Hjernevask i folkeskolen? Chris2an Suhr Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

Transkript

1 Hjernevask i folkeskolen? Chris2an Suhr Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

2 PhD projekt om troshelbredelse og psykiatribrug blandt muslimer i Danmark

3 1. Forståelse er mulig. 2. Radikalisering er ikke et brugbart begreb, hvis vi skal forstå de processer, der leder unge mennesker 2l ekstremt voldelige handlinger. 3. Religion er ikke i sig selv årsag 2l ekstrem vold. 4. Marginalisering, eksklusion og urekærdighed skaber grobunden for voldelig ekstremisme. DeMe er ikke hele forklaringen, men det er en del af forklaringen. 5. De fløjlsbløde humanister og halalhippierne har al2d haq ret. 6. Sameksistens er mulig.

4 Oprydning i rockerborgen

5 » Uddannelsessystemet, regeringen og mange i befolkningen, det, de gerne vil er, at få os assimileret, få os 2l at blive en integreret del af hele samfundet. Det vil sige, vi skal have de samme værdier, og vi skal have den samme tankegang. Som muslim har jeg ikke noget imod at arbejde og være en ak2v del af samfundet, men det skal ikke gå ud over mine værdier, det skal ikke være på bekostning af det, jeg tror på. Altså, danskere har deres værdier og deres trosretninger, og de har deres måder at forstå livet på, og de har deres måde at forstå, hvordan en regering og et uddannelsessystem og andre ins2tu2oner skal styres. Som muslim har jeg andre ideer om disse 2ng, men det ser ud som om, uddannelsessystemet ligesom ikke respekterer det. «

6 » Når en muslim bliver bombarderet fra alle de her sider, så er det meget svært at modstå de her fristelser. Så er man nødt 2l at få dækket behovet et andet sted, og det er her, hvor det her netværk og broderskab kommer ind. Det her er et netværk af muslimer, som ligesom stømer op om hinanden, og som virkelig forstår hinanden. Altså jeg kan godt forstå, hvis en af mine muslimske brødre al2d har følt sig fremmed, fordi alle sammen rundt omkring ham gjorde det s2k modsame af, hvad han gjorde, og han ville ikke blive accepteret blandt deres kredse, hvis han ikke gjorde, hvad de gjorde. Så det er her, hvor vi ligesom kommer ind. Meningen med vores ungdomscenter det er at dække behovet hos de muslimer, der føler sig fremmede i det sekulære samfund, og som føler de hele 2den bliver skubbet 2l at give op. «

7 » Det er ikke udelukkende de religiøse, der er med. Det er ikke kun dem, der går med fuldskæg, og som går med bukserne over anklen. Der er blandt muslimerne dem, der socialisere sig med kvinder. Der er dem, der ryger. Men det, der adskiller vores socialhed, er, at vi dømmer ikke, når en muslim har svært ved at opgive en vis vane, eller har svært ved at 2lreMe sig eqer vores meninger eller holdninger. Jo, det kan godt være at vi rådgiver en bror, men vi boykomer ham ikke. Vi siger aldrig, at hvis du ikke remer dig eqer vores regler, så vil vi ikke kendes ved dig. Det er modsat det sekulære samfund. Hvis jeg ikke integrerer mig og begynder at have de samme værdier, så bliver jeg skubbet ud 2l siden og ingen vil have noget med mig at gøre. «

8 » Altså jeg føler, at de alle sammen er min familie. Jeg har det virkelig sådan, at det er min familie. Hvis jeg har brug for rådgivning, hvis jeg har brug for hjælp, hvis jeg har brug for noget som helst selvfølgelig så er den første jeg vil henvende mig 2l Allah, azza wa jal [den mæg2ge og den majestæ2ske], det er ham der styrer alt men dereqer så har jeg mine muslimske brødre at støme mig 2l. Jeg har fak2sk aldrig skrevet 2l en muslim og ligesom sagt 2l ham, hej ven. Vi bruger ikke ordet ven, vi bruger noget der er tæmere. På arabisk siger vi akhi, men på dansk siger man bror. Vi skriver også bror 2l dem, der ikke kan snakke arabisk. Vi bruger al2d den vending, vi siger: min bror, hvordan har du det, min elskede bror, har du det godt? Hvorfor? Fordi en bror han er langt tæmere på end en ven eller en skolekammerat. «

9 » Det er fak2sk både staten, skolen og alt rundt omkring os, der forsøger at programmere os og få vores måde at se verden 2l at blive den samme som systemets måde at se verden. Når man bliver hjernevasket på den måde, så er der meget, der ligesom slører for sandheden. Der bliver lagt så mange 2ng foran dig, som er en forhindring for at kunne se sandheden. Det værste er nok den måde vi bliver fortalt, at vi skal sæme mennesket i centrum, at sæme mennesket som Gud. Det er fak2sk det værste, det er jo shirk [afgudsdyrkelse]. Hovedbudskabet er, at mennesket har kontrollen, og at mennesker selv kan finde ud af, hvad der er godt og skidt. Det er ideen om demokra2et, altså at flertallet skal afgøre, hvad der er korrekt, hvad der er umoralsk, hvad der er forkert, osv. Det er fak2sk den største 2ng der skal aflæres. Enten så sæmer man mennesket som Gud eller også så sæmer man Allah, skaberen, som Gud. Det er lige præcis det, som vi ligesom skal rense for at kunne se sandheden klart. Skolen har hjernevasket os ved at lægge alle disse 2ng foran os, som slører sandheden. Vi er nødt 2l at gå igennem en proces, hvor vi skal aflære de her 2ng, de 2ng som sæmer et slør for vores natur. «

10 » Der var en lærer, der var meget fordomsfuld, han udtrykte det nogen gange, men gjorde hvad han kunne for at skjule det. Vi muslimer har en særlig hilsen as- salamu alaykum, må fred være med dig. Vi siger ikke bare hej. Hej, jeg ved ikke, om det har en betydning. Vi plejer at sidde i en række, sådan fire eller fem i klassen, så når en muslim kommer ind, siger vi as- salamu alaykum og hvis andre som ikke var muslimer kom ind, så plejer vi bare at sige hej. For en muslim er det en stor 2ng at hilse. Hvis der er en, der hilser på mig, så er det obligatorisk for mig at hilse på samme måde eller mere. Jeg er syndig, hvis jeg ikke gør det. Så var der engang i den her lærers 2me, hvor vi hilste på hinanden, as- salamu alaykum, jeg tror bare, han fik nok af det. Han sagde, hvad er det, der foregår mellem jer? Vi hilste jo bare på hinanden, altså 2men var ikke engang startet. Hvis 2men var startet, så er det ikke sådan, at vi bare ville gå ind og forstyrre. Timen var ikke startet, så vi sagde, at vi bare hilste på hinanden

11 Jeg kan ikke præcist huske hvilke ord han brugte, men han blev virkelig sur over, at vi hilste på hinanden. Han sagde, hvad er det der, I har mellem hinanden, I siger sådan noget her, hvad er det, der foregår mellem jer, jeg kan ikke li, at I gør sådan nogen 2ng. Det vil jeg ikke have, det synes jeg ikke, I skal gøre på den måde, ligesom få de andre 2l at føle sig udenfor. Han snakkede 2l højre og venstre. Jeg ved ikke, hvad han mente med alt det han sagde. Men selv vores klassekammerater, som ikke var muslimer, de syntes, han var en kæmpeidiot. Og de sagde 2l ham; altså de hilser jo bare på hinanden, hvad bliver du sur over? Så sagde han; nej, jeg synes ikke, at de skal gøre sådan her, de 2legner sig ikke skolesystemet, at man har en speciel hilsen mellem hinanden, sådan gør man ikke i skolen. De, som ikke var muslimer, begyndte selv at bakke os op, og sagde 2l ham, at det ravede jo ikke ham, hvordan vi hilser på hinanden. Men så begyndte han sådan at prøve ligesom at spille flink overfor os. «

12 » Dem der elsker Harry PoMer og World of WarcraQ og alle de her nørdespil, eller hvad det nu er, de går jo sammen med hinanden. Skolen kommer jo ikke og siger; nej, I må ikke gå med hinanden, split jer ad, I skal være sammen med dem, der ikke er ligesom jer, eller dem som I ikke har fælles interesser med, men åbenbart så er det et problem, når man har fælles interesser indenfor religion. «

13 » Det er en plan fra regeringens side, at de vil splime de steder, hvor de kan se at indvandrerne, de er meget sammen. Jeg tror, det er grunden 2l, at min skole lukkede. Fordi der gik mange indvandrere, så man blev forhindret i at gøre alle de 2ng, som man normalt vis i en folkeskole ville have gjort. For eksempel, de normale folkeskoler, hvor der ikke er indvandrebørn, så ser man børn allerede fra 7. klasse have kærester, sex og alt muligt. Jeg tror, det er regeringens plan at splime indvandrerbørnene og sprede dem. «

14 Ungdomsoprør mod forældre, skole og det etablerede muslimske miljø. Følelse af eksklusion og fremmedgjorthed i det danske samfund. Følelse af moralsk forfald i deres nærmiljø. Moderne, vestlig livs2l og velfærdstaten anklages for at korrumpere deres familier og deres nærmiljø. Skolens interven2oner sæmes i forbindelse med et globalt forsøg på at splime muslimer (krige i Mellemøsten, etc.). Med reference 2l Islamisk teologi fortolkes disse interven2oner som dæmoniske. Oplevelsen af at møde modstand fortolkes som udtryk for, at de er på reme vej (sirat al- mustaqim). Forsøg på at etablere alterna2vt skolesystem og et alterna2vt religiøst familiefællesskab. Er det umuligt at forstå denne tankegang? Kender vi det fra andre steder i verden? Born Again: Life in a Fundamentalist Bab?st Church James Ault and Michael Camerini, 87 min, 1987

15 1. Forståelse er mulig. 2. Radikalisering er ikke et brugbart begreb, hvis vi skal forstå de processer, der leder unge mennesker 2l ekstremt voldelige handlinger. 3. Religion er ikke i sig selv årsag 2l ekstrem vold. 4. Marginalisering, eksklusion og urekærdighed skaber grobunden for voldelig ekstremisme. DeMe er ikke hele forklaringen, men det er en del af forklaringen. 5. De fløjlsbløde humanister og halalhippierne har al2d haq ret. 6. Sameksistens er mulig.