CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side"

Transkript

1 -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune

2 Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder

3 -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med aftalen er at sætte konkrete mål for kommunens klimaindsats. I aftalen forpligter Jammerbugt Kommune sig som virksomhed til at nedbringe -udslippet med 2% om året frem til Jammerbugt Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening baserer sig på et basisår, som kommunen har fastsat til 2008 det sidste hele år før borgmester-erklæringen blev underskrevet.

4 -regnskab for Jammerbugt Kommune Det er nu 7. år, at Jammerbugt Kommune har udarbejdet et -regnskab for kommunen som virksomhed. -regnskabet viser, at der fra 2013 til 2014 er sket et fald på 0,3 %. n basisåret (2008) har Jammerbugt Kommune mindsket -udledningen med 15,8 %, dvs. at Jammerbugt Kommune overholder aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Kommunens -udslip blev øget fra 2008 til 2010, men faldt fra 2010 til Såfremt de 2 %, som aftalen lyder på, indekseres, skulle Jammerbugt Kommune mindst have sparet 11,4 % siden basisåret. Der er som nævnt sparet 15,8 %, hvilket bevirker at kommunen overholder aftalen. Se graf for det totale -udslip. De kommunale bygninger, tekniske anlæg og vejbelysning stod i 2014 for en udledning på ca ton. Derudover havde kommunen en -udledning fra kørsel på 735,6 ton CO2. I alt udledte Jammerbugt Kommune som virksomhed 6.253,8 ton i 2014, hvilket pr. ansat i kommunen svarer til 2.836,3 kg.. Pr. indbygger svarer det til 188,1 kg.. Varmeforbruget i de kommunale bygninger er siden 2013 steget med 4 %. Elforbruget er faldet med 3 %. Det er administrationsbygninger, skoler, specialinstitutioner, kulturinstitutioner og andre kommunale bygninger, der har øget deres varmeforbrug, mens det for elforbrugets vedkommende er skoler, specialinstitutioner samt renseanlæg, der har øget forbruget. Ton 8000 Totale -udslip Totale CO2-udslip Indekseret i forhold til 2008 Data vil selvfølgelig være behæftet med en vis usikkerhed, idet indtastningerne i energistyringsprogrammet Minenergi hovedsageligt beror på manuelle aflæsninger. I dette regnskab er der endnu flere af kommunens bygninger og tekniske anlæg, der er begyndt at anvende. Dette øger datakvaliteten. Der vil dog altid være en vis usikkerhed behæftet med de manuelle aflæsninger, hvilket kun kan minimeres ved at implementere fjernaflæsning. Gennemgang af de forskellige kategorier Kategorien har øget -udslippet med 0,8 %. Varmeforbruget i denne type bygninger er steget med 3,9 %. Elforbruget er derimod faldet med 2,3 %. På Pandrup Rådhus kan det øgede varmeforbrug forklares med et ledelsesmæssigt ønske om at hæve temperaturen af hensyn til arbejdsmiljøet. Som det ses i den skematiske oversigt over -udledningen, sammelignet med tidligere regnskaber, på side 12, har kategorien øget - udledningen siden Dette skyldes hovedsageligt, at der er væsentlig flere servere i dag, end der var i Bygningskategorien Skoler har øget -udledningen med 3,2 % siden Det skyldes formentlig skolereformen, der har medført længere skoledage, og for lærernes vedkommende også forberedelsestid på skolen, hvilket giver et øget energiforbrug. Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at i 2014-regnskabet er det kun i halvdelen af året, at skolereformen har haft indflydelse på forbruget. Derfor forventes forbruget at stige yderligere 2015.

5 Kategorien Daginstitutioner har mindsket dens -udledning med 5 % siden 2013, og mindsket dens elforbrug med 9,4 %. Dette kan til dels skyldes, at der primo 2014 blev igangsat et fjernaflæsningsprojekt i 5 børnehaver. Projektet og dets besparelser omtales nærmere i afsnittet Energiplan, s. 10. Desuden kan det skyldes at flere børnehaver er lukket i 2014 børnehaven Skovhuset i Fjerritslev lukkede i juni 2014, og gymnasiet overtog lokalerne. Ingstrup Børnehave er blevet privat børnehave, og kommunen lejer derfor bygningerne ud. De belaster dog stadig -regnskabet, idet Jammerbugt Kommune stadig står for drift og vedligehold af bygningerne. Moseby børnehave lukkede i juni 2014, og lokalerne benyttes i dag til PPR. Bygningen flyttes derfor fra næste -regnskab over i kategorien bygninger. V. Hjermitslev SFO lukkede også i sommeren 2014, men da der ikke er separate målere for SFO og børnehave, har det ingen betydning for kategorien Daginstitutioner. Det samlede børnetal i SFO er, småbørnsgrupper og børnehaver er steget fra 2013 til 2014, det er derfor i dette lys endnu flottere at kategoriens -udledning er faldet. Hvad angår ejendomme, der vedrører ældresektoren har de sænket deres -udslip med 33,2 % siden Årsagen til dette er, at Pandrup Plejecenter har gennemgået en større om-og tilbygning i perioden , og derfor har byggestrøm og -varme indgået i regnskabet for den kategori i Da Pandrup Plejecenter forsynes med varme fra Jetsmark Energiværk, der benytter naturgas til opvarmningen belaster det -udledningen i høj grad. Boform Toftehøj er placeret i denne kategori, men burde egentlig ligge i kategorien specialinstitutioner, hvorfor den ved næste regnskab vil blive overflyttet, således at kategorien bliver mere retvisende. De har haft et meget højt elforbrug i 2013, årsagen til dette har ikke kunne findes. Det høje elforbrug i 2013 vil gøre at forbruget i 2014 er faldet drastisk. Kategorien Specialinstitutioner (f.eks bofælleskaber og værksteder) har øget dens -udslip med 3,1 %, og dens varmeforbrug med 6,3 %. Grundet til det er, at et af værkstederne har haft flere borgere i 2014 end året før, et andet værksted er begyndt at benytte 1.salen i bygningen 2 gange om ugen, hvor de sidste år kun benyttede den sparsomt. Dette giver tilsammen en øget brugstid, og derfor også en stigning i -udslippet. Kategorien Kulturinstitutioner (f.eks. bibliotekerne) har øget -udslippet med 7,5 %. Ses der på varmeforbruget er det steget 0,9 %, hvorimod elforbruget er faldet 2,8 %. Årsagen til, at -udslippet er steget med 7,5 % skyldes, at det er musikskolen og hovedbiblioteket i Brovst, der har øget deres varmeforbrug. Disse to bygninger får deres varme fra to naturgasfyrede fjernvarmeværker, der vejer tungt på vægtskålen. Som det ses i den skematiske oversigt over -udledningen, sammelignet med tidligere regnskaber, på side 12, har bygningerne øget dens -udledning siden Dette skyldes i høj grad de udvidede åbningstider. Angående kategorien Idrætsanlæg er -belastning for denne type bygninger faldet med 10,9 %. Aabybro Hallen, det nuværende DGI-huset, var under ombygning i 2013, og den talte derfor ikke med i det regnskab. Efter ombygningen driftes og vedligeholdes den ikke mere af Jammerbugt Kommune, og det er derfor valgt, at lade den udgå af -regnskabet. Nols Hallen har fået opsat solceller. Aflæsningerne for elsalget har været forkerte, hvorfor der har været indhentet oplysninger andetsteds. På baggrund af disse oplysninger er forbruget estimeret. Der er ligeledes nogle fejl i beregningerne i 2013-regnskabet, hvorfor der er usikkerhed omkring resultatet for denne kategori. bygninger indeholder bl.a. tandklinikkerne. De har mindsket deres -udledning med 3,6 %, og mindsket deres elforbrug med 2,4 %, men øget deres varmeforbrug med 9,4 % i forhold til Reduktionen i - udledningen skyldes, at det er Fjerritslev Tandklinik, Aabybro Tandklinik samt Familieværkstedet i Fjerritslev, der har brugt mere varme. Disse bygninger får deres varme fra flisfyrede fjernvarmeværker, der betegnes som -neutrale. Derfor belaster deres øgede varmeforbrug ikke -regnskabet. Jammerbugt Kommune År 2014

6 -udslippets %-vise ændring Det procentuelle forhold i -udledningen mellem 2013 og ,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0-30,0-35,0-40,0 Indeks for udviklingen i -udledningen (indeks 2008 = 100) Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg Indeks

7 Det procentuelle forhold i varmeforbruget mellem 2013 og 2014 Varmeforbrugets %-vise ændring ,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Varmeforbrug med 2008 som indeks 100 Indeks for udviklingen i varmeforbruget (indeks 2008 = 100) Indeks Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg Jammerbugt Kommune År 2014

8 Det procentuelle forhold i elforbruget mellem 2013 og ,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0-30,0-35,0-40,0 Skoler Elforbrugets %-vise ændring Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Elforbrug, med 2008 som indeks 100 Indeks for udviklingen i elforbrug (indeks 2008 = 100) Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Indeks Genbrugspladser Renseanlæg Idrætsanlæg bygninger Materielgårde Genbrugspladser Renseanlæg

9 Tekniske anlæg Kategorien Genbrugspladser har mindsket deres -belastning med 15,5 %. Det er elforbruget, der primært er faldet. Det er således faldet med 26,3 %. Dette skyldes, at Gøttrup Genbrugsplads er lukket, og Fjerritslev genbrugsplads forbruger væsentlig mindre el, end Gøttrup Genbrugsplads gjorde før (14,7 MWh mod 0,09 MWh). Desuden har genbrugspladserne mindsket deres dieselforbrug til indsamling af affald i Jammerbugt Kommune samt i forbindelse med genbrugspladsernes aktiviteter. Faldet udgør 6,5 %. Der kan læses mere om dette i Klima- og Miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne. Kategorien Materielgårde er har mindsket deres -udslip med 1,6 %. I denne kategori er det ligeledes varmeforbruget, der er faldet mest, her med 3 %. Elforbruget er faldet med 1 %, grundet LED-belysning. Der kan læses mere om dette i Klima- og Miljøredegørelse 2014 for Vej og Park. Kategorien Renseanlæg har øget deres -udledning med 0,6 %. Dette skyldes, at der i forbindelse med lukningen af Aabybro Renseanlæg pr. 1. februar 2015 har været en del ekstraarbejde på begge renseanlæg. Attrup Renseanlægs elforbrug er faldet. I fremtiden vil det forbrug falde yderligere, da Rose Poultry er lukket, og Jammerbugt Forsyning A/S hidtil har renset deres spildevand. Kørsel -udledningen fra Vej og Parks kørsel er steget siden Dette skyldes et krav om større effektivitet, hvilket har medført at de ansatte er nødsaget til at tage bilerne med hjem, for dermed at spare timer. Dette har bevirket, at de er brug mere brændstof, hvilket øger -udledningen. -udledningen fra plejepersonalet kørsel er som følge af flere hybridbiler faldet. Ændringer i medtagne bygninger I år er der medtaget to nye bygninger, idet disse er blevet oprettet i MinEnergi, og dermed er gjort mulige at se indberetninger på. Det drejer sig om Bratskov og Familiecenteret i Pandrup. Af hensyn til sammenligningen med de tidligere år, er de dog ikke medtaget i resultaterne for i år. De vil blive en del af regnskabet fra næste år, og dette resultat vil blive sammenlignet med regnskabet for i år, inklusiv de to nævnte bygninger. Derudover er der en bygning, der udgår af regnskabet. Det drejer sig om Børnehaven Skovhuset i Fjerritslev, der lukkede i maj 2014 grundet faldende børnetal. Fejl i tidligere regnskaber Elforbruget i Bofællesskabet Krabben i Hjortdal var indberettet forkert, og er rettet i 2013 regnskabet, men kun til brug for sammenligningen med Nols Hallen har som nævnt fået opsat solceller. Aflæsningerne for elsalget har været fejlbehæftede, hvorfor der har været indhentet oplysninger andetsteds. På baggrund af disse oplysninger er forbruget estimeret. Der er ligeledes nogle usikre data i beregningerne i 2013-regnskabet. Hjemmeplejen fik allerede nogle hybridbiler i Grundet manglende viden om disse, har der til og med 2013-regnskabet været indhentet oplysninger om plejepersonalets brændstofforbrug andetsteds. Den mindre -belastning som følge af hybridbilerne er derfor blevet rettet i nærværende regnskab, men kun til brug for sammenligningen med 2014 og fremefter. Jammerbugt Kommune År 2014

10 Hvad gør vi for at nedbringe forbruget? Energiplan Som led i at nedbringe -udledningen i de kommunale bygninger er der udarbejdet en energiplan. Denne har til formål at tydeliggøre initiativerne samt målsætningerne for Jammerbugt Kommune. Desuden indeholder energiplanen en konkret handleplan. Energiplanen revideres hvert 2. år, næste gang ultimo Set i lyset af stigningen i -udledningen på skolerne bør der i forbindelse med den nye energiplan udarbejdes en konkret handleplan for, hvorledes dette kan reduceres. Det må dog forventes, at regnskabet for 2015 vil vise en større stigning idet stigningen i -udslippet tilskrives skolereformen, der på nuværende tidspunkt kun har haft indflydelse på -regnskabet i 6 måneder. Reduceringen af -udslippet på skolerne kan ikke alene ske ved adfærdsmæssig indsats, hvorfor den tekniske indsats vil blive behandlet i energiplanen for I foråret 2014 blev der installeret fjernaflæsninger på 5 børnehaver. Børnehaverne blev udvalgt da denne gruppe bygninger har et højt forbrug i forhold til m 2 og ingen servicemedarbejdere tilknyttet. Midlerne til projektet kom fra konto for energibesparelser. Ved årsskiftet 14/15 blev der lavet en opgørelse over besparelsen. Den samlede besparelse i 2014 er på kr., og det forventes at fjernaflæsningerne fremover vil kunne give en besparelse på kr. årligt sammenlignet med 2013 forbruget. Projektet var først i fuld drift maj 2014, hvorfor den årlige besparelse for 2014 ikke helt når op på det forventede niveau. Der er i 2014 sparet 93,5 MWh varme, og 6,9 MWh el det svarer til en besparet - udledning på 3,1 ton (el) og 7,62 ton (varme). For at få fuldt udbytte af disse fjernaflæsninger er det vigtigt, at forbruget overvåges jævnligt. Dette forudsætter en medarbejder, der holder øje med aflæsningerne, helst hver dag. Disse fjernaflæsninger kan med fordel kombineres med aktiv styring, hvor der eksempelvis kan installeres automatisk natsænkning på varmen mm. Aktiv styring vil være med til at højne besparelsespotentialet for fjernaflæsningerne. Grundet de gode erfaringer tænkes det at videreføre fjernaflæsningsprojekter til andre bygninger, men pga. projektet med ejendomsdrift er det sat i bero for nuværende. Ejendomsdrift Økonomiudvalget har i februar 2014 besluttet at forberede implementering af bygningsdrift organiseret i klynger. Såfremt det besluttes at implementere dette projekt, vil det betyde et øget fokus på bl.a. energioptimering i alle kommunens bygninger. Det forventes at bidrage til besparelser på både el, vand og varme, som bør kunne aflæses i -regnskaberne i de kommende år. LED-belysning og solceller Som nævnt i -regnskab 2013 er der blevet installeret solceller på 2 kommunale bygninger, samt LED-belysning i 5 bygninger. Det har givet en elbesparelse, og dermed også en besparelse på -udledningen. Således har Aabybro Rådhus sparet KWh fra 2013 til 2014 (ekskl.serverrum (da serverne også benyttes af andre end rådhuset)), Fjerritslev Skole har sparet KWh, til trods for skolereformen, der har betydet flere undervisningstimer og forberedelse på skolen for lærerne fra august Brovst Rådhus har i forhold til 2012 (referenceår) sparet KWh (ekskl.serverrum (da serverne også benyttes af andre end rådhuset)). Skovsgaard Børnehave har ikke sparet, men derimod brugt lidt mere el. Det skal dog bemærkes, at der kun er installeret LED-belysning i garderoben, og deres solceller har været ude af drift i juli, august og september. Det er ikke blevet opdaget, idet kommunens energimedarbejder har været på barsel. I henhold til energiplanen vil besparelser på elforbruget også være i fokus de kommende år. Praktisk Miljøledelse Der påtænkes en opfølgende kampagne på institutionerne i regi af praktisk miljøledelse. Dette vil blive behandlet og beskrevet i den kommende energiplan for , der som nævnt behandles ultimo Hybridbiler Hjemmeplejen har allerede 18 hybridbiler i deres flåde i dag, og der er ved årsskiftet indgået en aftale om yderligere 40 hybridbiler over en tre-årig periode. Det vil, når aftalen er fuldt implementeret, spare kommunen for 800 kg. pr år pr bil. Dette svarer til 31,7 ton pr. år. De første 11 hybridbiler fra denne aftale blev leveret i april

11 Hvad kan der gøres fremover for at nedbringe forbruget? Det forventes at implementere yderligere LED-belysning i de kommunale ejendomme i de kommende år. Således vil 20 % af den kommunale bygningsmasse oplyses ved hjælp af LED-belysning ved udgangen af Ved udgangen af 2016 vil 30 % af den kommunale bygningsmasse have LED-belysning. Desuden skal der ske en optimering af ventilationsanlæg og opfølgning på serviceaftaler. Fjernaflæsning og aktiv styring planlægges som nævnt videreført til også at omfatte andre bygningstyper. I forhold til forbrug og besparelsespotentialer kan det anbefales at installere fjernaflæsning på skolerne, idet det er denne del af den kommunale bygningsmasse, der bidrager mest til det samlede -udslip (jævnfør nedenstående figur (fordelingen af -udledning efter type bygning)). Dette projekt er omkostningstungt og kan ikke forventes finansieret via konto for energibesparelser med den nuværende bevilling. Derfor kan det anbefales at øge bevillingen til konto for energibesparelser eller give en ekstrabevilling til dette projekt. SAMLET CO2 UDLEDNING FRA EL & VARME (TON CO2/ÅR) Fordelingen af -udledning efter type bygninger Genbrugspladser 0% Vejbelysning 17% 8% Skoler 33% Rensningsanlæg 22% Materielgårde 2% bygninger 1% Idrætsanlæg 3% Kulturinstitutioner 2% Ældrepleje 2% Specialinstitutioner 2% Daginstitutioner 8% Jammerbugt Kommune År

12 Skematisk oversigt over -udledning og varmeforbrug fordelt på type bygning Samlet udledning fra el & varme (ton /år) udledning fra varme (ton /år) Varmeforbrug (Mwh/år) Kommunale bygninger i alt Skoler Fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Tekniske anlæg i alt Materielgårde Rensningsanlæg Genbrugspladser Vejbelysning I alt for hele kommunen udledning fra benzin og diesel (ton /år) Tjenestekørsel i alt 736 Plejepersonalekørsel 139 leaset bil 10 privat bil Vej og park 586 firmakøretøj 1 privat bil Skematisk oversigt over -udledning, sammenlignet med tidligere regnskaber 2008 samlet udledning fra el og varme (ton /år) 2013 samlet udledning fra el og varme (ton /år) 2014 samlet udledning fra el og varme (ton /år) % forhold mellem 2013 og 2014 % forhold mellem 2008 og 2014 Kommunale bygninger i alt ,7-17, ,8 10,7 Skoler ,2-13,9 Fritids- og ungdomsklubber ,2-0,8 Daginstitutioner ,0-10,6 Ældrepleje ,2-49,3 Specialinstitutioner ,1-8,6 Kulturinstitutioner ,5 61,3 Idrætsanlæg ,9-55,0 bygninger ,6-58,1 Tekniske anlæg i alt ,3-17,2 Materielgårde ,6-24,8 Rensningsanlæg ,6-5,3 Genbrugspladser ,3-9,7 Vejbelysning 1293, ,9-28,5 12

13 Skematisk oversigt over -udledning og elforbrug fordelt på type bygning udledning fra el (ton /år) Elforbrug (Mwh/år) Kommunale bygninger i alt Skoler 0 1 Fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg bygninger Tekniske anlæg i alt materielgårde rensningsanlæg genbrugspladser vejbelysning I alt for hele kommunen Skematisk oversigt over relativ -udledning, pr. ansat og pr. indbygger pr. ansat udledning fra varme (kg /ansat/ år) udledning fra el (kg /ansat /år) udledning fra benzin og diesel (kg / ansat/år) udledning fra varme (kg / indbygger/år) udledning fra el (kg /indbygger/år) udledning fra benzin og diesel (kg / indbygger/år) Kommunale bygninger 747,3 540,2 49,6 35,8 Tekniske anlæg 22,0 860,5 1,5 57,1 Vejbelysning 363,7 24,1 Tjenestekørsel 289,3 19,2 I alt 769,3 1764,4 289,3 51,0 117,0 19,2 Ansatte 2543 Indbyggere pr. indbygger Jammerbugt Kommune År

14 Forudsætninger for CO2-beregningen Der er medtaget 104 kommunale bygninger i Jammerbugt Kommunes -regnskab, derudover indgår kommunens gadelys i regnskabet. Fjernvarmeforsyningen i Jammerbugt Kommune består af 12 værker. 6 værker er naturgasfyrede, 1 er på naturgas/ solenergi, 4 er flisfyrede og V. Hjermitslev varmeværk (biogas og bioolie) er lukket, og byen får nu varme vha.træpiller, som derfor stadig regnes for at være -neutrale, på samme måde som biogas og bioolie. Emissionsfaktorerne fra fjernvarmen er beregnet efter værkernes oplyste varmeproduktion og ledningstab samt brændselstype. Ved elforbrug er der brugt den i 2008 angivne standardværdi for vestdanmark på 0,449 kg /KWh. Denne standardværdi vil blive brugt hvert år, for at kunne sammenligne -udledningen fra el år for år. Plejepersonalet har som nævnt fået nogle hybridbiler af mærket Toyota Yaris. De udleder 75 g. pr. km. De resterende biler er dieseldrevne, og er både 1,4 og 2,0 motorer. Modellen på 1,4 l. udleder 99 g. pr. km, og det antages at de modeller på 2,0 l. på udleder 120 g. For de dieseldrevne biler er der derfor regnet med et gennemsnit på 109,5 g. Det forventes at hver bil kører pr. år. emissionen fra plejepersonalets kørsel i egne biler er beregnet ud fra, at FDM har skønnet gennemsnitsalderen for personbiler i 2007 til 9,1 år. Det betyder, at den gennemsnitlige -udledning fra privatbiler kan sættes til ca. 178 g. pr. km (Teknisk baggrundsrapport fra Danmarks Naturfredningsforening, pkt. 4.3). -emmisionen fra Vej og Parks biler er beregnet ud fra oplysninger om hvor mange liter brændstof Vej og Park har købt, ganget med en emissionsfaktor for diesel og benzin. Befolkningstallet i kommunen er fra Danmarks Statistik. Antal ansatte i kommunen er lig med antal årsværk. 14

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Klimakommune Brønderslev

Klimakommune Brønderslev Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 28. juni 2013 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 Opgørelse af CO2-udledning

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Lasse Jesper Pedersen, lasse@dn.dk Dato: 30. juni 2014 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

CO2-regnskab 2009. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2009. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2009 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune vil være en klimakommune Dette er det første CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Klimarapport for Brønderslev kommune 2011. Klimarapport. s 1

Klimarapport for Brønderslev kommune 2011. Klimarapport. s 1 Brønderslev Kommune Klimarapport 2011 s 1 Kolofon. Titel : Brønderslev Kommune klimarapport 2011 Udgivet af : Brønderslev Kommune, Kommunale bygninger Udgivelses dato : Maj 2011 Udgivelsessted : Brønderslev

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Kommunens grønne regnskab

Kommunens grønne regnskab Kommunens grønne regnskab 2013 1 Kommunens grønne regnskab 2013 Hvert år udarbejder Frederiksberg Kommune et grønt regnskab for kommunen som virksomhed og et for byen. Dette er kommunens grønne regnskab,

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2010 For virksomheden Silkeborg Kommune Energispareprojekterne virker Dette er det tredje CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Inddrage børnene i at spare på forbrug Grønne

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2007 til 2014

Kommunens grønne regnskab 2007 til 2014 Kommunens grønne regnskab 2007 til 2014 Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB standard Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...4 Frederiksberg

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 % CO2-regnskab 2009 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO 2 -regnskab 2009 For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. CO 2 -udledningen er således faldet med

Læs mere

Klima- og miljøredegørelse for institutionerne

Klima- og miljøredegørelse for institutionerne Klima- og miljøredegørelse for institutionerne Teknik- og Miljøforvaltningen november 2010 Indhold Indledning...4 Praktisk miljøledelse...5 Praktisk miljøledelse på institutionerne... 5 Spørgeskemaundersøgelse...

Læs mere

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Kommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %

Kommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 % CO 2 -regnskab 2011 For de kommunale aktiviteter i 2011 var den samlede CO2-udledning på 10.909 t CO 2. CO 2 - udledningen er således faldet med 11,8% i forhold til 2010. CO 2 -udledningen og den procentmæssige

Læs mere

Klimakommunerapport. Ældre Handicap forvaltningen tester el-biler til brug i hjemmeplejen.

Klimakommunerapport. Ældre Handicap forvaltningen tester el-biler til brug i hjemmeplejen. Klimakommunerapport Ældre Handicap forvaltningen tester el-biler til brug i hjemmeplejen. Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Med aftalen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

regnskab for Aalborg Kommune 2010

regnskab for Aalborg Kommune 2010 Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger; Vil gerne arbejde med affaldssortering fremover,

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere