. Programmet er underskrevet af både Otto Fick og Chr. Fledelius, som kan fortælle, at: Den stadige Tilgang, Skolen har haft de senere År, har i dette Forår nødvendiggjort en Udvidelse, som i forskellige Henseender vil være til Gavn. Siden April har Skolen fået seks nye Klasseværelser, således at den nu disponerer over atten Klasseværelser. Ved denne Udvidelse har vi tillige kunnet indføre en Forbedring med Hensyn til Legeplads, idet nemlig Eleverne i 1ste, 2den og 3dje Klasse har fået den nye, ved Udvidelsen indvundne Legeplads, medens de øvrige Klasser har beholdt den gamle. De to Afdelinger har også hver sin Opgang, så de mindre overhovedet ikke komme i Berøring med de ældre 93. Fick figurerer igen som bestyrer, og Fledelius fortsætter med samme titel. Begge er også i listen over lærere, hvor man endvidere kan konstatere, at Frk. Lebrecht som lovet er kommet med fra Glostrup. Hun underviser i sit yndlingfag engelsk og har skrivning med de små. Efter en nedgang i elevantallet vokser det nu igen nogle år og når op på 259 i Herefter falder det til kun 173 på fire år. Årsagen kendes ikke, men det er klart, at Fick må gøre noget for at få økonomien til at hænge sammen. 39

42 Karrieren som skolemand Lejekontrakt til Pauline Lønborg I Frederiksberg Birks skøde- og panteprotokol findes tinglyst en kontrakt mellem Otto Fick som udlejer og Pauline Lønborg som lejer 94. Kontrakten gælder nogle af Frederiksberg Realskoles klasseværelser og en lejlighed m.m. Det væsentligste af indholdet er gengivet nedenfor: Undertegnede Skolebestyrer Otto Fick bortlejer herved til Skolebestyrerinde Frk Pauline Lønborg fra førstkommende April Flyttedag 1898 følgende Lejlighed i min Ejendom Frederiksberg Alle N 22 bestående af: 1) I Stueetagen 2 Klasseværelser og 1 Kontor 2) på 1' Sal 4 Klasseværelser og 1 Kontor 3) på 2 den Sal 1 Klasseværelse. 5 Vær m. Kabinet, Køkken, Pigekammer m.m. Endvidere Kulrum og Klosetbygning til mindst 5 Klosetter. Lejeren erholder endvidere 2 Timers daglig Afbenyttelse af Sal, Adgang til Legeplads og Gård for en helårlig Leje af 2000 Kr... Lejemålet er uopsigeligt for Ejeren i 10 (skriver ti) År. Lejeren har fra April Flyttedag 1900 Ret til at opsige det lejede med ½ Års forud Varsel til en Flyttedag. I Tilfælde af Lejerens Død betragtes Lejemålet som opsagt fra første påfølgende Flyttedag med ½ Års Varsel dog 1898 at regne Som Ejer Otto Fick Som Lejer som Kautionist og Selvskyldner [navne mangler!] Klosetbygningen med mindst 5 klosetter var en nødvendig detalje, fordi den nye lejer havde en skole for piger, mens den eksisterende var en drengeskole. De kunne jo ikke benytte de samme toiletter, så Fick måtte i gang med en ansøgning 95. Til Frederiksberg Bygningskommission. Undertegnede ansøger herved den ærede Bygningskommission om Tilladelse til på Grunden Matr.No 51 i af Frederiksberg Frederiksberg Allee No 22, at måtte opføre den på medfølgende Tegning viste 5 sædede Latrinbygning til Brug for Skolen. Afløbet forsynes med P Vandlås og ønskes ledet til den lige ved Latrinbygningen værende 12" gl: Lxxbrønd. Arbejdet agtes påbegyndt såsnart den forventede Approbation er meddelt. Frederiksberg Alle No 22, den 22 Februar Ærbødigst Otto Fick Skolebestyrer [figur manupileret] Heldigvis kom tilladelsen allerede to dage efter. Stakittet midt gennem skolegården, som hidtil kunne adskille de små drenge fra de store, har helt sikkert fremover adskilt piger fra drenge. Fremover må Fick altså undvære ialt 7 klasseværelser, 2 kontorer og sin 5-værelseslejlighed m.m. fra At Pauline Lønborgs Pigeskole derimod havde haft god brug for ekstra plads fremgår af 40

43 Karrieren som skolemand indledningen til hendes skoleprogram fra april 1899, hvor hun blandt andet beskriver Ficks skolebygning 96 : Siden jeg sidst udgav Skolens Program, har jeg atter måttet foretage en Flytning med den for at skaffe den bedre Plads. - Den har for Tiden 190 Elever, fordelte i 8 Klasser. Skolen har lyse, rummelige, vel ventilerede Klasseværelser, forsynede med nyt og tidssvarende Skolemateriel, samt en udmærket Gymnastiksal med de fornødne Apparater af bedste Sort. Det er mit Håb at kunne byde dannede Forældre, som kunne have svært ved at holde deres Børn i de dyreste Skoler, en Skole, hvor deres Børn kunne få en grundig Undervisning ført i god og kristelig Ånd.... I juni 1898 er Otto Fick eneunderskriver af Realskolen Skoleprogram, hvor han til elevernes forældre skriver 97 : Det har i flere henseender været et bevæget år for Frederiksberg Realskole. Således blev den ene af bestyrerne, Hr. cand.mag. Chr. Fledelius, ved juletider kaldet til statsembede ved Horsens lærde skole. Hr. Fledelius, som nu i en årrække har været knyttet til skolen, vil i enhver henseende efterlade sig et godt minde, hos forældrene som den dygtige lærer, hos lærerne som den elskværdige kollega og hos eleverne som den, de tyede til under skolens daglige gang. Jeg ved, at jeg taler på alles vegne, når jeg ved denne lejlighed takker ham for, hvad han har været for Frederiksberg Realskole, men må samtidig udtale min beklagelse over, at forholdene ved en privat skole for tiden er således, at den ikke formår at knytte lærerne til sig gennem hele deres virketid. Så er den manglende medunderskrift fra Fledelius forklaret, men Fick skriver mere om det 'bevægede' år: Man vil i år forgæves søge den sædvanlige læseplan, hvilket kommer af, at skolen står i begreb med at forandre samme og ikke kan fremlægge en ny, forinden der har været lejlighed til at prøve den i årets løb. Jeg vil så i stedet herfor søge i hovedtrækkene at fremstille, i hvilken retning jeg styrer, og jeg tror, at det, jeg ønsker at nå, vil vinde forældrenes bifald. Skolen arbejder og vil fremdeles arbejde med "Almindelig forberedelseseksamen" (Præliminæreksamen) som mål; men den bør efter min mening have endnu et mål, da det hos os som i andre skoler har vist sig, at den største del af eleverne i årenes løb opgive at tage eksamen og forlade skolen i års alderen uden at få nogen afslutning på deres skolekundskaber. Disse elever vil skolen tage sig af og navnlig sørge for, at de få sådanne Kundskaber og Færdigheder, som i højere grad end hidtil ville gøre dem brugbare til det praktiske livs arbejde, og dernæst give dem en afslutning med bevis for, hvad de have lært i skolen. Det er en selvfølge, at denne undervisning må være af en sådan natur, at den ikke sætter de elever tilbage, der ønske at slutte med Præliminæreksamen. Når jeg nu ganske kort skal søge at fremstille, på hvilken måde jeg agter at realisere ovenstående plan, vil jeg begynde med det fag, som er det vigtigste i det praktiske liv, nemlig skrivningen. Hidtil har skolen lagt særlig vind på at lære eleverne at skrive smukke og velformede bogstaver og ord. Herefter vil det blive dens opgave at stræbe at give dem en fast og tydelig håndskrift, hvad der for så at sige alle har større betydning end at kunne skrive skønskrift. Et andet fag, som også har den største betydning, er regning. Her vil hovedregningen komme til at indtage en større plads end hidtil, og tillige vil der blive givet eleverne lejlighed til at øve sig i behandlingen af større talrækker (Opsummering), hvilket vil komme dem godt til nytte særligt i handelslivet. Ved undervisningen i de fremmede sprog vil der blive lagt særlig vægt på oversættelse fra dansk til sproget, og eleverne ville blive vænnede til at tale det fremmede sprog. Undervisningen i dansk vil i alt væsentligt blive uforandret; dog vil der efterhånden blive indført læsebøger med mere praktisk indhold, ligesom opgaverne til de danske stile ville blive hentede fra det liv, eleverne daglig have for øje. Disse forskellige forandringer ere tilsyneladende ikke store og iøjnefaldende; men det er dog i virkeligheden en fuldstændig forandring, der herigennem søges nået, idet skolen for fremtiden i hvert fald i de 7 første klasser vil bestræbe sig for at uddanne eleverne i netop det, de ville få brug for i de livsstillinger, de kunne komme ind i. Der vil så blive sandhed i det gamle ord: for livet, ikke for skolen. 41

44 Karrieren som skolemand Det er så, som anført, min agt, når eleverne have taget afslutningseksamen i 2den realklasse, at give dem et afgangsbevis for deres kundskaber og færdigheder, og derved ville de lettere kunne opnå ansættelse, da principalerne derigennem kunne danne sig et skøn over den unge Mands brugbarhed. Til slutning vil jeg bede forældrene om at støtte mig i mine bestræbelser for at gennemføre min plan, der sikkert vil blive til gavn for de mange, der ikke komme til at tage Præliminæreksamen, såvel som for dem, der fortsætte hele skolen igennem. Otto vil altså i fremtiden lægge mere fokus på den praktiske anvendelighed af det indlærte fx hellere bruge tiden på at få en læselig skrift end at lære eleverne skønskrift, som de alligevel ikke bruger, når de er gået ud af skolen. Ligeledes skal der være mere hovedregning og sammenlægning af talrækker, som vil stille dem bedre, når de får et arbejde. Ikke et ord om at der er blevet færre lokaler! Opsummeringsbogen Det med praktisk anvendelighed er åbenbart et nyt syn på disse fag. Han føler i hvert fald, at han bliver nødt til selv at forfatte en regnebog, der svarer til hans idéer. Den får navnet "Opsummeringsbog til Skolebrug" og udkommer i første oplag på DET NORDISKE FORLAG i Skoleverdenen må have savnet den, og for en gangs skyld har han virkelig success, for endnu i 1929 udkommer dens 7. oplag! XXXIV: 5. oplag af Opsummeringsbog i 1918, nu på Gyldendal. Se bare nogle af de henvendelser han får i den anledning 98, 99, 100 : Den af Dem Skolebestyrer Fick udarbejdede Opsummeringsbog til Skolebrug betegner efter mit Skjøn et heldigt Skridt i den Retning i hvilken Undervisningen i praktisk Regning burde søges udviklet. Kjøbenhavn 16/6.98. A. Peschcke Køldt HOLGER PETERSEN Kjøbenhavn, d. 17 Juni 1898 Kjøbmagergade

45 Karrieren som skolemand Herr Skolebestyrer O. L Fick Undertegnede har med Interesse gjort sig bekjendt med Deres Opsummeringsbog og antager den vil kunne gjøre god Nytte! Deres ærbødige Holger Petersen Kjøbenhavn, d. 1 Februar 1899 Højbroplads 4, Vimmelskaftet 47 Hr Skolebestyrer Otto Fick. Da jeg kan tænke mig, at forsøge anvendt på mit Handelskursus Deres Opsummeringsbog for Skolen, vil jeg bede Dem venligst sende mig et Par Exemplarer af den Facitliste, der er udarbejdet til Brug for Læreren. Ærbødigst Otto von Påhlman Otto Ottosen von Påhlman var skrivelærer og direktør for Handels- og Skrive-Institut. XXXV: Annonce for Paahlmans skriveinstitut Danseskolen I juli 1898 engagerede Fick personlig en ny gymnastiklærer, nemlig den 24-årige Karl Kristian Sophus Marius Sivertsen. Han har haft referencerne i orden, for han kom fra en tilsvarende stilling ved Hærens Gymnastikskole. Han fungerede ved Frederiksberg Realskole indtil I et brev om sin tilknytning til skolen skriver han blandt andet 101 :... Hr. Fick havde i Skolens Gymnastiksal oprettet en Danseskole han selv bestred, og jeg blev i Vinteren antaget som Hjælpelærer. På Opfordring af Hr. Fick, overtog jeg som selvstændig denne Skole fra Vinteren 1900 til Fra dette År måtte jeg på Grund af stor Stigning i Elevantallet, leje Lokaler i det den Gang værende Etablissement "Sct. Thomas" der lå ved Siden af Skolen. Ved Verdenskrigens Udbrud i 1914 måtte jeg afgive min Danseskole for bestandig.... Her kom så endnu et eksempel på Ficks foretagsomhed, men samtidig også på at de fleste projekter hurtigt måtte vige for et nyt. 43

46 Karrieren som skolemand Den store danserestaurant St. Thomas husedes gennem en årrække på hjørnet af Frederiksberg Allé og Sankt Thomas Allé. Det må være her, at gymnastiklærer Sivertsen lejede sig ind. XXXVI: St-Thomas, 1905 I Skoleprogram Nr. 20 fra 1900 læser man noget, der kun kan opfattes som endnu et led i Otto Ficks forsøg på at gøre undervisningen mere praktisk anvendelig, som han havde proklameret et par år før. Der står: Stenografi. Skolen har i År forsøgsvis indført Stenografi. og i listen over lærere optræder en Hr. J. Nielsen Løjtnant: Stenografi. Året efter står der nøjagtig det samme, kun er læreren nu Hr. Ax. Nielsen Løjtnant. Fra 1902 nævnes stenografi ikke længere, så det blev ved forsøget En fiks lille vise - spøg eller alvor? Der er bevaret en håndskreven vise, som sandsynligvis er afsunget ved en fest lørdag ; en uge før fastelavnslørdag. Forfatteren kendes ikke, men underskriver sig 'Donne'. Den helt centrale figur i sangen er tydeligvis Otto Fick, som åbenbart ikke har været så heldig med at vælge dato for festen. Den indeholder en del 'sandheder', men læs først selv 102 : En fiks lille Vise Variationer over en kendt Melodi. Vinen tænder den største Gnist Af Fuldskabens klare Lue Stiger op i den høj ste Kvist Får os til at gå i Bue. Giver og Lyst til munter Sang Blandet med liflig Bægerklang Trodser Livets Storme 44

47 Karrieren som skolemand En kendt Røst synger til sin Yndlingsmelodi: Kejseren af Kinesiens Land- Nåde, nu skal I bare se, Kommer hvo der har Lyst der til - Jeg har fået en Ficks Ide, - Hvad I alle jo må ha Ganske vist det får jeg så tit: Medbring Damer blot om I vil - Men de fleste ende så skidt, Ansvaret må dog selv I ta. Dog i denne man Mening vil finde, Hele min Plan er næsten i Orden - Nemlig det er en Forening til Minde Kort har jeg trykt, malet Fanden på Porten, Om mig selv og mit vældige Navn: Altsammen går så inderligt godt Lørdagen før end Fastelavn! Selv om det også går lidt småt. Svar: Synes at komme fra alle Ender og Kanter. Mel: Denne Saberbeitse. Aldrig før Mirakler, troede vi på; Men vor Tro nu vakler, thi man kalde må, Jo den Sag lidt mærkbar -, At han netop valgt har -, Den af Årets Dage Vi forhindrede var. Denne Konkurence kan jo ej bestå Der er ingen Chance, for at den kan gå; Thi det er jo klart, at Mer end ét Sted én Nat Kan man ikke være Derfor : Ellers Tak. Ekstraordinær Generalforsamling indkaldes: Man enes om at holde Fastelavn en Uge før Tiden, da dette synes enkelte Medlemmer magtpåliggende Ordnet er nu Sagen, dog kun så som så Ændret har vi Dagen, det kan ej forslå, Thi trods dette dog, Ak! Må vi sige: Nej Tak Vi kan ikke komme, Skønt det gør os ondt. 45

48 Karrieren som skolemand Forslag til en Sang ved Frbg. Rl. S s Mindefest Fastelavnslørdagaften Mel: Det var en lørdag Aften - (Vi have erfaret, at man fra første Færd af agtede at benytte Melodien: Det er så yndigt at følges ad Nu er det Lørdag Aften, Vor Formand er skam ikke, Hvor bliver I dog af, Sådan at spøge med, - Se hver en Gang, at Døren går Hvis ikke snart I kommer her, En Næse lang vi får. - Han ekskluderer Jer. Tag Glasset! Mel: Du gamla! Du friska! Fyld Glassene Venner vor Sang er forbi, - Lad Vinen ej flyde over Randen; - I enstemmigt Kor og som Svirebrødre vi Vil vræle højt et Leben for hinanden. Drik ud! Donne. At denne sang ikke bekom Fick, ja at han ligefrem opfattede den som ud over det 'tilladelige', fremgår af følgende svarbrev til ham fra hans tidligere medbestyrer Christian Fledelius 103. Han var jo flyttet til Horsens, men havde allerede modtaget kopi af sangen fra nogle elever. Han kan vist godt se, hvad det er Fick opfatter som stødende, men vil ikke selv lægge så meget i det. Horsens 3 marts Kære Fick! Jeg har, lige siden jeg modtog Deres brev, været forhindret fra at besvare det på grund af et influenzatilfælde, der bandt mig til Seng og fraværelse fra Arbejdet. Først for et par dage siden har jeg igen begyndt så småt at tage fat. For øvrigt har Deres brev sat mig i forlegenhed for svar. For en tid siden fik jeg nemlig den omtalte sang tilsendt sammen med en hilsen fra nogle tidligere elever. Jeg fik de[t] ud af sangen, at det var en railleren [=spot] over at den nyskabte forening og elevernes mødeaften faldt sammen, men jeg opfattede det hele som ganske harmløst. Når De oven i købet er uskyldig i dette sammenstød, kan der jo i hvert fald slet ikke lægges Dem noget til last. Jeg kan nu af Deres brev forstå, at De ikke opfatter sangen som så harmløs som jeg, men i hvor høj grad den er ud over det tilladeliges grænse, beror jo så fuldstændig på de nærmere omstændigheder, som f. eks. om fortællerens overbringelse er en demonstration, om eleverne holdt sig borte fra Foreningssammenkomsten, og i det hele de unge menneskers holdning over for Dem i deres personlige optræden. Det eneste sikre, jeg kan få ud af nærværende materiale er, at sangen er til dels (i nogle vers) rettet personlig mod Dem. 46

49 Karrieren som skolemand Hvis De ønsker nærmere udtalelser, står jeg til tjeneste, men De må da være så god at opgive mig i hvad retning hvad jeg så godt forstår, De netop i Deres sidste brev har undladt for at stille mig helt frit i mit svar. Jeg har fået den sørgelige meddelelse, at hr Ballin er død. Jeg rejser rimeligvis til Kbnhavn desårsags i morgen, han skal begraves tirsdag. Jeg rejser hjem igen tirsdag aften med 8 toget. Hvorledes har Deres kone og dreng det! Forhåbentlig godt! Hils dem og modtag en venlig hilsen fra Deres Chr Fledelius Hils Gabriel Jensen mange gange. Er det ikke som om, at Feldelius helst vil holde sig udenfor og lægger op til Fick at tage det næste skridt? Der er nok ikke kommet mere ud af det. Men vi ved da nu, at Fick holdt af 'Kejseren af Kinesiens Land', og at han havde stiftet en forening eller noget lignende for skolen. Derudover blev det atter bekræftet, at han fik mange idéer; måske ikke alle lige gode. Skoleprogram Nr. 21 fra juli 1901 er godt nok underskrevet af Fick, men han er slet ikke nævnt blandt lærerne. Fruen står der stadig, men med noten, at "Fra November have Frk. Nora Mortensen og Hr. Brønniche overtaget Fru Ficks Timer". Hvad sker der mon? Året 1902 bringer ikke de store overraskelser - og dog: nu får Fick telefon; nummer 2885! Der skal være sanginspektion, men det kommer heller ikke som en overraskelse, for den anmeldes med ærbødighed af professer og sanginspektør Johan Henrik Nebelong 104 : Fælledvej 16 N. I Anledning af forestående Sanginspektion, tillader jeg mig at anmode Dem om godhedfuldt at sende mig Skemaet over Sangtimerne i Deres Skole. Ærbødigst 29/1 02 JH Nebelong Hr Skolebestyrer Fick En skriftlig erklæring fra Harald Tandrup fortæller os, at Otto Fick har skrevet et (teater?)stykke ved navn "En ung Mand", og Tandrup har åbenbart hjulpet ham på en eller anden måde 105. For at forebygge fremtidige Stridsspørgsmål erklærer jeg herved at det Arbejde, jeg har udført med Hensyn til Hr Fick s Stykke En ung Mand, kun har været af ren håndværksmæssig Natur, således at jeg ingen Adkomst har til at få Del i Forfatterretten, hverken kunstnerisk eller pekuniært. Der kan altså ikke senere gøres noget Krav gældende i så Henseende hverken overfor Hr Fick (eller den eller de) hvem han måtte overdrage Ejendomsretten til Stykket. Overfor mulige afvigende Tilkendegivelser fra Tredjemand erklærer jeg, at ovenstående Opfattelse af mit Medarbejde er den rette. Dette bekræfter jeg under Æresord Kbhvn d. 1 April 1903 Harald Tandrup. En erklæring med dette indhold finder man vel ikke på at skrive uopfordret, så mon ikke det er sket på Ficks initiativ for at forhindre senere henvendelser fx om at få penge? Desværre er der ikke fundet spor af selve stykket. 47

50 Karrieren som skolemand Der var forøvrigt også endnu en disciplinærsag på skolen; denne gang er det en alvorlig sag om cigaretrygning på forbudt område 106 : OTTO FICK, København V., SKOLEBESTYRER. Frederiksberg Alle 22. Telefon Knud har i Dag forladt Pladsen under Gymnastiktimen har begivet sig ind i en Gang der ikke hører til Skolen for at røge Cigaret. Han er ikke straffet her, da jeg synes Sagen er for alvorlig. Kvittering for Brevets Modtagelse imødeses af Deres ærbódige Otto Fick Knuds far svarer dagen efter på bagsiden af Ficks brev. Hans tagne forholdsregler (gæt selv hvilke) sikrer, at skolen ikke oftere får anledning til klage; hør bare 107 : Hr. Skolebestyrer Fick! Efter modtagelsen af nærværende Klage har jeg taget så alvorlige Forholdsregler mod Knuds Cigaretrygen, at jeg tør udtale som min Overbevisning, at denne i Fremtiden vil blive indskrænket til det mindst mulige således, at Skolen ikke oftere vil få Anledning til at fremsende Klage i bemeldte Retning. 17/6 02 Ærbødigst Xx Petersen I Skoleprogram Nr. 22 fra juli 1902 er begge nævnt; hun som altid med "Fru M.M. Fick: Engelsk", mens han kun står som "Bestyreren: Skrivning" Eleven Arthur Jørgensen Midt i juni 1903 kom Otto Fick i berøring med en mordsag, som året før havde optaget hele landet. Det var forsvareren, der havde brug for hans hjælp 108. Carl Winther, Holbergsgade Nr. 2, 1. Sal. Højesteretssagfører. Kjøbenhavn K. Hr. Skolebestyrer Fick. Frederksberg Allé. Som Defensor for Arthur Jørgensen der ved Xxxx i Pol Retten er dømt for Modermord, tillader jeg mig at forespørge Dem om De er bekjendt med hvad han har meddelt mig at han medens han gik i Deres Skole, og nogen Tid derefter, sammen med en anden af Skolens Drenge (en Søn af Vognmand Balslev) modtog privat Undervisning af en af Skolens Lærere en Hr Jensen nemlig i Geografi, og i bekræftende Fald om De der ikke godhedsfuld enten vilde foranledige Hr. Jensen til at sende mig en Erklæring om hans Opfattelse af Athur Jørgensen, eller opgive mig Hr Jensens Adresse, for at jeg kunde fremkalde en sådan Erklæring fra ham. 16 Juni 1903 Deres ærbødige Carl Winther Den tidligere elev ved Frederiksberg Realskole, nu malersvend Niels Juul Arthur Jørgensen, født i København, var torsdag den gået amok, da hans mor syerske Amalie Jørgensen, født Johansen, ikke ville give ham flere penge. Han havde da skåret halsen over på hende i hendes lejlighed på Vesterbrogade 24B på Vesterbro i København. Bagefter kastede han liget af sin mor i Gasværkshavnen, hvor hun senere blev fundet

51 Karrieren som skolemand Om højesteretssagføreren nåede at få svar på sin henvendelse, ved vi ikke, men i givet fald havde det ingen virkning, for kun 10 dage efter, nemlig fredag den , blev Arthur Jørgensen ved appelsagen i Højesteret idømt dødsstraf. Han blev dog benådet af kongen, hvorefter straffen blev ændret til livsvarigt strafarbejde. XXXVII: Mordsagen gav anledning til en skillingsvise Fick afhænder sin skole Skoleprogram Nr. 23 fra juli 1903 er godt nok underskrevet af Fick, men han figurerer ikke i listen over lærere. Der ses kun hans kone Marie Magdalene Fick; som sædvanlig med engelsk, hendes yndlingsfag. Næste år er Skoleprogram Nr. 24 imidlertid underskrevet af H.T. Physant som inspektør og O. Münster som bestyrer. Man kan blandt andet læse 110 : Fra 1ste August d.å. vil en i længere Tid påtænkt Sammenslutning af forskellige herværende Realskoler til en fælles Institution "De Kjøbenhavnske Realskoler" være fuldbyrdet. Institutionen er fra nævnte Tidspunkt Ejer af Frederiksberg Realskole og bærer som sådan Ansvaret for den økonomiske Ledelse. Iøvrigt vil der i Skolens Forhold til Hjemmene ikke ske nogen Forandring, bortset fra en af Sammenslutningen foranlediget Regulering af Skolekontingentet. Ellers optræder Fick og hans frue kun i listen over lærere som undervisere for resten af skoleåret: Fru M. M. Fick: Engelsk. Hr. O. Fick, cand. phil., Direktør: Skrivning. Man kan kun tilslutte sig den tidligere elev Victor Hermansen, når han i 1958 skriver følgende om Ficks afgang fra skolen 111 : En betydningsfuld epoke i skolens historie var dermed sluttet - og var sluttet i dølgsmål. Eftertiden vil i hvert fald finde det både rimeligt og sømmeligt, om skoleprogrammet havde indeholdt en meddelelse om forandringen både i skolens styrelse og i dens struktur. Ikke eet ord lød imidlertid til afsked, da Otto Fick forlod skolen efter at have ledet og præget den i tyve år. - I over 22 år havde Otto Fick drevet sin Frederiksberg Realskole, men fra 1904 var hans tid som skolemand altså afsluttet - og måske godt det samme. Han var ikke udbrændt, men i de senere år var han bare blevet langt mere interesseret i noget helt andet: Idéen om Centralbygningen! 49

52 Karrieren som skolemand 3.8 Ficks periode ved Frederiksberg Realskole Inden vi vender os mod perioden med Centralbygningen, er der lige nogle sammenfattende ting, der skal med i beskrivelsen af hans tid ved Frederiksberg Realskole Fick som pædagog Som det tidligere er omtalt, så var fysisk afstraffelse ikke alene noget, som forældre anvendte, men også et kendt pædagogisk middel i samtidens skole. Det kunne dog blive for meget. I december 1891 modtager Fick en klage fra fabriksbestyrer ved Store Nordiske Telegrafselskab Eimert Viggo Sabra, der har sine to drenge Thorvald og Eimert i skolen. Den er rettet mod lærer J.C. Carlsen og lyder 112 : St Knudsvei 15, d 13/ Hr Skolebestyrer Otto Fick! Ved Deres Spørgsmål til mig om at De ikke måtte revse mine Drenge når de havde fortjent det svarede jeg, jo selvfølgelig jeg lægger ikke selv Fingre imellem og min Kone ikke heller og at vi ville være Dem taknemlig hvis De kunne bevirke at de blev flittige. Jeg har ikke havt Tid at skrive siden men tillader mig herved at gjøre Dem opmærksom på, at jeg først fordre Retfærdighed og Overlæg før Straffen tildeles og dernæst, at jeg ikke vil tåle Brutalitet imod Børnene. Efter den Fremstilling jeg har fået ved at tage dem begge i Forhør og som er aldeles overensstemmende, har jeg ikke Grund til at tvivle om Rigtigheden af Efterfølgende. Deres Lærer Hr Carlsen som jeg har set nogle Gange og hvis Fysionomi jeg ikke syntes om her i Onsdags da han efter Frikvarteret spurgte om nogle manglede i Klassen, da Ordensduxen ikke hørte det (da han var optaget af Regning) fået Svar af Einert at Albert manglede. Omtalte var da i Hidsighed faret til spurgt om han var Ordensdux, trukket og vredet ham i Øret, hvorved var fremkommet en betydelig Flænge bag Øret som sandsynlig vil efterlade blivende Ar og kunne meget let have flækket hele Øret. Da jeg har hørt adskjelligt om hans Brutalitet og Hidsighed, anmoder jeg Dem herved om, at forbyde ham at revse mine Børn, hvilket jeg overlader til Dem. Hvis noget lignende skulle gjentage sig enten ved mine, eller jeg høre det om andres, vil jeg i Harmonitetens Interesse ad Rettens Vei bevirke, at det forbydes ham at revse Børn der er under hans Værge. Ærbødigst Deres E V Sabra. Sabra er altså endnu en forælder, der har givet skolen lov til at revse sine børn, men der skal tilsyneladende være grænser! Vi kender ikke Ficks svar, men noget kunne tyde på, at læreren igen har forløbet sig, for cirka et år efter må han udstede følgende erklæring til Fick 113 : Undertegnede eks. Lærer J.C. Carlsen forpligter sig herved til ingensinde at slå eller på anden Måde korporlig revse nogen Elev i Frederiksberg Realskole. I Tilfælde af at undertegnede alligevel gør sig skyldig i ovenstående forpligter han sig herved til at finde sig i den Opsigelsesfrist som Bestyreren af Skolen måtte bestemme. Frederiksberg Realskole d. 13 de Oktober 1892 J.C. Carlsen Han må have holdt, hvad han her lovede, i hvert fald var han stadig inspektør ved skolen 10 år senere. 50

53 Karrieren som skolemand Disse eksempler på revselse i datidens skole skal dog ikke tages som udtryk for, at Fick blot ønskede at videreføre gamle, etablerede principper for undervisning. Hans mål med skolen var et helt andet, som det vil fremgå af det følgende. Den senere filminstruktør Carl Th. Dreyer har skrevet om sin tid som elev på skolen. Det skete i 1912, da han som journalist ved Ekstrabladet i et interview med Otto Fick mindedes gymnastiktimerne under Ficks ledelse 114 : "... Fick anvendte aldrig Karaktersystemet, men belønnede med Bismarcksklumper og straffede med indtil 3 Slag med en Ende Tov. Når Timen begyndte, hejstes alle Apparater ned, og Drengene måtte så foretage, hvad de selv vilde blot ikke være i Ro. En af de mest yndede gymnastiske Øvelser bestod i at gennemprygle Fick. Et blåt Øje eller en blodig Tud hos Fick betragtedes som en særdeles fortræffelig Præstation og honoreredes med to Bismarcksklumper...." Om Ottos evner som skolemand skriver hans anden hustru Marie i 1950 noget lignende i et brev til nogle af sine tidligere elever 115 :... Som Skolebestyrer ser jeg på ham som værende forud sin Tid, liberal og fordomsfri, han vilde ikke være Barndommens Bussemand, men dens Ven og Kammerat. Han så gerne at gamle Elever besøgte ham, han holdt af at gå lange Ture med dem, og jeg tror, at mange frisindede Tanker er blevne overført på disse Ture fra ham til Eder. Han var ingen Ven af Præliminæreksamen, den var for ham det påtvungne Mål, I skulde piskes op til I Politikens nekrolog i 1932 opsummeres Otto Fick's skolearbejde på tilsvarende måde 116 : "... han [var] også som Skolebestyrer forud for sin Tid. Han ledede sin skole efter pædagogiske Principper, som først er blevet moderne nu. Han gjorde den til en Undervisningsanstalt ganske efter sit eget Hoved, men hans særprægede Natur var, selv om han havde stor Evne til at vinde Børns Hjerter, ham en kraftig Hæmsko i hans Arbejde. Enten var hans Elever Venner med ham, eller også var det umuligt at spændes med ham...." Det sidste kan vist kun udlægges således: hvis man ikke var ven med ham, så havde man det ikke nemt Kendte elever Frederiksberg Realskole havde flere elever, som senere blev kendt i offentligheden - de fleste heldigvis for det gode. Seks af dem er omtalt i de følgende afsnit sammen med deres erindringer om skolen, hvor det har været muligt at finde dem. Biografiske data for dem kan findes i afsnit Carl Th. Dreyer Den senere verdenskendte filminstruktør Carl Th. Dreyer var elev på Ficks skole. Skolekammeraten Martin Askfelt har senere beskrevet skolen og Carl på følgende måde 117 :... Efter et år eller to på Nansensgade Skole blev Dreyer imidlertid sendt til Frederiksberg Realskole, en privat skole i et stille beboelsesområde i byen omkring tre kilometer fra hans hjem. Selvom det ikke var en dyr skole, var den bestemt over gennemsnittet,... Martin Askfelt siger, at "grunden til at drenge blev sendt til en privatskole var sociale ambitioner. De blev taget imod flere steder, havde et højere niveau, og derfor var det naturligvis dyrere. Skolen (hvis bygninger nu [1964] bruges til Dansk Skolemuseum, et museum for Danmarks uddannelseshisorie) blev grundlagt 1865 som en Lutheransk skole, men retningen ændredes i 1880, da Carl Ewald overtog posten som bestyrer. Ewald var interesseret i moderne uddannelsesmetoder og de nye videnskabelige tanker hos mænd som Charles Darwin. Bibelstudier var stadig obligatoriske, som det var i alle danske skoler, men det skete i Rousseaus ånd snarere end Luthers. Da Dreyer begyndte i skolen, som da var blevet meget succesrig, var Ewald flyttet videre, og bestyreren var Otto Fick, som videreførte Ewalds reformer. Fick troede på, at "barnets naturlige tilstand er frihed og at skolens naturlige tilstand er tvang." Han mente, at det var vigtigt for lærerne at få personlig interesse i hver af eleverne, forstå dem, tale med dem i 51

54 Karrieren som skolemand frikvarteret, og komme til at kende dem. Han følte også at hverken disciplin eller skole var målet i sig selv, men snarere et middel til at forberede eleverne til succesrige liv. I 1898 var dette en radikal tilgang til uddannelse. Martin Askfelt beskrev senere skolen. "En lang gang kantet med blomster førte til den store skolebygning med frøken Zahles pigeskole på højre side og en stor have med mange høje træer omkring Sankt Thomas Plads på den anden side. Fick var gymnastiklærer og skolens ejer og leder. Han var en meget iderig mand, men havde stor støtte i en meget jordbunden leder, den kloge og strenge matematiklærer, J. C. Carlsen, Dreyers fryd og min gåde. Fick satte sit aftryk på sin skole og sine elever." XXXVIII: Otto Fick i skolegården med elever På ovenstående fotografi ses fra venstre: Martin Andersen Askfeldt, født 1889; Jens Peter Møller, født 1888; Carl Th. Dreyer, , senere filminstruktør; Niels Carl August Hemmingsen, født 1888; Rasmus Arnold Frandsen, født Bagest: Otto Fick, skolebestyrer 118. I øvrigt må det bemærkes, at det er det eneste kendte billede, hvor Otto Fick bærer hovedbeklædning! I alle omtaler af ham nævnes det ellers, at han altid var barhovedet. Endvidere fremgår det af Skoleprogram for 1905, altså året efter Fick havde forladt skolen, at de fem drenge indstillede sig til eksamen. Om de alle bestod vides ikke Robert Neiiendam Teaterhistorikeren Robert Neiiendam har i sine erindringer fortalt om, hvordan han oplevede Fick Oprindelig var Skolen grundlagt af Carl Ewald, men han havde afstået den til Otto Fick, [som] repræsenterede datidens unge, usnobbede lærertype. Han vandt børnene ved en frisk, kammeratlig behandling, der sikkert i meget adskilte sig fra ældre pædagogers strikse form. Dér lærte den lille fyr at regne i det små og læse»flydende«indenad, og det var spændende. Han gjorde dog hurtigt den iagttagelse, at det talte ord kunde være langt mere»levende«end det trykte. Hans Mor gav ham en grøn madkasse i en snor over skulderen og dertil et lille tornyster, hvori ABC' en, regnebogen og penalhuset blev stoppet. I de første dage fulgte hun sin yngste pode til skolegården, hvor der vankede et kys til farvel. Et øjeblik efter stod man ene mellem en masse fremmede, medens man med smerte så hende forsvinde gennem gitteret. Men nu gjaldt det altså om at være»stor«og ikke tude som en tøs. Denne strid mellem æresfølelse og skræk for det nye var en slem pine, der først fortog sig, når den venlige Hr. Fick greb de små fyre ved hånden og talte beroligende til dem. Han var en god følgesvend ved de første vanskelige skridt ud i livet. Der var noget varmende ved ham, som gød mod i mangen forskrækket unge. Han hørte til de lærere, som eleverne vedbliver at kende gennem årene og altid møder med glæde. Livet tog siden hårdt på Otto Fick, han var en idealist, der aldrig blev voksen, men frimodigheden mistede han ikke. Den yngre slægt kendte ham bedst som manden på gaden uden hat og frakke i al slags vejr, og nogle vidste måske, at han var far til ideen om huse med fælleskøkken; ét fik han rejst på 52

55 Karrieren som skolemand Forchhammersvej, men vi, der havde gået i hans skole, gemte mangt et venligt minde om ham. Sidste gang den liile fyr fra dengang så ham på gaden i regn og blæst, veksledes i forbifarten disse ord:»nej, hør nu Otto Fick, De er fyldt halvfjerds og går stadig uden overtøj i et sådant vejr.«-»hvad kommer det Dig ved, Dreng! Mød på kontoret efter skoletid!« Victor Hermansen Victor Hermansen blev senere museumsinspektør ved Nationalmuseet, og på ham har især følgende episode fra skoletiden gjort indtryk 120 : En erindring kan måske bedre end noget andet belyse det, selvom den er ganske ubetydelig i sig selv. Jeg blev nemlig som lille dreng meldt ind i skolen i Ficks sidste tid og har aldrig - det husker jeg - haft ham som lærer og kan derfor ikke have noget indtryk af ham. Men - jeg mindes grant, at en vinterdag var der glidebaner i skolegården og een af dem, der flittigst brugte dem i frikvarteret var - Otto Fick. Sammen med de store drenge "gled" han fra den ene ende af gården til den anden og gjorde det med sikkerhed og elegance. Det lønlige håb, vi små stod med, at se vor bestyrer "sætte sig" midt på pladsen, blev altså ikke opfyldt, men det har vel nok været med til, at jeg stadig husker det. Det afgørende ved dette billede af den glidende skoleleder har jeg imidlertid først kunnet se senere, og det er simpelthen det spørgsmål: hvor i København ville man dengang have kunnet se en skolebestyrer, endsige en rektor, gøre sig så lige med sine elever? Hvor ville en så frimodig optræden ikke have svækket disciplinen? Her blev den tværtimod styrket Johannes Fredrik Nicolai Friis-Skotte Friis-Skotte blev senere socialdemokratisk politiker og minister. Der er ikke fundet erindringer om skolen fra ham Robert Storm-Petersen Den mest kendte af skolens elever er utvivlsomt Storm-P. Hans kone Ellen fortæller i bogen "Bogen om Storm P. skrevet af hans venner" en lille smule om hans skoletid 121 : Nu er Tiden også kommet, hvor Robert skal i Skole, og det bliver Frederiksberg Latin- og Realskole med Inspektør Fich. I Gymnastik-Salen går han til Dans om Aftenen hos Frøken Svane, men det morer ham ikke, da han skal skifte fra Røjsere til små Sko - kan han derfor se sit Snit til at lade Røjserne blive hjemme og gå derhen i de små Sko, gør han det, og det ender da altid med Forkølelse, og Dr. Kühl - Huslægen - stor og tyk, med ilsrødt Hår og stort Skæg, med Tøjet fuldt af Fedtpletter, kommer for at høre på Bryst og Ryg.... SKOLEDRENGEN Den lille Robert er nu 9 År, og i Skolen går det ikke godt. Han læser ikke og lærer intet, og da Skolen er dyr, bliver han taget ud derfra og sat i Kommuneskolen på Hjørnet af Gasværksvej og Istedgade. Hun har dog taget fejl af skolens navn, for vi ved fra Robert Neiiendam, at Storm-P faktisk gik hos Fick på Frederiksberg Realskole. Her bekræftes også, at gymnastiksalen også blev brugt til danseskole Arthur Jørgensen Den sidste kendte elev, der skal omtales, blev ikke kendt for det gode, men for at være modermorder. Hans erindringer om skolen har vi ikke, men hans historie er allerede fortalt i afsnit Læs også flere detaljer på side

56 Karrieren som skolemand Skolebygningen Skolebygningens indre inddeling kendes i detaljer takket være Frederiksberg Kommune, som har bevaret tegningerne og gjort dem tilgængelige Kælderen Der er en (sikkert lavloftet) kælder i hele skolens grundplan, så der kan komme lidt dagslys ind i alle rum. Gymnastiksalen ligger i det centrale rum med lys ind fra to sider. Dette rum har brug for højde og inddrager derfor også stueplanet. Der er påklædningsrum i hver side med direkte adgang til salen, men kun ét baderum. Med direkte adgang til salen findes også et rekvisitrum. Øverst mod venstre er der et vaskerum, hvortil der kun er adgang ad en udvendig kældertrappe. For enden af forbindelsesgangen findes et lille viktualierum. På begge sider af salen findes brændselsrum og trappeskakt mellem alle etager. Endelig findes der øverst til højre nogle rum for portneren Stueetagen Adgang til skolebygningen sker gennem dette plan. I venstre side hindrer et lille closet i nogen grad adgangen til entreen, som man skal igennem for at komme til de andre etager. I højre side ligger den primære trappe. Rummene er i denne etage fordelt symmetrisk med ialt fire klasseværelser og to lærerværelser. Nederst i venstre side rekvisitrum i forbindelse med klasseværelset, måske til udstoppede dyr eller lignende. Man bemærker, at der ikke er døre til gymnastiksalen. Det er fordi salens gulv ligger i kælderen og væggene går helt op til 1ste sal, så der kan spilles bold. 54

57 Karrieren som skolemand ste Sal På de øverste tre etager får man nu nytte af det areal, som gymnastiksalen har taget i stue- og kælderplan. Her er nu plads til ni klasseværelser. Det er dog sket på bekostning af det ene lærerværelse. Som nedenunder er der også her et enkelt rekvisitrum. 55

58 Karrieren som skolemand den Sal Hele den højre halvdel er som på 1ste sal. Den venstre halvdel er beregnet til beboelse, på nær et enkelt rum, der er afsat som klasseværelse. Heroverfor er et køkken, et pigekammer og et lille closet. På denne etage er altså fem klasseværelser je Sal På den øverste etage ligger kun tre klasseværelser. Til gengæld er der nu plads til to selvstændige lejligheder med køkken, pigekammer og henholdsvis fire og tre værelser. For at give lys i de lange gange har man her lavet et par ovenlysvinduer. I midten er en lille trappe, som giver adgang til taget. Til undervisningen gav det således ialt 21 klasseværelser og en gymnastiksal. 56

59 Karrieren som skolemand Frederiksberg Realskoles elever og lærere Antallet af elever ved skolen er hvert år nævnt i Skoleefterretninger, og udviklingen i tidens løb kan derfor ret nemt gøres op, som det ses af nedenstående figur (Ficks første år 1883 udgør en undtagelse). Elevantal i Frederiksberg Realskole Alle Real XXXIX: Opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger Det ses tydeligt hvordan Otto Fick efter sin overtagelse i 1884 tiltrækker flere og flere elever. Den lille tilbagegang i begyndelsen af 1890erne kan skyldes hans fravær på grund af engagementet i Realskolen i Glostrup. Samtidig med at han vender tilbage i 1893, stiger antellet af elever på Frederiksberg igen nogle år, men flader så ud. Denne gang kunne det skyldes, at al hans tid optages af det helt nye projekt: Centralbygningen. Samtidig må man erindre, at han fra 1898 havde udlejet 7 klasseværelser til Frøken Lønborgs Pigeskole, altså kun havde 2/3 tilbage. Efter dette tidspunkt holder antallet sig omkring 160. Med kendskab til den oprindelige beliggenhed og anvendelse af skolens lokaler er det fornuftigt, at frøken Lønborg simpelthen har lejet venstre halvdel af bygningens stue-, 1.- og 2. salsetager. På den måde var drenge og piger fysisk helt adskilt 123 ; også med plankeværk i gården og en ny toiletbygning til pigerne. Skoleprogrammerne giver også mulighed for at opgøre antallet af lærere ved skolen i hvert skoleår. På de sidste sider er der nemlig altid en liste over hvem, der skal undervise i hvilke fag Antal lærere ved Frederiksberg Realskole Figur XL: Opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger Det er noget sværere at fortolke disse tal end det var for eleverne. Man kunne have forventet et fald efter 1898, men på den anden side skulle der vel undervises i de samme fag, og ikke alle lærere var nødvendigvis fuldtidsansatte. 57

60 Karrieren som skolemand I den følgende kurve er tallene omsat til en kurve over det gennemsnitlige antal af elever per lærer. 20 Elever per lærer XLI: Elever per lærer; opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger I de bedste år er der elever/lærer. Senere falder det til 8-10, hvilket umiddelbart lyder som en økonomisk udfordring. Da vi imidlertid ikke ved hvor mange timer, de enkelte lærere havde, kan det jo godt have løbet rundt Hvad der senere skete med skolebygningen Fick slap ikke helt forbindelsen til skolebygningen i 1904, for han var stadigvæk ejer af bygningen. Forholdene er imidlertid lidt uklare, for i 1894 havde han jo lejet dele af den ud til Pouline Lønborg, og hun flyttede først videre til Amicisvej 19 i Samtidig stod jo i Skoleprogram fra 1904, at de forskellige realskoler fra skulle sluttes sammen til en fælles institution "De Kjøbenhavnske Realskoler", og at institutionen herefter var ejer af Frederiksberg Realskole 124. Ordet 'ejer' kan her kun dække det at drive skoleaktiviteterne, og ikke selve bygningen. Den tidligste lejekontrakt med 'De kjøbenhavnske Realskoler', der er fundet, er indgået og indledes således 125 : Undertegnede Skolebestyrer Otto Fick udlejer herved fra 1 August 1907 at regne til "De kjøbenhavnske Realskoler" (De forenede Realskoler) følgende Lokaler i min Ejendom Frederiksberg Alle No 22 nemlig hele 1ste Sal, bestående af 10 Værelser, og på 2n Sal 5 Værelser til Skolebrug samt en 5 Værelsers Beboelseslejlighed. Endvidere Ret til at benytte Gymnastiklokalet i den store Sal, hver Søgnedag fra Kl 8-9 Formiddag of 11-3 Eftermiddag samt Adgang til Legepladsen med Klosetter m.v.... Nøjagtig samme dag indgås en lejekontrakt med 'De Forenede Latin og Realskoler' 126 : Undertegnede Direktør Otto Fick bortlejer herved til De Forenede Latin og Realskoler følgende Lokaler i min Ejendom Frederiksberg Alle Nr 22, Matr.No 51i af Frederiksberg, nemlig: 2 store og 1 mindre Lokaler i Bygningens Stueetages nordlige Ende. Lejemaalet tager sin Begyndelse den 1ste August Denne kontrakt indeholder også en forkøbsret til ejendommen for en købesum af kr. indtil 15 Juli Dette koster dem kr. ekstra, som dog refunderes ved køb. Der er åbenbart tale om to juridisk forskellige enheder, der lejer forskellige dele af bygningen, men i det daglige har det nok fungeret som én skole. Først den slipper Otto Fick helt forbindelsen til sin skolebygning ved at sælge den 127 : Undertegnede Direktør Otto Fick sælger, skøder og overdrager herved fra mig og Arvinger til De forenede Skoler tidligere de forenede Latin og Realskoler i København og på Frederiksberg, den mig ifólge Skøde af 12 December 1885, tinglæst 13 Januar 1886 tilhørende Ejendom Matr No 51i af Frederiksberg. Frederiksberg Allé 22 med påstående Bygninger, disses mur- og nagelfaste Genstande, Kakkelovne og øvrige tilhørende faste og løse Dele, der bero i Ejendommen

61 Karrieren som skolemand : Svanholm Forberedelsesskole 128 Denne skole var oprettet 1919 ved en sammenlægning af forberedelsesklassen fra den nedlagte Frederiksberg Realskole og forberedelseskolen fra Schneekloths Latin- og Realskole, der blev overtaget af staten samme år og omfattede såvel mellem- og realklasserne som gymnasieklasserne fra de to skoler : Niels Hjort Skolen 129 Skolen betegnes fra 1932 Niels Hjort Skolen, men nedlagdes året efter, hvorefter klasserne overførtes til de kommunale skoler. Niels Hjort Skolen var oprettet i 1926 som en fortsættelse af Forberedelsesskolen til Svanholm Gymnasium (senere Schneekloths Statsgymnasium). Denne forberedelsesskole blev oprettet i 1919 på resterne af den nedlagte Frederiksberg Realskole, som oprindelig havde til huse på Frederiksberg Allé 22. Niels Hjort Skolen gik i 1933 op i Thorvaldsenskolen på Thorvaldsensvej : Statens Pædagogiske Studiesamling 130 Dansk Skolemuseum blev grundlagt i 1887, og blev allerede året efter en statsinstitution. Efter at have holdt til mange forskellige steder under ret beskedne forhold, flyttede museet i 1933 til Frederiksberg Allé [i Otto Ficks bygning] og skiftede da navn til Statens Pædagogiske Studiesamling. I 1972 flyttede samlingen til mere velegnede lokaler på Lersø Parkallé 101, og navnet samtidig ændredes til Danmarks Pædagogiske Bibliotek : Statsgymnasiet Schneekloths Skole 131 Den blev mtr.nr 51i og 79c inddraget under 76d. Oversat betyder det, at Ficks grund og passagen fra Værnedamsvej til Schneekloths grund lægges sammen til én, der får Schneekloths matrikelnummer. Dette sker i forbindelse med at staten vil udnytte de to bygninger i en større sammenhæng. Ved en udvidelse i 1972 blev der tilføjet en toetages udbygning på facaden af Realskolens midterdel, og Ficks gamle bygning blev på den modsatte side forbundet med Schneekloths bygning ved en lukket 'gangbro' i 1. sals højde 132. Ved samme lejlighed blev det indre af Realskolen omdannet fx blev klasseværelser slået sammen. XLII: Tilbygning, bearbejdet udsnit, nye dele farvet (UKP) 59

62 Karrieren som skolemand XLIII: Realskolens to yderfløje velbevarede, men midterdelen er i dag skæmmet af en moderne tilbygning, Her erstattet med den oprindelige (2013). XLIV: Skolens bagside har fået ny 'gangbro' til Schneekloths bygning : Statens HF-kursus : Frederiksberg HF-kursus Statens HF-kursus blev oprettet i 1967 og havde dengang til huse på Nattergalevej på Nørrebro. I 1973 flyttede man til Frederiksberg Allé 22/Værnedamsvej 13, og i 1986 ændredes navnet til Frederiksberg HF-kursus. Siden 1991 har det ligget på Sønderjyllands Allé : Den franske Skole, Lycée Francais, Lycée Prins Henrik 134 Skolen var opstået i 1954 som en "lille ambassadeskole" og holdt til på Dag Hammerskjölds Allé og efter 1967 på Blegdamsvej. Marie Kruses skole på Frederiksberg Allé 16 flytter til Farum og bygningen bliver ledig. Der flytter man ind i 1973 (skøde ) og bliver dermed nabo til Ficks gamle bygning. I 1979 skifter skolen navn til Lycée Français og atter i 1989 skiftes navn - efter tilladelse fra kongehuset - til Lycée Prins Henrik. I 1993 opkøber man bygningerne på matriklen Frederiksberg Allé 22, altså den gamle Frederiksberg Realskole. Atter i 2005 vokser skolen, idet man også køber den gamle skole, som Schneekloth opførte på Værnedamsvej 13. Hermed var de tre gamle skolebygninger - med Victor Hermansens ord: en hel "Skole-enklave" - blevet samlet undet ét 136. Marie Kruses bygning blev i 1993 skødet til OK-Fondens ældreboliger, som nu ejer 34 boliger i en 'velbeliggende etageejendom' i hjertet af Frederiksberg på adressen Frederiksberg Alle

63 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen 4 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Da Otto Fick i 1904 som 45-årig overdrog Frederiksberg Realskole til andre, var det for helt og fuldt at kunne koncentrere sig om "sin altbeherskende Idé: Centralbygningen" - som hans anden hustru Marie Magdalene mange år senere udtrykte det 138. Omkring århundredskiftet 1900 var der kræfter igang for at opføre kollektivhuse for arbejderfamilier i Danmark.... Ideen stammede fra den fremsynede og idealistiske skolemand Otto Fick.... der [var] oprindelig tale om et initiativ, der skulle være til gavn for arbejderklassen. Ideen med kollektivhuse var, at beboerne her skulle få løst en række af hverdagens opgaver som madlavning og vask, idet disse funktioner blev flyttet fra den private sfære til den fælles. Man mente, at især husmoderens liv ville blive befriet for det tidrøvende, trivielle og trættende arbejde; i stedet kunne hun hellige sig et udearbejde. For familien som helhed ville denne boligform betyde mulighed for et rigere familieliv. Overvejelserne var økonomiske og praktiske uden det skær af romantik, som kom til at kendetegne en senere generations holdning til kollektiv boligform. 139 Idéen må være kommet til ham mindst ti år tidligere. Selv om emnet ikke er nævnt, kunne den første skriftlige antydning af, at Otto Fick tumlede med et nyt projekt, måske være dette svar fra selveste kronprinsen, senere Frederik VIII 140 : Amalienborg 5/1 95 Hr Skolebestyrer Fick Ved disse Linier tillader jeg mig herved at meddele at jeg har gjort Hans Kgl H Kronprindsen bekjendt med Deres Ønske. Hans Kgl Høihed beklager dog meget ikke at kunne yde Dem nogen Støtte i den antydede Retning. Ærbødigst Otto Bull. Det første helt sikre vidnedsbyrd, vi har om, at det drejede sig om en Centralbygning, viser, at han allerede havde bearbejdet idéen så meget, at han kunne tale om den ved en sammenkomst i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Studiestræde 1. Foreningens tidsskrift "Kvinden og Samfundet" bragte følgende referat fra mødet 141 : Hr. Skolebestyrer Fick indledede en Diskussion om Fælleshjem, eller egentlig, som Forløber for denne Tankes Realisation, om et Fælles-Pensionat. Han betonede det urimelige i, at man i et Hus på 5 Etager lavede Mad på 10 forskellige Steder og asede med et tilsvarende Antal Kakkelovne o.s.v., hvorved hele Husførelsen blev gjort langt besværligere, end det var nødvendigt. Han tænkte sig en Bygning til 10 Familier - ligesom nu -, men hele Bygningen opvarmet ved et Central-Varmeapparat og forsynet med elektrisk Lys, så man kun behøvede at trykke på en Knap for at få Lys. Desuden skulde Huset forsynes med Badeværelse, Elevator (fra Køkkenet) og andre Nutidsbekvemmeligheder. Maden skulde laves i et stort Fælleskøkken, hvorfra den gennem Elevatoren sendtes op i Lejlighederne til den Tid, enhver selv ønskede, ligesom man også skulde kunne vælge mellem forskellige Retter. Det hele skulde drives ved Hjælp af Aktier, som ikke måtte give mere end et vist bestemt Udbytte for at forhindre pekuniære Misbrug. Et sådant Fælles- Pensionat havde han tænkt sig indrettet til 60 Personer, som hver skulde have et større og et mindre Værelse. For Opholdet skulde betales 60 Kr. månedlig, og efter et Overslag, han havde gjort, vilde de omtalte Goder virkelig kunne leveres for den Pris. Han udtalte, at de nuværende mindre Pensionater i Regelen var nødt til at spare på alle Kanter, fordi en Familie som oftest skulde leve af de få Pensionærer; og denne Sparen gik da ud over både Maden og Renligheden. 61

64 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Sagen fremkaldte en livlig Diskussion. De tilstedeværende Damer lod ikke ret til at kunne forsone sig med Tanken om et egentligt Fælleshjem, hvorimod det projekterede Fællespensionat ikke forekom dem så urimeligt. Hr. Kontorchef Emil Mejer oplyste, at denne Sag for så vidt stod i god Sammenhæng med hele Strømningen i dette Århundrede, idet vi på det Område efterhånden havde frigjort Hjemmet for en Mængde Arbejder, som man i gamle Dage slet ikke kunde tænke sig skilte derfra. Vi har i Hjemmene sluppet både Slagtning, Brygning og Bagning, også Mejeriet, Spinde- og Væverstuen er overtaget af Forretninger udenfor Hjemmene. Vi er nåede til at have Vandhane og Afløbsrende i hvert et Køkken, og enkelte Steder i ny Ejendomme er hele Huset opvarmet ved Central- Varmeapparat. Hele Tidsretningen går hen imod at simplificere Hjemmets Arbejder, derfor har vi nu et så aldeles forsvindende Antal Tjenestepiger imod, hvad man havde i Begyndelsen af Åhundredet. De derved ledigblevne kvindelige Kræfter er så tagne i Brug af den Industri, som også ud af denne Bevægelse har udviklet sig. Vi kan kalde det hele mer eller mindre heldigt, men Tidsstrømmen vil alligevel være os for stærk. Det er Maskinernes Tid vi lever i, og de erobrer stadig nyt Terræn. Et par måneder efter får Fick et brev fra stadslægen i København Emil Madsen Hoff, som svarer på en tilsendt pjece 142. E. M. Hoff Hr Skolebestyrer Fick! Tak for den tilsendte Piece jeg har læst den med den Andagt, den fortjener og er fuldkommen på det rene med, at jeg ikke for nogen Pris vilde indlade mig på Samarbejde med dens Forfatter. Med venlig Hilsen Deres E.M.Hoff Det er åbenbart heller ikke fra stadslægen, at han skal vente hjælp i denne omgang. Men Otto plejer åbenbart sine forbindelser, for 2½ år efter får han svar på en ny henvendelse til Hoff 143 : E.M. Hoff, Stadslæge Kære Hr Skolebestyrer 25.XI.97. Naturligvis interesserer jeg mig fremdeles for Fælleshjemmene og vil gerne have Fornøjelsen af at tale med Dem derom; derimod turde det være meget problematisk om De vil have stor Fornøjelse af mig i den Sag; jeg er jo nu på forskellig Måde så opskørtet, at jeg vil være meget lidt tilbøjelig til at påtage mig Forpligtelser til for Øjebilkket at præstere noget der ligner Arbejde i Sagens Tjeneste hvor meget bedre Forholdene blive når jeg til næste År er fri for min private Praksis, kan jeg ikke rigtig oversé. Jeg er jo ligesom tidligere hyppigst hjemme om Aftenen (lidt sent) sikrest om Søndagen, mindst sikker om Lørdagen (da jeg ofte skejer ud i Anledning af at Børnene tilbringer Lørdag Aften andensteds). For Resten er De velkommen til en hvilkensomhelst anden Tid, og jeg skal også nok bestræbe mig for at rinke mig op til ved Lejlighed at se indenfor Døren i Frbg Allé men det trækker jo nok lidt ud. Venlig Hilsen til Familien Deres Hoff Projektet har haft mange navne undervejs og Hoff bruger her ordet 'Fælleshjemmene'. Trods Hoffs nu mere imødekommende tone, føler man dog ikke overstrømmende interesse. Det er da også sidste gang, vi hører ham nævnt i denne forbindelse. 62

65 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Otto fortsætter sine grundige undersøgelser. Den 25. april 1898 skriver han til den danske vicekonsul Julius Clan i London for at høre, om han kender til denne måde at bo på i England. Der kommer hurtigt et svar 144 : 5, Moscovy Court, Tower Hill. London 12 Maj 1898 Hr Skolebestyrer Otto Fick Frederiksberg Allé 22, Kjøbenhavn V. I Gjensvar på Deres Brev af 25 de f.m skal jeg, efter at have indhentet Oplysninger på forskjellig Måde, meddele Dem, at der vist nok ikke existerer Pensionater af den omhandlede Art. Flere af de store Forretninger som Whitelegs, Peter Robinson etc, der beskjæftige Hundreder af unge Mænd og Kvinder, have indrettet Beboelseslejlighed i selve Forretningsbygningen for Personalet. Da der er fælles Spisestue Opholdsværelse etc får det udseendet af et Pensionat i stor Stil, men det er kun for Personalet. For velsituerede Folk, både Ungkarle og Familier, findes der de såkaldte Mansions og Chambers hvor man enten kan spise i en fælles Spisestue eller på sit eget Værelse. Man behøves aldelse ikke at have Husholdning da alt laves således som man ønsker. Denne Form af Levemåde er naturligvis Kostbar men selve Princippet minder om et Pensionat i stor Målestok. Ærbødigst JClan Xxx Vicekonsul Han har også forberedt en studietur til USA. I Dansk Demografisk Database kan man se, at han har forevist sin billet til New York med Scandinavian American Liniens skib ISLAND 145. Navn: Fick, Otto Laurentz Benjamin Stilling: Skolebestyrer Alder: 39 Bestemmelsessted: NY. Kontrakt nr.: Forevisningsdato: 4/19/1899 Fødested:?. Fødesogn:? Sidste oph.sogn: København Sidste oph. amt: København Sidste oph.sted: Kjbhvn. Bestemmelses land: USA Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State Skibsnavn: Island XLV: Skibet ISLAND, i rute på København-New York Der er ikke fundet yderligere materiale, der fortæller noget om hvordan opholdet i USA gik denne gang. 63

66 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen 4.1 Udkast til en Plan over Centralbygninger Otto har nu indset, at "skal et sådant Foretagende lykkes, må en Person sætte al sin Energi ind på Planens Realisation", og hvis det overhovedet skal igang, så er det ham selv, der er denne person. Læs selv, hvad planen går ud på i det 8-siders skrift, som han udgav i oktober : UDKAST TIL EN PLAN OVER Centralbygninger Det er mærkværdigt at se, hvor få Reformer der indføres på Bygningsvæsenets Område, og hvor lidt der i det hele taget foretages for at gøre den daglige Levevis bedre og hyggeligere. Hvor få nyde godt af Ventilation, Centralopvarmning, elektrisk Lys, Bad m.m., og hvor uhyggelige ere ikke ofte selve Lejlighederne. Madlavningen foretages i mer eller mindre umiddelbar Nærhed af Daglig- og Soveværelserne, hvad der ikke skal bidrage til at sprede Hygge, og endelig er den så godt som i Familiens Skød levende Tjenestepige ikke nogen ubetinget Behagelighed. Hvor megen Ufred kan ikke henføres under Begrebet "Tjenestepigevrøvl"! Man kan jo ganske vist være heldig; men det er og bliver dog en Undtagelse, at man er tilfreds med et Tyende. Med hensyn til den økonomiske Side af Husførelsen kan vistnok enhver Husmoder give mig Ret i, at de allerfleste Varer ere dyrere, end de vilde være, når de bleve købte i større Partier. Jeg vil da tillade mig at sammenfatte, hvad jeg ovenfor har anført i den Udtalelse, at den nuværende Husholdning hverken er behagelig eller billig. Vilde man nu tænke sig en Forbedring heri, vilde det straks falde en ind, at en stor Del af Ulemperne kunde fjærnes, når mange Familier slog sig sammen om at opføre en Ejendom med Centralkøkken, Varmeapparat, elektrisk Lys, Bad m.m., men ved nærmere Overvejelse tror jeg, at man vilde komme til det Resultat, at den Enighed, der skulde til for at få oprettet og ledet en sådan Ejendom, vilde være vanskelig at skaffe til Veje. Den, der nøje overvejer, hvorledes man skulde fremkalde en Forbedring i de nuværende Levevilkår, vil - det tror jeg - komme til samme Resultat, som jeg efter mange Års Overvejelser og Undersøgelser er kommen til, det nemlig, at skal et sådant Foretagende lykkes, må en Person sætte al sin Energi ind på Planens Realisation; denne ene må være uafhængig i sine Dispositioner, men må selvfølgelig tage kompetente Rådgivere i rent tekniske Spørgsmål. Jeg mener, at et Konsortium eller lignende ikke vilde være så heldigt som en enkelt Person, vel at mærke, når denne er en praktisk og hæderlig Mand. For en 5 År siden, da denne Tanke kom frem hos mig, holdt jeg nogle Foredrag om dette Emne og har siden den Tid foretaget Rejser til England og Amerika for at sætte mig ind i Forholdene der, men må desværre straks udtale, at de derværende Hotel- og Pensionsanstalter aldeles ikke kunne lade sig overføre på dansk Grund, da de efter min Mening ikke er baserede på at skaffe Boboerne et hyggeligt Hjem. Min Tanke er nærmest henvendt på at hjælpe de Familier, hvor Mand og Hustru begge må arbejde for Udkommet, eller hvor Hustruen som en Følge af Alderdom og Svagelighed ikke formår at bære Husførelsens Byrder, men dernæst også på almindelige Husmødre, der, når en sådan Plan realiseres, ikke i så høj Grad som nu ere udsatte for de Genvordigheder, som komme fra "dårlige Piger". Jeg skal nu forsøge at udvikle, hvorledes jeg har tænkt, at den første Bygning til dette Brug skal indrettes. Byggegrunden, som er sikret, ligger i Frederiksberg Allé i nærheden af Værnedamsvejen. Den har Lys og Luft på alle Sider og der findes ikke i Nærheden Fabrikker eller lignende, der kunne forpeste Luften. På denne Grund skal opføres en 5-Etages Ejendom med 3 Trappeopgange. Til hver af disse hører 10 Lejligheder ganske som i et almindeligt Hus. Der bliver altså i alt 30 fuldstændig adskilte Lejligheder. Disse opvarmes og ventileres fra Centralapparat i Kælderen, oplyses med elektrisk Lys (fra Kommunens Lysstation) og ere forsynede med Ledninger med varmt og koldt Vand (Servanter med Afløb), Baderum (Brusebad) og Watercloset. I Anretterværelset ved Siden af Spisestuen findes en Elevator til Centralkøkkenet, som er anbragt i øverste Etage for at undgå Madlugt i Huset. Denne Elevator står ikke i Forbindelse med de andre Lejligheder. Endvidere er der i Anretterværelset Gasapparat og en lille Vadsk til at anvende blandt andet under Sygdomstilfælde. 64

67 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Fra hver Lejlighed er der Ringeapparat og Talerør til Centralkøkkenet. Madens Sammensætning og Servering har jeg tænkt mig således: Morgenmaden serveres til den Tid, det passer hver enkelt Familie bedst, og retter sig efter Lejerens Ønske. Frokosten, som ligeledes kan serveres på den for Lejerens bekvemmeste Tid, bestå af varme og kolde Retter, Smørrebrød og Drikkevarer efter Ønske. (Der kan også sluttes Akkord uden Frokost). Middagsmaden må serveres på nogenlunde samme Tid hver Dag; den består af to Retter, Kaffe og undertiden Dessert. Aftensmaden omtrent som Frokosten. Man retter sig så vidt muligt efter Lejerens Smag; således kan man i Forvejen bede sig fritaget for visse Retter, og det kan endogså tænkes at imødekomme rimelige Ønsker i en eller anden Retning. Får Beboerne uventede Fremmede, eller have de Selskab, kan der selvfølgelig serveres ekstra. Alt ekstra beregnes efter en fast, men billig Takst, men kun mod skriftlig Rekvisition. Familier, der ligge på Landet, batale intet for Kosten i den Til, Landopholdet varer. I Forudbetalingen er indbefattet Kosten, dens Tillavning, Afvadskning af Tallerkener m.m., Vinduespolering, Skobørstning og Arbejdet med Varme- og Ventilationsapparatet. Rengøring af Lejlighederne kan på Bestilling udføres af Anstaltens Personale. Tørvadsk derimod foreløbig ikke; men de mest tidssvarende Lokaliteter og Maskiner forefindes. Elektrisk Lys og Varme betales efter Forbrug. Alle Spisevarer ere af absolut første Klasse, og Betjeningen så godt lønnet, at man kan gøre Regning på at få de bedste Kræfter. Efter nøjagtige Beregninger og Sammenligninger er jeg kommen til det Resultat, at Opholdet i et sådant Hus ikke vil blive dyrere, end det er for Tiden, og jeg tør endog udtale, at det vil blive bedre. Jeg skal imidlertid ikke her i denne skitserede Redegørelse opstille nogen som helst Rentabilitetsberegning m.m., min Mening er kun at søge at vække Interesse for Planen. Denne vil i hvert Fald, så vidt det står i min Magt, blive realiseret, men da jeg for Sagens og min egen Skyld kunde ønske at gennemføre den på billigst mulige Måde, tillader jeg mig at henvende mig til Dem med Anmodning om, at De, dersom Planen, som den er her skitseret, skulde interessere Dem, vil underrette mig om, hvorvidt De eventuelt vil støtte den. Jeg skal da tilstille Dem de fuldstændige Planer og Overslag, når disse foreligge. Jeg skal til Slutning udtale, at et sådant Foretagende ikke alene vil være til Gavn for de Mennesker, der direkte komme til at nyde godt deraf, men også vil bringe Udviklingen ind i et sundere og bedre Spor. Frederiksberg Realskole, Frederiksberg Allé Nr. 22, Oktober OTTO FICK. Han vil forståeligt nok meget gerne have henvendelse fra læsere, så han kan fornemme om der er grobund for hans idé. Vi kan også konstatere, at idéen kom til ham omkring

68 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen 4.2 Redegørelse for Centralbygningen Det bedste er nok også her at lade Otto Fick selv forklare, hvad det hele går ud på. Det gjorde han i et lille skrift, som han udgav i Hos d Hrr. Henriques & Bonfils Eftfl. (F.H. Böttzauw), Vimmelskaftet Nr. 40. udleveres: 1) Udkast til en Plan over Centralbygninger. 2) Redegørelse for Centralbygningssagen. PLANEN om en Centralbygning må ikke forveksles med den Plan, som var fremme for nogle År siden under Navnet Fælleshjem. En Centralbygning er en ganske almindelig Bygning med almindelige Lejligheder, hvori det ene Værelse, der er indrettet som Køkken, ikke anvendes som sådant, men som Anretterværelse, hvortil Maden føres gennem et Hejseværk (Elevator) fra Centralkøkkenet, som enten kan ligge i Kælder- eller Kvistetagen. Hver enkelt Lejligheds Elevator står ikke i Forbindelse med nogen anden Lejlighed eller Elevator, altså er der i en sådan Ejendom intetsomhelst Fællesskab udover Økonomien. Da jeg i Året 1899 fremkom med mit Udkast til en Plan over Centralbygninger, faldt det mig ikke ind, at Virkeliggørelsen af en så sund og naturlig Tanke kunde støde på så mange Vanskeligheder, især da jeg så den velvillige Opærksomhed, den vakte hos Publikum og i Pressen. Siden da har adskillige henvendt sig til mig for at få en Lejlighed i en sådan Ejendom, og en Del deraf har tilbudt at støtte Gennemførelsen med Penge, når de derved kunde sikre sig en Lejlighed. Dette kunde i og for dig synes tilstrækkeligt til Realisationen; men Ulykken er, at Pengene først bliver indbetalt, når Bygningen står færdig, og Grunden kan ikke erhverves, før Pengene er rede. Her mangler den, der i Tillid til Foretagendet vil løbe Risikoen, og denne Person eller Institution har det været mig umuligt at finde til Trods for Henvendelser til snart sagt alle, hos hvem jeg kunde vente at finde Interesse for Sagen. Der har ikke hersket nogen (i hvert Fald udtalt) Uvillie mod Planen; men man har forsikret mig om, at Tiden ikke var gunstig for Påbegyndelsen af nogetsomhelst og i Særdeleshed ikke af noget nyt, uprøvet. Disse Erklæringer kan jeg imidlertid ikke helt fæste Lid til. Modstanden ligger ikke i Pengeforholdene; den ligger i, ar der her er tale om en ny Ide,og det ny skal nu engang, selv om dets Berettigelse er soleklar, have Vanskeligheder ved at trænge igennem, hvilket kommer af Menneskenes mangel på lad os sige Fantasi til at gennemtænke noget nyt. De, der føler, at Skoen trykker, de, som selv lider under uheldige Tjenestepigeforhold, de kan forstå Tanken og har derfor hilst den med Begejstring; men Pengespekulationens Mænd har ikke villet risikere at tage sig af Sagen, alene fordi det er en ny Tanke, det drejer sig om. De Mænd, som plejer at starte større Foretagende herhjemme, bliver naturligvis så overbebyrdede med Anmodninger om at tage sig af det ene eller andet, at de så vidt muligt skyder alt fra sig, hvad de på nogen Måde kan slippe for, og som en Følge heraf tænke de ikke altid på, hvor mærkeligt deres Ord ved sådanne Lejligheder kommer til at lyde. En af vore største Pengemænd erklærede, at det var ham umuligt at rejse Penge til dette vistnok fornuftige Projekt. Hans Ord kan sikkert bedre omskrives således: Jeg har hverken Tid eller Lyst til at sætte mig ind i dine Planer. Langt klarere vare de Ord, Tietgen kort før sin Død sagde til mig: Ideen med at bringe Madlavningen ud af lejligheden er god, og var jeg 20 År yngre, tog jeg med Glæde Sagen op. Nu ved jeg jo ikke om den 20 År yngre Tietgen alligevel var gået med; men hans Ord viste, at han så, hvorledes Tiden bar hen imod min Tanke, og vi talte da også sammen om, hvilken videre Udstrækning Planen kunde få: Bygninger for enlige (ældre og yngre) Kvinder og Mænd, for Kontorister, Studenter m.m. Er det nu så svært at forstå, at ligesom Lejerne efterhånden befries for Arbejdet med Kakkelovne, Lamper, Closet ofte også for Vadsk og Strygning, således må Udviklingen ganske af sig 66

69 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen selv føre med sig, at det allerbesværligste Arbejde Madlavningen også vil forsvinde. Dette bliver så meget naturligere nu for Tiden, som Kyndighed i Madlavning ikke længer er så stor som tidligere hos Fruer og Piger. Når man dernæst vil tænke over, for hvem en sådan Levemåde passer bedst, vil vist nok enhver indrømme mig, at det må være ældre eller svagelige Husturer, Enkemænd eller Enker med en Søn eller Datter o.l., men ikke Familier med et større Antal Medlemmer. Ingen finder noget underligt i, at en Enke eller Enkemand tager Ophold i et Hvilehjem eller Pensionat, hvorfor så ikke give ældre Ægtepar og ligestillede et Hvilehjem, medens de begge ere i Live? Er Tiden nu ikke moden for en sådan Levevis? Man siger og med Rette, at Pressen er Publikums Røst; Pressen var på en enkelt Undtagelse nær enig om det fornuftige og tidsmæssige i Tanken. Der har siden 1899 meldt sig mere end 100 Familier (der behøves kun 20 til en Ejendom) væsentlig ældre Ægtepar, som har ønsket at sikre sig en Lejlighed i en sådan Ejendom, og af disse har som nævnt adskillige erklæret sig villige til at støtte Foretagendet med Penge. Har nu ikke, som det altid går, mange flere holdt sig tilbage for først at se, hvad det blev til? Vil man måske påstå, at ældre Ægtepar er de letteste at få med til Reformer og til endda at støtte dem med Penge? Er der da Frygt for, at et sådant Foretagende ikke skal betale sig? For at nedslå denne Frygt skal jeg ikke opstille et fingeret Regnskab, som mange ikke forstår, og om hvis Rigtighed, der kan disputeres. Jeg vil i Stedet herfor gøre et Par ganske simple Bemærkninger. For det første giver en Centralbygning det samme Udbytte, som enhver anden Bygning giver. Dernæst får hver Lejlighed til samme Pris som ellers et Værelse mere til Rådighed (Køkkenet el. Anretterværelset). Endelig kan og må man regne med et Overskud på Madlavningen, og selv om man regner med nok så lille Fortjeneste pr. pers., må man dog indrømme mig, at der her er en Extraindtægt, som en almindelig Bygning ikke giver. Det bør måske her tilføjes, at en Centralbygning ikke koster mere at opføre end en almindelig Bygning. Er der da ikke Risiko ved at bygge og indrette en sådan Ejendom? Først og sidst vil jeg herimod stille den Omstændighed, at Creditforeningerne ikke betænker sig på at give samme Lån som ellers i en sådan Ejendom, hvilket straks må borttage noget af Frygten. Dernæst behøver man ikke at nære nogen Frygt for, at de første Ejendomme af denne Art skal savne Lejere, da der for Tiden er særdeles mange Familier, Enker og Enkemænd, der væsentligt af Hensyn til Tjenestepigeforholdet har foretrukket at bo i Pensionat eller på anden Måde skaffet sig fri for Husførelsens Besvær. De fleste af disse vil sikkert langt foretrække at få deres eget Hjem i Stedet for som nu at bo og spise sammen med Fremmede. Og vil man så endelig indvende, at det aldrig er muligt i Forvejen at beregne, hvorledes Publikum vil stille stille sig i Længden, så er der kun det at sige, at dersom det virkelig skulde vise sig, at Beboerne blev kede af at bo et sådant Sted, så er Risikoen kun den, at man står med et Centralkøkken i Kælderen eller på Kvisten, og den Risiko er dog ikke videre stor, især da man kan leje det ud; men skulde den endnu være for stor, vil jeg foreslå: Der købes en passende Grund, udarbejdes Tegning og fastsættes Vilkår for Beboelsen, og dersom der så ikke melder sig f. Eks. 4 gange så mange Lejere, som der er Brug for, kan man jo altid lade udarbejde Tegning til et almindeligt Hus eller, om man vil, afhænde Grunden. Min Mening med udsendelsen af disse få Bemærkninger er denne at meddele de mange, der har sluttet sig til min Tanke, hvorledes det står til og tillige forsøge at puste nyt Liv i Sagen, nu da Byggetiderne er ved at blive bedre. Jeg har den Tro, at når enhver, der interesserer sig for Sagen og på den ene eller anden Måde vil støtte den, meddeler mig dette, vil den blive realiseret; jeg får næsten daglig Beviser på, at mange vente på at se denne ganske naturlige Tanke ført ud i Livet. Men lige så klart, som jeg ser, at senere Bygninger af denne Art let vil rejses, lige så klart er det mig, at den første ikke rejses af Pengespekulationens Mænd, men kun af de deri interesserede og af dem, der har Sympati for Sagen, og jeg har den Overbevisning, at det sunde og tidssvarende i at opføre Ejendomme, hvor en Husmoder kan få Fred på sine gamle Dage, vil bevirke, at den første Bygning af denne Art vil blive rejst. Frederiksberg Allé 22, V. Otto Fick. 67

70 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Det var en længere historie, men man sidder tilbage med fornemmelsen af, at der er tænkt på det hele. I hvert fald viser den, at han forstår at præsentere sin idé på en letfattelig måde og at komme med en blanding af eksempler og argumenter, der kan dække flere typer af læsere. Især til sidst gør han det letfatteligt. Han stiller nogle retoriske spørgsmål og svarer så selv på dem. Afslutningsvis henvises interesserede til "Forretningsudvalget til Opførelse af en Centralbygning". Der er tilsyneladende allerede etableret en organisation til at gennemføre projektet, for på sidste side står: Undertegnede Forretningsudvalg opfordrer herved alle, som vil støtte Planen om Opførelse af en Centralbygning ved deres Navn, ved pekuniær Bistand, ved at være Lejere eller på anden Måde om at tilkendegive os dette. Der kan så senere forhandles om, hvor og på hvilken Måde Foretagendet bedst kan realiseres. Vi undlader ikke at forsikre, at vi vil varetage samtlige Interesseredes Tarv på bedste Måde Byggegrunden Hvor skulle huset så placeres? Som vi tidligere har set, så skrev han i 1889, at: Byggegrunden, som er sikret, ligger i Frederiksberg Allé i nærheden af Værnedamsvejen. Den har Lys og Luft på alle Sider og der findes ikke i Nærheden Fabrikker eller lignende, der kunne forpeste Luften. Det var altså ikke ligegyldigt for ham, hvor det blev, men han havde angiveligt allerede sikret sig et sted med lys og luft. Han har sandsynligvis tænkt sig en af de to grunde ved siden af Realskolen, som var tomme endnu i XLVI: De to tomme grunde ved siden af Frederiksberg Realskole (1896) XLVII: Classens Have på Østerbro 68

71 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Brugen af ordet 'sikret' skal måske heller ikke tages helt bogstaveligt, for året efter var han stadig i gang med at finde en grund; nu i Classens Have på Østerbro, hvor der på det tidspunkt, stadig var god plads til et byggeri 148. I Anledning af Deres Andragende af d.m. om af det Classenske Fideicommis at erholde til Købs til Opførelsen af et Pensionat en Byggegrund, beliggende i Classens Have, undlade vi ikke at meddele, at vi ikke kunne sælge Dem den nævnte Byggegrund til det ommeldte Øjemed uden enten imod contant Betaling eller behørig Sikkerhed for Købesummen, hvad vi ikke kunne anse den af Dem tilbudne Sikkerhed for at være, alt foruden den årlige Arvefæsteafgift. Bilagene remitteres hoslagt. København, i Direktionen for det Classenske Fideicommis, d. 16 September 1900 P.D.V. [V Nellemann] Til Hr. Skolebestyrer Otto Fich. Igen stødte Otto ind i problemet med financieringen af sit projekt. Det Classenske Fideicommis syntes ikke, at han var et 'sikkert papir'. Der var sandsynligvis andre forsøg på at få en byggegrund, men først omkring tre år senere lykkedes det ham at få et tinglyst skøde på matr. nr 19ai, Frederiksberg sogn, med adresserne Forchhammersvej 4, 6 og 8. Sælgeren var Københavns Magistrat. XLVIII: Tom byggegrund øst for Skt. Markuskirken [Frederiksberg, ] Byggeriet Den tog arkitekt Jens Christian Kofoed sig den frihed på Skolebestyrer Fick's vegne at ansøge Frederiksberg Bygningsinspektorat om tilladelse til på Matr. Nr. 19 ai at opføre de på de vedlagte tegninger angivne beboelsesbygninger 149. Murerfirmaet Krone & Johansen opførte huset og byggede samtidig et par ejendomme med front mod Markuskirken og Sct Markus Alle. Sagens akter er bevarede; der iblandt tegningerne hvoraf nogle få her er vist. 69

72 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen XLIX: Planer over Centralbygningens kælder- og stueetager. 70

73 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen L: Tegning af Centralbygningens facade mod Forchhammervej 4-6. Fick udstyrerede Centralbygningen med udvendige nedfaldsskakter fra hver lejlighed. Måske det første hus i Danmark med sådan en indretning? 150 LI: Otto Ficks Centralbygning på Forchhammersvej på Frederiksberg 4.3 Dagligliv i huset Det er ikke så mange beretninger der er fra folk, som har set, endsige boet i huset. Faktisk er der kun fundet et par stykker. Det tyske kulturtidsskrift Die Umschau skrev i 1907 i en begejstret beretning om huset151: "Det fælles ligger deri, at ethvert arbejde med husholdning er centraliseret, så den enkelte helt er befriet for arbejdet med rengøring, luft, lys, varme og madlavning med alt hvad dertil hører, for indkøb, optænding, servering, opvask etc. Centralbygningen er virkeliggørelsen af 'Bord-dæk-dig'. De heldige beboere står op - og morgenmaden er klar!" 71

74 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Et eksempel på dagliglivet i»fichs Fælleshjem«gives i bogen "Man havde tid til at blive voksen", hvor Walter Schwartz 152 blandt andet fortæller om et ældre søskendepar fra Flensborg, der var flyttet ind. De syntes umiddelbart, at: "... en Ønskedrøm var blevet opfyldt. Livets mange praktiske gøremål var glattet ud - tilværelsen blev på en gang plan som en poleret bordplade... for her gled jo alting let og gnidningsløst. Trængte skoene til at blive børstet eller... hjemmejakke til at afplettes, behøvede man blot at anbringe disse ting i et skab i entreen - så var skoene næste morgen blanke og hjemmejakken som ny! Og ingen havde så meget som åbnet munden for at give besked. Hustjeneren havde nøgle til alle vægskabe, der også kunne åbnes udefra. Var der noget særligt at bemærke, skete det skriftligt på en lille tavle. Hver morgen lå i køkkenelevatoren et hektograferet spisekort;... de skulle kun ulejlige sig med at afkrydse hvad de ønskede til frokost og middag. Sophie serverede personligt maden, den blev hældt op fra varme, emaiiierede kasseroller og spist på hendes eget kongelige porcelæn.... Efter måltidet stillede hun servicet ind i elevatoren, trykkede på en knap, og når tallerkener, kopper, skeer og gafler skulle bruges igen, kunne hun tage det hele renvasket frem fra hylderne.»smudsketøjet«blev anbragt i et særligt skab for to dage senere at dukke op igen, duftende rent og rullet og strøget. Blev nogen syg, kunne der rekvireres plejehjælp. Huset var centralopvarmet, der skulle altså ikke passes kakkelovne. Med betjeningen kunne der forhandles gennem hustelefonen. Man behøvede ikke at se et menneske. Måske var det uafhængigheden der i længden gjorde»fichs Fælleshjem«ubeboeligt. Sophie og Søren var i begyndelsen fulde af lovord, men efterhånden sprang manglerne i øjnene. Det var ikke let at pege på hvad der var galt, men noget var der. [For dem var det], at der aldrig skete noget. Der var ingen at tale med, ingen at gøre vrøvl til og heller ikke noget at gøre vrøvl over. Alt gik efter en snor. Præcist på slaget stod frokost og middag i elevatoren, nøjagtigt som i går og i forgårs uden overraskelser, for alle vidste jo i forvejen, hvad gryderne indeholdt; man havde selv bestilt retterne efter spisesedlen." 4.4 Nedturen Otto Fick fik efterhånden problemer med økonomien i Centralhuset 153. Krisen begyndte i sommeren 1907, da en mellemstor nichebank, Centralbanken, kom i vanskeligheder. Centralbanken havde sammen med to andre mellemstore banker, Grundejerbanken og Detailhandlerbanken engageret sig kraftigt i finansiering af byggeri i København, og nu var overkapaciteten af lejligheder blevet for voldsom. Den internationale finanskrise, der begyndte i USA i efteråret 1907 gjorde kun tingene værre, og i februar fik også Grundejerbanken og Detailhandlerbanken vanskeligheder og indskyderne begyndte at trække deres penge ud. Da bankerne også havde finansieret sig på det internationale interbankmarked, og da en første støtteerklæring ikke havde den ønskede hensigt, måtte staten skride til. I samarbejde med Nationalbanken og de fire største private banker oprettede staten Bankkomiteen af 9. februar 1908, der garanterede ikke bare indskyderes, men alle også internationale kreditorers tilgodehavender. Da de kriseramte banker viste sig at være insolvente, bl.a. fordi de lå inde med store poster af egne aktier, kom garantien til at koste skatteyderne syv millioner kroner. Der var en udbredt opfattelse, at bankmedlemmerne af Bankkomiteen havde tørret en urimelig stor del af regningen af på staten, og da landets justitsminister P.A. Alberti i september samme år erkendte sit mangeårige millionbedrageri over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse steg kravet om regulering af den finansielle sektor. Det lyder som noget, der blev gentaget 100 år senere, men det skete altså få år efter, at Ficks Centralbygning fik sine første beboere. Samtidig opstod i København en boligkrise som følge af en overproduktion af lejligheder i årene op til 1908, særligt i den nye bydel Islands Brygge. Markedet var nu mættet, og byggeriet af nye udlejningsejendomme i København gik brat i stå med stor arbejdsløshed blandt håndværkere til følge

75 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Det betød selvfølgelig, at huslejen for de nybyggede lejligheder samtidig faldt. Centralbygningen havde jo faste driftsomkostninger, så det blev sværere for Fick at få lejere. Som eneste og privat ejer havde han ingen muligheder for at sætte sine priser ned. 4.5 Udbredelse af idéen Fick ville måske - med en omskrivning - 'udad vinde, hvad indad tabtes'. Han begyndte i hvert fald nu forsøg på at udbrede sin idé til andre lande. I begyndelsen af 1907 ser det ud til, at Fick igen forbereder en tur til USA. Et skriftligt svar fra Odense antyder, at han vil forsøge få nogen derovre til at financiere et byggeri, men først vil han låne penge til rejsen 156. VIKTOR A. GOLDSCHMIDT. 4/2 07 Ålykkegården, Odense. Telefon Nr Kære Fick! Modtaget Deres Brev, vil jeg lade Dem vide, at jeg ikke synes en Mand der skal rejse under Kgl. Protektion for at danne et Aktieselskab på en sådan svimlende masse Millioner Dollars, behøver at låne; og desforuden er jeg taget så godt i Betragning af en Masse, at jeg ikke behøver flere Deres Viktor A Goldschmidt Viktor Goldschmidt syntes altså ikke, at det hang sammen, men det må andre have gjort, for den tager Otto Fick igen til New York med skibet United States 157. Navn: Fick, Otto Stilling: Direktør Alder: 47 Bestemmelsessted: NY. Kontrakt nr.: Forevisningsdato: 2/21/1907 Fødested: Kbhvn. Fødesogn: København Sidste oph.sogn: København Sidste oph. amt: København Sidste oph.sted: Kbhvn. Bestemmelses land: USA Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State Skibsnavn: United States LII: DFDS, S/S United States, Passager og emigrantskib En af hans tidligere elever erindrer det senere således 158 : "... En af de første Gange jeg efter Skoletiden kom i nærmere Berøring med ham var i New York. En Dag jeg kom fra mit Arbejde det var vist nok i 1907 mødte jeg ham på Brodway, som sædvanlig uden Hat og Frakke med Hænderne dybt begravet i Bukselommerne. Han sagde straks: jeg tænkte jo nok jeg skulde møde dig for jeg vidste du var her! han var kommen til Amerika for at søge at interessere Amerikanerne for sin Idé... " 73

76 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Det var åbenbart ikke alle, der kunne se behovet for hans idé. I Washington Post kan man således den læse en lille notits 159 : A Danish gentleman named Otto Fick has undertaken to "teach the Americans how to live without servants". Why will people persist in teaching us something we do not care to know? Der blev dannet en komite som i april 1907 udsendte en fortrolig henvendelse til derboende danskere. Den lød således 160 : Fortroligt. Det vil formentligt være Dem bekendt, at en af vore Landsmænd, fhv. Skolebestyrer OTTO FICK, for Tiden opholder sig her i New York for også her at gennemføre sin Plan med at bygge Huse på en anden og mere Praktisk Måde end hidtil, nemlig således, at hver af Familierne får deres Mad fra et Centralkøkken op i hver enkelt Lejers egen Spisestue. Denne Plan blev strax modtaget med Glæde af Blade og Magasiner her og tillige af de Amerikanere, Hr. Fick er kommet i Berøring med, og der er vel ingen Tvivl om, at denne, der overalt i Europa er blevet modtaget med Begejstring og efter hvilken der allerede er bygget for Millioner (Stockholm) og skal bygges i Gøteborg, Christiania, mange Tysklands Byer, i Østrig og i flere af Englands, særligt må være egnet for Amerika, hvor Tjenestepigespørgsmålet er mere brændende end i Europa. Nu mener vi, at det vil henlede Opmærksomheden på de Danskes Betydning i Amerika, at denne Plan, som uomtvistelig skyldes en dansk Mand, bæres frem på den bedst mulige og for Danmark værdigste Måde. Dertil fordres bl. a., at Hr. FICK ikke nødsages til at modtage det første det bedste Tilbud; nej, det gælder om at forberede Sagen godt og først og fremmest sørge for, at den mindre heldige amerikanske Spekulation ikke får fat i Planen, som derved må blive et rent og skært Pengespørgsmål, medens Planen også bør indeholde det Moment, at samtlige Lejere ere Interessenter i det Hus, de bo i, og sålænge de bo der. For at gøre dette muligt, er vi trådte sammen som en foreløbig Komite (i Lighed med hvad der skete i København) for på forskellig Måde at støtte Planen, og bl. a. ved at indsamle $1,000, hvilket formentligt vil være tilstrækkeligt til Realisationen af denne vor Hensigt. Vi har tænkt os bemeldte Beløb tegnet i Andele a $10 og skal anmode Dem om at meddele en af os undertegnede, hvormange De eventuelt ønsker at tegne Dem for, og skulle vi bemærke, at det selvfølgelig kun bliver at betragte som et Lån, der bliver at tilbagebetale med Renter fra Indbetalings-Datoen, når Foretagendet lykkeligt er startet i Amerika. New York, April Kære Matthiesen Vil De gøre os og Sagen den Tjeneste at føje Deres Navn til vort og i hvert Fald sende denne Liste tilbage i Løbet af nogle Dage efter Adressen? Viggo Toepfer Deres C Will. Room 705 Broadway 1133 Karl Matthiesen Beløbene strømmede nok ikke ind, for måneden efter udsendtes den samme tekst, dog med ny datering og med navne og adresser på syv anbefalere, hvilke ses på dens sidste linier 161 :... New York, Maj L.U. LA COUR, CHR. MADSEN, KARL MATHIESEN, 469 State St., Flushing, L.I. Springfield, L. I. Keyport, N.J. FRODE RAMBUSH, VIGGO TOEPFER, EJNAR WORM, GEO. YEPSEN, 160 Fifth Ave., N.Y.C Broadway, N.Y.C. 907 Summit Ave., N.Y.C. 24 Kearney Ave, Perth Amboy, N.J. Tilsyneladende hjalp dette heller ikke. Til gengæld opstod der et nyt og måske for værterne større problem: Fick havde ikke penge til at rejse hjem igen! 74

77 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Hvad man nu gjorde for at slippe af med ham, fremgår af slutningen på hans tidligere elevs erindringer om sit møde med Fick i New York: "... Til sidst begyndte det at knibe for ham Økonomisk, og nogle Medlemmer af den Danske Koloni fik så den Tanke at starte et Aktieselskab Ficks Hjemsendelse". Der blev hurtigt tegnet tilstrækkelig Kapital til at han kunde rejse Hjem med en Dansk Fragtdamper fra Philadelphia imod at betale kostpenge. Da Dagen oprandt hjalp jeg ham med at få Kufferten pakket og slæbe den ned til Færgen i 23nd Street. Droske var der jo ikke Råd til. Det var et stolt Syn at se ham det store, lange Menneske, og jeg lille Person slæbe af med den store Kuffert mellem os fra K.F.U.M. Hotellet, hvor han boede, til Færgen." Se, det ville man gerne bidrage til! Det er ikke til at sige, hvornår det skete, men han sætter i hvert sin underskrift på et papir i København den , så han har sikkert været hjemme i midten af juni. LIII: The heart of New York I forbindelse med rejsen til USA havde han skrevet en artikel, som udkom i samme års oktobernummer af det amerikanske tidsskrift "Good housekeeping". Den var på fem sider med billeder af ham selv og Centralbygningen 162. LIV: Udsnit af første side af 'Professor' Otto Ficks artikel i Good Housekeeping Efter hjemkomsten til Danmark fortsatte Fick sit agitationsarbejde og indsamlingen af anbefalinger 163. When Mr. Otto Fick to me presented his plan of Central Buildings I found his idea to be of great importance and gave it willingly my support. Mr. Fick has worked with perseverance for the realization of his plan here in Denmark and has also worked for carrying out his plan abroad. He is a man full of energy with a living faith and interest for his work, but he needs, as so many other investors, the necessary means for continuating to work out his plans satisfactorily. Kjøbenhavn, den 22 November Carl Will Director 75

78 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Denne Carl Emil Will har fanget essensen af Fick: "en mand fuld af energi og med en levende tro på og interesse for sit arbejde; men han mangler penge!" Fick forsøger samtidig at få lov til at holde foredrag om Centralbygningen, hvor det kan lade sig gøre. For eksempel har han henvendt sig til formanden for DET PÆDAGOGISKE SELSKAB i København, Hans Christian Vilhelm Rolsted, som vi kan se af dette svarbrev 164 : Hr. Skolebestyrer Fick! Tak for det modtagne Tilbud, som jeg skal forelægge Bestyrelsen ved første Møde. Vi har allerede nogle Foredrag til de første Møder i det nye År, så snart jeg kan meddele Dem Bestyrelsens Mening om, hvorvidt Emnet bør lægges frem eller ej skal jeg meddele Dem det. Ønskes det fremført, skal jeg xxxxx mig og forhandle med Dem om Tid og Sted. Ærbødigst HCRolsted Den har han sendt en anmodning til den kongelige danske gesandt Constantin Brun i Washington, og et par uger efter kommer svaret 165 : Washington D.C. Den 31 Marts Hr. Otto Fick, Forchhammersvei 6. Kjøbenhavn. I Besvarelse af Deres Anmodning indeholdt i Brev af 19 ds. beklager jeg at måtte meddele, at det ligger aldeles udenfor min Competence at søge at formå de Forenede Staters Præsident til at udtale sig om Deres Plan for Opførelsen af Bygninger med mange Leiligheder og fælles Kjøkken etc. Med særdeles Agtelse C. Brun, Kgl. Dansk Gesandt. Den kongelige gesandt formår desværre ikke at få en udtalelse fra præsident Willam Taft om Centralbygninger. Fra omkring midten af 1908 ser det ud til, at Otto Fick lægger USA på hylden og koncentrerer sin indsats om Tyskland. Han har stadig ingen penge, så en anmodning om økonomisk støtte er sendt til Justitsministeriet, og nu kommer svaret 166 : JUSTITSMINISTERIET. Brev-Nr København, den 29. Juni Journal-Nr J I Anledning af Deres til Indenrigsministeriet stilede af bemeldte Ministerium hertil oversendte Andragende, hvori De anholder om Understøttelse af Statskassen til Bestridelse af Udgifterne ved en Rejse til Tyskland for at udbrede Kundskab til et nyt Princip for Husførelse, som er praktiseret i en af Dem på Frederiksberg opført Centralbygning, i hvilken Ejendom, der for at undgå Tyendevanskeligheder for Lejerne er truffet den Ordning, at Ejendommens 76

79 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen Administration lader Størstedelen af Arbejdet i Hjemmene udføre for samtlige Lejere, undlader man ikke herved at meddele, at Justitsministeriet ikke ser sig i Stand til at imødekomme Andragendet. [to underskrifter] Til Hr. fhv. Skolebestyrer Otto Fick Forchammersvej 6. Ingen hjælp at hente. Det er op ad bakke for ham. I sensommeren 1909 har Fick søgt hjælp hos Georg Brandes, som i sin dagbog noterer 167 : "Plaget af O. Fick. Skriver om ham. Han takker ej engang." Vi ved ikke, hvor Brandes har skrevet, men det var, som vi snart skal erfare, om Centralbygningen, og så var det mindste Fick kunne gøre vel at takke! Brandes kunne åbenbart ikke helt få Fick ud af tankerne, for i et brev, som han fire dage senere sendte til forfatteren Henrik Pontoppidan efter et besøg, står 168 :... Men jeg véd, De ikke betragter mig som Snyltegæst. Så meget vrøvlede jeg om Cook, Egan, Stanton, Fick og andet, at jeg slet ikke fik nok at vide om Dem selv; jeg vilde frygte, det var en senil Egenskab, denne ustandselige Sludren, ifald jeg ikke vidste, jeg var endnu mere forfalden dertil tidligere... Det kan næsten altsammen forklares, for nordpolsfareren Frederic Cook var netop ankommet med skib direkte fra sin nordpolsrejse til København, som stod på den anden ende. Politiken skrev stort set ikke om andet i en uges tid. Søndag den var Cook blevet modtaget af Maurice Egan, som var amerikansk gesant i Danmark, og Georg Brandes havde været med til den store lunch i den anledning. Theodore Stanton var en amerikansk journalist, som siden 1880 var udstationeret i Europa. Men hvorfor kom Fick ind i Brandes vrøvlen - var det fordi, at Brandes i nogle dage havde været plaget af ham? I december 1909 udsendtes en opfordring til at give et bidrag, så Fick kunne foretage endnu en rejse til udlandet for at udbrede sin idé. Det fremgår ikke, om han selv havde sat det igang, men formen kunne godt tyde på det. Det var dog tre andre, der stod som underskrivere 169. E N D A NS K S A G Hvor sjældent er vort Fædreland gået i Spidsen i Retning af Kunst, Videnskab eller andre kulturelle Fremskridt? Kun yderst sjældent. Men derfor bør vi Danske være særlig lydhøre overfor alt, der kan bidrage til, at Danmarks Navn nævnes med Ære i de store Kulturlande. Der er her ikke Tale om noget forholdsvist unyttigt, som f. Eks. En Nordpolsekspedition, men derimod om noget, der vil få den største Kulturbetydning, som tænkes kan, nemlig om en aldeles nødvendig Forandring af de nuværende Hjem, der ikke længere svarer til Nutidens Krav. Man kan mene, hvad man vil, om det heldige eller uheldige i, at Kvinden nu til Dags, navnlig i Arbejderbefolkningen, er tvungen til at deltage i Mandens Gerning, men man kan ikke lukke Øjet for, at Hjemmene derved bliver forsømte, og Børnene har i hvert Fald et Krav på, at Hjemmene bliver indrettede således, at deres Opdragelse ikke bliver forsømt, fordi deres Moder må tjene til Livets Ophold. Når en Reform fremkommer, vil den aldrig blive forstået af sin Samtid, medens denne der imod forundret spørger, hvor det dog kunne være, at en tidligere Reformator ikke blev forstået af sin Samtid. Samtiden har ligesom ikke Evne til at kunne forudse, hvor stor en Udbredelse dette eller hint Fremskridt vil få. Med en ganske ualmindelig Energi og Udholdenhed har forhenværende Skolebestyrer OTTO FICK her og i Udlandet arbejdet på at slå til Lyd for en Forandring af de nuværende Hjem. Det stod ham klart, at skulde han godtgøre sin Plans Rigtighed, måtte han først og fremmest sørge for ved at få opført et eller andet Hus med centraliseret Husholdning at kunne dokumentere, at et 77

80 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen sådant Hus og en sådan Husførelse var at foretrække for det nuværende og derved praktisk bekæmpe den Fordom, at et sådant Hus ikke vilde være behageligt at bo i på Grund af det Fællesskab, man mente måtte opstå i et sådant Hus. Enhver vil kunne se og beundre denne Mands Udholdenhed, når det meddeles, at han til Trods for sin ringe Indtægt måtte kæmpe 10 samfulde År for at få rejst den første Bygning. Hans Plan i Almindelighed går ud på, at Huse skal bygges med hver sit bestemte Publikum for Øje, f. Eks. for Gifte med Børn, for Gifte uden Børn, for ældre Ægtepar, for yngre, for ugifte Kvinder, for ugifte Mænd, for Arbejderfamilier o. s. v., men han bestemte sig til som det første at opføre et, der passede til ældre Ægtepar af den mere velhavende Borgerklasse. Dette Valg traf han blandt andet, fordi han her kunde påregne Hjælp til Opførelsen af Husets Lejere og andre. Denne Ejendom, Centralbygningen på Forchhammersvej, er altså det første Hus i Verden, der er indrettet med centraliseret Husholdning, medens der vel af forskellige Forfattere er skrevet en hel Del om Nødvendigheden af at opføre sådanne Ejendomme (Lily Braun, Berlin, Rosika Schwimmer, Budapest, Henri Schmahl, Paris og Perkins Gilman, New-York). Uagtet dette Foretagende den Dag i Dag ledes fuldstændig efter Otto Ficks Anordninger og må siges at være et endogså særlig lukrativt Foretagende, har Opfinderens Skæbne været ret sørgelig. Da Huset var opført, viste det sig, at det ikke var muligt at få en tilstrækkelig stor 1ste Prioritet deri, og da der tillige selvfølgelig var noget Lejetab de første År, blev Ejendommen under Bankkrisen 1907 frataget Opfinderen, som derved tillige mistede, hvad han havde sammensparet gennem 20 Års Skolevirksomhed, og desuden fik han en Gæld på ca. 100,000 Kr. Hans Plan har i de store Kulturlande vakt en berettiget Opsigt. De største Blade og Tidsskrifter Verden over, t. Eks. Berliner Lokalanzeiger, Frankfurther Zeitung, Die Woche, Umschau, Tyskland, World, New York Herald, Evening Sun, Good Housekeeping, Amerika, har omtalt dette Hus som Fremtidens Hus eller det ideale Beboelseshus, og det er bleven besøgt af Arkitekter og Ingeniører fra alle Kulturlandene. Det er blevet indberettet til den tyske Regering af Gehejmeregeringsråd de Bruyn, ligesom der også i Sverige og Tyskland er gjort mere eller mindre heldige Forsøg på at efterligne det uden dog at betale Opfinderen, der er afskåret fra at søge Patent, det mindste derfor. Nu er det, vi synes, at det er en national Opgave at hjælpe den danske Opfinder af Fremtidens Hjem til at slå til Lyd for denne danske Opfindelse i Udlandet, og at det ikke er os alene, der ser således på det, derfor borger de mange gode Navne, der anbefaler at understøtte Opfinderen for at han kan få Lejlighed til at foretage en Rejse i Udlandet. Herom skriver den amerikanske Gesandt, Dr. MAURICE EGAN: Jeg er i høj Grad interesseret i Hr. Otto Ficks Plan, således som den er fremsat af Hr. Professor Georg Brandes; jeg har set hans Bygning i Kjøbenhavn og mener, at Otto Fick, når han fik Midler dertil, sikker vilde kunne løse det vanskelige Problem, som Beboerne af de store Stæder er stillede overfor. Han anbefales ligeledes af den tyske Gesandt, Gehejmeregeringsråd de Bruyn, Universitetets Rektor, Borgerrepræsentationens Formand, Skoledirektøren, Stadslægen, Kunstakademiets Direktør, Direktørerne ved det kgl. Teater, Fru Admiralinde Emma Gad, Fru Betty Hennings, Fru Estrid Hein, Direktør Julius Schiøtt, Journalistforeningen og Socialdemokratisk Forbund. Sjældent er vistnok en Mand bleven anbefalet fra så mange forskellige Sider, men det er jo ikke så mærkeligt, da Otto Ficks Planer omfatter alle Befolkningslag. Skulde den Mand, der praktisk har godtgjort at være i Stand til at gennemføre gode tidssvarende Hjem, hvor den arbejdende Kvinde fritages for Overlæsselse, hvor de Gamle og Svange kan få Ro og Fred, hvor Børnene kan komme under fagligt Tilsyn i Stedet for som nu at blive overladt til en skiftende Tjenestepiges eller Gadens Omsorg, skulde denne Mand ikke kunne få Støtte fra sit Fædreland, når han samtidig kan siges at virke for at brede sit Fædrelands Anseelse i Udlandet? Vi tillade os derfor herved at anmode Dem om at lade denne Bidragsliste cirkulere for at give enhver Lejlighed til selv med en Ubetydelighed at støtte en dansk Foregangsmand. København, December

81 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen A.F. LAMM, F. HERLOFF RASMUSSEN, JULIUS SCHIØTT, Veksellerer, Fabrikant, Direktør, Holmens Kanal 24. Østergade 26. Zoologisk Have. KONTORET FOR INDSAMLINGEN er CITY, Østergade 26, Lokale Nr. 8, 4. Sal. TELEFON Byen x. Som det fremgår, har han allerede fået støtte fra 'mange gode navne', og at det er rigtigt, kan faktisk bevises ved deres underskrifter 170 : LV: Brevet med Maurice Egans anbefaling og 'gode navnes' underskrifter Der var dog også lidt opmuntringer undervejs fx dette brev fra Johannes Korch i Fredericia, der vil støtte Ottos udenlandsrejse 171. Kære Herr Otto Fick. Fredericia 23/ Pr Postanvisning har jeg afsendt til Dem 50 Kroner, og håber jeg, at Heldet må følge Dem i Udlandet. Herhjemme i Danmark gør Småligheder sig stærkt gældende, men synes jeg, det må tilgives et så lille Land, hvor Snæversynethed let får Overhånd. Hvis De, Hr Fick ved Lejlighed kommer til Fredericia, håber jeg, De vil glæde mig med Deres Besøg. Venlig Hilsen Joh Korch. 79

82 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen 4.6 Hvad der siden skete med Centralbygningen Økonomien i Centralhuset var håbløs - Otto kunne ikke længere betale kreditorerne. Den kl. 1½ om eftermiddagen blev fogedretten sat på Forchhammersvej 6, fordi grosserer A. Stilling begærede udlæg hos den derboende direktør Otto Fick. Ifølge dom havde han et tilgodehavende på 2,837 kr. og 31 øre og påløbne omkostninger. Fick blev truffen personlig og afæsket beløbet, men erklærede sig ude af stand til at betale. Han henviste derfor til de i lejligheden beroende effekter, der blev registreret som følger 172 : 1 Mahogni Bord, 1 Mahogni Sofa og 3 do. Stole, 1 malet Pult, 7 Jernsenge med Besætning, 15 Plet og Nikkel Tepotter, 15 Plet og Nikkel Kaffekander, 100 Knive med Plet Skafter, 50 Spiseskeer, 50 Gafler, 12 Plet Grødskeer, 12 Plet Potageskeer, 50 Plet og Nikkel Kaffeskeer, 15 Plet og Nikkel Plat de menager, 50 dybe Tallerkener, 50 flade Tallerkener, 20 Terriner, 35 Stegefade, 50 Desserttallerkener, 50 flade blomstrede Tallerkener, 2 Terriner blomstrede, 4 Sauceskåle, 5 Ragoutfade, 50 Par Kopper, 50 Anretterbakker af Træ, 100 Vin- og Vandglas, 1 Kogekaffemaskine Kobber, Gryder, Pander etc., 1 Gasstegeovn og 1 Gasapparat, 4 løse Køkkenborde, 2 Isskabe, 1 amerikansk Rulle. Det lyder umiddelbart som om en del har hørt hjemme i centralkøkkenet i kælderen. Det blev vurderet til ialt kr. 547 og dækkede dermed ikke det krævede beløb. Det medførte, at Centralbygningen måtte på tvangsauktion. Man måtte igennem to runder før auktionsretten den kl. 10 formiddag blev sat for tredje gang. I udskriften herfra står blandt andet, at Københavns Kommune med et bud på var højestbydende. Kommunen overtog derefter ejendommen som ufyldestgjort panthaver 173. Hans Erling Langkilde fortæller 174 : Den nye ejer, Københavns kommune, ansøgte i 1911 bygningsinspektoratet på Frederiksberg om tilladelse til at indrette en fælles spisestue i kælderen, velsagtens med tanke på pensionærer udefra, der kunne gøre centralkøkkenet mere rentabelt... Vanskelighederne under besættelsen gjorde det helt af med de sidste kollektive foranstaltninger. Københavns Kommune opgav til sidst at videreføre Ficks Centralbygning. I Politiken kunne man læse: Mellem de Ejendomme, Københavns Kommune har solgt i Løbet af de sidste Måneder, er også Centralhuset, Forchhammersvej 4-6 og Sankt Markus Plads 8. Køberen er Grosserer N. Chr. Troelstrup, Buksetorvet. Der er her tale om Danmarks første og for såvidt også eneste Kollektivhus... Derefter følger en beskrivelse af Ficks ideér med huset, blandt andet fælleskøkkenet. Journalisten Hakon Stephensen interviewer den nye ejer, som også vil udleje alle lejlighederne:... I Lejekontrakterne står der direkte en Bestemmelse om, at Lejerne forpligter sig til at tage deres Hovedmåltider fra Centralkøkkenet, en Ordning, som den nye Ejer, Grosserer Troelstrup, ikke vil opretholde. - Jeg har ikke noget imod, at Huset har et Centralkøkken; men Lejerne må selv bestemme, om de vil have Maden derfra eller lave den selv, så det kommer ikke til at stå i de kommende Kontrakter. Da Troelstrup døde i 1957 gik adkomsten videre til hans hustru Marie Pouline f. Petersen. Således gik det i næsten 40 år, indtil fru Tholstrups lejere dannede Andelsboligforeningen Markusborg og i fællesskab købte Centralbygningen og naboejendommen mtr. nr. 19ap. Skødet blev tinglyst , og det fremgår heraf, at købsprisen var kroner. Københavns Kommune havde dog stadig en klausul om tilbagekøbsret i 2033 for kr. I år 2000 købte andelsboligforeningen denne ret af kommunen for kr

83 Livet som forhenværende 5 Livet som forhenværende Otto Fick var ved tvangsauktionen knap 50 år gammel, og havde gennem mere end halvdelen af sit liv været travlt beskæftiget med Frederiksberg og Glostrup Realskoler samt sin Centralbygning. Man kunne derfor forestille sig, at han ville begynde at tage den mere med ro. Det gjorde han ikke. Han videreførte mange af de andre aktiviteter, som han hele tiden havde haft ved siden af, og endelig skulle han jo også skaffe penge til at leve for. LVI: Otto Fick som ældre malet af Axel Bendtsen 5.1 Forsøg på oprejsning Otto forsøger lidt endnu at få opbakning. Hvorfor ikke henvende sig til kongehuset endnu engang? Igen kommer der hurtigt svar 176 : Intendanten for den Kongelige Civilliste. Christiansborg, den 8 Decbr Hr. Otto Fick! Jeg tillader mig at meddele Dem, at Deres Andragende af 16 f. M. idag er blevet forelagt for Hans Majestæt Kongen, som må beklage ikke at kunne efterkomme Deres Anmodning. Ærbødigst G. Krag Denne gang er det altså kong Frederik VIII selv, der har taget beslutningen. Der er dog samme person som ved sidste henvendelse, for kronprinsen, der gav Fick et afslag i 1905, har i mellemtiden afløst kong Christian IX. Fick udsender også en tryksag med følgende tekst 177 : Kan og vil De underskrive medfølgende Ansøgning, der fremkommer, fordi det synes mig, nationalt forkasteligt, at den danske Stat ikke påskønner en dansk Opfindelse og dennes Ophavsmand, når dog København og Danmark er Stederne, hvor Opfindelsen først er realiseret. Navnene på Underskriverne af det oprindelige Andragende er følgende: P.O.A. Andersen, Depardementschef, Statsgældsdirektør. Valborg Andersen, Redaktør, Hjemmet. Viggo Bentzon, Dr. Jur. Professor ved Universitetet. Agnes Henningsen, Forfatterinde. Karen Hessel, Revisor, Rigsdagen. Husmoderforeningen. Peter Kock, Viceskoleinspektør. P. Lønborg, Direktør, Danmark. Mart. Nyrop, Professor, Kunstakademiet. Carl Petersen, Professor, Kunstakademiet. Carl Rasch, Professor, Universitetet. Johannes Ring, Skuespiller. Marie Ring, Skuespillerinde. Anton Rosen, Professor, Arkitekt. Sofie Rostrup, Statskonsulent, mag. Scient. M. Zahle, Stenograf i Rigsdagen. Jeg tegner med Agtelse Ærbødigst Otto Fick Jeg vil nok underskrive men vil først vide, hvem Johnstrups Allé 1. der ellers underskriver da det har sin Interesse København V. i hvad Selskab man kommer. VM Amdrup Underskrifter for nogle af de mange navne, som allerede har støttet, så vi allerede i forbindelse med den første opfordring i december

84 Livet som forhenværende 5.2 Hjælp dig selv Otto er slet ikke udtømt for idéer. I 1911 får han udgivet to hefter i noget, der måske var tænkt at blive en serie. De er hver på 11 sider og hedder "Hjælp dig selv til bedre Samfundsforhold" 178 og "Hjælp dig selv til billigere Mad, større Indtægter" 179. Der findes faktisk også et tredje forsøg i denne serie, dog kun som en agitationsseddel. Den hedder "Hjælp dig selv (den praktiske Socialisme)" 180. Den er desværre udateret, men allerede tredje linie tyder på, at den er blevet til under første verdenskrig. Otto får ved denne lejlighed agiteret mod krig, for billigere priser og for en international sammenslutning, der skal begynde i Norden. 82

85 Livet som forhenværende Efter denne opvarmning fortsætter Fick: Vil du være Medlem af denne praktiske internationale Socialisme, som begynder i Norden for senere at sprede sig til de andre Lande, så kræves der af Dig kun dette: At Du giver et Medlem Håndslag derpå, at du vil spare en Øre daglig og skaffe et nyt Medlem hver Måned; men giv ikke Håndslag før Du aldeles sikkert ved Dig selv, at Du vil gennemføre det. Du alene vil derved give Stødet til Følgende: når 1 Medlem sparer 1 Øre daglig og skaffer 1 nyt Medlem hver Måned vil dette give følgende Resultat: Første År. 1ste Måned 1 Medlem sparer 1 Øre daglig 2den Nu følger 30 linier med kolonner og tal, der bare vokser og vokser som i nutidens pyramidespil, og han demonstrerer på denne måde for læseren, at:... efter 2½ Års Forløb kan 1 Mand alene give stødet til en Sammenslutning på over 500 Millioner Mennesker og en Indtægt af over 5 Millioner Kr. daglig. Når det nu skønnes, at der er i en eller anden By er indmeldt tilstrækkelig mange Medlemmer, der har sparet i 1 År 1 Øre daglig altså Kr. 3,65 vil der blive udsendt Meddelelse om at samles til et eller flere Indbetalingsmøder. Her bliver så den foreløbige Styrelse (den endelige vælges af den internationale Styrelse) valgt af Medlemmerne. De lokale Styrelser vælger senere den foreløbige nationale og de forskellige nationale Styrelser vælge så den internationale, som har Ret til at bekræfte de valgte eller erstatte dem med andre. Den lokale (og senere den nationale) Styrelse lader så indkøbe Varer i Fællesforeningen for Brugsforeninger eller andet Steds og fordeler disse ved Vogne rundt om i Byerne. Varerne betales ved Modtagelsen og Styrelsen kan derfor næste Dag atter købe Varer for de samme Penge. Dernæst oprettes efterhånden faste Udsalg rundt omkring i Byerne. Dernæst tages der fat på Produktionen, først af Fødevarer (Mælk, Brød, Kød, Grøntsager o.s.v.) og dernæst af andre Nødvendighedsgenstande. Senere købes Jord på Landet til Husmandsbrug, der bliver sat i Stand til at afbenytte de bedste Maskiner, får Jorden kemisk undersøgt og får kontrolleret Frø til Udsæd. Alle de Personer, der ansættes i disse forskellige Virksomheder får en passende Løn, kortere Arbejdstid og Pension; men de må være Medlemmer og tegne Kaution. Alle Regnskaber revideres af Udenforstående event. Statens autoriserede Revisorer. De forskellige Styrelse ledes af ulønnede Personer. Ingen Agitationsmøder med betalte Talere, ingen Udgifter til Kontorer el. Lign. Hjælp dig selv spredes fra Mand til Mand ved Håndslag og først, når man skønner at tilstrækkelig mange Medlemmer have indmeldt sig, samles man til Møde. Ingen bør tage Håndslag før han er sikker på at det ny Medlem virkelig vil spare 1 Øre daglig og skaffe et nyt Medlem hver Måned. Vil Du være med til at skaffe tålelige Forhold på Jorden så giv Håndslag, vil Du lade al Ting gå sin skæve Gang som hidtil, så hold Dig væk. Disse Agitationssedler fås mod indsendelse af Porto hos O.Fick. Johnstrups Allé I. 5 V. Han har tænkt på hele forløbet fra den spæde start til ulønnede lokale og nationale styrelser, butikker, personale, jord til husmandsbrug, kemiske undersøgelser, kontrol af frø og autoriserede revisorer. Man kan sagtens forestille sig, at han må have virket overbevisende, når han har fremlagt det mundtligt, men ved så mange andre af hans idéer, hører man heller ikke mere om denne. Var det mon denne lille pamflet han havde sendt til Martin Andersen Nexø sammen med et manuskript? Han får i hvert fald følgende brev tilbage fra forfatteren, som endelig har taget sig sammen til at returnere manuskriptet og sige, at han ikke har læst det

86 Livet som forhenværende Finsterbergen, Thüringen Hr. Otto Fick! Efter Deres Ønske sender jeg Dem hermed Deres Manuskript tilbage. Jeg har med min bedste Vilje ikke kunnet få det læst; De vil sikkert ikke tage mig dette fortrydeligt op men tro mig når jeg siger at jeg har været hårdt forspændt. Det er jo forresten hvad Rejser altid medfører, når man er ude for at lære, og jeg har været lidt i Klemme med Hensyn til Deres Værk, som jeg jo nødig vilde returnere ulæst. Deres lille Pjes har jeg læst og synes godt om, - om end jeg kunde ønske den mindre historisk og mere nærværende. Jeg ønsker Dem af Hjærtet at de må have Lykke med det store Arbejde. Deres ærbødige Martin Andersen Nexø Mon han egentlig syntes om noget af det? 5.3 Fredsarbejde Som det fremgår af nedenstående brev, havde Fick meget tidligt også været involveret i fredsarbejde. Her er det et brev fra den senere modtager af Nobels fredspris (1908) Frederik Bajer, der hellere havde set næste møde i Dansk Fredsforening afholdt i Ficks udmærkede lokale. Mon ikke han mener et lokale i den da helt nye Realskole på Frederiksberg Allé? 182 Kbh. N., d. 26.X Kære Hr O. Fick! Jeg havde ønsket, at Kbh. Kredsen af D. Fredsforening havde holdt mødet på torsdag kl. 8 i Deres udmærkede lokale, og ikke på Halmtorvet 8. Men jeg har jo intet med kredsens styrelse umiddelbart at gøre. Deres ledende medlemmer frygtede jo for, at besøget vilde blive altfor tyndt hos Dem, da man ej kunde finde ind i xxxxx. Jeg frygter for at besøget kan blive for tyndt i det altfor lille lokale hos fru Olesen. Jeg tænker nu, endog muligheden af en udvandring derfra til Dem, om dette lod sig gøre. På den måde blev Deres lokale bevendt for mange. Dels af hensyn til denne mulighed, dels af andre grunde håber jeg, at De personlig møder i overmorgen kl. 8 på Halmtorvet 8. Ved den lejlighed vilde jeg også gærne have redelighed på salget eller ikke-salget af Studentersamfundets Småskrifter no 35. Er det Dem umuligt at komme, bedes De i alt fald sende de ikke-solgte eksemplarer til Halmtorvet 8, stuen (under nede adresse). Ved den lejlighed kan der måske flere sælges. Deres ærb. heng. Frederik Bajer. 84

87 Livet som forhenværende Fick var åbenbart på dette tidspunkt også involveret i Studentersamfundet, og Frederik Bajer var specielt interesseret i salget eller ikke-salget af no. 35 af Studentersamfundets Småskrifter, for det var hans eget skrift "Om Krigs Forebyggelse ved Voldgift" 183. Som vi nu skal se, var Fick selv initiativtager til en lignende bevægelse for fred i slutningen af 1. verdenskrig. Han sender følgende trykte pamflet med opfordring om støtte til flere københavnske sagførere 184 : Privat Til Københavns sagførere. Hr. Overretssagf. Amdrup fra fhv. Skolebestyrer Otto Fick. I Modsætning til den gængse Opfattelse, at Sagførerne fryder sig ved Processer, har jeg den Opfattelse, at de så godt som alle foretrækker Forlig. I den store Verden føres der for Tiden en Process, hvor Indlæggene ikke er Papir men Blod. Kan denne Process ikke ende med Forlig? Hvad (ikke hvem) er nu Skyld i denne Krig? Selvfølgelig Forholdene Misforståelse og Misundelse mellem Nationerne. Hvad kan derfor hindre Krig? Det at Nationerne slås sammen til en, De forenede Stater, Nationernes Union eller Liga o. lign. (se Præsident Wilsons, Sir Edward Greys og andres Udtalelser fra modsat Side). Hvem er det nu, der kun lider under Krigen? Folkene, som aldrig har stemt for den. Hvis man kunde spørge hver enkelt Individ i de civiliserede Stater: Vil Du stemme for, at Krig skal høre op, så vilde Svaret enstemmigt blive: Ja. Nå, så er Løsningen jo ganske simpel: Spørg så hvert enkelt Individ, om de vil stemme for, at Nationerne slår sig sammen, hvilket er det eneste rationelle Middel til at bringe denne Krig til en for alle acceptabel Afslutning og hindre fremtidige Krige i at opstå. Det har i flere År været min Hensigt, når Krigstræthed for alvor begyndte at indfinde sig, da at rejse fra By til By, fra det ene neutrale Land til det andet (først Norge) og lade foretage Afstemning om dette Spørgsmål, for så efter Våbenstilstanden at gøre det samme i de nu 7 krigsførende og til den Tid krigsfortvivlede Lande, hvor utallige med Begejstring vil tage den Tanke op: Dette må ikke ske mere. Men er det nu ikke en Utopi? Jeg har siden 1895 fra alle Sider hørt, at min Centralbygning var en Utopi, og nu går den allerede sin Sejersgang gennem Verden. Se bort fra, at jeg er fra samme By og Land som I, og støt et ærligt Forsøg og en alvorlig Mand, som aldrig i hele sit Liv har søgt personlig Fordel, men som har været forud for sin Tid. Jeg havde hidtil håbet at kunde klare mig ved egen Hjælp, men forskellige Forhold har hindret mig deri, men hvis hver københavnsk Sagfører, enten han så tror på Sagen eller ej, støtter dette Forsøg med Kr. 10, vil jeg være i Stand til at gennemføre det, og bliver det en Fiasko, går det jo kun ud over mig selv, men lykkes det, kan enhver, der har bidraget dertil, dokumentere at have været med til at støtte det største Forlig i Verden. Ærbødigst Otto Fick Hver Sagfører Kr. 10. Johnstrups Allé 1. V. 85

88 Livet som forhenværende På det returnerede skrev Amdrup: Hermed med største Fornøjelse de 10 Kr. Men jeg er desværre efterhånden blevet klar på, at det er Menneskenes egen Natur, der gør Ulykkerne. Menneskene har ikke forbedret sig de sidste 10,000 År. Anførerne er man tilfreds nok med, sålænge det går godt, men når Chefen ikke skaffer det attråede murrer de menige Medlemmer af Røver-Banden ved Udsigten til ingen Profit at få. Så længe de højst kultiverede Mennesker* ) kan more sig ved for Fornøjelse at dræbe Dyr (20 st) er Sindene endnu for rå til alm Fred, desværre! Deres ærb. VM Amdrup *) deriblandt mange Ledere af Fredsforeninger, også i Danmark Meget tæt på krigens slutning får Fick også et længere svarbrev fra en sognepræst i Harlev ved Århus - her noget forkortet 185 : Harlev d: 12/9 18 Hr. Skolebestyrer Fick! Deres Fredsagitation kan jeg ikke støtte, da den i bedste Fald vil være ganske uden Indflydelse på Krigsbegivenhedernes Gang, i værste Fald kan bidrage til at bevæge Entente-Magterne til at standse, før den preussiske Militarisme har lidt det uhjælpelige Skibbrud, som alene kan sikre Freden. Fred på Jorden i dette Øjeblik vil sige Sejr for den preussiske Militarisme, thi for den er det Sejr blot at bjerge Livet og Eksistensberettigelsen, men dette vil atter sige det modsatte af Fred og Broderskab mellem Folkene. Thi lige så sikkert, som at Krigen mellem Nord- og Sydstaterne i Amerika ikke var endt med Forbund, hvis ikke Nordstaterne havde sejret aldeles, men sluttet en forhastet Fred, lige så sikkert kan den nuværende Krig ikke ende med Verdens forenede Stater og Fred på Jorden, hvis der sluttes Fred i dette Øjeblik, hvor Preussen i alt Fald i egen Indbildning står ubesejret Jeg tør ikke gøre mig Håb om, at De Hr. Skolebestyrer! vil kunne gå ind på mine Betragtninger; men jeg tror, at vi er mange, der ser således på den forhåndenværende Situation. Vi nærer en ligeledes inderlig Længsel efter Freden som De og nogen anden, men vi vil ikke være med at række Hånden ud efter Fredens Frugter, før de er modne. Derfor håber jeg også, at ikke mange Præster vil være med at støtte Deres Agitation, som kun kan være til Hjælp for det, som skal gå under, men ikke kan fremme det, som vi alle håber på: Fred på Jorden gennem Broderskab mellem frie Folk. Ærbødigst H.J.Christensen Sognepræst Det afsluttende håb om, at ikke mange præster vil slutte op, tyder på, at Fick også her - som ved Københavns sagførere - havde sendt en trykt opfordring til en hel gruppe af præster. 86

89 Livet som forhenværende 5.4 Andre originale idéer Kun et par måneder efter, at Centralbygningen er afhændet ved tvangsauktion og han har solgt skolen på Frederiksberg Allé, må Otto prøve at finde indkomst på andre måder. Det er jo ved at blive vinter, så hvad med at lave en isbane 186? KJÖBENHAVNS POLITI. Politikammeret d. 21. SEPTEMBER I Gensvar på Deres Skrivelse af 17. ds. skal jeg tjenstligt meddele, at De vil kunne vente at erholde Bevilling til heri Staden at oprette og drive en kunstig Isbane, forudsat, at der ikke rejses Indvendinger mod dens Beliggenhed og Indretning, men at der ikke kan gives Dem Tilsagn om, at ikke andre kan erholde Bevilling til et lignende Foretagende. Eugen Vestersen [stempel] / Chr Ant Hansen Til Hr. cand. phil. Otto Fick. Forchhammervej 6. Jo, det må han godt - men det må alle andre også! Det projekt hører man så ikke mere til. Nogle år senere får han en anden utraditionel idé: Reklamer. Han sender derfor en ansøgning til politiet, der svarer 187 : KJÖBENHAVNS POLITI Politikammeret d. 30. JUNI J. Nr. 322 Justitsministeriet har under 29. ds. tilskrevet mig således: I det med Hr. Politidirektørens Skrivelse af 3. d. M. (3224) hertil tilbagesendte Andragende har fhv. Skolebestyrer Otto Fick anholdt om Tilladelse til at køre eller lade køre i hele Landet med en Vogn, på hvilken forskellige Reklamer og et selvspillende Musikapparat agtes anbragt. Foranlediget heraf skal man til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse meddele, at man må have Andrageren henvist til at indhente fornøden Tilladelse hos Politiøvrigheden i de enkelte Jurisdiktioner, hvor han agter at køre. Hvilket herved tjenstligst meddeles. Eugen Vestersen / Chr Ant Hansen Til Hr. fhv. Skolebestyrer Otto Fick. Vestervoldgade 133. Heller ikke det blev vist til noget. 5.5 Litterære forsøg Udover en mængde breve er der også bevaret nogle udaterede manuskripter til skuespil og noveller. De er måske sendt til forskellige tidsskrifter eller aviser, eller også er de blevet i skuffen. Hidtil er det kun sikkert, at ét af dem er blevet trykt. Det drejer sig om 'Stolen'. Dette manuskript blev med mindre rettelser trykt under titlen 'Stolene' i oktobernummeret af Tilskueren i Herunder gengives teksten fra hans håndskrevne manuskript, der er udateret, men efter indholdet at dømme kunne det godt være skrevet mange år før. Man aner hans erfaringer fra arbejdet med at få støtte til Centralhuset 188. Stolen. Otto Fick. Opfinder o Men hvad er der dog i Vejen med Dig gamle Dreng? Du ser mig noget tungsindig ud! Å, pas Dig selv! Nå, nå gamle Dreng. Godt Ord igen. Kom hellere frem med, hvad der trykker. Å, jeg gider sgu ikke. Jeg er ked af det hele. Jamen så sig mig dog, hvad der er i Vejen. Du skal se det letter. Ja, det er ikke, fordi det er en Hemmelighed. Ser du. Du ved jo nok, at jeg har lagt mig i Selen, for det ny sociale Fremskridt som vi har talt om så ofte, og som jeg skal have Autoriteterne og andre indflydelsesrige Mænd til at interessere sig for, og i den Anledning har jeg måttet løbe 87

90 Livet som forhenværende op ad Trapper og ned ad Trapper i det uendelige. Og Du gør Dig ikke noget Begreb om, hvor mange uendelig mange idiotiske Bemærkninger, jeg har måttet døje i den Anledning, så jeg var nær ved at fortvivle over hvor dumme Mennesker er, der har Betydning for Samfundet. Men så fandt jeg en skønne Dag på en glimrende Ide. Ser du. Når jeg kom ind til sådan en Samfundsstøtte, så talte jeg slet ikke til ham, men kun til hans Stol. Og det Svar som Stolen så kom med kunde jo ikke genere mig, hvor dumt det end var, for det kom jo kun fra en Stol. Således var jeg f.ex. for nogen Tid siden oppe hos en Stol der stod i et forfærdeligt fint Lokale, højt til Loftet, Tæppe over hele Gulvet med et Skrivebord, så pænt og pillent, hvorpå der kun stod et Portræt af den elskede Hustru. Stolen selv var kolossal, beklædt med Bøffellæder og så havde den sådant et dejligt lille Knæk bagover i Ryggen. Jeg fremførte mit sædvanlige Ærinde, og da jeg var færdig med at afmale, hvor meget der kunde vindes for Samfundet ved Gennemførelsen af min Tanke svarede Stolen mildt og venligt men en Smule overbærende: Det er utvivlsomt en overmåde smuk Tanke, De har gjort Dem til Talsmand for; men jeg tror desværre ikke Tiden er moden, men De kan stole på, at jeg skal bevare den i min Erindring. Da jeg gik derfra, havde jeg aldeles ikke Følelse af at jeg havde fået et Afslag men kun, at jeg havde talt med en overmåde dannet og behagelig Stol. Nogen Tid efter skulde jeg tale med en Stol af en hel anden Beskaffenhed. Den stod i en Stue med Limfarve på Væggene og Skrivebordet var belagt med et helt Læs Papirer. Stolen selv var en ganske almindelig Træstol med Rørsæde og lige op og ned i Ryggen. Da jeg havde fremført mit sædvanlge Ærinde, sagde Stolen kort og bestemt: Det er en god Sag og jeg skal støtte Dem! Se det var rene Ord for Pengene. Men ser Du, nu er der sket noget i mit kære Land, som ganske har taget Humøret fra mig, så jeg er nær ved at opgive det hele. For de har, som Du jo ved, flyttet om på alle Stolene. Og da jeg så igen skulde finde min gode Ven Træstolen så kunde jeg først aldeles ikke finde den og da jeg så endelig fik opspurgt den, ved Du så hvor den stod, den stod i det forfærdelig fine Lokale, hvor der var højt til Loftet og Tæppe på hele Gulvet og kan Du tænke Dig min Forundring, da jeg kommer ind så er der min Salighed kommet Bøffellæder på Træstolen, og den har fået et lille bitte Knæk bagover i Ryggen. Nå, never mind, sagde jeg til mig selv; det er dog, når alt kommer til alt, din gamle Ven Træstolen. Og jeg fremførte mit sædvanlige Ærinde. Men ved Du så, hvad min gamle Ven Træstolen, som havde lovet at støtte mig svarede: Det er utvivlsomt en overmåde smuk Tanke, De der har gjort Dem til Talsmand for; men jeg tror desværre ikke Tiden er moden, men De kan stole på, at jeg skal bevare den i min Erindring. Se kan Du nu forstå at sådan en lille Smule Bøffellæder, kan forandre en Stol så aldeles Jamen der sad da nogen i Stolen? Sad nogen i Stolen! Hvad Pokker kommer det Historien ved? FIX. Der er bevaret tre mere ET ÆVENTYR 189, der begynder således: Dette er Historien om en lille Mand fra det lille Land, der blev Læremester for hele den civiliserede Verden. Man kan daarligt finde Danmark paa Verdenskortet, og der lever kun 3 Millioner i hele Landet, men i dette lille Land boede der en Mand, der sammen med sin Hustru ledede en Skole. Nu syntes samme Skolemester, at det var uretfærdigt, at hans Hustru efter endt Skolegerning ikke kunne gøre sig det mageligt, naar hun var færdig med sit Arbejde, saaledes som han selv kunde det, og han syntes heller ikke om at overlade sine Børn til en tilfældig Tjenestepige, naar han og hans Hustru var borte fra Hjemmet. Derfor gav han sig til sammen med sin Hustru at drøfte, om man ikke kunde faa bygget Huse saaledes, at Husførelsen og Børnenes Pasning blev udført saaledes, at Forældrene trygt kunde forlade den hjemlige Arne. Dette var i Aaret Sådan fortsætter det, men er tilsyneladende ikke ført til ende. 88

91 Livet som forhenværende BYENS ONKEL 190, er en form for skuespil, hvor han præsenterer personerne og baggrunden således: BYENS ONKEL ********** ---oooo--- Personer: Købmanden Bred, jovial og godmodig, har Interesse for Skuespil, men er konservativ. Hans Hustru (af andet Ægteskab). Køn, men noget stramtandet. Forsømmer Børn og Hjem for sine politiske Interesser. Hans Datter (ca Aar, af 1ste Ægteskab) en sød og forniftigt ung Pige. Prokuristen Solig og landlig. Herredsfogden Købmandens Ven; ligeledes jovial og munter. 2 halvgamle Komtesser lever som Hund og Kat, og den ene har en Moppe, den anden en Kat, som strides. Lærerinden Meget maskulin og bebrillet; Kvindebevægelsens lokale Forkæmper. Gaardskarlen og ) landlige og tiltalende. Stuepigen ) Baronen Pæn og gentlemanlike Fremtræden, men noget for beleven og servil. Indbrudstyven En sølle Stakkel. En Opdager, et Skuespillerselskab etc. etc. eventuelt Børn af 2det Ægteskab. ---oooo--- Byens Onkel, Købmanden, er Kammerat med hele den lille Kystbys Ungdom, han er de unge Pigers Fortrolige og Hjælper, de unge Mennesker med Raad og Daad (Penge). Hans Hjem er præget af hans Kones (2 Ægteskab) gaaen op i Kvindesagen, hvorved hun forsømmer sit Hjem og sine Børn til Fordel for Kommunelærerinden, de 2 Komtesser og de andre af Byens Han- Damer, som repræsenterer den lokale Kvindebevægelse.... Det hele bliver fortalt i prosa med indlagte replikker, men ingen går glip af noget ved at stoppe her. ETATSRAADENS LIGBEGÆNGELSE 191, udateret, er ikke længere, end at det kan gengives i sin helhed: ETATSRAADENS LIGBEGÆNGELSE STORBYENS Pryd, Etatsraaden, Grundlæggeren af de mange Selskaber, var død, og alle var med til hans Ligbegængelse, alle de, der kendte ham eller stod i Forbindelse med ham og saa naturligvis en stor Mængde, der ikke stod i Forbindelse med ham og ikke heller kendte det mindste til ham. Det er jo den gamle Historie, og det er der ikke noget mærkværdigt ved. Men han var, saa at sige, selv med ved sin egen Begravelse, og det skylder jeg Regnskab for, og det følger hermed. Se den Dødens Engel, der havde Tjeneste den Dag, Etatsraaden døde, var saadan en skikkelig Fyr, der syntes, det var Skam, at Etatraaden ikke skulde se al den Stads, der blev gjort af ham, og han gav derfor Lov til, paa Vejen op mod de himmelske Boliger, at vende sig om og se paa Stadsen. Det morede ikke Etatsraaden, det havde han set saa ofte før. Men stop lidt! Hvad er det? Det har jeg aldrig set før. Der er saadan en Dis eller Taage over hele Ligtoget. Kan du allerede se det, sagde Engelen, ja det maa Du hellere vente med at faa opklaret, naar Din Sjæl er bleven afklaret i de himmelske Boliger. Men Etatsraaden ville vide Besked, det vilde han jo al Tid. Ja saa haaber jeg ogsaa, Du kan taale at høre det. Ser Du: Den Dis eller Taage over Ligtoget kommer fra alle de Lettelsens Suk, der stiger til Vejrs fra Ligfølget. Du kan se, den er tættest lige lige efter Ligvognen, det er Vognen med Din Hustru og Søn. 89

92 Livet som forhenværende Ja, jeg skal ikke komme nærmere ind paa, hvordan Du har været mod Din Hustru; men Du kan jo nok forstaa, at Din Søn er glad over ikke længer at skulle aflægge Regnskab for sine Udgifter. Og saa kommer Vognene med Direktørerne i Dine forskellige Selskaber. Tak, videre, sagde Etatsraaden. Og saa kommer Vognene med Personalerne. Tak, videre. Men den Dis eller Taage skal Du ikke tage Dig af, den hører Jorden til, og den bryder vi os ikke om heroppe i Himlen. Men se over paa den fattige Kvist dér; der ser Du, at der stiger en lille Taagespiral op. Den kommer fra en fattig Kvinde, som Du har hjulpet og været god imod; hun græder over Dig, og hendes Taarer fordampe og stige helt op i Himlen, og det er disse Taarers Skyld, at Du kommer i Himlen. Da faldt den mægtige Mand paa sine Knæ, takkede Herren og sagde: Tak Herre at Du lader mig se, at det, Du vil have, er ikke Ære og Anseeelse paa Jorden men Kærlighed til Næsten. O. FICK. 5.6 Interview i Ekstrabladet I Ekstrabladets udgave fra tirsdag den findes en artikel om Otto Fick, der interviewes af en tidligere elev på Frederiksberg Realskole. Han underskriver sig Tommen, men der er tale om Carl Th. Dreyer, der senere blev verdenskendt som filminstruktør. Der står 192 : Otto Fick. Filosof og Gymnastiklærer. Otto Ficks høje, duknakkede Skikkelse dukker pludselig op i Strøgvrimlen. Han har i lang Tid været som forsvunden fra Jordens Overflade. Nu, da han påny viser sig, slår vi en Klo i ham. - Hvordan går det, Fick? Hvad tager De Dem til? - Jeg er noget meget fint, siger Fick knejsende. - Så! Hvad da? - Ansat i Statens Tjeneste... - Nej da! - Kgl. Ansat... - Ih, du Fredsens! Hvad er De da? - Kgl. Dansk Statsbanefunktionær, siger Fick med Selvfølelse. Jeg pudser Lamper i Godsbanegården for 3½ Kr. om Dagen og sorterer under Emballageafdelingen. Egentlig er jeg dens Chef; jeg har nok en forhenværende Ølkusk over mig, men han er altid ude på Linjen. - Altså, Hr. Emballagedirektør... - Hold Bøtte, Hvalp! Jeg har i sin Tid gået i Skole hos Fick, da han endnu ledede Skolen i Frederiksberg Allé, og han har bibeholdt den familiære Tone fra den Tid. Det hænder, at Fick træffer gråhårede Mænd, der gik i Skolens øverste Klasse, da Fick var Yngstelærer, og til hvem han endnu siger du og Grønskolling. Det er en styg Vane, Fick bør lægge af. - For Resten kan jeg godt forære dig et Par Nyheder, fortsætter Fick: Om kort Tid udgiver jeg et Værk. - Et Værk? Hvad handler det om? - Om Ko-Operationer! - Gud, Fick! Har De også Dyrlæge-Interesser? - Fjols! Det er et betydningsfuldt Værk til Belysning af den kooperative sociale Økonomi. Det er et Værk, der vil måle sig med de bedste i Verdenslitteraturen. Jeg sysler netop for Tiden med Studiet af Carlyle. Jeg er enig med ham i mangt og meget, f. Eks Åh, Fick jeg be r: ingen Eksempler. Hvor udkommer Værket? - Rimeligvis på Socialist-Kxxxxxs Forlag. Det må da være det rette Forlag for en Bog, der prædiker Næstekærligheden. - Er den anden Nyhed lige så god? - Bedre! Umiddelbart efter Udgivelsen af føromspurgte Værk rejser jeg rimeligvis til London. Som bekendt har derovre et stort Aktieselskab i Sinde at oprette et Institut, der skal bære I.P.Müllers 90

93 Livet som forhenværende Navn, og som vor berømte Landsmand med en imponerende Gage selv skal lede de ti Måneder af Året. Han har forbeholdt sig Ret til de to Måneder at bebo sit hus i St. Morits. I.P.Müller har ønsket at knytte mig som Hjælpelærer eller Instruktør til Instituttet, og jeg tager rimeligvis mod Tilbuddet. - Undskyld min Næsvished, men hvilke Kvalifikationer har De til den Post? - Som Dreng, som Akademiker, som Lærer dyrkede jeg Gymnastik, og da jeg overtog Skolen underviste jeg selv i dette Fag. Længe før I.P.Müller havde tænkt på sit System, docerede jeg det i Skolen. Ligesom I.P.Müller hævdede jeg den fri Personligheds Gymnastik. Vi mindes ved denne Bemærkning Gymnastiktimerne under Ficks Ledelse. Fick anvendte aldrig Karaktersystemet, men belønnede med Bismarcksklumper og straffede med indtil 3 Slag med en Ende Tov. Når Timen begyndte, hejstes alle Apparater ned, og Drengene måtte så foretage, hvad de selv vilde blot ikke være i Ro. En af de mest yndede gymnastiske Øvelser bestod i at gennemprygle Fick. Et blåt Øje eller en blodig Tud hos Fick betragtedes som en særdeles fortræffelig Præstation og honoreredes med to Bismarcksklumper. Således var det Fick ske System, der altså efter Ficks Udsagn at dømme er en Slags Forløber for I.P.Müllers System. Vil Fick søge at kombinere de to Systemer, og vil han indføre Tovenden og Bismarcksklumperne i det nyoprettede Institut? Disse Spørgsmål forelagde jeg Gymnastiklæreren og Filosofen Mr. Otto Fick, men jeg fik intet Svar. Tommen. At der er noget om sagen med rejsen til London fremgår af et par anbefalinger til stillingen. Der er bevaret to, hvoraf den ene lyder 193 : POUL LÖNBORG Cand Polyt. Direktør for Forsikringsselskabet Danmark den 30 Juli Vestre Boulevard 34. Hr. Otto Fick har bedt mig om en Anbefaling til Brug ved Ansøgning om en Stilling ved I. P. Møllers Institut i England. Jeg skulde tro, at han måtte være en dertil særlig egnet Mand. Han er forstandig, praktisk og anvendelig. Hænderne sidder godt på ham jeg kender ham gennem mange År først fra en Fodtur i Norge, hvor vi selv medbragte Telte til Beboelse- og han forstår at klare sig i en snæver vending. Han er omgængelig og har let ved at vinde Folks Tillid. Han er en gennemkultiveret Mand, som med Lethed taler tysk og engelsk. Han har et udstrakt Personal-Kendskab, og han har Krop, hvad jeg skulde tro, ikke var uden Betydning i det foreliggende Tilfælde. Endelig er han nøjsom og pligtopfyldende; han påstår, at han ikke har haft en Sygedag i de 21 År, han bestyrede sin Drengeskole. Og så er han i Ordets bedste Forstand en Gentleman og hans Syn på Livet er lyst og frejdigt, til Trods for de ikke få Lussinger, Tilværelsen har givet ham. Lönborg Det pudsige er blot, at først i juli har Fick jo fortalt i Ekstrabladet, at han har et tilbud om at hjælpe Müller i London, og at han overvejer at tage imod det. Hvorfor behøver han så næsten to måneder senere anbefalinger? Til begge ansøgninger findes også en engelsk oversættelse, der afsluttes således: Det er åbenbart hans kommende arbejdsgiver J P Müller, der selv bevidner, at anbefalingen er oversat korrekt! Hvordan kan det mon hænge sammen? 91

94 Livet som forhenværende 5.7 De sidste 10 år Der er forholdsvis få spor af Otto Fick fra de sidste 10 år af hans liv. Forlagsboghandler Rasmus Naver har fortalt, at han mødte Otto Fick i 1924 i Los Angeles 194, 195. Her var Otto på besøg hos sin søn Knud, og Otto forærede Rasmus et eksemplar af sin bog "Vejen frem" fra Ved en senere indrejse har Fick oplyst at han også besøgte USA i Hvem af dem, der husker rigtigt, er heller ikke vigtig - måske strakte hans besøg sig over begge år -sikkert må det dog være, at han også var i USA her omkring. I 1924 udkommer endnu et oplag af hans "Opsummeringsbog til Skolebrug", som var udkommet første gang allerede i Folketællingen fortæller, at han stadig bor som forhenværende skolebestyrer på Johnstrups Allé 1 på 5. sal. LVII: Maleri af Carl Leopold Nielsen, 1928 (Det kgl. Bibliotek) Den ankommer han med skibet S.S. Polonia til New York, hvor han igen skal besøge sønnen Knud. Otto er opført som pensioneret lærer, og som sin nærmeste ven i Danmark har han opgivet inspektør Rasmussen, der bor i samme opgang på Johnstrups Allé 1. Til rubrikken over tidligere besøg i USA har han opgivet årstallene 1899, 1907 og Det bekræftes endnu en gang, at han har brune øjne og brunt hår og er høj: 6 fod = 1,8 m. Knuds adresse er nu 2006 Benson Ave, Brooklyn, NY 196. Otto har tilsyneladende stadig udbredelsen af sin idé i tankerne, og under sit besøg hos Knud sender han et brev til selveste Henry Ford 197. Der kommer også snart et svar - dog ikke fra Ford selv: Henry Ford, Dearborn, Mich. Oct Mr.Otto Fick, 136 Columbia Heights, Brooklyn N Y Dear Sir: Your letter of October 17 received. At the present time Mr Ford is away and we do not know when he plans on returning. However, we will be pleased to advise him of the subject mentioned and will write you of his interest at a later date. Very truly yours H R WADDELL Secretary s Office Ford har næppe henvendt sig senere, ellers havde Otto nok også gemt det brev. 92

95 Livet som forhenværende I sommeren 1930 vistes i Stockholm en udstilling om, hvordan det moderne menneske skulle bygge sit hus og indrette sit hjem. Foranlediget heraf, fortalte Anker Kirkeby i Politikens kronik søndag om, hvorledes fremtidens funktionalistiske arkitektur ville skabe en ny levemåde og nye mennesker. I slutningen må han naturligvis også henvise til landsmanden Fick:... Det er en kær Pligt at minde om, at de første Fælleshuse rejstes her i Danmark allerede for 25 År siden. Omkring Århundredskiftet skrev en Skolebestyrer ved Navn Fich i Politiken en Artikel om den moderne Lejekaserne, hvor hver Morgen 25 Tjenestepiger løb op og ned ad alle Trapper for at hente 25 Pægle Piskefløde til Kaffen, og foreslog at forenkle Tjenestepigespørgsmålet og Husmoderens Arbejde ved Indførelse af det størst mulige Fællesskab. Det lykkedes virkelig den idealistiske og fantasifulde Mand at skaffe Kapital og få bygget tre prægtige, moderne Ejendomme på Forchhammersvej 4, 6 og 8, udstyret med fælles Køkken i Kælderen, hvorfra Maden pr. Elevator bringes direkte op i Spisestuen (Lejlighederne har ikke Køkken), desuden med fælles Badeanstalt og fælles elektrisk Skopudsemaskine. Hr. Fich var forud for sin Tid, det københavnske Publikum næppe endnu tilstrækkelig kollektivt indstillet, Badeanstalten blev omdannet til Portnerbolig, Skopudsemaskinen gik i Stykker, tilbage er i Dag kun Centralkøkkenet, der endog under Verdenskrigens Ernæringsvanskeligheder begyndte at vakle. Byen København har nu overtaget Ejendommen, der ledes af Magistraten, og mange tilrejsende Arkitekter og Kommunalfolk fra Udlandet har i Årenes Løb aflagt dem Studiebesøg. Til Dato skal de være de eneste i deres Art i Skandinavien. Selve Bygherren, Hr. Fich, forestod i de første År Ledelsen, men har på Grund af økonomiske Vanskeligheder måttet fraflytte sine egne Huse, så tragisk er Skæbnen; jeg har forgøves søgt at opspore hans Adresse, det sidste, man har hørt om ham, er, at han ernærer sig som Lygtetænder i Frihavnen. Denne Mand burde på Finansloven, thi han har i Sandhed tændt Lys.... Anker Kirkeby. Den kronik læste Fick, og et par dage senere fremgår det af Politiken, at der var nogle detaljer, som han måtte have korrigeret. Han mødte simpelhen op på redaktionen, og det endte med følgende interview: Verden nye Hus Politiken 24 juni, Samtale med en glemt Mand, hvis Idé erobrede Verden. Skolebestyrer Fich fortæller om Fremtidens Hjem. I sin Kronik her i Bladet i Søndags om den nye Tids Mennesker og den nye Tids Hjem omtalte Anker Kirkeby den Skolebestyrer Fich, som for en Menneskealder siden var Talsmand for de Boligidéer, der nu er afgørende i al moderne Arkitektur. Opmuntret ved at se sit Navn draget frem kom Skolebestyrer Fich i Går på Visit hos os på Redaktionen. Barhovedet, lidt ludende i Holdningen stod han over for os, en høj kraftig Mand, som man vilde anslå til at være en ca År og ikke, som han selv fortæller, over de Det er nu ikke rigtigt, at jeg ernærer mig som Lygtetænder i Frihavnen, som Anker Kirkeby skriver, siger Skolebestyrer Fich, men det er såmænd omtrent det eneste, jeg ikke ar været i mit bevægede Liv. Engang var jeg Tjener i mit eget Hus. Det var i Berlin, de havde bygget et af mine Huse, og dér fik jeg Plads som Hustjener; jeg pudsede Fodtøjet for alle Beboerne og vaskede op, når de havde spist; det fik jeg 40 Mark om Måneden for. Ja, ja, sådan kan det gå. - Hvorfor blev Deres Idé ikke til noget? 93

96 Livet som forhenværende - Blev ikke til noget? Tror De ikke, min Idé blev til noget? Jo, Idéen var der ikke noget i Vejen med, den har gået sin Sejrsgang over hele Verden; i alle store Byer har de nu og har ALLEREDE I MANGE År haft Centralhuse. Idéen var nemlig Tiden selv, det var bare herhjemme, at det ikke gik. Ingen er Profet i sit eget Land. - Var Danmark da ikke moden til Idéen? - Jo, vi kunde lige så godt have brugt den som alle andre Lande, men ingen bliver vel Profet i sit eget land. Mange Mennesker tror, at de ikke vil kunne befinde sig i den Kollektivisme, som jeg anser for den eneste mulige Løsning. Nu hvor Kvinderne Verden over selv tjener deres Penge eller bidrager til den fælles Husholdning. Kan De sige mig, hvorfor en Kone, når hun kommer hjem fra sit Arbejde, skal begynde forfra med at slide i huset, mens Manden kan få en tiltrængt Hvile. Der er ganske urimeligt, og det vil man også indse. Er der måske nogen, som nu brygger sit Øl selv? Engang vilde man kun drikke hjemmebrygget Øl, nu er vi glade for Bryggeriernes Pilsner. Hvor mange bager selv? Bageriernes Franskbrød smager jo dejligt. Alt går mod de store Fællessammenslutninger. Vi ringer efter en Vinduespudser, fordi han pudser bedst og hurtigst, Tusinder af Familier får daglig deres Middag bragt fra Centralkøkkenerne. Det er jo altsammen min Idé indirekte, siger Skolebestyrer Fich med et lille polisk Smil. Det kommer altsammen - Var der slet ingen herhjemme, som forstod, at der var Fremtid i Deres Planer? - Tjo, Henrik Cavling Hr. Fich stryger Moustachen men der kom så meget i Vejen, Pengevanskeligheder og Vrøvl; til sidst troede man, at det var en amerikansk Idé. Kommunen overtog Huset og gjorde det til et almindeligt Beboelseshus med 25 Tjenestepiger rendende efter 25 Pægle Piskefløde til Morgenkaffen, som Kirkeby skriver. Her kan De se, tilføjer Fich, idet han trækker Times op af Lommen og peger på Annoncerne: Service Flats, Service Flats; det betyder Serveringslejligheder, den ene efter den anden. Der er mine Huse. - Er De ikke blevet bitter mod Skæbnen? - Nej, det er jeg ikke, hvad gør det dog, om de kalder Idéen amerikansk eller noget andet. Den er nu min, og den vil også sejre. Engang vil vi alle bo i Verden nye Hus, uden Tjenestepige, med Maden bragt af en elevator ind ad Døren, med fælles Støvsuger, Vinduespudser og en fælles Børnehave til vore Børn, mens vi er på Arbejde. Først vil Arbejderne forstå, at det er både det billigste, det bedste og eneste betryggende... senere vil andre følge efter. Hvorfor skulde jeg dog være bitter? Det kommer altsammen. Så er jeg nok død, men så kan De jo sende mig en venlig Tanke. Merete. Han er altså langt fra en slagen mand; tværtimod er han stadig overbevist om, at hans idé vil sejre til sidst. Og han følger stadig med i, hvad der sker med 'hans huse' fx ved at læse Times. Folketællingen fortæller, at han arbejdsløs og fortsat bor i Johnstrups Allé 1 på 5. sal. At han er blevet betragtet som en usædvanlig person, findes der er pudsigt eksempel på i anmærkningsrubrikken i skattebogen for , hvor en sagsbehandler (?) med blyant har noteret 198 : Det sidst bevarede brev til ham inderholder heldigvis en anerkendelse. Det kommer fra den navnkundige "kaptajn Jespersen", kendt fra radioens morgengymnastik 199 : 9 / Kære Hr. O. Fick! Beklager vedlagte var blevet lagt for godt til Side. Håber ikke det er for sent at tilbagesende det. De fortjener en sådan Anerkendelse. Venligst Deres hengivne J.P. Jespersen Drejer det sig måske om et positivt svar på endnu en underskriftindsamling, der skal udtrykke støtte til Fick? 94

97 Livet som forhenværende Så, mandag den , får han et slagtilfælde, styrter om og er død. Om onsdagen skriver Politiken en nekrolog, som meget godt indfanger de væsentlige sider af Otto Ficks liv. Københavnsk Idealist død Centralhusets Bygmester, Skolebestyrer Fich. Tidligere Skolebestyrer Otto Fich, som nu er død 72 År gammel, var en snurrig Københavner-Skikkelse og dertil utvivlsomt en stor Idealist. Det snurrige var dog mest iøjnefaldende i hvert fald for mange Københavnere, som kun kendte ham fra Gaden, hvor man ikke kunde undgå at lægge Mærke til ham. For tusinder af Mænd og Kvinder i denne By var han en ejendommelig Skikkelse i Byens Liv, denne høje og kraftige Mand med de mørke, melankolske Øjne. Han gik en Kende ludende og altid uden Hat. Ingen har nogen Sinde set en Hat på hans Hoved. Hvad enten Sneen faldt eller Regnen piskede eller Solen stak, var hans store, krøllede Manke altid udsat for Vind og Vejr. Mange husker fra Strøget eller fra Tivoli denne granhøje Skikkelse, hvis Hoved med det grå Hår løftede sig op over Mængden af Mennesker. Men for dem, som kom ham nærmere, var han mere end en snurrig Skikkelse: en urolig Sjæl, en Mand af megen og sand Idealisme og dertil et Menneske, der hvad Boligbyggeri angår var forud for sin Tid. Allerede for en Menneskealder siden byggede Fich det Hus Centralhuset på Forchhammersvej som mange nu hævder er Fremtidens Hus, og hvori i hvert Fald er nedlagt nogle af de Boligidéer, som er de afgørende i moderne Arkitektur. Dog, Datidens Danmark var ikke moden for Centralhuse, og Otto Fich fik derfor ikke ud af det, hvad han havde fortjent. Fich var oprindelig en velstående Mand. Det var den Gang, han overtog Carl Ewalds Skole i Frederiksberg Allé, og som Bygmester, således var han også som Skolebestyrer forud for sin Tid. Han ledede sin skole efter pædagogiske Principper, som først er blevet moderne nu. Han gjorde den til en Undervisningsanstalt ganske efter sit eget Hoved, men hans særprægede Natur var, selv om han havde stor Evne til at vinde Børns Hjerter, ham en kraftig Hæmsko i hans Arbejde. Enten var hans Elever Venner med ham, eller også var det umuligt at spændes med ham. Det endte med, at han solgte Skolen og med brændende Iver kastede sig ud i et nyt Arbejde: Centralhuset. Det var hans Idé at bygge huse, der var indrettet sådan, at Kvinderne, når de vendte hjem fra Dagens Arbejde, kunde skånes for husligt Slid. Han fandt, at Kollektivismen er nødvendig i en Verden, hvor Kvinderne selv tjener deres Penge eller bidrager til den fælles Husholdning. Det lykkedes ham også at rejse Centralhuset på Forchhammersvej, hvor Husets Beboere fik deres Forplejning fra et Fælleskøkken i Kælderen. Dette finder Sted den Dag i Dag i Centralhuset. Det er ikke længe siden, vi var til en Middag derude, hvor Maden let og bekvemt sendtes op med Elevator. København i Datiden var dog ikke Moden for sådanne Eksperimenter, og medens Fich satte hele sin Formue over Styr og måtte forlade sit Hus, så han lignende Huse efter dansk Mønster rejse sig i stort Antal ude i Evropa, medens han selv - dog Idéens Ophavsmand var slået ud. I de kommende År var han mangt og meget. Engang var han Tjener i sit eget Hus. Det var i Berlin, hvor han fik ansættelse i et af de Huse, man havde bygget fter hans Forslag. Fich pudsede alt Fodtøjet og vaskede op for Hustes Beboere for 40 Mark om Måneden. En anden Gang var han Tallerkenvasker i Amerika, hvor for Resten en Søn og en Datter af ham lever. Herhjemme har han pudset Lamper på Godsbanegården og undervist i Morgengymnastik som ivrig Tilhænger af I.P.Müllers Gymnastik. Imedens var Centralhuset, som Kommunen havde overtaget for Grundprioriteterne, blevet en fin Forretning, og Kommunen fandt det da rimeligt at yde Fich en årlig Pension på 3000 Kr., hvorved den tidligere Skolebestyrer og Bygmesters Alderdom sikredes. Bitter på Skæbnen var han ingenlunde, hverken før han fik denne Understøttelse eller siden. Han vidste, at hans Centralhus var Fremtiden, og at det vilde sejre engang. Mange andre Idéer kæmpede Fich for i de senere År. I en bog Vejen frem hævdede han således, at hvis blot ethvert Menneske lagde en Øre til Side hver Dag, vilde alle økonomiske Kriser kunne undgås. Disse og lignende Tanker udviklede han gerne i Industriforeningen, hvis flittigste 95

98 Livet som forhenværende Stamgæst han var. Her kunde man i de senere År næsten altid træffe Fich, og det er ofte hændt at man har fundet ham i Garderoben, hvor han, uselvisk og hjælpsom, hjalp Garderobedamen med at tage imod Gæsternes Tøj på travle Dage. Hans Død kom pludselig og voldsom. Han styrtede om på Gaden, netop som han var i Færd med at træde ind ad sin Gadedør i Johnstrups Allé. Det var et Slagtilfælde, som gjorde Ende på hans Liv. Finn. Historien om at han var ved at gå ind ad sin gadedør, er god til en avis og er repeteret flere andre steder. Faktum er imidlertid, at den tilkaldte politiassistent Ibæk sammen med indholdet af Ficks lommer også afgav rapport om, at Fick var afgået ved døden ud for Steenstrups Alle At det i hvert fald var tæt på hans hjem, ses på den følgende plan, som også viser placeringen af hans Centralbygning og hans korteste rute til og fra byen. Han har således næsten kunnet se sin Centralbygning, når han stod i gadedøren. LVIII: Ficks bopæl, dødssted, Centralhuset og den korteste vej til byen Otto Fick blev begravet i den nordre fællesgrav på Søndermarkens Kirkegård på Frederiksberg. Boet afholdt omkostningerne ved begravelsen: 249,10 Kr 201. Allerede to dage efter Ficks død fremsendte autoriseret taksator Christiansen en opgørelse og vurdering af løsøre tilhørende dødsboet 202 beroende Johnstrups Alle No 1. Effekterne var følgende: 1 Mah. Chiffoniere, 1 firkantet Spisebord, 1 Seng med Spiralbund, 2 Stole, 1 Jernseng med Spiralbund og Madras, 1 Dyne, 1 Pude og 1 Tæppe, 1 lille malet Bord, Lidt Køkkentøj, 1 Kakkelovnsskærm, 1 Taburet og 1 Trækuffert, 1 Garderobestativ, noget gl. Garderobe, 2 Par Fodtøj, 1 Haandkuffert og diverse uindbundne Rejseromaner. Mere af Værdi forefandtes ikke. Han vurderede værdien til 121 kr. Ved løsøreauktionen den 3. og 4. maj indbragte det 68,84 Kr 203. Ved skiftet efter Fick opdagede bobestyreren en pudsig detalje, der endnu ikke var kommet på plads efter tvangsauktionen af hans Centralbygning i "Kommunen har endnu ikke taget Fogedudlægsskøde paa Ejendommen, hvorfor Afdøde endnu i [tingbogs-]foliets Adkomstrubrik står anført som Ejer"

99 Eftermælet 6 Eftermælet Selv om Otto Fick døde i 1932, dukker hans navn og idéer stadigvæk op rundt omkring i verden. I 1944 satte nogle af hans "Gamle Drenge" fra Frederiksberg Realskole en mindeplade over ham på Centralbygningen, som han havde opført på Forchhammersvej på Frederiksberg 205. LIX: Mindepladen på Centralbygningen, Forchhammersvej I forbindelse med at Københavns Kommune solgte Centralbygningen, skrev Hakon Stephensen en artikel i Politiken 206. Ejendommen bygget for Husmødrene og Børnene Mellem de Ejendomme, Københavns Kommune har solgt i Løbet af de sidste Måneder, er også Centralhuset, Forchhammersvej 4-6 og Sankt Markus Plads 8. Køberen er Grosserer N. Chr. Troelstrup, Buksetorvet. Der er her tale om Danmarks første og for såvidt også eneste Kollektivhus, en Bygning, hvortil der knytter sig en mærkelig Historie. Den blev oprindelig rejst af Skolebestyrer Otto Fick, som var en ejendommelig Personlighed i Besiddelse af megen Fantasi og ukuelig Energi, selv om Skæbnen aldrig var ham blid. Det er en halv Snes År siden at Skolebestyrer Fick døde; indtil da var hans høje, lidt ludende Skikkelse kendt af næsten enhver Københavner. Altid mødte man ham uden Hat, Sommer eller Vinter, det betød ikke noget. Ingen kunde lade være at lægge Mærke til hans karakteristiske Hoved med de markerede Træk, der imidlertid ikke dækkede Bitterhed over de Skuffelser, Livet bragte ham. Oprindelig var Skolebestyrer Fick en velstående Mand. Han overtog Carl Ewalds Skole i Frederiksberg Allé og drev den efter meget personlige pædagogiske Principper med udstrakt Frihed for Eleverne, Skoletanker, der først mange År efter vandt Udbredelse. Men ved Siden af Skolegerningen syslede han med sociale Spørgsmål, navnlig var han interesseret i Boligproblemer. Hans Ide var den, at Kvindens Selverhverv måtte fremkalde helt nye Boligformer, hvor Husgerningen blev overdraget til en kollektiv Administration, så Beboerne ikke behøvede at gå og spekulere over, hvad de skulde have til Middag, og hvordan der skulde blive Tid til at gøre rent. Det besørgede Ejendommen. Spisepligt i Huslejekontrakten I 1903 gik Skolebestyrer Otto Fick i Gang med at realisere sine Planer, og efter Arkitekt J. Chr. Kofoeds Tegninger byggede han Centralhuset på Forchhammersvej. Grunden ejedes af Københavns Kommune, der lod en betydelig Prioritet blive stående. I sit Ydre adskiller Bygningen sig ikke fra Tidens øvrige Beboelsesejendomme, og Lejlighederne er heller ikke stort anderledes, end man lavede dem dengang. Hovedparten er på fire Værelser, men karakteristisk er, at der til hvert kun er et lille Tekøkken og så i øvrigt en Vareelevator, der fører ned gennem Huset til det store Centralkøkken, hvorfra Maden kommer til alle Beboerne. I Lejekontrakterne står der direkte en Bestemmelse om, at Lejerne forpligter sig til at tage deres Hovedmåltider fra Centralkøkkenet, en Ordning, som den nye Ejer, Grosserer Troelstrup, ikke vil opretholde. 97

100 Eftermælet - Jeg har ikke noget imod, at Huset har et Centralkøkken; men Lejerne må selv bestemme, om de vil have Maden derfra eller lave den selv, så det kommer ikke til at stå i de kommende Kontrakter. Det viste sig i sin Tid meget svært at få det kollektive Hus indarbejdet, måske også fordi Boligformen egentlig ikke svarede til det Publikums Tarv, som man måtte regne med var interesseret i at føre Hus på denne Måde. Det er ret store Lejligheder. Kommunen blev i tredive År Vært for Kollektivhuset Resultatet blev, at Skolebestyrer Fick satte sine Penge overstyr, og Københavns Kommune overtog i 1910 Ejendommen ved Tvangsauktion. Dermed var for en lang Årrække Tanken om kollektive Huse skrinlagt. Otto Fick så Principet gennemført andre Steder i Verden; han kom selv i sit omskiftelige Liv til at ernære sig som Tjener i et kollektivt Hus i Berlin, og i Amerika og England er den fælles Husholdning blevet stærkt udbredt.... Steph Cirka I en artikel om kollektivhuse i Sverige nævnes Otto Fick i det indledende kapitel: "Central kitchen" in Stockholm... Probably the first European building for a rational way of living was the "central building" invented by schoolmaster Otto Fick and built in Copenhagen in Later, similar buildings were constructed in Homesgarth, Berlin, Zürich, Vienna, etc. In German-speaking Europe they were called "Einküchenhaus", in contrast to the "multi-kitchen housing" dominating house production (Pirhofer 1978, Uhlig 1981). The second one-kitchen housing unit in Europe is the Hemgården Centralkök built in in upper class Östermalm in Stockholm. It was designed by architects Georg Hagström and Frithiof Ekman. In a booklet presenting the project, they referred to prototypes in Copenhagen and the USA. As an important motive for this type of house, it was stated that domestic servants demanded both higher wages and shorter working hours. The purpose was not to facilitate for women to work outside the home, but to save costs by employing fewer servants and reduce the size of the apartment (Hagström and Ekman 1905) Man finder også Otto Fick og hans Centralbygning omtalt i et større norsk værk om 'Boliger med noget ekstra'. Det gentager hvad vi har hørt tidligere: " Centralbygning en i København, 1905 Det første felleskjøkkenhuset i Norden ble bygd av en privat person, rektor Otto Fick, i København Rektor Otto Fick var på mange måter forut for sin tid både når det gjaldt skolepolitikken og sosiale forhold. Han var også svært opptatt av boligforhold, og mente at folk måtte få behov for nye boligformer når kvinner skulle ut i yrkeslivet. Etter grundige studier av leilighetsutforming og nye tekniske løsninger fikk han bygd Centralbygningen, som han kalte huset, på en kommunal tomt på hjørnet av Forchhammersvej og Sankt Markus plads i København.... Maten ble levert med matheis fra kjelleren. Menyen var hemmelig den skulle fortsatt være husmorens overraskelse!... " Det sidste - at menuen var hemmelig - ved vi kun gjaldt, hvis fruen ikke havde fortalt resten af familien, hvilke af spisesedlens retter, hun havde krydset af Her er et kort uddrag af Bahais Blog, hvor John Taylor den i et indlæg med overskriften "The Full Service House" skriver: "If Otto Fick were alive today, and he visited an American family living in a luxury apartment complex like Chicago's River city, a building with 24 hour doorman service and amenities such as swimming pool, sauna, exercise room, rooftop party room, and roof gardens as well as food delivery from an in-house restaurant, he would insist the River city is a Kollektivhus, although in reality it is a mixed-use development. In fact, most American luxury apartment buildings offer 98

101 Eftermælet services to the residents that are similar to those of collective habitation. But Fick's original intention of making similar services accessible to moderate or lower income groups remains just a dream." I sin Ph.d.-afhandling "Et hjem i byen?" fra 2010 har Mette Tapdrup Mortensen et kapitel om Ficks ide om rationel husførelse. Det er her hun refererer mødet i Dansk Kvindesamfund, hvor Fick i 1895 for første gang mundtligt præsenterer og diskuterer sin idé om Centralbygningen På Wikipedia findes en fyldig artikel om 'Einküchenhaus', der er den tyske term for huse som Ficks. Hans Centralbygning i København krediteres som den første af sin art. Kopenhagen 1903 Als das erste europäische Einküchenhaus gilt das Service House in Kopenhagen, das der ehemalige Schuldirektor Otto Fick als Bauherr 1903 errichten ließ.... [dansk: Som første europæiske 'Einküchenhaus' regnes det 'Servicehus' i København, som den tidligere skolebestyrer Otto Fick som bygherre lod rejse i 1903]. LX Kuno-Fischer-Straße 13 LXI: Unter den Eichen 53 LXII: Wilhelmshöher Straße I Berlin blev der ret hurtigt bygget tre Einküchenhäuser efter samme principper: , Charlottenburg, Kuno-Fischer-Straße 13, der fungerede til , Lichterfelde, Unter den Eichen 53, der fungerede til , Friedenau, Wilhelmshöher Straße 17 20, der fungerede til 1917/18 99

102 100

103 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber 7 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Den korte version af Ottos privatliv blev givet af den kvinde, som var gift med ham i længst tid, nemlig Marie Magdalene Lebrecht. På sine ældre dage skrev hun om ham, at 212 :... Han var gift tre Gange, men havde den Skæbne, at alle tre Koner forlod ham.... Vi ved ikke noget konkret om hvad, der fik dem til at forlade ham, men det ligger vel ikke fjernt at forestille sig, at hans rastløshed og ustandselige projektmageri ikke har givet megen tid til rollen som ægtemand og i det lange løb er blevet utilfredsstillende for dem. Ved hjælp af de efterladte papirer i arkiverne, kan man i det mindste genskabe tidsforløbet i hans ægteskaber og den videre skæbne for hans hustruer og de børn, som han fik. LXIII: Otto Ficks tre hustruer og fire børn 7.1 Edele Rebecca Michaelsen Edele Rebecca Michaelsen blev født som datter af fuldmægtig under Generalpostdirektoratet Joseph Michaelsen og hustru Louise Dorothea Frederikke Hammer på Gl. Kongevej 145, Frederiksberg. Hun blev døbt Edele, men er åbenbart også blevet kaldt Ella, hvilket hun også selv senere brugte som underskrift. Fra folketællinger ved vi, at optræder hun som ugift lærerinde ved Frederiksberg Realskole. I Frederiksberg Realskoles Skoleefterretninger er hun nævnt som lærer i Næste år står der intet om hende, men i nummer 5 fra juli 1885 fortælles, at Frk. Michaelsen den 1. maj var begyndt som klasselærerinde i 2. klasse. Læseren kan måske huske, at Carl Ewald i et brev til Fick lige før indvielsen af den nye skolebygning på Frederiksberg afsluttede med ordene "Bryllupsreisen skal jeg ikke snyde Dem for". Det bryllup, der tales om, må være det, der var planlagt til senere på året, nemlig den , hvor Edele og Otto Fick blev viet i Sankt Matthæus kirke på Frederiksberg med deres fædre som forlovere. I hverdagen fortsatte hun som lærer ved Realskolen. Seks måneder senere oprettede de et fælles testamente 213 : Undertegnede Ægtefæller Otto Laurents Benjamin Fick og Edele Rebecca Fick født Michaelsen bestemmer herved, at, når nogen af os ved Døden afgår, skal den længstlevende arve det fælles Bo uden nogensomhelst Indskrænkning. Skulde jeg Otto Laurents Benjamin Fick først afgå ved Døden, og vi da have fælles Børn, skal min Enke hensidde i uskiftet Bo med disse. Vor fælles Formue er ikke over Kr (skriver otto tusinde Kroner). Frederiksberg d. 26 Mai

104 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber I Skoleefterretninger fra 1889 mangler hun igen. Det har den naturlige forklaring, at sønnen Carl blev født og døbt i Sankt Mattæus Kirke. På den baggrund er det overraskende, at finde en fælles overenskomst for separation udformet den , altså mindre end et år efter Carls fødsel. Dagen efter indkaldes de til verdslig mægling efter ansøgning om separation; så de må altså have søgt nogle dage før de udformede overenskomsten, der lyder 214 : Vi undertegnede Ægtefolk Skolebestyrer Otto Laurentz Fick og Edele Rebecca Fick, født Michaelsen, der agte at søge Bevilling til Separation, ere med denne for Øje komne overens om følgende Ordning af vore fremtidige Forhold: Vort fælles Barn Carl Fick, født den 25 de Marts 1889, overgiver vi indtil videre til vor Søsters og Svigerindes, Fru Mathilde Bocks og hendes Mands Pastor Alfred Bocks Forsorg og Pleje, og imod disses Ønske skal ingen af os kunne forlange Barnet udleveret til sig. Forsørgelsespligten påhviler mig Otto Fick. Alt Formuefællesskab ophører, såsnart den attråede Separationsbevilling er erhvervet, og den Gjæld, en af os der efter måtte stifte bliver den anden Part uvedkommende. Vort Indbo og andre rørlige Ejendele fordele vi mellem os, således som vi indbyrdes have aftalt det, og hvormed vi have taget det naturlige Hensyn til, hvad der er tilført Fællesboet i personlige Gaver og på lignende Måde. Jeg Otto Fick bliver derimod i udelt Besiddelse af Fællesboets faste Ejendom med tilhørende Driftsmateriel o. s. v., idet jeg for at undgå en formelig Deling af Formuen forpligter mig til at yde min nuværende Hustru et Underholdningsbidrag af 800 Kroner om året; dette Bidrag skal dog selvfølgelig ophøre, såafremt hun, efterat fuldstændig Skilsmisse til sin Tid er opnået, indtræder i nyt Ægteskab. Det nævnte Beløb indbetales med en Tolvtedel hver Måned på Advokat Liebes Kontor. For det Tilfælde, at en af os forlader Landet og ikke hjemvender ved Udløbet af de tre år, der skulle hengå, inden vort Ægteskab kan opløses fuldstændig, skal nærværende Overenskomst uden Indsigelse fra den Fraværendes Side kunne lægges til Grund for de endelige Skilsmissevilkår. Til Bekræftelse med vore Underskrifter i Vitterlighedsvidners Overværelse. Frederiksberg den 17. Februar 1890 Otto Fick Ella Fick f. Michaelsen. Otto må altså have haft kontakt til sin storesøster Ida Louise Mathilde Fick, der på det tidspunkt sidder som præstefrue i Skjoldelev nordvest for Århus. Hun og hendes mand har indvilget i at få den knapt 1 år gamle søn i pleje. De havde i forvejen selv tre børn i alderen 3-9 år i præstegården. Den verdslige mægling foregik på amtskontoret den kl. 10:30 215, og den blev separationen mellem dem bevilget 216 : Amtmanden over Kjøbenhavns Amt gjør vitterligt: At Amtet i Kraft af Forordning 23 de Maj 1800, og da det er godtgjort, at Bestemmelserne i Forordning 18. Oktober 1811 og Forordning 30. April 1824 ere iagttagne, herved meddeler de i St. Matthæus Kirke i Kjøbenhavn den 17. November 1886 ægteviede Ægtefæller, Skolebestyrer Otto Laurentz Benjamin Fich og Hustru Edele Rebecca, født Michaelsen, begge af Frederiksberg By og Sogn under Kjøbenhavns Amt, Tilladelse til at leve Separerede i Henseende til Bord og Seng på de Vilkår, som indeholdes i vedhæftede Gjenpart af en mellem dem under 17 de f.m. oprettet Overenskomst, hvorved bemærkes, at bemeldte Ægtefæller for Amtet have erklæret, at Bestemmelsen om deres eneste Fællesbarn, Sønnen Carl Fichs Anbringelse hos Pastor Alfr. Bock indtil Videre skal være således at forstå, at Barnet, sålænge Pastor Bock vil beholde det, ikke eensidig kan fordres udleveret af nogen af Forældrene. 102

105 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Med hensyn til sønnen Carls anbringelse hos pastor Alfred Christian Bock får vi tydeliggjort, at 'indtil videre', betyder så længe som pastoren vil. Den kom bevillingen med posten 217. Det kunne tyde på, at separationforløbet har taget hårdt på ham, for umiddelbart efter tager han på en udlandsrejse. Han har søgt og fået nedslag i prisen hos Det Forenede Dampskibs Selskab, som man forstår af følgende brev 218 : DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKAB. Kjøbenhavn 7de Marts Telegram Adresse: KOCH. KIØBENHAVN. Herr Otto Fick Frederiksberg Alle N. 8. D. her. V. I Besiddelse af Deres ærede Skrivelse af 3 die dennes,beklage vi at måtte underrette Dem om, at det ifølge Selskabets Statuter ikke er tilladt at indrømme Frireiser med sammes Dampskibe. Derimod ville vi, i Betragtning af de af Dem anførte Grunde, indrømme Dem en Moderation i Reiseomkostningerne, idet vi ansætte Betalingen for Rundreisen til kun 120 Kr. exclusive Kost. Sidstnævnte, der vil være at arrangere med Restaurateuren ombord, beregnes med 3 á 4 Kroner pro Dag, efter nærmere Overenskomst. Sluttelig skulle vi endnu bemærke at da nogle af Skibene kun have meget indskrænket Passageer Bekvemmelighed, må det være overladt til os at bestemme med hvilken Damper Reisen bliver at udføre. FOR DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKAB C normunn DIRECTEUR Allerede den følgende dag er han på politistationen for at få rejsepas 219 : POLITIMESTEREN i Frederiksberg Birk Signalement: anmoder Alle og Enhver om uhindret at lade Alder 30 År passere med sin Bagage Fødested Kjöbenhavn Hr. Skolebestyrer Otto Lauritz Sprog dansk Benjamin Fick Væxt høj Hår Øjne brunt brune Underskrift OttoFick Som agter at rejse herfra til Spanien, Italien og Afrika Frederiksberg Birks Politikammer, den 8 / Heldigvis findes på bagsiden en enslydende blanket på fransk udfyldt med samme svar - også på fransk. Bemærk også, at her fik vi bekræftet oplysninger om hans udseende: at han var høj,og hans hår og øjne var brune. 103

106 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Før afrejsen har han givet lærer Claus Lauesen Gellert besked om at sende rapporter om hvad, der sker på skolen. Nedenfor ses en af dem 220 : Kjøbenhavn d. 22/3 90 Kjære Hr. Fick! Jeg modtog Deres Brev først i Ugen, men da jeg havde skrevet sidste Lørdag, ventede jeg med at skrive til i Dag for således at kunne give Dem Rapport for hele Ugen. Det glæder mig, at De er så tilfreds med Rejsen og Deres Rejsefæller; jeg håber, at denne Rejse skal gjøre Dem rigtig godt, så De atter kan få Lyst til at tage fat på Deres Gjerning i gamle Danmark og slå de andre Rejsenykker af Hovedet. De beder mig om at spørge, så vil De svare; men hvorom skulde jeg vel spørge, som aldrig har været på en længere Rejse og derfor forstår mig så lidt på Rejselivet, og hvad man kan få at se på en sådan Rejse. Jeg vil blot bede Dem om at betragte mig som et Afløbsrør for alt hvad De trænger til at meddele en anden; hvad der interesserer og morer Dem, vil sikkert også glæde mig. Nu kommer Rapporten. Det glæder mig at kunne sige, at der ikke er stort at meddele Dem angående Skolen, da alt har gået sin jævne rolige Gang. Nielsen skal jo være Soldat til 1ste April; jeg har skrevet til cand. theol. Benzon, at der ingen timer blev til ham, da Skolen ikke kunde give så høj Betaling; i Steden for ham og Nielsen har jeg antaget en ældre Lærer, som anbefaledes af Translatøren selvfølgelig kun som Vicar foreløbig, til De selv kommer Hjem -. I Anledning af Lærerskiftet bliver jeg nok nødt til at forandre noget ved Schemaet i Påskeferien, som jeg efter Aftale med Hr. Carlsen har tænkt at bestemme fra Onsdag d 2 til Fredag d 1ste April. Kapt. Fischer har afsluttet sin Leverance og fået Kvittering, for at kunne hæve Pengene i Ministeriet; Hr. Carlsen har fået et Skab flyttet ind i det tomme Værelse på 1ste Sal og har opstillet Apparaterne der. I dette Øjeblik er en af Cornelius Knudsens Folk ved at istandsætte den elektriske Ringeledning, som har været afbrudt nogle Dage. Jeg har indsat 150 Kr til i Banken; af Restancer er der kun nogle få tilbage, som jeg håber at få betalt i næste Uge. Jeg havde nær glemt at hilse Dem fra Deres gamle Pige, Kirsten; hun kom en Dag ind på Kontoret for at spørge, om Herskabet var Hjemme, da hun ønskede at hilse på Dem og Deres Kone. Hun vidste ikke noget om, hvad der var sket, eller lod i det mindste således. Vi fik os en lang Passiar, jeg kan i Grunden godt lide hende, hun synes at være en fornuftig Pige. Sidste Søndag læste Hr. Jørgensen Soldaterløjer i Gymnastiksalen, der var stoppende fuldt, og Hr. Jørgensen gjorde stor Lykke. Så nu kan jeg med rolig Samvittighed slutte; Nyhedskassen er tom, og Brevet er fuldt. Venlig Hilsen fra mig, og jeg tror, jeg tør sige, fra hele Skolen Deres allerydmukaste C. L. Gellert Af indledningen kan udledes, at der også blev skrevet rapport lørdag den 15 marts, så Fick må være kommet afsted hurtigt efter at have fået sit rejsepas. Ordene "... så De atter kan få Lyst til at tage fat på Deres Gjerning..." bekræfter, at Fick havde tabt gejsten efter separationen. Det er sikkert kommet som en overraskelse for ham, at Edele ikke længere ville være sammen med ham. 104

107 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Først næsten to år efter skilsmissen kom Otto i tanke om det testamente, som han og Edele havde oprettet i 1887, og ophævede det ved nederst på det originale dokument at tilføje dette 221 : Herved tilbagekalder jeg ovenstående Testamente af 26 Maj Frederiksberg d. 23 Decemb Otto Fick Til Vitterlighed A.E. Fane C.L. Gellert Sådan! Nu skulle hans enke ikke sidde i uskiftet bo, hvis han døde. Det ene vitterlighedsvidne, Christian Lauesen Gellert, var lærer ved hans Realskole. Otto og Edele/Ella fandt ikke sammen igen, og den endelige skilsmisse blev bevilget fire år senere ved kgl. bevilling af 15. november : Vi Christian den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders, og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: Skolebestyrer Otto Lauritz Benjamin Fick og Hustru Edele Rebecca, født Michaelsen, begge af Frederiksberg By og Sogn under Kjøbenhavns Amt udi vort Land Sjælland, der i Henhold til en af Amtmanden over bemeldte Amt under 3 Marts 1890 udfærdiget Bevilling leve separerede Henseende til Bord og Seng har for Os allerunderdanigst andraget, at den Uoverensstemmelse i deres Tænkemåde, som bevirkede deres Separation, endnu vedvarer, og at de derfor ikke kunne leve lykkelige sammen. Da disse Ægtefæller have levet separerede over 3 år, og ikke, uagtet de Bud, som indeholdes i Forordningen af 18 October 1811, såvelsom den allerhøjeste Resolution af 22 Januar 1796, ere opfyldte, ere at formå til at leve sammen, og da begge Ægtefæller have godtgjort i Separationstiden at have ført en sædelig Vandel, så ville Vi, efter deres derhos allerunderdanigste gjorte Ansøgning og Begjæring allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Ægteskabet imellem bemeldte Ægtefolk på de ved Separationen vedtagne Vilkår må være aldeles ophævet, samt at de begge må indgå nyt Ægteskab. Forbydende Alle og Enhver imod det, som foreskrevet står, Hinder at gjøre. Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, den 15 November Under Vort Kongelige Segl. Efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste Befaling. P. M. V. Ricard / Underskrifter Edele og Carl Hvad blev der af Edele og sønnen Carl? Edele blev senere gift med Carl Drost (født ), der var barn af et husmandspar i Vemmenæs ved Bjerreby på Tåsinge. Han havde arbejdet sig opad og var nu en meget velhavende kulgrosserer i København. Med ham fik Edele to børn, datteren Lilian Drost (født i Gentofte) og sønnen Henning Peter Valdemar Flindt Drost (født i Gentofte). Manden lod opføre et mausoleum på Hørsholm Kirkegård og alle fire blev lagt i såkaldt åben grav der. Edele døde på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Carl kom til sin faster Mathilde og hendes mand sognepræst Alfred Bock, og her voksede han op som den mindste med to fætre og en kusine. I 1894 blev Alfred Bock residerende kapellan i Kolding 223, hvor hele familien så flyttede ind i Vestergade 6. I 1903 bliver Carl konfirmeret af sin plejefar, men ved folketællingen er han væk, og herefter er der intet spor efter ham, før der skal skiftes efter hans far. På det tidspunkt lykkes det at opdrive hans adresse. Den er hos revisionsfirmaet Haskins & Sells på Kiukiang Road 6 [i dag: Jiujiang] i Shanghai 224. Da boet er gjort op, er der 6.872,12 kr. til udbetaling til Carl 225. Ifølge "Glostrupbogen I" døde Carl i 1936 i Shanghai; desværre uden kildeangivelse. 105

108 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber 7.2 Marie Magdalene Lebrecht Marie Magdalene Lebrecht blev født den som datter af bundtmager Frederik Vilhelm Lebrecht og hustru Amalie Mettine født Schou, men lad os hellere først læse, hvad hun selv i november 1950 fortalte om sine første år 226 : Jeg er født 1867 på Strøget, Østergade Nr. 5, hvor min Fader havde Bundtmagerforretning, og hvor vi boede i samme Hus. Dog blev jeg aldrig, hvad man kalder Københavnerbarn, det var derimod O.F., han følte sig bedst tilpas med Københavns Asfalt under sine Fødder. 7 År gl. kommer jeg i en Forberedelsesskole, hvorfra jeg efter få Dages Forløb flygtede rædselsslagen. Min Mor går derefter rundt med mig, og vi ser på Skoler, og jeg får den Besked, at nu kan jeg vælge og så ikke mere Vrøvl. Jeg valgte til al Held for mig Frk. Valeur s Skole, hvor en Stab af dygtige Lærerkræfter blev mine bedste Venner langt udover Skoletiden, ja, ligetil de døde. Og dog prøvede jeg også at flygte derfra; der blev sendt Bud hjem, Mor hentede mig, Far pryglede mig, de eneste Prygl jeg nogensinde fik tildelt af ham. Hvorfor flygtede jeg? Små 7 Års Piger plejer ikke at gøre det. Dengang kaldte man det vel slet og ret Uartighed, men når jeg ser retrospekt på mig selv gennem Tiderne, så tror jeg, det var min Frihedsberøvelse; jeg har altid reageret voldsomt, når det var min personlige Frihed, det gjaldt. Jeg tror, at jeg på Grund af den mig iboende Frihedstrang bedre har kunnet forstå Individets Ret hos mine Elever. Et lille Eksempel derpå, gemt men ikke glemt, netop kærtegnet: En Dag blev jeg spurgt om et eller andet, (jeg tror lidt på Dril), og jeg svarede spøgefuldt: Naturligvis véd jeg det, jeg véd jo alting! hvorpå William Johansen sprang op på nærmeste Bord for at lukke et Vindue op, idet han sagde: Jeg synes, her trænger til frisk Luft! Og jeg har flere Vidnesbyrd på et fortroligt Forhold os imellem. O.F. morede sig kosteligt, da jeg fortalte ham den lille Skoleanekdote. Som Enebarn mellem en for gammel Far og en for syg Mor blev Skolen trods alt mit bedste Opholdssted, og allerede som mindreårig bestemte jeg, at jeg vilde være Lærerinde, og jeg opgav det aldrig og fortrød det aldrig. På Skolen fik jeg Ungdommens Ven, Ludvig Trier, til Lærer i Oldtidsliteratur. Han var Græker af Ånd, belærte os mere gennem Tale end gennem Bøger, og utallige er de Gange jeg har citeret ham. Hans Sprogkursus frekventerede jeg gennem mange År, samtidigt med at jeg studerede Engelsk på Universitetet,... Som 17-årig bor hun endnu hos forældrene, der før 1880 er flyttet fra Østergade 5 til Klareboderne 12. Da Otto Fick oprettede en Realskole i Glostrup i 1892, tilbød han hende pladsen som lærerinde i engelsk. Her var hun så i skoleåret En liste fra Frederiksberg Realskole over lærernes adresser viser i både ud for Hr. Fick og Frk. Lebrecht: Glostrup. Hvis de begge har boet på skolens førstesal, skulle man mene, at de også uden for skoletid har talt en del sammen. Om Ficks hustru stadig boede i lejligheden på Frederiksberg Allé, eller hun var flyttet med, vides ikke. 106

109 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Det blev hurtigt Fick for meget at have to skoler, så han afstod allerede året efter den i Glostrup og bad Marie følge med til Frederiksberg Realskole, hvor det også blev hendes yndlingsfag, engelsk, hun overtog. Fra skoleåret og fremefter optræder hun som lærer i de årlige Skoleefterretninger fra Frederiksberg Realskole. Som tidligere fortalt fik Otto Fick skilsmisse fra sin første hustru Om der allerede i Glostrup har været amoriner i luften, kan vi ikke vide, men i hvert fald bliver Otto viet til til den 8 år yngre Marie Magdalene Lebrecht den i Frederiksberg Kirke. Forlovere er Boghandler Sophus Carl Emmanuel Bonfils af Forhåbningsholms Allé 17 og Skolebestyrer Jens Christian Fledelius, af Nørre Søgade 13A. Den får de en søn på Frederiksberg, og ved dåben får han i Frederiksberg Kirke navnet Knud Fick. LXIV: Marie Magdalene Lebrecht På et foto af en del af Frederiksberg Realskoles personale fra omkring ses Otto og hans daværende hustru Marie Magdalene Fick. LXV: Lærere ved Frederiksberg Realskole omkring Siddende, fra venstre: Victor Deleuran; frøken M.Brønniche; skolebestyrer Otto Fick; fru Marie Fick; fru Anna Gabriel Jensen. Stående, fra venstre: Lave Nielsen; Johannes Bremer; J.C. Carlsen; A. Kongo Nielsen; Gabriel Jensen; A. Schlünz. (alle, på nær A. Kongo Nielsen, er identificerede. Måske skal det være Kingo? ) 107

110 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber LXVI: Otto og Marie Magdalene I Skoleefterretninger No 21 dateret Juli 1901 står som note under Lærerne, at "Fra November have Frk, Nora Mortensen og Hr. Brønniche overtaget Fru Ficks Timer". Kunne der være endnu et barn i vente, eller hvorfor mon? Der er dog i årene her omkring ikke i Frederiksberg sogn fundet nogen (død-)fødsler med Otto og Marie som forældre. Først otte år efter Knud, den , føder Marie igen; denne gang en datter. Hun døbes Else Fick den i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg. På dette tidspunkt er familien flyttet fra lejligheden på Realskolen i Frederiksberg Alle til Ficks nye Centralbygning på Forchhammersvej. Nu - hvis ikke før - ændres forholdet mellem ægtefolkene. Alt tyder på, at Marie omkring dette tidspunkt må være flyttet fra ham. Der er intet konkret på skrift, men kilderne bliver tvetydige; hør bare her: Sidst i 1907 føder Marie en søn; i Avedøre og ikke på Frederiksberg! Som det ses nedenfor, indskrives han i kirkebogen for Brøndbyøster sogn med navnet Finn Fick, men bliver efter forældrenes ønske ikke døbt. Født: December. Danskehus, Avedøre Strand, Brøndbyøster Sogn, Smørum Herred. Navn: Finn Fick Finne Forældre: Direktør Otto Laurents Benjamin Fick og Hustru Marie Magdalene Lebrecht, 39 År. Boende ved Avedøre Strand. Faddere: [ikke udfyldt, men først tilføjet 1916:] Adoptivforældre, ingeniør Finn Finne og som hustru barnets moder. Adoptionsskrivelse af 3 november Anmærkning: Viede i Frederiksberg Kirke den 2 November I Følge Skrivelse fra Forældrene skal Barnet ikke døbes. Vi ved jo, at Otto Fick var afsejlet til USA den og at han stadig var der i maj måned 228. Hvis vi regner 9 måneder baglæns fra Finns fødsel kommer vi til , altså en måned efter at Otto rejste! I virkeligheden var Finn nok snarere søn af den Finn Finne, som i 1916 adopterede ham og søsteren Else. Og hvorfor lige Finn Finne, når adoptionen jo først skete hele ni år efter? Det er der en række stærke indicier for: 1. At sønnen fødes i Avedøre er et tegn på, at Marie allerede var flyttet fra Otto. 2. Moderen har bestemt navnet og givet drengen samme fornavn, som den her antagede far. 3. Ved udlægsforretningen i forbindelse med hans fallit i udtaler Otto, at hans indbo tilhører hans mor og befinder sig i Avedøre! Har Marie mon - som en form for uformel bodeling - allerede fået noget af det til Avedøre på dette tidspunkt? 4. Den får Otto og Marie bevilling til separation. 5. Den melder Marie flytning fra Glostrup til Strandgade 16, 1. sal i København. På det tidspunkt var Avedøre en del af Glostrup kommune, så i praksis betyder det nok snarere flytning fra Avedøre. Samme dag melder en Finn Madsen pudsigt nok flytning mellem de to samme adresser! 108

111 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber 6. Ved folketællingen er Marie registreret som separeret og boende med sine tre børn i Strandgade 16. En Finn Madsen er registreret som pensionær. 7. Den melder hun flytning til Torvegade 12, 2. sal. Det samme gør Finn Madsen. 8. Den får Marie Magdalene og Otto Fick skilsmissebrev. 9. Ved folketællingen bor hun og børnene Knud, Else og Finn sammen med Finn Madsen stadig i Torvegade 12, 2. sal. 10. Den får Finn Madsen navnebevis og må nu kalde sig Finn Finne. 11. Ingeniør Finn Finne og Marie Magdalene Fick andrager Københavns Overpræsidium om at få vielsesbrev, og det bevilges ugen efter. 12. Ifølge Brøndbyøster kirkebog adopterer Finn Finne (Madsen) den hustruens og - formelt Ficks, men reelt - sin egen søn Finn; samtidig adopterer han også Else. At Maries søn får fornavnet Finn, og at Finn Madsen/Finne har boet sammen med dem allerede fra tiden i Avedøre, taler stærkt for, at han må være den biologiske far, når nu Otto ikke kan være det på grund af hans lange bortrejse. Denne Finn Madsen var 17½ år yngre end Marie, men både hun og Otto kendte ham fra skolen, hvor han ifølge Skoleprogram for 1902 indstillede sig til eksamen. Han var født på Frederiksberg som søn af Tømrermester Anders Christian Sophus Gamél Madsen og hustruen Lucie Cornelia Gjellebølle Hendes senere liv Tiden frem til sønnen Finns adoption er allerede beskrevet melder hun igen bopæl i Torvegade 12. Ved folketællingen benytter hun efternavnet Finne og bor stadig i Torvegade 12 med sin nye mand og børnene Else og Finn. Knud er rejst til USA i 1919 på et års ophold 229, men vender dog først tilbage via Holland i oktober Ved folketællingen bor hun med sin datter Else på 1. sal i Torvegade 12. Manden og sønnerne Finn og Knud er allerede taget til USA i I 1926 udvandrer også hun og Else til USA. Ved en folketælling i Los Angeles City, Los Angeles, USA, 1930 er hun registreret (født 1883) sammen med manden Finn Finne (født 1886), datteren Else Finne (født 1907) og en søn Peter Finne (født 1908). [Bemærk at Maries alder er 16 år for lille. Manden og Else er blevet et år yngre. Sønnen Peter er vel i virkeligheden Finn og skal analogt egentlig være fra 1907, men det har måske været for besværligt, at far og søn hed det samme? Der har i hvert fald aldrig før eller siden været tale om en Peter.] Ved Otto Ficks død giver Maries børn Else og Finn arveafkald. De bor nu i nummer 541 på South Park View Drive, Los Angeles, hvilket er samme sted som deres (sted)far Finn Finne. Der er iøvrigt ham, der er vitterlighedsvidne for deres underskrift på brevet 231. Om Marie bor samme sted vides ikke, men i 1935 er hun skilt for anden gang og bor til leje i nr 1412 på West 22nd Street i Los Angeles. Ved folketællingen i 1940 bor hun samme sted. LXVII: 1412 på West 22nd Street i Los Angeles (Google, ) 109

112 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Den får hun hjerteproblemer og flytter ind hos datteren, som nu bor nr North Avenue 67, Los Angeles i Californien 232. På dette tidspunkt er Marie kommet i kontakt med nogle af sine gamle elever i Danmark; en del af hendes breve i denne korrespondence er bevarede og bliver gennemgået i det følgende afsnit. Over 89 år gammel døde Marie Magdalene den i Los Angeles i USA 233. Maries anden mand Finn døde først i juni 1974, hvor han boede i Shelburne, Chittenden, Vermont Kontakt til eleverne i Danmark Mere end tyve år efter at Marie forlod Danmark, fik hun kontakt til nogle af sine tidligere elever. Hvem der tog initiativet er ikke helt klart, men det første bevis på kontakten er et brev, som hun skrev i Til mine kære gamle drenge! Los Angeles Ikke gamle af alder som jeg, ti når jeg ser jer i erindringens spejl, er I jo stadigt kun drenge. I vil rimeligvis blive forbavsede, når jeg fortæller jer, hvor ofte I alle er i mine tanker; man sidder ikke i et klasseværelse sammen med sine elever gennem mange år, uden at de indgår som led i ens liv, og dette samliv var aldrig en kedsommelig pligt for mig, men altid en oplevelse og glæde. Jeg husker, at Otto Fick engang sagde til mig: Nu har sommerferien vist været lang nok for dig, for nu taler du stadigt om drengene! Og det var rigtigt, det ene ansigt efter det andet dukkede op, og det passer endnu den dag i dag. Mit liv dengang var rigt på grund af jer, jeg holdt af jer og følte det var gensidigt. Den 27 Oktober vil jeg i tankerne være hos jer, og sammen med min tak for opfordringen, som jeg både var stolt og rørt over, sender jeg jer alle mine bedste hilsener og ønsker for fremtiden. Eders Marie M. Fick-Finne. Slutningen viser, at der tidligere har været kontakt med en opfordring fra Danmark, og at der åbenbart skal foregå noget den Desværre fremgår adressaten ikke, men det har sikkert været antikvarboghandler Hans Carl August Hansen, for på Politikens bagside kan man læse en lille notits. Antikvarboghandler H. C. August Hansen har begyndt Arbejdet med en historisk Beretning om Frederiksberg Realskole, der lå i Frederiksberg Allé. I den Anledning søger han Forbindelse med alle de Lærere og Lærerinder, der har haft Tilknytning til Skolen. Henvendelser bedes rettet til Antikvarboghandler H. C. Aug. Hansen, Bredgade 38. Det er godt nok et år efter Maries brev, men han har været i gang med at indsamle materiale før avisnotitsen. Det ved vi, fordi en del af de bidrag, der blev sendt til ham, er dateret tidligere end notitsen. Af hendes næste brev fremgår det i hvert fald tydeligt, at han har henvendt sig til hende 235 : [besvaret] 20/10 50 MARIE FINNE Los Angeles, 12 Septbr Kære H.C. Aug. Hansen. Tak for Henvendelsen, som desværre er mig ret umulig at besvare, da jeg i Virkeligheden véd så lidt om Otto Fick og husker endnu mindre. Han blev født d. 18 Aug. 1859, i et velhavende Hjem. Hans Moder ønskede at se ham på den teologiske Vej, hvilket

113 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Resten af brevets indhold, er allerede blevet citeret flere steder i de foregående kapitler, men den mere personlige slutning skal også med:... Hvis mit Ønske betyder noget, så ser jeg helst, at hans Privatliv ikke omtales. Han var gift tre Gange, men havde den Skæbne, at alle tre Koner forlod ham, og da den første og sidste ikke var knyttede til Skolen, så synes jeg ikke, at den Side af hans Liv bør omtales for Efterverdenen. Ang. Portræt så har jeg selv ingen, da jeg har sendt dem til Knud, og han beder mig skrive, at det er ham yderst magtpåliggende at få det tilbage, det er det bedste, der forefindes. Som Undskyldning for Forsinkelsen af dette tjener, at den 21 Juli fik jeg et Hjærteanfald og har ikke været hjemme siden, men er nu Rekonvalscent hos min Datter, og dette er mit første Forsøg i atter at skrive. Med mange kærlige Hilsener til alle mine gamle Drenge fra Eders Marie M. Fick- Finne. Hun har altså haft problemer med sit hjerte og bor derfor nu hos datteren Else. Øverst på brevet har August Hansen noteret, at han har besvaret hendes brev den , kun en uges tid efter det blev skrevet. Hvad han skrev, fremgår klart allerede i første sætning af hendes svarbrev 236 : Besv 23/12 50 Los Angeles. Nobr Kære August Hansen! Det var noget af det værste, du kunde bede mig om. Jeg er fódt 1867 på Strøget, Østergade Nr. 5, hvor min Fader havde Bundtmagerforretning... Denne gang var det altså ikke Otto Ficks, men hendes egen livshistorie, han havde bedt om. Indholdet af dette brev er også citeret tidligere, dog ikke slutningen:... I 1894 forandredes mit Navn Marie Lembrecht til Marie Fick. I 1926 emigrerede jeg til U.S.A. with my second family Dette dækker vist så nogenlunde den Periode af mit Liv, som du er interesseret i. Dette Bidrag blev i Virkeligheden meget længere end forventet, men da jeg først fik Tap i Tønde, gik det flydende, og du har selvsagt Lov til at stryge, hvad du finder værdiløst. Med Tak fra min Datter og med venlig Hilsen fra din Marie Fick-Finne. 111

114 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Det var alligevel ikke det værste, man kunne bede hende om. Man fornemmer næsten, hvor sjovt det har været for hende at tænke tilbage på sine unge år, da hun først kom i gang. Hendes bevarede korrespondence med August Hansen fortsætter. Her er et brevkort fra med tak for noget, han har sendt 237. LXVIII: Takkebrev fra Marie til Aug. Hansen Derudover giver kortets forside os hendes adresse: "Sent by M. Fick No Ave 67. L. A 42. Calif", altså 1023 North Avenue 67, Los Angeles 42, Californien. Det fremgår af alle hendes breve, at hun er meget glad for kontakten til sine gamle elever. Hun må være flyttet, for August Hansens brev har åbenbart ikke nået hende i første omgang 238. Besv 21/ Juni 54. Kære H.C. Aug Hansen. Har jeg ikke Ret, når jeg siger, at jeg er den mest forkælede af Alverdens gamle Lærerinder? Tænk bare! At du skriver til Finn i N.Y. for at få at vide, hvor jeg er henne. Jeg sendte dig et Julekort, men det har du måske ikke fået? Så modtog jeg til min store Forbavselse et tæt beskrevet 8 Sider langt Brev fra Åge J.Kirt. Jeg skrev en Tak til ham og bad ham hilse dig og andre gamle Drenge, men det har han måske glemt. Jeg bor nu hos min Datter, det passer mig nu ikke, men det passer mig heller ikke at være gammel og trænge til Hjælp. Jeg er egentlig forbavsende rask, kender ikke til Gigt eller anden Alderdoms Dårlighed, skriver og læser uden Briller, har aldrig haft nogle, men min Hørelse er dårlig, og jeg bliver hurtig træt, men sover godt og har en god Appetit, nyder at sidde udenfor i en smuk Have, hvor det vrimler med alle Slags Blomster; i et helt År har der været Roser at plukke hver Dag. Grundet på den moderne Frysning kan vi, hvis vi vil, spise friske Jordbær hver Dag. Amerika passer til sit Navn: Land of plenty. Det fornøjer mig meget at læse i Politiken om det Samkvem, der finder Sted mellem Danmark og U.S.A. Hvor er vor lille Jordklode bleven mindre. En lille jysk Dreng får sendt Præmie fra Nehru i Indien. Og så får du have Tak og Hilsen fra din heng. Marie Fick. Glem ikke at hilse Gutterne. Med hjælp fra hendes søn Knud i New York, har han altså fundet hendes nye adresse. Hun bor nu fast hos datteren. Det huer hende ikke, men er nødvendigt. Hun hører ikke længere så godt, men synes ellers, at hun har det godt. 112

115 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Den skriver hun igen nedslående om sit helbred 239 :... Så ved jeg ikke mere at berette, end at jeg har det så nogenlunde, men dog føler jeg at det dagligen går den rigtige Vej nemlig ned ad Bakken, og jeg tror sikkert, at jeg næppe oplever en Fødselsdag til, men det er jeg kun glad for, når man bliver gammel, er Livet kun en Byrde. Derfor måske det sidste Farvel og den sidste Tak til mine gamle Drenge, vi havde det jo godt sammen, ikke sandt? Kærlig Hilsen fra Eders pet. * ) Marie Fick *) Et Ord, som bruges meget her Kæledægge for Hund, Kat, Fugl, Barn, men aldrig for Lærerinde. Det sidste bevarede brev fra hende afslører, at hun stadigvæk bliver fundet af andre gamle elever, og som altid viser hun stor taknemmelighed over for sine 'gamle drenge' 240 : Besv /4 55 Kære H.C. Aug Hansen (Mit Talerør til de mange) Når Lyset slukkes, og Værkstedet lukkes, holder jo al Produktivitet op; jeg vil derfor endnu en Gang skrive til jer for at sige jer, at I har bidraget til at gøre mig glad i min Alderdom. Alle som hører derom, forbavses og tror som jeg, at det er et ganske enestående Tilfælde. Nu har Henrik Ovesen også fundet mig. Han er en stor og anset Ingeniør, hans Speciale er Stålværker, han har bygget i Danmark, Sverige, (Norge?) Frankrig og flere her i U.S.A. Han tager næsten årligt til Danmark. Jeg har desværre en dårlig Samvittighed hvad ham angår, jeg fandt ham tit barnagtig og umoden i Sammenligning med jer andre. Og intet Under ti nu får jeg at vide at han var to År yngre, og det gør meget i den vanskelige Overgangsalder. Han mindede mig i sit Brev om den Tur vi havde til Sandholm og Høvelte, den havde jeg helt glemt. Jeg har haft en Dreng ved Navn Erik Barfoed, jeg husker ham som en særligt velbegavet og behagelig Elev, nuværende Direktør hos B&W. Jeg skrev et Brev til ham, men bagefter fortrød jeg det og blev flov, for måske er det slet ikke min E.B. Der er jo andre Barfødder. Ved I noget derom, så vær rar og lad mig vide det vide. Med Adam Bøving korresponderer jeg ikke, det viste sig, at vi var så oppositionelle, at det ikke kunde lade sig gøre. All right. Min sidste og kære Pigeelev ligger for Døden af Cancer, den ubarmhjærtige Told, som Naturen kræver af de barnløse Kvinder. Hendes Navn er Maja Kierulf, født Bing, men hendes Død har endnu ikke været omtalt i Politiken. Hendes Fader Herman Bing, Georg Brandes og Hørup var de tre Stiftere af Politiken. De repræsenterede hver sit Felt: Penge Literatur og Politik. Og jeg var blandt de første subskribenter. Og så Farvel, kære gamle Drenge, og Tak til jer Alle fra Eders Marie Lebrecht-Fick. 113

116 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Der er faktisk bevaret et brev mere, men det er desværre udateret 241 : LXIX: Takkebrev fra Marie Jeg tror ikke, du kan tænke dig, hvor glad jeg blev, først fordi du huskede mig, og dernæst for Billedet, som jeg slet ikke kan huske, jeg genkender end ikke alle derpå. Jeg husker Madam Jensen og Frk. Brønnicke, Deleuran, Lave Nielsen, Bremer og Carlsen, men de tre næste mindes jeg aldrig at have set. Besynderligt!! Jeg sendte det til Knud, som vil returnere det. Hvorledes forholder det sig med Bogen, som skulde på Skolemusæet? Hilsen og Tak til dig og alle de andre fra Eders Marie Fick-Finne, som er så glad for Eders Trofasthed. Indholdet tyder på, at det må være fra omkring 1950, da August Hansen var gået i gang med sin historiske beretning om Frederiksberg Realskole. Det billede, som hun omtaler, må være det, som vi har set tidligere. Otto Fick og sig selv nævner hun naturligvis ikke, så når bortses fra dem, som hun nævner, så er der netop tre tilbage på billedet. som hun ikke genkender: A. Kongo [eller Kingo?] Nielsen; Gabriel Jensen og A. Schlünz. Mon ikke den bog, hun spørger til, er August Hansens arbejde med en historisk Beretning om Frederiksberg Realskole? Det er ikke lykkedes at finde ud af, om den nogensinde blev færdig Knud Fick Maries ældste søn Knud bor så sent som sammen med sine to søskende hos moderen og hendes nye mand på 2. sal i Torvegade 12. Den 19. oktober 1919 ankommer han med skibet Hellig Olav til New York for et års ophold som sekretær. I juni 1923 er der igen et spor af ham. Han er nu kancellist i den danske legation i Haag, men mangler penge. I hvert fald opretter han et gældsbrev til sin far, af hvem han får et rentefrit lån på kr., der skal afdrages med 100 kr. hvert halvår. Som sikkerhed indleverer han til Overformynderiet en police på kr. tegnet i livsforsikringsfirmaet "Utrecht". Lånet administreres af Overformynderiet, hvor Ottos midler er båndlagt 242. Den melder han, efter at være kommet hjem fra Holland, igen bopæl hos moderen i Torvegade 12. Allerede ankommer han igen til New York, nu med skibet Vedette medbringende stedfaderen Finn Finne og sin halvbror Finn 243. Moderen og søster Else er blevet hjemme i Danmark, indtil mændene har fundet bolig og arbejde. Den danske boghandler Rasmus Naver, som på det tidspunkt arbejdede i Amerika, har til Hakon Stephensen fortalt, at han traf Knud Fick i New York i Af Navers egne erindringer fremgår, at det snarere har været i november 1926, men også at han tidligere havde truffet Knud i Los Angeles 244. I august 1927 skriver Overformynderiet til Otto og beder om Knuds adresse i USA, for der er kun afdraget 200 kr! Hvad Otto svarede, ved vi ikke, men hvad, der er sket, opklares efter Ottos død. Herom senere. 114

117 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Den kommer Otto igen på besøg hos Knud, som nu bor 2006 Benson Ave, Brooklyn, NY. Af indrejsepapirerne fremgår også Knuds forretningsadresse 195 Broadway, NY City. Selvom Otto har lov at blive et år, er han dog næppe blevet så længe 245. Det næste spor af Knud findes i USAs folketælling Her er han registreret i Brooklyn (Districts ), Kings, New York som immigreret 1919 og nu gift med Jeanne, der er født 1902 i New York af russiske forældre. Da der skal skiftes efter hans far i 1932, er Knuds adresse 136 Columbia Heights, Brooklyn, New York. Han udpeger som sin befuldmægtigede i Danmark Paul Madsen som er forretningsfører hos Tütein & Koch. Denne kan under bobehandlingen meddele, at den afdødes søn erklærer, at han ikke ønsker at vedgå arv og gæld i boet 246. Endvidere har han: indgående - gennem Breve fra Afdøde til Debitor - dokumenteret, at Gælden i Årenes Løb var nedbragt fra de af Overform. oplyste 3800 til 900 Kr. Afdøde må således have undladt at lade Afbetalingerne gå videre til Overformynderiet 247. Da boet var gjort op , blev der dog 5.972,12 kr. til udbetaling til Knud. Der er iøvrigt den interessante detalje, at Knuds befuldmægtigede Paul Madsen var bror til Finn Finne! Ved USAs folketælling 1940 er status uændret. Han bor i Assembly District 1, Brooklyn, New York City, Kings, New York, United States (hvor han også boede i 1935) og han er stadig gift med Jeanne Fick, og uden børn. Gennem moderens breve til Danmark ved vi, at Knud Fick i hvert fald levede I avisen Times i byen Troy, New York står den : "During the last week services were held in the Gardner Earl Memorial Chapel and Crematorium in Oakwood Cemetery for the following:..., KNUD FICK,..." 248, så han må være død kort tid før Else Fick Maries datter Else Fick/Finne blev kort før 1940 gift med danskeren Frank Constantin Willerup. Han blev født i Hellerup og var kommet til USA via Liverpool/England og Quebec/Canada i De fik i april 1940 en søn Sven Norman Willerup 250. Else døde i Los Angeles, USA, mens hendes mand Frank først døde i San Bernadino, USA

118 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber 7.3 Helene Margrethe Wildfang Helene Margrethe Wildfang blev født i Åbenrå som datter af mølleejer August Wildfang og Ingeborg Kirstine f. Bauer. I 1894 flyttede moderen med de to børn fra Åbenrå til København 252. Ved folketællingen i februar bor Helene hos moderen, der på dette tidspunkt er separeret. Adressen er Hospitalsvej 5, 3. sal på Frederiksberg, en adresse moderen beholder til sin død i Undertiden bor en eller begge hendes døtre hos hende. Helenes far døde i Hvor han da boede, vides ikke. Det er ikke meget, der ellers vides om Helene, men pudsigt nok er det helt sikkert, at hun var på et par måneders ferie i Koblenz fra omkring til Der skrev hun nemlig som 19-årig med nydelig håndskrift over 69 sider i en dagbog "Meine Erlebnisse in Coblenz" om sin sommerferie hos sin tantes familie i Tyskland. Den fulde tekst - oversat til dansk - kan læses på internettet 253, sammen med en uddybning af hendes familieforhold. Helene var på studieophold i udlandet fra januar til november i Året efter har hun været i Tyskland, for det er registreret, at hun kom hjem fra Berlin den Den bor Helene igen hos moderen og har arbejde som stenograf hos Sophus Berendsen A/S på Gammel Torv 24. Den får Otto skilsmissebrev fra sin første hustru Marie Magdalene 254, så han har sikkert haft planer om nyt ægteskab i nogen tid inden. Hvordan og hvornår Helene og Otto Fick har mødt hinanden, vides ikke, men de blev borgerligt viet på Københavns Rådhus 255, og er sikkert allerede da flyttet ind i Egilsgade 41, 3. sal. Det er i hvert fald der, de 1.maj samme år melder bopæl til politiet. Den lejer Otto en 5te sals lejlighed til dem. Den ligger på Johnstrups Alle 1. I kontrakten beskrives den som bestående af 2 værelser, køkken med gas, brændselsrum og W.C. Udover dette er der adgang til et på samme etage beliggende atelier. Renholdelsen påhviler lejeren. Den årlige leje er 300 kr. med 2 måneders forskud. En interessant tilføjelse fortæller lidt om tidens forhold: såfremt der indlægges elektrisk lys i lejligheden, forhøjes lejen med 2 kr. Månedlig 256. LXX: Johnstrups Allé 1, hvor Otto boede på kvisten øverst til venstre indtil sin død 116

119 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber En 'Helene Wildfang' står som manuskriptforfatter til stumfilmen "To søstre", der varede 10 minutter og havde premiere Filmen var produceret af Fotorama og var instrueret af Eduard Schnedler- Sørensen 257. Folkene bag disse oplysninger er dog ikke længere i stand til at sige, hvor de stammer fra, så om det er hende, kan ikke bevises, men navnets sjældenhed gør det dog ret sandsynligt. Kunne turen til Berlin i 1910 mon have noget med film at gøre? Fra september 1912 til december 1913 var hun igen på studieophold i udlandet 258. Ved folketællingen den bor hun og Fick stadig sammen på Johnstrup Allé 1, 5. sal. Otto er daglejer, så pengene er små. I både 1916 og 1917 optræder hun i KRAKs vejviser som M. Fick Maskinskrivningsbureau. Så går noget galt i deres forhold. I 1918 bor hun ikke længere i Jonstrups Allé og har hun med stillingsbetegnelsen stenograf meldt ny adresse i Wesselsgade 3, 4. sal. Der kom ingen børn i deres ægteskab. I 1920 bliver de skilt ved kongelig bevilling, men da er Helene allerede i december året før taget på en ny udlandstur. Hun sejler med skibet Unites States til New York, hvor hun ankommer Med dette skib var også en tre år yngre bolivianske ingeniør Jorge Lema, som hun måske først har truffet ombord eller måske i København. De tager videre til Bolivia, hvor de bliver gift Han dør dog allerede tidligt i Heller ikke med ham fik hun børn. Hun er tilbage i Danmark i februar 1923, men tager så samme år i juli til Brasilien indtil september. Otto Fick har også været væk i Han må have fremlejet sin lejlighed, for i to årgange af KRAKs Vejviser optræder i stedet forfatteren Christian Thorning Engelstoft på 5. sal tv. På det Islandske Nationalbibliotek findes et brev, som hun skrev til den islandske redaktør, romanforfatter, digter, dramatiker og fremtrædende spiritist Einar Hjörleifsson Kvaran 260. Hun er blevet grebet af hans kronik i Politiken, og sender allerede samme dag et brev til ham, som viser hendes store sorg over mandens død. Kjøbenhavn, den 15. marts 1924 Herr Forfatter Einar H. Kvasan, Island. Vil De tilgive, at jeg skriver til Dem, men Deres Kronik i "Politiken" for den 15 ds. Har interesseret mig meget. - Findes der nogen spiritistisk islandsk Literatur (oversat til Dansk)? I så Fald vilde det interessere mig meget at læse derom, da jeg desværre hører til de Mennesker, der trænger til at få Troen på det evige Liv stadfæstet gennem de Beviser, som Spiritismen har givet så mange af. Jeg har netop mistet min Mand og kan kun finde Trøst og Ro ved mere og mere at overbevises om det evige Liv og Personlighedens Beståen efter Legemets Død. Dersom De skulde kende nogle islandske oversatte Bøger om dette Emne, vilde jeg være taknemmelig, om De vilde opgive mig Titel, Forfatter og Forlægger, så jeg kunde anskaffe mig disse Bøger. - Jeg kender den største Del af den engelske Literatur om dette Emne, men tørster efter at læse mere og mere. - Jeg beder Dem tilgive, at jeg som ganske fremmed henvender mig til Dem, men Tonen i Deres Kronik gav mig Mod dertil. Med megen Agtelse, Ærbødigst Helene Margrethe Lema Hospitalsvej 5 Kjøbenhavn. 117

120 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber Helene Margrethe Wildfang kom jo til verden 1888 i Åbenrå, og da Sønderjylland først kom tilbage til Danmark i 1920, var hun derfor født som tysk statsborger. Da hun kom hjem fra Brasilien - med det nye efternavn Lema - søgte hun endelig dansk statsborgerskab. Det fik hun ved lov af Herefter er der - indtil videre - ikke fundet spor af Otto Ficks sidste hustru. 118

121 119

122 Registre 8 Registre I en tekst, hvor der optræder så mange navne, er det bekvemt hurtigt at kunne finde frem til en side, hvor et bestemt optræder. For slægtsforskere er det også rart hurtigt at kunne se, om en given person overhovedet findes i teksten. I dette kapitel findes derfor forskellige registre, som kan hjælpe læsere, der har specielle interesser. Det drejer sig om: 1. Samlet personregister 2. Enkeltpersoner 3. Stedregister 4. Liste over kilder 5. Billeder og figurer 6. Kildereferencer 8.1 Samlet personregister Man vil lede forgæves efter Otto Fick i dette register, for han optræder på næsten alle sider, men stort set alle andre personer er med i listen, hvad enten de kun er nævnt ét sted, eller de optræder flere steder. Nogle få personer fx Carl Ewald og Ottos hustruer og børn optræder så ofte, at kun udvalgte sider er medtaget i dette register. Det er lykkedes at identificere mange af de nævnte, og for nogle af dem findes mini-biografier i det efterfølgende afsnit, hvilket her indikeres med et fremhævet og kursiveret sidetal fx 89. Alberti, P.A Amdrup, Valdemar Michael... 81, 85, 123 Anders Christiansen Andersen, Agnes Cathinka Malling Kathinke Andersen, P.O.A Andersen, Valborg Arbo, Th Askfelt, Martin Bajer, Frederik... 84, 123 Ballin, Henrik Isidor... 46, 124 Barfoed, Erik , 124 Bauer, Ingeborg Kirstine Bendz, Viggo Bentsen (mælkeforpagter) Bentzon, Viggo Bigandt, Emilie Sophie Bing, Herman Bing, Maja , 124 Bock, Alfred Christian... 10, 102, 103, 105 Bock, Carl Bock, Eggert Peter Bock, Ingrid Bertha Bock, Ove Knud Bonfils, Sophus Carl Emmanuel Borch, Georg Ferdinand Borresen, Søren Christian Böttzauw, F.H Bøving, Adam Brandes, Edvard Brandes, Georg... 77, 78, 113 Braun, Lily... 78, 125 Bremer, Johannes Lauritz Martin.. 107, 114, 125 Brønniche, Meta Marie , 114, 126 Brønniche, Søren Christian... 47, 126 Bruhn, Jørgen Brun, Constantin... 76, 126 Bull, Otto Carlsen, Jens Christian... 50, 52, 107, 114, 127 Carlyle Cavling, Henrik Christensen, H.J Christensen, J. (tømrer) Christiansen, Anders... 34, 36, 127 Clan, Martin Julius Charles Theodor... 63, 127 Cook, Frederic Albert... 77, 127 Dam, N.S Dannemand, Frederikke... 9 Darwin, Charles de Bruyn Deleuran, Victor Emil , 128 Dreyer, Carl Theodor... 51, 128 Drost, Carl Drost, Henning Peter Valdemar Flindt Drost, Lilian Egan, Maurice Francis... 77, 78, 128 Ekman, Frithiof Engelstoft, Christian Thorning , 129 Erichsen, Balder Vermund Aage Ewald, Carl...14, 28, 51, 95, 97, 101, 129 Ewald, Ellen Ewald, Ellinor Ewald, Esther

123 Registre Ewald, Grethe Ewald, Herman Frederik Ewald, Jesper... 15, 18 Ewald, Karen Ewald, Lisbeth Ewaldsen, Christen... 27, 129 Fick, Carl Fick, Carl Christian Fick, Else Fick, Finn Fick, Ida Louise Mathilde... 10, 102, 105 Fick, Jeanne Fick, Johan Christian... 9, 129 Fick, Knud... 92, 107, 114 Fick, Knud Benjamin... 7, 10 Finne, Else , 114 Finne, Finn (junior) Finne, Finn (senior) , 109, 114 Finne, Peter Fledelius, Emanuel Nandsen Fledelius, Jens Christian. 35, 39, 41, 46, 107, 130 Fledelius, Johan Gotfred Fledelius, Wilhelmine Josephine Foltmar, Albert Thorvald Frankl, Gisela von Frederik VI... 9 Frederik VIII... 61, 81 Friis-Skotte, Johannes Fredrik Nicolai... 53, 131 Gabriel-Jensen, Anna Gad, Emma Gamél Madsen, Anders Christian Sophus Ganchell, V Gellert, Christian Lauesen Gellert, Claus Lauesen... 32, 104, 131 Giese, Alexander Alfred August... 21, 132 Gilman, Charlotte Perkins... 78, 132 Gjellebølle, Lucie Cornelia Goldschmidt, Viktor A Grandjean Hansen, Carl Vilhelm... 13, 132 Grey, Edward Grum, Julius Ferdinand Gudme, Lorents Poul... 22, 132 Gudme, Valdemar Sophus Ivar... 22, 132 Hagström, Georg Hammer, Louise Dorothea Frederikke Hansen, Axel (brygger) Hansen, Carl Vilhelm Grandjean Hansen, Hans Carl August , 133 Hansen, Hans Peter (gartner)... 37, 133 Hansen, Peter Heggelund, Johan (mælkeforpagter) Hein, Estrid Helms, Johannes Henning, Gerhard Hennings, Betty Henningsen, Agnes... 18, 81, 133 Henningsen, Poul Hermansen, Victor... 24, 49, 53, 60, 134 Hessel, Karen Heydorn, Carl Christian Richard Heydorn, Gerda Hoff, Hans Emil Emanuel... 62, 134 Hørup, Viggo Ingebrigtsen, Aage Valdemar Irgens-Bergh, Alfred Andreas Holsten von Irgens-Bergh, Gisela von Irgens-Bergh, Theodor Alfred Christian... 31, 136 Jacobsen, Carl Christian Hilmann... 20, 136 Jacobsen, N.F. (købmand) Jahnsen, Carl Theodor Arnold Frederik Fritz Henri... 23, 136 Jahnsen, Nicolai Arnold... 23, 136 Jensen, Anna Marie Christine Jensen, Lars Gabriel... 47, 107, 114, 136 Jespersen, Jesper Peter... 94, 137 Johansen, Amalie Johansen, William Jørgensen, Niels Juul Arthur... 48, 53, 138 Kirkeby, Anker Kirt, Aage J , 139 Kock, Ludvig Kock, Peter Kofoed, Jens Christian... 69, 141 Køldt, A. Peschcke Korch, Johannes Krag, G Kruse, Marie Kvaran, Einar Hjörleifsson la Cour, L.U Lamm, A.F Langkilde, Hans Erling Lebrecht, Frederik Vilhelm Lebrecht, Marie Magdalene... 18, 35, 36, 39, 49, 51, 61, 101, 106, 139 Lema, Helene Margrethe Lema, Jorge Lerbech Liebe, Carl Christian Vilhelm... 25, 28, 139 Liebe, Otto... 28, 140 Lildholdt, Ester Anine Olivia Lindberg, Adolph Vilhelm... 23, 140 Lønborg, Pauline Sofie... 37, 40, 57, 58, 141 Lønborg, Poul... 81, 91 Luther, Martin Lütthans-Petersen Madsen, Chr

124 Registre Madsen, Finn (senior) Madsen, Paul Cyrille Gamel , 141 Malling, Jørgen Henrik... 17, 141 Martinsen, P. (tømrermester) Matthiesen, Karl Mejer, Emil Michaelsen, Edele Rebecca... 20, 33, 101, 142 Michaelsen, Ella Michaelsen, Joseph Møller, Carl... 35, 36, 37 Mortensen, Mette Tapdrup Mortensen, Nora... 47, 108 Müller, Jørgen Peter... 91, 95, 142 Münster, Oluf Gutzon... 49, 142 Naver, Rasmus Peder Petersen... 92, 114, 142 Nebelong, Johan Henrik... 47, 143 Nehru Neiiendam, Robert Johannes... 52, 143 Nellemann, V Nexø, Martin Andersen Nielsen, Axel Hans Marius... 44, 143 Nielsen, Frederik Nielsen, Ida Louise... 8 Nielsen, John Jørgen Nielsen, Lave , 114, 144 Normann, C Nyrop, Martin Olsen, Carl (gårdejer) Ovesen, Ove Henrik Ehrenfried , 144 Påhlman, Otto Ottosen von Pedersen, N. P. Thorvald... 21, 144 Pedersen, Niels Christian Petersen, C.F Petersen, Carl Petersen, Holger Petersen, Marie Pouline Petersen, N. (gårdejer) Physant, Hans Tjellesen Schmidt... 49, 144 Ponsaing, Betty Pontoppidan, Henrik... 77, 145 Proch-Jensen, Ejluf Prosch-Jensen, Niels Carl Frederik Rafsted, Bente Frederikke... 9 Rambush, Frode Rasch, Carl Rasmussen, F. Herloff Rasmussen, Ove Caspar Sophus Ring, Johannes Ring, Marie Rolsted, Hans Christian Vilhelm... 76, 145 Rosen, Anton Rostrup, Sofie Rousseau, Jean-Jacque Sabra, Eimert Sabra, Eimert Viggo... 50, 145 Sabra, Thorvald Salomon, Caroline Amalie Salomon, Emilie... 18, 145 Salomon, Henriette Christiane Emilie Salomon, Therese... 18, 146 Schiøtt, Julius Schlünz, A , 114 Schmahl, Henri Schmidt, Lene Schnedler-Sørensen, Eduard Schneekloth, A Schneekloth, Hans Schneekloth, Karl Andreas Schou, Amalie Mettine Schwartz, Walter Schwimmer, Rosika Sivertsen, Karl Kristian Sophus Marius Slomann, Emil... 30, 146 Sommer, Margit Sørensen (købmand) Sørensen, Jørgen Christian... 33, 35, 148 Stanton, Theodore... 77, 147 Stephensen, Hakon... 80, 97, 114 Store Nordiske Telegrafselskab Storm-Petersen, Robert... 53, 147 Suhr, Ida Marie... 25, 147 Taft, Willam Tandrup, Harald Konrad Niels Viggo... 47, 148 Taylor, John Thorvaldsen, Bertel... 9 Thyregod, Otto Oscar Thyregod, Søren Tvermose... 22, 28, 30, 148 Tietgen Toepfer, Otto Viggo Julius Edvard... 74, 148 Trier, Herman Trier, Ludvig Troelstrup, N. Chr , 97 Vestersen, Eugen Vogelius, Frederik Christian Paludan... 30, 150 Vogelius, Ove Høeg Vogelius, Peter August... 29, 150 Warming, Peter Høeg... 19, 150 Wildfang, August Wildfang, Helene Margrethe , 151 Will, Carl Emil... 68, 74, 76, 151 Willerup, Frank Constantine Wilson (præsident USA) Winther, Carl Wolff, Carl... 8, 10 Wolff, Emilie Augusta

125 Registre Wolff, Helene Louise... 7, 10 Wolff, Kristine Lovise... 9 Wolff, Louise Seraphine Worm, Ejnar Yepsen, Geo Zahle, M Zeuten, Sophus Rasmus Lauritz... 14, Enkeltpersoner Det er lykkedes at identificere mange af de nævnte personer. Under dette arbejde er det blevet klart, at Otto Ficks bekendtskabskreds var stor og omfattede mange af tidens kendte personligheder. Sådanne var ret nemme at finde oplysninger om. Sværere var det fx med elever, deres forældre og de mere anonyme lærere. Derfor er mængden af oplysninger om hver enkelt person også meget varierende. Amdrup, V. M. [ Valdemar Michael Amdrup, blev født i København som søn af Kontorchef i Privatbanken Valdemar A. og Hustru Line Michaelia Holm. Han blev gift i København med Kommunelærerinde Mathilde Caroline Koefoed, født i Pedersker, død i København. Han blev i 1878 Student fra Værnedamsvejens Latin- og Realskole; 1884 cand. jur.; Fuldmægtig hos Overretssagfører Vill. Lund; Overretssagfører; til off. og benef. Sager ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Kriminal- og Politiret samt Sø- og Handelsretten i København Dommer i Tiendekommissionen; 1909 juridisk Direktør for Den sjællandske Bondestands Sparekasse; 1906 Medlem af Skatterådet for København; Medlem af Bestyrelsen for A/S Sagførernes Auktioner; af Bestyrelsen for Naturfredningsforeningen, for A/S American Tobacco Co., A/S, Slangerupbanen, A/S Dunlop Rubber Co., A/S Højgaard og Schultz. [historie.dn.dk/article/focus/36] Amdrup tilhørte inderkredsen i Dansk Naturfredningsforening og var én af de tre initiativtagere bag oprettelsen i Han tog i 1915 over som Dansk Naturfredningsforenings anden formand, sad som formand for indtil 1921 og fortsatte i bestyrelsen frem til V.M. Amdrup var med sin juridiske baggrund en af hovedkræfterne bag den første naturfredningslov i Amdrup døde i København. Bajer, Frederik [da.wikipedia.org/wiki/fredrik_bajer] Frederik Bajer blev født i Vester Egede ved Næstved i København. Han blev officer, forfatter, lærer og pacifistisk politiker som sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson modtog Nobels Fredspris i Han deltog som løjtnant i krigen 1864 og blev premierløjtnant. I 1865 trådte han ud af hæren for at engagere sig i fredsarbejdet. Han slog sig ned i København, hvor han ernærede sig og sin familie 123

126 Registre som lærer, oversætter og forfatter. I 1867 indtrådte Bajer i den Internationale Fredsliga og arbejdede for denne i Skandinavien. Da han modtog Nobels fredspris udtrykte han kritik af fredsbevægelserne mangelfulde organisation. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 og dermed skuffede de idealer, han havde arbejdet for, var han ikke længere aktiv i fredsarbejdet. Ballin, Henrik Isidor [Politiets Registerblade, ] Henrik Isidor Ballin blev født i København som søn af Jacob Marcus Ballin og hustru Sara. Han blev gift med Ida Hend f. Levy, født i Horsens. Begge var af velhavende jødisk afstemning. Han døde Han var handelsfuldmægtig og blev i 1874 optaget som associé i læder- og garverifirmaet A/S M.I. Ballins Sønner. Fik jødisk borgerskab i Slagelse. [ Barfoed, Erik [stamtavle.barfod-barfoed.dk/getperson.php?personid=i2745&tree=barfod1] Da Ottos anden Hustru Marie har sendt brev til den tidligere elev Erik Barfod, som hun skriver er direktør på B&W, kommer hun i tvivl. Er han den rigtige? Nej, det var ikke ham, men alligevel så tæt på, at han måske har fået brevet alligevel. Erik Barfoed blev født i Helsingør som søn af skibsbygmester Magnus Barfoed og Thora Mathilde Unmack. Han tog afgangseksamen fra Polyteknisk Læreanstalt 1898 og fra maj 1902 fik han uddannelse som elektromekaniker hos Thomas B. Thrige, hvorefter han i maj 1906 blev elektroingeniør fra Mittweida i Tyskland. Indtil juni 1909 var han ingeniør i Amerika og vendte tilbage til Danmark, hvor han var ansat hos A.E.G. i København indtil den I 1915 købte han sin bror Poul Barfoeds jernstøberi og maskinfabrik i Bogense og var medlem af byrådet hér. I 1925 solgte han jernstøberiet og flyttede til Helsingør. Her døde han I 1913 blev han gift med Anna Bech, som han fik tre børn med. Blandt dem var drengen Jens Magnus Barfoed, der i 1939 blev cand. polyt. som maskiningeniør med skibsbygning som speciale og i 1952 blev udnævnt til skibsbygningsdirektør ved B&W. Mon ikke sønnen har kunnet regne ud, hvem brevet egentlig var til? Bigandt, Emilie Sophie [Skoleefterretninger nr 8; PolReg] Frøken Emilie Sophie Biegandt var ansat et enkelt skoleår fra på Frederiksberg Realskole. Hun var født i København og døde Endnu i var hun frøken og boede i Pilestræde 38, 3. sal hos Faderen, der var Xylograf. Bing, Maja [Politiets Registerblade, Marie Lebrechts brev] Maja Bing blev født som datter af Herman Meÿer Bing, der sammen med Georg Brandes og Viggo Hørup stiftede Politiken. Hun havde adresse hos forældrene i St. Kongensgade 70. Hun gik på Frederiksberg Realskole. Otto Ficks anden hustru fortæller, at Maja blev gift og derved fik efternavnet Kierulf, men i april 1955 lå for døden. 124

127 Registre Borch, George Ferdinand [bhl-int.nhm.ac.uk/static/a0v9s4s7/a0v9s4s7_full_ocr.txt] Georg Ferdinand Borch var født i 1835 og blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn 1852, Cand. med og. Dr. med Han fik med sin 4 år yngre hustru Emilie Nathalia Angelica f. Albeck i hvert fald fire børn. På det tidspunkt, hvor han solgte grunden på Frederiksberg Allé til Fick, boede familien i Bredgade 35. ["H.C. Andersen og Jonas Collin den yngre", udgivet af Kirsten Dreyer, Museum Tusculanums Forlag, 2001, p. 256] I1865 forsvarede Borch sin doktorafhandling "Bidrag til Læren om de planteparasitiske Hudsygdomme", hvis botaniske del botanikeren A.S.Ørsted (nevø til fysikeren H.C. Ørsted) havde sagt god for. Året efter blev disputatsen indgående kritiseret i "Hospitals- Tidende" af lægen og zoologen Rudolph Bergh, som med rette ankede over detaljer, som Borch havde hentet fra Ørsted forskning. Det gav anledning til en langvarig strid mellem Ørsted og Bergh, en stird, der senere er blevet kaldt "den uhyggeligste episode i den danske botaniske historie". Borresen, Søren Christian [Politiets Registerblade] Søren Christian Borresen blev født i Aarhus og gift 1903 med Anna Ulstrup f Borresen var cand. theol. og lærer ved Frederiksberg Realskole fra skoleåret Braun, Lily [de.wikipedia.org/wiki/lily_braun] Lily Braun blev født i Halberstadt som Amalie von Kretschmann og døde i Berlin. Hun var tysk forfatterinde, socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Efter hendes første mands død giftede hun sig i 1896 med den socialdemokratiske politiker og publicist Heinrich Braun. Lily Braun kom tidligt i SPD og var en af lederne i den tyske kvindebevægelse. For at reducere de erhvervsaktive kvinders dobbeltbyrde krævede Lily Brown nedsættelse af deres arbejdstid. Hun propaganderede for nye måder at leve sammen og fremsatte i et essay offentliggjort i 1901, en model til et Einküchenhaus (étkøkken-hus). Bremer, Johannes Lauritz Martin [Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg Realskoles arkiv ( ): 10 breve til H.C. August Hansen] Sønnen Eigil skriver i 1950 om sin far: "Han blev født Student Teologisk kandidat I flere år lærer ved forskellige københavnske skoler. Kasserer i Privat Kammermusikforening. Sognepræst Faaborg-Aarre Aasted- Skærum Emeritus Boede i København til sin død Gift 1894 med Ingrid Dorthea Catrine født Wiberg, død Johannes Bremer var ivrig jæger og har skrevet mange jagtnoveller." I følge skolens Skoleefterretninger blev han ansat ved Frederiksberg Realskole i 1895 og arbejdede der indtil

128 Registre Bruhn, Jørgen Jørgen Bruhn optræder ved Frederiksberg Realskole i skoleårene ; begge år som medunderskriver af Skoleefterretninger. Han blev født i Åbenrå som søn af skipperkaptajn Ingwart Windfeld Bruhn og Maria Catharina født Paulsen. Pudsigt nok hedder en af fadderne Madam Maren Rebekka Wildfang f. Bruhn, der er farmor til Otto Ficks 3je hustru Helene Margrethe Wildfang. Det vides ikke hvornår, Jørgen Bruhn kom til København, men i 1885-udgaven af KRAKS Vejviser står: Bruhn, J Skolebest. Oehlenschlægersg. 27, 3. sal. Det må gælde for 1884, hvor bogens oplysninger er indsamlede. Ved folketællingen er han indlagt på Kommunehospitalet, hvilket stemmer fint med, at Otto Fick i Skoleefterretninger i 1885 om lærerne ved skolen skriver: Hr. Jørgen Bruhn. Tysk, engelsk og religion. (Fra januar har Hr. cand. phil. Eriksen vicarieret i sprogene og Hr. cand. phil. Gudme i religion.) Efter indlæggelsen er han åbenbart ikke kommet tilbage til skolen, for næste år står der intet om ham. Han har dog overlevet, for melder han bopæl på Nøjsomhedsvej 17, stuen th. Brun, Constantin [denstoredanske.dk] Constantin Brun blev født i København og døde i Washington D.C., USA, og blev begravet samme sted. I 1878 blev han student fra Herlufsholm, 1883 cand. jur. og 1885 sekondløjtnant ved gardehusarerne. Samme år indtrådte han i udenrigstjenesten, hvor næsten hele hans karriere kom til at ligge på udeposter. Han blev legationssekretær i Berlin , i Paris og udnævntes derefter til gesandt i Washington. Her blev han indtil han i 1930 faldt for aldersgrænsen, bortset fra årene da han var gesandt i London. Han befandt sig ikke godt i Storbritannien og blev efter eget ønske flyttet tilbage til USA, der nu blev hans andet hjem. I årenes løb erhvervede han et indgående kendskab til amerikanske forhold hvilket blev af betydning, da han deltog i forhandlingerne om salget af De danskvestindiske øer. Han var en dygtig og samvittighedsfuld embedsmand, men noget af en særling. Brønniche, Meta Marie [ Meta Marie Brønniche blev født den i Roskilde som datter af købmand Søren Peter Brønniche (født ; død i Roskilde) og Georgine Marie Funder (født i Støvring). Meta Marie og moderen kom til København i 1886 og hun var lærer ved Frederiksberg Realskole fra skoleåret til og med Ved folketællingen boede hun - endnu ugift - sammen med moderen på Forhåbningsholmsallé 15-B, 2. sal. Hun døde på Frederiksberg. Brønniche, Søren Christian Søren Christian Brønniche blev født i Roskilde (Vor Frue) som søn af købmand Søren Peter Brønniche (født ; død i Roskilde) og Georgine Marie Funder (født i Støvring). Han blev cand. theol. og præst for den Swedenborgske Menighed i København. Han var lærer ved Frederiksberg Realskole i skoleåret , og var bror til Meta Marie Brønniche, der også var lærer ved skolen. 126

129 Registre Carlsen, Jens Christian [Frederiksbergs Realskoles Historie, s. 96; Politiets Registerblade] Jens Christian Carlsen var født i Mårum som søn af husmand Carl Jensen og Sidse Dorthea Jensen. Han tog lærereksamen 1882 fra Blaagaard Seminarium, var lærer og inspektør ved Frederiksberg Realskole , derefter mellemskolelærer ved Schneekloths Skole Han døde i Han blev gift med Caroline Christine Olsen, født som datter af gårdmand på Store Heddinge overdrev Niels Olsen og Marie Hansen. Caroline døde Hans underviste mest i matematik og regning, og i 'Nyt Tidsskrift for Matematik' findes flere indlæg fra ham fx 6. årgang 1885 s.329. Christiansen, Anders [ Anders Christiansen ( ) var en af Glostrups største gårdejere omkring 1900 Det var ham, der forærede Otto Fick grunden til Glostrup Realskole. Han var sognerådsformand og da kommunen anlagde fælles gas- og vandværk, forærede han det lille jordstykke, hvor vandtårnet endnu står. Clan, Martin Julius Charles Theodor [KRAKs Blå Bog, 1910] Clan, Martin Julius Charles Theodor blev født i København (Frels.) som søn af arkitekt C T Jensen og Martine Vilhelmine Clausen. Han tog navneforandring fra Jensen til Clan i Døde på Slettestrand, Hjortdal (Thisted) og blev begravet i København (Vestre). Han blev student fra Herlufsholm 1886; sekretær ved det britiske konsulat i København ; cand. jur. 1894; translatør i engelsk og britisk vicekonsul i København 1895; udsendt dansk vicekonsul i London Cook, Frederic Albert Cook, Frederic Albert blev født og døde Amerikansk polarrejsende, der kom til København og blev hyldet som den første på Nordpolen. 127

130 Registre Deleuran, Victor Emil [Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg Realskoles arkiv ( ): 10 breve til H.C. August Hansen] Underviste i sprog på Frederiksberg Realskole Victor Emil Deleuran blev født i Fredericia Hans søn F. Deleuran skrev i 1950 om sin far: "Efter at have taget Studentereksamen fra Latinskolen der, tog han til Paris, hvor han studerede teologi og efter endt embedseksamen fik han forskellige vikariater i Belgien og Frankrig blev han fast ansat som præst ved den reformerte menighed i la Bastide, sur le Herse, Ariege i Sydfrankrig. Her forblev han til begyndelsen af 1898, og tog så hjem til Danmark, nærmere betegnet København, hvor han virkede som Sproglærer. Omkring 1903 fik han ansættelse som lærer ved det kommunale skolevæsen i Nakskov, hvor han forblev til Dette år blev han udnævnt til overlærer ved Ærøskøbing Skolevæsen og blev her til I begyndelsen af 1938 tog han sin afsked og flyttede til Vejle, hvor han købte et hus for at nyde et velfortjent otium, men desværre blev det ham kun forundt at være her nogle måneder. I slutningen af juni 1938 afgik han ved døden 67 år gammel af en sygdom, der gennem flere år havde undergravet hans helbred. " Dreyer, Carl Theodor [ Ebbe Neergaards Bog om Dreyer, Dansk Videnskabs Forlag, 1963, side 15] Carl Theodor Dreyer blev født i København og døde den på Frederiksberg. Dreyers første kontakt med film var at skrive et manuskript, hvortil producenten på forhånd stillede tre betingelser: danserindebrønden ved Helsingør skulle indlægges, der skulle forekomme en scene med nogle heste, der var ved at brænde inde, og han ville gerne have hele handlingen henlagt til et bryggeri for jeg har lovet min ven brygger [Axel] Hansen i Glostrup, at vi skal lave noget ude hos ham.... Filmen kom da også til at hedde "Bryggerens Datter. Ifølge Det danske Filminstitut eksisterer filmen ikke mere. Egan, Maurice Francis [denmark.usembassy.gov/about-us/history.html] Maurice Francis Egan (født død ), var amerikansk forfatter og diplomat. Han var en produktiv forfatter og havde en lang successfuld karriere som katolsk journalist, kritiker og novelist. Han var professor i engelsk ved to universiteter, og var fra til USAs gesandt i København. Bemærk den danske orden. 128

131 Registre Engelstoft, Christian Thorning [denstoredanske.dk] Christian Thorning Engelstoft blev født i København (Vor Frue) og døde på Kommunehospitalet. Han stammer fra en gammel anset embedsmandsslægt, og det var tanken at han skulle have studeret tog han 4.klasses hovedeksamen men opgav derefter videre studier debuterede han som forfatter med Af Livets Farce, og hermed havde han fundet sit rette felt 261. Erichsen, Balder Vermund Aage [denstoredanske.dk/dansk_biografisk_leksikon/medier/bibliotekar/b._erichsen ] Balder Vermund Aage Erichsen blev født i Odense og døde på Frederiksberg. Cand. mag., assistent ved Universitets Bibliotek. Ewald, Carl Biografiske data for Carl Ewald findes i afsnit 3.1. Ewaldsen, Christen [ Christen Ewaldsen blev født i København og døde på Frederiksberg. Han var lærer og redaktør i Fredericia, senere sognepræst i Gottorp og Flensborg. Efter 1864 blev han forvist til Danmark, da han nægtede at afsværge eden til Christian den Niende. Han blev herefter sognepræst til Frederiksberg og Hvidovre. Ridder af Dannebrog. Fick, Johan Christian Otto Ficks farfar Johan Christian Fick blev født på Christianshavn som søn af nålemager Christoph Benjamin Fick og hustru Anna Cathrine From. Han døde

132 Registre Fledelius, Emanuel Nandsen [Politiets Registerblade] Emanuel Nandsen Fledelius. blev født i Horsens (Vor Frelser) som søn af drejer Emanuel Nandsen Fledelius og hustru Ane Cathrine f. Jensen. Han var således lillebror til Jens Christian Fledelius. Han blev cand. mag.og boede en overgang sammen med sin storebror Jens Christian hos jomfru H. Rasmussen i Nørresøgade 13. Fledelius, Jens Christian Jens Christian Fledelius blev født den i Horsens (Vor Frelser) som søn af drejer Emanuel Nandsen Fledelius og hustru Ane Cathrine f. Jensen. Han døde den samme sted. Fledelius blev 1885 student fra Horsens og tog 1891 skoleembedseksamen med tysk som hovedfag. Både før og efter eksamen underviste han ved forskellige københavnske skoler. Den indtræder han i Frederiksberg Realskoles bestyrelse og han optræder de følgende år som medunderskriver af Skoleefterretninger. Så i 1898 skriver Otto Fick til elevernes forældre: Det har i flere henseender været et bevæget år for Frederiksberg Realskole. Således blev den ene af bestyrerne, Hr. cand.mag. Chr. Fledelius, ved juletider kaldet til statsembede ved Horsens lærde skole. Hr. Fledelius, som nu i en årrække har været knyttet til skolen, vil i enhver henseende efterlade sig et godt minde, hos forældrene som den dygtige lærer, hos lærerne som den elskværdige kollega og hos eleverne som den, de tyede til under skolens daglige gang. Jeg ved, at jeg taler på alles vegne, når jeg ved denne lejlighed takker ham for, hvad han har været for Frederiksberg Realskole, men må samtidig udtale min beklagelse over, at forholdene ved en privat skole for tiden er således, at den ikke formår at knytte lærerne til sig gennem hele deres virketid. [denstoredanske.dk ] Fledelius ansattes altså i 1898 i Horsens lærde skole, først som timelærer, derefter som adjunkt. Fra 1899 blev han tillige bestyrer af dennes forberedelsesskole. Han var en udmærket lærer, klar i sin undervisning, fast i sine krav, og forstod at gøre timerne fornøjelige for eleverne. Som dygtig germansk filolog og selv digterisk begavet har han indlagt sig stor fortjeneste som oversætter af gammel tysk poesi. Allerede 1894 havde han i tidsskriftet Tårnet gengivet nogle af Walter von der Vogelweides digte på dansk; 1912 udkom hans ypperlige oversættelse af Nibelungekvadet, og i sine sidste leveår var han sysselsat med Wolfram von Eschenbachs Parzival der fuldførtes og 1917 offentliggjordes i to bind af hans ven Sophus Michaelis. 130

133 Registre Fledelius, Johan Gotfred [ Johan Gotfred. Fledelius blev født i Vejle som søn af Andreas Gotfred Fledelius ( ) og hustru Caroline Mathilde Lern ( ). Han blev gift med Petrine Margrethe Andersen (født og død 1895). Han døde Pensioneret stabssergent. Sløjdlærer. Han var lærer i skrivning ved Frederiksberg Realskole i skoleårene Fledelius, Wilhelmine Josephine. [Politiets Registerblade] Wilhelmine Josephine Fledelius blev født i Kolding (Sct Nikolaj) som datter af snedkermester Hans Herman Fledelius og hustru Anne Marie Mortensen. Hun var gymnastiklærerinde ved Frederiksberg Realskole i skoleåret Foltmar, Albert Thorvald [Folketælling1885; Politiets Registerblade; Skoleefterretninger] Albert Thorvald Foltmar blev født i Aabo (Finland) som søn af hattefabrikant Wilhelm Thorvald Foltmar (f København, d ) og Augusta Vilhelmine f. Nyström (f Upsala, d ). Han var lærer i regning og matematik ved Frederiksberg Realskole i skoleåret , hvor han bor hos familien i Blågårdsgade 16B, 1. sal. Friis-Skotte, Johannes Fredrik Nicolai (døbt Petersen) [wikipedia.org] Johannes Fredrik Nicolai Petersen blev født 1. december 1874 i Vordingborg som søn af jernbanekonduktør Erik Petersen og hustru Nicoline Clausen. Han blev 30. april 1898 gift med overlærerinde Anna Christine Marie Friis-Skotte, og tog hendes efternavn. Han var dansk socialdemokratisk politiker, og var i perioden medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse. Under statsminister Thorvald Stauning var han to gange Minister for offentlige arbejder, nemlig og Han døde 15. december 1946 på Frederiksberg. Gellert, Claus Lauesen (døbt Gelert) [Politiets Registerblade] Claus Lauesen Gellert blev født i Nørre Vilstrup ved Vejle som søn af møller Laue Clausen Gelert og hustru Ane Kirstine Pedersen. Gift med Hansine Caroline Gellert (født Andersen), , Conradslund. Han blev eksamineret lærer og arbejdede for Fick på Frederiksberg Realskole og er nævnt i Skoleefterretninger i årgangene Der kendes følgende adresser for ham: : Vester Fælledvej 44, stuen : Mysundegade 25, 1. sal og : Istedgade 82, 4. sal. Ved folketællingen 1901 bor han stadig i Istedgade 82 og er da kommunelærer ved Istedgades Skole. 131

134 Registre Giese, Alexander Alfred August [boghandlereidanmark.dk] Alexander Alfred August Giese ( ), etablerede A. Gieses Bog- og Kunsthandel på Vesterbrogade 62. Den lukkede , men genopstod på Østergade 17. Speciale: Lykønskningskort en gros & en detail og til uhørt billige priser. Et andet speciale: Giese havde altid fotografier af øjeblikkets mest omtalte personer i vinduet. Efter mandens død videreførtes butikken et års tid af enken Elise Thestrup overtages den af Ove Høegh Vogelius (f. 1880) sammen med Edmund Jacobsen ( ) og fusioneres med Povl Schiønings Boghandel, som Vogelius overtog i Gilman, Charlotte Perkins [en.wikipedia.org/wiki/charlotte_perkins_gilman] Charlotte Perkins Gilman blev født og døde Hun var filosof, teoretiker, forfatter, underviser og aktivist. Hun krævede ligebehandling for kvinder som den bedste vej til samfundets fremskridt. Gudme, Valdemar Sophus Ivar Valdemar Sophus Ivar Gudme blev født i Præstø søn af kateket, førstelærer og senere præst i Udby Joachim Gudme og Mathilde Theodora Christiane Breslau von Bressendorff. Valdemar døde ½ år gl som præst i Ullits. Blev begravet i Udby ved Vordingborg; Var lærer ved Frederiksberg Realskole første halvår af 1885, hvor han vikarierede under Jørgen Bruhns sygdom. Gudme, Lorents Poul [wikipedia.org] Lorents Poul Gudme blev født i Præstø og døde i København. Han var bror til Valdemar Sophus Ivar Gudme. Han blev arkitekt, og efter læreårene oprettede han egen tegnestue og drev i perioder også entreprenørvirksomhed. Han opførte en række store ejendomme i København samt en række villaer i omegnen. Hans værker er tidstypiske repræsentanter for palæstilen. Grandjean Hansen, Carl Vilhelm Carl Vilhelm Grandjean Hansen blev født Valdersøe på Falster og døde Han var gift med Ida Franciska Levinsen født i København. Det var mens Carl Vilhelm Grandjean var godsejer på Valdnæs gods, at Otto Fick for første fik smag for at undervise. 132

135 Registre Hansen, Hans Carl August [Politiets Registerblade] Hans Carl August Hansen blev født i Hvidbjerg (Thisted) som søn af købmand Peter Ludvig Hansen og hustru Antonette Marie Lundquist. Han havde Antikvarboghandler i Bredgade 38, da han forsøgte at lave en bog om Frederiksberg Realskole med bidrag fra tidligere elever. Se mere i afsnit , side 110. Hansen, Hans Peter [glostruphistorie.dk, gst.dk, Folketælling Glostrup 1911] Hans Peter Hansen blev født som søn af husmand Hans Ludvig Hansen og hustru Maren Andersen på Nisted Mark i Lumby sogn. Han blev den gift i Tingsted med Vilhelmine Sophie Magdalene Suhr født i Vordingborg. Han døde i Herstedøster Han flyttede som handelsgartner til Glostrup i Her var han nabo til Otto Fick, da denne etablerede Glostrup Realskole. Faktisk var det ham, der købte jord og drivhus med 1000 roser af Fick i 1893 (se afsnit 3.6). Henningsen, Agnes Agnes Kathinka Malling Henningsen blev født på herregården Skovsbo i Rynkeby sogn som datter af forpagter Peter Andersen ( ) og Ophelia Petrea Amalie Cathinca Malling ( ). Hun døde i København Læs meget mere om hende fx på og Henning, Gerhard født Nilsson [denstoredanske.dk/dansk_biografisk_leksikon/kunst_og_kultur/billedkunst/billedhugger/gerhard_hennin g] Gerhard Henning blev født i Stockholm (Kungsh.) som søn af skrædder August Henning Nilsson ( ) og Alma Sofia Gothberg ( ). Han var døbt Gerhard Nilsson, men tog navneforandring til Henning i Døde i Hellerup, urne i København (Holmens). Billedhugger. Dansk statsborger Gift 1. gang 1912 med Alma Christine Bissen, født i København (Frue), død i København, datter af landskabsmaler Rudolf Bissen ( ) og Olga Nensine Augusta Jacobs ( ). Ægteskabet opløst Gift 2. gang på Frederiksberg med kunstvæver Gerda Heydorn (Gerda Henning), født på Frederiksberg, død i Hellerup. 133

136 Registre Hermansen, Victor [wikipedia.org] Victor Hermansen blev født på Frederiksberg som søn af urtekræmmer Adam Christian Adolf Hermansen og hustru Oline Rasmine Johanne Rasmussen og døde i Gentofte. Han gik på Frederiksberg Realskole i Otto Ficks sidste tid og blev student fra Metropolitanskolen 1912 og mag.art. i historie Han var museumsinspektør ved Nationalmuseet fra Han beskæftigede sig især med topografisk forskning, og skrev bl.a. om København, Hillerød, Ribe, Køge og Roskilde. Fra 1935 var han i bestyrelsen til Selskabet for Staden Københavns Historie og Topografi, og den 26. februar 1953 blev han medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. Han var også medlem af bestyrelserne for Historisk Samfund for Københavns Amt, for Selskab for Historie, Litteratur og Kunst og for Bakkehusmuseet. Heydorn, Carl Christian Richard [ Carl_Christian_Richard ] Carl Christian Richard Heydorn, blev født i Pinneberg som søn af cigarfabrikant Jürgen Heinrich Heydorn og Gesa Jilrgens. Han døde ugift den i København (Ass.). Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad., som han besøgte fra oktober 1876 til marts Udstillinger: Charlottenborg (5 gange med. 7 arbejder); 18. november Udst Heydorn, Gerda [ Gerda Heydorn blev født den i Stockholm som datter af skrædder August Henning Nilsson og Alma Sofia Göthberg. Hun døde den i København. Billedhugger og kunstvæver. Hoff, Hans Emil Emanuel født Madsen [Politiets Registerblade] [ Hans Emil Emanuel Hoff blev født i København (Frelser) som søn af skomagermester Christen Madsen og hustru Karen Hansdatter. I 1887 tog han navneforandring til Hoff. Han døde i København (Østervold). Den meget ambitiøst indstillede læge Emil Hoff var student 1863 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og blev cand. med Han var fysikus på Færøerne og distriktslæge i Torshavn hvor han virkede stærkt for afholdssagen var han borgerrepræsentant i 134

137 Registre Torshavn og lagtingsmand for Nord-Strøymoy. Han var derefter praktiserende læge i Kbh., deltog ivrigt i debatten om det offentlige sundhedsvæsen, var stadslæge i København, formand for sundhedsstyrelsen var han medstifter af Samfundet for ædruelighedens fremme og sad i bestyrelsen Justitsråd Statsråd Hærning, August Edvard døbt: Jensen [kulturarv.dk/kid/visweilbach.do?kunstnerid=7405&wsektion=alle, Skoleefterretninger] Hærning, August Edvard blev født i Herning som søn af snedker Jens Christensen og Conradine Louise Augusta Wulff. Efter kgl. bevilling førte han efter navnet August Edvard Hærning. Døde Blev viet i København med Ragnhild Charlotta Jacobsson, født i Järrestad, Sverige, død Hun var datter af maleren Carl Gustav Jerrestad og Elna Rosengren. Han var tegnelærer ved Frederiksberg Realskole i skoleårene fra 1901 til August Hærning malede stemningsfulde, naturalistiske landskaber, fortrinsvis i Danmark, men også Gotland var et yndet sted, som han jævnligt besøgte. Han udførte også en hel del udtryksfulde og vellignende portrætter og arbejdede desuden med grafik. [ August Hærning: "Grydefuld på Stranden ved Kildekrog" Ingebrigtsen, Aage Valdemar [ ; Politiets Registerblade] Aage Valdemar Ingebrigtsen blev født som søn af maskinmester Jørgen Ingebrigtsen og hustru Marie Martine. I Skoleprogram Nr. 12 for 1892 står, at han i det forløbne år har bestået Præliminæreksamen. I nummeret for skoleåret står, at "Hr. Ingebrigtsen, eks. Lærer" skal undervise i tysk, zoologi, historie og geografi, så mon ikke det er den forhenværende elev, der har fået ansættelse på sin gamle skole? Ved folketællingen i 1901 bor han hos forældrene i Lille Colbjørnsgade 8, sidehuset på 3. sal. Han arbejder da som lærer (vikar) ved en kommuneskole i København. Af Politiets Registerblade fremgår også, at han i årene ofte flytter. Det kunne betyde, at han er ret ustabil og forklarer måske, at han kun blev et enkelt skoleår på Frederiksberg Realskole. 135

138 Registre Irgens-Bergh, Theodor Alfred Christian [runeberg.org; w.wangensteen.net/bibliotek/adel%20holstein-krumpen%20ocr.pdf, Politiets Registerblade ] Theodor Alfred Christian Irgens-Bergh var elev på Frederiksberg Realskole omkring Han blev født (Holmen) som søn af kammerjunker, kaptain Alfred Andreas Holsten von Irgens Bergh og Ernestine Adelheid Elisabeth Albertine f. Bahre i Pilestræde 12. Hans far var født den i Dresden og viet i Altona til Ernestine, som var født Han blev gift med Gisela Berg, født i Østrig, Wien. Ud over at Gardehusarregimentets Skole i Jægersborg den forespurgte om Theodors åndelige evner, så vides der ikke ret meget om ham - kun at han og hans hustru oprettede "Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von Irgens-Bergh, født Frankl's Kunstnerlegat", som stadig uddeles. Så han har jo nok ikke været helt tosset. Jacobsen, Carl Christian Hilmann (C. Jacobsen junior) [ Carl Christian Hilmann Jacobsen blev født i København (Helliggejst) som søn af grundlæggeren af Carlsberg Bryggerierne Jacob Christian Jacobsen og hustru Caroline Frederikke Schelbeck. Den indgik han ægteskab med Ottilia Mary Stegmann, som blev født i Edinburgh den Carl døde på Frederiksberg. Jahnsen, Carl Theodor Arnold [Politiets Registerblade] Det fulde navn var ifølge Politiets Registerblade: Carl Theodor Arnold Frederik Fritz Henri Jahnsen, og han var født i Kolding den som søn af jernbaneassistent Nicolai Arnold Jahnsen og hustru Marie Frederikke Vilhelmine Andersen. De klø han måtte have fået af sin far derhjemme og af Otto Fick i Frederiksberg Realskole har ikke gjort ham mere boglig. I 1892 er han i hvert fald blevet murersvend. Han boede stadig i hjemmet Saxogade 14 den Den melder han flytning fra Istedgade 97 til Frederiksborggade 48. Allerede den flyttede han fra Kålundsgade 4 tilbage til forældrene i Saxogade 14. Han har da sandsynligvis været syg, for han døde kun 24 år gammel. Jahnsen, Nicolai Arnold [Folketælling 1885] Jahnsen, Nicolai Arnold blev født i København Da sønnen Carl Theodor Arnold blev født 1874, boede familien i Kolding, hvor Nicolai var jernbaneassistent. Ved folketællingen i 1885 bor familien i Saxogade 14 i København, og han er nu pantelåner. Jensen, Lars Gabriel [Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg Realskoles arkiv ( ): 10 breve til H.C. August Hansen] Lars Gabriel Jensen var født i Ågerup ved Holbæk og døde i København. Han blev uddannet som lærer og fik embede i København, blandt andet ved Frederiksberg Realskole. Han blev gift med Anna Marie Christine. Stod for institutionen, der fik navnet Gabriel Jensens Ferieudflugter. Han havde ingen børn, men en plejedatter, Martha Kjær, som sidst i 1950'erne skriver om ham: "Onkels Gerning ved skolen var for skolebestyrer Fick en stor Hjælp, ikke alene ved undervisningen, men ved regnskaber og skemalægning o.m.a. Han elskede børn, og dannede så Vesterbros Friluftsforening for de børn som ikke kom på landet, han havde nemlig hørt hvordan børnene, når de sad på trappestenene i Saxogade, kunne fortælle om alle dem, der var ude, og det gjorde ham så ondt, da han, som selv var vokset op på landet, vidste hvad det frie og sunde liv var for os mennesker. Onkel begyndte på bar bund, ja lånte endog på sine livsforsikringer, og for at få lidt ferie selv, 136

139 Registre måtte han den gang selv betale sin vikar i en uge, hvilket slet ikke var let for ham. Han begyndte med børrnene omkring året Onkel var også kredsbestyrer i Understøttelsesforeningen, hvor han kom mange fattige mennesker på nært hold, og selv undersøgte mange af sagerne. Desuden sad Onkel også i Værgerådet, og var med i Frøbelsagen foruden, at han sled i aftenskolen som bestyrer, næsten hver aften for derved at tjene pengene til alt, hvad hans store hjerte kunde hjælpe med." Lars Gabriel Jensen Jensen, Anna Marie Christine pigenavn ukendt [Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg Realskoles arkiv ( ): 10 breve til H.C. August Hansen] Anna Marie Christine, der var født i København, blev gift med Lars Gabriel Jensen. Hun døde i Anna Marie Christine g. Jensen Hun fik ingen børn, men havde plejedatteren Martha Kjær, som sidst i 1950'erne skriver om hende: "Tantes Gerning ved Ficks skole var jo mange flere år [end Onkels], hun var et meget intelligent og flittigt menneske, og hun fik de fineste anbefalinger derfra, da hun tog sin afsked på grund af sygdom. Hun hjalp troligt Onkel med børnene på turene, eller hvis et fattigt barn kom og ikke kunne komme med på grund af tøjmangel, var tante aldrig bange for at sætte sig og sy både kjoler og m.m. til pigerne, og bukser til drengene. Hun var i det hele taget et meget virksomt menneske, og kunne næsten alt. Hun vendte selv Onkels tøj og syede både til sig selv og mig, foruden at passe både skole og hjem." Jespersen, Jesper Peter Jesper Peter Jespersen blev født i Lumby som søn af gårdejer Anders Jespersen og Johanne Marie Nielsen. Han døde i Skodsborg. Efter endt skolegang påbegyndte han læreruddannelse på Odense seminarium og tog eksamen Specielt faget legemsøvelser havde hans store interesse blev indkaldt som soldat. Senere blev J. tilknyttet militæret som reserveofficer og udnævntes til kaptajn før han 1932 tog sin afsked. Af større betydning for hans senere virke som motionspropagandist blev et studieophold i London umiddelbart efter første verdenskrig. Her tog han eksamen i engelsk og kom i samme periode i kontakt med danskeren J. P. Muller (tidl. Müller), som 1912 havde oprettet et institut for legemsøvelser i London. Jespersen blev begejstret for Müllers system og besluttede at varetage 137

140 Registre hans interesser i Danmark. Således udgav han 1921 kampskriftet Mullerøvelser for Skole og Hjem, og året efter forlod han skolen for i stedet at hellige sig arbejdet på sit nyoprettede Mullerinstitut i København. Fra 1927 stod Jespersen for det daglige Radioens morgengymnastik, som uden afbrydelse kom til at fortsætte 25 år frem til 1952, hvor han på sin jubilæumsdag trak sig tilbage. Ialt blev det til ca udsendelser og "kaptajn Jespersen" var efterhånden blevet et begreb i befolkningen. Jesper Peder Jespersen Jørgensen, Niels Juul Arthur [ask.bib.sdu.dk/skillingsviser/tekster/oub461t.htm, Folketælling 1901] Niels Juul Arthur Jørgensen blev født i København som søn af sadelmagermester Johannes Christian Jørgensen (f i Skelskør, d Skt. Matthæus) og syerske Petrine Jørgensen, født Johansen (f i Slagelse, d ). Hun omtales i forbindelse med mordet flere steder med fornavnet Amalie, men ved hendes begravelse står kun Petrine Amalie og i anmærkningen: myrdet af sin søn. At han var elev i Frederiksberg Realskole fremgår af en henvendelse til Fick fra Højesteretssagfører Carl Winther i forbindelse med mordsagen. I en skillingsvise gives efter mange vers følgende beskrivelse i prosa: Lørdag den 8 November 1902 fandtes i Gasværkshavnen Liget af en 62-årig Kvinde. Liget var indsvøbt i Tæpper og om Halsen dækkede et Shawl om et gabende Sår over Struben. At her forelå et Mord var Politiet straks på det rene med og med Hensyn til Morderens Pågribelse kom Tilfældet til Hjælp, idet en herværende Skuespiller, som var i Familie med den Myrdede, for Politiet fremviste et Fotografi, som fuldstændig lignede den Myrdedes Ansigt. Politiets Mistanke faldt snart på Sønnen Arthur, der tidligere har været straffet for Indbrud. Først efter det sidste 12 Timers lange Forhør tilstod Morderen aldeles overvældet af de mod ham samlede Beviser. Han fortalte da følgende: Afvigte Torsdag havde Sønnen atter henvendt sig til sin Moder om Penge, og da denne ikke vilde opfylde hans Begæring, trak han lumsk en Kniv og overskar med denne Halsen på sin Moder. En Del andre Sår og Skrammer synes at tyde på, at der har stået en hæftig Kamp mellem de to. Efter at have afvasket Blodpletterne på Gulvet, modtog Sønnen sin Kærestes Familie, som var ventet. Til dem sagde han, at Moderen fornylig var gået i Arenateatret. Aftenen gik nu med Sang og Spil, medens Moderens Lig lå i Værelset ved Siden af. Da Familien var gået, løftede han Liget op, indpakkede det i Tæpper og kørte hende, hjulpet af to Mænd, han mødte på Gaden, på en Trækkevogn ned til Gasværkshavnen, hvor han kastede det ud. Ikke langt fra Stedet fandtes det om Lørdagen i Vandskorpen, da Dampskibet "Leo," lettede Anker. Morderen, der er 25 År, synes ikke særlig at angre sin frygtelige Gerning. Den Myrdede hed Augusta Amalie Jørgensen og havde som Dameskræderinde en ret god Forretning på Vesterbrogade 24. Hun var Enke efter afdøde Sadelmagermester Jørgensen. 138

141 Registre Kirt, Aage J. [CANDIDATI OG EXAMINATI JURIS ] Aage J. Kirt blev født i København. Blev på Frederiksberg viet til Mathilde Bundsen. I 1913 tog han navneforandring fra Jensen. Han var elev på Frederiksberg Realskole og blev student Cand. jur. i 1913 og fik stilling som assistent ved Københavns Politi. Her avancerede han gennem årene, og endte som kontorchef indtil sin afsked i Lebrecht, Marie Magdalene Marie Magdalene Lebrecht er beskrevet i afsnit 7.2 om Otto Ficks ægteskaber. Liebe, Carl Christian Vilhelm [ ] Højesteretsadvokaten Carl Christian Vilhelm Liebe ( ) blev jurist 1841 og var sagførerfuldmægtig i perioden og efter sin udlandsrejse , blev han højesteretsadvokat i Under rigsretssagen var han forsvarer for Tillisch, Sponneck, Bluhme og Scheel. I takt med at hans ry som den både elegante og klare taler, blev han med tiden adelens og det højere borgerskabs advokat. Liebe var medlem af Folketinget fra 1861 til 1866 og var kongevalgt medlem af Landstinget fra 1866 til 1895, hvoraf de 25 år var som dette tings formand. I Dansk Biografisk Håndleksikon fik han skudsmålet som formand at "han beklædte denne Post i 25 År med en her i landet næppe før eller siden nået formel Sikkerhed". Liebe var far til højesteretssagfører Otto Liebe, der i 1920 var statsminister i hele fem dage! Dansk højesteretsadvokat og politiker, født 30. november 1820 i Roskilde. Juridisk embedseksamen 1841, arbejdede nogen tid hos højesteretsadvokat Sporon. 1851: Højesteretsadvokat, havde ry som en sjældent dygtig sagfører, og havde flere celebre sager. Forsvarede Ørsteds kabinet der var sat under rigsretsanklage Valgt til folketingsmand 1861 fra sin fødeby. Medlem af, og formand for Landstinget , kurator i Frederik VII s bo. 139

142 Registre Liebe, Otto Højesteretssagfører Otto Liebe ( ) var både ejer af og beboer i ejendommen under sin kun fem dage lange karriere som statsminister i Efter uoverensstemmelser mellem Christian X og den radikale mindretalsregerings leder, statsminister Zahle, afsatte kongen herefter regeringen og udnævnte sin egen. Det var selvsagt et grundlovsbrud og ved den efterfølgende udnævnelse af et forretningsministerium under Liebes ledelse, udløste det store protester over hele landet. Regeringen gik efterfølgende af og M. P. Friis blev Liebes efterfølger, hvorefter højesteretssagføreren vendte tilbage til sit hverv. Disse begivenheder har fået betegnelsen Påskekrisen. Lildholdt, Ester Anine Olivia [Folketælling 1850, tidsskrift.dk, Skoleefterretninger] Ester Anine Olivia Lildholdt blev født som datter af værtshusholder Søren Lildholdt og Emilie f. Greve. Hun omtales i de to første numre af Frederiksberg Realskoles Skoleefterretninger, dvs skoleårene og mens Carl Ewald ejede skolen. Det fremgår, at hun i april 1882 var blevet exam. Skolelærerinde. Hun optræder i folketællinger som ugift lærerinde i fransk, senest I tiden efter Carl Ewald, har hun videreuddannet sig. I årbøgerne fra Københavns Universitet kan man se, at hun har fået understøttelse " dels for studerende derunder Kvinder som ikke have Adgang til de egentlige Universitetsstipendier, dels for sådanne akademiske Borgere i de første Universitetsår, som have nydt eller kunde have nydt Understøttelse : Lildholdt, Olivia, Frøken, til at høre Forelæsninger over Sprog Kr : Lildholdt, Olivia, Frøken, til at høre Forelæsninger over Sprog Kr. Lindberg, Adolph Vilhelm [ Adolph Vilhelm Lindberg blev født I 1853 blev han exam. jur., kontorist på Amager Birks kontor, 1853 assistent i Ordenskapitulets kontor, sagførerfuldmægtig i København, 1863 fuldmægtig i Ordenskapitulets kontor og kancellisekretær, 1872 kancelliråd, samme år sekretær hos arveprinsesse Caroline, 1873 bogholder og kasserer ved Ordenskapitulet, 1874 justitsråd, samme år intendant hos arveprinsesse Caroline, 1875 sekretær ved Vemmetofte Kloster, samme år etatsråd, 1876 R., 1880 DM., 1881 K , K 1, 1892 Gb. E.T. [ Den stiftede etatsråd C.F. Tietgen i samarbejde med etatsråderne tømrermester J.A. Blom, konferensråd V. Lindberg og lensbaron Tage Reedtz-Thott aktieselskabet Faxe Kalkbrud. Han sad fra begyndelsen i selskabets bestyrelse. 140

143 Registre Lønborg, Pauline Sofie [fredbas.dk] Pauline Sofie Lønborg blev født i Nykøbing Falster. Pigedelen af en ældre skole blev i 1877 udskilt som privat Pigeskole i Istedgade under Pouline Lønborgs ledelse. Den flyttede flere gange, bl.a. til Frederiksberg Allé i 1898 og i 1907 til Amicisvej. Bor i 1860 i Skindergade 3, 3. sal som plejedatter hos en enke fra Maribo og i 1885 som skolebestyrerinde i Victoriagade 16 sammen med slægtninge fra Lolland. Hun lejer i 1898 en stor del af Ficks skole på Frederiksberg Allé 22 til sin egen P. Lønborgs Pigeskole. Også den femværelses lejlighed på 2. sal, hvor hun er registreret sammen med sin søster Augusta Sofie ved folketællingen i I december 1893 købte hun en grund i Glostrup lige overfor Ficks nybyggede Glostrup Realskole. Her blev bygget et fotoatelier, som hendes niece Cani Lønborg bestyrede indtil Kofoed, Jens Christian [indenforvoldene.dk] Jens Christian Kofoed blev født i Ibsker som søn af gårdejer Maurits Markmann Kofoed og Karen Kirstine Hansen. Han døde den i København. Han var en arkitekt, der praktiserede historicismen og byggede blandt andet Otto Ficks Centralbygning på Forchhammersvej, Frederiksberg ( ). Han var i snedker- og tømrerlære i Nexø , og blev tømrersvend i København 1889 med sølvmedalje; dimitteredes fra Teknisk Skole i København 1888 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole med afgang Madsen, Paul Cyrille Gamel Paul Cyrille Gamel Madsen blev født på Frederiksberg som søn af Tømrermester Anders Christian Sophus Gamél Madsen og hustru Lucie Cornelia Gjellebøl. Han tog en uddannelse som kemigraf og blev senere forretningsbestyrer hos Tütein & Koch i Farvergade 8 i København. Har var lillebror til Finn Madsen/Finne, som senere blev gift med Otto Ficks anden hustru Marie Magdalene Lebrecht. Han var under skiftet efter Otto Fick befuldmægtiget af Ottos søn Knud Fick, der da boede i New York. Malling, Jørgen Henrik [wikipedia.org; Politiets Registerblade] Jørgen Henrik Malling blev født den og døde den Han var komponist, organist og musikpædagog. Jørgen Malling var ansat i Frederiksberg Realskole i 1881, altså mens den endnu var Carl Ewalds. 141