Tilladelse til at fjerne faunaspærring i Naderup Bæk

Transkript

1 Silkeborg Kommune Natur og Miljø Att.: Martin Andersen Kun sendt via e-post 19. december 2014 Tilladelse til at fjerne faunaspærring i Naderup Bæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 2 tilladelse til at restaurere Naderup Bæk ved forlægge vandløbet udenom en faunaspærring ved vandindtaget til en kunstig sø nedstrøms Århusvej. En mere udførlig projektbeskrivelse findes senere i denne afgørelse. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen, dvs. 16. januar Søgsmålsfristen er fastsat til 19. juni Venlig hilsen Iben S. Hjøllund Miljø- og naturteknolog Katrine Meisner Biolog 1 Lov om vandløb: nr. 927 af 24. september Bek. nr af 11/ om vandløbsregulering og restaurering mv. Iben S. Hjøllund Direkte telefon: ish@silkeborg.dk Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Baggrund Silkeborg Kommune ønsker at gennemføre et vandløbsrestaureringsprojekt i den nedre del af Naderup Bæk ved at fjerne en faunaspærring ved vandindtaget til en kunstig sø. Ved vandindtaget er der et fordelerbygværk, der med to rør fordeler bækkens vand mellem den kunstige sø og Naderup Bæk. Røret, der leder til bækken, er dog knækket, så der på få meter er et fald på 65 cm. Dette store fald virker som en faunaspærring, der forhindrer vandløbsdyr i at passere i opstrøms retning. Projektet er omfattet af den statslige vandplan for oplandet til Randers Fjord med indsatsnummeret AAR Berørte matrikler Indsatsstrækningen af Naderup Bæk ligger på følgende matrikel: 2b Naderup Gde., Grønbæk Vandområdet Vandsystem Naderup Bæk er et tilløb til Tange Sø, som er en del af Gudenåens hovedløb. Gudenåen løber ud i Randers Fjord. Målsætning og tilstand Naderup Bæk er i vandplan 1.5 for Randers Fjord tildelt miljømålet god økologisk tilstand med krav om en faunaklasse 5 efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Tilstanden opfylder ikke miljømålet, idet der nu er moderat tilstand (faunaklasse 4). Hele Naderup Bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet vandløb). Klassifikation Hele Naderup Bæk er et privat vandløb. Projektet Formål Projektets formål er at skabe fri faunapassage ved den nuværende spærring, således at vandløbets dyr frit kan passere på hele vandløbsstrækningen. Nuværende forhold Spærringen udgøres af et fald på 65 cm henover få meter i røret nedstrøms fordelerbygværket ved vandindtaget til den kunstige sø på Gudenåvej 1, 8643 Ans By. Det store fald skyldes delvist, at røret er knækket, således at faldet er større end da røret blev etableret. Side 2

3 Fig. 1: Oversigtskort (indsatsområdet er markeret med rød fyldning) Projekt for vandløbsrestaurering Der skabes faunapassage i vandløbet ved at forlægge vandløbet udenom den nuværende spærring, samtidig med at vandindtag og fordelerbygværk til den kunstige sø flyttes længere opstrøms. Denne løsning er valgt, fordi vandløbet nemt kan flyttes til en eksisterende grøft, som kun kræver en vis oprensning og udlægning af groft bundsubstrat, og fordi faldet på strækningen muliggør ørredgydning. Grøften oprenses således maskinelt, hvorefter der udlægges omkring 20 m 3 gydegrus på strækningen og med skjulesten ovenpå. Den nye strækning bliver ca. 93 m lang, og faldet bliver på gennemsnitligt 6,5. Bundbredden bliver ca. 80 cm, og der etableres anlæg på 1:1,5. Der skal fældes en mindre mængde træer for at kunne oprense grøften. Umiddelbart nedstrøms det kommende fordelerbygværk, hvor den nye vandløbsstrækning begynder, brinksikres der med sten. En nærmere projektbeskrivelse er vedlagt denne afgørelse. Den alternative løsning hvor den nuværende placering af vandindtaget fastholdes er fravalgt, fordi der vil skulle lægges meget store mængder substrat nedenfor vandindtaget for at udligne faldet, og desuden fordi der ikke vil være optimalt fald i forhold til ørredgydning. Tidsplan Silkeborg Kommune forventer, at projektet udføres i første halvdel af 2015 og senest 1. juni Side 3

4 Økonomi Silkeborg Kommune har søgt Naturerhvervsstyrelsen om tilskud på 100 % til projektomkostningerne. Anlægsudgiften forventes at blive på Kr. Fig. 2: Luftfoto over projektstrækningen. Nuværende vandløbstracé er vist med rød, spærringen er vist med lyserød cirkel, og det kommende vandløbstracé er vist med grøn. Projektets effekter Natur og miljø Gennemførelsen af projektet vil medføre at vandløbets dyr frit kan passere den nuværende spærring i både op- og nedstrøms retning. Derudover bliver den nye vandløbsstrækning udenom den eksisterende spærring velegnet som gyde- og opvækstområde for ørreder. Vandstand og vandføringsevne Forlægningen af vandløbet forventes ikke at ændre på bækkens vandføringsevne eller resultere i oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Det nye vandløbsprofil udenom den eksisterende spærring er dimensioneret, så den kan føre hele bækkens vandføring. Medianminimumsvandføringen (Qmm) i Naderup Bæk er 20 l/s. Side 4

5 Tilladelse til restaurering Der meddeles i henhold til 37 i vandløbsloven og 26 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. tilladelse til restaurering af Naderup Bæk på følgende vilkår: 1. Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. 2. Grus- og stenmaterialet til udlægning på vandløbsbunden må ikke indeholde porøst flintesten eller kalk. 3. Der må ikke anvendes materialer, som er behandlet med miljøskadelige stoffer i/ved vandløb. 4. Vandløbets afstrømning må ikke ændres. 5. Det skal sikres, at udvaskning af sand, jord, sten og grus begrænses mest muligt under og efter anlægsarbejdet. 6. Silkeborg Museum skal kontaktes ved fund af fortidsminder. 7. Denne tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år fra tilladelsesdatoen. Offentlig høring Projektet har været i offentlig høring på kommunens hjemmeside i otte uger fra 20. juni 2014 til 15. august Naturerhvervsstyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst i Randers, har skrevet, at der ikke er indvendinger mod gennemførelse af projektet, som generelt forbedrer vandløbets fysiske forhold. Lodsejer Poul Storgård Andersen har foreslået projekttilpasninger, som er medtaget i den endelige projektering. Kommunen har ikke modtaget bemærkninger fra andre. Teknik- og Miljøafdelingens vurdering Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at fjernelsen af spærringen vil bidrage positivt i forhold til, at Naderup Bæk i fremtiden opnår god økologisk tilstand. Afdelingen forventer ikke, at projektets gennemførelse resulterer i negative miljøpåvirkninger eller afvandingsmæssige ændringer af de nuværende forhold under eller efter anlægsarbejdet. Der kan således meddeles tilladelse til vandløbsrestaureringsprojektet. Forhold til anden lovgivning Naturbeskyttelseslovens 3 Den ansøgte restaurering af Naderup Bæk kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, da bækken er et beskyttet vandløb. Silkeborg Kommune har 5. december 2014 meddelt en dispensation til at udføre det beskrevne projekt. Side 5

6 VVM-bekendtgørelsen Restaureringen er principielt omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (1654 af 27/12/2013), bilag 2, punkt 11f. Silkeborg Kommune har dog 18. december 2014 vurderet, at projektet udelukkende medfører positive miljøpåvirkninger, og at projektet derfor ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsen. Påvirkning af Natura2000-områder Naderup Bæk løber ud i Tange Sø/Gudenåen ca. 6 km nedstrøms habitatområdet H45: Gudenå og Gjern Bakker. Derudover ligger habitatområdet H14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord knap 60 km nedstrøms indsatsstrækningen i Naderup Bæk. På grund af projektets begrænsede omfang og afstanden til Natura 2000-områderne vurderes der ikke at være risiko for mulig påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget for disse internationale naturbeskyttelsesområder. Følgende arter er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Gudenå og Gjern Bakker : bæklampret, grøn kølleguldsmed, stor vandsalamander, damflagermus og odder. I H14 er arterne flodlampret, stavsild, odder, spættet sæl, havlampret og mygblomst på udpegningsgrundlaget. Mange af de nævnte arter er desuden bilag IV-arter. Bæklampret findes muligvis i Naderup Bæk. Den er afhængig af god biologisk vandløbskvalitet. Den gyder på steder med hastigt strømmende vand og det er vigtigt, at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten. Projektet vurderes ikke at have negativ effekt på bæklampret. Grøn Kølleguldsmed findes sandsynligvis ikke på den pågældende vandløbsstrækning da den foretrækker brede vandløb med hurtigtstrømmende vand. Arten findes i Gudenåen, men projektet vurderes ikke at påvirke arten. Stor vandsalamander findes eventuelt i området. Damflagermus findes eventuelt i området. Odder findes eventuelt på stedet. Den er afhængig af god biologisk vandløbskvalitet og en god fiskebestand. Flodlampret findes muligvis i det nedre Gudenå, men med al sandsynlighed ikke i Naderup Bæk. Stavsild findes i Randers Fjord og muligvis det nedre Gudenå, men med al sandsynlighed ikke i Naderup Bæk. Side 6

7 Havlampret findes i Randers Fjord og muligvis Gudenå, men med al sandsynlighed ikke i Naderup Bæk. Spættet sæl findes med sikkerhed ikke i nærheden af Naderup Bæk. Plantearten mygblomst findes med overvejende sandsynlighed ikke i nærheden af projektområdet. De planlagte tiltag vurderes ikke at have negativ effekt på nogen af de nævnte arter. Desuden er det sandsynligt, at der forekommer andre flagermusarter i området samt spidssnudet frø, som er Bilag IV-arter. Det vurderes, at de ikke vil blive påvirket negativt af projektet, da projektet ikke ændrer disse arters leve- eller fourageringsområder. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i henhold til 26 i Bekendtgørelse nr af 11/ om vandløbsregulering og -restaurering m.v. samt 37 i vandløbsloven. Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i vandløbslovens kap. 16. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagen En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen, dvs. 16. januar En eventuel klage skal være skriftlig og bedes så vidt muligt sendt elektronisk til teknisk@silkeborg.dk, og ellers pr. brev til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør 16. januar 2015, der er dagen for klagefristens udløb. Kommunens åbningstider fremgår af hjemmesiden En klage kan også sendes direkte til Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Der er adgang til portalen via eller Klagen skal indsendes senest 16. januar Kommunen får besked, når klagen er modtaget via portalen, og fremsender derefter sagens akter til klageinstansen. Kommunen sender eventuelle klager videre til Natur- og Miljøklagenævnet med det materiale, der er anvendt ved behandling af sagen. En klage har opsættende virkning på adressatens ret til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. vandløbslovens 82, stk. 4. Side 7

8 Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Naturog Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller hvis klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger emd afgørelsns adressat og/eller førstinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klage trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klage trækkes tilbage meget sent, herunder at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra tilladelsesdatoen, dvs. senest 19. juni Kommunen skal gøre opmærksom på, at involverede parter i sagen har ret til aktindsigt. Hvis du vil anmode om aktindsigt eller har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte Martin Andersen på tlf eller martin.andersen@silkeborg.dk Bilag Teknisk projektbeskrivelse Annoncering og underretning om afgørelsen Denne afgørelse annonceres på kommunens hjemmeside fra dags dato og indtil klagefristen er udløbet. Se (> Borger > Miljø, energi og affald > Annonceringer). Side 8

9 Direkte underretning Følgende har modtaget kopi af afgørelsen: Poul Storgård Andersen, Gudenåvej 1, 8643 Ans By Naturstyrelsen Kronjylland Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Gjern Natur Friluftsrådet Silkeborg Museum: Silkeborg Fiskeriforening Lodsejerliste: Poul Storgård Andersen Gudenåvej Ans By Side 9

10 Notat Kunde Silkeborg Kommune Projektnr Projekt Vandplansprojekter: Tilløb til Tange Sø Dato Emne Ny løsning i Naderup Bæk Initialer Anga/kara Fordeling: Martin.Andersen@silkeborg.dk AAR Etablering af nyt fordelingsbygværk Det nye fordelingsbygværk etableres ca. 6 m nedstrøms den nyomlagte rørunderføring. Fordelingsbygværket etableres, så vandføringen i bækken fordeles ligeligt mellem omløbsstryget og vandindtaget til søen. For at forhindre diverse fauna i at blive ført ind i faunaristen ved vandindtaget til søen er det vigtigt, at det nye fordelingsbygværk konstrueres, så hovedvandstrømmen føres direkte over i vandløbet. Derfor skal fordelingsbygværket designes efter samme principper som beskrevet i den tekniske forundersøgelse. Etablering af nyt omløbsværk omfatter: Opgravning af jord Udlægning af lerholdigt jord og formning af fordelingsbygværk. Ilægning af cm grus/sten i fraktionen mm. Afslutning med et tyndt lag singles (33-64 mm) indtil det samlede gruslag er cm tykt. Montering af smoltrist med maks. 6 mm mellem gitterstavene. Det nye fordelingsbygværk/vandindtag skal som udgangspunkt opbygges i sten og grus, men selve indløbet til søens vandindtag laves ved at udskære et profil i en spunsplade. På spunspladen påsvejses 3 skinner, som smoltristen kan monteres i. Smoltristen skal maksimalt have en afstand mellem gitterstavene på 6 mm. ALECTIA A/S Selve hovedforløbet gennem fordelingsbygværket mellem Naderup Bæk og omløbsstryget etableres med en bundbredde på 0,8 m og et skråningsanlæg i forholdet 1:1,5. Bunden i fordelingsbygværket etableres uden fald. Det gøres for at sænke vandhastigheden gennem fordelingsbygværket, så der sikres et passende vandindtag til søen ved alle afstrømningsforhold. Skanderborgvej Viby J Danmark Tlf.: Fax: CVR nr kara@alectia.com Side 1 af 3

11 Vandindtaget til søen etableres i strømlæ på ydersiden af hovedforløbet. Vandindtaget etableres i samme bundkote som hovedforløbet (15,6 m) men med en mindre bundbredde på ca. 0,4 m og et stejlere skråningsanlæg på 1:1. Der kan opstå et behov for at påfylde jord til opbygning af det nye fordelingsbygværk. Her anbefales det at anvende en råjord med et højt lerindhold, da det vil sikre et godt fundament for det nye fordelingsbygværk. Når fundamentet for fordelingsbygværket/vandindtaget er gravet, skal det hele fores med cm grus og sten for at sikre det mod erosion. Der påfyldes først cm grus/sten i fraktionen mm. hvorefter der afsluttes med et tyndt lag singles (33 64 mm) indtil det samlede gruslag er cm tykt, og den ønskede bundkote på 15,6 m er nået. Gruslaget trykkes godt fast i vandløbstracéet, så bund og brinker fremstår stabile. Til etablering af fordelingsbygværk/vandindtag skal der ca. anvendes 4,7 m 3 singles (33-64 mm) og 10 m 3 grus ( mm). AAR Etablering af nyt forløb Det nye forløb etableres umiddelbart vest for fødekanalen til søen. Etablering af et nyt vandløb/omløbsstryg omfatter: Opgravning/oprensning af 93 m nyt vandløb/omløbsstryg med en bundbredde på ca. 80 cm og et anlæg på ca. 1:1,5. Fældning af enkeltstående træer. Ilægning af gennemsnitligt 20 cm gydegrus på strækningen. Det nye vandløb/omløbsstryg etableres ved at oprense det grøftagtige vandløbsprofil, der allerede eksisterer på lokaliteten. Det er en smule uvist, hvor meget materiale der skal opgraves, men det vurderes at være begrænset, da der allerede i dag er et tydeligt afgrænset vandløbsprofil, der bare er mere eller mindre fyldt med organisk materiale. Det anslås, at der ca. skal opgraves 50 m 3 materiale i forbindelse med etableringen af det nye omløbsstryg. Det opgravede materiale vil overvejende bestå af organisk materiale, og vil derfor svinde ind ved afvanding. Derfor anbefales det, at udjævne det opgravede materiale på den vestlige vandløbsbrink i forbindelse med gravearbejdet. Det nye forløb skal starte i kote 15,6 m ved det nye fordelingsbygværk og slutte i kote ca. 15,0 i samme niveau som den eksisterende bund i den eksisterende omløbskanal syd for søen. Det nye vandløbstracé får en længde på ca. 93 m Side 2 af 3

12 hvilket giver et gennemsnitligt fald på ca. 6,5. Profilet dimensioneres med en bundbredde på ca. 0,8 m og et brinkanlæg på ca. 1:1,5. Ved udløbet i det nuværende vandløb brinksikres ydersiden af svinget med 3 m 3 sten i fraktionen mm. Faldforholdene i det nye stryg gør, at strækningen kan få potentiale som gydehabitat, hvis det rigtige bundsubstrat anvendes. Det anbefales derfor, at lægge ca. 20 cm gydegrus ud på strækningen. Det nye vandløb skal fremstå så naturligt som muligt. Derfor skal gydegruset udlægges rodet på vandløbsbunden og tykkelsen på gruslaget varieres, så der enkelte steder opstår pletter uden grus mens der andre steder forekommer mindre bunker. Dette gøres for at skabe varierende strømforhold ned gennem strækningen. Gydegruset må kun lægges cm op af brinksiderne, da vandløbet ikke ønskes fastlåst. Det anvendte gydegrus skal bestå af 75 % sten i fraktionen mm og 25 % sten i fraktionen mm. Oven på gydegruset udlægges 1 skjulesten pr. løbende meter i fraktionen mm. Der skal ca. anvendes 20 m 3 gydegrus og 0,5 m 3 skjulesten til det nye omløbsstryg. ALECTIA A/S Anders Gade Direkte tlf Side 3 af 3