Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016"

Transkript

1 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Jonas Rolighed Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 12 Faglig kommentering: Peter Sørensen, Finn P. Vinther og Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Sammenfatning 3 Introduktion 4 1 Ændring i forhold til hovednotat Efterafgrødekrav som følge af oplandets indsatsbehov Efterafgrødeareal i NFI ved antagelse om jævn fordeling af lovpligtige efterafgrøder og efterafgrødekrav ved fuld implementering af arealdelen af ny husdyrregulering 6 2 Resultater 7 3 Referencer 9 Bilag Bilag Bilag

3 Sammenfatning Miljøstyrelsen har anmodet DCE om at udfærdige et kort tillægsnotat til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyr-regulering og effekter på kvælstof-udledningen. I tillægsnotatet ønskes en genberegning af Miljøstyrelsens forslag til model for omfordeling af efterafgrøder i ny, generel husdyrregulering beskrevet i Rolighed (2016). I denne genberegning er modellen for omfordeling af efterafgrødekrav som indsats over for overfladevand ændret, således at kystvandoplandets kvælstof-retention ikke indgår som en faktor til fordeling af den landsdækkende pulje af efterafgrødeareal, der er afsat som indsats for beskyttelse af overfladevand mod kvælstofudledninger. Denne ændring giver anledning til mindre forskydninger i indsatsen i form af efterafgrødekrav på hovedvandoplandsniveau. I forhold til beregningen i hovednotatet ses en lille stigning i ændring i udledning på landsplan ved overgang fra nuværende regulering til forslag til ny, generel regulering i forhold til den oprindelige model, der er beskrevet i hovednotatet (Rolighed 2016). 3

4 Introduktion Miljøstyrelsen har anmodet DCE om at udfærdige et kort tillægsnotat til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyr-regulering og effekter på kvælstof-udledningen (Rolighed 2016) som vil blive refereret til som hovednotatet. Hovednotatet indeholder en analyse af omfordeling af efterafgrødekrav ved indførelse af Miljøstyrelsens forslag til ny generel husdyrregulering og en samtidig tilbagerulning af krav til virkemidler givet gennem husdyrgodkendelsens arealdel. Desuden en effektberegning af ændring af udvaskning af kvælstof fra rodzonen samt en ændring i udledning af kvælstof til 23 hovedvandoplande. I tillægsnotatet ønskes en genberegning af Miljøstyrelsens forslag til model for omfordeling af efterafgrøder i ny, generel husdyrregulering beskrevet i Rolighed (2016). I denne genberegning er modellen for omfordeling af efterafgrødekrav som indsats over for overfladevand ændret, således at kystvandoplandets retention ikke indgår som en faktor til fordeling af den landsdækkende pulje af efterafgrødeareal afsat til indsats for beskyttelse af overfladevand mod kvælstof-udledninger. Miljøstyrelsen ønsker resultater fra genberegningen svarende til tabel 3 samt bilag 3-5 i hovednotatet. Metode og forbehold afviger ikke fra hovednotatet, medmindre det er angivet under afsnittet Ændring i forhold til hovednotat. Der henvises til hovednotatet for beskrivelse af forbehold og generel metodebeskrivelse samt beskrivelse af nuværende regulering og Miljøstyrelsens forslag til ny regulering. 4

5 1 Ændring i forhold til hovednotat 1.1 Efterafgrødekrav som følge af oplandets indsatsbehov I afsnit 3.2 i hovednotatet beskrives bedriftens ukorrigerede efterafgrødekrav ved (1): ø. % %. ø ø ø, hvor R er den gennemsnitlige kvælstofretention i det pågældende kystvandopland, er det pågældende kystvandoplands relative indsatsbehov, er den procentvise merudvaskning (fra 100 UDN %) ved brug af husdyrgødning frem for handelsgødning, er udnyttelsesprocenten for den organiske gødning og ø er udvaskningsreduktion pr. ha ved etablering af efterafgrøder. I nærværende notat er leddet 1 udeladt, således at det ukorrigerede efterafgrødekrav ikke vægtes efter kystvandoplandets gennemsnitlige retention. Bedriftens ukorrigerede efterafgrødekrav beregnes således ved (2): ø. % % og summeres på landsplan ved (3): ø.. ø ø ø ø. Ligesom i hovednotatet tilgodeses kystvandes indsatsbehov ved at blive tildelt den rest af det totale efterafgrødeareal ved nuværende regulering, som ikke benyttes til at dække krav som følge af stigende husdyrhold i oplandet. Således er der afsat ha til oplandes indsatsbehov ved 1. års implementering og ha ved fuld implementering, uanset efterafgrødekravet, der stilles pga. stigning i husdyrhold i oplandet. Dette efterafgrødeareal fordeles efter bedriftens andel af det ukorrigerede efterafgrødekrav på landsplan. Bedriftens efterafgrødekrav ved 1.års implementering (4): ø ø. ø. Bedriftens efterafgrødekrav ved fuld implementering (5): ø ø. ø. 5

6 1.2 Efterafgrødeareal i NFI ved antagelse om jævn fordeling af lovpligtige efterafgrøder og efterafgrødekrav ved fuld implementering af arealdelen af ny husdyrregulering I afsnit i hovednotatet beregnes efterafgrødeareal i NFI ved antagelse om jævn fordeling af lovpligtige efterafgrøder og efterafgrødekrav ved fuld implementering af arealdelen af ny husdyrregulering ved (6): ø, ø, ø, ø, Metoden er ikke ændret, men det beregnedes areal påvirkes af ændringen i afsnit 1.1, da efterafgrødekrav som følge af kystvandoplandets indsatsbehov indgår i beregningen. 6

7 2 Resultater På grund af modellens opbygning, vil areal med efterafgrøder på landsplan være det samme som i hovednotatet. Dog ses det som forventet, at når kystvandoplandets gennemsnitlige retention udelades af beregningen af efterafgrødekrav, vil der være mindre forskydninger i fordelingen af efterafgrødekrav på hovedvandoplandsniveau (tabel 1) i forhold til den tilsvarende tabel 3 i hovednotatet. Således vil 8 hovedvandoplande, der har kystvandoplande med indsatsbehov, (Nordlige Kattegat, Mariager Fjord, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord, Odense Fjord, Storebælt, Smålandsfarvandet og Østersøen) ved 1. års indfasning vil få en merudledning af N som følge af forslag til ny husdyrregulering, hvis husdyrgodkendelserne i den nuværende regulering er fuld udnyttet. Ændringerne i N-udledning på hovedvandoplandsniveau er dog generelt små, set i forhold til usikkerhederne, der knyttet til estimat af retentionen på ID15-niveau og til opgørelsen af effekt af den nuværende regulering. Ved fuld indfasning af forslag til ny husdyrregulering er der beregnet en merudledning af N til 4 hovedvandoplande (Nordlige Kattegat, Storebælt, Smålandsfarvandet og Østersøen). Den beregnede kvælstof-udledning på landsplan som følge af tilbagerulning af krav om ekstra efterafgrøder og reduceret kvælstofnorm ved samtidig indførelse af forslag til ny husdyrregulering stiger i nærværende opgørelse ved 1. års implementering til 6 tons N, mens beregningen i hovednotatet giver 1 ton N. Ved fuld implementering er ændringen i kvælstof-udledning i nærværende opgørelse -109 tons N, mens den i hovednotatet er -120 tons N. Efterafgrødeareal i NFI på landsplan ved antagelse om jævn fordeling (bilag 1) beregnes ikke væsentligt forskelligt i henholdsvis nærværende opgørelse og hovednotatet. 7

8 Hovedvandopland Dyrket areal NFI Tabel 1. Tilbagerulning af efterafgrøder og efterafgrødekrav ved ny husdyrregulering opdelt på hovedvandoplande samt ændring i udledning ved 1.års indfasning og ved fuld implementering i forhold til effekt opgjort for Svarer til tabel 3 i hovednotatet. Tilbagerulning af efterafgrøder Efterafgrødekrav ny regulering Ændring i udledning Nitratklasser Planteavlsregel Stigende Husdyrtryk Kystvandes indsatsbehov, 1.års implementering Kystvandes indsatsbehov, fuld implementering Fuld implementering 1. år 1000 ha tons N 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 142 0,3 0,4 0,1 0,3 1.2 Limfjorden 515 1,4 3,3 1,1 2,4 1.3 Mariager Fjord 34 0,3 0,3 0,1 0,0 1.4 Nissum Fjord 99 0,3 0,5 0,2 0,2 1.5 Randers Fjord 195 0,4 0,2 0,0 0,1 1.6 Djursland 56 0,2 0,1 0,1 0,0 1.7 Aarhus Bugt Ringkøbing Fjord 212 0,5 1,1 1,2 0,8 1.9 Horsens Fjord 52 0,0 0, Vadehavet 300 1,0 1,7 1,0 2, Lillebælt/Jylland 147 0,1 0,2 0,1 0, Lillebælt/Fyn 67 0,2 0,4 0,0 0, Odense Fjord 71 0,2 0, Storebælt 39 0,1 0, Det Sydfynske Øhav 49 0,1 0,2 0,1 0,2 2.1 Kalundborg 59 0,0 0,1 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 109 0,0 0,2 2.3 Øresund 20 0,0 0,1 2.4 Køge Bugt Smålandsfarvandet 232 0,0 0,5 0,0 0,1 2.6 Østersøen 76 0,0 0,1 3.1 Bornholm 35 0,0 0,2 4.1 Kruså-Vidå 80 0,1 0,0 0,1 0,6 Sum ,6 9,9 4,2 8,1 0,0 0,1 4,0 8,1 0,4 0,7 0,7 1,3 0,7 1,5 1,4 2,9 0,5 1,0 1,7 3,5 1,4 2,7 0,6 1,2 0,5 1,0 0,1 0,3 0,2 0,4 0,0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,6 12,7 25,

9 3 Referencer Rolighed, J. Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyr-regulering og effekter på kvælstof-udledningen. Notat s. 9

10 Bilag 1. Omfordeling af efterafgrøder på hovedoplande. Bemærk, at opgørelse af 2 alternativer for efterafgrødekrav i NFI er ikke medregnet i ændring af efterafgrødeareal. Ændring af efterafgrødeareal ved 1.års indfasning og fuld implementering opgjort i forhold til niveau for Svarer til bilag 3 i hovednotatet. Tilbagerulning af efterafgrøder Hovedvandopland NFI Stigende husdyrtryk 1000 ha Ændring i efterafgrøde-areal Nitratklasser Planteavlsregel Efterafgrødekrav, ny regulering Kystvandes Kystvandes indsatsbehovafgrøder Efter- indsatsbehov, i fuld im- NFI ved 1.års implementerinmenterinple- jævn fordeling Efterafgrøder, stedfaste i NFI 1. år Fuld implementering 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord 1.4 Nissum Fjord 1.5 Randers Fjord 1.6 Djursland 1.7 Aarhus Bugt 1.8 Ringkøbing Fjord 1.9 Horsens Fjord 1.10 Vadehavet 1.11 Lillebælt/Jylland 1.12 Lillebælt/Fyn 1.13 Odense Fjord 1.14 Storebælt 1.15 Det Sydfynske Øhav 2.1 Kalundborg 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2.3 Øresund 2.4 Køge Bugt 2.5 Smålandsfarvandet 2.6 Østersøen 3.1 Bornholm 4.1 Kruså-Vidå Sum 0,3 0,4 0,1 0,3 0,0 0,1 2,3 3,7-0,5-0,4 1,4 3,3 1,1 2,4 4,0 8,1 8,8 11,3 0,7 4,8 0,3 0,3 0,1 0,0 0,4 0,7 0,9 1,1-0,2 0,1 0,3 0,5 0,2 0,2 0,7 1,3 1,2 1,7-0,1 0,6 0,4 0,2 0,0 0,1 0,7 1,5 4,8 6,1 0,2 0,9 0,2 0,1 0,1 0,0 1,8 2,1-0,4-0,4 0,9 0,7-0,1 0,0 0,5 1,1 1,2 0,8 1,4 2,9 2,0 2,7-0,6 0,9 0,0 0,2 0,5 1,0 1,3 1,3 0,3 0,8 1,0 1,7 1,0 2,7 1,7 3,5 5,3 7,7 0,6 2,4 0,1 0,2 0,1 0,0 1,4 2,7 2,7 3,1 1,0 2,3 0,2 0,4 0,0 0,1 0,6 1,2 1,5 2,0 0,1 0,7 0,2 0,3 0,5 1,0 2,0 2,5-0,1 0,4 0,1 0,3 0,1 0,3 0,5 0,6-0,3-0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,2 0,4 0,5 0,7 0,0 0,2 0,0 0,1 0,3 0,3-0,1-0,1 0,0 0,2 0,0 0,0 0,7 0,4-0,2-0,2 0,0 0,1 0,1 0,1 0,7 0,3 0,0 0,5 0,0 0,1 0,1 0,2 1,1 1,1-0,3-0,2 0,0 0,1 0,2 0,2-0,1-0,1 0,0 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,1 0,0 0,1 0,6 0,3 0,6 1,8 2,6 0,7 1,0 5,6 9,9 4,2 8,1 12,7 25,5 41,4 52,1 1,1 13,9 10

11 Bilag 2. Udvaskningsreducerende effekt ved omfordeling af efterafgrøder på hovedoplande. Bemærk, at opgørelse af 2 alternativer for efterafgrødekrav i NFI er ikke medregnet i ændring af udvaskningsreducerende effekt. Ændring i udvaskningsreducerende effekt ved 1.års indfasning og fuld implementering opgjort i forhold til niveau for Svarer til bilag 4 i hovednotatet. Tilbagerulning af efterafgrøder Nitratklasser Planteavlsregel Stigende husdyrtryk Efterafgrødekrav, ny regulering Kystvandevandes Kyst- indsatsbehovbehovafgrøder indsats- Efter- i 1.års fuld NFI ved implementerinmentering imple- jævn fordeling Efterafgrøder, stedfaste i NFI Ændring i udvasknings-reducerende effekt Fuld implementering NFI 1. år Hovedvandopland Udvaskningsreducerende effekt, tons N 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak Limfjorden Mariager Fjord Nissum Fjord Randers Fjord Djursland Aarhus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Lillebælt/Jylland Lillebælt/Fyn Odense Fjord Storebælt Det Sydfynske Øhav Kalundborg Isefjord og Roskilde Fjord Øresund Køge Bugt Smålandsfarvandet Østersøen Bornholm Kruså-Vidå Sum

12 Bilag 3. Ændring i udledning ved omfordeling af efterafgrøder på hovedoplande. Bemærk, at opgørelse af 2 alternativer for efterafgrødekrav i NFI er ikke medregnet i ændring af udledning. Ændring i udledning ved 1.års indfasning og fuld implementering opgjort i forhold til niveau for Svarer til bilag 5 i hovednotatet. Tilbagerulning af efterafgrøder NFI Stigende husdyrtryk Ændring i udledning Nitratklasser Planteavlsregel Efterafgrødekrav, ny regulering Kystvandevandes Kyst- indsatsbehovbehovafgrøder indsats- Efter- 1.års fuld i NFI ved implementerinmentering imple- jævn fordeling Efterafgrøder, stedfaste i NFI 1. år Fuld implementering Hovedvandopland Udledningsreducerende effekt, tons N tons N 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak Limfjorden Mariager Fjord Nissum Fjord Randers Fjord Djursland Aarhus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Lillebælt/Jylland Lillebælt/Fyn Odense Fjord Storebælt Det Sydfynske Øhav Kalundborg Isefjord og Roskilde Fjord Øresund Køge Bugt Smålandsfarvandet Østersøen Bornholm Kruså-Vidå Sum

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017 Miljøstyrelsen Sammensætning af vandråd 2017 Hovedvandopland Medlemsorganisationer og -foreninger 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Grøn Guide Hjørring Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn Vendsyssel

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland

Læs mere

Effekt af husdyrgodkendelser

Effekt af husdyrgodkendelser Effekt af husdyrgodkendelser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. november 2015 Jonas Rolighed & Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

FASTSÆTTELSE AF BASELINE 2021

FASTSÆTTELSE AF BASELINE 2021 FASTSÆTTELSE AF BASELINE 2021 Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021 Teknisk rapport

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. Publication date:

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse

Læs mere

Revurdering af baseline.

Revurdering af baseline. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Revurdering af baseline. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. oktober 2015 og DCA Nationalt Center

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

REVURDERING AF BASELINE

REVURDERING AF BASELINE REVURDERING AF BASELINE Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 67 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET DCA NATIONALT CENTER

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering

Driftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering 22. september 2016 Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Brian H. Jacobsen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Erhverv J.nr. MST Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 12. december Til høringsparterne

Erhverv J.nr. MST Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 12. december Til høringsparterne Til høringsparterne Erhverv J.nr. MST-12411-00365 Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 12. december 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen samt udkast til bekendtgørelse om kort over

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Virkemidler til N-reduktion potentialer og effekter

Virkemidler til N-reduktion potentialer og effekter Virkemidler til N-reduktion potentialer og effekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. januar 2012 Revideret: 27. februar 2012 1 Hans Estrup Andersen, 1 Ruth Grant, 1 Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Præsentation af de danske vandplaner

Præsentation af de danske vandplaner Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 1)

Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 1) BEK nr 814 af 24/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00073 Senere ændringer

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner

Læs mere

Vand og Natura2000 planlægningens rammer, forudsætninger, omfang og proces

Vand og Natura2000 planlægningens rammer, forudsætninger, omfang og proces Vand og Natura2000 planlægningens rammer, forudsætninger, omfang og proces BLST-KL- KTC konference om høring af vand- og naturplaner 14. januar 2010 Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H.

Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere