Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder."

Transkript

1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 3. maj 2005 Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder. Selv om undersøgelserne naturligvis skal tages med forbehold, er det samlet set ikke desto mindre udtryk for, at Danmark står i en fordelagtig udgangsposition med hensyn til den fremtidige velstandsudvikling. Tabel Danmarks placering i forskellige målinger. World Competitiveness Yearbook 2004 (IMD) 2. Growth Competitiveness Index 2004 (WEF) 3. Business Competitiveness Index 2004 (WEF) 4. Economist Intelligence Unit A.T. Kearney/Foreign Policy globaliseringsindeks 6. Economic Freedom of the World Index of economic freedom 2005 Anm.: Seneste foreliggende måling De internationale analyser lægger vægt på forskellige forhold. Rangordningen af landene varierer af den grund fra undersøgelse til undersøgelse. Et fællestræk er, at fokus især er på de forhold, der er medvirkende til at skabe et godt erhvervsklima. Forhold som lille offentlig sektor, lave skatter generelt få administrative byrder, et regelret og gennemskueligt offentlig og politisk system samt en høj beskyttelsesgrad for ejendomsrettigheder trækker op. I runde vendinger kan det siges, at Danmarks placering typisk trækkes op af, at Danmark er et velordnet samfund, hvor det offentlige system generelt er indrettet effektivt, bureaukratiet hæmmer ikke erhvervslivet voldsomt, lovgivningen virker ikke skævvridende, og der er et lavt niveau for korruption og kriminalitet, se tabel 2. Derimod trækker den offentlige sektors størrelse, skattetrykket og marginalskatternes niveau ned. Typisk trækker det også ned, at lønfastsættelsen er relativt centraliseret i Danmark. Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapiret.

2 2 Der lægges relativ stor vægt på en række mere basale faktorer så som infrastruktur, retssikkerhed, demokrati og personlig sikkerhed osv. i de fleste af de viste målinger. Tabel 2 Forhold der typisk påvirker Danmarks placering Forhold der trækker op Lavt omfang af korruption og kriminalitet En effektiv offentlig sektor Lovgivning mht. IKT Ledelsespraksis Økonomisk lighed Forhold der trækker ned Beskatning (skattetryk og marginalskattesats) Offentlig sektors størrelse Optag på videregående uddannelser Centralisering af løndannelse Løn- og prisniveau Disse forhold er selvfølgelig vigtige og er generelt på plads i de vestlige lande - ikke mindst i Danmark. Den store interesse om netop disse forhold betyder, at der er mindre fokus på forhold som uddannelse, viden og iværksætterforhold. Resultaterne af de forskellige undersøgelser skal fortolkes varsomt af flere tekniske grunde: Datamaterialet er på mange områder kun tilnærmelsesvist sammenligneligt mellem landene. Inden for mange områder er den kvalitative vurdering ret upræcis (f.eks. mht. uddannelse, forskning produktmarkedskonkurrence og informationsteknologi). Konjunkturforhold (og vurderingen af konjunktursituationen) spiller en stor rolle for en række af indikatorerne. Analyserne er baseret på historiske tal, der ikke indeholder effekten af nyere initiativer. De samlede indeks beregnes typisk blot som simpelt et gennemsnit af en række underindeks, der igen er simple gennemsnit af nogle tilordnede værdier til en lang række indikatorer. En anden sammenvejning kan give en anden rangordning af landene. Nedenfor beskrives hvert af de viste indeks og Danmarks placering i indekset mere indgående. Afslutningsvis er sammenvejningsprocedurerne beskrevet i lidt større detalje. Det er ikke muligt at beskrive præcis, hvilke nuanceforskelle der giver anledning til udsvingene i placeringerne fra undersøgelse til undersøgelse. Det skyldes både den trods alt ret ens placering i de fleste indeks og detaljeringsgraden af de offentliggjorte bagvedliggende oplysninger.

3 3 Internationale indeks - Danmarks placering Nedenfor beskrives hvert af de viste indeks og Danmarks placering i indekset mere indgående. Herunder beskrives Danmarks placering i det samlede indeks og eventuelle underindeks. Særlige forhold, for Danmarks placering beskrives. Der foretages ikke en egentlig diskussion af indekset.. World Competitiveness Yearbook (IMD) World Competitiveness Yearbook udgives af den schweiziske managementskole IMD. Fokus i analysen er landenes evne til at skabe og opretholde et miljø, som styrker erhvervslivets konkurrencedygtighed. Analysen omfatter 5 lande og 9 regioner. Indekset bygger på både hårde økonomiske nøgletal og resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end erhvervsledere. Der måles på i alt 323 kriterier. Disse sammenvejes til et overordnet mål og fire undermål. De fire undermål belyser økonomiske præstation, offentlig effektivitet, erhvervslivets effektivitet landets infrastruktur. Erhvervsklimaet i Danmark opnår i 2004 en samlet placering som verdens syvendebedste. Denne placering er det samlede resultat af de placeringer Danmark opnår i de fire underindeks, jf. tabel 3. Den samfundsøkonomiske præstation i Danmark rangordnes i den svageste halvdel af de betragtede lande blandt andet på grund af de høje leveomkostninger. Forholdsvis beskeden økonomisk vækst både mht. BNP og BNP per indbygger trækker ned sammen med udviklingen i beskæftigelse, serviceeksport, og i de ind- og udadgående direkte udenlandske investeringer. Niveauet for disse størrelser (BNP per indbygger, beskæftigelse, serviceeksport, udenlandske investeringer mv.) trækker op. Tabel 3 Danmarks placering - World Competitive Yearbook Samfundsøkonomisk præstation 32 Offentlig effektivitet 5 Erhvervslivets effektivitet 9 Infrastruktur 5 Kilde: IMD, World Competitive Yearbook Danmark placerer sig i top 5, når det drejer sig om offentlig effektivitet og om landets infrastruktur.

4 4 Det tæller på plussiden i IMD s vurdering, at Danmark er et velordnet samfund. Lovgivningen virker ikke skævvridende, det offentlige system er generelt effektivt (bureaukratiske forhold hæmmer ikke erhvervslivet) og der er et lavt niveau for korruption og kriminalitet. Derimod ligger Danmark blandt de dårligste lande mht. skattepolitik, hvilket både skal ses i sammenhæng med det høje skattetryk og den høje marginalskat på indkomst. Den pæne placering mht. infrastruktur skyldes, at de basale forhold (som veje, tog, kloakering osv.) bedømmes pænt. Hertil kommer, at et udgiftsniveau i forbindelse med uddannelse og lærer/elev-forholdet i folkeskolen trækker op. Erhvervslivets effektivitet trækkes op af vurderingen af ledelsespraksis og erhvervslivets sociale ansvar. De relativt høje udgifter til forskning og udvikling er ligeledes et aktiv for Danmark. På negativsiden tæller ifølge IMD blandt andet, at løndannelsen er forholdsvis ufleksibel (centraliseret), lønniveauet er højt, arbejdstiden kort og at vi har vanskeligt ved at tiltrække udenlandske videnarbejdere. 2. Growth Competitiveness index I Global Competitiveness Report, der udgives af World Economic Forum (WEF) i Genève beregnes to overordnede mål for 02 lande: Growth Competitiveness indekset, som omhandler faktorer af betydning for økonomisk vækst Business Competitiveness indekset som omfatter faktorer af betydning for erhvervsklimaet Growth Competitiveness indekset er en sammenvejning af tre overordnede faktorer, der hver især anses som vigtige for vedvarende økonomisk vækst: makroøkonomisk rammebetingelser (stabilitet), institutionelle forhold og teknologi. Growth Competitiveness indekset bygger på både hårde økonomiske nøgletal og resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 4 erhvervsledere i de forskellige lande. Danmark opnår en samlet placering som nr. fire i 2004-målingen (som vedrører tal for 2002), se tabel 4. Tabel 4 Danmarks placering - Growth Competitiveness index 5 Makroøkonomisk præstation 4 Institutionelle forhold Teknologi 6 Kilde: World Economic forum, Global Competitiveness Report Placeringen er det samlede resultat af verdens fjerdebedste makroøkonomiske præstation, de bedste institutionelle forhold og en placering som nr. seks mht. teknologi. (Det kan bemærkes, at Danmark er faldet en plads

5 5 tilbage ift. den forudgående måling til trods for fremgang på to af de tre underindeks og status quo som nr. et mht. institutionelle forhold). Den makroøkonomiske præstation trækkes op af overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen. Derimod trækker blandt andet udsigten til et økonomisk tilbageslag og en høj effektiv valutakurs nedad. Vurderingen af de institutionelle forhold afspejler det lave korruptionsniveau i Danmark. Domstolenes uafhængighed, regelret anvendelse af offentlige midler mv., tiltro til det politiske system, et lavt niveau for kriminalitet og en effektiv fattigdomsbekæmpelse tæller også på positivsiden. Danmarks placering mht. teknologi hæmmes af et forholdsvist lavt optag på de videregående uddannelser og et begrænset forskningssamarbejde mellem industrien og universiteterne. Patenteringsomfanget og virksomhedernes absorption af ny teknologi ligger også i den lave ende. Derimod løfter lovgivningen mht. IKT placeringen og virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling op. 3. Business Competitiveness index World Economic Forum beregner som nævnt også et mål for erhvervenes konkurrencedygtighed i den årlige Global Competitiveness Report - det såkaldt Business Competitiveness index. Indekset hviler primært på resultatet af den nævnte spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsledere i landene. Indekset er en sammensmeltning af to indeks: Virksomhedernes udvikling (sophistication of company operations and strategy) Kvaliteten af det nationale erhvervsklima. Danmark opnår - som i Growth Competitiveness indekset - en placering som nr. syv. Denne placering er det samlede resultat af en niendeplads mht. virksomhedernes udvikling og en tredjeplads mht. erhvervsklimaet. Tabel 5 Danmarks placering - Business Competitiveness index Virksomhedernes udvikling Erhvervsklima Kilde: World Economic forum, Global Competitiveness Report For indekset vedrørende virksomhedernes udvikling trækker det især op, at medarbejderne i Danmark er veludannede, og at ansvar uddelegeres. Til gengæld er belønningen ved initiativ et af Danmarks svage områder, blandt andet fordi løndannelsen vurderes at være ufleksibel ifølge WEF. 9 3

6 6 For indekset for erhvervsklimaet fremhæver Danmark sig med hensyn til korruption, det offentlige systems effektivitet og gennemsigtighed samt ved konkurslovgivningen. Effektivitet ved nedbringelse af indkomstulighed og fattigdom er andre positive elementer. Danmarks største svagheder ligger ifølge WEF inden for beskatning (niveau og kompleksitet i systemet), kvaliteten af de naturvidenskabelige kompetencer mangel på uddannet arbejdskraft og adgang til risikovillig kapital. 4. EIU's sammenligning af erhvervsforhold The Economist Intelligence Unit (EIU) udarbejder løbende sammenligninger af erhvervsforholdene i 60 lande for den seneste 5-års periode. Derudover foretager EIU en fremskrivning af forholdene i den kommende 5-års periode. Landene vurderes på en lang række indikatorer, der dækker forskellige områder som markedspotentiale, skattesystem, arbejdsmarked, infrastruktur og politiske forhold. Opgørelsen bygger på vurderingen af 0 bagvedliggende kriterier, der leder frem til 0 hovedkriterier: Politiske og institutionelle klima Nationaløkonomisk stabilitet Erhvervslovgivning Regler for udenlandske investeringer Infrastruktur (herunder IT-infrastruktur) Finansiel sektor Nationale markedsmuligheder, eksportstigning, overskudsmuligheder, naturressourcer Skat Udenrigshandel, handelsåbenhed/toldsatser og barrierer Arbejdsmarked, løn, kvalifikationer, fleksibilitet, strejke, leveomkostninger, tilgang af national og udenlandsk arbejdskraft Danmark har ifølge denne opgørelse verdens bedste erhvervsklima. Placeringen er det samlede resultat af en førsteplads inden for seks af de 0 hovedkriterier. Tabel 6 Danmarks placering - EIU's indeks for erhvervsforhold

7 Politiske og institutionelle klima Nationaløkonomisk stabilitet Erhvervslovgivning Regler for udenlandske investeringer Infrastruktur (inkl. IT-infrastruktur) Finansiel sektor Nationale markedsmuligheder mv. Skat Udenrigshandel Arbejdsmarked Kilde: Economist Intelligence Unit, Danmarks placering skyldes blandt andet, at EIU giver Danmark en pæn karakter over middel på skatteområdet (en ligelig vægtning af blandt andet en halvdårlig karakter for marginalskat og en topkarakter for arbejdsgivers (manglende) socialbidrag). Blandt risikomomenterne for en realisering af det forventede gode erhvervsklima fremhæver EIU truslen om mangel på kvalificeret arbejdskraft, som forstærkes af en immigrationspolitik præget af frygt for de fremmede, aldringen og tidlig tilbagetrækning A.T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks A.T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks belyser den internationale integraton af de 62 lande, der indgår i målingen. Indekset bygger på 2 nøgletal, som sammenvejes til fire undermål. De fire undermål belyser økonomiske integration, teknologisk integration, personlig kontakt politisk engagement. Danmark opnår en samlet placering nr. syv i 2005-målingen, se tabel. Tabel Danmarks placering - T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks Økonomisk integration 29 Teknologisk integration 5 Personlig kontakt Politisk engagement 3 Kilde: T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks Analysen er rettet mod, hvor gode en række rammevilkår for at drive virksomhed forventes at være i de næste 5 år. Dermed hviler målingen i nogen grad på EIU's forudsætninger om den forventede økonomiske, politiske og erhvervsmæssige udvikling.

8 8 Danmarks placering trækkes især ned af en placering i midten mht. økonomisk integration. Hér scorer Danmark især lavt mht. de direkte udenlandske investeringer. Placeringen trækkes op af Danmarks teknologiske integration. Bedømmelsen bygger hér på udbredelse og sikkerhed mht. anvendelse af internettet. 6. Economic Freedom of the World Formålet med Fraser Institutes indeks for Economic Freedom of the World er at sammenligne økonomisk frihed på tværs af lande. Hjørnestenen i Fraser Institutes indeks er en definition af økonomisk frihed, som sætter personlig frihed til at vælge og konkurrere samt beskyttelse af person og ejendom i højsædet. Institutioner, som understøtter dette trækker op i bedømmelsen, mens forhold, der begrænser det frie valg, f.eks. skatter, trækker ned, se Economic Freedom of the World: 2004, kapitel. Målingen omfatter 23 lande og bygger på både hårde økonomiske nøgletal og resultatet af spørgeskemaundersøgelser. Der måles på i alt 38 kriterier, som opdeles i fem overoverordnede grupper: Størrelse af den offentlige sektor Beskyttelse af ejendomsrettigheder Adgang til finansiering Fri international handel Regulering Danmark opnår en samlet placering som nr. 4 i 2004-målingen (som vedrører tal for 2002). Placeringen trækkes især ned af størrelsen af den offentlige sektor. Danmark opnår her en placering som nr. 2 ud af de 23 lande. Målet for fri international handel trækker ligeledes ned. Dog ligger Danmarks score hér på niveau med de øvrige EU-lande, som vi jo har fælle handelspolitik med. Også målet for regulering trækker nedad. Placeringen som nr. er især et resultat af arbejdsmarkedsreguleringen. Her rangordnes Danmark som nr. 60, blandt andet som følge af en relativ central lønfastsættelse. Tabel 8 Danmarks placering - Economic Freedom of the World Størrelse af den offentlige sektor Beskyttelse af ejendomsrettigheder Adgang til finansiering Fri international handel Regulering Kilde: Fraser Institutes, Economic Freedom of the World: 2004.

9 9. Index of economic freedom (heritage Foundation/ Wall Street Journal Målet sigter mod at måle og rangordne økonomisk frihed i lande overalt på kloden. Samtidig er det en analyse af de institutionelle forhold, der påvirker økonomisk vækst. The Heritage Foundation/Wall Street Journal står bag Index of Economic freedom Den økonomiske frihed i et land defineres ved, at indbyggerne frit kan arbejde, producere forbruge og investere, som de føler er mest givtigt, se 2005 Index of economic freedom, kapitel 5. Denne definition betyder, at der er stor fokus på blandt andet størrelsen af den offentlige sektor. Analysen omfatter 6 lande og der måles på i alt 50 kriterier, som er opdelt i 0 kategorier: Handelspolitik, Beskatning, Offentlig indgriben i økonomien, Pengepolitik, Internationale kapitalbevægelser, Finansiering, Lønninger og priser, Ejendomsrettigheder, Regulering, og Uformel økonomi. For hver af disse kategorier opnår landene en score i intervallet -5, hvor en lav værdi er udtryk for en god vurdering. Disse 0 værdier vægtes ligeligt i det samlede indeks. Danmark opnår den bedst mulige bedømmelse i fem af de ti placerer kategorier. Tabel 9 Danmarks score i Index of economic freedom, placering Handelspolitik Beskatning Offentlig indgriben i økonomien Pengepolitik Internationale kapitalbevægelser Finansiering Lønninger og priser Ejendomsrettigheder Regulering Uformel økonomi 8 2,0 3,6 3,0,0 2,0,0 2,0,0,0,0 Kilde: The Heritage Foundation/Wall Street Journal, Index of economic freedom På negativ siden tæller især, at marginalskatten i Danmark er relativ høj. Også størrelsen af den offentlige sektor trækker ned. Der forligger ikke detaljerede tal, der gør det muligt at dykke længere ned i, hvad der konkret giver anledning til disse bedømmelser.

10 0 Det kan i øvrigt bemærkes, at Danmark sammen med de øvrige EU-lande ikke ligger helt i top fsva. handelspolitikken. Det skyldes restriktionerne i EU s handelspolitik. Om beregning af de viste indeks Hver af de viste analyser kommer frem til en samlet indeksværdi ud fra sine egne principper. Der er således ikke en enkelt måde at beregne indeksværdierne på. En anden sammenvejning kan give en anden rangordning af landene i de enkelte indeks. Typisk beregnes de samlede indeks blot som simpelt et gennemsnit af en række underindeks, der igen er simple gennemsnit af nogle tilordnede værdier til en lang række indikatorer. Nedenfor beskrives sammenvejningsprocedurerne i de enkelte indeks i større detalje. IMD opdeler hvert af de fire undermål i yderligere 5 kategorier, således at der i alt opstilles 20 kategorier. Hver af disse kategorier indgår med samme vægt i det samlede indeks. Vægtningen i WEF s Growth Competitiveness indeks er væsentlig mere kompliceret. Her sammenvejes de tre overordnede faktorer makroøkonomiske rammebetingelser (stabilitet), institutionelle forhold og teknologi med vægtene hhv. ¼, ¼ og ½. Hvert af de tre underindeks er yderligere inddelt i delindeks. Eksempelvis består indekset for makroøkonomiske rammebetingelser af tre underindeks: makroøkonomisk stabilitet, der indgår med vægten ½, samt landets kredit rating og et mål for vurderingen af den offentlige produktion, som hver indgår med en vægt på ¼. Underindekset for makroøkonomisk stabilitet er yderligere delt op i to afhængig af, om vurderingen er baseret på hårde data eller på spørgeskemaanalysen. De hårde data indgår med en vægt på 5 / mens de bløde data tildeles vægten 2 /. WEF s Business Competitiveness indeks bygger i modsætning til de øvrige indeks på en egentlig statistisk metode. De to underindeks virksomhedernes udvikling og kvaliteten af det nationale erhvervsklima beregnes således ud fra en såkaldt common factor analysis. Det er en metode, hvor fællestrækkene blandt de variabler, der indgår i indekset, udtrækkes ved hjælp at korrelationsmønsteret mellem variablerne. For at opnå det samlede indeks for erhvervsklimaet sammenvejes de to underindeks. Vægtene i denne sammenvejning er bestemt ud fra en såkaldt multipel regression, hvor underindeksene forklarer BNP per capita.

11 Virksomhedernes udvikling indgår med en vægt på 0,34 og kvaliteten af det nationale erhvervsklima har en vægt på 0,66. EIU s vurdering af erhvervsklimaet bygger på en rangordning af landene inden for hvert af de 0 bagvedliggende kriterier. På baggrund af denne rangordning tilordnes landene en score i intervallet -5 for hvert kriterium. Hovedprincippet er, at den bedste femtedel af landene opnår scoren 5, den næstebedste femtedel får 4 osv. For hvert af de 0 underindeks beregnes en indeksværdi som et simpelt gennemsnit af scoren i de indgående kriterier. For at opnå de samlede indeks omformes de 0 indeksværdier til en score på en -0-skala ved hjælp af en lineær transformation. Gennemsnittet af disse ti omformede værdier angiver det samlede indeks. Beregningen af A.T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks tager udgangspunkt i en normalisering af hver af de indgående variabler i forhold til den højeste score og i basisåret tilordnes ordnes den højeste score værdien 00. Landenes score summeres med tredobbelt vægt for udenlandske direkte investeringer og dobbelt vægt for udenrigshandel. Indeksen for teknologisk integration og for politisk engagement beregnes som simple gennemsnit af scorerne i de indgående variabler. Det samlede indeks opnås som summen af indeksværdierne for de fire underindeks. Index of economic freedom beregnes ved at landene tildeles en score i intervallet -5 inden for hver af de 0 kategorier. En lav værdi er udtryk for en god vurdering. Disse 0 værdier vægtes ligeligt i det samlede indeks. Den samlede vurdering i Economic freedom of the world opnås som et simpelt gennemsnit af indeksværdierne på de femunderområder. Indeksværdierne for hvert af disse områder beregnes som et simpelt gennemsnit af de værdier, hvert af de indgående kriterier tilordnes. Fsva. så vidt angår principperne for denne tilordning henvises til det 0 sider lange appendiks i Fraser Institutes rapport, se

Bilag om Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed 1

Bilag om Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 28 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 6 65 26. januar 2006 Bilag om Danmarks placering i internationale målinger

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Indikatorer for finansiel stabilitet og tillid

Indikatorer for finansiel stabilitet og tillid Finanstilsynet 29. juni 2016 Indikatorer for finansiel stabilitet og tillid Finanstilsynets strategiske målsætninger er at bidrage til finansiel stabilitet og tillid til det danske finansielle system.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 April 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Konjunkturvurdering... 1 2. Arbejdsfordelinger og ansættelsesstop... 3 3. Rekrutteringssituationen...

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 (skoleåret 2010-11) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 IBC

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen

Thomas Bernt Henriksen Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Gazelleundersøgelsen 2013 Årets tema: Hvad kan vi danskere? Fire budskaber 1. Gazeller gør op med fem års krise 2. Stærkt afsæt for vækst og job 3. Gazellerne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013 Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet Anders Goul Møller, Økonomisk konsulent angm@di.dk SEPTEMBER 2016 Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet DI s medlemsvirksomheder forventer et positivt 4.kvartal 2016, med rekordhøje forventninger for hjemmemarkedsvirksomhederne.

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal juni 2014

Status på udvalgte nøgletal juni 2014 Status på udvalgte nøgletal juni 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I første kvartal af 214 voksede det danske bruttonationalprodukt med,9 procent i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Grenaa

Læs mere