CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

Transkript

1 -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune

2 Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder

3 -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med aftalen er at sætte konkrete mål for kommunens klimaindsats. I aftalen forpligter Jammerbugt Kommune sig som virksomhed til at nedbringe -udslippet med 2% om året frem til Jammerbugt Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening baserer sig på et basisår, som kommunen har fastsat til 2008 det sidste hele år før borgmester-erklæringen blev underskrevet.

4 -regnskab for Jammerbugt Kommune Det er nu 7. år, at Jammerbugt Kommune har udarbejdet et -regnskab for kommunen som virksomhed. -regnskabet viser, at der fra 2013 til 2014 er sket et fald på 0,3 %. n basisåret (2008) har Jammerbugt Kommune mindsket -udledningen med 15,8 %, dvs. at Jammerbugt Kommune overholder aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Kommunens -udslip blev øget fra 2008 til 2010, men faldt fra 2010 til Såfremt de 2 %, som aftalen lyder på, indekseres, skulle Jammerbugt Kommune mindst have sparet 11,4 % siden basisåret. Der er som nævnt sparet 15,8 %, hvilket bevirker at kommunen overholder aftalen. Se graf for det totale -udslip. De kommunale bygninger, tekniske anlæg og vejbelysning stod i 2014 for en udledning på ca ton. Derudover havde kommunen en -udledning fra kørsel på 735,6 ton CO2. I alt udledte Jammerbugt Kommune som virksomhed 6.253,8 ton i 2014, hvilket pr. ansat i kommunen svarer til 2.836,3 kg.. Pr. indbygger svarer det til 188,1 kg.. Varmeforbruget i de kommunale bygninger er siden 2013 steget med 4 %. Elforbruget er faldet med 3 %. Det er administrationsbygninger, skoler, specialinstitutioner, kulturinstitutioner og andre kommunale bygninger, der har øget deres varmeforbrug, mens det for elforbrugets vedkommende er skoler, specialinstitutioner samt renseanlæg, der har øget forbruget. Ton 8000 Totale -udslip Totale CO2-udslip Indekseret i forhold til 2008 Data vil selvfølgelig være behæftet med en vis usikkerhed, idet indtastningerne i energistyringsprogrammet Minenergi hovedsageligt beror på manuelle aflæsninger. I dette regnskab er der endnu flere af kommunens bygninger og tekniske anlæg, der er begyndt at anvende. Dette øger datakvaliteten. Der vil dog altid være en vis usikkerhed behæftet med de manuelle aflæsninger, hvilket kun kan minimeres ved at implementere fjernaflæsning. Gennemgang af de forskellige kategorier Kategorien har øget -udslippet med 0,8 %. Varmeforbruget i denne type bygninger er steget med 3,9 %. Elforbruget er derimod faldet med 2,3 %. På Pandrup Rådhus kan det øgede varmeforbrug forklares med et ledelsesmæssigt ønske om at hæve temperaturen af hensyn til arbejdsmiljøet. Som det ses i den skematiske oversigt over -udledningen, sammelignet med tidligere regnskaber, på side 12, har kategorien øget - udledningen siden Dette skyldes hovedsageligt, at der er væsentlig flere servere i dag, end der var i Bygningskategorien Skoler har øget -udledningen med 3,2 % siden Det skyldes formentlig skolereformen, der har medført længere skoledage, og for lærernes vedkommende også forberedelsestid på skolen, hvilket giver et øget energiforbrug. Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at i 2014-regnskabet er det kun i halvdelen af året, at skolereformen har haft indflydelse på forbruget. Derfor forventes forbruget at stige yderligere 2015.

5 Kategorien Daginstitutioner har mindsket dens -udledning med 5 % siden 2013, og mindsket dens elforbrug med 9,4 %. Dette kan til dels skyldes, at der primo 2014 blev igangsat et fjernaflæsningsprojekt i 5 børnehaver. Projektet og dets besparelser omtales nærmere i afsnittet Energiplan, s. 10. Desuden kan det skyldes at flere børnehaver er lukket i 2014 børnehaven Skovhuset i Fjerritslev lukkede i juni 2014, og gymnasiet overtog lokalerne. Ingstrup Børnehave er blevet privat børnehave, og kommunen lejer derfor bygningerne ud. De belaster dog stadig -regnskabet, idet Jammerbugt Kommune stadig står for drift og vedligehold af bygningerne. Moseby børnehave lukkede i juni 2014, og lokalerne benyttes i dag til PPR. Bygningen flyttes derfor fra næste -regnskab over i kategorien bygninger. V. Hjermitslev SFO lukkede også i sommeren 2014, men da der ikke er separate målere for SFO og børnehave, har det ingen betydning for kategorien Daginstitutioner. Det samlede børnetal i SFO er, småbørnsgrupper og børnehaver er steget fra 2013 til 2014, det er derfor i dette lys endnu flottere at kategoriens -udledning er faldet. Hvad angår ejendomme, der vedrører ældresektoren har de sænket deres -udslip med 33,2 % siden Årsagen til dette er, at Pandrup Plejecenter har gennemgået en større om-og tilbygning i perioden , og derfor har byggestrøm og -varme indgået i regnskabet for den kategori i Da Pandrup Plejecenter forsynes med varme fra Jetsmark Energiværk, der benytter naturgas til opvarmningen belaster det -udledningen i høj grad. Boform Toftehøj er placeret i denne kategori, men burde egentlig ligge i kategorien specialinstitutioner, hvorfor den ved næste regnskab vil blive overflyttet, således at kategorien bliver mere retvisende. De har haft et meget højt elforbrug i 2013, årsagen til dette har ikke kunne findes. Det høje elforbrug i 2013 vil gøre at forbruget i 2014 er faldet drastisk. Kategorien Specialinstitutioner (f.eks bofælleskaber og værksteder) har øget dens -udslip med 3,1 %, og dens varmeforbrug med 6,3 %. Grundet til det er, at et af værkstederne har haft flere borgere i 2014 end året før, et andet værksted er begyndt at benytte 1.salen i bygningen 2 gange om ugen, hvor de sidste år kun benyttede den sparsomt. Dette giver tilsammen en øget brugstid, og derfor også en stigning i -udslippet. Kategorien Kulturinstitutioner (f.eks. bibliotekerne) har øget -udslippet med 7,5 %. Ses der på varmeforbruget er det steget 0,9 %, hvorimod elforbruget er faldet 2,8 %. Årsagen til, at -udslippet er steget med 7,5 % skyldes, at det er musikskolen og hovedbiblioteket i Brovst, der har øget deres varmeforbrug. Disse to bygninger får deres varme fra to naturgasfyrede fjernvarmeværker, der vejer tungt på vægtskålen. Som det ses i den skematiske oversigt over -udledningen, sammelignet med tidligere regnskaber, på side 12, har bygningerne øget dens -udledning siden Dette skyldes i høj grad de udvidede åbningstider. Angående kategorien Idrætsanlæg er -belastning for denne type bygninger faldet med 10,9 %. Aabybro Hallen, det nuværende DGI-huset, var under ombygning i 2013, og den talte derfor ikke med i det regnskab. Efter ombygningen driftes og vedligeholdes den ikke mere af Jammerbugt Kommune, og det er derfor valgt, at lade den udgå af -regnskabet. Nols Hallen har fået opsat solceller. Aflæsningerne for elsalget har været forkerte, hvorfor der har været indhentet oplysninger andetsteds. På baggrund af disse oplysninger er forbruget estimeret. Der er ligeledes nogle fejl i beregningerne i 2013-regnskabet, hvorfor der er usikkerhed omkring resultatet for denne kategori. bygninger indeholder bl.a. tandklinikkerne. De har mindsket deres -udledning med 3,6 %, og mindsket deres elforbrug med 2,4 %, men øget deres varmeforbrug med 9,4 % i forhold til Reduktionen i - udledningen skyldes, at det er Fjerritslev Tandklinik, Aabybro Tandklinik samt Familieværkstedet i Fjerritslev, der har brugt mere varme. Disse bygninger får deres varme fra flisfyrede fjernvarmeværker, der betegnes som -neutrale. Derfor belaster deres øgede varmeforbrug ikke -regnskabet. Jammerbugt Kommune År 2014

6 -udslippets %-vise ændring Det procentuelle forhold i -udledningen mellem 2013 og ,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0-30,0-35,0-40,0 Indeks for udviklingen i -udledningen (indeks 2008 = 100) Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg Indeks

7 Det procentuelle forhold i varmeforbruget mellem 2013 og 2014 Varmeforbrugets %-vise ændring ,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Varmeforbrug med 2008 som indeks 100 Indeks for udviklingen i varmeforbruget (indeks 2008 = 100) Indeks Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg Jammerbugt Kommune År 2014

8 Det procentuelle forhold i elforbruget mellem 2013 og ,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0-30,0-35,0-40,0 Skoler Elforbrugets %-vise ændring Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Elforbrug, med 2008 som indeks 100 Indeks for udviklingen i elforbrug (indeks 2008 = 100) Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Indeks Genbrugspladser Renseanlæg Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg

9 Tekniske anlæg Kategorien Genbrugspladser har mindsket deres -belastning med 15,5 %. Det er elforbruget, der primært er faldet. Det er således faldet med 26,3 %. Dette skyldes, at Gøttrup Genbrugsplads er lukket, og Fjerritslev genbrugsplads forbruger væsentlig mindre el, end Gøttrup Genbrugsplads gjorde før (14,7 MWh mod 0,09 MWh). Desuden har genbrugspladserne mindsket deres dieselforbrug til indsamling af affald i Jammerbugt Kommune samt i forbindelse med genbrugspladsernes aktiviteter. Faldet udgør 6,5 %. Der kan læses mere om dette i Klima- og Miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne. Kategorien Materielgårde er har mindsket deres -udslip med 1,6 %. I denne kategori er det ligeledes varmeforbruget, der er faldet mest, her med 3 %. Elforbruget er faldet med 1 %, grundet LED-belysning. Der kan læses mere om dette i Klima- og Miljøredegørelse 2014 for Vej og Park. Kategorien Renseanlæg har øget deres -udledning med 0,6 %. Dette skyldes, at der i forbindelse med lukningen af Aabybro Renseanlæg pr. 1. februar 2015 har været en del ekstraarbejde på begge renseanlæg. Attrup Renseanlægs elforbrug er faldet. I fremtiden vil det forbrug falde yderligere, da Rose Poultry er lukket, og Jammerbugt Forsyning A/S hidtil har renset deres spildevand. Kørsel -udledningen fra Vej og Parks kørsel er steget siden Dette skyldes et krav om større effektivitet, hvilket har medført at de ansatte er nødsaget til at tage bilerne med hjem, for dermed at spare timer. Dette har bevirket, at de er brug mere brændstof, hvilket øger -udledningen. -udledningen fra plejepersonalet kørsel er som følge af flere hybridbiler faldet. Ændringer i medtagne bygninger I år er der medtaget to nye bygninger, idet disse er blevet oprettet i MinEnergi, og dermed er gjort mulige at se indberetninger på. Det drejer sig om Bratskov og Familiecenteret i Pandrup. Af hensyn til sammenligningen med de tidligere år, er de dog ikke medtaget i resultaterne for i år. De vil blive en del af regnskabet fra næste år, og dette resultat vil blive sammenlignet med regnskabet for i år, inklusiv de to nævnte bygninger. Derudover er der en bygning, der udgår af regnskabet. Det drejer sig om Børnehaven Skovhuset i Fjerritslev, der lukkede i maj 2014 grundet faldende børnetal. Fejl i tidligere regnskaber Elforbruget i Bofællesskabet Krabben i Hjortdal var indberettet forkert, og er rettet i 2013 regnskabet, men kun til brug for sammenligningen med Nols Hallen har som nævnt fået opsat solceller. Aflæsningerne for elsalget har været fejlbehæftede, hvorfor der har været indhentet oplysninger andetsteds. På baggrund af disse oplysninger er forbruget estimeret. Der er ligeledes nogle usikre data i beregningerne i 2013-regnskabet. Hjemmeplejen fik allerede nogle hybridbiler i Grundet manglende viden om disse, har der til og med 2013-regnskabet været indhentet oplysninger om plejepersonalets brændstofforbrug andetsteds. Den mindre -belastning som følge af hybridbilerne er derfor blevet rettet i nærværende regnskab, men kun til brug for sammenligningen med 2014 og fremefter. Jammerbugt Kommune År 2014

10 Hvad gør vi for at nedbringe forbruget? Energiplan Som led i at nedbringe -udledningen i de kommunale bygninger er der udarbejdet en energiplan. Denne har til formål at tydeliggøre initiativerne samt målsætningerne for Jammerbugt Kommune. Desuden indeholder energiplanen en konkret handleplan. Energiplanen revideres hvert 2. år, næste gang ultimo Set i lyset af stigningen i -udledningen på skolerne bør der i forbindelse med den nye energiplan udarbejdes en konkret handleplan for, hvorledes dette kan reduceres. Det må dog forventes, at regnskabet for 2015 vil vise en større stigning idet stigningen i -udslippet tilskrives skolereformen, der på nuværende tidspunkt kun har haft indflydelse på -regnskabet i 6 måneder. Reduceringen af -udslippet på skolerne kan ikke alene ske ved adfærdsmæssig indsats, hvorfor den tekniske indsats vil blive behandlet i energiplanen for I foråret 2014 blev der installeret fjernaflæsninger på 5 børnehaver. Børnehaverne blev udvalgt da denne gruppe bygninger har et højt forbrug i forhold til m 2 og ingen servicemedarbejdere tilknyttet. Midlerne til projektet kom fra konto for energibesparelser. Ved årsskiftet 14/15 blev der lavet en opgørelse over besparelsen. Den samlede besparelse i 2014 er på kr., og det forventes at fjernaflæsningerne fremover vil kunne give en besparelse på kr. årligt sammenlignet med 2013 forbruget. Projektet var først i fuld drift maj 2014, hvorfor den årlige besparelse for 2014 ikke helt når op på det forventede niveau. Der er i 2014 sparet 93,5 MWh varme, og 6,9 MWh el det svarer til en besparet - udledning på 3,1 ton (el) og 7,62 ton (varme). For at få fuldt udbytte af disse fjernaflæsninger er det vigtigt, at forbruget overvåges jævnligt. Dette forudsætter en medarbejder, der holder øje med aflæsningerne, helst hver dag. Disse fjernaflæsninger kan med fordel kombineres med aktiv styring, hvor der eksempelvis kan installeres automatisk natsænkning på varmen mm. Aktiv styring vil være med til at højne besparelsespotentialet for fjernaflæsningerne. Grundet de gode erfaringer tænkes det at videreføre fjernaflæsningsprojekter til andre bygninger, men pga. projektet med ejendomsdrift er det sat i bero for nuværende. Ejendomsdrift Økonomiudvalget har i februar 2014 besluttet at forberede implementering af bygningsdrift organiseret i klynger. Såfremt det besluttes at implementere dette projekt, vil det betyde et øget fokus på bl.a. energioptimering i alle kommunens bygninger. Det forventes at bidrage til besparelser på både el, vand og varme, som bør kunne aflæses i -regnskaberne i de kommende år. LED-belysning og solceller Som nævnt i -regnskab 2013 er der blevet installeret solceller på 2 kommunale bygninger, samt LED-belysning i 5 bygninger. Det har givet en elbesparelse, og dermed også en besparelse på -udledningen. Således har Aabybro Rådhus sparet KWh fra 2013 til 2014 (ekskl.serverrum (da serverne også benyttes af andre end rådhuset)), Fjerritslev Skole har sparet KWh, til trods for skolereformen, der har betydet flere undervisningstimer og forberedelse på skolen for lærerne fra august Brovst Rådhus har i forhold til 2012 (referenceår) sparet KWh (ekskl.serverrum (da serverne også benyttes af andre end rådhuset)). Skovsgaard Børnehave har ikke sparet, men derimod brugt lidt mere el. Det skal dog bemærkes, at der kun er installeret LED-belysning i garderoben, og deres solceller har været ude af drift i juli, august og september. Det er ikke blevet opdaget, idet kommunens energimedarbejder har været på barsel. I henhold til energiplanen vil besparelser på elforbruget også være i fokus de kommende år. Praktisk Miljøledelse Der påtænkes en opfølgende kampagne på institutionerne i regi af praktisk miljøledelse. Dette vil blive behandlet og beskrevet i den kommende energiplan for , der som nævnt behandles ultimo Hybridbiler Hjemmeplejen har allerede 18 hybridbiler i deres flåde i dag, og der er ved årsskiftet indgået en aftale om yderligere 40 hybridbiler over en tre-årig periode. Det vil, når aftalen er fuldt implementeret, spare kommunen for 800 kg. pr år pr bil. Dette svarer til 31,7 ton pr. år. De første 11 hybridbiler fra denne aftale blev leveret i april

11 Hvad kan der gøres fremover for at nedbringe forbruget? Det forventes at implementere yderligere LED-belysning i de kommunale ejendomme i de kommende år. Således vil 20 % af den kommunale bygningsmasse oplyses ved hjælp af LED-belysning ved udgangen af Ved udgangen af 2016 vil 30 % af den kommunale bygningsmasse have LED-belysning. Desuden skal der ske en optimering af ventilationsanlæg og opfølgning på serviceaftaler. Fjernaflæsning og aktiv styring planlægges som nævnt videreført til også at omfatte andre bygningstyper. I forhold til forbrug og besparelsespotentialer kan det anbefales at installere fjernaflæsning på skolerne, idet det er denne del af den kommunale bygningsmasse, der bidrager mest til det samlede -udslip (jævnfør nedenstående figur (fordelingen af -udledning efter type bygning)). Dette projekt er omkostningstungt og kan ikke forventes finansieret via konto for energibesparelser med den nuværende bevilling. Derfor kan det anbefales at øge bevillingen til konto for energibesparelser eller give en ekstrabevilling til dette projekt. SAMLET CO2 UDLEDNING FRA EL & VARME (TON CO2/ÅR) Fordelingen af -udledning efter type bygninger Genbrugspladser 0% Vejbelysning 17% 8% Skoler 33% Rensningsanlæg 22% Materielgårde 2% bygninger 1% Idrætsanlæg 3% Kulturinstitutioner 2% Ældrepleje 2% Specialinstitutioner 2% Daginstitutioner 8% Jammerbugt Kommune År

12 Skematisk oversigt over -udledning og varmeforbrug fordelt på type bygning Samlet udledning fra el & varme (ton /år) udledning fra varme (ton /år) Varmeforbrug (Mwh/år) Kommunale bygninger i alt Skoler Fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Tekniske anlæg i alt Materielgårde Rensningsanlæg Genbrugspladser Vejbelysning I alt for hele kommunen udledning fra benzin og diesel (ton /år) Tjenestekørsel i alt 736 Plejepersonalekørsel 139 leaset bil 10 privat bil Vej og park 586 firmakøretøj 1 privat bil Skematisk oversigt over -udledning, sammenlignet med tidligere regnskaber 2008 samlet udledning fra el og varme (ton /år) 2013 samlet udledning fra el og varme (ton /år) 2014 samlet udledning fra el og varme (ton /år) % forhold mellem 2013 og 2014 % forhold mellem 2008 og 2014 Kommunale bygninger i alt ,7-17, ,8 10,7 Skoler ,2-13,9 Fritids- og ungdomsklubber ,2-0,8 Daginstitutioner ,0-10,6 Ældrepleje ,2-49,3 Specialinstitutioner ,1-8,6 Kulturinstitutioner ,5 61,3 Idrætsanlæg ,9-55,0 bygninger ,6-58,1 Tekniske anlæg i alt ,3-17,2 Materielgårde ,6-24,8 Rensningsanlæg ,6-5,3 Genbrugspladser ,3-9,7 Vejbelysning 1293, ,9-28,5 12

13 Skematisk oversigt over -udledning og elforbrug fordelt på type bygning udledning fra el (ton /år) Elforbrug (Mwh/år) Kommunale bygninger i alt Skoler 0 1 Fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Tekniske anlæg i alt materielgårde rensningsanlæg genbrugspladser vejbelysning I alt for hele kommunen Skematisk oversigt over relativ -udledning, pr. ansat og pr. indbygger pr. ansat udledning fra varme (kg /ansat/ år) udledning fra el (kg /ansat /år) udledning fra benzin og diesel (kg / ansat/år) udledning fra varme (kg / indbygger/år) udledning fra el (kg /indbygger/år) udledning fra benzin og diesel (kg / indbygger/år) Kommunale bygninger 747,3 540,2 49,6 35,8 Tekniske anlæg 22,0 860,5 1,5 57,1 Vejbelysning 363,7 24,1 Tjenestekørsel 289,3 19,2 I alt 769,3 1764,4 289,3 51,0 117,0 19,2 Ansatte 2543 Indbyggere pr. indbygger Jammerbugt Kommune År

14 Forudsætninger for CO2-beregningen Der er medtaget 104 kommunale bygninger i Jammerbugt Kommunes -regnskab, derudover indgår kommunens gadelys i regnskabet. Fjernvarmeforsyningen i Jammerbugt Kommune består af 12 værker. 6 værker er naturgasfyrede, 1 er på naturgas/ solenergi, 4 er flisfyrede og V. Hjermitslev varmeværk (biogas og bioolie) er lukket, og byen får nu varme vha.træpiller, som derfor stadig regnes for at være -neutrale, på samme måde som biogas og bioolie. Emissionsfaktorerne fra fjernvarmen er beregnet efter værkernes oplyste varmeproduktion og ledningstab samt brændselstype. Ved elforbrug er der brugt den i 2008 angivne standardværdi for vestdanmark på 0,449 kg /KWh. Denne standardværdi vil blive brugt hvert år, for at kunne sammenligne -udledningen fra el år for år. Plejepersonalet har som nævnt fået nogle hybridbiler af mærket Toyota Yaris. De udleder 75 g. pr. km. De resterende biler er dieseldrevne, og er både 1,4 og 2,0 motorer. Modellen på 1,4 l. udleder 99 g. pr. km, og det antages at de modeller på 2,0 l. på udleder 120 g. For de dieseldrevne biler er der derfor regnet med et gennemsnit på 109,5 g. Det forventes at hver bil kører pr. år. emissionen fra plejepersonalets kørsel i egne biler er beregnet ud fra, at FDM har skønnet gennemsnitsalderen for personbiler i 2007 til 9,1 år. Det betyder, at den gennemsnitlige -udledning fra privatbiler kan sættes til ca. 178 g. pr. km (Teknisk baggrundsrapport fra Danmarks Naturfredningsforening, pkt. 4.3). -emmisionen fra Vej og Parks biler er beregnet ud fra oplysninger om hvor mange liter brændstof Vej og Park har købt, ganget med en emissionsfaktor for diesel og benzin. Befolkningstallet i kommunen er fra Danmarks Statistik. Antal ansatte i kommunen er lig med antal årsværk. 14