Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus"

Transkript

1 Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende samtale. Samtalen, og det at møde eleverne med tillid, har altid været et centralt omdrejningspunkt for skolens arbejde. Vi er således en skole, der bryster sig af ikke at have automatiske reaktioner, fx i form af hjemsendelser eller andre straffe i forbindelse med overtrædelser af skolens regler. Vores udgangspunkt vil altid være samtalen og balancen mellem hensynet til den enkelte elev og skolen som sådan. Uddrag fra efterskolens værdigrundlag: Vi ønsker både i undervisning og samvær: At pege på en kristen livstolkning som meningsgivende omdrejningspunkt for menneskelivet. At møde eleverne med tillid i håbet om, at de udvikler sig til frie og selvstændige mennesker. At styrke elevernes oplevelse af at være en nødvendig del af et fællesskab og derved styrke deres mod og evne til at tage ansvar for sig selv og andre. At give eleverne mulighed for at prøve egne kræfter med det mål at opdrage til demokrati og samfundsliv, så der opnås respekt for fælles beslutninger og for mindretals rettigheder. At lære eleverne nødvendigheden af udfordring, engagement, fordybelse og udholdenhed. At lade eleverne opleve værdien af livets mangfoldighed og opnå forståelse af sig selv som en del af en historisk sammenhæng. At være et trygt hjem for eleverne med plads til forskellighed.

2 Udviklingsarbejdet tager således udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Vi har valgt at koncentrere os om tre områder: Vi ønsker at møde eleverne i samtale med respekt og anerkendelse, så vi skaber grobund for livsmod og livslyst. Vi ønsker, at eleverne skal møde hinanden i samtale med respekt og anerkendelse, så der skabes grobund for livsmod og livslyst. Vi ønsker at få større opmærksomhed på forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag har udvalget opstillet en række spørgsmål til skoleårets 2.årselever. Eleverne har besvaret spørgsmålene individuelt og elektronisk. Der var afsat en time til besvarelsen. Besvarelserne er ikke tænkt som målbare størrelser, men udelukkende som personlige udsagn, som beskriver den enkelte elevs oplevelse af forholdet til skolens lærere. Derfor er spørgsmålene stillet, så svarerne kan rubriceres i følgende grupper: Beskrivende. Beskriv, hvad du forstår ved...(fx spørgsmål 1,2) Afklarende. Hvor mange gange..(fx spørgsmål 3,4) Vurderende. Oplever du..(fx spørgsmål 5,6, 9) Fortællende. Nævn situationer.(fx spørgsmål 7,8,11,12)

3 Spørgeskema og elevernes besvarelser. 1. Hvad synes du et godt forhold mellem dig og dine lærere er kendetegnet ved? Et godt sprog, at man er på lige fod. Venlighed, at man kan respektere hinanden, og at man kan snakke med dem om problemer. At eleverne ikke behøver gå og skjule en masse ting, og hvor lærerne ikke er firkantede. At jeg føler, vi står på lige fod, og at vi kan tale sammen i øjenhøjde som var det en af mine venner på min egen alder. At jeg føler mig godt tilpas i selskab med dem, også selvom det måske ikke lige er min yndlingslærer, eller selvom jeg måske ikke er yndlingseleven. (gensidig respekt) At man kan snakke godt sammen om ting, man har brug for. Venskab, at være tryg og stole på hinanden. At jeg bliver hørt og gjort opmærksom på, hvornår det er min fejl og hvornår det er lærerens fejl, hvis der har været et problem. Så jeg ikke står med alt ansvaret selv. At man er tryg ved læreren, og at man kan snakke med vedkommende om ting, som nødvendigvis ikke er skolemæssige. At læreren udover skolen aftager sig lærerrollen, så man kan føle sig på nogenlunde samme højde så bliver det meget bedre at snakke sammen. Gensidig respekt. At man kan stole på hinanden, føle sig tryg og det, at man kan fortælle dem, at man har det dårligt (hvis man har det.) At man kan fortælle lærerne, at de gør noget forkert, uden at lærerne bliver sure. Venskabet mellem elev og lærer. Den gensidige respekt og toleranceforholdet. Det, at man kan snakke med forskellige lærere ikke kun sin egen lærer. Man forstår hinanden, og kan lytte til hinanden og forstå hinanden.

4 2. Beskriv dit forhold til skolens lærere. Det er meget forskelligt, i forhold til hvilken lærer det er. Meget venligt og meget snakkedygtigt. Syntes, det er rigtig godt, for jeg går ikke og skjuler en masse ting. Hvis jeg gjorde det, var jeg nok bange for at komme og snakke med dem. Der er en del forskel på mit forhold til skolens forskellige lærere. Nogle snakker jeg godt med, også om alt mulig andet end bare skolen. Andre snakker jeg ikke rigtig med. Men jeg synes da generelt, at mit forhold til skolens lærere er godt. Nogle af dem er bedre end andre selvfølgelig. Men generelt er det godt. Det er ligesom en ven. Men dog en ven, som bestemmer og har ansvaret. Jeg synes, at det er udmærket. Jeg har helt sikkert gjort mit til, at det skal være dårligt, men jeg synes bestemt, at lærerne har været en god del af vores forhold. Jeg synes, jeg har et godt forhold til skolens lærere. De er rigtig gode til at vise interesse for de ting, eleverne går rundt og foretager sig og er gode til at sætte sig og snakke med én. Ganske udmærket. Jeg har et godt forhold til lærerne, jeg føler, at jeg kan stole på dem, og de kan stole på mig. Godt. Så længe den gensidige respekt er til stede, kan man sagtens fungere sammen, selvom man ikke er jævnaldrende. Godt. Jeg kan komme til dem, hvis der er noget, jeg vil snakke om, og de er der for at hjælpe mig.

5 3. Hvor mange gange taler du med en lærer i løbet af en uge. Hver dag, skulle jeg mene. Nogle gange, hvis jeg f.eks. har lektieproblemer eller bare gerne vil snakke lidt. Uh, mange? Hver dag. Maaaange gange. Jeg snakker med en lærer hver dag. Op til flere gange. Her på efterskolen kommer lærerne jo også rundt og siger godnat, og derigennem får man ofte en samtale med dem. Det er meget forskelligt, hvor meget jeg snakker med lærerne i løbet af en uge, men jeg synes da det sker dagligt mere eller mindre. Det er vel ret forskelligt. Det er nok mere sådan nogle hverdagsting jeg snakker med dem om. Men i hvert fald hver dag. Hver eneste dag. Næsten hele tiden. 4. Hvor mange gange har du talt med en lærer om noget, der rækker ud over hverdagsemner på en måned? Flere gange om dagen. Ikke særlig mange gange. 2 3 gange. Når der har været brug for det. Øh, det har jeg ikke lige et overblik over, det sker i ny og næ En del synes jeg. Ikke nogen gange. Mange gange. Personlige ting bliver sjældent snakket om med lærerne. Jeg har ikke et behov for at snakke med en lærer om mine problemer eller mit liv. Det holder jeg for mine venner og familie. Jeg snakker ofte med en lærer om almindelige ting, såsom dagen der skrider frem og sådan nogle ting. Det har jeg for det meste gjort med min familiemor. Ellers med en af de lærere jeg har i skolen og de som er snakkesalige, når der er aftenkaffe. Jeg vil mene hver dag. Ingen. Fordi jeg ikke har haft brug for det.

6 5. Oplever du, at lærerne har tid til at tale med dig, hvis du ønsker det? Ja, helt bestemt. Hvis man gerne vil snakke, har de som regel altid tid. Ja, de har tit tid til at tale. JA! Ja, det har de næsten altid. Og hvis de ikke lige har tid på det tidspunkt, jeg spørger, så aftaler vi bare en anden tid. De fleste gange. Ja, altid! Ikke med det samme, det er aftaler, der skal til, før jeg kan komme til en lærer med det samme som regel. Helt sikkert. De er rigtig gode til at være opmærksomme på de forskellige elever, og jeg har en klar fornemmelse af, at de hjælper eleverne rigtig godt, hvis de har problemer. Jeg har hvert fald oplevet at have fået rigtig meget ud af en snak med en lærer, på et sørgeligt tidspunkt. Ja. Ja, hvis de ikke har travlt med noget andet, men ellers finder jeg bare en anden lærer. Ja helt bestemt, de burde ikke kunne bruge tid på andet, end de elever de omgås med For det meste ja.

7 6. Oplever du, at lærerne respektere og anerkender dig og de meninger, du har i samtalen? Ja, hvis man lægger ud i en ordentlig tone Ja, de fleste lærere gør. Det kommer meget an på, hvem det er. Ja, de anerkender mig og respektere mig. Det får mig til at respektere dem. JA! Ja, de fleste lærere gør. Men det sker da også, at jeg nogle gange oplever det modsatte. De fleste gør. 100%! Nogle lærere gør og andre ikke. De fleste lærere kan tage deres eget ansvar og nogle kan bestemt ikke, og det frustrerer mig enormt, at et voksent menneske ikke kan tage et ansvar, men sådan er vi så forskellige fra menneske til menneske, jeg oplever dog tit, at læreren respekterer mig til en vis grad. Ja, det synes jeg. Når man snakker personligt med dem, er de rigtig gode til at acceptere én, så man ligesom kommer på samme niveau som dem, så man ikke føler sig lille For det meste ja Ja, det gør jeg. Ja, vi er mennesker lige som dem. Det skal de vel?! Helt bestemt

8 7. På hvilke områder adskiller dit nuværende forhold til dine lærere sig fra dit forhold til dine tidligere lærere? Ikke den store forskel, udover at de kender mig lidt bedre end mine folkeskolelærere. Det er, at jeg har haft pædagoger som lærere, og det er lidt anderledes end at snakke med en uddannet lærer. Før skulle de bare holde sig væk fra mit liv og ikke blande sig i, hvad jeg gik og lavede sådan er det ikke mere. Det er et helt andet forhold, man får til sine lærere på en efterskole end i folkeskolen. Det er meget mere personligt, og jeg føler ikke, at der er så stor en forskel mellem at tale med mine lærere og med mine venner. Voksen/barn forholdet er ikke så markant mere. Man snakker bedre med efterskolens lærere. Man kan mærke, det er nogle lærere, der gider én og giver sig tid til én. Det kunne jeg ikke altid ved mine tidligere lærere. Og så er de her jo hele dagen! Ikke meget anderledes. Forholdet, jeg havde til mine gamle lærere i folkeskolen, var virkelig overfladisk. Der var ikke andet end det der lærer elev forhold, og når man så hilste på dem udenfor skolen, føltes det lidt, som om de ikke kendte en. Herude på efterskolen er det fuldstændig anderledes! Man kan sætte sig ned og snakke med dem også udenfor skolen, og de er altid åbne overfor eleverne. Det er mere som at have en ven, end som at have en lærer. Jeg har det indtryk af efterskolelærerne, at de holder lidt mere af eleverne end folkeskolelærerne, så jeg har lettere ved at stole på og snakke med mine nye lærere. Man bruger meget mere tid sammen med efterskolelærere end lærerne i folkeskolen og på den måde kommer til at lære dem bedre at kende. Her er de mere end bare lærere. De spiller også en vis rolle for en. Her mødes vi mere på midten og kan kommunikere bedre.

9 8. Nævn situationer/tidspunkter, hvor du har haft gode samtaler med lærerne. (fx på go natrunden, på udlandsturen ) Go natrunden, udlandstur, liniefagstimer, projektgrupper. Ja, lige præcis de to eksempler. Har haft nogle gode samtaler på go natrunden, på udlandsturen og nogle gange i fritiden. Da jeg snakkede med AIA, da jeg begyndte og ryge? Ja, det er tit på go natrunden, at man får nogle gode snakke. Også på udlandsturen og i familien. Vi har gode samtaler med læreren på hver go natrunde og snakker lige med dem om, hvad der er sket i dag og sådan. Turné! 100%! Jeg har aldrig følt mig som meget som ven med lærerne som der. Jeg har ikke haft specielle gode samtaler på den tid, men bare dagligdags stof. Go natrunden og udlandsturen især. Der havde det ikke rigtig noget med skolen at gøre jo, så der kunne man snakke om alt andet. Go natrunden, på vej til Rema. Jeg får tit en rigtig god snak med lærerne ved go'natrunden, eller hvis man lige støder på dem i hverdagene, eller ved middagsmaden. Go natrunden, hvor man kan snakke med lærerne om hverdagsting, ikke lære elev skole ting. Jamen både på skolen og udlandsturen, hvor man lige sidder sammen og snakker lidt om alt mellem himmel og jord, hvad man f.eks. har oplevet på turen, og hvordan man har det osv.

10 9. Hvordan har du oplevet ligeværdighedsforholdet mellem dig og dine kammerater. Ligeværdighed læs: respektfuld relation/integritet...og i forhold til skolens ansatte. Har altid oplevet ligeværdighed blandt både lærere og kammerater. Ey? Jamen det er helt fint! Jeg synes, at jeg har et meget ligeværdigt forhold til mine venner. Godt. Det er super! Passende, vi har haft meget at se til på et år, men vi har altid været lige. Det har jeg oplevet som værende rigtig godt, den respektfulde relation mellem lærer og elev. Igen synes jeg, at lærerne er rigtig gode til at acceptere én og snakke med én på en ordentlig måde, så man ikke kommer til at føle sig under dem. Jamen, jeg har følt, at stort set alle har respekt over for hinanden. I forhold til lærerne har jeg personligt haft et rigtig godt ligeværdigt forhold, men teenagere er teenagere så det har været en blandet oplevelse mellem elev og elev. Men generelt god. Pas. 10.Har du bemærket forandringer i samtalerummet i forhold til sidste skoleår Hvordan?, hvorfor? Osv. Nej, har ikke bemærket nogle former får ændring. Nej, for sidste år var jeg også her på UHE, men i forhold til Folkeskolen, ja meget! Nej, ikke rigtigt. Det skulle da lige være, at der nogle gange sættes lidt højere forventninger til mig/os i år, fordi vi har prøvet det hele én gang før, og ved, hvordan det skal være. Ja, det har jeg. Det er mere interessant. Jeg synes i år er et bedre efterskoleår, men jeg ved ikke, om det er pga. eleverne eller lærerne.

11 Jo helt bestemt, jeg har meget nemmere ved at snakke med lærerne og mine rumboer i år, end jeg havde sidste år. Jeg synes, jeg kender lærerne bedre i år i og med, jeg jo har kendt dem i længere tid nu. Dermed synes jeg, der er kommet lidt ændringer, ja. Det er blevet sådan lidt mere afslappet og endnu mindre den der lærerelev samtalemåde. Det ved jeg ikke, hvad synes du? Jeg synes, at jeg har snakket med mange begge år, så det har jeg ikke haft noget problem med. Personligt har jeg udviklet mig meget siden sidste år. Så året 08/09 har været et bedre samtalerums år. 11. Er der særlige tidspunkter, hvor samtalen og det anerkendende møde mellem ansatte og elever har været særligt værdifuldt? Det er tit, hvor der bliver sat pris på, hvor værdifulde ens meninger er. Så ja. Ja og nej, det er et svært spørgsmål. Mm, der er ikke noget særligt tidspunkt, der har været specielt værdifuldt, men det er da rart også bare lige at kunne snikke snakke om småting. Ja. Puha, det kan jeg ikke lige huske. Ja, en gang hvor jeg snakkede med en lærer, hvor hun fangede sig selv i sine holdninger, og hun modsagde sig selv hele tiden, men tog sit ansvar til sidst. Hvis der er opstået uoverensstemmelser på skolen, og hvis man er lidt ked af det og har brug for en erfaren at snakke med. Ja, hvis man har brug for hjælp? Jeg synes, det er rart, at man kan snakke med læreren som med en ven og ikke som en lærer, men jeg kan ikke nævne særlige tidspunkter. Når man arbejder sammen med dem, eller laver ting med lærerne i mindre elevgrupper som f.eks. Túrne.

12 12.Er der særlige tidspunkter, hvor samtalen og det anerkendende møde mellem ansatte og elever har været vanskeligt og hvorfor? Lærerne vil gerne være venlige overfor eleverne, men der er også nogle regler, som skal overholdes. Nej, jeg har altid haft en god samtale med lærere og andre ansatte. Når det blev opdaget, at jeg havde lavet noget lort Der er ikke nogle særlige tidspunkter, jeg kan tænke på, men der er da nogle gange, hvor man kan føle, at man ikke bliver hørt så meget på, og hvor man ikke føler sig anerkendt med de holdninger og meninger, man har. Ja. Fordi han ikke gad snakke med mig. Det kan jeg ikke huske. Jeg mange gange. Jeg hader, når det kun er mig, der skal tage ansvaret for et problem og ikke læreren, det provokerer mig, og så går jeg til angreb og bliver en smule aggressiv og træt af læreren og skaber derved et dårligere forhold mellem lærer og elev. Nej, det synes jeg ikke. Det ved jeg ikke? Nej, det vil jeg ikke mene. I forhold til vores ritualer og teenageting, som gamle mennesker ikke forstår. Selvfølgelig ikke Rema renderi, men som i kæreste/drenge pigegang møde perioden.

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Selvevalueringsrapport. Øse Efterskole. Evalueringsår 2009. Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene.

Selvevalueringsrapport. Øse Efterskole. Evalueringsår 2009. Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene. Selvevalueringsrapport Øse Efterskole Evalueringsår 2009. Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene. Evaluering Øse Efterskole 2009 Fokus: Skolens værdigrundlag udmøntet i husarbejdet.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 6/7 Emne: Det store fællesskab blandt eleverne. Emnebegrundelse og metode: På KIE tillægger vi det store fællesskab eleverne imellem stor værdi. En af vore målsætninger er bl.a. at skabe

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 10/11 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 10/11 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 10/11 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 10/11 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter...

1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Konflikter... 4 2.2 Timerne og undervisningen... 5 2.3

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Interviewet blev foretaget i kantinen på Aarhus Universitet. I1: Maria I2: Stefania A: Ayo I2: Fedt, ja okay. Vil du? Du får lov, og.. I1: Skal jeg lægge ud.

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Spørgeskema Mentorprojektet

Spørgeskema Mentorprojektet Spørgeskema Mentorprojektet Svar venligst på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om, hvad de betyder, så spørg din sagsbehandler. Mentor 1. Har du i øjeblikket en mentor, som du har fået af dit jobcenter?

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 48 Svarprocent: 37% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Undervisningsmiljøvurdering Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Læs Først! Det er afgørende vigtigt, at det

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Evaluering med udgangspunkt i skolens værdigrundlag 2010-2011

Evaluering med udgangspunkt i skolens værdigrundlag 2010-2011 Evaluering med udgangspunkt i skolens værdigrundlag 2010-2011 foretaget blandt 64 elever 1 Musikundervisningen 2 Faglighed i prøvefagene 3 Studietimen og fritiden 4 Fællesskab 5 Andet Spørgeskema samt

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Indledning: HNIE s selvevalueringer skal ses som en del af en større helhed, hvorved vi kommer gennem alle dele af skolens værdigrundlag.

Læs mere

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5:

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Selvevaluering 2015 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2012/13

Selvevaluering skoleåret 2012/13 Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere