Vejledning i brug af UNSPSCklassifikationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i brug af UNSPSCklassifikationen"

Transkript

1 Vejledning i brug af UNSPSCklassifikatinen Versin juni 2004 Dansk versin august 2005 Unifrm Cde Cuncil, Inc. UNSPSC Cdeset Management Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side i

2 Frrd til UNSPSC vejledningen Kære UNSPSC bruger Vi har hermed glæden af at præsentere Vejledning fr UNSPSC klassifikatin i en dansk udgave. Vejledningen er en direkte versættelse af den engelske UNSPSC Classificatin Guideline, der er udarbejdet af GS1 US (tidligere UCC, Unifrm Cde Cuncil), der administrerer UNSPSC klassifikatinen fr UNDP (United Natins Develpment Prgram). Guidelinen er udarbejdet før UCC s navneskift g anvender derfr det gamle navn. Den danske versættelse er ment sm en hjælp, fr danske brugere g administratrer af UNSPSC systemet, g det skal understreges, at det ved uklarheder er den engelske versin, der er gældende. Oversættelsen er finansieret af Ministeriet fr Videnskab Teknlgi g Udvikling (VTU), g er udarbejdet i samarbejde med det Danske UNSPSC sekretariat under GS1 Denmark (tidligere EAN-Danmark). Der er i versættelsen hldt fast i de engelske udtryk, skrevet med strt, når det drejer sig m direkte henvisning til Segment, Family, Class g Cmmdity 1 i UNSPSC klassifikatinen. Vi ønsker jer held g lykke i arbejdet med UNSPSC klassifikatinen. Med venlig hilsen Dansk UNSPSC sekretariat 1 Cmmdity mfatter på engelsk varer g tjenesteydelser 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side ii

3 Indhldsfrtegnelse Vejledning i brug af UNSPSC-klassifikatinen... i Indhldsfrtegnelse... iii 1 Indledning Frmål Omfang Målgruppe Udgiverrganisatin Udtryk g definitiner Dkumentadministratin Administratin af UNSPSC Indledning Visin fr administratin af kden Mål fr administratin af kden Principper fr administratin af kden Udfrmning af UNSPSC Indledning UNSPSC's frmål UNSPSC's struktur UNSPSC's arkitektur UNSPSC's mfang UNSPSC's udvikling Indledning Mål fr udvikling Omfang af udvikling Målgruppe fr udvikling Principper fr klassifikatin Cmmdities Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin Classes Families Segmenter Vedligehldelse af UNSPSC Indledning Mål fr vedligehldelse Omfang af vedligehldelse Målgruppe fr vedligehldelse Principper fr vedligehldelse Cmmdities Classes Families Segmenter UNSPSC's vurderingsprces Indledning Mål fr vurderingsprcessen Omfang af vurdering Målgruppe fr vurdering Kdesættets integritet Cmmdities Classes Families Segmenter Oversættelse af UNSPSC Indledning Mål fr versættelse Omfang af versættelse Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side iii

4 7.4 Målgruppe fr versættelse Principper fr versættelse Strategi fr versættelse Levering af UNSPSC Indledning Mål Omfang Målgruppe Versinsudgivelser Udnyttelse af UNSPSC Indledning Mål Omfang Målgruppe Ibrugtagning af UNSPSC i virksmheder Grammatisk-syntaktiske retningslinjer fr UNSPSC Indledning Frmål med grammatisk-syntaktiske retningslinjer Omfang af grammatisk-syntaktiske retningslinjer Målgruppe fr grammatisk-syntaktiske retningslinjer Udtryk Frkrtelser Definitiner...69 Indeks Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side iv

5 1 Indledning 1.1 Frmål Frmålet med dette dkument er at fastlægge retningslinjerne fr administratin, udbygning g udnyttelse af UNSPSC (United Natins Standard Prduct and Service Cde), sm er FN's standardklassifikatin fr prdukter g tjenesteydelser. 1.2 Omfang Retningslinjerne i dkumentet gælder fr alle frhld i frbindelse med administratinen af UNSPSC-kdesættet. 1.3 Målgruppe Dette dkument er beregnet sm et pslagsværk g en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med udvikling, vedligehldelse, vurdering, afstemning, levering g udnyttelse i frbindelse med UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: UNSPSC-medlemmer g -brugere Samarbejdende standardiseringsrganer i g mellem brancher samt markedspladser g branchefreninger Samarbejdende statslige g regulerende myndigheder g rganisatiner på reginalt, natinalt g internatinalt plan Med hensyn til de sidste t kategrier så er det UNSPSC's sigte, så vidt det er praktisk muligt, at indarbejde best practices fr branchemfattende g internatinal klassifikatin med henblik på at fremme udviklingen af standarder fr vareleksika på tværs af erhvervssektrer, g at styrke samarbejdet inden fr g mellem brancherne i pbygningen af et glbalt standardsprg fr handelsmrådet. 1.4 Udgiverrganisatin Unifrm Cde Cuncil, Inc. (UCC), sm administrerer UNSPSC-kden, er udgiver af nærværende dkument på vegne af FN's udviklingsprgram (United Natins Develpment Prgramme - UNDP), sm er medudvikler af UNSPSC-kden g indehaver af varemærke- g phavsrettighederne. 1.5 Udtryk g definitiner Undertiden anvendes særlige udtryk ved beskrivelse af klassifikatinsprcedurerne fr UNSPSC. Sådanne udtryk g definitinerne heraf fremgår af en rdliste, sm er indehldt i Bilag A. 1.6 Dkumentadministratin Ansvarsfraskrivelse Det er tilstræbt, at UNSPSC-kdesættet g nærværende retningslinjer skal være krrekte, pålidelige g teknisk krrekte, men det bemærkes, at hverken FN's udviklingsprgram (UNDP), sm er ejeren af UNSPSC-kdesættet, eller Unifrm Cde Cuncil, Inc., sm administrerer UNSPSC-kdesættet, giver ngen frm fr garanti, hverken udtrykkelig eller stiltiende, fr, at kdesættet g nærværende retningslinjer er krrekte g ikke vil blive udsat fr ændringer eller vil være egnet til pågældende frmål eller brugbar i en given sammenhæng, eller ngen anden frm fr garanti Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 1

6 1.6.2 Varemærker UNSPSC g UNSPSC-lget er registrerede varemærker fr FN's udviklingsprgram (UNDP), et underrdnet rgan under FN, sm er en internatinal rganisatin, der er etableret ifølge traktat. Alle andre prduktnavne g virksmhedslger, der mtales heri, er varemærker tilhørende de respektive ejere Oversigt ver dkumentversiner Versin Dat Bemærkninger 2.01 Første udkast 25. september 2003 Phenix EDH, Inc. (PEDH) 2.02 Revideret udkast 20. januar 2004 UCC & PEDH 2.03 Endeligt 1. juni 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. (UCC) Det er meningen, at nærværende dkument skal være et levende dkument, der kan udbygges efterhånden sm UNSPSC ændrer sig, g ny viden kmmer til Henvendelser Hvis De har spørgsmål, eller ønsker yderligere infrmatin mkring dkumentet, kntakt da venligst administratren af UNSPSC-kdesættet således: Medlemmer: Anvend særlig g telefnnummer fr medlemmer. Ikke-medlemmer: Venligst send kmmentarer til: Eller til dansk UNSPSC sekretariat: (versætter) 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 2

7 2 Administratin af UNSPSC 2.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 2.1 Indledning 2.2 Visin fr administratin af kden 2.3 Mål fr administratin af kden 2.4 Principper fr administratin af kden 2.2 Visin fr administratin af kden FN's standardkde fr prdukter g tjenesteydelser (UNSPSC ) er en universel ramme fr klassificering af prdukter g tjenesteydelser, sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på det glbale marked. 2.3 Mål fr administratin af kden UNSPSC skal aktivt markedsføres g frit stilles til rådighed fr verdenssamfundet. Udviklingen af kden skal baseres på retningslinjer, strukturer g prcesser, der fremmer samarbejde g almindelig enighed inden fr g mellem brancher g i relatin til internatinale standardiseringstiltag. Kden skal udbygges, versættes g vedligehldes gennem aktiv medvirken af frivillige brancheeksperter. Kvalitet g tilgængelighed af kden skal tilsikres gennem en hensigtsmæssig, rbust g åben vedligehldelsesprces. 2.4 Principper fr administratin af kden UNSPSC er grundlæggende et sprg. Ganske vist er det et fagsprg, sm går ud på at definere g klassificere enheder eller ting det være sig varer eller tjenesteydelser sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på markederne rundt mkring i verden. Sm ethvert andet sprg ligger UNSPSC's værdi i dets anvendelse, d.v.s. j mere udbredt UNSPSC er g j hyppigere det bruges, dest højere bliver dets værdi. Omvendt gælder det, i lighed med et sprg, at hvis UNSPSC ikke bruges, så har det ingen værdi, ligegyldig hvr elegant g krrekt det måtte være. Den første udfrdring bliver derfr at sikre, at sprget UNSPSC har nytteværdi, d.v.s. har mening g relevans på de glbale markeder, g at det bruges. Men tages denne udfrdring p, så kmmer der nye til, sm man gså må tage højde fr, herunder: Hvrdan defineres nytteværdi? Hvrdan vurderes brugernes efterspørgsel? Hvrdan håndteres sprglig frskellighed? Hvrdan styres ændringer? Hvilke kriterier skal anvendes fr klassifikatin? Dette er ngle af de udfrdringer, sm er frbundet med håndtering af en glbal sprglig struktur. Retningslinjerne i nærværende dkument er udfrmet med henblik på at imødegå disse udfrdringer, g derigennem gøre UNSPSC til en glbalt anerkendt verrdnet referenceramme fr vareklassifikatin Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 3

8 3 Udfrmning af UNSPSC 3.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 3.1 Indledning 3.2 UNSPSC's frmål 3.3 UNSPSC's baggrund 3.4 UNSPSC's pbygning 3.5 UNSPSC's arkitektur 3.6 UNSPSC's mfang 3.2 UNSPSC's frmål Hvrfr UNSPSC? I størstedelen af menneskets histrie har handel vervejende været en lkal freteelse, hvri der indgik et begrænset antal prdukter, sm udveksledes mellem persner, der std direkte ver fr hinanden på landsbyens trv. Markedets dynamik var enkel, persnlig g verskuelig, bestemt af høstens indtræden. Klassifikatin af varer var intuitiv g fr det meste unødvendig fr købere g sælgere. I nutidens pstindustrielle g elektrniske samfund sker handel mere g mere på glbal basis g invlverer stre mængder frskellige prdukter, der udveksles gennem en række transaktiner i frsyningskæden via internettet. Markedsdynamikken er kmpleks, upersnlig g ændrer sig i hurtigt temp, drevet af hurtig kmmunikatin, mbil kapital g effektiv prduktin. Vareklassifikatin er avanceret, frmel g abslut nødvendig fr købende g sælgende virksmheder. Hvrfr? Fr det første er det glbale marked meget mfattende g hurtigt ekspanderende på en række felter: Størrelse, mængde g værdi af transaktinerne Kmpleksitet, antal køber/leverandør-enheder i frskellige verdensreginer Frskelligartethed, typer af varer, herunder tjenesteydelser Klassifikatin er væsentlig fr virksmhederne fr at kunne verskue realiteter g tendenser på markedet. Fr det andet skærpes den glbale knkurrence. Med fremskridtene inden fr telekmmunikatin, infrmatinsteknlgi g internet frstærkes knkurrencen mellem virksmhederne, stre sm små, g ffentlige sm private. Virksmhedernes verlevelse g rentabilitet er afhængig af effektiv håndtering i begge ender af frsyningskæden, d.v.s. anlæg g frsyninger fr at muliggøre prduktin, g efterspørgsel fra kunderne fr at muliggøre salg g distributin. Beslutningsprcessen i et sådant miljø må tage højde fr behv, perspektiver g datakrav fr flere enheder inden fr virksmheden: Grupper beskæftiget med salg g marketing, sm søger at tiltrække, fasthlde g betjene virksmhedens kunder g at etablere, bibehlde eller udvide markedsandele. Grupper beskæftiget med indkøb g anskaffelse, sm søger at finde g analysere leverandører, udnytte disse ptimalt, samt nedbringe ressurcefrbrug g transaktinstid, kmpleksitet g mkstninger fr indkøb Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 4

9 Men disse grupper arbejder ikke isleret. Begge er under påvirkning fra en tredje gruppe, sm er vigtig i fremstillingsvirksmhed g sm i sidste ende er den drivende faktr fr indkøb g anskaffelse: Organisatiner til drift g vedligehldelse af prduktin sm søger at planlægge, skemalægge g synkrnisere den menneskelige g udstyrsmæssige indsats med henblik på at fremstille prdukter, frbedre kvaliteten g reducere udfald af tekniske anlæg samt nedbringe ressurcefrbrug g driftsmkstninger. Klassifikatin er uundværlig fr virksmhederne når det gælder målrettet henvendelse til købere, indgåelse af kntrakter med leverandører g ptimering af prduktinen. I begge tilfælde er fællesnævneren data: m hvad der skete i går, hvad der sker nu, g hvad der kan ske i fremtiden fr salgsenheder, indkøbsenheder g prduktinsenheder. Med de mderne systemer til øknmistyring er det heldigvis sådan, at virksmhederne har masser af data. Uden standardiserede måder at gruppere g rganisere disse data på g sikre, at dataene er krrekte, sammenhængende g fuldstændige, så bliver analyse umulig g beslutningstagning vil fregå i blinde. Mere end ngensinde før har salgsenheder, indkøbsenheder g prduktinsenheder derfr brug fr: Klassifikatinsstrukturer sm er i stand til at gruppere g pstille en str g stadigt vksende mængde varetyper, sm spænder ver alle verdensreginer, således at fkusering g analyse bliver mulig. Klassifikatinsstrukturer sm kan kbles sammen med den stadigt stigende mængde branchestandardiserede vareleksika, således at samarbejde fremmes. Klassifikatinsstrukturer sm er brede g dybe nk til at imødekmme behvene fr alle markeder i verden. UNSPSC er en sådan klassifikatinsstruktur Hvad er UNSPSC? UNSPSC er en glbal referencetaksnmi 2 eller klassifikatinsramme fr alle prdukter g tjenesteydelser. Sm sådan er systemet udfrmet til at imødekmme de mange frskellige behv hs diverse grupper, sm er invlveret i køb, salg, analyse g regulering af varer g tjenesteydelser på verdensplan. I denne frstand kan UNSPSC tjene mange frmål: UNSPSC er: Et søgeredskab til at finde prdukter g tjenesteydelser Et analyseredskab til at analysere frbrug, msætning eller markedsandel Et kmmunikatinsredskab til at autmatisere indkøb Et rganiseringsredskab til at skabe katalger, leksika g skemaer Et standardiseringsredskab til at sikre ensartede knventiner fr navngivning g kdning En verrdnet ramme fr administratin af indhld i frbindelse med e-handel inden fr g mellem virksmheder En br g et centralt skæringspunkt fr frbindelser mellem aktører på det glbale marked 2 Taksnmi- "Klassifikatin, særligt i relatin til de generelle principper g lve herfr; den videnskabsgren, eller m bestemt videnskab eller emne, der består af eller vedrører klassifikatin; særligt m systematisk klassifikatin af levende rganismer." Klassifikatin- "Det at klassificere eller rdne i klasser i henhld til fælles egenskaber eller ligheder" Kilde: Oxfrd English Dictinary, 2. udgave (nline), Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 5

10 UNSPSC er ikke: Et prduktleksikn eller -katalg En erstatning fr materiale- g indkøbskatalger En erstatning fr leverandørkatalger En ttalløsning fr administratin af indhld En kilde til entydig identifikatin af prdukter g tjenesteydelser UNSPSC kan snarere betegnes sm et af mange redskaber, der sigter md at: Effektivisere frretningstransaktiner Reducere transaktinsindsats, prcestid g mkstninger Frbedre datanøjagtigheden Baggrund fr UNSPSC UNSPSC-kdesættet, sm har tilvejebragt en grundlæggende ramme fr elektrnisk handel, blev skabt i 1998 ved sammenlægning af t frskellige kdesæt, der repræsenterede t frskellige rganisatiner med vidt frskellige klassifikatinsfilsfier. Det første var UNCCS (United Natins Cmmn Cding System), der er udviklet af FN til anvendelse inden fr FN's udviklingsprgram (UNDP) til analyse g frvaltning af udviklingsmidler. Her fkuserede man hvedsageligt på den øknmiske udvikling i den tredje verden. Det andet var SPSC (Standard Prduct & Service Cde), der er udviklet af Dun & Bradstreet, et kmmercielt selskab grundlagt i 1841, sm udbyder finansielle serviceydelser. SPSC anvendtes til analyse g frvaltning af kmmercielle indkøb. Her fkuserede man hvedsageligt på indenlandsk g internatinal handel i de gamle industrilande. Det samlede resultat var unikt på daværende tidspunkt g fremstår i dag stadig sm en pinerløsning. Få andre prduktrienterede klassifikatinsskemaer kan måle sig med emnernes bredde g dybde i det nye UNSPSC-kdesæt. Endnu færre er åbne, ikke-beskyttede standarder, sm er udfrmet med henblik på at være frit tilgængelige. Kdesættets mfang vksede til næsten det dbbelte fra versin 1 (maj 1998) til versin 5.01 (februar 2001) g nåede p på enheder i sidstnævnte versin, d.v.s. en stigning på 79 prcent i frhld til de enheder, sm var ptaget i versin 1. Dette repræsenterer en vækst på ca. 26 prcent m året. Antallet af enheder i den senest ffentliggjrte kmbinerede kde er , hvilket er en stigning på 42 prcent i frhld til versin 5.01 g 166 prcent i frhld til versin 1. (I versin er antallet af kder , redaktør) 3.3 UNSPSC's struktur UNSPSC er en struktur fr prduktklassifikatin (taksnmi), ikke fr prduktidentifikatin (leksikn). Sagt på en anden måde, så er UNSPSC en måde, hvrpå man kan klassificere snarere end definere prdukter i detaljer. På laveste niveau er UNSPSC dg afhængig af nøjagtig navngivning af prdukterne, hvilket er et spørgsmål m identifikatin. Fr eksempel er "leje, kugle" et navnerd med tilknyttet mdifikatr, sm identificerer en specifik prdukttype inden fr den større kategri "lejer". Fr at kunne identificere "leje, kugle" mere fuldstændigt, er det nødvendigt at have standardiserede attributter. Først når disse attributter er tillagt værdier, kan specifikke frekmster af "leje, kugle" identificeres g symbliseres via en standard, f.eks. UCC's Glbal Trade Unit Numbers (GTIN) Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 6

11 PRODUKTKLASSIFIKATION PRODUKTIDENTIFIKATION Lejer, bøsninger, hjul g tandhjul Family Lejer Class Leje, kugle Cmmdity Leje Navnerd Kugle Mdifikatr Attribut 1 Attribut 2 Attribut 3 Attribut 4 Attribut 5 Attribut 6 Attribut 7 Attribut 8 Type Diameter/ydre Diameter/indre Rækker/mængde Standard/IBI Serie Prducent Prducents reservedelsnummer I denne frstand er UNSPSC både en klassifikatinsstruktur g en br til de varebetegnelser med tilhørende ver- g underrdnede attributter, sm allerede findes i frbindelse med branchestandarder g virksmhedskatalger. Endnu vigtigere er det, at en nøjagtig vareidentifikatin gså er afgørende fr UNSPSC's relevans g vækst i fremtiden. UNSPSC er en hierarkisk klassifikatin med fire niveauer. Hvert niveau indehlder en tcifret numerisk værdi g en tekstmæssig beskrivelse. Rækkefølgen af rdene i en benævnelse er ikke betegnende fr hierarki eller vigtighed. Hertil kmmer et yderligere, valgfri suffiks, der i øjeblikket er angivet med 2 cifre. Dette er et identifikatinsnummer fr frretningsfunktin. Et diagram ver de fem tcifrede tal ser ud sm følger: XX Segment Lgisk samling af Families til analysefrmål XX Family Almindeligt anerkendt gruppe af indbyrdes frbundne varekategrier XX Class Gruppe af varer med fælles karakteristika XX Cmmdity Specifikke typer af prdukter eller tjenesteydelser XX Frretningsfunktin [valgfri suffiks] Funktin sm udføres af virksmhed i frbindelse med varen Alle UNSPSC-enheder er ydermere identificeret med en 8-cifret numerisk kde, sm både angiver psitinen i taksnmien g entydigt identificerer enheden. Et ekstra 2-cifret suffiks angiver identifikatinsnummeret fr frretningsfunktinen. Disse identifikatinsnumre (Business Functin Identifiers - BFIs) er knyttet til Cmmdity en g kan siges at være laveste niveau, men deres betydning afhænger af Cmmdity en, g de kan ikke stå alene Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 7

12 Opbygningen af kdesættet kan illustreres sm følger 3 : Hierarki Kategriens nummer g navn Segment Family Class Cmmdity Frretningsfunktin 43 Infrmatinsteknlgi, radispredning g telekmmunikatin 19 Kmmunikatinsudstyr g -tilbehør 20 Kmpnenter til infrmatinsteknlgi, radispredning eller telekmmunikatin 21 Cmputerudstyr g -tilbehør 15 Cmputere 16 Cmputertilbehør 01 Cmputer-switchbkse 02 Dckingstatiner 10 Leasing 3.4 UNSPSC's arkitektur På det bredeste klassifikatinsniveau består UNSPSC i øjeblikket af 55 Segmenter, sm hver spænder ver flere branchesektrer. Tilsammen er det meningen, at de skal mfatte alle varer g tjenesteydelser, sm udveksles på verdensmarkedet. Der er en grundlæggende samlende lgik i UNSPSC, sm fungerer hrisntalt på tværs af Segmenterne. Denne kan anskues sm et trinvist sammenhængende hele af prduktkategrier, sm strækker sig fra grundlæggende råmaterialer i første gruppe af Segmenter til industrielt udstyr g en lang række industrivarer, sm stammer fra råvarerne, i den midterste gruppe af Segmenter, g til en lige så lang række af frskellige tjenesteydelser i den sidste gruppe af Segmenter. I denne frstand kan UNSPSC-Segmenterne spænde ver en serie knverteringsprcesser på makr- g mikrplan sm hver i sær kulminerer i mere g mere avancerede prdukter. Et diagram på verrdnet niveau kunne se således ud: Udstyr, kmpnenter g materiel Råmaterialer Industriudstyr Industriprdukter Tjenesteydelser Segment Segment Segment Segment Segment I dette perspektiv er indbygget et grundlæggende hierarki fr de elementer, der udgør et udstyrssystem. Elementerne er sm følger (fra største til mindste detaljeringsgrad): Del: enkelt artikel Samling: gruppe af dele Kmpnent: afhængig gruppe af samlinger g dele Tilbehør: enkeltstående gruppe af samlinger g dele Udstyr: gruppe af kmpnenter g samlinger g dele Prduktinsenhed: gruppe af udstyr g samlinger System eller prces: peratinel gruppering af prduktinsenheder [Omkstningssted: finansiel gruppering af prduktinsenheder]- ikke en kmmerciel enhed Facilitet: gruppe af systemer g mkstningssteder 3 UNSPSC Versin Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 8

13 De højeste niveauer i dette hierarki (facilitet g mkstningssted) købes eller sælges almindeligvis ikke (med visse undtagelser) g ptræder ikke i kdesættet. Alle andre niveauer er indehldt i UNSPSC-kdesættet sm følger: Udstyr (mfatter systemer, enheder, udstyr g tilbehør) Kmpnenter g artikler (mfatter kmpnenter, samlinger g dele) Anskuer man det sm beskrevet venfr, er der mellem Segmenterne en lgisk frbindelse, sm giver UNSPSC-kdesættet sammenhæng g integritet. At prethlde denne integritet er en central pgave i administratinen af kden. I denne frbindelse er der t væsentlige udfrdringer: Indbyrdes afhængighed mellem Segmenterne Frskelle i Segmenternes vækstrater Indbyrdes afhængighed mellem Segmenter Der er en indbyrdes afhængighed mellem UNSPSC-Segmenterne, idet ændringer i ét Segment kan påvirke andre Segmenter. Fr eksempel kan ændringer i elektrniske kmpnenter (Segment 32) direkte påvirke udstyr fr infrmatinsteknlgi/telekmmunikatin baseret på elektrnik (Segment 43) g det brede mråde fr industriel autmatisering (Segment 41 g 31). Ligeledes kan ændringer i udstyrssegmenter sm f.eks. Segment 20 (mineudstyr g -tilbehør) direkte påvirke tjenestesegmenter sm f.eks. Segment 71 (minedrifts-, lie- g gasbringstjenester). Udfrdringen består i at afbalancere Segmentspecifikke behv md det større behv fr verrdnet integritet i kdesættet. Frskelle i Segmenternes vækstrater Segmenternes vækst, udtrykt sm nettændring i det samlede antal Families, Classes g Cmmdities, er drevet af efterspørgslen fra UNSPSC's brugere i frm af individuelle anmdninger eller branchemfattende tiltag til revisin af Segmenter. Teretisk burde Segmenternes vækst ske hurtigere, efterhånden sm man går fra venstre md højre i det venfr mtalte sammenhængende hele, d.v.s. væk fra de relativt statiske kategrier med råmaterialer g industriudstyr g henimd de relativt dynamiske kategrier med industriprdukter g tjenesteydelser. I praksis har dette været vanskelig at knstatere, vervejende frdi det samlede kdesæt er frhldsvis nyt g vækst er nødvendig i praktisk talt alle Segmenter. Udfrdringen ligger her i at tage hensyn til Segmenterne med høj vækst uden at se brt fra behvene i de Segmenter, sm vkser langsmt. 3.5 UNSPSC's mfang Nedenfr vises de 56 UNSPSC-Segmenter grupperet inden fr det venfr beskrevne sammenhængende hele. (Kun de Segmentverskrifter, der er versat i den fficielle danske kdeliste vises på dansk, redaktør) Råmaterialer Levende g animalsk materiale, tilbehør g frsyning Mineral and Textile and Inedible Plant and Animal Materials Kemikalier, incl. bilgiske g gashldige Resiner, rsiner, gummi, skum, film samt elastmere materialer Papirmateriale g -prdukter Brændstffer, brændstfadditiver, smøremidler, krrsinsbeskyttende materialer Industriudstyr Mine- g breudstyr g tilbehør Maskiner g tilbehør til brug ved Landbrug, Fiskeri, Skvbrug g Dyreliv 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 9

14 Bygnings- g Anlægsudstyr g tilbehør Industrial Manufacturing and Prcessing Machinery and Accessries Materiale håndtering, -behandling g lagermaskiner, tilbehør g frsyninger Ervhervs-, militær- g private køretøjer, udstyr g kmpnenter Energi generater g distributins maskiner g tilbehør Værktøjer g generelt maskineri Udstyrskmpnenter g -artikler Bygnings-, knstruktins- g fabrikatinskmpnenter g -artikler Manufacturing Cmpnents and Supplies Elektriske kmpnenter g artikler Belysning Klimasystemer, udstyr g kmpnenter Labratrie-, Måle-, Observatins- g Testudstyr Industriprdukter Medicinsk udstyr, tilbehør g artikler IT-Hardware g Sftware Kntrudstyr, -tilbehør g -artikler Tryk-, ftgrafisk- g audi/visuelt udstyr g -artikler herfr Frsvar, Lv håndhævelse, Sikkerhedudstyr g tilbehør Rengøringsudstyr g -artikler Service Industry Machinery and Equipment and Supplies Sprts and Recreatinal Equipment and Supplies and Accessries Fødevarer, drikkevarer g tbaksprdukter Lægemidler Hushldningsapparater g frbrugerelektrnik Apparel and Luggage and Persnal Care Prducts Ure, smykker g ædelsten Publicerede prdukter Møbler g inventar Musical Instruments and Games and Tys and Arts and Crafts and Educatinal Equipment and Materials and Accessries and Supplies Tjenesteydelser Landbrugs-, Fiskeri-, Skvbrugs- g Dyrelivsservice Minedrift, lie- g gasbring service Bygnings-, Anlægs- g Vedligehldelsesservice Industriel Prduktin- g Fabrikatinsservice Industriel Rengøringsservice Envirnmental Services Transprt-, Oplagring- g Pst service Management and Business Prfessinals and Administrative Services Engineering and Research and Technlgy Based Services Tjenester vedrørende redaktin, mønster, grafik g kunst Public Utilities and Public Sectr Related Services Finansiel- g Frsikringsservice Healthcare Services Educatin and Training Services Rejse, Mad, Lgi g Underhldningsservice Persnlig- g hjemmeservice Natinalt frsvar, ffentlig rden, sikkerhed g tryghedsservices Plitics and Civic Affairs Services Organizatins and Clubs 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 10

15 4 UNSPSC's udvikling 4.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 4.1 Indledning 4.2 Mål fr udvikling 4.3 Omfang af udvikling 4.4 Målgruppe fr udvikling 4.5 Principper fr klassifikatin 4.6 Cmmdities 4.7 Classes 4.8 Families 4.9 Segmenter 4.2 Mål fr udvikling Målet fr udviklingen af UNSPSC er at pbygge en glbal referenceramme fr prduktklassifikatin, sm: er baseret på, hvad prdukterne er snarere end hvrdan de anvendes g sm kan sammenkbles med mange frskellige leksika g klassifikatinsskemaer, er baseret på et kncept, hvrefter alle enheder af kdesættet er infrmatinsaktiver, sm må administreres på grundlag af levetid, er udviklet på grundlag af reelle markedsbehv snarere end abstrakt teri, i samarbejde med ledende glbale indkøbsrganisatiner, salgsrganisatiner, elektrniske markeder g standardiseringsrganisatiner, gør det muligt at have frskellige indgange g versigter fr kdesættet, således at diverse brugertypers behv g ønsker kan imødekmmes, står til rådighed med indhld af høj kvalitet, sm til enhver tid er pdateret. 4.3 Omfang af udvikling Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med udvikling af UNSPSCkdesættet. 4.4 Målgruppe fr udvikling Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med udvikling af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Virksmheder sm er medlemmer af UNSPSC. Samarbejdende standardiseringsrganer i g mellem brancher samt markedspladser g branchefreninger. Samarbejdende statslige g regulerende myndigheder g rganisatiner på reginalt, natinalt g internatinalt plan Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 11

16 4.5 Principper fr klassifikatin Hvad er klassifikatin? Klassifikatin er en frm fr katalgisering eller identificering af ting g kan defineres sm en prces, der grupperer ting i kategrier 4, sm bygger på en frståelse af de væsentlige egenskaber g frbindelser mellem ting. Der er mange frskellige slags klassifikatinsskemaer 5, sm spænder ver alle typer data. I de senere år har fremkmsten af internethandel både styrket g udvidet bestræbelserne på at udvikle klassifikatinsskemaer, hvr man søger at lette emnesøgningen, særligt via søgemaskiner, g på en enkel måde administrere de uhyre mængder af standardiseret kmmercielt indhld, sm er tilgængelig på glbale netsteder. Omfanget, diversiteten g flygtigheden af infrmatinen på nettet versteg ikke uventet kapaciteten af de standardsystemer fr emneklassifikatin, sm anvendtes af akademiske g statslige institutiner. 6 Selv m det var klart nk, at internettet ikke var et enrmt biblitek, så havde man behv fr en eller anden frm fr klassifikatin fr at kunne rganisere prduktindhld fr glbale købere g sælgere. UNSPSC var det første åbne, ikke-beskyttede g prduktrienterede glbale klassifikatinsskema af sin art, sm tg denne udfrdring p. Siden da er der fremkmmet flere, mere snævert fkuserede, prduktrienterede klassifikatinsskemaer såvel sm branchespecifikke prduktleksika 7. Med den frtsatte ekspansin g mdningsprces i den glbale elektrniske handel består udfrdringen fr klassifikatinsarbejde i at kunne samarbejde m fremme af knvergens snarere end knkurrence. Retningslinjerne fr gd klassifikatin er bl.a.: 8 Kategrierne er udtømmende g udelukker gensidig hinanden, d.v.s. enhver underrdnet enhed i kdesættet kan kun henføres til én verrdnet enhed uden verlapning eller undladelse. Klassifikatinsstrukturen kan sammenhldes med andre beslægtede (natinale eller internatinale) standardklassifikatiner. Kategrierne er stabile, d.v.s. de ændres ikke fr hyppigt eller uden behørig vurdering, berettigelse g dkumentatin. Kategrierne er velbeskrevne med en benævnelse i standardfrmat støttet af frklarende nter, akrnym- g frkrtelsesvejledninger samt krrespndancetabeller (krydshenvisninger) til beslægtede klassifikatiner, herunder tidligere versiner af samme klassifikatin. Kategrierne er velafbalancerede inden fr de grænser, sm bestemmes af principperne fr klassifikatinen, d.v.s. ikke fr mange eller fr få kategrier. Dette sikres nrmalt ved at anvende kriterier fr betydningen. Kategrierne afspejler virkeligheden fr det felt, hvrtil de hører. 4 Kategri- "fællesbetegnelse fr enheder på ethvert niveau inden fr en klassifikatin, typisk tabelkategrier, afsnit, underafsnit, afdeling, underafdeling, grupper, undergrupper, klasser g underklasser. Klassifikatinskategrier er nrmalt identificeret ved kder (alfabetiske eller numeriske), sm både giver en entydig identifikatin fr hver kategri g angiver deres plads inden fr hierarkiet." Kilde: FN's statistiske afdeling, Glssary f Classificatin Terms. 5 Skema- "en struktureret ramme eller plan" Kilde: Merriam Webster Online Dictinary 6 Blandt de mere fremtrædende af disse kan nævnes U.S. Library f Cngress Subject Headings, Dewey Decimal Classificatins, Sears List af Subject Headings, Angl-American Catalging Rules, American Library Assciatin (ALA) Filing Rules, Cutter Expansive Classificatin etc. 7 Prduktleksikn- et referenceværk, sm indehlder standardiserede varebeskrivelser bestående af navnerd/mdifikatr-navne g attributter [karakteristika], i reglen rdnet alfabetisk, sammen med tilhørende definitiner, aliasnavne g synnymer. 8 FN's statistiske afdeling, Glssary f Classificatin Terms, nr.dat Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 12

17 Klassifikatinen understøttes af principelle g prceduremæssige retningslinjer g uddannelse. Klassifikatin har nær tilknytning til rdet ntlgi, sm er en videnskab, der går ud på at bestemme g strukturere de væsentlige egenskaber g frbindelser mellem tingene. Men struktureringsprcessen kræver, at man har et vist begreb m de elementer, sm udgør en struktur g frbindelserne mellem disse elementer. Ontlgi fører således frem til taksnmi, sm er et sæt hierarkisk rdnede elementer eller kategrier, sm har lgiske frbindelser mellem kategrierne. Fr bedre at kunne illustrere den frskelligartethed g de udfrdringer, sm ligger i prduktklassifikatin, er nedenfr angivet ngle branchespecifikke klassifikatinsskemaer sammenlignet med UNSPSC. Vareenheden i eksemplet er en rørkndensatr. Denne vare illustreres grafisk gennem fem frskellige klassifikatinsskemaer, sm spænder ver rålieindustrien g den kemiske industri: 9 OREDA Rålieindustri-ffshre upstream peratins (EU) POSC Rålieindustri-alle upstream peratins (EU) ISO Rålieindustri-upstream peratins (Glbal) CCPS Kemisk industri-prduktinsanlæg (US) UNSPSC Versin (Glbal) OREDA - Rørvarmeveksler Breudstyr Kntrllgikenhed Elektrmtr Varmeveksler Pumpe Brekasser g frgreningsrør Bretp g juletræ Rørvarmeveksler 9 OREDA-Offshre Reliability Data; POSC-Petrtechnical Open Sftware Crpratin; ISO- Internatinal Organizatin fr Standardizatin; CCPS-Center fr Chemical Prcess Safety Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 13

18 POSC - Rørvarmeveksler Væskeudstyr Behlder Væsketransprtudstyr Væskebehandlingsudstyr Trykbehlder Vacuumbehlder Væskeverførselsudstyr Atmsfærisk behlder Varmeveksler Direkte fyret varmegiver Kndensatr Pladevarmeveksler Trykbehlder med ASME VIII design Rørvarmeveksler Kuglebehlder ISO Rørvarmeveksler Breudstyr Prcesudstyr Undersøisk udstyr Gasturbine Elektrmtr Varmeveksler Kntrllgikenhed Pumpe Bretp g juletræ Rørvarmeveksler 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 14

19 CCPS - Rørvarmeveksler Elektrisk udstyr Kmpressr Aflastningsanrdning Veksler Kntrlvervågning Ventil Veksler - ingen fasevending Veksler - med fasevending Plade Rørvarmeveksler Ribbemnteret blæser Det er klart, at der er frskellige synsvinkler med hensyn til klassifikatinsstandard fr den samme vare, selv inden fr samme branche. Hver synsvinkel er udtryk fr, at man ønsker at imødekmme de frskellige behv, sm brugerkredsen har, g hver synsvinkel afspejler dermed gså de begrænsninger, sm behvene pålægger. Disse frskelle illustrerer meget gdt det vksende behv fr: 1. Samarbejde mellem brancherne g internt i brancherne 2. En glbal referenceramme fr klassifikatin Målet fr UNSPSC's udvikling er at sikre en sådan ramme. Hvedpunkterne i UNSPSC's klassifikatinsprces er bl.a. følgende: Fastlægge frbindelserne mellem varer baseret på varernes væsentlige egenskaber g henføre dem til kategrier Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 15

20 Fastlægge de lgiske frbindelser mellem kategrierne baseret på de varetyper, de indehlder, g prette nye kategrier til at rumme nye varetyper. Fastlægge hvrledes UNSPSC's Cmmdity-begreber samt Class-, Family- g Segmentkategrier stemmer verens med andre førende branchemæssige g internatinale klassifikatinssystemer med henblik på at udjævne frskellene, fremme samarbejdet g styrke UNSPSC's rlle sm en glbal referenceramme. UNSPSC's klassifikatinsprces anlægger en "bttm-up" ("nedefra g p") synsvinkel; f.eks. er strukturen fr Class, Family g Segment baseret på en nøjagtig Cmmdity-identifikatin, sm bedst afspejler virkeligheden på markedet. Sm følge heraf er balancen i dette afsnits emnebehandling vendt m fra det sædvanlige "tp-dwn" ("ppefra g ned") synspunkt; f.eks. behandles "Cmmdities" først, g derefter "Class", "Family" g "Segment". 4.6 Cmmdities Hvad er en Cmmdity (Vare)? I et leksikn er standarddefinitinen på en vare "en ting sm er til nytte eller frdel fr mennesker, specielt m nyttige prdukter, materielle frdele, frmuegder". 10 Fr UNSPSC er både gder (prdukter) g tjenesteydelser mfattet af denne definitin. En traditinel vareidentifikatin består af et indledende navnerd g i reglen men ikke altid en mdifikatr, sm klart definerer en vare. De defineres sm følger: Navnerd - Et rd sm anvendes til navngivning af en vare, g sm kan fungere sm subjekt eller bjekt fr en mdifikatr til yderligere identifikatin af prdukter g tjenesteydelser. Navnerd kan bestå af mere end ét rd, således at definitinen af pågældende vare gøres tydeligere. Mdifikatr - Et rd sm begrænser eller indsnævrer betydningen af et andet rd eller en anden rdgruppe. Eventuelt kan en mdifikatr bestå af mere end ét rd, således at definitinen af pågældende vare gøres tydeligere. Tilsammen har navnerd/mdifikatr-par traditinelt været nøgleelementerne i en beskrivelse af vareenheder. I de seneste år har deres rlle været delvis frtrængt af datamdeller fr e-handel, f.eks. RsettaNet, sm pdeler varetyperne i klasser (vareenheder), sæt af egenskaber, g tilhørende karakteristika. Uanset dette kan navnerd/mdifikatr-metden dg frbedre nøjagtigheden af datamdellen g er frtsat et vigtigt element i vareidentifikatinen: Metden gør det muligt at gruppere ensartede enheder i hierarkiske klassifikatinsskemaer, således at søgning gøres lettere. Metden giver en adgangsvej til egenskaber eller attributter, sm yderligere beskriver en enhed g sm er det næste vigtige element fr en vare. I tilknytning til hver vares navnerd/mdifikatr-kmbinatin er der standardiserede attributter (karakteristika), sm er lgisk knyttet til pågældende kmbinatin. Selv m UNSPSC-strukturen ikke i øjeblikket mfatter attributter, er det relevant med en krt gennemgang af deres rlle g betydning i vareidentifikatinen. Attributter defineres sm følger: Attribut - specifikatin, element eller karakteristik, sm beskriver fysiske, kmpsitinsmæssige eller strukturelle egenskaber fr et prdukt eller en tjenesteydelse, sm danner en vare. Når attributter er kllektivt kvantitetsbestemt ved anvendelse af tilknyttede attributværdier, er der tilstrækkelige plysninger fr købere g sælgere til at skelne mellem enheder, fr eksempel inden 10 Oxfrd English Dictinary, 2. udgave (nline), Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 16

21 fr et katalg med henblik på katalgbaseret handel. Slutresultatet er en lgisk varebeskrivelse, sm nøjagtigt kan specificere en givet vareenhed. Eksempler: Navnerd Mdifikatr Attributnavne Attributværdier Ventil Kugle Størrelse Materiale 140 mm, 100 mm Rustfrit stål, kulstfstål Støvle Sikkerheds Størrelse Farve 10, 14 Srt, brun Krt Type Målestksfrhld Tpgrafisk 1: Ngle varer kan gså bestå af pakker, sæt eller andre arter af gruppering eller bundtning af kmpnenter på standardiseret måde. Disse enheder kan defineres sm følger: Pakke (eller sæt)- standardsamling af tilbehør eller kmpnenter identificerbare sm separate vareenheder grupperet sm en pakke. Ngle varer kan gså bestå af samlinger. Disse enheder kan defineres sm følger: Samling- de bestanddele eller elementer ngle ptentielt identificerbare sm enkeltvarer sm er afhængige af g integreret i varen. Cmmdities er det laveste niveau af de fire grundlæggende kategrier i UNSPSC's klassifikatinsstruktur. Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin (Business Functin Identifiers - BFIs), sm er knyttet til Cmmdity en, kunne gdt betragtes sm det laveste niveau, men deres betydning afhænger af Cmmdity en, g de kan ikke stå alene. BFI'er beskrives senere i dette afsnit. Cmmdity-udtryk (navnerd/mdifikatrnavne) er den eneste del af en varebeskrivelse, sm ptræder i UNSPSC-kdesættet. En kmplet varebeskrivelse, sm ville indbefatte attributter, er ikke angivet. Kmplette varebeskrivelser fremgår af de leksika med statslige g/eller branchemæssige standarder, sm eksisterer på frskellige udviklingsstadier på tværs af branchesektrerne. Ikke-standardiserede variatiner af disse beskrivelser findes i salgs- g prduktkatalger g andre markedsføringsmedier veralt på verdensmarkedet. Udviklingsinitiativer til fremme af standardleksika i eller mellem brancherne har bredt sig hastigt i de senere år, netp fr at imødegå den usikkerhed g manglende effektivitet i e-handel, sm disse ikke-standardiserede variatiner skaber. Blandt andet derfr er en nøjagtig vareidentifikatin af afgørende betydning fr UNSPSC. Der skabes herved en nødvendig sammenkbling mellem den verden af underliggende vareattributter, sm fuldt ud definerer varerne, g så de UNSPSCkategrier sm klassificerer dem. Der skabes gså frbindelse fra branchernes standardleksika til UNSPSC's klassifikatinsstruktur. 4.7 Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin Hvad er identifikatinsnumre fr frretningsfunktin? Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin (Business Functin Identifiers - BFIs) er et valgfrit 2- cifret suffiks til UNSPSC's kdenummer fr Cmmdity en, sm giver UNSPSC-brugere mulighed fr at specificere de sammenhænge i deres frretningsprces, hvri Cmmdity en ptræder. I øjeblikket definerer BFI'er følgende standardsammenhænge: 10 Leje eller leasing Aftale m levering af et prdukt i et bestemt tidsrum. 11 Vedligehldelse eller reparatin Tjeneste der udføres på et prdukt fr at rette eller frhindre fejl, herunder levering af prduktspecifikke reservedele. 12 Fremstillingsvirksmhed Prces der indebærer fremstilling af et prdukt ud fra råmaterialer eller kmpnentdele. 13 Engrssalg Levering af prdukter til videresalg Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 17

22 14 Detailsalg Levering af prdukter til slutbrug. På nuværende tidspunkt (2004) er der et prjekt i gang med revisin af indhld g mfang af BFI'er. 4.8 Classes Hvad er en Class? En Class er en lgisk gruppering af Cmmdities, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det tredjehøjeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Class en angiver, hvilke varetyper den indehlder g hvilke varetyper, den ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller den fra andre Classes. Classnavnet eller - udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Class en indehlder. En Class er underrdnet g lgisk knyttet til den Family, den tilhører. Ligeledes angiver dens plads i Family/Segment-hierarkiet gså dens relatin til andre Classes i Family en. 4.9 Families Hvad er en Family? En Family er en lgisk gruppering af Classes, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det næsthøjeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Family en angiver, hvilke varekategrier den indehlder g hvilke varekategrier, den ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller den fra andre Families. Family-navnet eller -udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Family en indehlder. En Family er underrdnet g lgisk knyttet til det Segment, den tilhører. Ligeledes angiver dens plads i Segmenthierarkiet gså dens relatin til andre Families i Segmentet. I mange tilfælde er Families nært beslægtet i kraft af lighed mellem varerne eller gensidig afhængighed. Sådanne frbindelser kan betyde, at ændringer i en Family skal fretages med frståelse fr, hvilken indvirkning disse ændringer kan have på beslægtede Families Segmenter Hvad er et Segment? Et Segment er en lgisk gruppering af Families, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det højeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Segmentet angiver, hvilke Cmmdity-kategrier det indehlder g hvilke Cmmdity-kategrier, det ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller det fra andre Segmenter. Segmentnavnet eller -udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Segmentet indehlder. Sm det højeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet er et Segment ikke underrdnet andre kategrier. Det er dg lgisk knyttet til andre Segmenter inden fr kdesættet g er derfr underlagt behv g ændringer i relatin til disse, idet kdesættets samlede integritet berøres. Mere knkret er Segmenterne i mange tilfælde nært beslægtet med andre Segmenter i kraft af lighed mellem varerne eller gensidig afhængighed. Sådanne frbindelser kan betyde, at ændringer i et Segment skal fretages med frståelse fr, hvilken indvirkning disse ændringer kan have på beslægtede Segmenter Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 18

23 5 Vedligehldelse af UNSPSC 5.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 5.1 Indledning 5.2 Mål fr vedligehldelse 5.3 Omfang af vedligehldelse 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse 5.5 Principper fr vedligehldelse 5.6 Cmmdities 5.7 Classes 5.8 Families 5.9 Segmenter 5.2 Mål fr vedligehldelse Målet fr vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet er at sikre, at alle ændringer i kdesættet generelt samt de mere specielle ændringer i Cmmdities, Classes, Families g Segmenter pfylder kravene til kdesættets integritet, g at ændringerne dkumenteres, vurderes, gdkendes g udføres på effektiv g fyldestgørende måde i verensstemmelse med det verrdnede mål fr administratin af UNSPSC-kden. Med henblik herpå skal kdesættet administreres under anvendelse af principperne fr frvaltning af infrmatinsaktiver gennem disses levetid. Dette betyder, at alle freslåede ændringer skal dkumenteres via ændringsanmdninger, sm vurderes af UNSPSC's stemmeberettigede medlemskreds ved anvendelse af kriterierne i afsnit 6. Målsætningen fr vedligehldelsen er et vedvarende højt niveau fr kdesættets kvalitet g pålidelighed. 5.3 Omfang af vedligehldelse Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet, fra anmdninger m ændring af Cmmdities til revisin på Segmentniveau. 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Persnale sm administrerer UNSPSC-kden Segmentkrdinatrer g -grupper under UNSPSC Virksmheder sm er medlemmer af UNSPSC, hhv. UNSPSC's slutbrugere 5.5 Principper fr vedligehldelse Vedligehldelsen af UNSPSC-kdesættet er baseret på begrebet frvaltning af infrmatinsaktiver gennem disses levetid, d.v.s. en frestilling m, at enhver enhed af kdesættet Cmmdity, Class, Family g Segment repræsenterer et aktiv med en indre værdi, ganske på samme måde sm prduktinsmidler i industrisektren. Mens sidstnævnte aktiv anvendes til prduktin af varer, så anvendes infrmatinsaktiver til kmmunikatin af varer. Infrmatinsaktivernes værdi viser sig klart i den afgørende rlle, sm UNSPSC-kdesættets enheder spiller sm reference (eller udgangspunkt) fr de infrmatin gateways, hvrigennem medlemsvirksmhedernes 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 19

24 transaktinsdata transprteres. Hvis sådanne prte er mangelfuldt defineret eller dårligt vedligehldt fr eksempel i frm af ukrrekte Cmmdity-udtryk eller upræcise kategrier så er brugerne i vildrede med, hvrledes transaktinsdata skal klassificeres. Sm følge heraf kan de samme transaktinsdata være spredt ver flere frskellige kategrier, hvilket gør søgning vanskelig g analyse umulig. Vedligehldelsen af UNSPSC-kdesættets aktiver gennem deres levetid fra prettelsen g indtil de udgår indebærer derfr en rientering g styring, sm kan sammenlignes med frhldene fr prduktinsudstyr i industrisektren, d.v.s. ændringer sker efter anmdning, frløbet af levetiden integreres med andre enheder i kdesættet, arbejdet fregår på mkstningsbaseret måde, g gdkendelse g distributin skal bekræftes. 5.6 Cmmdities Oprettelse af Cmmdities Plitik Følgende regler anvendes fr prettelse af nye Cmmdities i UNSPSC-kdesættet: Identifikatin af Cmmdities: Cmmdities kan kun prettes via en frmel anmdning. Cmmdities skal være reelle gder eller tjenesteydelser, sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på verdensmarkedet på lkalt, natinalt, reginalt eller glbalt niveau. Cmmdities skal bestå af et navnerd/mdifikatr-navn g, i visse tilfælde, en liste ver standardattributter eller karakteristika, sm er tilstrækkelig til nøjagtig identifikatin af varetypen. Bemærkning: Grå tekst (f.eks. venfr g nedenfr) angiver planlagt iværksættelse, sm fretages gradvis ver en vis peride. UNSPSC har den pfattelse, at fagflk inden fr en given branche er de bedst kvalificerede til at udarbejde attributter fr pågældende branche. Brancherne definerer typisk sådanne attributter i frbindelse med udarbejdelse af vareleksika. UNSPSC fretager strategisk tilpasning efter branchernes ldrette strukturer fr at sikre, at kdesættet harmniseres med de af brancherne definerede leksika. "Hved"-attributter (se næste side) skal ledsage anmdninger m en ny enhed g anvendes med henblik på vareidentifikatin, men indgår ikke sm en del af kdesættet. Listen ver attributter behøver ikke at være udtømmende, men er snarere beregnet sm en hjælp til at definere Cmmdity en g sikre en klar afgrænsning heraf. Cmmdities skal ledsages af en definitin, sm beskriver hvad de er, g måden de anvendes på. Cmmdities skal være tildelt aliasnavne eller synnymer (hvis sådanne findes) fr bedre at kunne definere, hvad Cmmditiy ene er g fr at undgå gentagelser i kdesættet. Cmmdities skal defineres entydigt i UNSPSC-kdesættet ved deres navnerd/mdifikatr-navn g kdenummer. Fr at sikre dette må der udføres en søgning fr UNSPSC-kdesættet fr alle freslåede vareptagelser Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 20

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Ord og begreber KMD Opus Økonomi Version 1.0

Ord og begreber KMD Opus Økonomi Version 1.0 Ord g begreber KMD Opus Øknmi Versin 1.0 1.1 SAP mdulbetegnelser FI: Finansregnskab Finansregnskabet indehlder anlægskarttek, debitrer, kreditrer,

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA Retningslinjer g henstillinger Retningslinjer fr peridiske plysninger, sm kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA 23/06/15 ESMA/2015/609 1 Indhldsfrtegnelse 1 Anvendelsesmråde... 3 2 Definitiner...

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg Betingelser fr handel med værdipapirer i Sparekassen Faabrg Gældende fra 1. nvember 2007. Intrduktin Handel med værdipapirer er et vigtigt frretningsmråde fr Sparekassen Faabrg, hvrfr vi ønsker at give

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Kort brugervejledning - Grove Art Online

Kort brugervejledning - Grove Art Online Krt brugervejledning - Grve Art Online Indhldsfrtegnelse: 1. Krt m Grve Art Online... 2 1.2 What's Inside... 3 2. Quick Start... 4 2.1 Searching... 4 2.1.1 Søg i Alle Kilder... 4 2.1.2 Leder du efter et

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland Vækstfrum fr Regin Midtjylland Ansøgningsskema til: Kapitalfrmidling 1. Oplysninger m ansøger Navn, Adresse, Kntaktpersn Væksthus Midtjylland Direktør Erik Krarup Åbgade 15 8200 Århus N Tlf. 7022 0076

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS Risikregister Alle rettigheder ejes af PR2 - Prjekter - Rådgivning Resultater. www.pr2.dk. Enhver anvendelse eller videreudvikling g editering, inklusive editering af dkumenter, sm tidligere er blevet

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Praktikrammer. Bygningskonstruktøruddannelsen

Praktikrammer. Bygningskonstruktøruddannelsen Praktikrammer Bygningsknstruktøruddannelsen Gældende fr 6. semester Frår 2012. University Cllege Nrdjylland Teknlgi & Business Prthusgade 1 Pstbks 71 9100 Aalbrg Telefn 72 69 80 00 www.ucn.dk Praktikkrdinatr:

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Globallinjen - At tro at alt er muligt Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse Særlige danske knkurrenceparametre Bæredygtig ressurceudnyttelse Bidrag til ny GUDP strategi - wrkshps afhldt 12. september 2014 GUDP afhldt t wrkshps fr virksmheder, rganisatiner g andre interessenter

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

HÅNDHOLDTE PRODUKTER VERDENSOMSPÆNDENDE BEGRÆNSET GARANTI

HÅNDHOLDTE PRODUKTER VERDENSOMSPÆNDENDE BEGRÆNSET GARANTI HÅNDHOLDTE PRODUKTER VERDENSOMSPÆNDENDE BEGRÆNSET GARANTI OG TEKNISK SUPPORT Generelle vilkår Denne HP-erklæring m begrænset hardwaregaranti giver dig, kunden, bestemte begrænsede garantirettigheder fra

Læs mere

Kompetenceklynger - Opbygning og værditilførsel

Kompetenceklynger - Opbygning og værditilførsel Kmpetenceklynger - Opbygning g værditilførsel Martin Stenfeldt, 40 år Cand.merc (B2B-marketing) 15 års kmmerciel medtech erfaring Int. Prduktmarketing (Radimeter Medical A/S) Prjektsalg i USA (Radimeter

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

1 Den ordregivende myndighed... 3. 2 Beskrivelse af tjenesteydelsen... 5. 3. Tilbudsgivers egnethed... 7

1 Den ordregivende myndighed... 3. 2 Beskrivelse af tjenesteydelsen... 5. 3. Tilbudsgivers egnethed... 7 vedrørende Kulturstyrelsens rammeudbud af delaftaler vedrørende øknmiske g mediefaglige knsulentudtalelser til brug fr vurdering af ansøgninger m tilskud fra innvatinspuljen (Offentligt udbud) Indhldsfrtegnelse:

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Drnning Ingrids Hjem Carl cbsens Vej 8 2500 Valby Tilsynet er udført den 29. juni 2009 kl. 8.00-13.00 af Lis Oline Madsen

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden Justitsministeriet Sltshlmsgade 10 1216 København K Att. Lennart Humann Høring ver udkast til bekendtgørelse m adgang til tinglysningssystemet g tinglysningsmåden Den finansielle sektr (sektren) mdtg den

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside Prjektgruppe hjemmeside WebGuide fr Slagelse Kmmunes hjemmeside Indhldsfrtegnelse Om at læse på Nettet...2 Hvrdan læser flk på Nettet?...2 Skærmen er dit papir...3 Tekster på en skærm...3 Målgrupper...4

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Udbudsbetingelser. i forbindelse med offentligt EU-udbud af Dentalprodukter til tandbehandling

Udbudsbetingelser. i forbindelse med offentligt EU-udbud af Dentalprodukter til tandbehandling Udbudsbetingelser i frbindelse med ffentligt EU-udbud af Dentalprdukter til tandbehandling 2014 1. INDLEDNING Følgende 11 Kmmuner i Indkøbsfællesskab Nrdsjælland (herefter samlet benævnt Kmmunerne) er

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Silkeborg Kommune på Facebook

Silkeborg Kommune på Facebook Silkebrg Kmmune på Facebk 06. december 2012 Julie Wraa Stine Hmann Hans Mgensen 1. Baggrund De sciale medier har ver en længere årrække vundet str udbredelse til private frmål, g gennem de senere år gså

Læs mere

Forhandlinger - regler og proces IKA Indkøbsjura, 16. juni 2011. Advokat, partner, Henrik Holtse hho@bechbruun.com

Forhandlinger - regler og proces IKA Indkøbsjura, 16. juni 2011. Advokat, partner, Henrik Holtse hho@bechbruun.com Frhandlinger - regler g prces IKA Indkøbsjura, 16. juni 2011 Advkat, partner, Henrik Hltse hh@bechbruun.cm Overblik Hvrnår kan rdregiver frhandle? Tilbudslven Udbudsdirektivet Frsyningsvirksmhedsdirektivet

Læs mere

Facilities and Building Services (FBS) Registreringstjekliste

Facilities and Building Services (FBS) Registreringstjekliste Facilities and Building Services (FBS) Registreringstjekliste Januar 2014 Oplysninger, du skal levere, mfatter: Virksmhedsplysninger Virksmhedens navn Tidligere virksmhedsnavn (hvis relevant) Handelsadresse

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det: Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december

Læs mere

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave.

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave. Det lysner - TAK Siden efteråret har vi mdtaget vervældende mange psitive tilbagemeldinger m virkningen af phldet hs s. Ngle gæster har været hs s fr nylig, mens andre har været på phld tidligere i vres

Læs mere

og fastlæggelse af dato for tøjaften, hvor man kan prøve tøjet 7. Orientering om kommende arrangementer - to er planlagt 8.

og fastlæggelse af dato for tøjaften, hvor man kan prøve tøjet 7. Orientering om kommende arrangementer - to er planlagt 8. Medlemsmøde/Februar/2011møde/Februar/2011 Så fik vi endelig afhldt det første rigtige medlemsmøde i RyCC. Omkring 35 mødte frem g det er vel meget gdt i betragtning af, at møde var lagt lige i den travle

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Europæiske retningslinjer for god praksis inden for industriel fremstilling af sikre fodermidler

Europæiske retningslinjer for god praksis inden for industriel fremstilling af sikre fodermidler Eurpæiske retningslinjer fr gd praksis inden fr industriel fremstilling af sikre fdermidler Sektrer: frmaling af liefrø, raffinering af lie g frarbejdning af stivelse Versin 2.2 Gældende fra: 1. juli 2010

Læs mere

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH) Center fr Reginal Udvikling Kngens Vænge 2 3400 Hillerød Telefn 3866 5000 Direkte 3866 5531 UDKAST - RAMMEAFTALE (versin af 24. april 2014, RegH) mellem undertegnede, medundertegnede I det følgende benævnt

Læs mere

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel: LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

Geoforums vejledning i etablering af 3D-bymodeller

Geoforums vejledning i etablering af 3D-bymodeller Gefrums vejledning i etablering af 3D-bymdeller Side 2 af 57 Frrd Det er efterhånden blevet mere en regel end en undtagelse at støde på en kmmune med egen 3D-bymdel. Hvrfr er det blevet så ppulært, g hvad

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Quick Guide. Til. Optimering af efterforskningsmuligheder. Når systemet er kompromitteret. forholdsregler inden det går galt.

Quick Guide. Til. Optimering af efterforskningsmuligheder. Når systemet er kompromitteret. forholdsregler inden det går galt. Quick Guide Til Optimering af efterfrskningsmuligheder Når systemet er kmprmitteret g frhldsregler inden det går galt. Udarbejdet af Tm Engly Henriksen, kriminalassistent, CPSA, Rigsplitiets Kriminaltekniske

Læs mere

1000 nye studiejobs. Oplæg til etablering af 500 nye offentlige studiejobs. Formål: Definition af studiejobs: Den offentlige fordeling: Implementering

1000 nye studiejobs. Oplæg til etablering af 500 nye offentlige studiejobs. Formål: Definition af studiejobs: Den offentlige fordeling: Implementering 1000 nye studiejbs Oplæg til etablering af 500 nye ffentlige studiejbs. Frmål: Bestyrelsen i Business Regin Nrth Denmark har besluttet, at der skal prettes 1.000 nye studiejbs i Regin Nrdjylland i periden

Læs mere

MEDIEINFORMATION 2015

MEDIEINFORMATION 2015 MEDIEINFORMATION 2015 BRANCHENS MØDESTED www.wd-supply.dk BRANCHENS daglige NYHEDSBREV Industry Supply Danmark A/S Industry Supply Danmark A/S er en ung virksmhed, der driver kmmercielle branchenetværk

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Det interne overvågningsprogram har sit udspring i Vandsektorloven og gælder for vand- og spildevandsselskaber.

Det interne overvågningsprogram har sit udspring i Vandsektorloven og gælder for vand- og spildevandsselskaber. Retningslinier g prcedurer fr implementering af Internt Overvågningsprgram i Hillerød Frsyning INDLEDENDE BEMÆRKNINGER: Nærværende ntat beskriver i hvedtræk de franstaltninger, sm Hillerød Frsyning vil

Læs mere

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen OPSUMMERING Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen INDLÆG: Baggrund g frmål v/ Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-Center Aktuelle udfrdringer i detailhandlen v/ Janus Sandsgaard & Luise Riisgaard,

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

UDBUDSMATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ RENGØRING I

UDBUDSMATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ RENGØRING I UDBUDSMATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ RENGØRING I Udarbejdet: Nvember 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 UDBUDSBETINGELSER... 2 1. Indledning... 2 1.1 Velkmst... 2 2. Generelle frhld...

Læs mere

EU-UDBUD 2014/S 175-309171

EU-UDBUD 2014/S 175-309171 Kntrakt rengøringsydelser 2015 2018/2020 16. ktber 2014 TILBUDSVURDERING EU-UDBUD 2014/S 175-309171 RENGØRINGSYDELSER RINGSTED KOMMUNE SERVICEKONTRAKT FOR PERIODEN: 1. JANUAR 2014-31. DECEMBER 2018 Ringsted

Læs mere

Notat: IT-sporets prioriteringer og leverancer fra et forretningsstrategisk perspektiv.

Notat: IT-sporets prioriteringer og leverancer fra et forretningsstrategisk perspektiv. Ntat: IT-sprets pririteringer g leverancer fra et frretningsstrategisk perspektiv. Indstilling til beslutning Frfatter: Flemming Bøge Dat: 18. marts 2009 Baggrund: Styregruppen fr den administrative frandringsprces

Læs mere

KUNDE & PERSONALE QUE2K ANALYSEVÆRKTØJ. Til mellemstore og større virksomheder. Mål på kunde- og personaletilfredshed. UDEN BEGRÆNSNINGER!

KUNDE & PERSONALE QUE2K ANALYSEVÆRKTØJ. Til mellemstore og større virksomheder. Mål på kunde- og personaletilfredshed. UDEN BEGRÆNSNINGER! KUNDE & PERSONALE ANALYSEVÆRKTØJ QUE2K Til mellemstre g større virksmheder. Mål på kunde- g persnaletilfredshed. UDEN BEGRÆNSNINGER! - hvr nemt skal det være? ring g hør nærmere TEL: 7022 8830 Que2K leverer

Læs mere

Time Sag Styring i Qmanager

Time Sag Styring i Qmanager Indhldsfrtegnelse Opsætning (NOVAQ Administratr)... 1 Licensnøgle... 1 Rd gruppen til Time-Sag administratrerne... 1 Rettighedspsætning (Default psætning)... 2 Hvem kan administrere brugernes tidsindstillinger...

Læs mere

Handlingsplan for e- læring på SDU

Handlingsplan for e- læring på SDU Handlingsplan fr e- læring på SDU 2010-2012 E-læringsenheden Niels Bhrs Allé 1 5230 Odense M Sidst pdateret d. 15. september 2010 1 Visin 1 SDU er det førende danske universitet, når det gælder identifikatin

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Funktionsevne hos børn med cerebral parese. - Kortlagt vha. af ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt

Funktionsevne hos børn med cerebral parese. - Kortlagt vha. af ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt Funktinsevne hs børn med cerebral parese - Krtlagt vha. af ICF-CY g PEDI Et udviklingsprjekt Rapprten er udarbejdet af: Prjekt- g udviklingsknsulent, sygeplejerske, MPH, Hanne Melchirsen Prjekt- g udviklingsknsulent,

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Drthea Børnehaven. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410 Rønde

Læs mere

EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED

EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED vedrørende rdentligt arbejde, rummelige arbejdsfrhld g scial mbilitet fr unge arbejdstagere i EFFAT-sektrerne Den Eurpæiske Føderatin af Fødevare-, Landbrugs- g Turismefrbund

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Stevns Kmmune Hlding A/S Stevns Frsyning A/S Stevns Spildevand A/S Årsberetning Fr periden 1. januar 2014 til 31. december 2014 Prgram fr intern vervågning Indhldsfrtegnelse Indledning 3 Ledelseserklæring

Læs mere

Vedtægt for Dansk Magisterforening (DM)

Vedtægt for Dansk Magisterforening (DM) Vedtægt fr Dansk Magisterfrening (DM) Indhldsfrtegnelse: 1. Navn 2. Hjemsted 3. Frmål 4. Medlemskab 5. Medlemmernes rettigheder g pligter 6. Indmeldelse g udmeldelse 7. Arbejdspladsklubber 8. Landsklubber,

Læs mere

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende

Læs mere

DanaWeb A/S Herlev hovedgade 201B 2730 Herlev Tlf: 55 55 55 55 support@danaweb.dk

DanaWeb A/S Herlev hovedgade 201B 2730 Herlev Tlf: 55 55 55 55 support@danaweb.dk 1 Indhld DanaWeb A/S Herlev hvedgade 201B 2730 Herlev Tlf: 55 55 55 55 supprt@danaweb.dk Indhld... 2 1. Lg ind... 5 2. Tpbaren... 6 3. Menuen... 7 4. Instrumentbræt... 7 4.1. Hurtige hyperlinks... 8 4.2.

Læs mere

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Maj 2010 Regin Hvedstaden Kncern Plan g Udvikling Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Regin Hvedstaden Anbefalinger vedr. uddannelse g læring, mtivatin, it, dataregistrering

Læs mere