Høje-Taastrup kommunes Beskæftigelsesplan for 2012

Transkript

1 Høje-Taastrup kommunes Beskæftigelsesplan for 2012

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplan Kapitel 2. Indholdet i beskæftigelsesplan De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Kapitel 3. Supplerende materiale 19 SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

3 Kapitel 1 - Indledning om beskæftigelsesplanen for 2012 Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende år 1. Beskæftigelsesplanen er Byrådets plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Målsætningerne i beskæftigelsesplanen svarer til forudsætningerne i budgettet. Ændrede ledighedsskøn kan derfor betyde ændringer i beskæftigelsesplanens målsætninger. Sammenhæng mellem beskæftigelsesplan og budget er afgørende for den løbende opfølgning. Produktionsplaner Høje-Taastrup Kommune udarbejder, i tilknytning til beskæftigelsesplanen, produktionsplaner, som på et mere operationelt niveau beskriver den konkrete indsats for de forskellige målgrupper. 1 For de kommuner, der indgår i et forpligtende kommunalt samarbejde, jf. lov om forpligtende kommunale samarbejder, skal der udarbejdes en beskæftigelsesplan, der beskriver det kommende års beskæftigelsesindsats for hver enkel af de kommuner, der indgår i samarbejdet. SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

4 Kapitel 2 Indhold i Beskæftigelsesplan De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Følgende afsnit beskriver de lokale udfordringer i forhold til fem målgrupper: Arbejdskraftreserven Unge Nytilgang til permanente forsørgelsesydelser Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund Sygedagpenge Baggrunden for målingerne af målgrupperne er primært baseret på trækninger i Jobindsats.dk samt Danmarks Statistik. Siden slutningen af 2008 har udviklingen på arbejdsmarkedet vendt fra en positiv til en negativ udvikling. Således er arbejdskraftreserven i Østdanmark steget med 4 procent fra februar 20 til samme måned i I Høje-Taastrup Kommune var der, i februar 2011, 1416 ledige arbejdsmarkedsparate borgere, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til samme måned sidste år. Beskæftigelsesregionen skønner, at faldet i beskæftigelsen vil vendes til en svag stigning i løbet af Nedenstående figur giver et overblik over udviklingen i ledighed og sygedagpengeforløb Figur 1: Oversigt over udviklingen i ledighed og sygedagpengeforløb. Ledighedsopgørelse Antal Arbejdskraftreserven (fuldtidspers) Unge under 30 år (fuldtidspers) Sygedagpengeforløb over 26 uger apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan-11 feb- 11 mar- 11 apr- 11 Måned Kilde: Jobindsats.dk 2 Kilde: Jobindsats.dk, Resultatoversigt. Arbejdskraftreserven omfatter alle dagpengemodtagere samt jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 3 måneders offentlig forsørgelse. 3 Overblik over arbejdsmarkedet, Østdanmark, Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, 1. halvår spx samt fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012, Høje-Taastrup Kommune, Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

5 Figur 1 viser, at udviklingen er stagneret i løbet af det sidste kvartal af 20. I forhold til Høje-Taastrup Kommune forventes det, at udviklingen i ledigheden forbedres. På længere sigt er hovedudfordringen fortsat at øge arbejdskraftudbuddet for at modvirke følgerne af den demografiske udvikling, som betyder en stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der ikke umiddelbart modsvares af tilgangen af de yngre årgange. Dermed er hovedudfordringen på kort sigt at sikre, at de ledige er kvalificerede til at tage ledigt arbejde. Udfordringen skærpes yderligere, idet efterspørgslen på faglært og uddannet arbejdskraft vil stige mere end udbuddet kan dække. Samtidig vil efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft falde og der forventes et overudbud af ufaglærte. Også denne udfordring er i høj grad til stede i Høje- Taastrup, idet lidt over en tredjedel af befolkningen mellem år har en uddannelsesgrad svarende til grundskoleniveau alene. Det skal dog fremhæves, at der stadig er stor jobomsætning på arbejdsmarkedet. Således beskæftiges langt størstedelen af de nyledige også i Høje-Taastrup, inden de bliver en del af den såkaldte arbejdskraftreserve (tre måneders sammenhængende ledighed). Målgruppespecifikke udfordringer Arbejdskraftreserven Figur 2: Ledighedsopgørelse for arbejdskraftreserven Ledighedsopgørelse Antal 800 Arbejdskraftreserven (fuldtidspers) apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- Måned nov- dec- jan-11 feb- 11 mar- 11 apr- 11 Kilde: Jobindsats.dk Arbejdskraftreserven udgøres af arbejdsmarkedsparate ledige, som har været ledige i mere end 13 uger. Den faldende efterspørgsel på arbejdskraft afspejles i en stigning i arbejdskraftreserven. Fra februar 20 til februar 2011 er gruppen steget med 4 pct. til 1416 personer, men figur 2 viser en mere stabil udvikling. Udviklingen i Høje-Taastrup ligger tæt op ad den gennemsnitlige stigning i de øvrige jobcentre i klyngen (3 pct.). Dagpengemodtagere 7 ud af kontanthjælpsmodtagere når at starte i ordinært arbejde indenfor 13 ugers ledighed. Heroverfor finder 6,5 ud af dagpengemodtagere job indenfor 13 uger. Det er således relativt flere dagpengemodtagere, der havner i arbejdskraftreserven i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Det er blandt dagpengemodtagerne sket en stigning fra 929 i februar 20 til 74 i februar 2011, svarende til 16 pct. Kontanthjælpsgruppen har i samme periode oplevet et fald på 20 pct. I forhold til arbejdskraftreserven oplever Jobcenter Høje-Taastrup at stå overfor nye målgrupper, idet flere borgere, der har været på arbejdsmarkedet gennem mange år, nu også bliver ledige. SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

6 Der er en forventning om, at antallet af borgere i arbejdskraftreserven falder i løbet af Ser man nærmere på køn, alder, oprindelse og ydelse, er dagpengegruppen fortsat størst med 74 dagpengemodtagere mod 342 kontanthjælpsmodtagere. Antallet af kvinder på dagpenge er steget mere end mænd i løbet af 20, og der er i februar 2011 ikke nævneværdig forskel på størrelsen af de to grupper (hhv. 529 kvinder og 545 mænd). I februar 2011 var 188 ikke-vestlige kvinder over 30 år på a-dagpenge. Kvinderne fra ikkevestlige lande har overhalet mændene, der kun omfatter 167 personer. Gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er samlet set overrepræsenteret på ydelsen, set i forhold til gruppens andel af befolkningen. Både blandt de forsikrede mænd og kvinder udgør 3F og HK de A-kasser med flest ledige i arbejdskraftreserven. Fokusområder i relation til arbejdskraftreserven For at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven mest muligt skal fokus derfor være på følgende målgruppe: De nyledige særligt dagpengemodtagerne Unge Figur 3: Ledighedsopgørelse unge Ledighedsopgørelse Unge under 30 år (fuldtidspers) 00 Antal apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- Måned nov- dec- jan-11 feb- 11 mar- 11 apr- 11 Kilde: Jobindsats.dk De seneste par års stigende ledighed har ramt særligt hårdt blandt de unge. Udviklingen i ledige fuldtidspersoner er fra februar 2008 til februar 20 steget med 37 pct. Stigningen er dog stilnet af, og fra februar 20 til samme måned i 2011 er antallet af unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse steget 4 procent til 931 fuldtidspersoner. Uddannelse Gruppen af unge er fortsat bemærkelsesværdigt stor, og en særlig udfordring for Høje- Taastrup Kommune er, at mange af de unge ledige har et lavt uddannelsesniveau og befinder sig langt fra arbejdsmarkedet 5. Jobcentret oplever, at når de unge møder op som 18-årige og søger kontanthjælp, har en del ikke færdiggjort grundskolen og nogle har ikke været i skoleog uddannelsessystemet i flere år. I januar 20 havde 32 pct. af de unge fra år ikke en uddannelse ud over grundskolen, og var heller ikke i gang med uddannelse. Dette er den 4 Overblik over arbejdsmarkedet, Østdanmark, s. 5. samt Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012 Høje-Taastrup Kommune. 5 BRHS s særlige ungeundersøgelse SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

7 8. højeste andel af borgere, der ikke har, eller er i gang med, en uddannelse blandt kommunerne i Østdanmark. For de årige var andelen 26 pct., svarende til den 6. højeste blandt kommuner i Østdanmark. I marts 2009 blev 32 pct. af de daværende 497 unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere (18-29 år) vurderet ikke umiddelbart uddannelsesegnet. Dertil havde over halvdelen af de unge under 25 år uden uddannelse en forsørgerpligt, hvilket kan gøre det vanskeligt for disse at gennemføre uddannelse på SU 6. Høje-Taastrup Kommune har en udfordring i forhold til ungegruppen også på længere sigt. Det er veldokumenteret, at uddannelse mindsker ledighedsrisikoen. Endvidere viser en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at ufaglærte ledige unge havner over dobbelt så ofte i langtidsledighed som unge med en uddannelse 7. Samtidig har antallet af arbejdspladser, der kan varetages uden en kompetencegivende uddannelse, længe været faldende. Prognoser viser, at den tendens ikke ændrer sig, samtidig med at efterspørgslen på uddannet arbejdskraft vil stige i de kommende år. Denne udvikling vil skærpe Høje-Taastrup kommunes udfordring i forhold til den lave andel af unge med ungdomsuddannelse (70 pct.) og den store andel af unge med mange udfordringer. Udviklingen i efterspørgslen versus udbuddet vil få store konsekvenser både for samfundsmæssig velstand og velfærd og for den enkelte unge, som står uden uddannelse og derfor er i fare for at blive marginaliseret. Udfordringen skærpes i Høje-Taastrup yderligere af, at de årige udgør en stor andel af både befolkningen (16 pct.) og arbejdsstyrken (24 pct.) sammenlignet med de andre kommuner i Østdanmark 8. Køn og match Det er særligt unge på kontanthjælp, der mangler uddannelse. I forhold til parametrene køn, oprindelse og match findes den største undergruppe blandt de unge jobklare med dansk oprindelse. For kvinder udgør denne gruppe 148 fuldtidspersoner mens den for mænd udgør 172 fuldtidspersoner. I februar 2011 var 34 pct. af de unge på kontanthjælp og dagpenge vurderet til ikke at være jobklare. Disse unge har oftest problemer ud over ledighed herunder psykiske og sociale problemer som f.eks. psykiske lidelser, misbrug og manglende socialt netværk. Fokusområder i relation til de unge De største udfordringer i forhold til ungeledigheden findes således hos følgende målgrupper: Unge, der ikke er uddannelsesegnede. Unge med problemer ud over ledighed, der ikke er arbejdsmarkedsparate Nytilgang til de permanente forsørgelsesydelser Som led i at sikre et så stort arbejdsudbud som muligt, er der brug for at alle, der har mulighed for det, er tilknyttet arbejdsmarkedet. Samtidig er antallet af personer på permanente offentlige forsørgelsesydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) stigende på landsplan. I Høje-Taastrup Kommune er det først og fremmest i forhold til førtidspension og i forhold til udviklingen på ledighedsydelse, der ses udfordringer. Nytilgang til førtidspension I februar 2011 var der i alt fuldtidspersoner på førtidspension - Det samme niveau som i marts 20. Antallet af førtidspensionister er således stagneret i Høje-Taastrup Kommune fra marts 20 til februar 2011 og den udvikling forventes at fortsætte. Tilgangen til førtidspension er først og fremmest borgere fra kontanthjælp (langvarige kontanthjælpsmodtagere), sygedagpenge og borgere som været i fleksjob/modtaget ledighedsydelse. Ses der på alder, køn og oprindelse udgjorde kvinder med dansk baggrund fra 45 år og op den største gruppe efterfulgt af danske mænd i samme aldersgruppe. 6 Kilde i dette afsnit: BRHS s særlige ungeundersøgelse 7 En person defineres som langtidsledig, hvis personen inden for det seneste år har været ledig i mindst 80 procent af tiden. 8 Andre datakilder brugt i afsnittet: Jobindsats.dk, 1. statusnotat 20 for Jobcenter Høje-Taastrup fra BRHS og rapporten Unge og arbejdsmarkedet, april 20 fra BRHS SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

8 Bosteder I Høje-Taastrup Kommune ligger der social-psykiatriske bosteder og bo- og opholdsteder for unge med særlig behov for træning eller udvikling for at komme videre i tilværelsen. På disse bosteder er der bosat borgere fra andre kommuner, som tilkendes førtidspension under opholdet eller allerede er tilkendt ved tilflytningstidspunktet. I den periode de er bosat på bostederne tæller de med i porteføljen af førtidspensionister i Høje-Taastrup Kommune. De borgere, der under opholdet ikke er tilkendt førtidspension, men er på kontanthjælp, får tilbud efter gældende lovgivning administreret af Høje-Taastrup Kommune selv om betalingskommunen er en anden. De langvarige kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed I februar 2011 var der i alt 864 ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Heraf havde 65 i match 2 og 69 i match 3 været på kontanthjælp i mere end 3 år. Gruppen er uensartet, men kan generelt kendetegnes ved at have manglende faglige og personlige kompetencer såvel som problemer ud over ledighed. Erfaringen i Høje-Taastrup Kommune er, at de svageste ledige er vanskelige både at få i arbejde og i beskæftigelsesrettet aktivitet. Dette skyldes at borgernes sociale problemer ofte er så store, at de nødvendigvis må i en form for behandling. I disse situationer er grundlaget for, at borgere kan profitere af en beskæftigelsesrettet aktivitet efter Lov om aktiv beskæftigelsespolitik ofte ikke til stede. Fleksjob og ledighedsydelse Nytilkendelser af fleksjob ligger i Høje-Taastrup på et stabilt niveau. Der sker dog en stigning på antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse fra 63 i marts 20 til 97 samme måned i Virksomhedernes incitament for at ansætte og fastholde borgere med varigt nedsat arbejdsevne, herunder borgere i fleksjob, er reduceret som følge af krisen. Stigningen skyldes derfor primært, at borgere i fleksjob også rammes af ledighed. Langvarige sygedagpengeforløb Der har tidligere været en særlig udfordring i forhold til de lange sygedagpengeforløb, men denne udvikling er vendt i løbet af 20. I januar 2011 var der 192 forløb over 26 uger (jvf. tabel 1), hvilket er en markant forbedring i forhold til samme måned i 20, hvor antallet lå på 338 forløb. Tabel 1: Oversigt over varighed af sygedagpengeforløb Sygedagpenge: Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år Høje- Tåstrup Jan Jan Kilde: Jobindsats.dk Tabel 1 viser det faktiske antal sager, der følges op på i Jobcentret. Fokus er på sager over 26 uger, hvor der er en særlig interesse for sager, som er forlænget efter generel varighed over 52 uger. Der er således sket en markant fremgang i håndteringen af de langvarige sygedagpengeforløb. Jobcentret har til stadighed opmærksomhed på, at borgere med midlertidig nedsat arbejdsevne ikke ender på varig ydelse. Fokusområder i relation til nytilgang til permanente forsørgelsesordninger Som led i at begrænse stigningen af borgere på permanente offentlige forsørgelsesordninger skal der fokuseres på følgende målgrupper: Nytilgangen til førtidspension (med særligt fokus på ikke-jobklare borgere på langvarig kontanthjælp) Tilgangen til fleksjob (med særlig fokus på borgere på sygedagpenge) SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

9 Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund I Høje-Taastrup Kommune udgør andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund en større andel af både befolkningen og arbejdsstyrken, sammenlignet med resten af Danmark. Gruppen er mangfoldig både i forhold til behov og kompetencer og dermed også i forhold til den enkeltes vej til arbejdsmarkedet. Borgere med ikke vestlig baggrund udgør ca. 18 pct. af befolkningen i Høje-Taastrup Kommune. Af de 18 pct. er ca. 12 pct. indvandrere og 6 pct. efterkommere. Mellem 16 og 29 år er 27 pct. ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. For gruppen af borgere mellem 30 og 65 år er 17 pct. ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere 9. Begge grupper har en beskæftigelsesfrekvens, som ligger under beskæftigelsesfrekvensen for borgere med dansk oprindelse (78,9 pct. i 2008). Sammenlignet med hele landet har både indvandrerne og efterkommerne dog en højere beskæftigelsesfrekvens i Høje-Taastrup Kommune, i 2008 hhv. 58,7 pct. versus 55,5 pct. på landsplan og 69,6 pct. versus 66,5 pct. på landsplan. Særligt er gruppen overrepræsenteret på dagpenge samt i gruppen af borgere over 30 år på kontanthjælp jf. tabel 2: Andel ikkevestlige ifht. den samlede befolkning A-dagpenge Kontant- og starthjælp Ledighedsydelse Sygedagpenge år 27 pct. 45 pct. 21 pct pct år 17 pct. 39 pct. 42 pct. 19 pct. 22 pct. Kilde: Jobindsats.dk samt Danmarks Statistik Ser man nærmere på uddannelsesniveauet for borgere med ikke-vestlig baggrund har gruppen et lavere niveau end danskere. En væsentlig problematik i denne forbindelse er, at gruppen af unge indvandrere og efterkommere sammenlignet med danske unge har en lavere uddannelsesgrad. Fokusområder i relation til borgere med ikke-vestlig baggrund: Nogle af de største udfordringer i forhold til borgere med ikke-vestlig baggrund findes hos følgende målgrupper: Forsikrede ledige med ikke-vestlig baggrund Kontanthjælpsmodtagere over 30 med ikke-vestlig baggrund 9 Kilde: Danmarks Statistik, april SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

10 2.2. Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats 1. Helhedsorienteret indsats: Antallet af personer på offentlig forsørgelse skal begrænses Det gennemsnitlige årlige antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse skal begrænses til fuldtidspersoner i december 2012, svt. en stigning på 2 pct. Fra december 20 til december Baseline december 20: 5685 borgere på offentlig forsørgelse. 2. Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af jobklare ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 8,7 pct. fra december 20 til december Samtidig skal jobcentret fastholde eller forbedre placeringen i forhold til klyngen (andel af ledige i arbejdskraftreserven skal være så lille som mulig). Baseline: December 20: borgere i arbejdskraftreserven, placering i klyngen: 5 3. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 170 personer i december 2012, hvilket forbedrer udviklingen fra december 20 til december Samtidig skal jobcentret forbedre placeringen i forhold til klyngen (procentvis tilgang til målgruppen) Baseline: December 20: Tilgang på 188 personer. Placering i klyngen: 6 4. Unge skal i uddannelse eller job Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 859 fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 5,1 pct. fra december 20 til december Samtidig skal jobcentret fastholde eller forbedre placeringen i forhold til klyngen Baseline december 20: 905 fuldtidspersoner. Placering i klyngen: 4 5. Flere indvandrere og efterkommere skal i job Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 1689 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 5 pct. fra december 20 til december Samtidig skal jobcentret fastholde eller forbedre placeringen i forhold til klyngen Baseline december 20: fuldtidspersoner. Placering i klyngen: 3 6. Lav varighed på sygedagpengesager Andelen af fuldtidspersoner på sygedagpengeforløb i forhold til arbejdsstyrken skal begrænses til 3 procent i december 2012, svt. et fald på 0,4 procent fra december 20 til december Samtidig skal jobcentret fastholde placeringen i forhold til klyngen. Baseline december 20:Andel: 3,4 pct. Placering i klyngen: 2 SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

11 Indsatser i 2012 Overordnede principper for indsatsen I den beskæftigelsesfremmende indsats i Jobcentret, er der tre grundprincipper, som gør sig gældende for al kontakt med borgerne: 1. Indsatserne bør have bedst mulig effekt i forhold til kortest mulig vej til selvforsørgelse. Undersøgelser viser, at den virksomhedsnære aktivitet har størst effekt, hvorfor dette vil være et foretrukket redskab. 2. Indsatserne skal tage afsæt i den enkelte borgers ressourcer og behov. Der anvendes kun andre aktiviteter, end de virksomhedsrettede, hvis borgeren ikke kan profitere af virksomhedsnære aktiviteter. Det betyder, at alle borgere skal have tilbud til tiden, og de borgere, der efter sagsbehandlers vurdering viser progression, får forlænget deres aktivitet. 3. Indsatserne skal have begrænset varighed samtidig med at rettidighedsreglerne overholdes. Indsatser for at udvikle og fastholde en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats (mål 1) Nøgleord for Jobcenter Høje-Taastrups helhedsorienterede indsats: Styrkelse af effektiv overlevering til styrkelse af den sammenhængende sagsbehandling i jobcentret Udvikling af samarbejdet på tværs af kommunens centre Samarbejde med få, fleksible leverandører af beskæftigelsesfremmende tilbud Jobcentret vælger at sætte fokus på den samlede udvikling af beskæftigelsesområdet af to årsager. Ved at se på det samlede antal ledige og sygemeldte, er der mulighed for at koble målet til den økonomiske styring af jobcentrets arbejde. Samtidig giver fokus på jobcentrets samlede målgruppe mulighed for at tage højde for, at mange borgere skifter målgruppe. De beskæftigelsespolitiske rammer er blevet ændret på flere væsentlige områder indenfor det seneste år. Ydelsesperioden i dagpengesystemet er halveret og refusionssystemet mellem stat og kommune er ændret, så Jobcentret i deres redskabsvalg tilskyndes økonomisk til at anvende ordinær uddannelse samt virksomhedsplaceringer. Samtidig er der indført et udgiftsloft i forhold til 6 ugers selvvalgt uddannelse. De ændrede rammer har indflydelse på jobcentrets strategi for indsatsen i I 2012 vil der være særligt fokus på at sikre sammenhæng og helhedsorientering i sagsbehandling og tilbud, herunder arbejdes der med overlevering af sager mellem enheder i jobcentret, eksempelvis hvis en dagpengemodtager sygemeldes og dermed overgår til sygedagpengeenheden. Den helhedsorienterede indsats på tværs af kommunens centre, vil fortsat være et fokusområde. Her vil samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningscentret samt Social- og Handicapcentret have særlig høj prioritet. Kortere dagpengeperiode Den 30. juni 2012 vil en gruppe borgere miste dagpengeretten på grund af den ændrede ydelsesperiode. Jobcentret trækker løbende lister over de personer, der er i målgruppen for at miste dagpengeretten. I maj 2011 var der 274 borgere, der vil miste dagpengeretten i juni 2012, hvis de ikke får job eller uddannelse. Jobcentret vil følge disse borgere nøje og sikre, at de er i virksomhedsnær aktivitet, og dermed har de bedste muligheder for at komme i arbejde inden juni Jobcentret har særligt fokus på at give en aktiv indsats i retning af de åbne jobmuligheder. Når borgerne begynder at nærme sig, vil borgernes a-kasser afholde informationsmøder. Job- SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

12 centret vil deltage på disse informationsmøder og orientere om muligheder for at få kontanthjælp. Herudover afholder Jobcentret månedlige informationsmøder fra april Tilbud Jobcentret vil arbejde med få men fleksible leverandører af beskæftigelsesfremmende tilbud, således at de styrker borgerens ressourcer, og giver plads til eventuelle behandlingsbehov. Princippet for samarbejdet med leverandørerne er en bestiller-udfører-model (BUM), som giver mulighed for at omstille indsatsen efter jobcentrets ønske og behov. Borgere, uanset forsørgelsesydelse, tilbydes i udgangspunktet et forløb bestående af 4 ugers for-forløb, efterfulgt af virksomhedsrettet aktivitet og/eller løntilskud. Tilbuddet er fleksibelt, så der gives mulighed for individuelle hensyn til behandlingstiltag etc. Kommunens eget aktiveringstilbud, Jobafklaring, er organiseret i to overordnede tilbud: Et rammetilbud til borgere under 30 år (unge) og et rammetilbud til borgere over 30 år. De to tilbud kan tilpasses baseret på sagsbehandlerens individuelle bestilling. Uddannelse har vist at have næstbedst effekt efter virksomhedsrettede forløb. Uddannelse anvendes primært som korte ordinære opkvalificerende kurser, der har tydeligt arbejdsmarkedsperspektiv. Alternativt anvendes kortere uddannelser med klart beskæftigelsesrettet sigte, primært som seks ugers selvvalgt uddannelse og som ret og pligt-tilbud (når den ledige har ret og pligt til at deltage i tilbud). Dyrere uddannelser kan anvendes i det omfang, der ligger en skriftlig arbejdsgivererklæring på, at den ledige kan opnå fast ansættelse efter endt uddannelsesforløb. Indsatser for at begrænse arbejdskraftreserven (mål 2) Nøgleord for Høje-Taastrup Jobcenters indsats i forhold til arbejdskraftreserven: Anvendelse af korte og fleksible for-forløb, der sætter den ledige eller sygemeldte på sporet af ordinært job eller uddannelse. Fokus på aktiveringsredskaber med høj effekt, herunder løntilskud, virksomhedspraktikker og mentorordninger, alternativt kortere kurser og uddannelser med tydeligt arbejdsmarkedsperspektiv Dette afsnit omhandler primært borgere over 30 år. For borgere under 30 år, se afsnittet om unge under indsatser i forhold til mål 4. Samarbejde med A-kasser Lokalt har Høje-Taastrup udfordringer i forhold til de nyledige, særligt dagpengemodtagerne. En stor del af de ledige er enten ufaglærte eller handels- eller kontoruddannede. Det er derfor vigtigt at udvikle et godt samarbejde med 3F og HK. Der vil i løbet af 2011 iværksættes initiativer, der skal styrke samarbejdet og de personlige relationer mellem Jobcentret og A- kasserne. LBR har bl.a. støttet afholdelse af et seminar med jobcentrets medarbejdere og a- kasser. Tilbud Jobcentret vil i 2012 have fokus på tilgangen til arbejdskraftreserven, de nyledige skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Der afholdes CV café med hjælp til jobsøgning. Borgerne henvises endvidere til 4 ugers for-forløb hos interne eller eksterne leverandører af beskæftigelsesfremmende tilbud, efterfulgt af et virksomhedsrettet tilbud såsom virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. I løbet af de 4 ugers for-forløb, vil den ledige få et ugeskema med eksempelvis motiverende coaching, CV-udarbejdelse, undervisning i ansøgninger og jobsamtaler. Skemaet vil typisk tilrettelægges fleksibelt, så det kan tilpasses sideløbende aktiviteter, eksempelvis misbrugsbehandling. Der vil være fokus på at vejlede borgeren om de mulige jobåbninger, som arbejdsmarkedsballancen bl.a. viser. SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

13 Figur 4: Arbejdsmarkedsballancen Borgere i arbejdskraftreserven vil ydermere blive vejledt om muligheden for opkvalificering via uddannelser på ordinære vilkår, voksenlærlingeuddannelse og kurser indenfor brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Jobcentret vil således også i 2012 have fokus på flaskehalsområderne antallet af disse er dog kraftigt reduceret i forbindelse med virksomhedernes faldende efterspørgsel på arbejdskraft. I forhold til at bringe dagpengemodtagere samt jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 3 måneders offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) tilbage i job og ud af offentlig forsørgelse, vil aktiveringsforløbet indeholde aktiviteter, der opbygger en arbejdsidentitet. Også her vil de virksomhedsrettede tilbud anvendes. Borgere, der har været ledige i mere end 6 måneder kan tilbydes løntilskudsjob i private virksomheder, hvilket erfaringsmæssigt giver den bedste effekt. Der har været afholdt en fælles workshop, hvor forsikrede ledige havde mulighed for at få information om AMU kurser samt FVU læse/skrive/regne kurser. De ledige kunne også tale med repræsentanter fra Jobcentrene og 3F's A-kasse. Efter workshoppen er det hvert jobcenters ansvar at tilmelde de relevante borgere til kurser og virksomhedsaktiviteter. De tre jobcentre holder løbende statusmøder og til sidst et evalueringsmøde. Samarbejde med andre jobcentre Jobcenter Høje Taastrup samarbejder med Jobcenter Roskilde og Jobcenter Lejre om et projekt, hvor ufaglærte forsikrede ledige i 2. ledighedsperiode og medlemmer af 3F's A-kasse bliver tilbudt et AMU kursus, så som vagt-, hygiene-, eller truck-kursus og eventuelt screening i forbindelse med læse, skrive-regne vanskeligheder. Efter kurset bliver borgeren henvist til en virksomhedskonsulent med henblik på at komme i virksomhedspraktik og/eller løntilskud. Der er søgt og bevilget midler fra Beskæftigelsesregionen til i alt 20 borgere. Jobcenter Høje Taastrups del af projektmidlerne dækker udgifterne for 6 borgere. Mentorer Jobcentret anvender generelt mentorer i den beskæftigelsesfremmende indsats, når det vurderes, at det kan styrke borgerens progression. Dette gør sig blandt andet gældende i forbindelse med virksomhedscentre, der omfatter svagere borgere. Her har Jobcentret faste aftaler med virksomheder om at stille mentorer til rådighed. Brug af andre aktører LVU Indsatsen over for ledige borgere med længerevarende uddannelser (LVU er) varetagers, i overensstemmelse med lovgivningen, af andre aktører. Der er ganske få borgere i målgruppen i Høje-Taastrup. SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

14 Indsatser for at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger (Mål 3) Nøgleord for Høje-Taastrup Jobcenters indsats i forhold til tilgangen til permanente forsørgelsesordninger: Fokus på borgerens ressourcer Forbedring af kommunikationen med sundhedssystemet Tilgangen af personer til permanente offentlige forsørgelsesordninger her defineret som personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension - kan komme fra alle ikkejobklare ydelsesgrupper. Jobcentret har en særlig udfordring i antallet af borgere i matchgruppe 3. Jobcentrets sagsbehandlere arbejder med en tilgang til borgerne, der fokuserer på borgernes ressourcer, hvor ressourceprofil efter Arbejdsevnemetoden anvendes. Her er der fokus på arbejdsmarkedsmuligheder frem for helbredsafklaring. Jobcentret vil benytte interne og eksterne leverandører af beskæftigelsesfremmende tilbud til at afklare arbejdsevnen, både i tilrettelagte forløb hos leverandøren og i virksomheder. Hos kommunens egen leverandør, Jobafklaring, har alle medarbejdere en coachuddannelse og forløbene er særligt fokuserede på at rykke match 2 borgere tættere på det ordinære arbejdsmarked. Jobcentret arbejder løbende for at styrke sagsbehandlernes viden om forudsætninger og kriterier for at få tilkendt permanente ydelser som fleksjob og førtidspension. Derudover vil der i 2012 være fokus på en hurtig sagsafklaring når borgeren har varige begrænsninger i arbejdsevnen og dermed kan være i målgruppen for fleksjob eller førtidspension. Der arbejdes efter, at der kan ligge en vurdering efter 6 måneder. Vejledning og forventningsafstemning i forhold til hvad loven åbner mulighed for, sikrer at borgeren opnår et realistisk billede af de muligheder, der er i lovgivningen på et tidligt tidspunkt. I forhold til match 3 borgere, skal sagsbehandlerne blive bedre til kommunikationen med sundhedssystemet. En god kommunikation mellem læge og sagsbehandler kan være med til at lave en koordineret rehabiliteringsplan, der muliggør beskæftigelsesfremmende aktiviteter sideløbende med evt. behandling. På denne måde bibeholder borgeren et arbejdsmarkedsperspektiv, samtidig med at borgeren arbejder med sin sundhedstilstand. For sygemeldte borgere har sagsbehandlerne fokus på en tidlig indsats, eksempelvis i form af en delvis raskmelding for sygedagpengemodtagere eller iværksættelse af virksomhedspraktikker når den helbredsmæssige situation muliggør det. Indsatser for at begrænse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse (mål 4) Nøgleord for Høje-Taastrup Jobcenters ungeindsats: Anvendelse af strakstilbud Samarbejde med UU-Vestegnen om fastholdelse af den unge i uddannelsesplan Unge under 30 år på offentlig forsørgelse omfatter alle ydelsesmodtagere og alle matchgrupper. Jobcentret har i løbet af 2011 og 2012 fokus på udvikling af samarbejdsrelationer til Børneog Ungecentret i forhold til overdragelse af sager. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at unge, der har været igennem en afklaringsproces inden de fylder 18 år, ikke skal afklares forfra, når de tilknyttes Jobcentret. Jobklare unge SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

15 De jobklare unge tilbydes en hurtig aktiv indsats. Når de unge melder sig ledige, indkaldes de til et fællesmøde førstkommende onsdag. Herefter starter den unge i aktivitet følgende mandag. Aktiviteten vurderes individuelt af sagsbehandleren, der bestiller et forløb til den unge med 4 ugers for-forløb og efterfølgende virksomhedsaktivitet. Ingredienserne i forløbet kan, ud over den jobrettede undervisning, eksempelvis være coaching, danskundervisning, morgenvækning eller håndtering af misbrugsproblemer. Jobcentret samarbejder i den forbindelse med kommunens misbrugskonsulent i Social- og Handicapcentret. Uddannelsesegnede unge Jobcentret hjælper de uddannelsesegnede unge i ordinær uddannelse i et samarbejde med UU-Vestegnen. Den unge har et uddannelsespålæg jf. loven og deltager i tilrettelæggelsen af en uddannelsesplan senest 3 uger efter, at den unge har meldt sig ledig. Der sker en tæt opfølgning på uddannelsesplanen i samarbejde med UU-Vestegnen. Hvis den unge fortsat er på offentlig forsørgelse, vil den unge gennemgå et arbejdsmarkeds eller uddannelsesrettet forløb bestående af forskellige elementer. Aktiviteten kan eksempelvis indeholde: Uddannelse og praktik (opkvalificering og afklaring) Samarbejde og social & fysisk træning Afklaring og støtte i forbindelse med misbrug, fysiske smerter samt symptomer ved lettere psykisk sygdom. De mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, udgør et generelt samfundsproblem, og ser man specifikt på byggebranchen, forventes en mangel på faglært arbejdskraft om 8 år. Alligevel er der stadig mangel på praktikpladser. Derfor har Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske Skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune valgt at indgå en samarbejdsaftale på tre hovedområder: 1. Praktiksamarbejde om praktikpladser til unge fra Høje-Taastrup, der har færdiggjort grundforløbet på bygge og anlæg indenfor de sidste 8 uger. 2. Samarbejde der kan styrke jobmuligheder i Dansk Byggeris medlemsvirksomheder for unge ledige svende, der er interesserede i at arbejde indenfor bygge og anlægsområdet, og som har været ledige i max. et halvt år efter endt uddannelse. 3. Øget fokus på de faglige uddannelser i folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune i forhold til Det er endvidere formålet i fællesskab at afprøve, om der kan laves en tværgående indsats til gavn for kvalitet og gennemførselsfrekvens i erhvervsuddannelserne og som samtidig øger beskæftigelsesfrekvensen blandt unge. Ikke- uddannelsesegnede unge De unge, der ikke kan starte uddannelse grundet faglige udfordringer, visiteres til et tilbud, umiddelbart efter de melder sig ledige (strakstilbud). Her tilbydes de forskellige forløb, som sammensættes individuelt. Sagsbehandleren er særligt opmærksom på den unges motivation til at gennemføre en uddannelse. De unge, der er motiverede til at gennemføre en uddannelse, skal modtage et strakstilbud, der forbedrer den unges læse og skrivefærdigheder. De unge, der ikke er motiverede til at gennemføre en uddannelse, skal følges tæt, og der skal arbejdes fokuseret med motivation til uddannelse eller arbejde. Erfaringer viser, at det er afgørende ikke at slippe den unge, men fastholde den unge i aktivitet. Jobcentret anvender en vifte af tilbud til ikke jobklare unge. Gruppen skal i videst mulig omfang være i aktivitet, så længe, sagsbehandleren vurderer, at det fører til progression mod arbejdsmarkedet. Aktiviteten skal bygges op omkring et kort forløb (4 uger) og efterfølgende virksomhedsplacering. Der vil parallelt være mulighed for tiltag som eksempelvis misbrugsbehandling eller fokuseret helbredsafklaring. Gruppen kan have flere udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet så som kriminalitet, misbrug og psykiske lidelser. SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

16 Målgruppen skal have et hurtigt afklaringstilbud, og der vil være fokus på anvendelse af mentorer i et arbejdsmarkedserettet tilbud, eksempelvis på et virksomhedscenter. Udfordringen vil være at finde rummelige tilbud, som både rummer målgrupper tæt på og længere fra et ordinært arbejde, således at velfungerende borgere, kan smitte af på mindre velfungerende borgere. I forhold til den virksomhedsrettede indsats vil de unge i denne gruppe blive visiteret til virksomhedscentre, der har kompetence og mentortimer til at give den unge succesoplevelser i en arbejdsmarkedskultur. Indsatser for at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse (mål 5) Nøgleord for Høje-Taastrup Jobcenters indsats i forhold til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Anvendelse af principper om ligebehandling Iværksættelse af en fremskudt indsats i Charlotteager Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse omfatter alle ydelsesmodtagere. Jobcentret har en særlig udfordring i forbindelse med dagpengemodtagere, samt kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Jobcenter Høje-Taastrup arbejder overordnet set med udgangspunkt i værdien om ligebehandling, da alle borgere har ret og pligt til at deltage som medborgere. Indvandrere og efterkommere modtager samme service, krav og rettigheder, som de øvrige borgere, der er tilknyttet jobcentret. Der vil imidlertid i løbet af 2011 blive etableret en fremskudt funktion til primært de unge, der bor i Charlotteager. Indsatsen skal give en hurtig reaktionstid og bedre adgang til job for de unge i et ghettoområde. Indsatsen er planlagt til at køre frem til juli I forhold til arbejdsmarkedet har gruppen af indvandrere og efterkommere særligt sproglige barrierer, og et aktiveringsforløb vil ofte indebære en virksomhedsplacering med manuelle funktioner. I jobcentret arbejder vi for at supplere virksomhedsplaceringer med sidemandsoplæring, og derved skabe mulighed for at borgerne aktivt bruger det danske sprog. Indsatser for at begrænse varigheden af sygedagpengesager (mål 6) Nøgleord for Høje-Taastrup Jobcenters indsats i forhold til sygemeldte: Anvendelse af korte og fleksible forløb, der fastholder den sygemeldtes relation til arbejdsmarkedet. Fokus på aktiveringsredskaber med høj effekt, herunder løntilskud, virksomhedspraktikker og mentorordninger, alternativt kortere kurser og uddannelser med tydeligt arbejdsmarkedsperspektiv Samarbejde med a-kasser Tidlig kontakt til privatpraktiserende læge Sygedagpengemodtagere tilbydes samme rammeforløb som de øvrige ydelsesmodtagere; en tidlig aktiv indsats tilrettelagt efter 4 ugers for-forløb efterfulgt af virksomhedsaktivitet, såfremt dette vurderes at give progression mod selvforsørgelse. Indholdet i forløbet tilrettelægges individuelt ud fra en bred vurdering, og skal både afdække borgerens kompetencer og afklare, hvordan eventuelle fysiske eller psykiske barriere begrænses. De efterfølgende virksomhedstilbud tilrettelægges ligeledes individuelt med hensyntagen til eventuelle funktionsnedsættelser. Her kan der anvendes handicapkompenserende ordninger, til at støtte borgeren på arbejdspladsen. SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

17 Borgere, der er tilknyttet en arbejdsplads, genoptager arbejdet delvist, så snart den helbredsmæssige situation muliggør dette. Når borgere fortsat er syge, efter indtræden af varighedsbegrænsning, og ikke længere kan modtage dagpenge, samarbejder sagsbehandleren med de øvrige afdelinger i Jobcentret om, hvordan borgeren kan blive selvforsørgende. Den virksomhedsrettede indsats Formålet med jobcentrets virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats indsats er først og fremmest at gennemføre en beskæftigelsesindsats for ledige og en fastholdelsesindsats for sygemeldte medarbejdere. Både beskæftigelsesindsatsen for ledige og fastholdelsesindsatsen for sygemeldte skal medvirke til at understøtte, at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Derudover er formålet med den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, at levere service til virksomhederne i forbindelse med varslinger af større afskedigelser, arbejdsfordelingstiltag, jobrotationsordninger samt hjælp til de administrative opgaver, der er forbundet med de beskæftigelsesrettede tilbud. Et centralt element i Jobcentrets strategi for samarbejdet med virksomhederne, er at matche den enkelte ledige med en relevant virksomhed. Det gøres ved, at jobkonsulenterne i samtalen med borgeren vurderer borgerens kompetencer, tidligere beskæftigelse og motivation. Ud fra denne vurdering tager jobkonsulenten kontakt til en relevant virksomhed med henblik på, at borgeren opnår ordinær beskæftigelse. For at borgeren kan komme i ordinær beskæftigelse, bruger jobkonsulenterne de beskæftigelsesrettede redskaber, der er til rådighed ud fra den enkelte borgeres behov. Jobkonsulenternes redskabsvifte er: hjælp til jobsøgning løntilskud mentorordning fleksjob virksomhedspraktik handicapkompenserende ydelser voksenlærlingeløntilskud kortvarig opkvalificering 6 ugers selvvalgt uddannelse jobrotation Jobkonsulenterne er således bindeled mellem den ledige og virksomheden med udgangspunkt i den enkelte lediges profil. Målet med indsatsen er, at den ledige bliver selvforsørgende. Dvs. at jobkonsulenterne finder et job, hvor den ledige så hurtig som muligt kan opnå ordinær beskæftigelse med de kvalifikationer, den ledige har. Service til virksomheder Et andet væsentligt element i Jobcentrets strategi for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats består i at understøtte virksomhederne i forhold til det administrative bøvl som følger med de beskæftigelsesfremmende ordninger. I takt med at lovgivningen vedrørende etablering af tilbud bliver stadig mere detaljeret, er der stigende administrative byrder forbundet med at etablere beskæftigelsesfremmende tilbud. Jobcentret ønsker, at det administrative opgave for virksomheder, der er positive overfor at indgå et samarbejde med jobcentret om tilbudsordninger, skal være så lille som mulig. I praksis kan Jobcentret lette virksomhedernes arbejde, ved for eksempel at udfylde så stor en del af diverse blanketter som muligt, og i øvrigt sikre at Jobcentrets medarbejdere er i stand til at rådgive virksomhederne ved udfyldelse af blanketter. Derudover har Jobcentret fokus på at afhjælpe den administrative byrde for virksomhederne ved at optimere arbejdsgange eller benytte elektronisk kommunikation, hvor det er muligt. Jobcentret arbejder løbende for at begrænse virksomhedernes administrative udfordringer i forbindelse med samarbejde om kommunens borgere. Jobcentret samarbejder med KL om udarbejdelse af digitale selvbetjeningsløsninger i forhold til anmodning om tilskud i forbindel- SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

18 se med løntilskud og fleksjob. Det forventes at lette virksomhederne for udfyldelse af et stort antal blanketter og bringe tidsforbruget på de administrative opgaver ned på et minimum. Strategi for rettidighed Kommunerne overtog den 1. januar 2011 den fulde finansiering af a-dagpenge til forsørgelse og finansiering af den aktive beskæftigelsesindsats. 1. januar trådte endvidere en ny finansieringsmodel i kraft, hvor kommunerne mister refusion ved manglende rettidighed på dagpengeområdet. Høje-Taastrup har længe arbejdet for at forbedre rettidigheden, og som forventet har det båret frugt. Ikke desto mindre har Høje-Taastrup fortsat udfordringer i forhold til rettidighed. Udfordringerne har givet anledning til justeringer i indsatsen. I 2012 vil der være særligt fokus på følgende områder: Intensiv aktivering skal være uden afbrydelse og have en varighed af 30 timer ugentlig. I de perioder hvor der er aktiveringsafbrydelser eller hvor der indberettes under 30 timer, bliver der tale om en 0 pct. kommunal udgift. Når sagsbehandler fritager borgeren på baggrund af deltidsbeskæftigelse, skal det sikres, at det gennemsnitlige timetal over 4 uger, er 80 timer, ellers annulleres fritagelse, og borgeren betragtes som fuld ledig. Konstant centraliseret fokus på overholdelse af rettidighed på samtaler og tilbud, og derved en bedre økonomistyring. Der trækkes en ugentlig liste over de borgere, som har tilmeldt sig på ny. Borgerne bliver indkaldt hurtigst muligt. Der trækkes en liste over de borgere, som er henvist til en leverandør, og som ikke er i job eller har fået forlænget aktivering. Disse borgere bliver hurtigt indkaldt til en samtale med henblik på ny aktivitet. Alle borgere som er uden for aktivitet, skal aktiveres ved samtalen. Jobcenteret har i de sager, hvor der tvivl om indplacering, truffet beslutning om at aktivere fra første ledighedsdag. Ved henvisning til aktivering skal sagsbehandleren booke en ny tid til en opfølgningssamtale inden for en måned, med henblik på udarbejdelse af ny jobplan og/eller evt. forlængelse af aktivering. KMD A-refusion leverer pr. 1.juli 2011 styringsredskaber til de kommuner, som er koblet på KMD A-refusion. Der er nu muligt at hente liste over: 1. Karenspersoner 2. Borgere der modtager befordringsgodtgørelse 3. Borgere, der modtager uddannelsesydelse 4. Borgere der er ukendt i KMD opera 5. Totaloversigt over medfinansiering over a-dagpenge 6. Næste måneds 0 ptc. personer Administrationen forventer, at disse tiltag vil være implementeret i 2012, og forventer herefter en forbedret rettidighed. Anvendelse af anden aktør Jobcentret har i 2011 gennemført udbud af beskæftigelsesfremmende tilbud til alle jobcentrets målgrupper. Tre eksterne leverandører er i denne forbindelse blevet udvalgt til at varetage 40 pct. af den beskæftigelsesfremmende indsats på tværs af jobcentrets målgrupper. De eksterne leverandører overtager ikke myndighedsopgaver, men varetager korte for-forløb og efterfølgende virksomhedsplaceringer. Det er forventningen, at et samarbejde med få faste leverandører, vil give den bedste kvalitet til den bedste pris. SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_

19 Kapitel 3. Supplerende materiale mv. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 735 af 03/07/2009 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats: Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 890 af 18/09/2009 om midler til de lokale beskæftigelsesråd efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 47: Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning for anvendelse af tilskud til de lokale beskæftigelsesråd: lokale_beskraad5.pdf Arbejdsmarkedsstyrelsens pjece Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder : Besæftigelsesministeriets Lovbekendtgørelse nr. 731 af 15/06/20 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik: Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2012 kan findes på: Beskæftigelsesregionernes analyserapporter og kontrakter for 2012 mv. vil kunne hentes: Beskæftigelsesregion Nordjylland: Beskæftigelsesregion Midtjylland: Beskæftigelsesregion Syddanmark: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse: SKABELON BESKÆFTIGELSESPLAN 2012_