Indikatorer for finansiel stabilitet og tillid
|
|
|
- Bo Thomsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finanstilsynet 29. juni 2016 Indikatorer for finansiel stabilitet og tillid Finanstilsynets strategiske målsætninger er at bidrage til finansiel stabilitet og tillid til det danske finansielle system. Med henblik på at opstille nogle konkrete og målbare mål for dette er der udviklet fire forskellige indikatorer til at give et samlet billede af den finansielle stabilitet i og af tilliden til det danske finansielle system. De fire indikatorer fremgår af tabel 1. De to første indikatorer om regulering og finansielt tilsyn er mål for input, dvs. i hvilket omfang Finanstilsynets tilsyn og den finansielle regulering bidrager til finansiel stabilitet, mens de to sidste indikatorer er mål for output, dvs. i hvilket omfang der er tiltro til den finansielle sektor og til den finansielle stabilitet. Tabel 1: Indikatorer Indikator Kilde Metode Regulering World Economic Forum Spørgeskemaundersøgelse Finansielt tilsyn IMD Spørgeskemaundersøgelse Sektorrisiko Standard and Poor s Ekspertvurdering Finansielt stress Nationalbanken, ECB Markedsbaseret indeks Regulering (WEF) World Economic Forum (WEF) har et indeks for tillid og troværdighed til finansielle markeder, der indgår som et delindeks i WEF s konkurrenceevneindeks. Indekset for tillid og troværdighed består bl.a. af følgende underindeks: Reguleringens sikring af finansiel stabilitet Lovgivningens beskyttelse af låntagere og långivere.
2 2/6 Underindekset for, om regulering sikrer finansiel stabilitet, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt forretningsledere, mens underindekset om lovgivningens beskyttelse af låntagere og långivere er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt jurister med indsigt i finansielle forhold samt på opfølgende analyser af den nationale lovgivning på området. Underindeksene følger en 7-punktsskala, hvor 7 er det bedste. Indikatoren for regulering er gennemsnittet af de to underindeks. Siden 2007 har ligget bedre end den udvalgte peer-gruppe (Finland, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og UK), jf. figur 1. Figur 1: Regulering (WEF) 5,6 5,4 5,2 5,0 4,8 4,6 4,4 4,2 4, Peers Anm.: Peers er et gennemsnit af Finland, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og UK. Finansielt tilsyn (IMD) IMD Business School foretager årligt en spørgeskemaundersøgelse blandt ledende forretningsfolk, hvor de vurderer erhvervsklimaet, herunder i den finansielle sektor. Respondenterne vurderer nedenstående udsagn på en skala fra 1-6, som herefter omregnes til en 10-pointsskala: Risikofaktorerne i det finansielle system er tilstrækkeligt adresseret Reguleringen overholdes i tilstrækkeligt omfang.
3 3/6 Spørgsmålene kan opfattes som en evaluering af Finanstilsynets tilsynsarbejde. Den endelige underindikator er et gennemsnit af scoren for de to spørgsmål. Indikatoren viser, at var placeret væsentligt bedre end peer-gruppen i 2014 og 2015, jf. figur 2. Der foreligger ikke data for tidligere år. Figur 2: Finansielt tilsyn (IMD) 8,5 8,0 7,5 7,0 6, Peers Anm.: Peers er et gennemsnit af Finland, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og UK. Sektorrisiko (Standard & Poor s) Standard & Poor s (S&P) udarbejder en risikovurdering af en række landes banksektorer (BICRA), der danner grundlag for S&P s evalueringer af de enkelte banker. Den samlede BICRA-vurdering er baseret på en vurdering af generelle økonomiske risici og af mere sektorspecifikke risici. Standard & Poor s tildeler landene en score på en skala fra 1-10, både for BICRA en, de generelle økonomiske risikofaktorer og de sektorspecifikke risikofaktorer. Indikatoren for generelle økonomiske risikofaktorer afspejler en række makroøkonomiske faktorer, som er udenfor Finanstilsynets indflydelse. Indikatoren for de sektorspecifikke risikofaktorer indeholder bl.a. en vurdering af regulering og tilsyn, og den benyttes derfor som indikator for sektorrisiko. vurderes at have højere sektorspecifik risiko end peer-gruppen jf. figur 3. Dette kan bl.a. henføres til, at konkurrencen på det danske marked betragtes som mere intens end på de øvrige markeder.
4 4/6 Figur 3: Sektorrisiko (S&P) Peers Anm.: Peers er et gennemsnit af Finland, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og UK. Finansielt stress Nationalbanken beregner en finansiel stressindikator for (CISS), som offentliggøres i den halvårlige publikation Finansiel Stabilitet. Indikatoren kan sammenlignes med en tilsvarende indikator for Euroområdet, som ECB beregner. Beregningsmetoderne for de to indikatorer er dog ikke fuldstændig identiske. CISS-indikatorerne har en underkomponent for stress i banksektoren. Den danske underindikator for stress i banksektoren er en sammenvejning af volatilitet på bankaktier, et mål for kurstab (CMAX) og Danske Banks CDSspænd. ECB benytter rentespænd mellem finansielle og ikke-finansielle virksomheder i stedet for CDS-spænd. CISS-indikatoren er korreleret med udviklingen i udlandet jf. figur 1. For at undgå, at indikatoren bliver for afhængig af den internationale udvikling, benyttes afvigelsen fra euroområdet som indikator jf. næste afsnit.
5 5/6 Figur 4: Finansielt stress 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Euroområdet Anm.: Årsgennemsnit. Overblik De fire indikatorer er baseret på forskellige metoder og benytter forskellige skalaer. I tabel 2 er indikatorerne omregnet, så de er nemmere at sammenligne. Tallene i tabellen viser den danske score i forhold til peer-gruppen, således at en score på 1 betyder, at ligger på niveau med peergruppen det år, mens en score på 1,2 betyder, at ligger 20 pct. bedre end peer-gruppen. F.eks. vurderede Standard & Poor s, at havde højere sektorrisiko end de øvrige lande i , hvorfor denne indikator er mindre end 1 i disse år. Tabel 2: Indikatorer i forhold til peers Regulering (WEF)... 1,01 1,08 1,08 1,13 1,14 1,12 1,07 1,09 1,09 Finansielt tilsyn (IMD) ,07 1,11 Sektor risiko (S&P) ,00 1,00 0,86 0,86 Finansielt stress 1,01 1,02 1,04 1,03 1,02 1,03 1,06 1,05 1,06 1,02 1,01 1,03 Gennemsnit ,01 1,02 Anm.: Tabellen viser s score i forhold til peer-gruppen. Peer-gruppen er Finland, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og UK for finansielt stress dog euroområdet.
6 6/6 Figur 5: Indikatorer Regulering Finansielt stress 0,8 1,2 Finansielt tilsyn Sektorrisiko Peer=1 Anm.: Indikatorerne angiver s afvigelse fra peer-gruppen (for finansielt stress afvigelse fra euroområdet). En score over 1 betyder, at klarer sig bedre end peer-gruppen.
13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder.
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 3. maj 2005 Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population
Bilag om Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 28 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 6 65 26. januar 2006 Bilag om Danmarks placering i internationale målinger
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen
Dansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5
Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et
Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev
N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Fakta om kapitalfonde i Danmark
Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering
Renteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Ejerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Renteprognose. Renterne kort:
RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som
Eksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
FinansAgenda 2015. Regulering af en sektor i forandring
FinansAgenda 2015 Regulering af en sektor i forandring Hvad er der sket siden finanskrisen med tilsyn og regulering? Øgede kapital- og likviditetskrav for alle finansielle virksomheder Stadig tættere og
Aktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april
DANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013
PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring
Solvensbehov og Solvensoverdækning
Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)
Aktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
