Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Transkript

1 Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni

2 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec. 14 Andelen på offentlig forsørgelse På Bornholm er 22,5 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (SU indgår ikke). Andelen på offentlig forsørgelse på Bornholm er i gennemsnit højere end andelen for hele landet og noget højere end i både RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland, (jf. fig. 1). Fig. 2. Udvikling i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, pct., dec dec. 14 Udviklingen i offentlig forsørgelse Antallet af personer på offentlig forsørgelse på Bornholm er faldet med 3 % fra dec til dec Andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er højere på Bornholm end på landsplan, i RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland, men antallet af personer på offentlig forsørgelse er faldet mest på Bornholm, (jf. fig. 2) Fig. 3. Andelen af årige på offentlig forsørgelse, nov. 14. Unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge årige på offentlig forsørgelse på Bornholm er 14,9 %, hvilket er 4,6 %-point højere end landsgennemsnittet og også højere end i RAR-Hovedstaden og RAR- Sjælland, (jf. fig. 3). 2

3 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Ikke alle data til overvågning af reformen er endnu færdigudviklet. Fig. 4. Udvikling i langtidsledighed, dec. 13 dec. 14 Ledighed og langtidsledighed falder Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Langtidsledigheden er faldet med 20 % på Bornholm, hvilket er mere end på landsplan (-18 %) og en del mere end i både RAR-Hovedstaden og RAR- Sjælland, (jf. fig.4 ). Fig. 5. Andel dagpengemodtagere der får første samtale inden for første måned, 4. kvt kvt. 14 Fælles og intensiveret kontaktforløb fra den 1. juli 2015 Med reformen skal de ledige dagpengemodtagere have mindst 6 samtaler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf den første inden 6 ugers ledighed. Den tidlige og intensive kontakt med dagpengemodtagerne ligger lidt lavere på Bornholm end i landet som helhed. På Bornholm får 32,9 % af dagpengemodtagerne den første samtale inden for den første måneds ledighed. På landsplan ligger andelen på 33,6 %, mens den er endnu højere i både RAR- Hovedstaden og RAR-Sjælland. (jf. fig. 5). Det skal dog bemærkes, at figur 5 kun viser de samtaler, der er registreret som nulstillende. 3

4 Fig. 6. Aktiveringsforløb for dagpengemodtagere fordelt på redskaber, nov. 14 Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud Reformen lægger op til en mere individuel indsats til dagpengemodtagerne. Uddannelsesmidlerne målrettes ledige, der mangler kompetencer, og områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Der er stor forskel på, hvilke aktiveringstilbud der anvendes. På Bornholm var 55 % af de afgivne tilbud i november 2014 virksomhedsrettede. Andelen var 41 % i hele landet og henholdsvis 32 % og 46 % i RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland. Den ordinære uddannelse fylder ligeledes en del på Bornholm (27 %), mens øvrig vejledning og opkvalificering kun udgør 18 %. I hele landet og i RAR- Hovedstaden og RAR-Sjælland udgør øvrig vejledning og opkvalificering ca. 50 %, mens den ordinære uddannelse udgør ca. 10 %, (jf. fig. 6). 4

5 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 7. Udvikling i kontant- og uddannelseshjælp på Bornholm, indeks apr. 14=100 Færre unge får kontant- og uddannelseshjælp Både for de årige og de årige på kontant- og uddannelseshjælp er antallet steget ca. 4 % over det seneste år. For de over 30 årige er antallet faldet ca. 10 % over det seneste år, (jf. fig. 7). Fig. 8. Udvikling i unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp, apr. 14 apr. 15 Forskelle mellem RAR-oplande Bornholm har en samlet stigning i antallet af unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp på 4 % fra april 2014 til april RAR-Sjælland har en stigning på 2 %, mens både RAR-Hovedstaden og hele landet har oplevet fald, (jf. fig. 8). Fig. 9. Uddannelseshjælpsmodtageres afgang til uddannelse, jan. 14 til sep ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Hele landet RAR Sjælland RAR Hovedstaden RAR Bornholm Uddannelsesrettet indsats for unge Med reformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det kan bl.a. være gennem brobygningsforløb og brug af uddannelsesmentorer. Uddannelseshjælpsmodtagernes afgang til ordinær uddannelse er for alle 3 RARoplande i Østdanmark meget svingende hen over året, hvilket i høj grad afspejler, hvornår uddannelsesinstitutionerne har optag. RAR-Bornholms unge adskiller sig ikke nævneværdigt fra de andre områder, men har dog en lidt spidsere kurve med et lidt større fald fra aug til sep. 2014, (jf. fig. 9). 5

6 Fig. 10. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, apr. 15 Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere er i gennemsnit 24 % i hele landet og 23 % på Bornholm, (jf. fig. 10). Hvis borgeren på kontant- eller uddannelseshjælp ikke er i stand til at deltage i et aktivt tilbud, skal borgeren have tilknyttet en mentor. Mentorindsatsen indgår endnu ikke i opgørelsen over beskæftigelsesrettede tilbud. Det vides derfor ikke, om andelene i figur 10 dækker over, at borgerne har en mentorindsats i henhold til lovgivningen. 6

7 Status på reformen af førtidspension og fleksjob Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne. Fig. 11. Andel af befolkningen i fleksjob efter ny ordning eller ressourceforløb, mar. 15. Fig. 12. Andel aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere, mar. 15 Borgere i ressourceforløb og fleksjob Der er forskel på anvendelsen af ressourceforløb og fleksjob blandt de tre RARoplande. Andelen af borgere i fleksjob varierer fra 0,8 % i RAR-Hovedstaden til 2,1 % på Bornholm. Mens andelen af borgere i ressourceforløb varierer fra 0,2 % i RAR-Hovedstaden til 0,4 % på Bornholm, (jf. fig. 11). Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er forskel på, hvor stor en andel ressourceforløbsmodtagere, der får et beskæftigelsesrettet tilbud. Andelen spænder fra 25 % i RAR-Sjælland til 34 % i hele landet. Andelen for Bornholm er 28 %. Særligt virksomhedsrettede tilbud kan være effektive for disse målgrupprer. Langt størstedelen af aktiveringen er dog generelt vejledning og opkvalificering, (jf. fig. 12). Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at opgøre, hvilke øvrige tilbud, fx sociale- og sundhedsmæssige, borgere i ressourceforløb deltager i. Fig. 13. Fleksjob efter ny ordning fordelt på timetal, aug. 14 Progression i timetallet i fleksjob Med reformen blev det muligt at give fleksjob også til borgere, der kun er i stand til at arbejde ganske få timer om ugen. På Bornholm er det i vid udstrækning lykkedes at oprette fleksjob på få timer. 69 % af fleksjobbene efter ny ordning på Bornholm er således på 10 timer eller derunder 32 % er på 1-5 timer, mens 37 % er på 6-10 timer, (jf. fig. 13). Det er positivt, at disse grupper således får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog væsentligt at have fokus på at udvikle disse borgeres arbejdsevne og det timetal, de er i stand til at arbejde. 7

8 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig. 14. Udvikling i antal fuldtidspersoner sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, mar. 14 mar. 15 Udviklingen i sygedagpenge Der har det seneste år været et fald på 8 % i antallet af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb på Bornholm. Dette fald er større end i både RAR- Hovedstaden og RAR-Sjælland og for landet under ét, (jf. fig. 14). Fig. 15. Andel af sygemeldte i jobafklaringsforløb, mar. 15 Andel i jobafklaringsforløb Siden 1. juli 2014 er sygedagpengemodtagere, der efter 5 måneder ikke er blevet forlænget på sygedagpenge, overgået til jobafklaringsforløb. I marts 2015 var 19,1 % af sygedagpengemodtagerne på Bornholm i et jobafklaringsforløb. Andelen er markant højere end i hele landet under ét (8,7 %), RAR-Hovedstaden (6,9 %) og RAR-Sjælland (7,0 %), (jf. fig. 15). 8

9 Fig. 16. Andel sygedagpengemodtagere i delvis raskmelding/virksomhedsrettet tilbud (1. kvt. 15) og andel sygedagpengemodtagere der får 1. samtale inden for 2 måneder (3. kvt kvt. 14) Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Samtidig lægger reformen op til en tidligere indsats bl.a. med mulighed for, at borgere eller virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en særlig tidlig indsats i risikosager. Herudover lægger reformen op til et styrket fokus på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedsrettede tilbud. Figur 16 viser, hvor mange sygedagpengemodtagere der får delvise raskmeldinger/virksomhedsrettede tilbud sammenholdt med, hvor mange sygedagpengemodtagere, der får 1. samtale inden for 2 måneder. På Bornholm er andelen af sygedagpengemodtagere, der delvis raskmeldes/kommer i virksomhedsrettet tilbud og som får en samtale inden for 2 måneder lavere end andelen i både RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland og for landet under ét. 9

10 Status på virksomhedsindsatsen En forudsætning for, at kommunerne kan hjælpe ledige i job, er en tæt kontakt og dialog med virksomhederne, og at kommunerne kender det lokale arbejdsmarked - herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Kommunerne skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Fig. 17. Samarbejdsgraden med virksomhederne (pct.), jan-okt. 14. Samarbejdet med virksomheder Samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder viser, hvor stor en andel af virksomhederne i den valgte kommune, som har et samarbejde med kommunens jobcenter eller med jobcentre uden for kommunen. I målingen indgår kun virksomheder, som i gennemsnit i perioden har mindst 1 person ansat. På Bornholm lyder samarbejdsgraden på 43,6 %. Dette er en del højere end i både RAR- Hovedstaden, RAR-Sjælland og for landet under ét, (jf. fig. 17). Fig. 18. Udviklingen i samarbejdsgraden med virksomhederne (pct.- point), jan-okt. 13 til jan-okt. 14. Samarbejdsgraden er fra 2013 til 2014 steget med 3,7 %-point på Bornholm, mens stigningen er 0,1 %-point for landet under ét, (jf. fig. 18). Fig. 19. Andel aktiverede i nytteindsats, mar. 15 Note: Jobklare kontanthjælpsmodtagere, alle uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Data for sidstnævnte er fra dec. 14. Nytteindsats Nytteindsats kan etableres på en offentlig virksomhed og skal bestå af arbejdsopgaver, der ellers ikke ville blive udført. Arbejdet skal give borgeren mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for sin ydelse. Nytteindsats er primært rettet mod de mest ressourcestærke borgere det vil sige de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der venter på at komme i gang med en uddannelse, og de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke er kommet i job inden for de første tre måneders ledighed. Nytteindsats kan også gives til modtagere af arbejdsmarkedsydelse. På Bornholm er 6,9 % af de aktiverede i nytteindsats, hvilket er noget under landsgennemsnittet på 12 %, (jf. fig. 19). 10