DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014

2 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion

3 Formålet med regulering

4 Nationalbankloven 1 Danmarks Nationalbank har som landets centralbank til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Kilde: Nationalbankloven, 1

5 Regulering har mange formål, bl.a. Beskytte betroede midler Effektive markeder Transparens for investorer Forbrugerbeskyttelse Undgå smitte Sikre stabile finansieringskilder/finansiel stabilitet Ensrette internationale spilleregler/ level playing field

6 Den finansielle krise ramte Danmark hårdt Danmarks BVT inklusiv og eksklusiv råstofudvinding, Kilde: Danmarks Statistik.

7 Den finansielle sektor betalte direkte omkostninger Statens skønnede resultat på bankpakkerne , opgjort ultimo 2013 Bankpakke 1 inkl. Roskilde Bank Statslige kapitalindskud i danske banker Individuelle statsgarantier til danske banker I alt + 2,25 mia. kr. + 9,33 mia. kr. + 0,32 mia. kr. + 11,9 mia. kr. Note: Der indgår en række skøn for endelige indtægter og udgifter resultaterne. Derudover er alle skatteeffekter af bankpakkerne udeladt fra beregningen. Kilde: Erhvervs- og vækstministeriet.

8 men staten løb en kæmpe risiko Ubetinget statsgaranti for danske bankers forpligtigelser ekskl. efterstillet kapital, oktober september 2010 Statslige kapitalindskud i danske banker Individuelle statsgarantier til danske banker mia. kr. (240 pct. af BNP) 46 mia. kr. (2,8 pct. af BNP) 194 mia. kr. (11 pct. af BNP) Kilde: Danmarks Nationalbank

9 Kapitalgrundlag for kreditinstitutter

10 Kapitalgrundlag i finansielle selskaber Kapitaldækning er buffer mod uventede tab. Des højere kapitaldækning, des større stød til aktiver kan selskabet overleve. Aktiver Samlede aktiver Passiver Gæld Kapital

11 Kreditinstitutter er i deres natur procykliske Udlånsvækst og nedskrivninger i danske kreditinstitutter, Note: Den samlede udlånsvækst er deflateret med forbrugerprisindekset. Nedskrivninger er i pct. af sektorens samlede balance. Kilde: Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet samt egne beregninger.

12 Samtidig er de lavt kapitaliserede selskaber Andel af aktiver finansieret med egenkapital Note: Figuren omfatter virksomheder i C20-indekset. Kilde: Bloomberg.

13 Historisk var det dog anderledes dengang bankerne var uregulerede erhvervsvirksomheder altså før den første banklov i 1919 var kapitaldækningen generelt meget højere end i dag. Omkring midten af det 19. århundrede var kapital og reserver ca. 40 pct. af balancen, omkring 1900 var den godt 20 pct. I 1920'erne kom den så ned omkring 12 pct Det kunne måske give anledning til, at man ikke bare opfatter myndighedsreguleringen som en byrde. Måske er den ligefrem et værdifuldt aktiv! Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen til Finansrådet, 2004

14 Gearingen er faldet de seneste år Gearingsratio i danske pengeinstitutter, Note: Gearingsrationen er beregnet som pengeinstitutternes samlede kernekapital delt med de samlede aktiver. Figuren omfatter pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1-3 Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger

15 Nye krav til kapitaldækning Kapitalkrav under CRD IV/CRR Pct. af risikovægtede aktiver Egentlig kernekapital Kapitalbevaringsbuffer SIFI-krav Modcyklisk kapitalbuffer Kilde: Nationalbanken.

16 Danske SIFI er er i dag velkapitaliserede Kernekapital i danske SIFI er Note: Det er kun Danske Bank som skal opfylde det højeste krav inkl. størst mulige SIFI-krav. Kernekapitalpct. er på koncern-niveau. Nykredit er fra halvår Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank er for 3. kvt Kilde: Regnskaber for halvår 2014 og 3. kvt. 2014

17 Højere kapitaldækning giver lavere markedskrav til egenkapitalen Europæiske bankers afkastkrav til egenkapital og egentlig egenkapitalpct., 2012 Note: Afkastkrav er beregnet ud fra CAPM. Kilde: Bloomberg og egne beregninger.

18 og gælden Europæiske bankers afkastkrav til seniorgæld og egentlig egenkapitalpct., 2012 Note: Afkastkrav er beregnet ud fra CDS-spænd. Kilde: Bloomberg og egne beregninger.

19 Bankunion

20 Danske finansielle sektor er både stor og koncentreret Samlet balance for alle kreditinstitutter samt største institution, 2012 Note: For Norge og Schweiz er data for kreditsektoren opgjort ultimo Kilde: Eurostat, EBA samt Bloomberg.

21 Bankunionen et overblik SSM Den fælles tilsynsmekanisme SRM Den fælles afviklingsmekanisme Fælles afviklingsfond EU regelsæt for finansiel virksomhed ( single rulebook )

22 Bankunionen Væsentlige fordele Indre marked: Færre nationale regler og standarder Styrkelse af finansiel stabilitet Troværdig håndtering af too-big-to-fail institutter

23 Hvad sker der i debatten? Emner i debatten Betale for krisen to gange? Ens behandling af eurolande og ikkeeurolande? Plads til realkreditten? Mindre national fleksibilitet? Emner i fokus fremadrettet Opfølgning på ECB s aktivgennemgang. Hvis ikke deltagelse, behov for bedre (selv)forsikring? Illusion Vent-og-se

24 Resultater fra EBAs stresstest Egentlig kernekapital i 2016 i stressscenariet Note: Danske banker er markeret med blå, mens øvrige skandinaviske banker er markeret med grøn. Rød linje er stresstestens kapitalkrav. Kilde: EBA