Vejledning i brug af UNSPSCklassifikationen

Transkript

1 Vejledning i brug af UNSPSCklassifikatinen Versin juni 2004 Dansk versin august 2005 Unifrm Cde Cuncil, Inc. UNSPSC Cdeset Management Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side i

2 Frrd til UNSPSC vejledningen Kære UNSPSC bruger Vi har hermed glæden af at præsentere Vejledning fr UNSPSC klassifikatin i en dansk udgave. Vejledningen er en direkte versættelse af den engelske UNSPSC Classificatin Guideline, der er udarbejdet af GS1 US (tidligere UCC, Unifrm Cde Cuncil), der administrerer UNSPSC klassifikatinen fr UNDP (United Natins Develpment Prgram). Guidelinen er udarbejdet før UCC s navneskift g anvender derfr det gamle navn. Den danske versættelse er ment sm en hjælp, fr danske brugere g administratrer af UNSPSC systemet, g det skal understreges, at det ved uklarheder er den engelske versin, der er gældende. Oversættelsen er finansieret af Ministeriet fr Videnskab Teknlgi g Udvikling (VTU), g er udarbejdet i samarbejde med det Danske UNSPSC sekretariat under GS1 Denmark (tidligere EAN-Danmark). Der er i versættelsen hldt fast i de engelske udtryk, skrevet med strt, når det drejer sig m direkte henvisning til Segment, Family, Class g Cmmdity 1 i UNSPSC klassifikatinen. Vi ønsker jer held g lykke i arbejdet med UNSPSC klassifikatinen. Med venlig hilsen Dansk UNSPSC sekretariat 1 Cmmdity mfatter på engelsk varer g tjenesteydelser 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side ii

3 Indhldsfrtegnelse Vejledning i brug af UNSPSC-klassifikatinen... i Indhldsfrtegnelse... iii 1 Indledning Frmål Omfang Målgruppe Udgiverrganisatin Udtryk g definitiner Dkumentadministratin Administratin af UNSPSC Indledning Visin fr administratin af kden Mål fr administratin af kden Principper fr administratin af kden Udfrmning af UNSPSC Indledning UNSPSC's frmål UNSPSC's struktur UNSPSC's arkitektur UNSPSC's mfang UNSPSC's udvikling Indledning Mål fr udvikling Omfang af udvikling Målgruppe fr udvikling Principper fr klassifikatin Cmmdities Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin Classes Families Segmenter Vedligehldelse af UNSPSC Indledning Mål fr vedligehldelse Omfang af vedligehldelse Målgruppe fr vedligehldelse Principper fr vedligehldelse Cmmdities Classes Families Segmenter UNSPSC's vurderingsprces Indledning Mål fr vurderingsprcessen Omfang af vurdering Målgruppe fr vurdering Kdesættets integritet Cmmdities Classes Families Segmenter Oversættelse af UNSPSC Indledning Mål fr versættelse Omfang af versættelse Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side iii

4 7.4 Målgruppe fr versættelse Principper fr versættelse Strategi fr versættelse Levering af UNSPSC Indledning Mål Omfang Målgruppe Versinsudgivelser Udnyttelse af UNSPSC Indledning Mål Omfang Målgruppe Ibrugtagning af UNSPSC i virksmheder Grammatisk-syntaktiske retningslinjer fr UNSPSC Indledning Frmål med grammatisk-syntaktiske retningslinjer Omfang af grammatisk-syntaktiske retningslinjer Målgruppe fr grammatisk-syntaktiske retningslinjer Udtryk Frkrtelser Definitiner...69 Indeks Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side iv

5 1 Indledning 1.1 Frmål Frmålet med dette dkument er at fastlægge retningslinjerne fr administratin, udbygning g udnyttelse af UNSPSC (United Natins Standard Prduct and Service Cde), sm er FN's standardklassifikatin fr prdukter g tjenesteydelser. 1.2 Omfang Retningslinjerne i dkumentet gælder fr alle frhld i frbindelse med administratinen af UNSPSC-kdesættet. 1.3 Målgruppe Dette dkument er beregnet sm et pslagsværk g en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med udvikling, vedligehldelse, vurdering, afstemning, levering g udnyttelse i frbindelse med UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: UNSPSC-medlemmer g -brugere Samarbejdende standardiseringsrganer i g mellem brancher samt markedspladser g branchefreninger Samarbejdende statslige g regulerende myndigheder g rganisatiner på reginalt, natinalt g internatinalt plan Med hensyn til de sidste t kategrier så er det UNSPSC's sigte, så vidt det er praktisk muligt, at indarbejde best practices fr branchemfattende g internatinal klassifikatin med henblik på at fremme udviklingen af standarder fr vareleksika på tværs af erhvervssektrer, g at styrke samarbejdet inden fr g mellem brancherne i pbygningen af et glbalt standardsprg fr handelsmrådet. 1.4 Udgiverrganisatin Unifrm Cde Cuncil, Inc. (UCC), sm administrerer UNSPSC-kden, er udgiver af nærværende dkument på vegne af FN's udviklingsprgram (United Natins Develpment Prgramme - UNDP), sm er medudvikler af UNSPSC-kden g indehaver af varemærke- g phavsrettighederne. 1.5 Udtryk g definitiner Undertiden anvendes særlige udtryk ved beskrivelse af klassifikatinsprcedurerne fr UNSPSC. Sådanne udtryk g definitinerne heraf fremgår af en rdliste, sm er indehldt i Bilag A. 1.6 Dkumentadministratin Ansvarsfraskrivelse Det er tilstræbt, at UNSPSC-kdesættet g nærværende retningslinjer skal være krrekte, pålidelige g teknisk krrekte, men det bemærkes, at hverken FN's udviklingsprgram (UNDP), sm er ejeren af UNSPSC-kdesættet, eller Unifrm Cde Cuncil, Inc., sm administrerer UNSPSC-kdesættet, giver ngen frm fr garanti, hverken udtrykkelig eller stiltiende, fr, at kdesættet g nærværende retningslinjer er krrekte g ikke vil blive udsat fr ændringer eller vil være egnet til pågældende frmål eller brugbar i en given sammenhæng, eller ngen anden frm fr garanti Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 1

6 1.6.2 Varemærker UNSPSC g UNSPSC-lget er registrerede varemærker fr FN's udviklingsprgram (UNDP), et underrdnet rgan under FN, sm er en internatinal rganisatin, der er etableret ifølge traktat. Alle andre prduktnavne g virksmhedslger, der mtales heri, er varemærker tilhørende de respektive ejere Oversigt ver dkumentversiner Versin Dat Bemærkninger 2.01 Første udkast 25. september 2003 Phenix EDH, Inc. (PEDH) 2.02 Revideret udkast 20. januar 2004 UCC & PEDH 2.03 Endeligt 1. juni 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. (UCC) Det er meningen, at nærværende dkument skal være et levende dkument, der kan udbygges efterhånden sm UNSPSC ændrer sig, g ny viden kmmer til Henvendelser Hvis De har spørgsmål, eller ønsker yderligere infrmatin mkring dkumentet, kntakt da venligst administratren af UNSPSC-kdesættet således: Medlemmer: Anvend særlig g telefnnummer fr medlemmer. Ikke-medlemmer: Venligst send kmmentarer til: [email protected]. Eller til dansk UNSPSC sekretariat: [email protected] (versætter) 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 2

7 2 Administratin af UNSPSC 2.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 2.1 Indledning 2.2 Visin fr administratin af kden 2.3 Mål fr administratin af kden 2.4 Principper fr administratin af kden 2.2 Visin fr administratin af kden FN's standardkde fr prdukter g tjenesteydelser (UNSPSC ) er en universel ramme fr klassificering af prdukter g tjenesteydelser, sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på det glbale marked. 2.3 Mål fr administratin af kden UNSPSC skal aktivt markedsføres g frit stilles til rådighed fr verdenssamfundet. Udviklingen af kden skal baseres på retningslinjer, strukturer g prcesser, der fremmer samarbejde g almindelig enighed inden fr g mellem brancher g i relatin til internatinale standardiseringstiltag. Kden skal udbygges, versættes g vedligehldes gennem aktiv medvirken af frivillige brancheeksperter. Kvalitet g tilgængelighed af kden skal tilsikres gennem en hensigtsmæssig, rbust g åben vedligehldelsesprces. 2.4 Principper fr administratin af kden UNSPSC er grundlæggende et sprg. Ganske vist er det et fagsprg, sm går ud på at definere g klassificere enheder eller ting det være sig varer eller tjenesteydelser sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på markederne rundt mkring i verden. Sm ethvert andet sprg ligger UNSPSC's værdi i dets anvendelse, d.v.s. j mere udbredt UNSPSC er g j hyppigere det bruges, dest højere bliver dets værdi. Omvendt gælder det, i lighed med et sprg, at hvis UNSPSC ikke bruges, så har det ingen værdi, ligegyldig hvr elegant g krrekt det måtte være. Den første udfrdring bliver derfr at sikre, at sprget UNSPSC har nytteværdi, d.v.s. har mening g relevans på de glbale markeder, g at det bruges. Men tages denne udfrdring p, så kmmer der nye til, sm man gså må tage højde fr, herunder: Hvrdan defineres nytteværdi? Hvrdan vurderes brugernes efterspørgsel? Hvrdan håndteres sprglig frskellighed? Hvrdan styres ændringer? Hvilke kriterier skal anvendes fr klassifikatin? Dette er ngle af de udfrdringer, sm er frbundet med håndtering af en glbal sprglig struktur. Retningslinjerne i nærværende dkument er udfrmet med henblik på at imødegå disse udfrdringer, g derigennem gøre UNSPSC til en glbalt anerkendt verrdnet referenceramme fr vareklassifikatin Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 3

8 3 Udfrmning af UNSPSC 3.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 3.1 Indledning 3.2 UNSPSC's frmål 3.3 UNSPSC's baggrund 3.4 UNSPSC's pbygning 3.5 UNSPSC's arkitektur 3.6 UNSPSC's mfang 3.2 UNSPSC's frmål Hvrfr UNSPSC? I størstedelen af menneskets histrie har handel vervejende været en lkal freteelse, hvri der indgik et begrænset antal prdukter, sm udveksledes mellem persner, der std direkte ver fr hinanden på landsbyens trv. Markedets dynamik var enkel, persnlig g verskuelig, bestemt af høstens indtræden. Klassifikatin af varer var intuitiv g fr det meste unødvendig fr købere g sælgere. I nutidens pstindustrielle g elektrniske samfund sker handel mere g mere på glbal basis g invlverer stre mængder frskellige prdukter, der udveksles gennem en række transaktiner i frsyningskæden via internettet. Markedsdynamikken er kmpleks, upersnlig g ændrer sig i hurtigt temp, drevet af hurtig kmmunikatin, mbil kapital g effektiv prduktin. Vareklassifikatin er avanceret, frmel g abslut nødvendig fr købende g sælgende virksmheder. Hvrfr? Fr det første er det glbale marked meget mfattende g hurtigt ekspanderende på en række felter: Størrelse, mængde g værdi af transaktinerne Kmpleksitet, antal køber/leverandør-enheder i frskellige verdensreginer Frskelligartethed, typer af varer, herunder tjenesteydelser Klassifikatin er væsentlig fr virksmhederne fr at kunne verskue realiteter g tendenser på markedet. Fr det andet skærpes den glbale knkurrence. Med fremskridtene inden fr telekmmunikatin, infrmatinsteknlgi g internet frstærkes knkurrencen mellem virksmhederne, stre sm små, g ffentlige sm private. Virksmhedernes verlevelse g rentabilitet er afhængig af effektiv håndtering i begge ender af frsyningskæden, d.v.s. anlæg g frsyninger fr at muliggøre prduktin, g efterspørgsel fra kunderne fr at muliggøre salg g distributin. Beslutningsprcessen i et sådant miljø må tage højde fr behv, perspektiver g datakrav fr flere enheder inden fr virksmheden: Grupper beskæftiget med salg g marketing, sm søger at tiltrække, fasthlde g betjene virksmhedens kunder g at etablere, bibehlde eller udvide markedsandele. Grupper beskæftiget med indkøb g anskaffelse, sm søger at finde g analysere leverandører, udnytte disse ptimalt, samt nedbringe ressurcefrbrug g transaktinstid, kmpleksitet g mkstninger fr indkøb Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 4

9 Men disse grupper arbejder ikke isleret. Begge er under påvirkning fra en tredje gruppe, sm er vigtig i fremstillingsvirksmhed g sm i sidste ende er den drivende faktr fr indkøb g anskaffelse: Organisatiner til drift g vedligehldelse af prduktin sm søger at planlægge, skemalægge g synkrnisere den menneskelige g udstyrsmæssige indsats med henblik på at fremstille prdukter, frbedre kvaliteten g reducere udfald af tekniske anlæg samt nedbringe ressurcefrbrug g driftsmkstninger. Klassifikatin er uundværlig fr virksmhederne når det gælder målrettet henvendelse til købere, indgåelse af kntrakter med leverandører g ptimering af prduktinen. I begge tilfælde er fællesnævneren data: m hvad der skete i går, hvad der sker nu, g hvad der kan ske i fremtiden fr salgsenheder, indkøbsenheder g prduktinsenheder. Med de mderne systemer til øknmistyring er det heldigvis sådan, at virksmhederne har masser af data. Uden standardiserede måder at gruppere g rganisere disse data på g sikre, at dataene er krrekte, sammenhængende g fuldstændige, så bliver analyse umulig g beslutningstagning vil fregå i blinde. Mere end ngensinde før har salgsenheder, indkøbsenheder g prduktinsenheder derfr brug fr: Klassifikatinsstrukturer sm er i stand til at gruppere g pstille en str g stadigt vksende mængde varetyper, sm spænder ver alle verdensreginer, således at fkusering g analyse bliver mulig. Klassifikatinsstrukturer sm kan kbles sammen med den stadigt stigende mængde branchestandardiserede vareleksika, således at samarbejde fremmes. Klassifikatinsstrukturer sm er brede g dybe nk til at imødekmme behvene fr alle markeder i verden. UNSPSC er en sådan klassifikatinsstruktur Hvad er UNSPSC? UNSPSC er en glbal referencetaksnmi 2 eller klassifikatinsramme fr alle prdukter g tjenesteydelser. Sm sådan er systemet udfrmet til at imødekmme de mange frskellige behv hs diverse grupper, sm er invlveret i køb, salg, analyse g regulering af varer g tjenesteydelser på verdensplan. I denne frstand kan UNSPSC tjene mange frmål: UNSPSC er: Et søgeredskab til at finde prdukter g tjenesteydelser Et analyseredskab til at analysere frbrug, msætning eller markedsandel Et kmmunikatinsredskab til at autmatisere indkøb Et rganiseringsredskab til at skabe katalger, leksika g skemaer Et standardiseringsredskab til at sikre ensartede knventiner fr navngivning g kdning En verrdnet ramme fr administratin af indhld i frbindelse med e-handel inden fr g mellem virksmheder En br g et centralt skæringspunkt fr frbindelser mellem aktører på det glbale marked 2 Taksnmi- "Klassifikatin, særligt i relatin til de generelle principper g lve herfr; den videnskabsgren, eller m bestemt videnskab eller emne, der består af eller vedrører klassifikatin; særligt m systematisk klassifikatin af levende rganismer." Klassifikatin- "Det at klassificere eller rdne i klasser i henhld til fælles egenskaber eller ligheder" Kilde: Oxfrd English Dictinary, 2. udgave (nline), Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 5

10 UNSPSC er ikke: Et prduktleksikn eller -katalg En erstatning fr materiale- g indkøbskatalger En erstatning fr leverandørkatalger En ttalløsning fr administratin af indhld En kilde til entydig identifikatin af prdukter g tjenesteydelser UNSPSC kan snarere betegnes sm et af mange redskaber, der sigter md at: Effektivisere frretningstransaktiner Reducere transaktinsindsats, prcestid g mkstninger Frbedre datanøjagtigheden Baggrund fr UNSPSC UNSPSC-kdesættet, sm har tilvejebragt en grundlæggende ramme fr elektrnisk handel, blev skabt i 1998 ved sammenlægning af t frskellige kdesæt, der repræsenterede t frskellige rganisatiner med vidt frskellige klassifikatinsfilsfier. Det første var UNCCS (United Natins Cmmn Cding System), der er udviklet af FN til anvendelse inden fr FN's udviklingsprgram (UNDP) til analyse g frvaltning af udviklingsmidler. Her fkuserede man hvedsageligt på den øknmiske udvikling i den tredje verden. Det andet var SPSC (Standard Prduct & Service Cde), der er udviklet af Dun & Bradstreet, et kmmercielt selskab grundlagt i 1841, sm udbyder finansielle serviceydelser. SPSC anvendtes til analyse g frvaltning af kmmercielle indkøb. Her fkuserede man hvedsageligt på indenlandsk g internatinal handel i de gamle industrilande. Det samlede resultat var unikt på daværende tidspunkt g fremstår i dag stadig sm en pinerløsning. Få andre prduktrienterede klassifikatinsskemaer kan måle sig med emnernes bredde g dybde i det nye UNSPSC-kdesæt. Endnu færre er åbne, ikke-beskyttede standarder, sm er udfrmet med henblik på at være frit tilgængelige. Kdesættets mfang vksede til næsten det dbbelte fra versin 1 (maj 1998) til versin 5.01 (februar 2001) g nåede p på enheder i sidstnævnte versin, d.v.s. en stigning på 79 prcent i frhld til de enheder, sm var ptaget i versin 1. Dette repræsenterer en vækst på ca. 26 prcent m året. Antallet af enheder i den senest ffentliggjrte kmbinerede kde er , hvilket er en stigning på 42 prcent i frhld til versin 5.01 g 166 prcent i frhld til versin 1. (I versin er antallet af kder , redaktør) 3.3 UNSPSC's struktur UNSPSC er en struktur fr prduktklassifikatin (taksnmi), ikke fr prduktidentifikatin (leksikn). Sagt på en anden måde, så er UNSPSC en måde, hvrpå man kan klassificere snarere end definere prdukter i detaljer. På laveste niveau er UNSPSC dg afhængig af nøjagtig navngivning af prdukterne, hvilket er et spørgsmål m identifikatin. Fr eksempel er "leje, kugle" et navnerd med tilknyttet mdifikatr, sm identificerer en specifik prdukttype inden fr den større kategri "lejer". Fr at kunne identificere "leje, kugle" mere fuldstændigt, er det nødvendigt at have standardiserede attributter. Først når disse attributter er tillagt værdier, kan specifikke frekmster af "leje, kugle" identificeres g symbliseres via en standard, f.eks. UCC's Glbal Trade Unit Numbers (GTIN) Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 6

11 PRODUKTKLASSIFIKATION PRODUKTIDENTIFIKATION Lejer, bøsninger, hjul g tandhjul Family Lejer Class Leje, kugle Cmmdity Leje Navnerd Kugle Mdifikatr Attribut 1 Attribut 2 Attribut 3 Attribut 4 Attribut 5 Attribut 6 Attribut 7 Attribut 8 Type Diameter/ydre Diameter/indre Rækker/mængde Standard/IBI Serie Prducent Prducents reservedelsnummer I denne frstand er UNSPSC både en klassifikatinsstruktur g en br til de varebetegnelser med tilhørende ver- g underrdnede attributter, sm allerede findes i frbindelse med branchestandarder g virksmhedskatalger. Endnu vigtigere er det, at en nøjagtig vareidentifikatin gså er afgørende fr UNSPSC's relevans g vækst i fremtiden. UNSPSC er en hierarkisk klassifikatin med fire niveauer. Hvert niveau indehlder en tcifret numerisk værdi g en tekstmæssig beskrivelse. Rækkefølgen af rdene i en benævnelse er ikke betegnende fr hierarki eller vigtighed. Hertil kmmer et yderligere, valgfri suffiks, der i øjeblikket er angivet med 2 cifre. Dette er et identifikatinsnummer fr frretningsfunktin. Et diagram ver de fem tcifrede tal ser ud sm følger: XX Segment Lgisk samling af Families til analysefrmål XX Family Almindeligt anerkendt gruppe af indbyrdes frbundne varekategrier XX Class Gruppe af varer med fælles karakteristika XX Cmmdity Specifikke typer af prdukter eller tjenesteydelser XX Frretningsfunktin [valgfri suffiks] Funktin sm udføres af virksmhed i frbindelse med varen Alle UNSPSC-enheder er ydermere identificeret med en 8-cifret numerisk kde, sm både angiver psitinen i taksnmien g entydigt identificerer enheden. Et ekstra 2-cifret suffiks angiver identifikatinsnummeret fr frretningsfunktinen. Disse identifikatinsnumre (Business Functin Identifiers - BFIs) er knyttet til Cmmdity en g kan siges at være laveste niveau, men deres betydning afhænger af Cmmdity en, g de kan ikke stå alene Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 7

12 Opbygningen af kdesættet kan illustreres sm følger 3 : Hierarki Kategriens nummer g navn Segment Family Class Cmmdity Frretningsfunktin 43 Infrmatinsteknlgi, radispredning g telekmmunikatin 19 Kmmunikatinsudstyr g -tilbehør 20 Kmpnenter til infrmatinsteknlgi, radispredning eller telekmmunikatin 21 Cmputerudstyr g -tilbehør 15 Cmputere 16 Cmputertilbehør 01 Cmputer-switchbkse 02 Dckingstatiner 10 Leasing 3.4 UNSPSC's arkitektur På det bredeste klassifikatinsniveau består UNSPSC i øjeblikket af 55 Segmenter, sm hver spænder ver flere branchesektrer. Tilsammen er det meningen, at de skal mfatte alle varer g tjenesteydelser, sm udveksles på verdensmarkedet. Der er en grundlæggende samlende lgik i UNSPSC, sm fungerer hrisntalt på tværs af Segmenterne. Denne kan anskues sm et trinvist sammenhængende hele af prduktkategrier, sm strækker sig fra grundlæggende råmaterialer i første gruppe af Segmenter til industrielt udstyr g en lang række industrivarer, sm stammer fra råvarerne, i den midterste gruppe af Segmenter, g til en lige så lang række af frskellige tjenesteydelser i den sidste gruppe af Segmenter. I denne frstand kan UNSPSC-Segmenterne spænde ver en serie knverteringsprcesser på makr- g mikrplan sm hver i sær kulminerer i mere g mere avancerede prdukter. Et diagram på verrdnet niveau kunne se således ud: Udstyr, kmpnenter g materiel Råmaterialer Industriudstyr Industriprdukter Tjenesteydelser Segment Segment Segment Segment Segment I dette perspektiv er indbygget et grundlæggende hierarki fr de elementer, der udgør et udstyrssystem. Elementerne er sm følger (fra største til mindste detaljeringsgrad): Del: enkelt artikel Samling: gruppe af dele Kmpnent: afhængig gruppe af samlinger g dele Tilbehør: enkeltstående gruppe af samlinger g dele Udstyr: gruppe af kmpnenter g samlinger g dele Prduktinsenhed: gruppe af udstyr g samlinger System eller prces: peratinel gruppering af prduktinsenheder [Omkstningssted: finansiel gruppering af prduktinsenheder]- ikke en kmmerciel enhed Facilitet: gruppe af systemer g mkstningssteder 3 UNSPSC Versin Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 8

13 De højeste niveauer i dette hierarki (facilitet g mkstningssted) købes eller sælges almindeligvis ikke (med visse undtagelser) g ptræder ikke i kdesættet. Alle andre niveauer er indehldt i UNSPSC-kdesættet sm følger: Udstyr (mfatter systemer, enheder, udstyr g tilbehør) Kmpnenter g artikler (mfatter kmpnenter, samlinger g dele) Anskuer man det sm beskrevet venfr, er der mellem Segmenterne en lgisk frbindelse, sm giver UNSPSC-kdesættet sammenhæng g integritet. At prethlde denne integritet er en central pgave i administratinen af kden. I denne frbindelse er der t væsentlige udfrdringer: Indbyrdes afhængighed mellem Segmenterne Frskelle i Segmenternes vækstrater Indbyrdes afhængighed mellem Segmenter Der er en indbyrdes afhængighed mellem UNSPSC-Segmenterne, idet ændringer i ét Segment kan påvirke andre Segmenter. Fr eksempel kan ændringer i elektrniske kmpnenter (Segment 32) direkte påvirke udstyr fr infrmatinsteknlgi/telekmmunikatin baseret på elektrnik (Segment 43) g det brede mråde fr industriel autmatisering (Segment 41 g 31). Ligeledes kan ændringer i udstyrssegmenter sm f.eks. Segment 20 (mineudstyr g -tilbehør) direkte påvirke tjenestesegmenter sm f.eks. Segment 71 (minedrifts-, lie- g gasbringstjenester). Udfrdringen består i at afbalancere Segmentspecifikke behv md det større behv fr verrdnet integritet i kdesættet. Frskelle i Segmenternes vækstrater Segmenternes vækst, udtrykt sm nettændring i det samlede antal Families, Classes g Cmmdities, er drevet af efterspørgslen fra UNSPSC's brugere i frm af individuelle anmdninger eller branchemfattende tiltag til revisin af Segmenter. Teretisk burde Segmenternes vækst ske hurtigere, efterhånden sm man går fra venstre md højre i det venfr mtalte sammenhængende hele, d.v.s. væk fra de relativt statiske kategrier med råmaterialer g industriudstyr g henimd de relativt dynamiske kategrier med industriprdukter g tjenesteydelser. I praksis har dette været vanskelig at knstatere, vervejende frdi det samlede kdesæt er frhldsvis nyt g vækst er nødvendig i praktisk talt alle Segmenter. Udfrdringen ligger her i at tage hensyn til Segmenterne med høj vækst uden at se brt fra behvene i de Segmenter, sm vkser langsmt. 3.5 UNSPSC's mfang Nedenfr vises de 56 UNSPSC-Segmenter grupperet inden fr det venfr beskrevne sammenhængende hele. (Kun de Segmentverskrifter, der er versat i den fficielle danske kdeliste vises på dansk, redaktør) Råmaterialer Levende g animalsk materiale, tilbehør g frsyning Mineral and Textile and Inedible Plant and Animal Materials Kemikalier, incl. bilgiske g gashldige Resiner, rsiner, gummi, skum, film samt elastmere materialer Papirmateriale g -prdukter Brændstffer, brændstfadditiver, smøremidler, krrsinsbeskyttende materialer Industriudstyr Mine- g breudstyr g tilbehør Maskiner g tilbehør til brug ved Landbrug, Fiskeri, Skvbrug g Dyreliv 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 9

14 Bygnings- g Anlægsudstyr g tilbehør Industrial Manufacturing and Prcessing Machinery and Accessries Materiale håndtering, -behandling g lagermaskiner, tilbehør g frsyninger Ervhervs-, militær- g private køretøjer, udstyr g kmpnenter Energi generater g distributins maskiner g tilbehør Værktøjer g generelt maskineri Udstyrskmpnenter g -artikler Bygnings-, knstruktins- g fabrikatinskmpnenter g -artikler Manufacturing Cmpnents and Supplies Elektriske kmpnenter g artikler Belysning Klimasystemer, udstyr g kmpnenter Labratrie-, Måle-, Observatins- g Testudstyr Industriprdukter Medicinsk udstyr, tilbehør g artikler IT-Hardware g Sftware Kntrudstyr, -tilbehør g -artikler Tryk-, ftgrafisk- g audi/visuelt udstyr g -artikler herfr Frsvar, Lv håndhævelse, Sikkerhedudstyr g tilbehør Rengøringsudstyr g -artikler Service Industry Machinery and Equipment and Supplies Sprts and Recreatinal Equipment and Supplies and Accessries Fødevarer, drikkevarer g tbaksprdukter Lægemidler Hushldningsapparater g frbrugerelektrnik Apparel and Luggage and Persnal Care Prducts Ure, smykker g ædelsten Publicerede prdukter Møbler g inventar Musical Instruments and Games and Tys and Arts and Crafts and Educatinal Equipment and Materials and Accessries and Supplies Tjenesteydelser Landbrugs-, Fiskeri-, Skvbrugs- g Dyrelivsservice Minedrift, lie- g gasbring service Bygnings-, Anlægs- g Vedligehldelsesservice Industriel Prduktin- g Fabrikatinsservice Industriel Rengøringsservice Envirnmental Services Transprt-, Oplagring- g Pst service Management and Business Prfessinals and Administrative Services Engineering and Research and Technlgy Based Services Tjenester vedrørende redaktin, mønster, grafik g kunst Public Utilities and Public Sectr Related Services Finansiel- g Frsikringsservice Healthcare Services Educatin and Training Services Rejse, Mad, Lgi g Underhldningsservice Persnlig- g hjemmeservice Natinalt frsvar, ffentlig rden, sikkerhed g tryghedsservices Plitics and Civic Affairs Services Organizatins and Clubs 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 10

15 4 UNSPSC's udvikling 4.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 4.1 Indledning 4.2 Mål fr udvikling 4.3 Omfang af udvikling 4.4 Målgruppe fr udvikling 4.5 Principper fr klassifikatin 4.6 Cmmdities 4.7 Classes 4.8 Families 4.9 Segmenter 4.2 Mål fr udvikling Målet fr udviklingen af UNSPSC er at pbygge en glbal referenceramme fr prduktklassifikatin, sm: er baseret på, hvad prdukterne er snarere end hvrdan de anvendes g sm kan sammenkbles med mange frskellige leksika g klassifikatinsskemaer, er baseret på et kncept, hvrefter alle enheder af kdesættet er infrmatinsaktiver, sm må administreres på grundlag af levetid, er udviklet på grundlag af reelle markedsbehv snarere end abstrakt teri, i samarbejde med ledende glbale indkøbsrganisatiner, salgsrganisatiner, elektrniske markeder g standardiseringsrganisatiner, gør det muligt at have frskellige indgange g versigter fr kdesættet, således at diverse brugertypers behv g ønsker kan imødekmmes, står til rådighed med indhld af høj kvalitet, sm til enhver tid er pdateret. 4.3 Omfang af udvikling Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med udvikling af UNSPSCkdesættet. 4.4 Målgruppe fr udvikling Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med udvikling af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Virksmheder sm er medlemmer af UNSPSC. Samarbejdende standardiseringsrganer i g mellem brancher samt markedspladser g branchefreninger. Samarbejdende statslige g regulerende myndigheder g rganisatiner på reginalt, natinalt g internatinalt plan Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 11

16 4.5 Principper fr klassifikatin Hvad er klassifikatin? Klassifikatin er en frm fr katalgisering eller identificering af ting g kan defineres sm en prces, der grupperer ting i kategrier 4, sm bygger på en frståelse af de væsentlige egenskaber g frbindelser mellem ting. Der er mange frskellige slags klassifikatinsskemaer 5, sm spænder ver alle typer data. I de senere år har fremkmsten af internethandel både styrket g udvidet bestræbelserne på at udvikle klassifikatinsskemaer, hvr man søger at lette emnesøgningen, særligt via søgemaskiner, g på en enkel måde administrere de uhyre mængder af standardiseret kmmercielt indhld, sm er tilgængelig på glbale netsteder. Omfanget, diversiteten g flygtigheden af infrmatinen på nettet versteg ikke uventet kapaciteten af de standardsystemer fr emneklassifikatin, sm anvendtes af akademiske g statslige institutiner. 6 Selv m det var klart nk, at internettet ikke var et enrmt biblitek, så havde man behv fr en eller anden frm fr klassifikatin fr at kunne rganisere prduktindhld fr glbale købere g sælgere. UNSPSC var det første åbne, ikke-beskyttede g prduktrienterede glbale klassifikatinsskema af sin art, sm tg denne udfrdring p. Siden da er der fremkmmet flere, mere snævert fkuserede, prduktrienterede klassifikatinsskemaer såvel sm branchespecifikke prduktleksika 7. Med den frtsatte ekspansin g mdningsprces i den glbale elektrniske handel består udfrdringen fr klassifikatinsarbejde i at kunne samarbejde m fremme af knvergens snarere end knkurrence. Retningslinjerne fr gd klassifikatin er bl.a.: 8 Kategrierne er udtømmende g udelukker gensidig hinanden, d.v.s. enhver underrdnet enhed i kdesættet kan kun henføres til én verrdnet enhed uden verlapning eller undladelse. Klassifikatinsstrukturen kan sammenhldes med andre beslægtede (natinale eller internatinale) standardklassifikatiner. Kategrierne er stabile, d.v.s. de ændres ikke fr hyppigt eller uden behørig vurdering, berettigelse g dkumentatin. Kategrierne er velbeskrevne med en benævnelse i standardfrmat støttet af frklarende nter, akrnym- g frkrtelsesvejledninger samt krrespndancetabeller (krydshenvisninger) til beslægtede klassifikatiner, herunder tidligere versiner af samme klassifikatin. Kategrierne er velafbalancerede inden fr de grænser, sm bestemmes af principperne fr klassifikatinen, d.v.s. ikke fr mange eller fr få kategrier. Dette sikres nrmalt ved at anvende kriterier fr betydningen. Kategrierne afspejler virkeligheden fr det felt, hvrtil de hører. 4 Kategri- "fællesbetegnelse fr enheder på ethvert niveau inden fr en klassifikatin, typisk tabelkategrier, afsnit, underafsnit, afdeling, underafdeling, grupper, undergrupper, klasser g underklasser. Klassifikatinskategrier er nrmalt identificeret ved kder (alfabetiske eller numeriske), sm både giver en entydig identifikatin fr hver kategri g angiver deres plads inden fr hierarkiet." Kilde: FN's statistiske afdeling, Glssary f Classificatin Terms. 5 Skema- "en struktureret ramme eller plan" Kilde: Merriam Webster Online Dictinary 6 Blandt de mere fremtrædende af disse kan nævnes U.S. Library f Cngress Subject Headings, Dewey Decimal Classificatins, Sears List af Subject Headings, Angl-American Catalging Rules, American Library Assciatin (ALA) Filing Rules, Cutter Expansive Classificatin etc. 7 Prduktleksikn- et referenceværk, sm indehlder standardiserede varebeskrivelser bestående af navnerd/mdifikatr-navne g attributter [karakteristika], i reglen rdnet alfabetisk, sammen med tilhørende definitiner, aliasnavne g synnymer. 8 FN's statistiske afdeling, Glssary f Classificatin Terms, nr.dat Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 12

17 Klassifikatinen understøttes af principelle g prceduremæssige retningslinjer g uddannelse. Klassifikatin har nær tilknytning til rdet ntlgi, sm er en videnskab, der går ud på at bestemme g strukturere de væsentlige egenskaber g frbindelser mellem tingene. Men struktureringsprcessen kræver, at man har et vist begreb m de elementer, sm udgør en struktur g frbindelserne mellem disse elementer. Ontlgi fører således frem til taksnmi, sm er et sæt hierarkisk rdnede elementer eller kategrier, sm har lgiske frbindelser mellem kategrierne. Fr bedre at kunne illustrere den frskelligartethed g de udfrdringer, sm ligger i prduktklassifikatin, er nedenfr angivet ngle branchespecifikke klassifikatinsskemaer sammenlignet med UNSPSC. Vareenheden i eksemplet er en rørkndensatr. Denne vare illustreres grafisk gennem fem frskellige klassifikatinsskemaer, sm spænder ver rålieindustrien g den kemiske industri: 9 OREDA Rålieindustri-ffshre upstream peratins (EU) POSC Rålieindustri-alle upstream peratins (EU) ISO Rålieindustri-upstream peratins (Glbal) CCPS Kemisk industri-prduktinsanlæg (US) UNSPSC Versin (Glbal) OREDA - Rørvarmeveksler Breudstyr Kntrllgikenhed Elektrmtr Varmeveksler Pumpe Brekasser g frgreningsrør Bretp g juletræ Rørvarmeveksler 9 OREDA-Offshre Reliability Data; POSC-Petrtechnical Open Sftware Crpratin; ISO- Internatinal Organizatin fr Standardizatin; CCPS-Center fr Chemical Prcess Safety Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 13

18 POSC - Rørvarmeveksler Væskeudstyr Behlder Væsketransprtudstyr Væskebehandlingsudstyr Trykbehlder Vacuumbehlder Væskeverførselsudstyr Atmsfærisk behlder Varmeveksler Direkte fyret varmegiver Kndensatr Pladevarmeveksler Trykbehlder med ASME VIII design Rørvarmeveksler Kuglebehlder ISO Rørvarmeveksler Breudstyr Prcesudstyr Undersøisk udstyr Gasturbine Elektrmtr Varmeveksler Kntrllgikenhed Pumpe Bretp g juletræ Rørvarmeveksler 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 14

19 CCPS - Rørvarmeveksler Elektrisk udstyr Kmpressr Aflastningsanrdning Veksler Kntrlvervågning Ventil Veksler - ingen fasevending Veksler - med fasevending Plade Rørvarmeveksler Ribbemnteret blæser Det er klart, at der er frskellige synsvinkler med hensyn til klassifikatinsstandard fr den samme vare, selv inden fr samme branche. Hver synsvinkel er udtryk fr, at man ønsker at imødekmme de frskellige behv, sm brugerkredsen har, g hver synsvinkel afspejler dermed gså de begrænsninger, sm behvene pålægger. Disse frskelle illustrerer meget gdt det vksende behv fr: 1. Samarbejde mellem brancherne g internt i brancherne 2. En glbal referenceramme fr klassifikatin Målet fr UNSPSC's udvikling er at sikre en sådan ramme. Hvedpunkterne i UNSPSC's klassifikatinsprces er bl.a. følgende: Fastlægge frbindelserne mellem varer baseret på varernes væsentlige egenskaber g henføre dem til kategrier Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 15

20 Fastlægge de lgiske frbindelser mellem kategrierne baseret på de varetyper, de indehlder, g prette nye kategrier til at rumme nye varetyper. Fastlægge hvrledes UNSPSC's Cmmdity-begreber samt Class-, Family- g Segmentkategrier stemmer verens med andre førende branchemæssige g internatinale klassifikatinssystemer med henblik på at udjævne frskellene, fremme samarbejdet g styrke UNSPSC's rlle sm en glbal referenceramme. UNSPSC's klassifikatinsprces anlægger en "bttm-up" ("nedefra g p") synsvinkel; f.eks. er strukturen fr Class, Family g Segment baseret på en nøjagtig Cmmdity-identifikatin, sm bedst afspejler virkeligheden på markedet. Sm følge heraf er balancen i dette afsnits emnebehandling vendt m fra det sædvanlige "tp-dwn" ("ppefra g ned") synspunkt; f.eks. behandles "Cmmdities" først, g derefter "Class", "Family" g "Segment". 4.6 Cmmdities Hvad er en Cmmdity (Vare)? I et leksikn er standarddefinitinen på en vare "en ting sm er til nytte eller frdel fr mennesker, specielt m nyttige prdukter, materielle frdele, frmuegder". 10 Fr UNSPSC er både gder (prdukter) g tjenesteydelser mfattet af denne definitin. En traditinel vareidentifikatin består af et indledende navnerd g i reglen men ikke altid en mdifikatr, sm klart definerer en vare. De defineres sm følger: Navnerd - Et rd sm anvendes til navngivning af en vare, g sm kan fungere sm subjekt eller bjekt fr en mdifikatr til yderligere identifikatin af prdukter g tjenesteydelser. Navnerd kan bestå af mere end ét rd, således at definitinen af pågældende vare gøres tydeligere. Mdifikatr - Et rd sm begrænser eller indsnævrer betydningen af et andet rd eller en anden rdgruppe. Eventuelt kan en mdifikatr bestå af mere end ét rd, således at definitinen af pågældende vare gøres tydeligere. Tilsammen har navnerd/mdifikatr-par traditinelt været nøgleelementerne i en beskrivelse af vareenheder. I de seneste år har deres rlle været delvis frtrængt af datamdeller fr e-handel, f.eks. RsettaNet, sm pdeler varetyperne i klasser (vareenheder), sæt af egenskaber, g tilhørende karakteristika. Uanset dette kan navnerd/mdifikatr-metden dg frbedre nøjagtigheden af datamdellen g er frtsat et vigtigt element i vareidentifikatinen: Metden gør det muligt at gruppere ensartede enheder i hierarkiske klassifikatinsskemaer, således at søgning gøres lettere. Metden giver en adgangsvej til egenskaber eller attributter, sm yderligere beskriver en enhed g sm er det næste vigtige element fr en vare. I tilknytning til hver vares navnerd/mdifikatr-kmbinatin er der standardiserede attributter (karakteristika), sm er lgisk knyttet til pågældende kmbinatin. Selv m UNSPSC-strukturen ikke i øjeblikket mfatter attributter, er det relevant med en krt gennemgang af deres rlle g betydning i vareidentifikatinen. Attributter defineres sm følger: Attribut - specifikatin, element eller karakteristik, sm beskriver fysiske, kmpsitinsmæssige eller strukturelle egenskaber fr et prdukt eller en tjenesteydelse, sm danner en vare. Når attributter er kllektivt kvantitetsbestemt ved anvendelse af tilknyttede attributværdier, er der tilstrækkelige plysninger fr købere g sælgere til at skelne mellem enheder, fr eksempel inden 10 Oxfrd English Dictinary, 2. udgave (nline), Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 16

21 fr et katalg med henblik på katalgbaseret handel. Slutresultatet er en lgisk varebeskrivelse, sm nøjagtigt kan specificere en givet vareenhed. Eksempler: Navnerd Mdifikatr Attributnavne Attributværdier Ventil Kugle Størrelse Materiale 140 mm, 100 mm Rustfrit stål, kulstfstål Støvle Sikkerheds Størrelse Farve 10, 14 Srt, brun Krt Type Målestksfrhld Tpgrafisk 1: Ngle varer kan gså bestå af pakker, sæt eller andre arter af gruppering eller bundtning af kmpnenter på standardiseret måde. Disse enheder kan defineres sm følger: Pakke (eller sæt)- standardsamling af tilbehør eller kmpnenter identificerbare sm separate vareenheder grupperet sm en pakke. Ngle varer kan gså bestå af samlinger. Disse enheder kan defineres sm følger: Samling- de bestanddele eller elementer ngle ptentielt identificerbare sm enkeltvarer sm er afhængige af g integreret i varen. Cmmdities er det laveste niveau af de fire grundlæggende kategrier i UNSPSC's klassifikatinsstruktur. Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin (Business Functin Identifiers - BFIs), sm er knyttet til Cmmdity en, kunne gdt betragtes sm det laveste niveau, men deres betydning afhænger af Cmmdity en, g de kan ikke stå alene. BFI'er beskrives senere i dette afsnit. Cmmdity-udtryk (navnerd/mdifikatrnavne) er den eneste del af en varebeskrivelse, sm ptræder i UNSPSC-kdesættet. En kmplet varebeskrivelse, sm ville indbefatte attributter, er ikke angivet. Kmplette varebeskrivelser fremgår af de leksika med statslige g/eller branchemæssige standarder, sm eksisterer på frskellige udviklingsstadier på tværs af branchesektrerne. Ikke-standardiserede variatiner af disse beskrivelser findes i salgs- g prduktkatalger g andre markedsføringsmedier veralt på verdensmarkedet. Udviklingsinitiativer til fremme af standardleksika i eller mellem brancherne har bredt sig hastigt i de senere år, netp fr at imødegå den usikkerhed g manglende effektivitet i e-handel, sm disse ikke-standardiserede variatiner skaber. Blandt andet derfr er en nøjagtig vareidentifikatin af afgørende betydning fr UNSPSC. Der skabes herved en nødvendig sammenkbling mellem den verden af underliggende vareattributter, sm fuldt ud definerer varerne, g så de UNSPSCkategrier sm klassificerer dem. Der skabes gså frbindelse fra branchernes standardleksika til UNSPSC's klassifikatinsstruktur. 4.7 Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin Hvad er identifikatinsnumre fr frretningsfunktin? Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin (Business Functin Identifiers - BFIs) er et valgfrit 2- cifret suffiks til UNSPSC's kdenummer fr Cmmdity en, sm giver UNSPSC-brugere mulighed fr at specificere de sammenhænge i deres frretningsprces, hvri Cmmdity en ptræder. I øjeblikket definerer BFI'er følgende standardsammenhænge: 10 Leje eller leasing Aftale m levering af et prdukt i et bestemt tidsrum. 11 Vedligehldelse eller reparatin Tjeneste der udføres på et prdukt fr at rette eller frhindre fejl, herunder levering af prduktspecifikke reservedele. 12 Fremstillingsvirksmhed Prces der indebærer fremstilling af et prdukt ud fra råmaterialer eller kmpnentdele. 13 Engrssalg Levering af prdukter til videresalg Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 17

22 14 Detailsalg Levering af prdukter til slutbrug. På nuværende tidspunkt (2004) er der et prjekt i gang med revisin af indhld g mfang af BFI'er. 4.8 Classes Hvad er en Class? En Class er en lgisk gruppering af Cmmdities, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det tredjehøjeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Class en angiver, hvilke varetyper den indehlder g hvilke varetyper, den ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller den fra andre Classes. Classnavnet eller - udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Class en indehlder. En Class er underrdnet g lgisk knyttet til den Family, den tilhører. Ligeledes angiver dens plads i Family/Segment-hierarkiet gså dens relatin til andre Classes i Family en. 4.9 Families Hvad er en Family? En Family er en lgisk gruppering af Classes, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det næsthøjeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Family en angiver, hvilke varekategrier den indehlder g hvilke varekategrier, den ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller den fra andre Families. Family-navnet eller -udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Family en indehlder. En Family er underrdnet g lgisk knyttet til det Segment, den tilhører. Ligeledes angiver dens plads i Segmenthierarkiet gså dens relatin til andre Families i Segmentet. I mange tilfælde er Families nært beslægtet i kraft af lighed mellem varerne eller gensidig afhængighed. Sådanne frbindelser kan betyde, at ændringer i en Family skal fretages med frståelse fr, hvilken indvirkning disse ændringer kan have på beslægtede Families Segmenter Hvad er et Segment? Et Segment er en lgisk gruppering af Families, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det højeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Segmentet angiver, hvilke Cmmdity-kategrier det indehlder g hvilke Cmmdity-kategrier, det ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller det fra andre Segmenter. Segmentnavnet eller -udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Segmentet indehlder. Sm det højeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet er et Segment ikke underrdnet andre kategrier. Det er dg lgisk knyttet til andre Segmenter inden fr kdesættet g er derfr underlagt behv g ændringer i relatin til disse, idet kdesættets samlede integritet berøres. Mere knkret er Segmenterne i mange tilfælde nært beslægtet med andre Segmenter i kraft af lighed mellem varerne eller gensidig afhængighed. Sådanne frbindelser kan betyde, at ændringer i et Segment skal fretages med frståelse fr, hvilken indvirkning disse ændringer kan have på beslægtede Segmenter Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 18

23 5 Vedligehldelse af UNSPSC 5.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 5.1 Indledning 5.2 Mål fr vedligehldelse 5.3 Omfang af vedligehldelse 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse 5.5 Principper fr vedligehldelse 5.6 Cmmdities 5.7 Classes 5.8 Families 5.9 Segmenter 5.2 Mål fr vedligehldelse Målet fr vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet er at sikre, at alle ændringer i kdesættet generelt samt de mere specielle ændringer i Cmmdities, Classes, Families g Segmenter pfylder kravene til kdesættets integritet, g at ændringerne dkumenteres, vurderes, gdkendes g udføres på effektiv g fyldestgørende måde i verensstemmelse med det verrdnede mål fr administratin af UNSPSC-kden. Med henblik herpå skal kdesættet administreres under anvendelse af principperne fr frvaltning af infrmatinsaktiver gennem disses levetid. Dette betyder, at alle freslåede ændringer skal dkumenteres via ændringsanmdninger, sm vurderes af UNSPSC's stemmeberettigede medlemskreds ved anvendelse af kriterierne i afsnit 6. Målsætningen fr vedligehldelsen er et vedvarende højt niveau fr kdesættets kvalitet g pålidelighed. 5.3 Omfang af vedligehldelse Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet, fra anmdninger m ændring af Cmmdities til revisin på Segmentniveau. 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Persnale sm administrerer UNSPSC-kden Segmentkrdinatrer g -grupper under UNSPSC Virksmheder sm er medlemmer af UNSPSC, hhv. UNSPSC's slutbrugere 5.5 Principper fr vedligehldelse Vedligehldelsen af UNSPSC-kdesættet er baseret på begrebet frvaltning af infrmatinsaktiver gennem disses levetid, d.v.s. en frestilling m, at enhver enhed af kdesættet Cmmdity, Class, Family g Segment repræsenterer et aktiv med en indre værdi, ganske på samme måde sm prduktinsmidler i industrisektren. Mens sidstnævnte aktiv anvendes til prduktin af varer, så anvendes infrmatinsaktiver til kmmunikatin af varer. Infrmatinsaktivernes værdi viser sig klart i den afgørende rlle, sm UNSPSC-kdesættets enheder spiller sm reference (eller udgangspunkt) fr de infrmatin gateways, hvrigennem medlemsvirksmhedernes 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 19

24 transaktinsdata transprteres. Hvis sådanne prte er mangelfuldt defineret eller dårligt vedligehldt fr eksempel i frm af ukrrekte Cmmdity-udtryk eller upræcise kategrier så er brugerne i vildrede med, hvrledes transaktinsdata skal klassificeres. Sm følge heraf kan de samme transaktinsdata være spredt ver flere frskellige kategrier, hvilket gør søgning vanskelig g analyse umulig. Vedligehldelsen af UNSPSC-kdesættets aktiver gennem deres levetid fra prettelsen g indtil de udgår indebærer derfr en rientering g styring, sm kan sammenlignes med frhldene fr prduktinsudstyr i industrisektren, d.v.s. ændringer sker efter anmdning, frløbet af levetiden integreres med andre enheder i kdesættet, arbejdet fregår på mkstningsbaseret måde, g gdkendelse g distributin skal bekræftes. 5.6 Cmmdities Oprettelse af Cmmdities Plitik Følgende regler anvendes fr prettelse af nye Cmmdities i UNSPSC-kdesættet: Identifikatin af Cmmdities: Cmmdities kan kun prettes via en frmel anmdning. Cmmdities skal være reelle gder eller tjenesteydelser, sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på verdensmarkedet på lkalt, natinalt, reginalt eller glbalt niveau. Cmmdities skal bestå af et navnerd/mdifikatr-navn g, i visse tilfælde, en liste ver standardattributter eller karakteristika, sm er tilstrækkelig til nøjagtig identifikatin af varetypen. Bemærkning: Grå tekst (f.eks. venfr g nedenfr) angiver planlagt iværksættelse, sm fretages gradvis ver en vis peride. UNSPSC har den pfattelse, at fagflk inden fr en given branche er de bedst kvalificerede til at udarbejde attributter fr pågældende branche. Brancherne definerer typisk sådanne attributter i frbindelse med udarbejdelse af vareleksika. UNSPSC fretager strategisk tilpasning efter branchernes ldrette strukturer fr at sikre, at kdesættet harmniseres med de af brancherne definerede leksika. "Hved"-attributter (se næste side) skal ledsage anmdninger m en ny enhed g anvendes med henblik på vareidentifikatin, men indgår ikke sm en del af kdesættet. Listen ver attributter behøver ikke at være udtømmende, men er snarere beregnet sm en hjælp til at definere Cmmdity en g sikre en klar afgrænsning heraf. Cmmdities skal ledsages af en definitin, sm beskriver hvad de er, g måden de anvendes på. Cmmdities skal være tildelt aliasnavne eller synnymer (hvis sådanne findes) fr bedre at kunne definere, hvad Cmmditiy ene er g fr at undgå gentagelser i kdesættet. Cmmdities skal defineres entydigt i UNSPSC-kdesættet ved deres navnerd/mdifikatr-navn g kdenummer. Fr at sikre dette må der udføres en søgning fr UNSPSC-kdesættet fr alle freslåede vareptagelser Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 20

25 Cmmdities, sm freslås tilføjet kdesættet, skal begrundes via en krt redegørelse fr behv eller beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrledes tilføjelsen af den nye Cmmdity vil gavne UNSPSC-kdesættet g dets brugere. Cmmdity-udtryk, aliasnavne/synnymer g definitiner skal være i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske regler (se afsnit 10). 11 Klassifikatin af Cmmdities: Så vidt muligt klassificeres Cmmdities på grundlag af, hvad de er snarere end hvrdan de anvendes. At gøre det på anden måde kunne bringe dbbelttydighed ind i en klassifikatinsstandard, navnlig en glbal referencestandard sm UNSPSC, når der eksisterer frskellige Cmmdity-udtryk fr ensartede vareenheder. Fr eksempel: Pumpe, Recirkulerende Pumpe, Spildevand = Fremstillingsprces = hvrdan pumpen anvendes Pumpe, Sirup eller placering Pumpe, Recirkulerende Pumpe, Spildevand = Pumpe, Centrifugal = hvad slags pumpe det er Pumpe, Sirup Den primære målsætning er at undgå gentagelser, f.eks. ptagelse af Cmmdity en i flere frskellige afsnit af kdesættet. I betragtning af, at brugerne hyppigt tænker på Cmmdity erne i frm af, hvrledes varerne bruges, bliver dette frhld en vedvarende udfrdring. På samme måde gælder det, at fastlæggelse af, hvad Cmmdity en er i mdsætning til, hvrledes den anvendes, er vanskeligere fr ngle varegrupper end andre. I knsekvens heraf er denne del af vejledningen mere en generel hensigtserklæring end et nøjagtigt regelsæt. Afklaring af, hvad en Cmmdity er, i mdsætning til hvrledes den bruges, må tilsikres i muligt mfang inden Cmmdity en kan klassificeres g henføres til den krrekte UNSPSC-Class. Fr at gøre dette muligt kan det være nødvendigt at have flere plysninger m Cmmdity en, navnlig i relatin til de "hved-" eller vigtigste attributter, sm beskriver varen g adskiller den fra andre lignende varer. Nrmalt står disse først i den sekvens af beskrivende termer, sm karakteriserer en vare. Fr materielle aktiver er "hvedattributter" de fremherskende fysiske attributter, sm på afgørende måde definerer enheden. Fr tjenesteydelser er "hvedattributter" den fremherskende karakter af de ydede tjenester, sm på afgørende måde definerer enheden. Materielle aktiver- Fastlæggelsen af hvedattributter vil variere efter varetype g bør fretages af fagflk inden fr emnet. Fr eksempel er hvedattributterne fr "ventiler" fremhævet med rødt nedenfr. De er af væsentlig betydning fr at kunne skelne mellem de frskellige varetyper inden fr ventiler: Hvedattributter Type* Størrelse Ventilfunktin Ventilhus: materiale * (kugle, klap, spjæld, stp, sæde, kegle, etc.) Ventilhus: knstruktin Andre attributter Metalgarnituregarniture: Metal- knstruktin materiale Indpakning Tryk Kbling Tjenesteydelser- Fastlæggelsen af hvedattributter fr tjenesteydelser vil gså variere efter tjenestetype g bør fretages af fagflk inden fr emnet. Den venfr nævnte generelle prces fr fastlæggelse gælder gså fr tjenesteydelser. Fr eksempel er hvedattributterne fr "prgrammer" fremhævet nedenfr: 11 Der bør ske pslag i fagleksika g begrebsrdbøger med henblik herpå. En række af disse findes nline på yurleksikn.cm. Fagleksika: gå til begrebsrdbøger: gå til Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 21

26 Hvedattributter Andre attributter Sprg* Certificering Kmpetenceniveau Kntrakttype Kntraktvilkår Arbejdsstedets placering * (Visual Basic, HTML, Java, COBOL, PASCAL, egenudviklede sprg, etc.) Vurdering g gdkendelse af en Cmmdity-prettelse skal baseres på de kriterier, sm er beskrevet i UNSPSC's retningslinjer fr vurdering af Cmmdities (afsnit 6). Tildelingen af Cmmdity-kder skal fretages af administratren af kdesættet efter vurderingsprcessen g på anbefaling af Segmentkrdinatren. Prcedure UCC anvender et standardiseret redigeringsredskab, sm er tilgængeligt nline. Fr at få adgang til redskabet lgger medlemmerne sig på g klikker på "Cdeset Maintenance". (I Danmark er der derudver etableret et ændringssystem gennem GS1 Denmark g Videnskabsministeriet. Læs mere m dette på redaktør) Oprettelse af nye Cmmdities: Trin 1: Identificér den freslåede nye Cmmdity ved at angive følgende i verensstemmelse med nedenstående principper samt UNSPSC's grammatisk/syntaktiske retningslinjer. Bemærkning: Grå tekst angiver planlagt iværksættelse, sm fretages gradvis ver en vis peride. Cmmdity ens navnerd g mdifikatr(er) Cmmdity ens definitin Cmmdity ens primære attributter (hvis sådanne findes) Cmmdity ens aliasnavne eller synnymer g akrnymer eller frkrtelser (hvis sådanne findes) Trin 2: Bekræft den freslåede nye Cmmdity ved at give eksempler på samme eller lignende Cmmdities, der anvendes i andre kdesæt. Identificér kildekdesættene. [valgfrit] Trin 3: Søg i UNSPSC-kdesættet efter eksisterende eksempler på den freslåede nye vare fr at undgå gentagelser. Søg med nøglerd Søg med kendte aliasnavne eller synnymer Trin 4: Specificér den freslåede Class fr den nye Cmmdity. Trin 5: Begrund behvet fr at tilføje Cmmdity en med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det angives, hvrledes tilføjelsen af Cmmdity en vil gavne UNSPSC-brugerne med hensyn til: 1. Opfyldelse af kmmercielt behv (det mfang i hvilket Cmmdity en (varen) anvendes g/eller behøves). 2. Frbedring af kdesættets fuldstændighed (det mfang i hvilket Cmmdity en (varen) vil frbedre bredden g dybden af UNSPSC's varedækning). Trin 6: Fremsend anmdningen m at tilføje Cmmdity en. [Bemærkning: se afsnit vedrørende retningslinjer fr vurdering af nye Cmmdity-anmdninger] Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 22

27 Eksempel på Cmmdity-anmdning ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: Den kmplette definitin nævnt i eksemplet er sm følger: En pneumatisk styreenhed er en mekanisk anrdning, sm er beregnet til måling af temperatur eller tryk g verføring af et krrigerende luftsignal til det endelige kntrlelement. Det er en sammenlignende anrdning, sm mdtager et indgangssignal fra en målt prcesvariabel, sammenligner denne værdi med en frud fastsat værdi på et kntrlpunkt (referencepunkt) g bestemmer det relevante niveau fr udgangssignalet, sm kræves af det endelige kntrlelement fr at fretage en krrigerende justering inden fr et reguleringskredsløb. Hvedattributter: 1/ Handling 2/ Vægt 3/ Strømfrsyning 4/ Mntering 5/ Indgangssignal 6/ Størrelse 7/ Antal kredsløb Det kmplette beslutningsgrundlag er sm følger: Styreenheder er en vigtig g vidt udbredt Family af industrielt instrumentudstyr, sm ikke dækkes tilstrækkeligt af UNSPSC, hverken i Segment 31 ( ) eller Segment 41 ( ). Der er mange frskellige typer af styreenheder niveau, temperatur, strømning g frskellige frmer fr aktivering. Under hensyn til deres vigtighed fr det kritiske mråde "intelligent prduktin/industriel autmatisering" er der behv fr at prette en særlig Class. Afklaring af Segmentgrænserne findes gså nødvendig Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 23

28 5.6.2 Vedligehldelse af Cmmdities Plitik Cmmdities kan kun ændres via en frmel anmdning. Cmmdity-ændringer skal vurderes i verensstemmelse med kriterierne i afsnit 6. Målet fr Cmmdity ens integritet er et pinttal på 2.5. Det mindste pinttal, sm kan accepteres, er 2.0. Ændringer af Cmmdity-identifikatin (udtryk, definitin, aliasnavne/synnymer, kdning) skal verhlde UNSPSC's retningslinjer fr kdning g grammatisksyntaktiske frhld. Ændringer af Cmmdity-identifikatin (udtryk, definitin, aliasnavne/synnymer, kdning) må fremhæve eller afklare men ikke ændre betydningen af en Cmmdity. Ændringer med mklassifikatin af Cmmdities (flytninger) kan indebære ændringer i Cmmdity-identifikatinen, hvilket må angives nærmere sm en del af anmdningsprcessen. Ændringer, flytninger eller sletninger af Cmmdities skal begrundes i henseende til: Prcedure 1. Behv fr varekategrisering (frhld vedrørende varebredde, -dybde g - mfang). 2. Behv fr Class/Family/Segment-struktur (frhld vedrørende afgrænsning, lgisk sammenhæng, strukturel integritet). 3. Behv fr tværgående klassifikatinssamarbejde. 4. Grammatisk-syntaktisk verensstemmelse. Ændring (redigering) af Cmmdities: Trin 1- Vælg Cmmdity Trin 2- Specificér ændringerne i identifikatinen g/eller freslå tilrettet identifikatin (udtryk eller kdenummer). Medtag efter behv freslåede pdateringer af Cmmdity-definitin g aliasnavne/synnymer. Påse at alle ændringer pfylder UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Trin 3- Begrund den freslåede ændring i et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr ændringen er nødvendig, g hvrledes ændringen vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Rigtighed: påse at Cmmdity en er reel, g at udtryk, definitin g aliasnavne/akrnymer/frkrtelser (hvis sådanne findes) fr Cmmdity en er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Klassifikatin: påse at Cmmdity en er krrekt henført til en UNSPSC-Class. Tilpasning: påse at Cmmdity en er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 4- Fremsend anmdningen m ændring af en Cmmdity [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m Cmmdityændringer] Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 24

29 Eksempel på anmdning m ændring af en Cmmdity ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: Flytning (mklassifikatin) af Cmmdities: Trin 1- Vælg Cmmdity. Trin 2- Specificér i hvilken Class Cmmdity en freslåes placeret g angiv Cmmdity-definitin g ny vareidentifikatin efter behv. Trin 3- Begrund den freslåede mklassifikatin g flytning med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr flytningen er nødvendig, g hvrledes flytningen vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Klassifikatin: påse at Cmmdity en er krrekt henført til en UNSPSC-Class g/eller frbedrer Class/Family/Segment-afgrænsning g den strukturelle integritet. Tilpasning: påse at Cmmdity en er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 4- Fremsend anmdningen m ændring af en Cmmdity [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m Cmmdity-ændringer]. Eksempel på anmdning m Cmmdity-flytning ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 25

30 Sletning (tilbagetrækning) af Cmmdities: Trin 1- Vælg en Cmmdity. Trin 2- Begrund den freslåede sletning (tilbagetrækning) med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr sletning er nødvendig g hvrledes sletning vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Knsistens: påse at sletning af Cmmdity en vil styrke, g ikke svække den strukturelle Family/Class/Cmmdity-lgik i den berørte Class. Tilpasning: påse at sletning af Cmmdity en ikke har negativ indvirkning på UNSPSC's kmmercielle tilpasning (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 3- Fremsend anmdningen m sletning af Cmmdityen[Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m sletning af Cmmdities]. Eksempel på anmdning m sletning af en Cmmdity ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 26

31 Det kmplette beslutningsgrundlag nævnt i eksemplet er sm følger: Dette er ikke et gyldigt g af branchen eller markedet anerkendt udtryk fr en temperaturføler. Det bør slettes g erstattes af følgende, der beskriver Cmmdity en på en mere krrekt måde: "Termmeter, væske". Andre typer af varmemåling mfatter: stråling, faseændring, flydende krystal, sm alle er baseret på frm (ikke funktin) g kan anses sm reelle Cmmdity-emner. 5.7 Classes Oprettelse af Classes Plitik Følgende regler anvendes fr prettelse af nye Classes i UNSPSC-kdesættet: Classes prettes efter behv fr at kunne rumme en øget Cmmdity bredde (antal særskilte varetyper), Cmmdity-dybde (pgradering af underliggende vareenheder til Cmmdities) g Cmmdity-vlumen (antal Cmmdities pr. Class). Classes prettes endvidere i nødvendigt mfang fr at kunne udrede frhld på Family- g/eller Segmentniveau mkring mfang, afgrænsning g lgisk sammenhæng. Classes prettes ikke kun sm følge af Cmmdity-behv, men gså i verensstemmelse med den lgiske g strukturelle sammenhæng, sm frbinder Class, Family g Segment. Class ernes indbyrdes afhængighed i frhld til andre Classes i frm af lighed eller frbindelser mellem Cmmdity erne, f.eks. prdukter g de tjenesteydelser sm er knyttet til prdukterne må tages i betragtning g dkumenteres, når der prettes nye Classes Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 27

32 Classes skal have mindst t Cmmdities. Ved prettelse af en ny Class må en ny Cmmdity derfr gså prettes g/eller verflyttes fra en anden, eksisterende Class. Classes skal være entydige med hensyn til udtryk, mfang g indhld. Classes skal være ledsaget af en definitin, sm beskriver, hvilke typer Cmmdities de indehlder g hvilke typer Cmmdities, de ikke indehlder, f.eks. en beskrivende emneafgrænsning. Classudtrykkene skal være i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisksyntaktiske regler (afsnit 10). Vurdering g gdkendelse af Class ens prettelse skal baseres på de kriterier, sm er beskrevet i UNSPSC's retningslinjer fr vurdering af Classes (se afsnit 6.7.1). Tildelingen af Classkder skal fretages af administratren af kdesættet efter vurderingsprcessen g på anbefaling af Segmentkrdinatren. Prcedure Oprettelse af nye Classes: Trin 1- Identificér den freslåede nye Class ved at angive følgende i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk/syntaktiske regler. Classnavn Classdefinitin, herunder en beskrivende emneafgrænsning Trin 2- Søg i UNSPSC-kdesættet efter eksisterende eksempler, sm er lig med eller svarer til den freslåede nye Class fr at undgå gentagelser g fr at finde frem til indbyrdes afhængighed mellem emnemråder. Søg med nøglerd Søg med kendte aliasnavne eller synnymer Trin 3- Specificér den freslåede Family fr den nye Class. Trin 4- Specificér mindst t Cmmdities nye eller eksisterende i kdesættet sm vil indgå i den nye Class. Hvis det er en ny Cmmdity, følg da retningslinjerne fr prettelse af en ny Cmmdity (venfr). Hvis det er en eksisterende enhed, specificér da dens nuværende Class-placering g -nummer. Trin 5- Begrund den freslåede tilføjelse af en ny Class med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr Class en er nødvendig g hvrledes tilføjelsen heraf vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Rigtighed: påse at Classudtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Knsistens: påse at Class en er entydig g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Class en er lgisk knyttet til den freslåede nye Family g andre Classes. Tilpasning: påse at Class en er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 28

33 Trin 6- Fremsend anmdningen m tilføjelse af en ny Class. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m Classændringer]. Eksempel på anmdning m prettelse af en Class ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: Den kmplette definitin nævnt i eksemplet er sm følger: Styreenheder fr industrielle prcesser er mekaniske anrdninger, sm måler en prcesvariabel (f.eks. temperatur, strømning eller tryk), sammenligner denne variabel med en ønsket værdi (betegnet sm referencepunkt), g genererer en ændring i prcessen, således at variablen justeres til den ønskede værdi. Enhver ændring i prcessen sm reaktin på kmmander fra styreenheden indebærer nrmalt verførsel af energi fra en kilde til den prces, man ønsker at styre. Det kmplette beslutningsgrundlag er sm følger: Styreenheder fr prcesser er en væsentlig del af industrielt instrumentudstyr, sm ikke dækkes tilstrækkeligt af UNSPSC, hverken i Segment 31 ( ) eller Segment 41 ( ). Family/Class-kategrierne i begge Segmenter synes her at verlappe hinanden, hvilket tyder på prblemer med emneafgrænsningen. Selv m der ganske vist er ligheder med "styreenheder" i Segment 41 med hensyn til Class/Cmmdity, ser intet ud til at være definitivt. Under hensyn til styreenheders vigtighed i det kritiske mråde "intelligent prduktin/industriel autmatisering" er der behv fr en ny Class g eventuelt gså en ny Family. Andre Segmenter (Segment 23, 30, 32 g 43) berøres muligvis af disse ændringer, hvrfr en Segmentvurdering kan være påkrævet Vedligehldelse af Classes Plitik Classes kan kun ændres via en frmel anmdning Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 29

34 Class-ændringer skal vurderes i verensstemmelse med kriterierne i afsnit 6. Målet fr Class ens integritet er et pinttal på 2.5. Det mindste pinttal, sm kan accepteres, er 2.0. Ændringer af Classidentifikatin (udtryk, definitin, aliasnavne/synnymer, kdning) skal verhlde retningslinjerne fr UNSPSC's kdning g grammatisksyntaktiske frhld. Ændringer med mklassifikatin af Classes (flytninger) vil indebære samtidige ændringer i Cmmdity-identifikatin/placering, hvilket må angives nærmere fr hver Cmmdity sm en del af anmdningsprcessen. Ændringer der indebærer sletning af Classes (tilbagetrækning) gælder måske ikke alle Cmmdities, sm er henført til Class en. I disse tilfælde vil anmdningen m tilbagetrækning af Class en indbefatte samtidige anmdninger m mklassifikatin/flytning fr hver Cmmdity. Ændringer, flytninger eller sletninger af Classes skal begrundes i henseende til: Behv fr varekategrisering (frhld vedrørende varebredde, -dybde g -mfang) Behv fr Class/Family/Segment-struktur (frhld vedrørende afgrænsning, lgisk sammenhæng, strukturel integritet) Behv fr tværgående klassifikatinssamarbejde Grammatisk-syntaktisk verensstemmelse. Prcedure Ændring (redigering) af eksisterende Classes: Trin 1- Vælg en Class. Trin 2- Specificér ændringerne i identifikatinen g/eller freslå tilrettet identifikatin (udtryk eller kdenummer). Medtag efter behv freslåede pdateringer af Classdefinitin g aliasnavne/synnymer. Påse at alle ændringer pfylder UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Trin 3- Begrund den freslåede ændring i et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr ændringen er nødvendig g hvrledes den vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Rigtighed: påse at Class-udtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Knsistens: påse at Class en er entydig g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Class en er lgisk knyttet til den freslåede nye Family g andre Classes. Tilpasning: påse at Class en er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 6- Fremsend anmdningen m ændring af en Class. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m Classændringer]. Eksempel på anmdning m Class-ændring ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 30

35 Det kmplette beslutningsgrundlag nævnt i eksemplet er sm følger: Class-udtryk (benævnelse) er ikke i verensstemmelse med den standard, der bruges inden fr markedet g branchen. Et bedre, mere nøjagtigt udtryk vil være: "Temperaturfølere". Flytning (mklassifikatin) af Classes: Trin 1- Vælg en Class. Trin 2- Specificér i hvilken Family Class en freslås placeret g angiv en ny Class-identifikatin efter behv. Trin 3- Kntrllér at alle Cmmdities skal mfattes af anmdningen m mklassifikatin/flytning. Hvis det ikke er tilfældet, specificér da de freslåede nye Cmmdity-placeringer i henhld til retningslinjerne i afsnit Trin 4- Specificér eksisterende indbyrdes afhængighed mellem Class/Family/Segment eller links med krydshenvisning internt til UNSPSC eller til eksternt tilsluttede klassifikatinssystemer (hvis sådanne findes), g påse at pdateringer til disse er inkluderet i anmdningen m mklassifikatin. Trin 5- Begrund den freslåede flytning med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr flytning er nødvendig g hvrledes den vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Rigtighed: påse at Class-udtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Knsistens: påse at Class en er entydig g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Class en er lgisk knyttet til den freslåede nye Family g andre Classes Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 31

36 Tilpasning: påse at Class en er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 6- Fremsend anmdningen m flytning af en Class. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m Class-flytninger]. Eksempel på anmdning m Class-flytning ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: Den kmplette definitin nævnt i eksemplet er sm følger: 1. En hydraulisk eller elektrisk drevet anrdning, der leverer kraft g bevægelse til en ventillukkedel [S75.05]. 2. En del af det endelige styringselement, der msætter styresignalet til en funktin, sm udføres af den endelige styringsanrdning i prcessen. Typiske eksempler er mtrer, spler, cylindre, etc. 3. En anrdning til aktivering af en mekanisk enhed sm f.eks. en reguleringsventil. 4. En anrdning sm aktiverer. Kilde: ISA. Det kmplette beslutningsgrundlag er sm følger: Instrumentudstyr g systemer til prcesregulering er pdelt mellem t UNSPSC-Segmenter, Segment 31 ( ) g Segment 41 ( ), hvraf ingen giver en fyldestgørende definitin. Under hensyn til disse varers vigtighed i "intelligent prduktin/industriel autmatisering" bør Classes, sm indehlder dem, samles g mdefineres på ét sted, g vi freslår, at dette bliver Segment 41. Derved tilpasses UNSPSC mere nøjagtigt efter glbal markedspraksis g branchernes standardiseringsrganer Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 32

37 Sletning (tilbagetrækning) af Classes: Trin 1- Vælg en Class. Trin 2- Kntrllér at alle invlverede Cmmdities skal mfattes af anmdningen m sletning [tilbagetrækning]. Fr de Cmmdities, sm ikke trækkes tilbage, må det sikres, at de bibehldes i kdesættet via en anmdning m flytning i henhld til afsnit Trin 3- Specificér den eksisterende indbyrdes afhængighed mellem Class/Family/Segment eller links med krydshenvisning internt til UNSPSC eller til eksternt tilsluttede klassifikatinssystemer (hvis sådanne findes), g påse at pdateringer til disse er inkluderet i anmdningen m sletning. Trin 4- Begrund den freslåede sletning med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr sletning er nødvendig g hvrledes den vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Knsistens: påse at sletning af Class en ikke vil svække den strukturelle Family/Class/Cmmdity-lgik i det berørte Segment. Tilpasning: påse at sletning af Class en ikke har negativ indvirkning på UNSPSC's kmmercielle tilpasning (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 5- Fremsend anmdningen m sletning [tilbagetrækning] af Class en. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m sletning af Classes]. Eksempel på anmdning m sletning [tilbagetrækning] af Class ved anvendelse af UCC's nlineredskab er angivet nedenfr: 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 33

38 Det kmplette beslutningsgrundlag er sm følger: Denne Class indehlder kun én Cmmdity g har ikke relatin til Family en g Segmentet, hvri den befinder sig, hvilket gør det vanskeligt at finde g anvende Class en. Ydermere er emnet fr Class en industriel autmatisering/rbtteknlgi, sm er et strt, kmplekst g hurtigt ekspanderende varemråde. Der er tale m et emnemråde på Family-niveau med mange Classes, sm kræver særlig fkusering g udvikling på krt sigt. Der er indbyrdes afhængighed i mange frskellige retninger med andre UNSPSC-Segmenter/Families, navnlig Segment 23, 32, 41 g Families Oprettelse af Families Plitik Følgende regler anvendes fr prettelse af nye Families i UNSPSC-kdesæt: Families prettes efter behv fr at kunne rumme en øget kategribredde, kategridybde g kategrivlumen fr Cmmdities ene, således sm dette kmmer til udtryk i Class ene, der udgør Family en. Families prettes endvidere i nødvendigt mfang fr at kunne udrede frhld på Segmentniveau mkring mfang, afgrænsning g lgisk sammenhæng. Families prettes ikke kun sm følge af Cmmdity-behv, men gså i verensstemmelse med den lgiske g strukturelle sammenhæng, sm frbinder Class, Family g Segment. Family ernes indbyrdes afhængighed i frhld til andre Families i frm af lighed eller frbindelse mellem varerne, f.eks. prdukter g de tjenesteydelser sm er knyttet til prdukterne må tages i betragtning g dkumenteres, når der prettes nye Families. Overensstemmelse på Family-niveau med tilsvarende kategrier i andre førende klassifikatinsskemaer må gså tages i betragtning, når der prettes nye Families. Målsætningen er at styrke samarbejdet mkring udvikling af standarder samt tilpasse emnemråderne skemaerne imellem. Families skal indehlde mindst t Classes. Ved prettelse af en ny Family må t nye Classes derfr gså prettes g/eller verflyttes fra en anden, eksisterende Family. Families skal være entydige med hensyn til udtryk, mfang g indhld. Families skal være ledsaget af en definitin, sm beskriver, hvilke varekategrier de indehlder g hvilke kategrier de ikke indehlder, f.eks. en beskrivende emneafgrænsning. Family-udtrykkene skal være i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisksyntaktiske regler (afsnit 10). Vurdering g gdkendelse af Family ens prettelse skal baseres på de kriterier, sm er beskrevet i UNSPSC's retningslinjer fr vurdering af Families (se afsnit 6). Tildelingen af Family-kder skal fretages af administratren af kdesættet efter vurderingsprcessen g på anbefaling af Segmentkrdinatren Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 34

39 Prcedure Oprettelse af nye Families: Trin 1- Identificér den freslåede nye Family ved at angive følgende i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk/syntaktiske regler. Family-navn Family-definitin, herunder en beskrivende emneafgrænsning Trin 2- Søg i UNSPSC-kdesættet efter eksisterende eksempler, sm er lig med eller svarer til den freslåede nye Family fr at undgå gentagelser g fr at finde frem til indbyrdes afhængighed mellem emnemråder. Søg med nøglerd Søg med kendte aliasnavne eller synnymer Trin 3- Specificér det freslåede Segment fr den nye Family. Trin 4- Specificér mindst t Classes nye eller eksisterende i kdesættet sm vil indgå i den nye Family. Hvis det er nye Classes, følg da retningslinjerne fr prettelse af en ny Class (afsnit 5.7.1). Hvis det er eksisterende enheder, specificér da deres nuværende Family/Segment-placering g -nummer. Trin 5- Begrund den freslåede nye Family med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr Family en er nødvendig g hvrledes tilføjelsen heraf vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Rigtighed: påse at Family-udtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Knsistens: påse at Family en er entydig g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Family en er lgisk knyttet til det freslåede nye Segment g andre Families (hvr dette er relevant). Tilpasning: påse at Family en er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 6- Fremsend anmdningen m tilføjelse af en ny Family. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m nye Families]. Eksempel på anmdning m prettelse af en Family ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 35

40 Den kmplette definitin nævnt i eksemplet er sm følger: 1. Regulering eller indstilling af variable, sm påvirker udførelsen af en prces på en sådan måde, at der pnås et prdukt af ønsket kvalitet g mængde på en effektiv måde. 2. Betegner systemer, hvri cmputerudstyr eller styreenheder anvendes til autmatisk regulering af funktiner eller prcesser. Det kan typisk være funktiner, hvr funktinsstyringen fretages kntinuerligt, g hvr justeringer til styring af funktinen dirigeres af cmputeren, således at værdien af en styret variabel hldes knstant. Mdsat "numerisk styring". 3. En funktin sm regulerer parametre ved registrering af parameteren, sammenligning med en ønsket værdi, g en handling sm bringer parameteren så tæt sm mulig på den ønskede værdi. 4. Tilpasning af autmatiske reguleringsprcedurer med henblik på mere effektiv fremstilling af prdukter eller bearbejdning af materiale. Kilde: ISA. Det kmplette beslutningsgrundlag er sm følger: I øjeblikket er der ikke en enkelt UNSPSC-Class, -Family eller -Segment, sm på fyldestgørende måde beskriver de beslægtede emner industriel prcesstyring, industriel autmatisering eller intelligent prduktin. I stedet er de få Cmmdities på dette mråde, sm eksisterer inden fr UNSPSC, spredt ver flere Classes g Families g ver flere Segmenter (31,32,39,41,43). Der er behv fr fkusering på Family-niveau fr dette væsentlige emnemråde. Segment 41 synes mest hensigtsmæssig. Denne nye Familymæssige fkusering vil indebære flytning af Classes/Cmmdities fra andre dele af kdesættet til den nye Family samt prettelse af nye Classes g Cmmdities. Hermed vil UNSPSC bedre afspejle virkeligheden med hensyn til markedsstandarder g tværgående branchestandarder. Vi har fremsendt en særskilt analyserapprt, sm dækker en del af dette emnemråde, nemlig industrielle styreenheder (se afsnit 6.6.2) Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 36

41 5.8.2 Vedligehldelse af Families Plitik Families kan kun ændres via en frmel anmdning. Family-ændringer skal vurderes i verensstemmelse med kriterierne i afsnit 6.8. Målet fr Family ens integritet er et pinttal på 2.5. Det mindste pinttal, sm kan accepteres, er 2.0. Family-ændringer (udtryk, definitin, aliasnavne/synnymer, kdning) skal verhlde UNSPSC's kdning g grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Family-flytninger vil indebære samtidige ændringer i Class- g Cmmdityidentifikatin/placering, hvilket må kntrlleres fr hver Class g Cmmdity sm en del af anmdningsprcessen. Ændringer med sletning af Families [tilbagetrækning] gælder måske ikke alle Classes g Cmmdities, sm er henført til Family en. I disse tilfælde vil anmdningen m tilbagetrækning af Family en indbefatte samtidige anmdninger m mklassifikatin/flytning fr hver Class- g Cmmdity. Indbyrdes afhængighed mellem Class/Family/Segment eller links med krydshenvisning internt til UNSPSC g eksternt til andre tilsluttede klassifikatinssystemer (hvis sådanne findes) skal pdateres sm en del af alle anmdninger m flytning (mklassifikatin) g sletning (tilbagetrækning). Ændringer, flytninger g sletninger af Families skal begrundes i henseende til: Behv fr varekategrisering (frhld vedrørende varebredde, -dybde g - mfang). Behv fr Class/Family/Segment-struktur (frhld vedrørende afgrænsning, lgisk sammenhæng, strukturel integritet). Behv fr tværgående klassifikatinssamarbejde. Grammatisk-syntaktisk verensstemmelse. Prcedure Ændring (redigering) af eksisterende Families: Trin 1- Vælg en Family. Trin 2- Specificér ændringerne i identifikatinen g/eller freslå tilrettet identifikatin (udtryk eller kdenummer). Medtag efter behv freslåede pdateringer af Familydefinitin g aliasnavne/synnymer. Påse at alle ændringer pfylder UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Trin 3- Begrund den freslåede ændring i et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr ændringen er nødvendig g hvrledes den vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Rigtighed: påse at Familyudtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 37

42 Knsistens: påse at Family en er entydig g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Family en er lgisk knyttet til det freslåede nye Segment g andre Families. Tilpasning: påse at Family en er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 4- Fremsend anmdningen m ændring af en Family. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m Class-ændringer]. Eksempel på anmdning m Family-ændring ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: Den kmplette definitin nævnt i eksemplet er sm følger: Anrdninger der anvendes direkte eller indirekte til måling g/eller styring inden fr labratriemiljøer g/eller videnskabelige frskningsmiljøer. Termen indbefatter primære føleelementer, endelige styreelementer, cmputeranrdninger g elektriske anrdninger sm f.eks. alarmgivere, kntakter g trykknapper. Termen gælder ikke fr dele (f.eks. en mdtagerbælg eller mdstand), der indgår sm interne kmpnenter i et instrument. 2. En anrdning sm udfører en analyse af prøvevæske, g hvrtil en prøveledning er påkrævet g frbundet. Betegnes gså sm "analysatr" eller "mnitr". 3. En anrdning til måling af værdien af en bserverbar attribut; anrdningen kan alene angive den bserverede værdi, eller den kan gså registrere eller kntrllere værdien. 4. Måle-, registrerings-, kntrl- eller lignende udstyr, sm kræver anvendelse af små eller mderate mængder elektrisk energi ved nrmal drift. Det kmplette beslutningsgrundlag er sm følger: Family-udtrykket bør ændres fr at være i bedre verensstemmelse med det reducerede Class/Cmmdity-mfang sm en del af den freslåede prettelse af en ny Family i Segment 41. Omfanget vil nu være begrænset til labratrieinstrumenter g videnskabelige instrumenter. Den nye Family vil fkusere på industrielt instrumentudstyr. Der freslås følgende nye benævnelse fr denne Family: "Labratrieinstrumenter g videnskabelige instrumenter" Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 38

43 Flytning (mklassifikatin) af Families: Trin 1- Vælg en Family. Trin 2- Specificér den freslåede Segment-placering g den nye Family-identifikatin efter behv. Trin 3- Kntrllér at alle Classes skal mfattes af anmdningen m mklassifikatin/flytning. Hvis det ikke er tilfældet, specificér da de freslåede nye Class-placeringer i henhld til retningslinjerne i afsnit Trin 4- Specificér indbyrdes afhængighed mellem Class/Family/Segment eller links med krydshenvisning internt til UNSPSC eller til eksternt tilsluttede klassifikatinssystemer (hvis sådanne findes), g påse at pdateringer til disse er inkluderet i anmdningen m mklassifikatin. Trin 5- Begrund den freslåede flytning med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr flytning er nødvendig g hvrledes den vil gavne UNSPSCbrugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Rigtighed: påse at Family-udtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Knsistens: påse at Family en er entydig g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Family en er lgisk knyttet til det freslåede nye Segment g andre Families. Tilpasning: påse at Family en er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 6- Fremsend anmdningen m flytning af en Family. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m Family-flytninger]. Eksempel på anmdning m Family-flytning ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 39

44 Det kmplette beslutningsgrundlag nævnt i eksemplet er sm følger: Family ens emnemråde er isleret g frkert placeret i Segment 31; Den bør placeres i Segment 41 sm et led i de sideløbende bestræbelser på at samle Cmmdities, Classes g Families, sm indgår i industriel autmatisering, rbtteknlgi g intelligent prduktin. Sletning (tilbagetrækning) af Families: Trin 1- Vælg en Family. Trin 2- Kntrllér at alle Classes skal mfattes af anmdningen m sletning [tilbagetrækning]. Fr de Classes, sm ikke trækkes tilbage, må det sikres, at de bibehldes i kdesættet via en anmdning m flytning i henhld til afsnit Trin 3- Specificér den eksisterende indbyrdes afhængighed mellem Class/Family/Segment eller links med krydshenvisning internt til UNSPSC eller til eksternt tilsluttede klassifikatinssystemer (hvis sådanne findes), g påse at pdateringer til disse er inkluderet i anmdningen m sletning. Trin 4- Begrund den freslåede sletning med et krt beskrivende beslutningsgrundlag, hvr det frklares, hvrfr sletning er nødvendig g hvrledes den vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Knsistens: påse at sletning af Family en ikke vil svække den strukturelle Family/Class/Cmmdity-lgik i det berørte Segment. Tilpasning: påse at sletning af Family en ikke har negativ indvirkning på UNSPSC's kmmercielle tilpasning (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 40

45 Trin 5- Fremsend anmdningen m sletning [tilbagetrækning] af Class en. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m sletning af Families]. Eksempel på anmdning m sletning [tilbagetrækning] af en Family ved anvendelse af UCC's nline-redskab er angivet nedenfr: Det kmplette beslutningsgrundlag nævnt i eksemplet er sm følger: Family en har kun t Classes g er frkert placeret i det nuværende Segment. Tidligere anmdning m flytning af denne Family til Segment 41 ønskes annulleret til frdel fr fuldstændig sletning af Family en. Dette indgår sm en del af samlingen/ekspansinen af det kritiske mråde industriel autmatisering g intelligent prduktin. 5.9 Segmenter Oprettelse af Segmenter Plitik Følgende regler anvendes fr prettelse af nye Segmenter i UNSPSC-kdesættet: Segmenter kan kun prettes eller mdificeres gennem prjekter til revisin af Segmenterne. FN's udviklingsprgram (UNDP) skal gdkende alle nye Segmenter. Segmenter prettes efter behv fr at kunne rumme en øget kategribredde, kategridybde g kategrivlumen fr Cmmdity erne, således sm dette kmmer til udtryk i Family erne, der udgør Segmentet. Segmenter prettes endvidere i nødvendigt mfang fr at kunne udrede frhld på kdesætniveau mkring mfang, afgrænsning g lgisk sammenhæng Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 41

46 Segmenter prettes ikke kun sm følge af behv fr varekategrisering, men gså i verensstemmelse med den lgiske g strukturelle sammenhæng, sm binder Class til Family til Segment til kdesæt. Segmenternes indbyrdes afhængighed i frhld til andre Segmenter i frm af lighed eller frbindelser mellem Cmmdity erne, f.eks. prdukter g de tjenesteydelser sm er knyttet til prdukterne må tages i betragtning g dkumenteres, når der prettes nye Segmenter. Segmenternes verensstemmelse med tilsvarende kategrier i andre førende klassifikatinsskemaer må gså tages i betragtning, når der prettes nye Segmenter. Målsætningen er at styrke samarbejdet mkring udvikling af standarder samt tilpasse emnemråderne skemaerne imellem. Segmenter skal indehlde mindst tre (3) Families. Ved prettelse af et nyt Segment må tre nye Families derfr gså prettes g/eller verflyttes fra andre, eksisterende Segmenter. Segmenter skal være entydige med hensyn til udtryk, mfang g indhld. Segmenter skal være ledsaget af en definitin af deres mfang, sm beskriver, hvilke varekategrier de indehlder g hvilke kategrier de ikke indehlder, f.eks. en beskrivende emneafgrænsning. Segmentudtrykkene skal være i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisksyntaktiske regler (afsnit 10). Vurdering g gdkendelse af Segmentets prettelse skal baseres på de kriterier, sm er beskrevet i UNSPSC's retningslinjer fr vurdering af Segmenter (afsnit 6) Vedligehldelse af Segmenter Plitik Segmenter kan nrmalt kun ændres via en frmel anmdning sm en del af et prjekt til revisin af Segmenterne. Segmentændringer skal vurderes i verensstemmelse med kriterierne i afsnit 6. Målet fr Segmentets integritet er et pinttal på 2.5. Det mindste pinttal, sm kan accepteres er Segmentrevisiner Plitik Segmentrevisiner kan kun fretages via en frmel anmdning. Anmdninger m Segmentrevisin skal vurderes i verensstemmelse med kriterierne i afsnit 6. Anmdninger m Segmentrevisin skal være ledsaget af en frmel prjektplan, der nærmere angiver: Frmål, art g mfang af de freslåede ændringer. Anslået indsats, varighed g udgift. Frventede frdele fr medlemsvirksmheder g slutbrugere (fr Segment g kdesæt sm helhed) Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 42

47 Risiker g mulige knsekvenser fr kdesættets integritet, andre uafhængige Segmenter, g kdesættets udnyttelse. Omfang i hvilket prjektets deltagere er repræsentative fr branchemråder g funktiner, sm mfattes af Segmentet. Freslået prjektadministratin g -gruppe. Anmdninger m Segmentrevisin skal begrundes i henseende til: Behv fr varekategrisering (frhld vedrørende varebredde, -dybde g - mfang). Behv fr Class/Family/Segment-struktur (frhld vedrørende afgrænsning, lgisk sammenhæng g strukturel integritet). Behv fr tværgående klassifikatinssamarbejde. Grammatisk-syntaktisk verensstemmelse. Anmdninger m Segmentrevisin skal indbefatte de enkeltstående ændringsanmdninger på alle niveauer inden fr Segmentet, sm er udestående g/eller på anden måde afventer behandling, g sm kan udføres på effektiv g rettidig måde sm en del af prjektet. Anmdninger m Segmentrevisin skal gså mfatte de enkeltstående udviklingsanmdninger på alle niveauer inden fr Segmentet, sm ligeledes er udestående g/eller på anden måde afventer behandling, g sm kan udføres på effektiv g rettidig måde sm en del af prjektet. Prjekter til Segmentrevisin skal gennemføres g ledes ved at prjektet efter behv tildeles sin eget underrdnede udgave af UCC's nline-redskab, således at prjektets afvikling g effektivitet fremmes g afbrydelser af den generelle drift af kdesættet reduceres. Prjekter til Segmentrevisin skal indehlde de principielle retningslinjer, sm er fastsat fr udvikling på Segmentniveau; disse er nærmere angivet i afsnit 4. Segmentændringer (udtryk, definitin, aliasnavne/synnymer, kdning) skal verhlde UNSPSC's kdning g grammatisk-syntaktiske retningslinjer (afsnit 10). Sammenlægning af Segmenter medfører samtidige ændringer i Family-, Class- g Cmmdity-identifikatin/placering, hvilket må angives nærmere fr hver Family-, Class- g Cmmdity sm en del af anmdningsprcessen. Sletning af Segmenter (tilbagetrækning) gælder måske ikke fr alle Families, Classes g Cmmdities, sm er henført til Segmentet. I disse tilfælde vil anmdningen m tilbagetrækning af Segmentet indbefatte samtidige anmdninger m mklassifikatin/flytning fr hver Family-, Class- g Cmmdity. Indbyrdes afhængighed mellem Class/Family/Segment eller links med krydshenvisning internt til UNSPSC g eksternt til andre tilsluttede klassifikatinssystemer (hvis sådanne findes) skal pdateres sm en del af alle anmdninger m mklassifikatin (flytning) g tilbagetrækning Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 43

48 Prcedure Oprettelse af nye Segmenter: Trin 1- Identificér det freslåede nye Segment ved at angive følgende i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk/syntaktiske regler: Segmentnavn Segmentdefinitin, herunder en beskrivende emneafgrænsning Trin 2- Søg i UNSPSC-kdesættet efter eksisterende eksempler, sm er lig med eller svarer til det freslåede nye Segment fr at undgå gentagelser g fr at finde frem til indbyrdes afhængighed mellem emnemråder. Søg med nøglerd Søg med kendte aliasnavne eller synnymer Medsend søgeresultater sammen med anmdningen Trin 3- Specificér mindst tre (3) Families nye eller eksisterende i kdesættet sm vil indgå i det nye Segment. Hvis det er nye Families, følg da retningslinjerne fr prettelse af en ny Family (afsnit 5.8.1). Hvis det er eksisterende Families, specificér da deres nuværende Segmentplacering g -nummer. Trin 4- Begrund det freslåede nye Segment i en frmel prjektplan fr revisin af Segmentet, hvr det frklares, hvrfr Segmentet er nødvendigt g hvrledes tilføjelsen heraf vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning af UNSPSC. Rigtighed: påse at Segmentudtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Knsistens: påse at Segmentet er entydigt g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Segmentet er lgisk knyttet til andre Segmenter i UNSPSC g at det styrker den verrdnede sammenhæng g integritet i kdesættet. Tilpasning: påse at Segmentet er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 5- Fremsend anmdningen m tilføjelse af et nyt Segment samt tilhørende prjektplan fr revisin af Segmentet. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m nye Segmenter]. Ændring (redigering) af eksisterende Segmenter: Trin 1- Vælg Segment. Trin 2- Specificér ændringerne i identifikatinen, g/eller freslå tilrettet identifikatin (udtryk eller kdenummer). Medtag efter behv freslåede pdateringer af Segmentdefinitin g aliasnavne/synnymer. Påse at alle ændringer pfylder UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Trin 3- Begrund ændringerne i Segmentet i en frmel prjektplan fr revisin af Segmentet, hvr det frklares, hvrfr ændringerne er nødvendige g hvrledes de vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning af UNSPSC Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 44

49 Rigtighed: påse at Segmentudtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Knsistens: påse at Segmentet er entydigt g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Segmentet er lgisk knyttet til andre Segmenter i UNSPSC g at det styrker den verrdnede sammenhæng g integritet i kdesættet. Tilpasning: påse at Segmentet er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 4- Fremsend anmdningen m ændring af Segment samt tilhørende prjektplan fr revisin af Segmentet. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m ændring af Segmenter]. Flytning eller sammenlægning af Segmenter: Trin 1- Vælg Segment. Trin 2- Specificér det freslåede målsegment (ved sammenlægning) eller placering i kdesættet (ved flytning) g ny Segmentidentifikatin efter behv. Påse at anmdninger m ændring af identifikatin gså indbefatter målsegmentet. Trin 3- Kntrllér at alle Families/Classes/Cmmdities både i primære Segmenter g målsegmenter skal mfattes af anmdningen m sammenlægning eller flytning. Hvis det ikke er tilfældet, specificér da de freslåede nye Family/Class/Cmmdityplaceringer i henhld til retningslinjerne i afsnit 5.6.2, g Trin 4- Specificér indbyrdes afhængighed mellem Class/Family/Segment eller links med krydshenvisning internt til UNSPSC eller til eksternt tilsluttede klassifikatinssystemer (hvis sådanne findes), g påse at pdateringer til disse er inkluderet i anmdningen m sammenlægning g/eller flytning. Trin 5- Begrund flytning eller sammenlægning af Segmentet i en frmel prjektplan fr revisin af Segmentet, hvr det frklares, hvrfr flytning eller sammenlægning er nødvendig g hvrledes det vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning af UNSPSC. Rigtighed: påse at Segmentudtryk g -definitin er i verensstemmelse med UNSPSC's grammatisk-syntaktiske retningslinjer. Knsistens: påse at Segmentet er entydigt g ikke er gentaget andetsteds i UNSPSC, g påse at Segmentet er lgisk knyttet til andre Segmenter i UNSPSC g at det styrker den verrdnede sammenhæng g integritet i kdesættet. Tilpasning: påse at Segmentet er tilpasset kmmercielt (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 6- Fremsend anmdningen m flytning eller sammenlægning af Segmentet samt tilhørende prjektplan fr revisin af Segmentet. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af anmdninger m sammenlægning/flytning af Segmenter] Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 45

50 Sletning (tilbagetrækning) af Segmenter: Trin 1- Vælg Segment. Trin 2- Kntrllér at alle Families/Classes/Cmmdities i Segmentet skal mfattes af anmdningen m sletning (tilbagetrækning). Hvis det ikke er tilfældet, specificér da de freslåede nye Family-, Class- g Cmmdity-placeringer i henhld til retningslinjerne i afsnit 5.6.2, g Trin 3- Specificér indbyrdes afhængighed mellem Class/Family/Segment eller links med krydshenvisning internt til UNSPSC eller til eksternt tilsluttede klassifikatinssystemer (hvis sådanne findes), g påse at pdateringer til disse er inkluderet i anmdningen m sletning (tilbagetrækning). Trin 4- Begrund sletning af Segmentet med en frmel prjektplan fr revisin af Segmentet, hvr det frklares, hvrfr sletning er nødvendig g hvrledes det vil gavne UNSPSC-brugere med hensyn til følgende (alt efter hvad der er gældende): Fuldstændighed: frbedret emnedækning (bredde g dybde) g emneafgrænsning. Knsistens: påse at sletning af Segmentet ikke vil svække den strukturelle lgik g integritet i UNSPSC-kdesættet. Tilpasning: påse at sletning af Segmentet ikke har negativ indvirkning på UNSPSC's kmmercielle tilpasning (glbale g reginale købergrupper, sælgergrupper, markedspladser g standardiseringsrganisatiner) g med glbal handel, udvikling g andre regulerende enheder. Trin 5- Fremsend anmdningen m sletning [tilbagetrækning] af Segmentet samt tilhørende prjektplan fr revisin af Segmentet. [Bemærkning: se afsnit angående retningslinjer fr vurdering af Segmenter] Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 46

51 6 UNSPSC's vurderingsprces 6.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 6.1 Indledning 6.2 Mål fr vurdering 6.3 Omfang af vurdering 6.4 Målgruppe fr vurderingsprcessen 6.5 Kdesættets integritet 6.6 Cmmdities 6.7 Classes 6.8 Families 6.9 Segmenter 6.2 Mål fr vurderingsprcessen Mål fr vurderingsprcessen i UNSPSC er generelt at sikre kdesættets integritet g kvalitet, g mere specielt at sikre dette på Cmmdity-, Class-, Family- g Segmentniveau. Med henblik herpå skal der defineres, fastlægges g anvendes standardiserede vurderingskriterier til bestemmelse af uverensstemmelser i kdesættet, svage mråder, mråder hvr der er sammenfald med andre klassifikatinsskemaer samt mønstre fr brugerefterspørgsel g markedsbehv, sm er afgørende fr pririteringen af udviklingen. 6.3 Omfang af vurdering Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med vurdering af UNSPSCkdesættet, fra anmdninger m nye Cmmdities til revisin på Segmentniveau. 6.4 Målgruppe fr vurdering Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med vurdering af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Persnale sm administrerer UNSPSC-kden Segmentkrdinatrer g -grupper under UNSPSC UNSPSC's medlemsvirksmheder, hhv. UNSPSC's slutbrugere 6.5 Kdesættets integritet Hvad frstås ved kdesættets integritet? Kdesættets integritet er et verrdnet mål fr kdesættets kvalitet g strukturelle sammenhæng. Det er en sammenlægning af pinttal fr kriterier på niveauer fra Cmmdity til Segment g kdesæt. Sm sådan mfatter det de væsentlige vurderingskriterier, sm anvendes på alle niveauer af kdesættet: Rigtighed- dækker identifikatin, udtryk g definitiner fr varer eller kategrier med hensyn til nøjagtighed g med hensyn til grammatik g syntaks. Fuldstændighed- dækker emnemrådets bredde (typer af prdukter g tjenesteydelser), emnemrådets dybde (de mange frskellige variatiner inden fr 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 47

52 hver type sm fås på markedet), g emnemrådets afgrænsning (Segmentdifferentiering). Knsistens- dækker den klassifikatinslgik, sm binder kategrier på lavere niveau til kategrier på højere niveau Cmmdities til Classes, Classes til Families, Families til Segmenter. Kmmercielt behv- det mfang i hvilket kategriernes emnemråder anvendes (vlumen) g/eller behøves (vækst, efterspørgsel efter nye kategrier). Kmmerciel tilpasning- verensstemmelse mellem kdesættets kategrier g varer g dem, der anvendes af indkøbsrganisatiner, salgsrganisatiner, elektrniske markedspladser g standardiseringsrganisatiner. Glbal gyldighed- dette kriterium er nært frbundet med kmmerciel tilpasning g måler det mfang, i hvilket kategristruktur g -indhld er tilpasset efter glbale/reginale markeder. I et glbalt marked, der knyttes tættere g tættere sammen i indbyrdes afhængighed, er dette et meget vigtigt emne, sm ikke blt sætter fkus på vareidentifikatin, men gså på behvet fr synnymer (aliasnavne) g synkrniseret versættelse. Reguleringsmæssig tilpasning- det mfang i hvilket kategristruktur g -indhld er tilpasset efter natinale g internatinale statslige udviklings- g handelsenheder. Sm anført venfr er kdesættets integritet et samlet resultat af Segmenternes kvalitet g integritet. Segmenternes integritet afspejler igen Family ernes integritet, Class ernes integritet etc. i en nedadgående serie af integrerede vurderingsmålinger. Hvert niveau giver mulighed fr at finde frem til svagheder g styrker i kdesættet g pege på, hvr der bør sættes ind med frbedringer. Med udgangspunkt i UNSPSC's Architectural Review i angiver denne serie af integrerede vurderingsmålinger, hvr fkus skal være fr vedligehldelse af kdesættet, g i hvilken retning udviklingen af kdesættet skal gå, g er samtidig et middel til måling af fremskridt på begge mråder. 12 En uafhængig vurdering af kdesættets grundlæggende arkitektur, sm pegede på frskellige frhld vedrørende kden. Dkumentet (analyse/rapprt) blev gennemgået af styregruppen. Rapprten anbefalede bl.a., at der udarbejdedes retningslinjer fr klassifikatin (d.v.s. nærværende dkument) Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 48

53 6.6 Cmmdities Vurdering af Cmmdities Plitik Nedenfr er angivet regler g tilhørende pintskema fr vurdering af nye g eksisterende Cmmdities i UNSPSC-kdesættet. Obligatriske regler er angivet med nrmal skrift; valgfrie regler er med grå skrift. De valgfrie regler er planlagt indført gradvis ver et vist tidsrum. De frudses endvidere anvendt efter behv fr at kunne præcisere Cmmdities entydigt. KATEGORI KRITERIUM BESKRIVELSE POINT- TAL Klassifikatin Rigtighed Krrekt klasse Entydig enhed Krrekt vare Krrekt navn Frm/funktin Aliasnavne/synnymer Definitin Hvedattributter Enheden er henført til krrekt klasse Enheden er entydig g ikke gentaget andetsteds i kdesættet Enheden er en gyldig vare Enhedens navnerd/mdifikatr-udtryk er grammatisk-syntaktisk krrekt Enhedens navnerd/mdifikatr-udtryk betegner, hvad enheden er snarere end hvrledes den anvendes Enheden har aliasnavne/synnymer, g disse er krrekte Enhedens definitin er fuldstændig g krrekt Enheden indehlder liste ver attributter, hvraf hvedattributterne er anført Kmmercielt behv Kmmerciel tilpasning MarkedspladserMarked spladser Standardiseringsrganer Glbal gyldighed Reguleringsmæssig tilpasning Pinttal fr integritet af vare Købere Sælgere Udviklingsenheder Handelsenheder Andre regulerende enheder Omfang i hvilket varen anvendes (vlumen) g/eller behøves (vækst, efterspørgsel efter den nye vare) Omfang i hvilket Cmmdity-identifikatinen er tilpasset vareidentifikatin, sm anvendes af købere Omfang i hvilket Cmmdity-identifikatinen er tilpasset vareidentifikatin, sm anvendes af sælgere Omfang i hvilket Cmmdity-identifikatinen er tilpasset vareidentifikatin, sm anvendes af centraler eller markedspladser på internettet Omfang i hvilket Cmmdity-identifikatinen er tilpasset vareidentifikatin, sm anvendes af standardiseringsrganer Omfang i hvilket Cmmdity-identifikatinen er tilpasset med vareidentifikatiner, sm anvendes i frskellige verdensreginer Omfang i hvilket Cmmdity-identifikatinen er tilpasset vareidentifikatin, sm anvendes af udviklingsenheder Omfang i hvilket Cmmdity-identifikatinen er tilpasset vareidentifikatin, sm anvendes af handelsenheder Omfang i hvilket Cmmdity-identifikatin er tilpasset vareidentifikatin, sm anvendes af andre regulerende enheder Skala fr vurderingsmåling: 0 Uacceptabel 1 Svag, behv fr frbedring 2 Acceptabel, pfylder minimumskrav 3 Stærk, verstiger minimumskrav 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 49

54 6.6.2 Eksempel på vurdering af en Cmmdity UNSPSC-Cmmdity Skære- eller mejslehveder KATEGORI KRITERIUM BESKRIVELSE POINTTAL Cmmdity ens klassifikatin Cmmdity ens rigtighed Kmmercielt behv Kmmerciel tilpasning Reguleringsmæssig tilpasning Krrekt Class Enheden er henført til krrekt Class 3 Entydig enhed Enheden er entydig g ikke gentaget 3 andetsteds i kdesættet Krrekt Cmmdity Enheden er en gyldig vare 1 Krrekt navn Frm/funktin Aliasnavne/synnymer Definitin Hvedattributter Købere Sælgere Markedspladser Standardiseringsrganer Glbal gyldighed Udviklingsenheder Handelsenheder Andre regulerende enheder Enhedens navnerd/mdifikatr-udtryk er grammatisk-syntaktisk krrekt Enhedens navnerd/mdifikatr-udtryk betegner, hvad enheden er snarere end hvrledes den anvendes Enheden har aliasnavne/synnymer, g disse er krrekte Enhedens definitin er fuldstændig g krrekt Enheden indehlder liste ver attributter, hvraf hvedattributterne er anført Pinttal fr integritet af Cmmdity 1,38 Bemærkninger Class, ikke Cmmdity; syntaks mvendt; flertal Ny benævnelse (eventuelt) Hved, skære Ny definitin (eventuelt) Del af maskine eller værktøj eller instrument sm skærer, sm den del af en slåmaskine der verskærer stænglen, eller en papirskærer. Nye aliasnavne/synnymer (eventuelt) Ingen Vurderinger fretaget af F. Figueired Eksempel på rapprt m undersøgelse af en Cmmdity Vurdering af de fleste Cmmdity-anmdninger kan fretages af sagsbehandlere, sm anvender de venfr beskrevne kriterier. I ngle tilfælde kan Cmmdity ens vigtighed dg berettige en mere mfattende analyse Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 50

55 I det følgende er givet et eksempel på en rapprt m undersøgelse af en Cmmdity; rapprten er udarbejdet til støtte fr anmdninger m nye Cmmdities g Classes i henhldsvis afsnit g vedrørende industrielle styreenheder. 4. december 2003 TIL: FRA: ANG: UNSPSC Cde Management Team (administratinsgruppen fr UNSPSC-kden) Fabian Figueired, AFS Inc. Freløbig undersøgelsesrapprt vedrørende styreenheder Kære klleger Følgende er en krt psummering af undersøgelser vedrørende industrielle styreenheder: Styreenhed er en Class sm indehlder adskillige underclasses på Cmmdity niveau, hver med en sammensat mdifikatr, sm er baseret på aktiveringstype g funktinstype. Attributterne varierer i verensstemmelse hermed. Styreenhed, elektrisk, strømning Styreenhed, elektrisk, niveau Styreenhed, elektrisk, tryk Styreenhed, elektrisk, temperatur Styreenhed, pneumatisk, strømning Styreenhed, pneumatisk, niveau Styreenhed, pneumatisk, tryk Styreenhed, pneumatisk, temperatur PLC'er (Prgrammable Lgic Cntrllers) (prgrammérbare lgikstyreenheder) er klassificeret sm Styreenhed, prgrammérbar. Dette er underclasses, sm er anerkendt af den nrske lieindustris standardiseringsrganisatin Nrsk (Nrsk Skkels Knkuransepsisjn). Klassifikatin g terminlgi fr styreenheder er endnu ikke fuldt standardiseret. Hverken API, ISO eller IEC har defineret en navnestandard, selv m ISO er ved at udvikle standardtermer fr dette mråde (se link nedenfr). ISA, den førende rganisatin fr standarder inden fr prduktin g handel, anvender imidlertid et detaljeret klassifikatinsskema, sm både ligner g adskiller sig fra vennævnte. De primære underclasses i dette skema er sm følger: Styreenheder, generel brug, elektrmekaniske, relæ Styreenheder, generel brug, elektrniske, analge Styreenheder, generel brug, elektrniske, digitale Styreenheder, generel brug, hydrauliske Styreenheder, generel brug, pneumatiske Styreenheder, fritstående, analge Styreenheder, fritstående, digitale Styreenheder, systemfrdelte Styreenheder, mtrdrevne, variabel hastighed PLC'er (Prgrammable Lgic Cntrllers) er klassificeret sm Prgrammérbare lgikstyreenheder, ikke Styreenheder, prgrammérbare. Identifikatinen af styreenheder behandles af de større energiselskaber på vidt frskellig måde med hensyn til mfang g detaljeringsgrad fr attributter. Sm nævnt venfr følger man generelt Nrsks standarder fr navngivning g klassifikatin. At dømme efter "træfprcenten" fr attributter (antal virksmheder g indhldsleverandører sm anvender samme attribut), så anvender et flertal af medlemsvirksmhederne dg kun klassifikatinen på højt niveau, f.eks. styreenhed, elektrisk eller styreenhed (ingen mdifikatr) g relativt få attributter. Skemaerne fr indhldsleverandører er ligeledes begrænsede. Med undtagelse af en eller t medlemsvirksmheder anvender de fleste energiselskaber, sm vi har kendskab til, en minimal detaljeringsgrad fr attributter. De i øjeblikket gældende standarder fr styreenheder mfatter bl.a. følgende: AKRONYM STANDARDBENÆVNELSE REF. NUMMER STATUS FOR UDGAVE ISA Prcess Instrumentatin Terminlgi S Revideret 1993 ISA Enterprise-Cntrl System Integratin Part 1: Mdels and Terminlgy ISA Identificatin f Emergency Shutdwn Systems and Cntrls S S Endnu ikke afsluttet Udgivet 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 51

56 ISO ISO Industrial Autmatin System and Integratin: Parts Library, Part 42: Descriptin Methdlgy: Methdlgy fr Cnstructing Part Families Petrleum and Natural Gas Industries Drilling and Prductin Equipment Dwnhle Equipment- Part (multiple parts; 3 issued); nte: includes cntrl devices :1998 Udgivet Endnu ikke afsluttet IEC Industrial Prcess Measurement and Cntrl Udgivet Terms and Definitins IEC Industrial Prcess Measurement and Cntrl Under behandling Equipment- varius sectins (in prcess) POSC POSC Caesar and Epicentre TBD TBD API TBD TBD TBD NORSOK Cmpnent Identificatin System Z-CR-002 Udgivet Sammenslutninger af prducenter af styreenheder mfatter bl.a. følgende: NR. PRODUCENT- ELLER BRANCHEORGANISATION AKRO- NYM ADRESSE URL 1 ISA- Internatinal Sciety fr Measurement and Cntrl 2 Measurement, Cntrl and Autmatin Assciatin 3 Instrument Cntracting and Engineering Assciatin ISA 67 Alexander Drive, P.O. Bx 12277, Research Triangle Park, NC, MCAA ICEA P.O. Bx 3698, Williamsburg, VA, P.O. Bx 42558, Nrthwest Statin, Washingtn DC, Natinal Electrical Manufacturers Assciatin NEMA 1300 Nrth 17th St., Ste. 1847, Arlingtn, VA, Electrnic Industries Assciatin EIA 2500 Wilsn Blvd., Arlingtn, VA, Natinal Electrnic Distributrs Assciatin NEDA 1111 Aldman Dr., Ste. 400, Alpharetta, GA, Semicnductr Equipment and Materials Internatinal SEMI 805 E. Middlefield Rad, Muntain View, CA, c.rg Klassifikatinen af styreenheder i UNSPSC (Versin 6.111) er minimal g må videreudvikles. Der er flere mulige klassifikatinsmråder: Kntakter, styrerganer g relæer Family: Elektriske kmpnenter g artikler Elektriske aktuatrer Family: Pneumatiske, hydrauliske eller elektriske styresystemer Trykmålings- g styresystemer Family: Måle-, bserverings- g testinstrumenter Instrumenter til kemisk analyse Family: Måle-, bserverings- g testinstrumenter 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 52

57 6.7 Classes Vurdering af Classes Plitik Nedenfr er angivet regler g tilhørende pintskema fr vurdering af nye g eksisterende Classes i UNSPSC-kdesættet. Obligatriske regler er angivet med nrmal skrift; valgfrie regler er med grå skrift. De valgfrie regler er planlagt indført gradvis ver et vist tidsrum. De frudses endvidere anvendt efter behv fr at kunne præcisere Classes entydigt. Kmmercielt behv Kmmerciel tilpasning MarkedspladserMark edspladser Standardiseringsrganer Glbal gyldighed Reguleringsmæssig tilpasning Pinttal fr integritet af klasse Købere Sælgere KATEGORI KRITERIUM BESKRIVELSE POINT- TAL Fuldstændighed Emneafgrænsning Omfang i hvilket afgrænsningen af Class en er klar g klassen nøjagtigt dækker det specificerede emnemråde Emnedybde Omfang i hvilket Class-strukturen dækker dybden af emnet Emnebredde Omfang i hvilket Class-strukturen dækker bredden af emnet Rigtighed Terminlgi/ syntaks Omfang i hvilket Class-beskrivelserne er klare g knsistente Frm/funktin Omfang i hvilket Class-kategrierne beskriver, hvad tingene er snarere end hvrdan de anvendes Numerisk kde Omfang i hvilket den numeriske kde er entydig g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Knsistens Kategriernes entydighed Omfang i hvilket kategrierne er entydige g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Strukturel lgik Omfang i hvilket lavere kategrier er lgisk knyttet til højere kategrier Udviklingsenheder Handelsenheder Andre regulerende enheder Omfang i hvilket Class ens emnemråde anvendes (vlumen) g/eller behøves (vækst, efterspørgsel efter nye kategrier) Omfang i hvilket Class-strukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af købere Omfang i hvilket Class-strukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af sælgere Omfang i hvilket Class-strukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af centraler eller markedspladser fr handel Omfang i hvilket Class-strukturen er tilpasset klassifikatinsstandarder, sm anvendes af branchen Omfang i hvilket Class-struktur g -indhld er tilpasset glbale/reginale markeder Omfang i hvilket Class-strukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes af internatinale udviklingsenheder Omfang i hvilket Class-strukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes i internatinal øknmi g handel Omfang i hvilket Class-strukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes af andre internatinale enheder Skala fr vurderingsmåling: 0 Uacceptabel 1 Svag, behv fr frbedring 2 Acceptabel, pfylder minimumskrav 3 Stærk, verstiger minimumskrav 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 53

58 6.7.2 Eksempel på vurdering af Class UNSPSC-Class Temperatur- g varmemålingsudstyr KATEGORI KRITERIUM BESKRIVELSE POINTTAL Class ens fuldstændighed Class ens rigtighed Class ens knsistens Kmmercielt behv Emneafgrænsning Emnedybde Emnebredde Terminlgi/syntaks Frm/funktin Numerisk kde Kategriernes entydighed Strukturel lgik Omfang i hvilket afgrænsningen af Class en er klar g Class en nøjagtigt dækker det specificerede emnemråde Omfang i hvilket Classstrukturen dækker dybden af emnet Omfang i hvilket Classstrukturen dækker bredden af emnet Omfang i hvilket Classbeskrivelserne er klare g knsistente Omfang i hvilket Classkategrierne beskriver hvad tingene er snarere end hvrdan de anvendes Omfang i hvilket den numeriske kde er entydig g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Omfang i hvilket kategrierne er entydige g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Omfang i hvilket lavere kategrier er lgisk knyttet til højere kategrier Kmmerciel tilpasning Købere Sælgere Markedspladser Standardiseringsrganer Glbal gyldighed Reguleringsmæssig tilpasning Udviklingsenheder Handelsenheder Andre regulerende enheder Pinttal fr integritet af Class 1,88 Bemærkninger Ny benævnelse (eventuelt) Temperaturfølere Ny definitin (eventuelt) Anrdninger sm registrerer temperatur ved at afføle en vis ændring i en fysisk karakteristik. Vurderinger fretaget af F. Figueired 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 54

59 6.8 Families Vurdering af Families Plitik Nedenfr er angivet regler g tilhørende pintskema fr vurdering af nye g eksisterende Families i UNSPSC-kdesættet. Obligatriske regler er angivet med nrmal skrift; valgfrie regler er med grå skrift. De valgfrie regler er planlagt indført gradvis ver et vist tidsrum. De frudses endvidere anvendt efter behv fr at kunne præcisere Families entydigt. KATEGORI KRITERIUM BESKRIVELSE POINT- TAL Fuldstændighed Emneafgrænsning Omfang i hvilket afgrænsningen af Family en er klar g Family en nøjagtigt dækker det specificerede emnemråde Emnedybde Omfang i hvilket Family-strukturen dækker dybden af emnet Emnebredde Omfang i hvilket Family-strukturen dækker bredden af emnet Rigtighed Terminlgi/ Omfang i hvilket Family-beskrivelserne er klare g knsistente syntaks Frm/funktin Omfang i hvilket Family-kategrierne beskriver hvad tingene er snarere end hvrdan de anvendes Numerisk kde Omfang i hvilket den numeriske kde er entydig g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Knsistens Kategriernes entydighed Omfang i hvilket kategrierne er entydige g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Strukturel lgik Omfang i hvilket lavere kategrier er lgisk knyttet til højere kategrier Kmmercielt behv Kmmerciel tilpasning Standardiseringsrganer Glbal gyldighed Reguleringsmæssig tilpasning Pinttal fr integritet af Family Købere Sælgere Markedssteder Udviklingsenheder Handelsenheder Andre regulerende enheder Omfang i hvilket Family ens emnemråde anvendes (vlumen) g/eller behøves (vækst, efterspørgsel efter nye kategrier) Omfang i hvilket Family-strukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af købere Omfang i hvilket Family-strukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af sælgere Omfang i hvilket Family-strukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af centraler eller markedssteder fr handel Omfang i hvilket Family-strukturen er tilpasset klassifikatinsstandarder, sm anvendes af branchen Omfang i hvilket Family-struktur g -indhld er tilpasset glbale/reginale markeder Omfang i hvilket Family-strukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes af internatinale udviklingsenheder Omfang i hvilket Family-strukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes i internatinal øknmi g handel Omfang i hvilket Family-strukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes af andre internatinale enheder Skala fr vurderingsmåling: 0 Uacceptabel 1 Svag, behv fr frbedring 2 Acceptabel, pfylder minimumskrav 3 Stærk, verstiger minimumskrav 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 55

60 6.8.2 Eksempel på vurdering af en Family UNSPSC-Family Måle-, bserverings- g testinstrumenter KATEGORI KRITERIUM BESKRIVELSE POINTTAL Family ens fuldstændighed Family ens rigtighed Family ens knsistens Kmmercielt behv Emneafgrænsning Emnedybde Emnebredde Terminlgi/syntaks Frm/funktin Numerisk kde Kategriernes entydighed Strukturel lgik Omfang i hvilket afgrænsningen af Family en er klar g Family en nøjagtigt dækker det specificerede emnemråde Omfang i hvilket Family-strukturen dækker dybden af emnet Omfang i hvilket Family-strukturen dækker bredden af emnet Omfang i hvilket Family-beskrivelserne er klare g knsistente Omfang i hvilket Family-kategrierne beskriver hvad tingene er snarere end hvrdan de anvendes Omfang i hvilket den numeriske kde er entydig g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Omfang i hvilket kategrierne er entydige g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Omfang i hvilket lavere kategrier er lgisk knyttet til højere kategrier Kmmerciel tilpasning Købere Sælgere Markedspladser Standardiseringsrganer Glbal gyldighed Reguleringsmæssig tilpasning Udviklingsenheder Handelsenheder Andre regulerende enheder Pinttal fr integritet af Family 1.63 Bemærkninger Ny benævnelse (eventuelt) Labratrieinstrumenter g videnskabelige instrumenter Ny definitin (eventuelt) Vurderinger fretaget af Anrdninger der anvendes direkte eller indirekte til at måle g/eller styre en variabel inden fr labratriemiljøer g/eller videnskabelige frskningsmiljøer. F. Figueired 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 56

61 6.9 Segmenter Vurdering af Segmenter Plitik Nedenfr er angivet regler g tilhørende pintskema fr vurdering af nye g eksisterende Segmenter i UNSPSC-kdesættet. Obligatriske regler er angivet med nrmal skrift; valgfrie regler er med grå skrift. De valgfrie regler er planlagt indført gradvis ver et vist tidsrum. De frudses endvidere anvendt efter behv fr at kunne præcisere Segmenter entydigt. KATEGORI KRITERIUM BESKRIVELSE POINT- TAL Fuldstændighed Emneafgrænsning Omfang i hvilket afgrænsningen af segmentet er klar g Segmentet nøjagtigt dækker de specificerede emnemråder Emnedybde Omfang i hvilket Segmentstrukturen dækker dybden af emnerne Emnebredde Omfang i hvilket Segmentstrukturen dækker bredden af emnerne Rigtighed Terminlgi/ Omfang i hvilket beskrivelserne af Segmenthierarkiet er klare g syntaks knsistente Frm/funktin Omfang i hvilket Segmentkategrierne beskriver hvad tingene er snarere end hvrdan de anvendes Numerisk kde Omfang i hvilket den numeriske kde er entydig g ikke er gentaget andetsteds i kdesættet Knsistens Kategriernes Omfang i hvilket kategrierne er entydige g ikke er gentaget entydighed andetsteds i kdesættet Strukturel lgik Omfang i hvilket lavere kategrier er lgisk knyttet til højere kategrier PRIORITE- RING EFTER VIGTIGHED Kmmercielt behv Kmmerciel tilpasning Standardiseringsrganer Glbal gyldighed Reguleringsmæssig tilpasning Pinttal fr integritet af segment Købere Sellers Markedssteder Udviklingsenheder Handelsenheder Andre regulerende enheder Omfang i hvilket Segmentets emnemråde anvendes (vlumen) g/eller behøves (vækst, efterspørgsel efter nye kategrier) Omfang i hvilket Segmentstrukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af købere Omfang i hvilket Segmentstrukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af sælgere Omfang i hvilket Segmentstrukturen er tilpasset klassifikatinsstruktur(er), sm anvendes af centraler eller markedssteder fr handel Omfang i hvilket Segmentstrukturen er tilpasset klassifikatinsstandarder, sm anvendes af branchen Omfang i hvilket Segmentstruktur g -indhld er tilpasset glbale/reginale markeder Omfang i hvilket Segmentstrukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes af internatinale udviklingsenheder Omfang i hvilket Segmentstrukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes i internatinal øknmi g handel Omfang i hvilket Segmentstrukturen er tilpasset klassifikatinsstrukturer, sm anvendes af andre internatinale enheder Skala fr vurderingsmåling: 0 Uacceptabel 1 Svag, behv fr frbedring 2 Acceptabel, pfylder minimumskrav 3 Stærk, verstiger minimumskrav 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 57

62 7 Oversættelse af UNSPSC 7.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 7.1 Indledning 7.2 Mål fr versættelse 7.3 Omfang af versættelse 7.4 Målgruppe fr versættelse 7.5 Principper fr versættelse 7.6 Strategi fr versættelse 7.2 Mål fr versættelse Målet fr versættelse af UNSPSC er at skabe g vedligehlde nøjagtige versættelser af høj kvalitet ud fra den grundlæggende referenceversin af UNSPSC-kdesættet, hvr sprget er amerikansk engelsk, til så mange af verdens sprg, sm det er nødvendigt fr UNSPSC's medlemskreds g sm det er hensigtsmæssigt ud fra tekniske g øknmiske betragtninger. Disse versættelser skal være til rådighed fr brugerne på det rigtige tidspunkt. At sådanne versættelser er til rådighed er afgørende fr markedsføring g udnyttelse af UNSPSC-kdesættet sm en glbal referencestandard fr klassificering. 7.3 Omfang af versættelse Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med versættelse af UNSPSCkdesættet, fra anmdninger m nye Cmmdities til revisin på Segmentniveau. De sprglige målgrupper fr versættelser bestemmes af de frretningsmæssige behv hs UNSPSC's medlemskreds. 7.4 Målgruppe fr versættelse Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med versættelse af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Persnale sm administrerer UNSPSC-kden Segmentkrdinatrer g -grupper under UNSPSC UNSPSC's medlemsvirksmheder, hhv. UNSPSC's slutbrugere UNSPSC's versættelsespartnere 7.5 Principper fr versættelse Oversættelse af infrmatin fra et sprg til et andet er en vanskelig prces, der kræver fagmæssig ekspertise inden fr kildesprget, målsprget eller -sprgene såvel sm pågældende emnemråde. Vanskelighederne bliver endnu større, når den infrmatin, sm skal versættes, er en referencestandard sm UNSPSC, der er underlagt ændringer gennem hele sin levetid. I dette tilfælde skal ændringer, sm fretages på UNSPSC's kildesprg, versættes nøjagtigt til et eller flere målsprg på effektiv måde g i rette tid. Dette kræver styring g administratin, både med hensyn til de versatte versiner af UNSPSC-kdesættet g UNSPSC-kdesættets basissprg. 7.6 Strategi fr versættelse I det mfang de tekniske g øknmiske faktrer tillader det, er den strategiske målsætning fr versættelsen i sidste ende at synkrnisere versættelsen af UNSPSC's grundlæggende 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 58

63 sprgversin til UNSPSC-versiner på målsprgene, således at der sikres kvalitet i versættelsen g effektiv styring g administratin. Dette er dg en langsigtet målsætning, hvri der indgår flere faser. Der er fire faser, nemlig: Fase 1- Oprette g vedligehlde sprgversiner af UNSPSC sm selvstændige, enkeltstående versiner i UCC's nline-redskab, der fremtræder sm et antal valgmuligheder på hvedskærmbilledet. Fase 2- Oprette g vedligehlde versættelser af skærmbilleder i UCC's nlineredskab, således at brugerne via en sprgkde kan vælge, hvilket sprg de ønsker at anvende. Fase 3- Frbinde/linke hver sprgversin af UNSPSC til referencesprget på Segment-, Family-, Class- g Cmmdity-niveau, således at brugerne ved at klikke på kdesættets enhed i en liste eller træstruktur kan få versættelser af pågældende enhed vist i en tilstødende rude. Dkumentere plitik g prcedurer sm en pdatering til retningslinjerne fr administratin af UNSPSC-kden. Dkumentere, versætte g pdatere nline-hjælp efter behv. Fase 4- Synkrnisere hver sprgversin af UNSPSC til referencesprget på Segment-, Family-, Class- g Cmmdity-niveau, således at hver sprgversin har sin egen prces fr anmdninger, g således at anmdninger, bemærkninger, ratificering/afstemning g histrisk frløb, der er udarbejdet i én versin altid frmidles, følges p i nødvendigt mfang, g dkumenteres i alle andre versiner. Dkumentere plitik g prcedurer sm en pdatering til retningslinjerne fr administratin af UNSPSC-kden. Dkumentere, versætte g pdatere nline-hjælp efter behv Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 59

64 8 Levering af UNSPSC 8.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 8.1 Indledning 8.2 Mål 8.3 Omfang 8.4 Målgruppe 8.5 Versinsudgivelser 8.2 Mål Målet fr levering af UNSPSC er at sikre effektiv g rettidig udgivelse af nye versiner af kdesættet til UNSPSC-brugere g ffentligheden, i frmater sm let kan imprteres g sm afspejler alle ændringer, der er vedtaget af medlemskredsen. 8.3 Omfang Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med levering af UNSPSCkdesættet til brugere, samarbejdende rganisatiner, certificerede leverandører af løsninger g til ffentligheden. 8.4 Målgruppe Persnale sm administrerer UNSPSC-kden UNSPSC's medlemsvirksmheder, hhv. UNSPSC's slutbrugere Leverandører af UNSPSC-løsninger Samarbejdende erhvervs- g standardiseringsrganisatiner i g mellem brancherne 8.5 Versinsudgivelser Følgende punkter frudses færdigbehandlet senere Hvad er en versinsudgivelse? Oprettelse af versinsudgivelser Vurdering af versinsudgivelser Levering af versinsudgivelser Frbindelse mellem versinsudgivelser Vedligehldelse af versigt ver versinsudgivelser 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 60

65 9 Udnyttelse af UNSPSC 9.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 9.1 Indledning 9.2 Mål 9.3 Omfang 9.4 Målgruppe 9.5 Ibrugtagning af UNSPSC i virksmheder 9.6 Anvendelse af UNSPSC i virksmheder 9.7 Vedligehldelse af UNSPSC på virksmhedsniveau 9.2 Mål Målet fr udnyttelse af UNSPSC er at fremme en bred g effektiv anvendelse af UNSPSCkdesættet blandt medlemsvirksmheder g slutbrugere på tværs af alle erhvervssektrer g verdensreginer. Mere specifikt indebærer dette en indsamling g udveksling af erfaringer mellem medlemsvirksmheder, samarbejdende standardiseringsrganisatiner g tilknyttede leverandører af løsninger vedrørende ibrugtagning g anvendelse af UNSPSC i virksmhederne. Dette vil igen styrke medlemmernes pbakning g invlvering i udviklingen af UNSPSC. Målsætningen er at sikre, at UNSPSC gså i fremtiden vil være et værdifuldt redskab fr virksmheder veralt på verdensmarkedet. 9.3 Omfang Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med udnyttelse af UNSPSCkdesættet inden fr virksmheden, fra prindelig ibrugtagning til etablering af krydsreference med standardleksika g -katalger, g til klassifikatinsbaseret analyse. 9.4 Målgruppe Dette afsnit er beregnet sm en generel g erfaringsbaseret vejledning fr alle, sm er beskæftiget med udnyttelse af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: UNSPSC's medlemsvirksmheder Leverandører af UNSPSC-løsninger Persnale sm administrerer UNSPSC-kden Samarbejdende erhvervs- g standardiseringsrganisatiner i g mellem brancherne 9.5 Ibrugtagning af UNSPSC i virksmheder Følgende punkter frudses færdigbehandlet senere Installering af UNSPSC Sammenkbling af UNSPSC med virksmhedernes leksika g katalger 9.6 Anvendelse af UNSPSC i virksmhederne Grundlæggende scenarier fr købere, sælgere g analytikere 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 61

66 9.6.2 Avancerede scenarier, tips, trick g frdele 9.7 Vedligehldelse af UNSPSC på virksmhedsniveau Vurdering af udnyttelsen af UNSPSC i virksmhederne Henvendelser m ændring g frbedring af UNSPSC 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 62

67 10 Grammatisk-syntaktiske retningslinjer fr UNSPSC [afsnit 10 er en direkte versættelse af den engelske udgave af vejledningen. Indhldet gælder kun fr engelsk grammatik g syntaks. Skal marbejdes til danske frhld i den danske udgave - versættelsen kan bruges sm grundlag herfr. / BP] 10.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 10.1 Indledning 10.2 Frmål med grammatisk-syntaktiske retningslinjer 10.3 Omfang af grammatisk-syntaktiske retningslinjer 10.4 Målgruppe fr grammatisk-syntaktiske retningslinjer 10.5 Udtryk 10.6 Frkrtelser g akrnymer 10.7 Definitiner 10.2 Frmål med grammatisk-syntaktiske retningslinjer Frmålet med dette afsnit er at sikre kdesæt-enhedernes rigtighed, knsistens g fuldstændighed, hvilket er væsentlige elementer i den generelle kvalitet af kdesættet Omfang af grammatisk-syntaktiske retningslinjer Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alt tekstindhld i UNSPSC-kdesættet, herunder udtryk, definitiner, frkrtelser/akrnymer, frbindelser (aliasnavne/synnymer) g versættelser på alle stadier af UNSPSC-kdesættets udvikling, vedligehldelse g vurdering, lige fra anmdninger m ændring af Cmmdities til revisin på Segmentniveau Målgruppe fr grammatisk-syntaktiske retningslinjer Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag fr alle, sm er beskæftiget med udvikling, vedligehldelse g vurdering af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Persnale sm administrerer UNSPSC-kden Segmentkrdinatrer g -grupper under UNSPSC UNSPSC's medlemsvirksmheder UNSPSC's versættelsespartnere UNSPSC's alliancepartnere inden fr brancherne 10.5 Udtryk Hvad er et udtryk? Udtryk består af et frmelt tekstnavn g en beskrivelse af en Cmmdity- eller kategri i kdesættet. Udtryk mfatter gså tilhørende aliasnavne g/eller synnymer g versættelse af alt kdesætindhld til andre sprg. Afsnit 8 dækker disse emnemråder Oprettelse g vedligehldelse af udtryk I det følgende er anført grundlæggende grammatisk/syntaktiske regler fr prettelse g vedligehldelse af Cmmdity-, Class-, Family- g Segmentudtryk i UNSPSC-kdesættet: 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 63

68 Terminlgi g syntaks- alle enheder i kdesættet følger standardterminlgi g - syntaks i amerikansk engelsk. Hvr der er frskellig terminlgi i almindelig brug (britisk engelsk), herunder aliasnavne g pseudnymer, bør disse termer katalgiseres sm aliasnavne eller synnymer g have krydshenvisning til masterenheden fr kategrien eller Cmmdity en, således at det sikres, at brugere med frskellig baggrund kan gøre effektiv brug af UNSPSC. Sm referencestandarder med grundlæggende rdfrråd, grammatik, stavning, tegnsætning g synnymer på amerikansk g britisk engelsk anvendes de i Micrsft Wrd indehldte, i det mfang de gør brug af mere autritative kilder sm f.eks. Oxfrd English Dictinary. Den g andre, mere specialiserede tekniske rdbøger findes på internettet, hvr der er en website fr søgning g udveksling af terminlgi, se Eksempler på rdbøger på fremmedsprg samt tekniske rdbøger g fagrdbøger findes under: Oversættelser- Alle udtryk fr kdesæt-enheder, sm versættes til frskellige sprg, skal verhlde retningslinjerne fr standardterminlgi g -syntaks fr hvert sprg. Hvr der er frskellig terminlgi i almindelig brug (f.eks. latinamerikansk spansk eller prtugisisk i mdsætning til eurpæisk spansk eller prtugisisk), herunder aliasnavne g pseudnymer, så bør disse termer katalgiseres sm aliasnavne eller synnymer g have krydshenvisning til masterenheden fr kategrien eller Cmmdity en, således at det sikres, at brugere med frskellig baggrund kan gøre effektiv brug af UNSPSC. [Planlagt fremtidig ibrugtagning skal ske i faser.] Frkrtelser g akrnymer: Alle udtryk fr enheder i kdesættet bør skrives helt ud, hvr det er muligt. Se underafsnit 10.6 nedenfr. Fr eksempel: "Testr, infrared" ("Tester, infrarød") ikke "IR testr" ("IR tester") Ental/flertal: Cmmdities skal angives i ental, ikke flertal, undtagen når almindelig brug tilsiger nget andet. Dette frstærker fkuseringen på en enkelt enhed frem fr en gruppe af enheder. Fr eksempel: "Rller, drive" ("Rulle, driv-"), ikke "Drive rllers" ("Drivruller") Men "Pliers" ("Tang") i stedet fr "Plier". Kategrier (Class, Family, Segment) skal angives i flertal. Stre g små bgstaver: Fr Segmenter skrives det første bgstav i hvert rd i Segmentbeskrivelsen med strt; alle andre bgstaver skal være med småt. Fr Families, Classes g Cmmdities skrives kun det første bgstav i det første rd med strt, mens alle andre rd skrives med småt. Fr eksempel: "Chemicals and Gases" ("Kemikalier g Gasser") "Explsives and prpellants" ("Eksplsivstffer g drivmidler") "Gas, cmpund/hydrgen" ("Gas, blanding/hydrgen") Tegnsætning: Fr Cmmdities står navnerdet først g er adskilt fra mdifikatren med et kmma. Hvis der er tale m en sammensat mdifikatr, sm består af termer, der er uafhængige af hinanden, adskilles de med en skråstreg: [Planlagt fremtidig ibrugtagning skal ske i faser.] Gwn, surgical/dispsable (Kitler, peratins-/engangs-) Valve, check/wellhead (Ventil, stp-/brøndhved-) 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 64

69 Alle andre rd adskilles med et mellemrum. Fr Segmenter, Families g Classes angives alle adskillelser med et mellemrum. Der anvendes ikke anden tegnsætning. Tal: Alle tal sm anvendes i Cmmdity- g kategriudtryk, skrives helt ud. Varemærker g phavsret: Cmmdity- eller kategriudtryk, sm indehlder termer med varemærke eller phavsret, skal fremstå sm sådanne, med angivelse af pågældende symbl, hvr dette kendes. Dette vil kræve prettelse g vedligehldelse af en UNSPSC-masterliste ver enheder med varemærke g phavsret. [Planlagt fremtidig ibrugtagning skal ske i faser.] Fr eksempel: "Seat, valve/hastally" ("Sæde, ventil/hastally"), hvr "Hastally " er en enhed med varemærke. Navnerd/mdifikatrer fr Cmmdities, skilletegn: Der anvendes en skråstreg fr at adskille flere frskellige deskriptrer i mdifikatrfeltet fr et vareudtryk indehldende navnerd g mdifikatr. [Planlagt fremtidig ibrugtagning skal ske i faser.] Fr eksempel: Adapter, reducing/tube (Adapter, reduktins-/rør-) Regulatr, pressure/cylinder (Regulatr, tryk-/cylinder-) Navnerd/mdifikatrer fr Cmmdities, identifikatin g klassifikatin: Ngle Cmmdity-udtryk indehlder en blanding af klassifikatinsniveauer fr enhederne, sm delvis afspejler de samme histriske faktrer sm nævnt fr enkeltstående navnerd i Cmmdity-udtryk, jfr. venfr. Fr eksempel: Pump, rtary (Pumpe, rtatins-) Pump, vane (Pumpe, vinge-) hvr en vingepumpe teknisk set er en type rtatinspumpe g kan henføres til attributten "type" fr Cmmdity en. Regel: Navnerd/mdifikatr-udtryk fr Cmmdities defineres på næste højere klassifikatinsniveau, hvis attributten "Type" fuldt ud kan rumme enheden på det lavere niveau, herunder beskrive det fyldestgørende. Den krrekte måde at ptage varen "Pump, Vane" på vil således være: "Pump, rtary" ("Pumpe, rtatins-") Navnerd/mdifikatrer fr Cmmdities, nøjagtighed: Mdifikatrer skal være utvetydige g specifikke fr at fjerne usikkerhed g fr at undgå, at der i UNSPSC pstår "lssepladser" fr udtryk med flere led. Mdifikatrer, sm anvender rdet "andre", "diverse" eller lignende uklare termer, må ikke anvendes, fr eksempel: "Service, well fracturing/ther" ("Ydelser, brud på brønde/andre") Navnerd/mdifikatrer fr Cmmdities, enkeltstående navnerd: Anvendelse af enkeltstående navnerd, f.eks., navnerd uden mdifikatrer, kan være rigtig i mange tilfælde, men ikke i andre, navnlig i tilfælde hvr det samme enkeltstående navnerd efterfølgende er frbundet med et antal frskellige mdifikatrer. Et eksempel er angivet nedenfr: Drill (br) Drill, hand (bremaskine, hånd-) Drill, pwer (bremaskine, elektrisk) Drill, twist (br, spiral-) Regel 1: I de tilfælde, hvr et navnerd ptræder både sm et selvstændigt enkeltstående navnerd i en Cmmdity g sm et navnerd med mdifikatrer i 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 65

70 andre Cmmdities, slettes den enkeltstående Cmmdity. I eksemplet venfr slettes således "Drill". Regel 2: I de tilfælde, hvr størrelsen g frskelligartetheden af den bestand, sm beskrives af Cmmdity-udtrykket, er lille nk til at kunne beskrives nøjagtigt med et enkeltstående navnerd g de dertil hørende attributter, tillades et enkeltstående navnerd. I alle andre tilfælde kræves en ledsagende mdifikatr. I eksemplet venfr ville "Drill" således blive bibehldt, hvis der ikke var væsentlige variatiner sm de anførte. Navnerd/mdifikatrer fr Cmmdities, enkeltstående navnerd g tilbehør: Primære Cmmdities defineres først, inden der defineres supplerende Cmmdities, sm skal dække tilbehør tilknyttet den primære Cmmdity. I de tilfælde, hvr et navnerd er frbundet med "tilbehør" i et Cmmdity-udtryk, men ikke er særskilt identificeret, fjernes enheden. Fr eksempel: She, safety (Sk, sikkerheds-) She, safety/accessry (Sk, sikkerheds-/tilbehør) I eksemplet venfr må Cmmdity en "She, safety" eksistere, før der kan prettes en sekundær, tilknyttet Cmmdity "She, safety/accessry". Navnerd/mdifikatrer fr Cmmdities, syntaks: I mdifikatrer fr Cmmdities nes navnerd skal syntaksen fr mdifikatrudtryk, sm består af flere deskriptrer, være fra venstre md højre, således at man går fra mindst detaljeringsgrad til størst detaljeringsgrad, fr eksempel: "Cupling, reducing/pipe" ("Kbling, reduktins-/rør-"), hvr mdifikatren "reducing" er mindst detaljeret, d.v.s. repræsenterer en højere gruppering af "Cupling", sm inkluderer pipe (ledningsrør), tube (finere rør) g andre rørvarer. Navnerd/mdifikatrer fr Class/Family/Segment, indhld: Udtryk fr Segment, Family g Class skal indehlde navnerd/mdifikatr-kmbinatiner på højt niveau, adskilt af binderd, sm nøjagtigt beskriver kategriens indhld g mfang. Fr eksempel: Pwer Generatin and Distributin Equipment and Cmpnents and Accessries (Udstyr, kmpnenter g tilbehør til energifrsyning g distributin) Navnerd/mdifikatrer fr Class/Family/Segment, knsistens: Udtryk fr Segment, Family g Class skal anvende flertalsfrm af standardiserede, verrdnede navnerd eller mdifikatrer til navnerd, på Segment-til-Segment, Family-til-Family g Class-til-Class - basis. Sådanne navnerd skal være klart defineret fr at lette brugen. Standardiserede, verrdnede navnerd, i hierarkisk rden fra tp til bund, mfatter: Systems (Systemer) Prcesses (Prcesser) Units (Enheder) Equipment (Machinery) (Udstyr (Maskiner)) Cmpnents (Devices) (Kmpnenter (Anrdninger)) Accessries (Tilbehør) Assemblies (Samlinger) Parts (Supplies) (Dele (Artikler)) Materials (Materialer) Navnerd/mdifikatrer fr Class/Family/Segment, fuldstændighed: Udtryk fr Segment, Family g Class er prduktkategrier, ikke emneverskrifter i et biblitek. I knsekvens heraf skal de indehlde en fuldstændig beskrivelse af kategriindhldet, der sm et minimum indbefatter et eller flere navne på navnerd. Fr eksempel: 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 66

71 Fire prtectin equipment (Brandbeskyttelsesudstyr), ikke Fire prtectin (Brandbeskyttelse) Industrial filtering and purificatin equipment (Industriel filtrerings- g rensningsudstyr), ikke Industrial filtering and purificatin (Industriel filtrering g rensning) Navnerd/mdifikatrer fr Class/Family/Segment, redundans: Termer sm f.eks. "prdukter" er verflødige g unødvendige i et klassifikatinssystem, sm er beregnet til kategrisering af prdukter. På samme måde gælder, at termer, der er nært beslægtede g/eller synnyme, ikke må anvendes i samme udtryk. Fr eksempel: "machinery" ("maskiner") sammen med "equipment" ("udstyr") "materials" ("materialer") sammen med "supplies" ("artikler") "prducts" ("prdukter") sammen med "materials" ("materialer") Analyse af uverensstemmelser g checkliste fr krrektin af Cmmdityudtryk Følgende checkliste supplerer vurderingskriterierne fr Cmmdities i afsnit 6. Listen anføres her sm et analytisk hjælpemiddel fr administrativt persnale g medlemsvirksmheder i frbindelse med udvikling, vedligehldelse g vurdering af UNSPSC-kdesættet. Frkrtelsen "N-M" henviser til "Navnerd-Mdifikatr" g er synnym med UNSPSC's Cmmdity-udtryk. Frkrtelsen "SME" henviser til "Subject Matter Expert" ("Fagspecialist") Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 67

72 Uverensstemmelse 1. Beskrivelse Krrigeres således 2. N-M - enheder med uverensstemmelser på 3. grund af dårlig tilpasning i klassifikatin 4. N-M - enheder defineret på et lavere niveau end andre lignende enheder i det samlede skema 5. N-M - enheder defineret på et højere niveau end andre 6. lignende enheder i det samlede skema 7. N-M - enheder sm ptræder under t (2) eller flere 8. placeringer i det samlede skema 9. N-M - enheder sm ikke har særskilt navnerd g/eller mdifikatr, idet der i stedet anvendes 10. klassifikatinsmærkning N-M - enheder med uverensstemmelser frårsaget af rd/navneknflikter i enten 13. navnerd eller mdifikatr 14. N-M - knflikter på grund af ukrrekt stavning eller Ret stavning g/eller grammatik 15. grammatik N-M - knflikter på grund af frskellige rd eller termer i Indsæt krrekt rd eller term 16. enten navnerd eller mdifikatr. Kræver yderligere 17. analyse fr at afgøre, m frskellene skyldes 1/ sprglige/kulturelle frskelle (britisk i stedet fr amerikansk 18. engelsk), 2/ anvendelse af synnymer eller aliasnavne, 19. eller 3/ ukrrekte termer 20. N-M - uverensstemmelser på grund af fremmedsprgede (ikke-engelske) termer i enten navnerd eller mdifikatr 21. N-M - uverensstemmelser på grund af mvendt eller Krrigér syntaks/n-m - rækkefølge 22. frkert rækkefølge i navnerd-mdifikatr - udtryk 23. N-M - uverensstemmelser hvr navnerd eller mdifikatr er ukendt eller ugenkendelig verrdnet niveau, 4/ send til SME 26. N-M - uverensstemmelser hvr enten navnerd eller mdifikatr er frkrtet Klassifikatin NM-klassifikatin, lav NM-klassifikatin, høj NM-klassifikatin, verflødig NM-klassifikatin, klassenavn Ord- eller navneknflikter NM-stavning NM-terminlgi NM-versættelse NM-syntaks NM ugenkendelig NM-frkrtelse Ryk p til nærmeste højere klassifikatinsniveau Ryk ned til nærmeste lavere klassifikatinsniveau Sammenlign attributter, mklassificér efter behv Find krrekt N via 1/ krtlægning af N-M på tværs af skemaer, 2/ vurdering af attributter, krtlægning på tværs af skemaer, 3/ undersøgelse af varemråder, verrdnet niveau, 4/ send til SME Fretag krrekt versættelse til amerikansk engelsk Find krrekt N via 1/ krtlægning af N-M på tværs af skemaer, 2/ vurdering af attributter, krtlægning på tværs af skemaer, 3/ undersøgelse af varemråder, Indsæt det fuldstændige rd g/eller anfør krrekt frkrtelse N uklart Navnerd er uklart - NV (nun vague) Find krrekt N via 1/ krtlægning af N-M på tværs af skemaer, 2/ vurdering af attributter, krtlægning på tværs af skemaer, 3/ undersøgelse af varemråder, verrdnet niveau, 4/ send til SME M uklar Mdifikatr(er) er uklar(e) - MODV (mdifier(s) vague) Find krrekt M via 1/ krtlægning af N-M på tværs af NM-varemærke N-M - uverensstemmelser på grund af anvendelse af firma/fabrikantnavne, mdelnavne eller navne/udtryk med varemærke skemaer, 2/ vurdering af attributter, krtlægning på tværs af skemaer, 3/ undersøgelse af varemråder, verrdnet niveau, 4/ send til SME Fjern firmaspecifikke referencer, egennavne; påse at navnebeskyttede materialer er identificeret med varemærkesymbl 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 68

73 10.6 Frkrtelser Hvad er frkrtelser g akrnymer? En frkrtelse er en afkrtet frm af et rd eller udtryk, sm anvendes til at repræsentere den fuldstændige skrevne frm af rdet eller udtrykket. Et akrnym er et rd, sm er dannet af begyndelsesbgstaverne i et navn eller ved at kmbinere begyndelsesbgstaverne eller dele af en serie af rd Oprettelse g vedligehldelse af frkrtelser g akrnymer [under udarbejdelse] I det følgende er anført grundlæggende regler fr anvendelse af frkrtelser g akrnymer i UNSPSC-kdesættet: Frkrtelser g akrnymer anvendes ikke i kdesættet, medmindre anvendelsen er uundværlig af hensyn til klarhed g betydning fr Cmmdity en eller kategrien. Hvr pladsen eller andre begrænsninger gør frkrtelser uundgåelige, skal disse anvendes krrekt g knsistent g følge en masterliste ver frkrtelser, sm vedligehldes af administratinsgruppen fr UNSPSC-kden. Denne liste skal igen baseres på generelt anerkendte, internatinale standarder eller branchestandarder sm f.eks. Acrnyms, Initialisms & Abbreviatins Dictinary, 33rd editin (Detrit, Gale Research, januar 2004) g/eller Internatinal Acrnyms, Initialisms & Abbreviatins Dictinary, 5 th editin (Detrit, Gale Research, nvember 2000), indtil disse er tilgængelige nline. Hurtige referencekilder fr frkrtelser g akrnymer findes på internettet, hvr der er en website fr søgning g udveksling af terminlgi, se Definitiner Hvad er en definitin? En definitin er et krt tekststykke, sm frklarer nøjagtigt, hvad der menes med et rd eller udtryk Oprettelse g vedligehldelse af definitiner I det følgende er angivet grundlæggende regler fr prettelse g vedligehldelse af Cmmdity-, Class-, Family- g Segmentdefinitiner i UNSPSC-kdesættet: Definitiner af Class, Family g Segment skal være nøjagtige, ledsaget af frklarende nter, sm gør dem umiddelbart frståelige fr ikke-fagflk, g der skal være enighed m dem blandt klassifikatinseksperter g større slutbrugere. Fr eksempel: Family Labratrieudstyr Definitin- Denne Family indehlder højpræcisinsudstyr til brug fr frskning, afprøvning g analyser i labratrier. Family en mfatter bl.a. udstyr til blanding, skæring, prøvetagning, pumpning, inkubatin, pvarmning, afkøling, afprøvning, filtrering g rensning. Omfatter endvidere labratrieinventar g -artikler. Family en mfatter ikke medicinske artikler, der anvendes direkte til patientbehandling; disse findes under Segment Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 69

74 Definitiner af Cmmdities skal være et krt udtryk, sm ikke gentager navnet på det, sm defineres g sm klart g entydigt angiver, hvad det betyder. Fr eksempel: Cmmdity : Klbe, labratrie- Definitin: Et kar eller en behlder beregnet til at indehlde et stf; typisk en langhalset glasbehlder, sm anvendes til at rumme en væske. Definitinen skal begynde med artikel, d.v.s. The, A, eller An. (-en, -et, en eller et) Definitinen skal knstrueres med hele sætninger, sm ender med punktum. Grammatik, stavning g syntaks skal være krrekt i henhld til de venfr angivne retningslinjer fr udtryk. Ingen definitin må være en simpel kpi af den term eller det udtryk, sm defineres. Kilden eller den myndighed, sm definitinen henviser til, skal specificeres g angives med kursiv i slutningen af definitinen, men før synnymerne. Eksempel: Fra Valve Manufacturer's Assciatin. Definitiner skal afsluttes med en liste ver kendte aliasnavne eller synnymer. Fr eksempel Cmmdity en "Wrench" ("skruenøgle"): synnym: "Spanner" ("skiftenøgle"). Definitiner skal altid vurderes g justeres, når der fretages ændringer i hvedtermen eller -udtrykket, så der sikres knsistens i betydningen. Oversættelse af definitiner til frskellige sprg skal fretages g administreres i verensstemmelse med de prcedurer g referencekilder, sm er angivet tidligere i dette dkument Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 70

75 BILAG A ORDLISTE* * [Kilde: Blandt de anvendte kilder er Glssary f Classificatin Terms fra United Natins Statistical Divisin (FN's statistiske afdeling)] Samling/Adskillelse (Aggregatin/Disaggregatin)) Samling er en kmbinering af beslægtede kategrier, i reglen inden fr en fælles gren af et hierarki, fr at give infrmatin på et bredere niveau end det, på hvilket der fretages detaljerede bservatiner. Adskillelse er en psplitning af bservatiner, i reglen inden fr en fælles gren af et hierarki, til et mere detaljeret niveau end det, på hvilket der fretages detaljerede bservatiner. Med standardiserede hierarkiske klassifikatiner kan der grupperes eller indsamles (sammenstilles) statistik fr beslægtede kategrier fr at give et bredere billede, eller kategrier kan psplittes (adskilles), når finere detaljer ønskes g er gjrt mulig med de kder, sm er tildelt de primære bservatiner. Tilbehør (Accessry) De bestanddele eller elementer, sm er separate g supplerende i frhld til en Cmmdity, g ikke på anden måde er klassificeret. Samling (Assembly) De bestanddele eller elementer hvraf ngle ptentielt kan identificeres sm enkeltstående varer sm er afhængige g integreret i frhld til varen. Attribut (Attribute) Specifikatin, element eller karakteristik, sm beskriver fysiske, kmpsitinsmæssige eller strukturelle egenskaber ved en vare eller tjenesteydelse. Karakteristik (Characteristic) Se Attribut Klassifikatin (Classificatin) Et sæt adskilte, udtømmende g gensidigt udelukkende bservatiner, der kan henføres til en eller flere variable, sm skal måles i indsamlingen g/eller præsentatinen af data. Termerne "klassifikatin" g "nmenklatur" anvendes fte i flæng, uanset m definitinen af "nmenklatur" er smallere end fr "klassifikatin". Strukturen fr en klassifikatin kan være enten hierarkisk eller flad. Hierarkiske klassifikatiner spænder fra bredeste niveau (f.eks. afdeling) til detaljeret niveau (f.eks. Class). Flade klassifikatiner er ikke hierarkiske. Kategri (Categry) Fællesbetegnelse fr enheder på ethvert niveau inden fr en klassifikatin, typisk tabelkategrier, afsnit, underafsnit, afdelinger, underafdelinger, grupper, undergrupper, klasser g underklasser. Klassifikatinskategrier er i reglen betegnet med kder (alfabetiske eller numeriske), sm giver både en entydig identifikatin fr hver kategri g angiver deres plads inden fr hierarkiet. De indehlder elementer, sm er delmængder af den klassifikatin, til hvilken de hører, f.eks. aktiviteter, prdukter, stillingsbetegnelser, uddannelsestyper, etc Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 71

76 Klassifikatinsenhed (Classificatin unit) Grundenheden sm skal klassificeres i klassifikatinen. I UNSPSC-kdesættet er det Cmmdity en. Kde, kdebgstaver g -numre (Cde, cde letters and numbers) Består nrmalt af en eller flere alfabetiske, numeriske eller alfanumeriske tegn, sm er tildelt en deskriptr i en klassifikatin. Hver kde er entydig fr en egenskab inden fr en klassifikatin. Hvis egenskaben ændrer sig, skal kden gså ændres. Kder kan linkes til andre kder med fælles egenskaber, særligt i hierarkiske klassifikatiner. Kdningsindeks (Cding index) Se Indeks (Index) Kdningsstruktur (kdningssystem) (Cding structure (cding system)) Henviser til den systematiske tildeling af numre/bgstaver til alle kategrier i en klassifikatin. Anvendelse af standardiserede knventiner ved prettelse af kdningsstrukturer letter anvendelsen g sammenligningen af klassifikatiner. Cmmdity ( Vare ) Et øknmisk gde: a: et prdukt i landbrug eller minedrift, b: handelsartikel, særligt når denne leveres til frsendelse. Cmmdities mfatter både gder g tjenesteydelser. Krrespndancetabel (Crrespndence table) Redskab til sammenkædning af klassifikatiner. En krrespndancetabel frklarer systematisk, hvr g i hvilket mfang kategrierne i én klassifikatin kan findes i andre klassifikatiner eller i tidligere versiner af samme klassifikatin. Metdemæssigt beskriver krrespndancetabellerne (kaldes fte blt tabellerne) den måde, hvrpå klassifikatinernes værdisæt er frbundne, ved at beskrive, hvrledes enheder, sm er klassificeret i grupper defineret fr en bestemt klassifikatin vil være klassificeret i andre klassifikatiner. Tabeller er vigtige fr udvikling g harmnisering af internatinale klassifikatiner. Der er mange frskellige mstændigheder, hvrunder man ønsker at etablere frbindelser mellem klassifikatiner, ligesm disse frbindelser kan antage mange frmer. Tabellerne kan være nøjagtige, afhængig af knventin, fr at beskrive den type af frbindelse, sm eksisterer mellem tabellerne (f.eks. histrisk, hierarkisk eller hvrvidt de verlapper). Dækning (Cverage) Angiver nærmere den bestand, hvrfra der kan udtrækkes bservatiner fr et bestemt emne. Frståelse af dækning er nødvendig fr at kunne lette sammenligningen af data. Spørgsmål m dækning frklares fte gennem anvendelse af tabeller, der viser sammenkædninger (f.eks. delvis eller fuld krrespndance), g kan gså anvendes til at frklare dækningsgraden. Regler g knventiner vedrørende dækning er i strt mfang bestemt af begrebsdefinitiner, regler fr mfang, infrmatinskrav g, hvr det drejer sig m statistiske indsamlinger g klassifikatiner, af indsamlings- g ptællingsenheder samt indsamlingsmetdlgi. Se gså Omfang (Scpe). Krydshenvisning (Crss-reference) Sammenkædning, søgning eller sammenligning af begreber/kategrier i én klassifikatin eller mellem klassifikatiner Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 72

77 Dette kan gøres ved at angive inkludering/ekskludering, fdnter eller deskriptrer i en tekstbemærkning. Krydshenvisning henleder brugernes pmærksmhed på tilknyttede begreber/kategrier, inkludering/ekskludering etc. i samme eller andre tilknyttede klassifikatiner. Definitin Angivelse af den nøjagtige betydning af nget. I klassifikatiner henviser dette til frklaring af de begreber, sm er indehldt i kategribeskrivelsen g inkluderer fte specifikke eksempler på, hvad der er medregnet g undtaget fr bestemte kategrier. Beskrivelse/Deskriptr (Descriptin/Descriptr) Nrmalt en krt angivelse/verskrift/indeksptagelse fr en kategri i en klassifikatin, beregnet til at meddele indhldet heraf. Frklarende nte (Explanatry nte) Hjælper brugere af klassifikatiner med at bestemme afgrænsning g mfang af hver kategri. Detaljeringsgraden varierer fra klassifikatin til klassifikatin, men hensigten er at frklare den nøjagtige betydning af kategrier g underliggende begreber. Dette gøres fte ved at anføre knkrete eksempler på, hvad der er medregnet g undtaget samt krydshenvisninger til andre kategrier. Ramme (Framewrk) En ramme er et flerdimensinelt klassifikatinssystem, sm søger at medtage en serie af elementer. En ramme kan mfatte en kmbinatin af klassifikatiner, kdelister g/eller mduler fr dataenheder, g i reglen metadata. Termen ramme kan gså anvendes fr at beskrive det klassifikatinsskelet, hvrfra der udvikles en detaljeret klassifikatin. En sådan ramme indehlder de begreber, sm skal indarbejdes i en klassifikatin (f.eks. prdukt g aktivitet) g angiver strukturen fr klassifikatinen. På et bredere niveau kan termen ramme anvendes fr at beskrive en Family af beslægtede klassifikatiner, sm f.eks. de af FN prducerede. Gruppering/Degruppering (Gruping/Degruping) I en klassifikatin med hierarkisk struktur eller træstruktur er kategrierne grupperet i rden fra bredeste til mest detaljerede niveau fr hvert sæt. Kategrierne inden fr hvert sæt kan grupperes (samles) eller degrupperes (psplittes). Fr eksempel vil en hierarkisk klassifikatin med flere niveauer være struktureret på en sådan måde, at summen af detaljerne på hvert niveau er lig med niveauet venver. På denne måde kan der fretages bservatiner på det detaljeringsniveau, sm er af interesse til særlige frmål. Observatinerne på lavere niveauer kan psummeres fr at give bservatiner på mere samlet niveau (gruppering), g med relevant behandling kan der ud fra bservatiner på højere niveau tilvejebringes bservatiner på lavere niveau (degruppering). Retningslinjer (Guidelines) De anvisninger eller principper, sm bruges ved udvikling/pbygning, vedligehldelse g anvendelse af klassifikatiner. Retningslinjerne er ikke nødvendigvis bligatriske, men er udarbejdet sm en hjælp til frtlkning g anvendelse af klassifikatinerne. Harmnisering (Harmnizatin) Harmnisering af klassifikatiner indebærer tilpasning i muligt mfang med underliggende begreber g definitiner fr både ensartede g frskellige klassifikatiner med henblik på at frembringe klassifikatiner, der kan sættes i sammenhæng i videst mulig mfang inden fr de begrænsninger, sm gælder fr de enkelte klassifikatiner Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 73

78 Harmnisering er en prces, hvr man kmbinerer eller sammenligner data med henblik på analyse, enten gennem anvendelse af ensartede standarddefinitiner g -klassifikatiner eller gennem en sammensat række frklaringer på, hvrledes sammenligninger kan finde sted på tværs af standarder g klassifikatiner. Ved harmnisering af klassifikatiner finder man frem til byggeblkke fr fælles grupperinger g mgrupperinger af enheder fra frskellige strukturer af klassifikatinen. Prcessen gøres lettere ved at reducere eller eliminere mindre frskelle mellem klassifikatinerne. Harmnisering af klassifikatiner kræver vedvarende krdinering g udveksling af infrmatin på regelmæssig basis mellem indehaverne af de relevante klassifikatiner. Uden en sådan udveksling vil der frekmme afvigende frtlkninger af ensartede begreber g kategrier. I harmniseringsprcessen kan klassifikatinerne beskrives sm referencemæssige, afledte eller beslægtede klassifikatiner. Hierarki (Hierarchy) Henviser til klassifikatinsstruktur, hvr en klassifikatin er rdnet i detaljeringsniveauer fra det bredeste til det mest detaljerede niveau. Hvert klassifikatinsniveau defineres i relatin til kategrierne på næste lavere niveau af klassifikatinen. Hmgenitet (hmgen) (Hmgeneity (hmgeneus)) En gd klassifikatin er bl.a. karakteriseret ved, at der er en passende høj hmgenitet fr dens kategrier. Hmgenitet er et mål fr den grad, i hvilken kategrierne består af kmpnenter med lignende egenskaber, g pnås ved systematisk gruppering g lagdeling af enhederne i den bestand, sm skal klassificeres. Indeks (Index) Oversigt, i reglen alfabetisk, med henvisninger til de steder inden fr klassifikatinerne, hvr de deri indehldte bservatiner befinder sig. Dette kan pnås ved henvisning til sidenumre, afsnitsnumre eller klassifikatinskder. Indekser indehlder fte terminlgi, sm ikke direkte er anvendt i klassifikatinerne (synnymer) g kan indehlde krydshenvisninger til hermed frbundne bservatiner. Se endvidere Kdningsindeks (Cding index). [Cding Index henviser igen til Index] Pakke (Kit) Standardiseret samling af tilbehør eller kmpnenter der kan identificeres sm separate vareenheder grupperet sm en pakke, så der dannes en entydig vareenhed. Synnym fr Sæt (Set). Levetid (Life cycle) Henviser til prettelse, ændringer g phør af en given klassifikatin. En klassifikatin kan blive revideret på grund af en række faktrer, f.eks. ændringer i brancher, ændringer i internatinale standardklassifikatiner etc. Sådanne ændringer kan mfatte samling eller adskillelse af enheder, ændringer i terminlgi, tilføjelser g/eller sletninger etc. Disse ændringer vil resultere enten i en revideret versin af den eksisterende klassifikatin (hvr ændringer i det væsentlige vedrører detaljer) eller en erstatningsversin (hvr ændringerne er mfattende g indebærer strukturelle ændringer etc.). En klassifikatins livslængde afhænger af et antal faktrer, hvraf de væsentligste er ændringshastigheden fr de bservatiner, den beskriver, samt krav i relatin til tidsskalaer (stabilitet). Sammenkædninger (Linkages) Henviser til krtlægning eller sammenkædning, hvr én klassifikatin kbles til en anden. Hver enkel gruppe i den ene klassifikatin kædes her sammen med en eller flere relevante g 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 74

79 tilsvarende grupper i den anden. Dette giver mulighed fr bedre administratin af klassifikatinerne på en krdineret måde g fr vergang fra brug af den ene klassifikatin til brug af den anden. Første trin i etablering af sammenkædninger bør altid være at give de mest detaljerede grupper i den ene klassifikatin kden fr den mest detaljerede relevante gruppe i den anden. Dette giver efterfølgende mulighed fr efter behv at samle grupperne i den ene klassifikatin under de fleste af de relevante samlede grupper i den anden. Mdifikatr (Mdifier) Et rd sm begrænser eller mdificerer betydningen af et andet rd eller en anden rdgruppe (navnerd), sm anvendes til at identificere en Cmmdity.Om nødvendigt kan en mdifikatr bestå af mere end ét rd fr at kunne definere Cmmdity en nøjagtigt. Nmenklatur (Nmenclature) Systematisk navngivning af ting eller et system af navne eller benævnelser fr ting. I klassifikatiner indebærer nmenklatur systematisk navngivning af kategrier eller enheder. Termerne "nmenklatur" g "klassifikatin" anvendes fte i flæng, uanset m definitinen af "klassifikatin" er bredere end fr "nmenklatur". En nmenklatur er i det væsentlige en knventin fr beskrivelse af bservatiner, hvrimd en klassifikatin gså strukturerer bservatinerne g tildeler dem kder. Se endvidere Klassifikatin (Classificatin). Navnerd (Nun) Et rd sm anvendes til benævnelse af en Cmmdity g sm kan fungere sm subjekt eller bjekt fr en mdifikatr til yderligere identifikatin af Cmmdity en. Benævnelsen fr navnerdet kan bestå af mere end ét rd fr at kunne definere Cmmdity en nøjagtigt. Ontlgi (Ontlgy) Læren m bestemmelse g strukturering af væsentlige egenskaber g frbindelser mellem ting. Prces (Prcess) En systematisk serie handlinger, der retter sig md et bestemt mål. Det er i reglen et sæt frtløbende handlinger eller peratiner, sm fretages på en nærmere angivet måde. I frbindelse med udvikling g vedligehldelse af klassifikatiner betegner prces den måde, hvrpå kncepter g metdlgi, sm støtter g ligger til grund fr klassifikatinerne, indarbejdes heri g således fremmer best practice fr klassificeringen. Prduktleksikn (Prduct dictinary) Referencekilde, sm indehlder standardiserede varebeskrivelser bestående af navnerd/mdifikatr-navne g -attributter [karakteristika], i reglen rdnet alfabetisk, sammen med deres definitiner, aliasnavne g synnymer Referenceklassifikatiner (Reference classificatins) Øknmiske g samfundsmæssige klassifikatiner, sm er et prdukt af internatinale aftaler, der er gdkendt af United Natins Statistical Cmmissin eller anden kmpetent mellemstatslig kmité, f.eks. Internatinal Labr Organisatin (ILO), Internatinal Mnetary Fund (IMF), United Natins Educatinal, Scientific and Cultural Organisatin (UNESCO), Wrld Health Organisatin (WHO), eller Wrld Custms Organisatin (WCO), afhængigt af emnemrådet. Referenceklassifikatiner har således pnået bred accept g fficiel anerkendelse; de er gdkendt g anbefales sm retningslinjer fr udarbejdelse af klassifikatiner. De kan anvendes sm mdeller fr udvikling eller revisin af andre klassifikatiner, både med hensyn til struktur g med hensyn til karakter g definitin af kategrierne. Beslægtede kategrier (Related categries) 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 75

80 Kategrier sm har en eller anden frm fr grundlæggende slægtskab. Sådanne beslægtede kategrier kan med gd mening samles fr at give et bredere billede eller adskilles, når der ønskes finere detaljer. Beslægtede kategrier har fte kder, der ligner hinanden på grund af det fælles udgangspunkt (f.eks. en internatinal standard), selv m slægtskab kan gælde mellem klassifikatiner med frskellige strukturer g kdningssystemer, frudsat at de begreber, der ligger i de pågældende bservatiner, er de samme. Beslægtede klassifikatiner (Related classificatins) Klassifikatiner sm mfatter samme eller lignende bservatiner inden fr frskellige strukturer g/eller på frskellige detaljeringsniveauer. De frekmmer fte sm en del af en Family af klassifikatiner, undertiden med et fælles udgangspunkt, sm f.eks. en internatinal standardklassifikatin. Regler (Rules) Udsagn, beslutninger, vurderinger eller frtilfælde, sm giver peratinelle retningslinjer fr ibrugtagning, anvendelse, pdatering g revisin af klassifikatiner. Omfang (univers) (Scpe (universe)) Omfanget af en klassifikatin er dækningen eller udstrækningen af, hvad der skal bserveres. Det er den ttale medlemskreds eller bestand fr en bestemt række mennesker, bjekter eller begivenheder. Se endvidere Dækning (Cverage) g Bestand (Ppulatin) [Ppulatin findes ikke/bp] Segmentering (Segmentatin) Vedrører psplitning/adskillelse af emner. Når mfang/dækning af en klassifikatin først er defineret (f.eks. alder, sprg, branche), fretages pdelinger (f.eks. begyndende venfra) på grundlag af lighedskriterier, således at der dannes grupper af elementære blkke eller emner g frskellige kategrier eller niveauer. Se endvidere Samling (Aggregatin), Adskillelse (Disaggregatin) g Dækning (Cverage). Lighedskriterier (Similarity criteria) Henviser til de kriterier, sm anvendes fr at definere kategrier i hierarkiske klassifikatiner (f.eks. gruppering af elementære byggeblkke). Specialiseringsfrhld (Specializatin rati) Hjælpemiddel til vurdering af hmgeniteten af kategrier inden fr en klassifikatin. Specialiseringsfrhld måler det mfang, i hvilket bservatinerne inden fr en kategri er repræsentative fr bestanden af vedkmmende bservatiner sm helhed (et eksempel er branchestatistikker, hvr specialiseringsfrhldet er en branches prduktin af varer g tjenesteydelser, sm er karakteristiske fr denne branche, i frhld til dens samlede prduktin). Se endvidere Hmgeneity (Hmgenitet). Standardklassifikatiner (Standard classificatins) Alle klassifikatiner, sm følger freskrevne regler g er generelt anbefalet g accepteret. De søger at tilsikre, at infrmatinen klassificeres på knsekvent måde, uanset indsamling, kilde, tidspunkt etc. Struktur (træ) (Structure (tree)) Middel til identifikatin af slægtskab, i reglen hierarkisk, mellem kategrier. En hierarkisk klassifikatin er baseret på en træstruktur, hvr hvert sæt af de detaljerede kategrier er delmængder af kategrier på niveauet ven ver den kategri, hvri sættene er indehldt Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 76

81 Se endvidere Hierarki (Hierarchy). Strukturelle links (Structural Links) Krrespndancelinks hvr mulighed fr (direkte) krrespndance mellem kategrierne fr frskellige klassifikatiner vanskeligt eller slet ikke lader sig etablere på grund af betydelige strukturelle frskelle i de definerede værdisæt, sm ikke tillader almindelig krrespndance på tilsvarende hierarkisk niveau i strukturen. I ngle tilfælde kan der fretages en tilnærmet eller afkrtet krrespndance ved at samle underliggende klasser i den ene klassifikatin på frskellige strukturelle niveauer i den anden klassifikatin. Taksnmi (Taxnmy) Et sæt elementer eller kategrier g lgiske frbindelser mellem kategrierne rdnet hierarkisk. Term Henviser til den specifikke betydning af et rd, sm anvendes til at definere/udtrykke et begreb. Definitinen af termer fr en bestemt klassifikatin skal være nøjagtige, ledsaget af frklarende nter, sm gør dem umiddelbart frståelige fr ikke-fagflk, g der skal være enighed m dem blandt klassifikatinseksperter g større brugere af de resulterende statistikker. Terminlgi (klassifikatin) (Terminlgy (classificatin)) Henviser til systemet af termer, der almindeligvis anvendes g tilpasses til anvendelse i en klassifikatin. Frmuleringer eller terminlgi, sm kan have bredere betydning inden fr et større mråde, kan have en specifik betydning i sammenhæng med givne klassifikatiner. F.eks. har "branche" g "hmgenitetsfrhld" entydige definitiner i sammenhæng med brancheklassifikatiner. Emne (Tpic) Henviser til den specifikke betydning af et rd, sm anvendes til at definere/udtrykke et begreb. Definitinen af termer fr en bestemt klassifikatin skal være nøjagtige, ledsaget af frklarende nter, sm gør dem umiddelbart frståelige fr ikke-fagflk, g der skal være enighed m dem blandt klassifikatinseksperter g større brugere af de resulterende statistikker Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 77

82 akrnymer 64 hvad er akrnymer? 69 prettelse g vedligehldelse 69 attribut 16 definitin 71 beskrivelse/deskriptr definitin 73 beslægtede kategrier definitin 75 beslægtede klassifikatiner definitin 76 Bilag A 71 definitin definitin 73 definitiner hvad er en definitin? 69 prettelse g vedligehldelse 69 dækning definitin 72 emne definitin 77 ental/flertal 64 Family eksempel på vurdering 56 hvad er en Family? 18 Families flytning 39 prettelse 34 sletning 40 vedligehldelse 37 vurdering 55 ændring 37 frklarende nte definitin 73 frkrtelser 64 hvad er frkrtelser? 69 prettelse 69 fuldstændighed 47 glbal gyldighed 48 grammatik retningslinjer 63 gruppering/degruppering definitin 73 harmnisering definitin 73 hierarki definitin 74 hmgenitet definitin 74 hvedattributter 21 identifikatinsnumre fr frretningsfunktin 17 indeks definitin 74 karakteristik definitin 71 kategri Indeks definitin 71 Class eksempel på vurdering 54 hvad er en Class? 18 Classes flytning 31 prettelse 27 sletning 33 vedligehldelse 29 vurdering 53 klassifikatin definitin 71 principper 12 kde definitin 72 kdesættets integritet 47 kdningsindeks 72 kdningsstruktur definitin 72 kmmercielt behv 48 knsistens 48 krrektin checkliste 67 krrespndancetabel definitin 72 krydshenvisning definitin 72 levetid definitin 74 lighedskriterier definitin 76 mål 3,11,19,47,58,60,61 mdifikatr 16 definitin 75 navnerd 16 definitin 75 navnerd/mdifikatrer fr Class/Family/Segment fuldstændighed: 66 indhld 66 knsistens 66 redundans 67 navnerd/mdifikatrer fr Cmmdities enkeltstående navnerd 65 enkeltstående navnerd g tilbehør 66 nøjagtighed 65 skilletegn 65 syntaks 66 nmenklatur definitin 75 mfang (univers) definitin 76 ntlgi definitin 75 versættelse 58 principper 58 strategi Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 78

83 pakke definitin 74 pakke (eller sæt) 17 prces definitin 75 prduktledsikn definitin 75 ramme definitin 73 referenceklassifikatiner definitin 75 regler definitin 76 reguleringsmæssig tilpasning 48 retningslinjer definitin 73 rigtighed 47 samling 17 definitin 71 samling/adskillelse definitin 71 sammenkædninger definitin 74 Segment hvad er et Segment? 18 Segmenter indbyrdes afhængighed 9 prettelse 41,44 sletning 46 vurdering 57 ændring 44 Segmentering definitin 76 Segmentrevisiner 42 specialiseringsfrhld definitin 76 standardklassifikatiner definitin 76 stre g små bgstaver 64 struktur (træ-) definitin 76 strukturelle links definitin 77 syntaks retningslinjer 63 taksnmi definitin 77 tal 65 tegnsætning 64 term definitin 77 terminlgi (klassifikatin) definitin 77 tilbehør definitin 71 udtryk hvad er et udtryk? 63 prettelse g vedligehldelse 63 UNDP 1,2,6,41 UNSPSC 1 arkitektur 8 baggrund 6 hvad er UNSPSC? 5 hvrfr? 4 levering 60 mfang 9 struktur 6 udnyttelse 61 udvikling 11 uverensstemmelser analyse 67 Cmmdity definitin 72 eksempel på rapprt m undersøgelse 50 eksempel på vurdering 50 hvad er en Cmmdity? 16 varemærker g phavsret 65 Cmmdities flytning 25 identifikatin 20 klassifikatin 21 prettelse 20 sletning 26 vedligehldelse 24 vurdering 49 vedligehldelse mfang 19 principper 19 virksmheder 61 visin Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 79