Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Transkript

1 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Københavns Universitet Brian@ifro.ku.dk Medforfattere på artikel: Carsten L. Jensen, Søren B. Olsen, Alex Dubgaard og Berit Hasler (AU) Plantekongres

2 Baggrund Vandrammedirektivet har et mål om god økologisk tilstand i alle vandområder i EU inden 2021 (2027) Tillader undtagelser ( 4) hvor omkostningerne ved at nå målet er disproportionale (betydelige højere end gevinsterne) Vurderingen af om omkostningerne er disproportionale kan basere sig på en økonomisk vurdering i form af en Cost-Benefit analyse.

3 Den opstillede screenningsprocedure En CBA screeningsprocedure baseret på: - estimater af gevinster og omkostninger - konservativ tilgang (forsigtighedsprincip) - nuværende data anvendes Forsøger at udpege de vandområder hvor der er størst sandsynlighed for at omkostningerne kan være disproportionale Dias 3

4 Screeningsproceduren på vandoplandsniveau Screeningsproceduren består af følgende trin: 1. Beskrivelse af den nuværende økologiske tilstand 2. Vurdering af fordele (benefits) forbundet med at opnå god økologisk tilstand 3. Vurdering af omkostninger (costs) for at nå målet 4. Resultater og følsomhedsanalyse 5. Anbefalinger om hvor det kan være relevant at lave mere detaljerede CBA som opfølgning Dias 4

5 De 23 vandoplande Danmark Dias 5

6 Trin 1: Nuværende økologisk status Vi tager udgangspunkt i vandmiljøplanerne fra 2011 som indeholder information om nuværende økologisk status såvel som detaljerede planer for gennemførsel af VRD i hvert af de 23 vandopland.

7 Vandkvalitetsstigen Høj God VRD målsætning Moderat Dårlig Copyright: Hime et al. (2009) Dias 7

8 Vandkvalitet 2010

9 Anvendt økologisk tilstand (2012) Vandløb Søer Fjorde Kystvande Nordlige Kattegat Moderat God Ingen fjord Dårlig Limfjorden Moderat Dårlig Dårlig Dårlig Mariager Fjord God Dårlig Dårlig -kystvande Nissum Fjord God God Dårlig Dårlig Randes Fjord God Moderat Dårlig -kystvande Djursland God Moderat Ingen fjord Dårlig Århus Bugt Moderat Dårlig Dårlig Dårlig Ringkøbing Fjord God God Dårlig Dårlig Horsens Fjord God Dårlig Dårlig -kystvande Vadehavet Moderat Moderat Ingen fjord Dårlig Lillebælt/-Jylland God Moderat Dårlig Dårlig Lillebælt Fyn Moderat Dårlig Dårlig Dårlig Odense Fjord Moderat Dårlig Dårlig Dårlig Store-bælt Moderat Dårlig Dårlig Dårlig Sydfynske Moderat Moderat Moderate Moderat Kalundborg Moderat Dårlig Dårlig Dårlig Isefjord og Roskilde Fjord Moderat Dårlig Moderate -kystvande Øresund Moderat God Ingen fjord Dårlig Køge Bugt Moderat Moderat Ingen fjord Moderat Smålandsfarvandet Moderat Moderat Dårlig Moderat Østersøen Moderat Moderat Moderate Moderat Bornholm God God Ingen fjord Moderat Dias 9 Kruså God Moderat Ingen fjord Dårlig

10 Trin 2: Vurdering af gevinster (benefits) Værdisætning er nødvendig fordi ikke alle miljømæssige gevinster er prissat på et marked. Gevinsterne kan opgøres i : Brugsværdier (anvendelse har en gevinst) - Direkte - Indirekte opgørelser Ikke brugsværdier (eksistensværdier) - Det at vi ved det findes er gevinsten (kirker, strand m.m.)

11 Metoder til opgørelse af gevinster Direkte opgørelser (betalt) - Husprismetoden - Rejseomkostningsmetoden Indirekte opgørelser (ikke betalt) Betinget værdisætning (CVM) - Man angiver selv værdien Valghandlingseksperimenter (CE) - Man foretager valg mellem muligheder og viser dermed værdien Uden opgørelse må gevinsten overføres fra andre studier (benefit transfer)

12 Trin 2: Vurdering af gevinster (benefits) Benefit transfer fra Aquamoney Odense Choice Experiment:

13 Betalingsvilje-estimater (kr./husstand/år) Typer af vandenheder Rød til Grøn (fra dårlig til god status) Gul til Grøn (fra moderat til god status) Vandløb (mangler) Søer Fjorde Kystvande 0 (Mangler) 0 (Mangler) Anvendes til simpel benefit transfer af enhedsværdier fra Odense Fjord til de resterende 22 vandoplande Dias 13

14 Vandopland Benefit resultater ud fra antal husholdninger Dias 14 Husholdninger (antal) Vandløb Søer Fjord Baseline benefit 1000 kr./år Nordlige Kattegat Moderat God Ingen fjord Limfjorden Moderat Dårlig Dårlig Mariager Fjord God Dårlig Dårlig Nissum Fjord God Good Dårlig Randes Fjord God Moderat Dårlig Djursland God Moderat Ingen fjord Århus Bugt Moderat Dårlig Dårlig Ringkøbing Fjord God Good Dårlig Horsens Fjord God Dårlig Dårlig Vadehavet Moderat Moderat Ingen fjord Lillebælt/-Jylland God Moderat Dårlig Lillebælt Fyn Moderat Dårlig Dårlig Odense Fjord Moderat Dårlig Dårlig Store-bælt Moderat Dårlig Dårlig Sydfynske Moderat Moderat Moderate Kalundborg Moderat Dårlig Dårlig Isefjord og Ros-kilde Fjord Moderat Dårlig Moderate Øresund Moderat God Ingen fjord Køge Bugt Moderat Moderat Ingen fjord Smålandsfarvandet Moderat Moderat Dårlig Østersøen Moderat Moderat Moderate Bornholm God God Ingen fjord 0,000 Kruså God Moderat Ingen fjord National ,900

15 Trin 3: Vurdering af omkostninger Budgetøkonomiske omkostninger forbundet med ændring af aktivitet i landbruget: Vandmiljøplaner (9000 t N) Yderligere omkostninger ved at nå miljømålene (de ekstra t N) Antagelser for vandoplande uden reduktionsmål (V3) (5 kg N/ha) Velfærdsøkonomiske justeringer Netto-afgiftsfaktoren på 1.35 for at justere faktorpriser til forbrugerpriser Dødvægtstab ved skattefinansiering (20%) Sideeffekter er ikke regnet med (benefits) Dias 15

16 Vandopland Implementeringsomkostninger og velfærdsøkonomiske omkostninger (de gule er V3 områder) Landbrug 1000 kr. Omkostninger Kommuner 1000 kr. Stat 1000 kr. Baseline Vælfærdsomk kr./år ordlige Kattegat 9,967 23,524 10,239 44,292 imfjorden 183, , , ,989 ariager Fjord 2,833 16,364 9,574 21,327 issum Fjord 25,665 27,741 5,167 48,183 andes Fjord 46, ,231 53, ,635 jursland 13,166 19,863 4,714 27,881 rhus Bugt 9,362 14,565 4,304 21,222 ingkøbing Fjord 17,813 16,949 10,697 50,700 orsens Fjord 12,466 27,613 10,413 36,469 adehavet 19,364 24,340 11,188 73,688 illebælt/-jylland 37, ,387 61, ,516 illebælt Fyn 6,170 6,007 2,913 18,399 dense Fjord 19,214 24,774 7,260 50,967 tore-bælt 0,899 0,647 1,172 8,511 ydfynske 12,884 28,798 11,603 41,469 alundborg 1,367 5,531 3,484 13,487 sefjord og Ros-kilde Fjord 3,639 10,488 8,296 55,173 resund 4,068 19,860 8,265 24,324 øge Bugt 10,643 10,767 1,306 40,801 målandsfarvandet 56,375 82,321 26, ,494 stersøen 4,861 3,893 2,901 15,583 ornholm 4,313 4,559 1,021 9,990 ruså Dias 16 22,258 41,511 9,674 55,307 National 524, , , ,410

17 Trin 4: Scenarier Rangordning baseret på : BENEFIT / Omkostninger Gruppe 1 : Benefit < omk. (Værdi < 1) Gruppe 2 : Benefit omk. (Værdi 1) Gruppe 3 : Benefit > omk. (Værdi > 1) Følsomhedsanalyser Baseline : Udgangspunktet Scenarie 1 : Højere gevinster (kystvande er med) Scenarie 2 : Lavere omk. baseret på målretning Scenarie 3 : Høje gevinster og lavere omk.

18 Vandopland COSTS > BENEFITS Trin 4: Resultater og sensitivitetsanalyse Net Value (Annual) Baseline Scenario Baseline benefit Baseline cost (Mill) B/C Bornholm Randers fjord Kruså/Vidå Djursland Dias 18

19 Vandopland COSTS > BENEFITS Trin 4: Resultater og sensitivitetsanalyse Net Value (Annual) Baseline Scenario Baseline benefit Baseline cost (Mill) B/C Scenario(1) Alternate benefit Baseline cost (Mill) B/C Scenario(2) Baseline benefit Alternate cost (Mill) B/C Scenario(3) Alternate benefit Alternate cost (Mill) B/C Bornholm Randers fjord Kruså/Vidå Djursland

20 Vandopland COSTS > BENEFITS Trin 4: Resultater og sensitivitetsanalyse Net Value (Annual) Baseline Scenario Baseline benefit Baseline cost (Mill) B/C Scenario(1) Alternate benefit Baseline cost (Mill) B/C Scenario(2) Baseline benefit Alternate cost (Mill) B/C Scenario(3) Alternate benefit Alternate cost (Mill) B/C Bornholm Randers fjord Kruså/Vidå Djursland COSTS BENEFITS Lillebælt (Jylland) Kattegat & Skagerrak Limfjorden Nissum fjord Ringkøbing fjord Vadehavet Mariager fjord Sydfynske øhav Dias 20

21 Vandopland Årlig værdi Baseline Scenario Baseline benefit Baseline cost Scenario(1) Alternate benefit Baseline cost Step 4: (Mio) Results B/C and sensitivity (Mio) B/C analysis Scenario(2) Baseline benefit Alternate cost (Mio) B/C Scenario(3) Alternate benefit Alternate cost (Mio) B/C COSTS > BENEFITS Bornholm Randers fjord Kruså/Vidå Djursland COSTS BENEFITS Lillebælt (Jylland) Kattegat & Skagerrak Limfjorden Nissum fjord Ringkøbing fjord Vadehavet Mariager fjord Sydfynske øhav BENEFITS > COSTS Smålandsfarvandet Østersøen Horsens fjord Lillebælt (Fyn) Odense fjord Storebælt Køge Bugt Kalundenborg Isefjord& Roskilde fjord Dias 21 Øresund

22 Hvor er omkostningerne for høje? Høj Gev. - Lav omk. Høj Gev. - Høj omk. Middel Gev. Middel omk. Middel omk. Nul Gev COSTS Min (1000 kr) COSTS MAX ++ (1000 kr.) Benefit (1000 DK avg) Benefit MAX (1000 kr.) V3 område Roskilde Limfjorden Lillebælt Bornholm

23 Trin 5: Anbefalinger og konklusion (+2015 opdatering) I Bornholm, Kruså/Vidå og Djursland, samt Kattegat kunne omkostningerne være højere end gevinsterne (også baseret på 2015 indsatsbehov) Med de nye indsatsbehov vil Randers Fjord sandsynligvis ikke have højere omkostninger end gevinster Det kan overvejes at lave mere detaljerede CBA i : Limfjorden, Lillebælt (jylland), Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord, Sydfynske Øhav og Mariager Fjord Primær værdisætning I kystoplande (90) Skal kun bosiddende i et vandopland med? Har alle vandløb, søer og fjorde samme værdi? => TANKER FREM MOD VANDPLANER I 2021

24 Tak