Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder."

Transkript

1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 3. maj 2005 Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder. Selv om undersøgelserne naturligvis skal tages med forbehold, er det samlet set ikke desto mindre udtryk for, at Danmark står i en fordelagtig udgangsposition med hensyn til den fremtidige velstandsudvikling. Tabel Danmarks placering i forskellige målinger. World Competitiveness Yearbook 2004 (IMD) 2. Growth Competitiveness Index 2004 (WEF) 3. Business Competitiveness Index 2004 (WEF) 4. Economist Intelligence Unit A.T. Kearney/Foreign Policy globaliseringsindeks 6. Economic Freedom of the World Index of economic freedom 2005 Anm.: Seneste foreliggende måling De internationale analyser lægger vægt på forskellige forhold. Rangordningen af landene varierer af den grund fra undersøgelse til undersøgelse. Et fællestræk er, at fokus især er på de forhold, der er medvirkende til at skabe et godt erhvervsklima. Forhold som lille offentlig sektor, lave skatter generelt få administrative byrder, et regelret og gennemskueligt offentlig og politisk system samt en høj beskyttelsesgrad for ejendomsrettigheder trækker op. I runde vendinger kan det siges, at Danmarks placering typisk trækkes op af, at Danmark er et velordnet samfund, hvor det offentlige system generelt er indrettet effektivt, bureaukratiet hæmmer ikke erhvervslivet voldsomt, lovgivningen virker ikke skævvridende, og der er et lavt niveau for korruption og kriminalitet, se tabel 2. Derimod trækker den offentlige sektors størrelse, skattetrykket og marginalskatternes niveau ned. Typisk trækker det også ned, at lønfastsættelsen er relativt centraliseret i Danmark. Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapiret.

2 2 Der lægges relativ stor vægt på en række mere basale faktorer så som infrastruktur, retssikkerhed, demokrati og personlig sikkerhed osv. i de fleste af de viste målinger. Tabel 2 Forhold der typisk påvirker Danmarks placering Forhold der trækker op Lavt omfang af korruption og kriminalitet En effektiv offentlig sektor Lovgivning mht. IKT Ledelsespraksis Økonomisk lighed Forhold der trækker ned Beskatning (skattetryk og marginalskattesats) Offentlig sektors størrelse Optag på videregående uddannelser Centralisering af løndannelse Løn- og prisniveau Disse forhold er selvfølgelig vigtige og er generelt på plads i de vestlige lande - ikke mindst i Danmark. Den store interesse om netop disse forhold betyder, at der er mindre fokus på forhold som uddannelse, viden og iværksætterforhold. Resultaterne af de forskellige undersøgelser skal fortolkes varsomt af flere tekniske grunde: Datamaterialet er på mange områder kun tilnærmelsesvist sammenligneligt mellem landene. Inden for mange områder er den kvalitative vurdering ret upræcis (f.eks. mht. uddannelse, forskning produktmarkedskonkurrence og informationsteknologi). Konjunkturforhold (og vurderingen af konjunktursituationen) spiller en stor rolle for en række af indikatorerne. Analyserne er baseret på historiske tal, der ikke indeholder effekten af nyere initiativer. De samlede indeks beregnes typisk blot som simpelt et gennemsnit af en række underindeks, der igen er simple gennemsnit af nogle tilordnede værdier til en lang række indikatorer. En anden sammenvejning kan give en anden rangordning af landene. Nedenfor beskrives hvert af de viste indeks og Danmarks placering i indekset mere indgående. Afslutningsvis er sammenvejningsprocedurerne beskrevet i lidt større detalje. Det er ikke muligt at beskrive præcis, hvilke nuanceforskelle der giver anledning til udsvingene i placeringerne fra undersøgelse til undersøgelse. Det skyldes både den trods alt ret ens placering i de fleste indeks og detaljeringsgraden af de offentliggjorte bagvedliggende oplysninger.

3 3 Internationale indeks - Danmarks placering Nedenfor beskrives hvert af de viste indeks og Danmarks placering i indekset mere indgående. Herunder beskrives Danmarks placering i det samlede indeks og eventuelle underindeks. Særlige forhold, for Danmarks placering beskrives. Der foretages ikke en egentlig diskussion af indekset.. World Competitiveness Yearbook (IMD) World Competitiveness Yearbook udgives af den schweiziske managementskole IMD. Fokus i analysen er landenes evne til at skabe og opretholde et miljø, som styrker erhvervslivets konkurrencedygtighed. Analysen omfatter 5 lande og 9 regioner. Indekset bygger på både hårde økonomiske nøgletal og resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end erhvervsledere. Der måles på i alt 323 kriterier. Disse sammenvejes til et overordnet mål og fire undermål. De fire undermål belyser økonomiske præstation, offentlig effektivitet, erhvervslivets effektivitet landets infrastruktur. Erhvervsklimaet i Danmark opnår i 2004 en samlet placering som verdens syvendebedste. Denne placering er det samlede resultat af de placeringer Danmark opnår i de fire underindeks, jf. tabel 3. Den samfundsøkonomiske præstation i Danmark rangordnes i den svageste halvdel af de betragtede lande blandt andet på grund af de høje leveomkostninger. Forholdsvis beskeden økonomisk vækst både mht. BNP og BNP per indbygger trækker ned sammen med udviklingen i beskæftigelse, serviceeksport, og i de ind- og udadgående direkte udenlandske investeringer. Niveauet for disse størrelser (BNP per indbygger, beskæftigelse, serviceeksport, udenlandske investeringer mv.) trækker op. Tabel 3 Danmarks placering - World Competitive Yearbook Samfundsøkonomisk præstation 32 Offentlig effektivitet 5 Erhvervslivets effektivitet 9 Infrastruktur 5 Kilde: IMD, World Competitive Yearbook Danmark placerer sig i top 5, når det drejer sig om offentlig effektivitet og om landets infrastruktur.

4 4 Det tæller på plussiden i IMD s vurdering, at Danmark er et velordnet samfund. Lovgivningen virker ikke skævvridende, det offentlige system er generelt effektivt (bureaukratiske forhold hæmmer ikke erhvervslivet) og der er et lavt niveau for korruption og kriminalitet. Derimod ligger Danmark blandt de dårligste lande mht. skattepolitik, hvilket både skal ses i sammenhæng med det høje skattetryk og den høje marginalskat på indkomst. Den pæne placering mht. infrastruktur skyldes, at de basale forhold (som veje, tog, kloakering osv.) bedømmes pænt. Hertil kommer, at et udgiftsniveau i forbindelse med uddannelse og lærer/elev-forholdet i folkeskolen trækker op. Erhvervslivets effektivitet trækkes op af vurderingen af ledelsespraksis og erhvervslivets sociale ansvar. De relativt høje udgifter til forskning og udvikling er ligeledes et aktiv for Danmark. På negativsiden tæller ifølge IMD blandt andet, at løndannelsen er forholdsvis ufleksibel (centraliseret), lønniveauet er højt, arbejdstiden kort og at vi har vanskeligt ved at tiltrække udenlandske videnarbejdere. 2. Growth Competitiveness index I Global Competitiveness Report, der udgives af World Economic Forum (WEF) i Genève beregnes to overordnede mål for 02 lande: Growth Competitiveness indekset, som omhandler faktorer af betydning for økonomisk vækst Business Competitiveness indekset som omfatter faktorer af betydning for erhvervsklimaet Growth Competitiveness indekset er en sammenvejning af tre overordnede faktorer, der hver især anses som vigtige for vedvarende økonomisk vækst: makroøkonomisk rammebetingelser (stabilitet), institutionelle forhold og teknologi. Growth Competitiveness indekset bygger på både hårde økonomiske nøgletal og resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 4 erhvervsledere i de forskellige lande. Danmark opnår en samlet placering som nr. fire i 2004-målingen (som vedrører tal for 2002), se tabel 4. Tabel 4 Danmarks placering - Growth Competitiveness index 5 Makroøkonomisk præstation 4 Institutionelle forhold Teknologi 6 Kilde: World Economic forum, Global Competitiveness Report Placeringen er det samlede resultat af verdens fjerdebedste makroøkonomiske præstation, de bedste institutionelle forhold og en placering som nr. seks mht. teknologi. (Det kan bemærkes, at Danmark er faldet en plads

5 5 tilbage ift. den forudgående måling til trods for fremgang på to af de tre underindeks og status quo som nr. et mht. institutionelle forhold). Den makroøkonomiske præstation trækkes op af overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen. Derimod trækker blandt andet udsigten til et økonomisk tilbageslag og en høj effektiv valutakurs nedad. Vurderingen af de institutionelle forhold afspejler det lave korruptionsniveau i Danmark. Domstolenes uafhængighed, regelret anvendelse af offentlige midler mv., tiltro til det politiske system, et lavt niveau for kriminalitet og en effektiv fattigdomsbekæmpelse tæller også på positivsiden. Danmarks placering mht. teknologi hæmmes af et forholdsvist lavt optag på de videregående uddannelser og et begrænset forskningssamarbejde mellem industrien og universiteterne. Patenteringsomfanget og virksomhedernes absorption af ny teknologi ligger også i den lave ende. Derimod løfter lovgivningen mht. IKT placeringen og virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling op. 3. Business Competitiveness index World Economic Forum beregner som nævnt også et mål for erhvervenes konkurrencedygtighed i den årlige Global Competitiveness Report - det såkaldt Business Competitiveness index. Indekset hviler primært på resultatet af den nævnte spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsledere i landene. Indekset er en sammensmeltning af to indeks: Virksomhedernes udvikling (sophistication of company operations and strategy) Kvaliteten af det nationale erhvervsklima. Danmark opnår - som i Growth Competitiveness indekset - en placering som nr. syv. Denne placering er det samlede resultat af en niendeplads mht. virksomhedernes udvikling og en tredjeplads mht. erhvervsklimaet. Tabel 5 Danmarks placering - Business Competitiveness index Virksomhedernes udvikling Erhvervsklima Kilde: World Economic forum, Global Competitiveness Report For indekset vedrørende virksomhedernes udvikling trækker det især op, at medarbejderne i Danmark er veludannede, og at ansvar uddelegeres. Til gengæld er belønningen ved initiativ et af Danmarks svage områder, blandt andet fordi løndannelsen vurderes at være ufleksibel ifølge WEF. 9 3

6 6 For indekset for erhvervsklimaet fremhæver Danmark sig med hensyn til korruption, det offentlige systems effektivitet og gennemsigtighed samt ved konkurslovgivningen. Effektivitet ved nedbringelse af indkomstulighed og fattigdom er andre positive elementer. Danmarks største svagheder ligger ifølge WEF inden for beskatning (niveau og kompleksitet i systemet), kvaliteten af de naturvidenskabelige kompetencer mangel på uddannet arbejdskraft og adgang til risikovillig kapital. 4. EIU's sammenligning af erhvervsforhold The Economist Intelligence Unit (EIU) udarbejder løbende sammenligninger af erhvervsforholdene i 60 lande for den seneste 5-års periode. Derudover foretager EIU en fremskrivning af forholdene i den kommende 5-års periode. Landene vurderes på en lang række indikatorer, der dækker forskellige områder som markedspotentiale, skattesystem, arbejdsmarked, infrastruktur og politiske forhold. Opgørelsen bygger på vurderingen af 0 bagvedliggende kriterier, der leder frem til 0 hovedkriterier: Politiske og institutionelle klima Nationaløkonomisk stabilitet Erhvervslovgivning Regler for udenlandske investeringer Infrastruktur (herunder IT-infrastruktur) Finansiel sektor Nationale markedsmuligheder, eksportstigning, overskudsmuligheder, naturressourcer Skat Udenrigshandel, handelsåbenhed/toldsatser og barrierer Arbejdsmarked, løn, kvalifikationer, fleksibilitet, strejke, leveomkostninger, tilgang af national og udenlandsk arbejdskraft Danmark har ifølge denne opgørelse verdens bedste erhvervsklima. Placeringen er det samlede resultat af en førsteplads inden for seks af de 0 hovedkriterier. Tabel 6 Danmarks placering - EIU's indeks for erhvervsforhold

7 Politiske og institutionelle klima Nationaløkonomisk stabilitet Erhvervslovgivning Regler for udenlandske investeringer Infrastruktur (inkl. IT-infrastruktur) Finansiel sektor Nationale markedsmuligheder mv. Skat Udenrigshandel Arbejdsmarked Kilde: Economist Intelligence Unit, Danmarks placering skyldes blandt andet, at EIU giver Danmark en pæn karakter over middel på skatteområdet (en ligelig vægtning af blandt andet en halvdårlig karakter for marginalskat og en topkarakter for arbejdsgivers (manglende) socialbidrag). Blandt risikomomenterne for en realisering af det forventede gode erhvervsklima fremhæver EIU truslen om mangel på kvalificeret arbejdskraft, som forstærkes af en immigrationspolitik præget af frygt for de fremmede, aldringen og tidlig tilbagetrækning A.T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks A.T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks belyser den internationale integraton af de 62 lande, der indgår i målingen. Indekset bygger på 2 nøgletal, som sammenvejes til fire undermål. De fire undermål belyser økonomiske integration, teknologisk integration, personlig kontakt politisk engagement. Danmark opnår en samlet placering nr. syv i 2005-målingen, se tabel. Tabel Danmarks placering - T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks Økonomisk integration 29 Teknologisk integration 5 Personlig kontakt Politisk engagement 3 Kilde: T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks Analysen er rettet mod, hvor gode en række rammevilkår for at drive virksomhed forventes at være i de næste 5 år. Dermed hviler målingen i nogen grad på EIU's forudsætninger om den forventede økonomiske, politiske og erhvervsmæssige udvikling.

8 8 Danmarks placering trækkes især ned af en placering i midten mht. økonomisk integration. Hér scorer Danmark især lavt mht. de direkte udenlandske investeringer. Placeringen trækkes op af Danmarks teknologiske integration. Bedømmelsen bygger hér på udbredelse og sikkerhed mht. anvendelse af internettet. 6. Economic Freedom of the World Formålet med Fraser Institutes indeks for Economic Freedom of the World er at sammenligne økonomisk frihed på tværs af lande. Hjørnestenen i Fraser Institutes indeks er en definition af økonomisk frihed, som sætter personlig frihed til at vælge og konkurrere samt beskyttelse af person og ejendom i højsædet. Institutioner, som understøtter dette trækker op i bedømmelsen, mens forhold, der begrænser det frie valg, f.eks. skatter, trækker ned, se Economic Freedom of the World: 2004, kapitel. Målingen omfatter 23 lande og bygger på både hårde økonomiske nøgletal og resultatet af spørgeskemaundersøgelser. Der måles på i alt 38 kriterier, som opdeles i fem overoverordnede grupper: Størrelse af den offentlige sektor Beskyttelse af ejendomsrettigheder Adgang til finansiering Fri international handel Regulering Danmark opnår en samlet placering som nr. 4 i 2004-målingen (som vedrører tal for 2002). Placeringen trækkes især ned af størrelsen af den offentlige sektor. Danmark opnår her en placering som nr. 2 ud af de 23 lande. Målet for fri international handel trækker ligeledes ned. Dog ligger Danmarks score hér på niveau med de øvrige EU-lande, som vi jo har fælle handelspolitik med. Også målet for regulering trækker nedad. Placeringen som nr. er især et resultat af arbejdsmarkedsreguleringen. Her rangordnes Danmark som nr. 60, blandt andet som følge af en relativ central lønfastsættelse. Tabel 8 Danmarks placering - Economic Freedom of the World Størrelse af den offentlige sektor Beskyttelse af ejendomsrettigheder Adgang til finansiering Fri international handel Regulering Kilde: Fraser Institutes, Economic Freedom of the World: 2004.

9 9. Index of economic freedom (heritage Foundation/ Wall Street Journal Målet sigter mod at måle og rangordne økonomisk frihed i lande overalt på kloden. Samtidig er det en analyse af de institutionelle forhold, der påvirker økonomisk vækst. The Heritage Foundation/Wall Street Journal står bag Index of Economic freedom Den økonomiske frihed i et land defineres ved, at indbyggerne frit kan arbejde, producere forbruge og investere, som de føler er mest givtigt, se 2005 Index of economic freedom, kapitel 5. Denne definition betyder, at der er stor fokus på blandt andet størrelsen af den offentlige sektor. Analysen omfatter 6 lande og der måles på i alt 50 kriterier, som er opdelt i 0 kategorier: Handelspolitik, Beskatning, Offentlig indgriben i økonomien, Pengepolitik, Internationale kapitalbevægelser, Finansiering, Lønninger og priser, Ejendomsrettigheder, Regulering, og Uformel økonomi. For hver af disse kategorier opnår landene en score i intervallet -5, hvor en lav værdi er udtryk for en god vurdering. Disse 0 værdier vægtes ligeligt i det samlede indeks. Danmark opnår den bedst mulige bedømmelse i fem af de ti placerer kategorier. Tabel 9 Danmarks score i Index of economic freedom, placering Handelspolitik Beskatning Offentlig indgriben i økonomien Pengepolitik Internationale kapitalbevægelser Finansiering Lønninger og priser Ejendomsrettigheder Regulering Uformel økonomi 8 2,0 3,6 3,0,0 2,0,0 2,0,0,0,0 Kilde: The Heritage Foundation/Wall Street Journal, Index of economic freedom På negativ siden tæller især, at marginalskatten i Danmark er relativ høj. Også størrelsen af den offentlige sektor trækker ned. Der forligger ikke detaljerede tal, der gør det muligt at dykke længere ned i, hvad der konkret giver anledning til disse bedømmelser.

10 0 Det kan i øvrigt bemærkes, at Danmark sammen med de øvrige EU-lande ikke ligger helt i top fsva. handelspolitikken. Det skyldes restriktionerne i EU s handelspolitik. Om beregning af de viste indeks Hver af de viste analyser kommer frem til en samlet indeksværdi ud fra sine egne principper. Der er således ikke en enkelt måde at beregne indeksværdierne på. En anden sammenvejning kan give en anden rangordning af landene i de enkelte indeks. Typisk beregnes de samlede indeks blot som simpelt et gennemsnit af en række underindeks, der igen er simple gennemsnit af nogle tilordnede værdier til en lang række indikatorer. Nedenfor beskrives sammenvejningsprocedurerne i de enkelte indeks i større detalje. IMD opdeler hvert af de fire undermål i yderligere 5 kategorier, således at der i alt opstilles 20 kategorier. Hver af disse kategorier indgår med samme vægt i det samlede indeks. Vægtningen i WEF s Growth Competitiveness indeks er væsentlig mere kompliceret. Her sammenvejes de tre overordnede faktorer makroøkonomiske rammebetingelser (stabilitet), institutionelle forhold og teknologi med vægtene hhv. ¼, ¼ og ½. Hvert af de tre underindeks er yderligere inddelt i delindeks. Eksempelvis består indekset for makroøkonomiske rammebetingelser af tre underindeks: makroøkonomisk stabilitet, der indgår med vægten ½, samt landets kredit rating og et mål for vurderingen af den offentlige produktion, som hver indgår med en vægt på ¼. Underindekset for makroøkonomisk stabilitet er yderligere delt op i to afhængig af, om vurderingen er baseret på hårde data eller på spørgeskemaanalysen. De hårde data indgår med en vægt på 5 / mens de bløde data tildeles vægten 2 /. WEF s Business Competitiveness indeks bygger i modsætning til de øvrige indeks på en egentlig statistisk metode. De to underindeks virksomhedernes udvikling og kvaliteten af det nationale erhvervsklima beregnes således ud fra en såkaldt common factor analysis. Det er en metode, hvor fællestrækkene blandt de variabler, der indgår i indekset, udtrækkes ved hjælp at korrelationsmønsteret mellem variablerne. For at opnå det samlede indeks for erhvervsklimaet sammenvejes de to underindeks. Vægtene i denne sammenvejning er bestemt ud fra en såkaldt multipel regression, hvor underindeksene forklarer BNP per capita.

11 Virksomhedernes udvikling indgår med en vægt på 0,34 og kvaliteten af det nationale erhvervsklima har en vægt på 0,66. EIU s vurdering af erhvervsklimaet bygger på en rangordning af landene inden for hvert af de 0 bagvedliggende kriterier. På baggrund af denne rangordning tilordnes landene en score i intervallet -5 for hvert kriterium. Hovedprincippet er, at den bedste femtedel af landene opnår scoren 5, den næstebedste femtedel får 4 osv. For hvert af de 0 underindeks beregnes en indeksværdi som et simpelt gennemsnit af scoren i de indgående kriterier. For at opnå de samlede indeks omformes de 0 indeksværdier til en score på en -0-skala ved hjælp af en lineær transformation. Gennemsnittet af disse ti omformede værdier angiver det samlede indeks. Beregningen af A.T.Kearney/Foreign Policy Globaliseringsindeks tager udgangspunkt i en normalisering af hver af de indgående variabler i forhold til den højeste score og i basisåret tilordnes ordnes den højeste score værdien 00. Landenes score summeres med tredobbelt vægt for udenlandske direkte investeringer og dobbelt vægt for udenrigshandel. Indeksen for teknologisk integration og for politisk engagement beregnes som simple gennemsnit af scorerne i de indgående variabler. Det samlede indeks opnås som summen af indeksværdierne for de fire underindeks. Index of economic freedom beregnes ved at landene tildeles en score i intervallet -5 inden for hver af de 0 kategorier. En lav værdi er udtryk for en god vurdering. Disse 0 værdier vægtes ligeligt i det samlede indeks. Den samlede vurdering i Economic freedom of the world opnås som et simpelt gennemsnit af indeksværdierne på de femunderområder. Indeksværdierne for hvert af disse områder beregnes som et simpelt gennemsnit af de værdier, hvert af de indgående kriterier tilordnes. Fsva. så vidt angår principperne for denne tilordning henvises til det 0 sider lange appendiks i Fraser Institutes rapport, se

Bilag om Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed 1

Bilag om Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 28 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 6 65 26. januar 2006 Bilag om Danmarks placering i internationale målinger

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen

Thomas Bernt Henriksen Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Gazelleundersøgelsen 2013 Årets tema: Hvad kan vi danskere? Fire budskaber 1. Gazeller gør op med fem års krise 2. Stærkt afsæt for vækst og job 3. Gazellerne

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 Vækstforum Region Hovedstaden Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 www.danskebank.dk/finanscenter Finanscenter København din regionale sparringspartner Finanscenter København Holbergsgade 2 1090 København

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere