Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3"

Transkript

1 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra Salix Skole er født i Danmark, og har dansk statsborgerskab. Vi er opvokset i Danmark, og har danske venner. Selvom vi har forskellige kulturer og en anden religion, så kan vi stadig godt have en god dialog med andre. Der er mange folk som mener, at vi ikke er en del af samfundet, men det mener vi, selv vi er. Vi vil skrive om os selv, og andre grupper i Danmark som ofte omtales som værende udenfor, i stedet for at skrive om personer, som føler sig udenfor samfundet. Vi mener, at vi er en del af samfundet. Bidrager Scientologyskoler til samfundet? Leder: Vi er ude- Gu er vi ej! - Og der blev jeg muslim! Side 3 Side 3 Side 2 Unge får hjælp i livet Side 2 I denne avis vil I læse om personer, som faktisk ikke føler sig udenfor, selvom andre tror det. Vi er danskere med farverig bagage, som vi gerne vil dele med dig og andre læsere. At være dansker i dag er ikke kun ensbetydende med lyst hår, blå øjne og rødgrød med fløde. Det herlige ved det danske samfund i dag er dets mangfoldighed og globale islæt. En af de bedste ting i det danske samfund er, at man f.eks. får penge for at gå i skole, altså SU. Man får SU lige så snart man fylder 18 år, indtil man afslutter sin uddannelse. Det er det omvendte i f.eks. Tyrkiet, der skal man selv betale penge for at gå i skole. Derfor er det rigtig godt eksempel, hvis man er arbejdsløs så kan man få penge for at gå i skole. Fordi man har så mange muligheder i Danmark, er det kun en positiv ting, at kunne bo i Danmark. Det er derfor vigtigt, at man accepterer og respekterer hinandens forskelligheder, for at man kan bo under det samme tag. Vi mener selv, at vi har det godt med vores danske venner og med det danske samfund. Bare fordi vi er tyrkere og kurdere betyder det ikke, at vi kun har tyrkiske og kurdiske venner, vi har også danske venner, som vi går til fodbold med. Vi gider ikke høre mere om dem og os! Hvorfor bliver vi inddelt i grupper? Vi er et samfund med mange forskellige kulter og religioner, som bor under samme tag. Vi er alle forskellige, men dette skal ikke forhindre os i at være sammen. Der er mange meninger om at de og vi er ude af det danske samfund - Vi siger: Gu er vi ej! Skrevet af: Alihan Demir og Mahsun Gül

2 PerlePosten Side 2 Uge Unge får hjælp med livet! Ungdomsskolen og S.S. P medarbejder på Rådhuset i Hvidovre har fortalt om de unge kriminelle, som er på vej ud af samfundet. Afdelingslederen Lisbeth Holm Larsen på ungdomsskole, mener at de unge kriminelle, som har problemer og pjækker fra skole, burde gå på en ungdomsskole. De forrige år handlede mere om kærester og forældre. Men i dag er det dog alvorligere. Nu handler det om Hash og rygning osv. Ungdomsskolen er bare et tilbud, men det er dog ikke alle som vil tage imod tilbuddet. Ungdomsskolerne skubber unge ind i samfundet! Ungdomsskolen i Hvidovre har forskellige fritidsaktiviteter, fx Basket, Fodbold osv. Og ture til forskellige lande. Men samtidig har ungdomsskoler også timer, hvor de får nogle afgangsprøver, som folkeskoler. Ungdomsskolen i Hvidovre har også timer, til dem der slet ikke kan dansk. Dem der lige er flyttet til Danmark.. Karakterende begynder at stige op, og eleverne får et skub videre Ind i samfundet. Mange tror at der er flest to sprogene elever på ungdomsskoler, er værre end de etniske danskere. Men sådan forgår det ikke. Og det er sådan set det samme. Der er ingen forskel! Ungdomsskolens formål er at lære nye mennesker at kende, nogle man slet ikke havde forstillet sig at blive venner med, og får lidt hjælp på vej op ad trapperne, og blive en del af samfundet. Få en uddannelse og et godt, og lettere liv. S.S. P samarbejder med Hvidovre Ungdomsskole. Vedrørende kriminelle unge. Så de kan bringes ind i samfundet igen. S.S. P hjælper unge kriminelle! Derfor har vi talt med Jesper Lauridsen, som fortæller lidt om hvordan de hjælper de unge. De unge får meget hjælp af S.S.P, indtil de er 18 år, for så er de ikke længere børn, men voksne. 74 % af de unge er med i samfundet, og 26 % er desværre ikke med! Vi prøver at give et skub til dem!

3 PerlePosten Side 3 Uge Og der blev jeg muslim! 39- Årige Jesper konverterede i 2007 til Islam. Han er dødtræt af at folk synes at hans historie er noget så spændende. Lavet af Berna Deveci og Kardelen Cakir fra PerlePosten Det er lige før jeg ikke gider fortælle den mere, fortæller Jesper, som er dødtræt af, at alle synes, at det er vildt spændende, at høre hans historie, For os konvertitter kan vi, nogle gange, blive sindssygt trætte af, at det er så super spændende for andre, at høre vores historie. Man gider bare ikke fortælle den igen, og igen, Men jeg er konverteret på grund af mange overvejelser. Jeg er søgende ligesom mange andre, og fandt nogle ting i Islam fortæller Jesper. Jeg er ret speciel Jesper er ret speciel, i forhold til mange andre konvertitter: Jeg er meget sammensat på den måde, at på den ene side, så er jeg muslim, og jeg forsøger at gøre det man skal gøre, men jeg kan sagtens sidde og sige, at jeg ikke er en speciel god muslim, og han forsætter, Altså det handler om, at hvis du gøre dit bedste for Allah, så er det det. Det hele foregår mellem dig og Allah og ingen andre. Man kan ikke tage ens personlighed og vende den om. Så jeg er nok lidt en atypisk muslim på den måde. Mit liv er ikke ændret Mange har fordomme om, at Jespers hverdag har ændret sig radikalt på grund af hans religionsskift. Men faktisk har hans hverdag ikke ændret sig så meget. Han smutter ikke rundt i byen længere og drikker som han gjorde før, men i stedet minder hans hverdag om en ganske normal hverdag.. Det var min beslutning Begge Jespers forældre er døde, så deres reaktion har han ikke set, men hans søskende har reageret pænt på det. Nogle fra hans vennekreds, har selvfølgelig syntes at det var lidt mærkeligt, men de har lært at leve med det. Jesper valgte at konvertere, da han kom hjem fra Libanon. Så det tog ikke langt tid, for ham at beslutte det: Altså jeg fandt ud af nogle ting om Islam, og tog til Libanon og da jeg kom tilbage, konverterede jeg mig selv. Det var min beslutning, så det tog ikke så langt tid. Nu er det 5 år siden, at han konverterede. Dette gjorde han ved at sige en Sahada i sin lejlighed. Sahada er en religiøs sætning, som muslimerne siger, for at vise, at Allah er deres gud, og at profeten Muhammed er deres profet. Følelsesmæssigt fortæller han, at det er ligesom en rutsjebane: Nogle gange så tror man mere på tingene end andre gange. Bidrager Scientology-skoler til samfundet? Nogle mener, at Kildeskolen ikke bidrager til samfundet, fordi de er en Scientology skole. Kildeskolen som ligger i Valby, er blevet kaldt for en Scientology skole, fordi de bruger L. Ron Hubbards studiemetode. Skolen mener selv, at de er en helt almindelig friskole, som bidrager godt til samfundet. Mange af eleverne som kommer her har det svært, fordi de ikke har lært nok i deres gamle skole, så vi arbejder hårdt, siger skolesekretær Karna med et smil. Vi vil gerne hjælpe eleverne med at nå deres ønsker og mål, og vi hjælper børnene både med deres fysiske, og psykiske behov. Hvorfor bruger I Scientologys undervisningsmaterialer og metoder? Karna forklarer os, at de bruger Ron L. Hubbards metode fordi den er meget nem og giver hurtige og sikre resultater. Syntes du at Kildeskolen støtter samfundet? Ja helt klart, på alle måder. Vi har fået mange bedre resultater end normale folkeskoler. Vores elever får bedre karaktere, da de bruger L. Ron Hubbards Støtter I Scientology? Nej, det gør vi bestemt ikke. Ingen af vores elever har noget med Scientology at gøre. Men jeg har nogle kollegaer som er scientologer. Ligesom at muslimer har Koranen, så har jeg L. Ron Hubbards værker. Når jeg læser hans værker kender jeg bedre til omverdenen. Faktaboks Kildeskolen blev grundlagt i 1985, fordi der var nogle forældre, der syntes, at deres børn Ikke fik nok undervisning. Kildeskolen er en privatskole i Valby. Det er en skole som underviser efter L. Ron Hubbards studiemetode. De vil bevise, at de bidrager i samfundet. Kolofon Perleposten: Vi er ude - gu er vi ej Salix skole Høffdings vej Valby tlf.:

4 PerlePosten Side 4 Uge Aisha-Fatma Taxa Kom ind, kom ind vi har plads til hele famili- Forskellen på sorte og hvide perler Politiet kører forbi: Når en hvid perle tager telefonen: Du snakker med Kim Larsen Når en sort perle tager telefonen: Eow hvem er det? Når der er tilbud på toiletpapir i Føtex. Hvide perler: Tager i Føtex ved 12 tiden, de skulle lige nå at spise æg og bacon. Sorte perler: Perlers mødre står allerede foran Føtex, inden den åbner, for at nå at få flere end andre. Hvid perle-familie i bilen. Far: Ole og Cecilie har I husket at tage selen på? Sort perle-familie i bilen. Far: -Mahmut sid på din bror. -Ahmet sid på din søster. -Og Zeynep duk dig! Far vi har matematiktest i morgen. Jeg får sikkert 12! Det håber jeg! Næste dag Hvordan gik testen? Hvad skal jeg sige? Eftersom jeg fik 02?? FAR WAL- LAH LÆRE- REN ER RACIST!!! Lavet af Berna og Cansel

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man

Læs mere

De seks frygte mennesker hader forandring

De seks frygte mennesker hader forandring Af Soulaima Gourani #SoulaimaGourani www.soulaima.com De seks frygte mennesker hader forandring Du er lige blevet bedt af mig på dagens foredrag om at være mere nytænkende, kreativ og modig. Meget tyder

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE HVIS MAN GØR DET, MAN ALTID HAR GJORT, FÅR MAN DE RESULTATER, MAN ALTID HAR FÅET. Hvad er Backspin? I Backspin tilbyder vi børn og unge personlige og faglige

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde lærersider 59 hvad vil du være, OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 60 lærersider Fokus Filmen om Bülent har fokus på, hvad man drømmer om. Om forældres forestillinger og forventninger til deres børn, og om deres

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Fleksibel barselsorlov. Til forældre

Fleksibel barselsorlov. Til forældre Fleksibel barselsorlov Til forældre ministrenes forord 3 Kære forældre Når et barn kommer til verden, er det på alle måder vigtigt, at barnet får en god start på livet. Og ligeså vigtigt er det, at I

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere