Vejledning i brug af UNSPSCklassifikationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i brug af UNSPSCklassifikationen"

Transkript

1 Vejledning i brug af UNSPSCklassifikatinen Versin juni 2004 Dansk versin august 2005 Unifrm Cde Cuncil, Inc. UNSPSC Cdeset Management Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side i

2 Frrd til UNSPSC vejledningen Kære UNSPSC bruger Vi har hermed glæden af at præsentere Vejledning fr UNSPSC klassifikatin i en dansk udgave. Vejledningen er en direkte versættelse af den engelske UNSPSC Classificatin Guideline, der er udarbejdet af GS1 US (tidligere UCC, Unifrm Cde Cuncil), der administrerer UNSPSC klassifikatinen fr UNDP (United Natins Develpment Prgram). Guidelinen er udarbejdet før UCC s navneskift g anvender derfr det gamle navn. Den danske versættelse er ment sm en hjælp, fr danske brugere g administratrer af UNSPSC systemet, g det skal understreges, at det ved uklarheder er den engelske versin, der er gældende. Oversættelsen er finansieret af Ministeriet fr Videnskab Teknlgi g Udvikling (VTU), g er udarbejdet i samarbejde med det Danske UNSPSC sekretariat under GS1 Denmark (tidligere EAN-Danmark). Der er i versættelsen hldt fast i de engelske udtryk, skrevet med strt, når det drejer sig m direkte henvisning til Segment, Family, Class g Cmmdity 1 i UNSPSC klassifikatinen. Vi ønsker jer held g lykke i arbejdet med UNSPSC klassifikatinen. Med venlig hilsen Dansk UNSPSC sekretariat 1 Cmmdity mfatter på engelsk varer g tjenesteydelser 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side ii

3 Indhldsfrtegnelse Vejledning i brug af UNSPSC-klassifikatinen... i Indhldsfrtegnelse... iii 1 Indledning Frmål Omfang Målgruppe Udgiverrganisatin Udtryk g definitiner Dkumentadministratin Administratin af UNSPSC Indledning Visin fr administratin af kden Mål fr administratin af kden Principper fr administratin af kden Udfrmning af UNSPSC Indledning UNSPSC's frmål UNSPSC's struktur UNSPSC's arkitektur UNSPSC's mfang UNSPSC's udvikling Indledning Mål fr udvikling Omfang af udvikling Målgruppe fr udvikling Principper fr klassifikatin Cmmdities Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin Classes Families Segmenter Vedligehldelse af UNSPSC Indledning Mål fr vedligehldelse Omfang af vedligehldelse Målgruppe fr vedligehldelse Principper fr vedligehldelse Cmmdities Classes Families Segmenter UNSPSC's vurderingsprces Indledning Mål fr vurderingsprcessen Omfang af vurdering Målgruppe fr vurdering Kdesættets integritet Cmmdities Classes Families Segmenter Oversættelse af UNSPSC Indledning Mål fr versættelse Omfang af versættelse Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side iii

4 7.4 Målgruppe fr versættelse Principper fr versættelse Strategi fr versættelse Levering af UNSPSC Indledning Mål Omfang Målgruppe Versinsudgivelser Udnyttelse af UNSPSC Indledning Mål Omfang Målgruppe Ibrugtagning af UNSPSC i virksmheder Grammatisk-syntaktiske retningslinjer fr UNSPSC Indledning Frmål med grammatisk-syntaktiske retningslinjer Omfang af grammatisk-syntaktiske retningslinjer Målgruppe fr grammatisk-syntaktiske retningslinjer Udtryk Frkrtelser Definitiner...69 Indeks Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side iv

5 1 Indledning 1.1 Frmål Frmålet med dette dkument er at fastlægge retningslinjerne fr administratin, udbygning g udnyttelse af UNSPSC (United Natins Standard Prduct and Service Cde), sm er FN's standardklassifikatin fr prdukter g tjenesteydelser. 1.2 Omfang Retningslinjerne i dkumentet gælder fr alle frhld i frbindelse med administratinen af UNSPSC-kdesættet. 1.3 Målgruppe Dette dkument er beregnet sm et pslagsværk g en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med udvikling, vedligehldelse, vurdering, afstemning, levering g udnyttelse i frbindelse med UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: UNSPSC-medlemmer g -brugere Samarbejdende standardiseringsrganer i g mellem brancher samt markedspladser g branchefreninger Samarbejdende statslige g regulerende myndigheder g rganisatiner på reginalt, natinalt g internatinalt plan Med hensyn til de sidste t kategrier så er det UNSPSC's sigte, så vidt det er praktisk muligt, at indarbejde best practices fr branchemfattende g internatinal klassifikatin med henblik på at fremme udviklingen af standarder fr vareleksika på tværs af erhvervssektrer, g at styrke samarbejdet inden fr g mellem brancherne i pbygningen af et glbalt standardsprg fr handelsmrådet. 1.4 Udgiverrganisatin Unifrm Cde Cuncil, Inc. (UCC), sm administrerer UNSPSC-kden, er udgiver af nærværende dkument på vegne af FN's udviklingsprgram (United Natins Develpment Prgramme - UNDP), sm er medudvikler af UNSPSC-kden g indehaver af varemærke- g phavsrettighederne. 1.5 Udtryk g definitiner Undertiden anvendes særlige udtryk ved beskrivelse af klassifikatinsprcedurerne fr UNSPSC. Sådanne udtryk g definitinerne heraf fremgår af en rdliste, sm er indehldt i Bilag A. 1.6 Dkumentadministratin Ansvarsfraskrivelse Det er tilstræbt, at UNSPSC-kdesættet g nærværende retningslinjer skal være krrekte, pålidelige g teknisk krrekte, men det bemærkes, at hverken FN's udviklingsprgram (UNDP), sm er ejeren af UNSPSC-kdesættet, eller Unifrm Cde Cuncil, Inc., sm administrerer UNSPSC-kdesættet, giver ngen frm fr garanti, hverken udtrykkelig eller stiltiende, fr, at kdesættet g nærværende retningslinjer er krrekte g ikke vil blive udsat fr ændringer eller vil være egnet til pågældende frmål eller brugbar i en given sammenhæng, eller ngen anden frm fr garanti Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 1

6 1.6.2 Varemærker UNSPSC g UNSPSC-lget er registrerede varemærker fr FN's udviklingsprgram (UNDP), et underrdnet rgan under FN, sm er en internatinal rganisatin, der er etableret ifølge traktat. Alle andre prduktnavne g virksmhedslger, der mtales heri, er varemærker tilhørende de respektive ejere Oversigt ver dkumentversiner Versin Dat Bemærkninger 2.01 Første udkast 25. september 2003 Phenix EDH, Inc. (PEDH) 2.02 Revideret udkast 20. januar 2004 UCC & PEDH 2.03 Endeligt 1. juni 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. (UCC) Det er meningen, at nærværende dkument skal være et levende dkument, der kan udbygges efterhånden sm UNSPSC ændrer sig, g ny viden kmmer til Henvendelser Hvis De har spørgsmål, eller ønsker yderligere infrmatin mkring dkumentet, kntakt da venligst administratren af UNSPSC-kdesættet således: Medlemmer: Anvend særlig g telefnnummer fr medlemmer. Ikke-medlemmer: Venligst send kmmentarer til: Eller til dansk UNSPSC sekretariat: (versætter) 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 2

7 2 Administratin af UNSPSC 2.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 2.1 Indledning 2.2 Visin fr administratin af kden 2.3 Mål fr administratin af kden 2.4 Principper fr administratin af kden 2.2 Visin fr administratin af kden FN's standardkde fr prdukter g tjenesteydelser (UNSPSC ) er en universel ramme fr klassificering af prdukter g tjenesteydelser, sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på det glbale marked. 2.3 Mål fr administratin af kden UNSPSC skal aktivt markedsføres g frit stilles til rådighed fr verdenssamfundet. Udviklingen af kden skal baseres på retningslinjer, strukturer g prcesser, der fremmer samarbejde g almindelig enighed inden fr g mellem brancher g i relatin til internatinale standardiseringstiltag. Kden skal udbygges, versættes g vedligehldes gennem aktiv medvirken af frivillige brancheeksperter. Kvalitet g tilgængelighed af kden skal tilsikres gennem en hensigtsmæssig, rbust g åben vedligehldelsesprces. 2.4 Principper fr administratin af kden UNSPSC er grundlæggende et sprg. Ganske vist er det et fagsprg, sm går ud på at definere g klassificere enheder eller ting det være sig varer eller tjenesteydelser sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på markederne rundt mkring i verden. Sm ethvert andet sprg ligger UNSPSC's værdi i dets anvendelse, d.v.s. j mere udbredt UNSPSC er g j hyppigere det bruges, dest højere bliver dets værdi. Omvendt gælder det, i lighed med et sprg, at hvis UNSPSC ikke bruges, så har det ingen værdi, ligegyldig hvr elegant g krrekt det måtte være. Den første udfrdring bliver derfr at sikre, at sprget UNSPSC har nytteværdi, d.v.s. har mening g relevans på de glbale markeder, g at det bruges. Men tages denne udfrdring p, så kmmer der nye til, sm man gså må tage højde fr, herunder: Hvrdan defineres nytteværdi? Hvrdan vurderes brugernes efterspørgsel? Hvrdan håndteres sprglig frskellighed? Hvrdan styres ændringer? Hvilke kriterier skal anvendes fr klassifikatin? Dette er ngle af de udfrdringer, sm er frbundet med håndtering af en glbal sprglig struktur. Retningslinjerne i nærværende dkument er udfrmet med henblik på at imødegå disse udfrdringer, g derigennem gøre UNSPSC til en glbalt anerkendt verrdnet referenceramme fr vareklassifikatin Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 3

8 3 Udfrmning af UNSPSC 3.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 3.1 Indledning 3.2 UNSPSC's frmål 3.3 UNSPSC's baggrund 3.4 UNSPSC's pbygning 3.5 UNSPSC's arkitektur 3.6 UNSPSC's mfang 3.2 UNSPSC's frmål Hvrfr UNSPSC? I størstedelen af menneskets histrie har handel vervejende været en lkal freteelse, hvri der indgik et begrænset antal prdukter, sm udveksledes mellem persner, der std direkte ver fr hinanden på landsbyens trv. Markedets dynamik var enkel, persnlig g verskuelig, bestemt af høstens indtræden. Klassifikatin af varer var intuitiv g fr det meste unødvendig fr købere g sælgere. I nutidens pstindustrielle g elektrniske samfund sker handel mere g mere på glbal basis g invlverer stre mængder frskellige prdukter, der udveksles gennem en række transaktiner i frsyningskæden via internettet. Markedsdynamikken er kmpleks, upersnlig g ændrer sig i hurtigt temp, drevet af hurtig kmmunikatin, mbil kapital g effektiv prduktin. Vareklassifikatin er avanceret, frmel g abslut nødvendig fr købende g sælgende virksmheder. Hvrfr? Fr det første er det glbale marked meget mfattende g hurtigt ekspanderende på en række felter: Størrelse, mængde g værdi af transaktinerne Kmpleksitet, antal køber/leverandør-enheder i frskellige verdensreginer Frskelligartethed, typer af varer, herunder tjenesteydelser Klassifikatin er væsentlig fr virksmhederne fr at kunne verskue realiteter g tendenser på markedet. Fr det andet skærpes den glbale knkurrence. Med fremskridtene inden fr telekmmunikatin, infrmatinsteknlgi g internet frstærkes knkurrencen mellem virksmhederne, stre sm små, g ffentlige sm private. Virksmhedernes verlevelse g rentabilitet er afhængig af effektiv håndtering i begge ender af frsyningskæden, d.v.s. anlæg g frsyninger fr at muliggøre prduktin, g efterspørgsel fra kunderne fr at muliggøre salg g distributin. Beslutningsprcessen i et sådant miljø må tage højde fr behv, perspektiver g datakrav fr flere enheder inden fr virksmheden: Grupper beskæftiget med salg g marketing, sm søger at tiltrække, fasthlde g betjene virksmhedens kunder g at etablere, bibehlde eller udvide markedsandele. Grupper beskæftiget med indkøb g anskaffelse, sm søger at finde g analysere leverandører, udnytte disse ptimalt, samt nedbringe ressurcefrbrug g transaktinstid, kmpleksitet g mkstninger fr indkøb Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 4

9 Men disse grupper arbejder ikke isleret. Begge er under påvirkning fra en tredje gruppe, sm er vigtig i fremstillingsvirksmhed g sm i sidste ende er den drivende faktr fr indkøb g anskaffelse: Organisatiner til drift g vedligehldelse af prduktin sm søger at planlægge, skemalægge g synkrnisere den menneskelige g udstyrsmæssige indsats med henblik på at fremstille prdukter, frbedre kvaliteten g reducere udfald af tekniske anlæg samt nedbringe ressurcefrbrug g driftsmkstninger. Klassifikatin er uundværlig fr virksmhederne når det gælder målrettet henvendelse til købere, indgåelse af kntrakter med leverandører g ptimering af prduktinen. I begge tilfælde er fællesnævneren data: m hvad der skete i går, hvad der sker nu, g hvad der kan ske i fremtiden fr salgsenheder, indkøbsenheder g prduktinsenheder. Med de mderne systemer til øknmistyring er det heldigvis sådan, at virksmhederne har masser af data. Uden standardiserede måder at gruppere g rganisere disse data på g sikre, at dataene er krrekte, sammenhængende g fuldstændige, så bliver analyse umulig g beslutningstagning vil fregå i blinde. Mere end ngensinde før har salgsenheder, indkøbsenheder g prduktinsenheder derfr brug fr: Klassifikatinsstrukturer sm er i stand til at gruppere g pstille en str g stadigt vksende mængde varetyper, sm spænder ver alle verdensreginer, således at fkusering g analyse bliver mulig. Klassifikatinsstrukturer sm kan kbles sammen med den stadigt stigende mængde branchestandardiserede vareleksika, således at samarbejde fremmes. Klassifikatinsstrukturer sm er brede g dybe nk til at imødekmme behvene fr alle markeder i verden. UNSPSC er en sådan klassifikatinsstruktur Hvad er UNSPSC? UNSPSC er en glbal referencetaksnmi 2 eller klassifikatinsramme fr alle prdukter g tjenesteydelser. Sm sådan er systemet udfrmet til at imødekmme de mange frskellige behv hs diverse grupper, sm er invlveret i køb, salg, analyse g regulering af varer g tjenesteydelser på verdensplan. I denne frstand kan UNSPSC tjene mange frmål: UNSPSC er: Et søgeredskab til at finde prdukter g tjenesteydelser Et analyseredskab til at analysere frbrug, msætning eller markedsandel Et kmmunikatinsredskab til at autmatisere indkøb Et rganiseringsredskab til at skabe katalger, leksika g skemaer Et standardiseringsredskab til at sikre ensartede knventiner fr navngivning g kdning En verrdnet ramme fr administratin af indhld i frbindelse med e-handel inden fr g mellem virksmheder En br g et centralt skæringspunkt fr frbindelser mellem aktører på det glbale marked 2 Taksnmi- "Klassifikatin, særligt i relatin til de generelle principper g lve herfr; den videnskabsgren, eller m bestemt videnskab eller emne, der består af eller vedrører klassifikatin; særligt m systematisk klassifikatin af levende rganismer." Klassifikatin- "Det at klassificere eller rdne i klasser i henhld til fælles egenskaber eller ligheder" Kilde: Oxfrd English Dictinary, 2. udgave (nline), Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 5

10 UNSPSC er ikke: Et prduktleksikn eller -katalg En erstatning fr materiale- g indkøbskatalger En erstatning fr leverandørkatalger En ttalløsning fr administratin af indhld En kilde til entydig identifikatin af prdukter g tjenesteydelser UNSPSC kan snarere betegnes sm et af mange redskaber, der sigter md at: Effektivisere frretningstransaktiner Reducere transaktinsindsats, prcestid g mkstninger Frbedre datanøjagtigheden Baggrund fr UNSPSC UNSPSC-kdesættet, sm har tilvejebragt en grundlæggende ramme fr elektrnisk handel, blev skabt i 1998 ved sammenlægning af t frskellige kdesæt, der repræsenterede t frskellige rganisatiner med vidt frskellige klassifikatinsfilsfier. Det første var UNCCS (United Natins Cmmn Cding System), der er udviklet af FN til anvendelse inden fr FN's udviklingsprgram (UNDP) til analyse g frvaltning af udviklingsmidler. Her fkuserede man hvedsageligt på den øknmiske udvikling i den tredje verden. Det andet var SPSC (Standard Prduct & Service Cde), der er udviklet af Dun & Bradstreet, et kmmercielt selskab grundlagt i 1841, sm udbyder finansielle serviceydelser. SPSC anvendtes til analyse g frvaltning af kmmercielle indkøb. Her fkuserede man hvedsageligt på indenlandsk g internatinal handel i de gamle industrilande. Det samlede resultat var unikt på daværende tidspunkt g fremstår i dag stadig sm en pinerløsning. Få andre prduktrienterede klassifikatinsskemaer kan måle sig med emnernes bredde g dybde i det nye UNSPSC-kdesæt. Endnu færre er åbne, ikke-beskyttede standarder, sm er udfrmet med henblik på at være frit tilgængelige. Kdesættets mfang vksede til næsten det dbbelte fra versin 1 (maj 1998) til versin 5.01 (februar 2001) g nåede p på enheder i sidstnævnte versin, d.v.s. en stigning på 79 prcent i frhld til de enheder, sm var ptaget i versin 1. Dette repræsenterer en vækst på ca. 26 prcent m året. Antallet af enheder i den senest ffentliggjrte kmbinerede kde er , hvilket er en stigning på 42 prcent i frhld til versin 5.01 g 166 prcent i frhld til versin 1. (I versin er antallet af kder , redaktør) 3.3 UNSPSC's struktur UNSPSC er en struktur fr prduktklassifikatin (taksnmi), ikke fr prduktidentifikatin (leksikn). Sagt på en anden måde, så er UNSPSC en måde, hvrpå man kan klassificere snarere end definere prdukter i detaljer. På laveste niveau er UNSPSC dg afhængig af nøjagtig navngivning af prdukterne, hvilket er et spørgsmål m identifikatin. Fr eksempel er "leje, kugle" et navnerd med tilknyttet mdifikatr, sm identificerer en specifik prdukttype inden fr den større kategri "lejer". Fr at kunne identificere "leje, kugle" mere fuldstændigt, er det nødvendigt at have standardiserede attributter. Først når disse attributter er tillagt værdier, kan specifikke frekmster af "leje, kugle" identificeres g symbliseres via en standard, f.eks. UCC's Glbal Trade Unit Numbers (GTIN) Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 6

11 PRODUKTKLASSIFIKATION PRODUKTIDENTIFIKATION Lejer, bøsninger, hjul g tandhjul Family Lejer Class Leje, kugle Cmmdity Leje Navnerd Kugle Mdifikatr Attribut 1 Attribut 2 Attribut 3 Attribut 4 Attribut 5 Attribut 6 Attribut 7 Attribut 8 Type Diameter/ydre Diameter/indre Rækker/mængde Standard/IBI Serie Prducent Prducents reservedelsnummer I denne frstand er UNSPSC både en klassifikatinsstruktur g en br til de varebetegnelser med tilhørende ver- g underrdnede attributter, sm allerede findes i frbindelse med branchestandarder g virksmhedskatalger. Endnu vigtigere er det, at en nøjagtig vareidentifikatin gså er afgørende fr UNSPSC's relevans g vækst i fremtiden. UNSPSC er en hierarkisk klassifikatin med fire niveauer. Hvert niveau indehlder en tcifret numerisk værdi g en tekstmæssig beskrivelse. Rækkefølgen af rdene i en benævnelse er ikke betegnende fr hierarki eller vigtighed. Hertil kmmer et yderligere, valgfri suffiks, der i øjeblikket er angivet med 2 cifre. Dette er et identifikatinsnummer fr frretningsfunktin. Et diagram ver de fem tcifrede tal ser ud sm følger: XX Segment Lgisk samling af Families til analysefrmål XX Family Almindeligt anerkendt gruppe af indbyrdes frbundne varekategrier XX Class Gruppe af varer med fælles karakteristika XX Cmmdity Specifikke typer af prdukter eller tjenesteydelser XX Frretningsfunktin [valgfri suffiks] Funktin sm udføres af virksmhed i frbindelse med varen Alle UNSPSC-enheder er ydermere identificeret med en 8-cifret numerisk kde, sm både angiver psitinen i taksnmien g entydigt identificerer enheden. Et ekstra 2-cifret suffiks angiver identifikatinsnummeret fr frretningsfunktinen. Disse identifikatinsnumre (Business Functin Identifiers - BFIs) er knyttet til Cmmdity en g kan siges at være laveste niveau, men deres betydning afhænger af Cmmdity en, g de kan ikke stå alene Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 7

12 Opbygningen af kdesættet kan illustreres sm følger 3 : Hierarki Kategriens nummer g navn Segment Family Class Cmmdity Frretningsfunktin 43 Infrmatinsteknlgi, radispredning g telekmmunikatin 19 Kmmunikatinsudstyr g -tilbehør 20 Kmpnenter til infrmatinsteknlgi, radispredning eller telekmmunikatin 21 Cmputerudstyr g -tilbehør 15 Cmputere 16 Cmputertilbehør 01 Cmputer-switchbkse 02 Dckingstatiner 10 Leasing 3.4 UNSPSC's arkitektur På det bredeste klassifikatinsniveau består UNSPSC i øjeblikket af 55 Segmenter, sm hver spænder ver flere branchesektrer. Tilsammen er det meningen, at de skal mfatte alle varer g tjenesteydelser, sm udveksles på verdensmarkedet. Der er en grundlæggende samlende lgik i UNSPSC, sm fungerer hrisntalt på tværs af Segmenterne. Denne kan anskues sm et trinvist sammenhængende hele af prduktkategrier, sm strækker sig fra grundlæggende råmaterialer i første gruppe af Segmenter til industrielt udstyr g en lang række industrivarer, sm stammer fra råvarerne, i den midterste gruppe af Segmenter, g til en lige så lang række af frskellige tjenesteydelser i den sidste gruppe af Segmenter. I denne frstand kan UNSPSC-Segmenterne spænde ver en serie knverteringsprcesser på makr- g mikrplan sm hver i sær kulminerer i mere g mere avancerede prdukter. Et diagram på verrdnet niveau kunne se således ud: Udstyr, kmpnenter g materiel Råmaterialer Industriudstyr Industriprdukter Tjenesteydelser Segment Segment Segment Segment Segment I dette perspektiv er indbygget et grundlæggende hierarki fr de elementer, der udgør et udstyrssystem. Elementerne er sm følger (fra største til mindste detaljeringsgrad): Del: enkelt artikel Samling: gruppe af dele Kmpnent: afhængig gruppe af samlinger g dele Tilbehør: enkeltstående gruppe af samlinger g dele Udstyr: gruppe af kmpnenter g samlinger g dele Prduktinsenhed: gruppe af udstyr g samlinger System eller prces: peratinel gruppering af prduktinsenheder [Omkstningssted: finansiel gruppering af prduktinsenheder]- ikke en kmmerciel enhed Facilitet: gruppe af systemer g mkstningssteder 3 UNSPSC Versin Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 8

13 De højeste niveauer i dette hierarki (facilitet g mkstningssted) købes eller sælges almindeligvis ikke (med visse undtagelser) g ptræder ikke i kdesættet. Alle andre niveauer er indehldt i UNSPSC-kdesættet sm følger: Udstyr (mfatter systemer, enheder, udstyr g tilbehør) Kmpnenter g artikler (mfatter kmpnenter, samlinger g dele) Anskuer man det sm beskrevet venfr, er der mellem Segmenterne en lgisk frbindelse, sm giver UNSPSC-kdesættet sammenhæng g integritet. At prethlde denne integritet er en central pgave i administratinen af kden. I denne frbindelse er der t væsentlige udfrdringer: Indbyrdes afhængighed mellem Segmenterne Frskelle i Segmenternes vækstrater Indbyrdes afhængighed mellem Segmenter Der er en indbyrdes afhængighed mellem UNSPSC-Segmenterne, idet ændringer i ét Segment kan påvirke andre Segmenter. Fr eksempel kan ændringer i elektrniske kmpnenter (Segment 32) direkte påvirke udstyr fr infrmatinsteknlgi/telekmmunikatin baseret på elektrnik (Segment 43) g det brede mråde fr industriel autmatisering (Segment 41 g 31). Ligeledes kan ændringer i udstyrssegmenter sm f.eks. Segment 20 (mineudstyr g -tilbehør) direkte påvirke tjenestesegmenter sm f.eks. Segment 71 (minedrifts-, lie- g gasbringstjenester). Udfrdringen består i at afbalancere Segmentspecifikke behv md det større behv fr verrdnet integritet i kdesættet. Frskelle i Segmenternes vækstrater Segmenternes vækst, udtrykt sm nettændring i det samlede antal Families, Classes g Cmmdities, er drevet af efterspørgslen fra UNSPSC's brugere i frm af individuelle anmdninger eller branchemfattende tiltag til revisin af Segmenter. Teretisk burde Segmenternes vækst ske hurtigere, efterhånden sm man går fra venstre md højre i det venfr mtalte sammenhængende hele, d.v.s. væk fra de relativt statiske kategrier med råmaterialer g industriudstyr g henimd de relativt dynamiske kategrier med industriprdukter g tjenesteydelser. I praksis har dette været vanskelig at knstatere, vervejende frdi det samlede kdesæt er frhldsvis nyt g vækst er nødvendig i praktisk talt alle Segmenter. Udfrdringen ligger her i at tage hensyn til Segmenterne med høj vækst uden at se brt fra behvene i de Segmenter, sm vkser langsmt. 3.5 UNSPSC's mfang Nedenfr vises de 56 UNSPSC-Segmenter grupperet inden fr det venfr beskrevne sammenhængende hele. (Kun de Segmentverskrifter, der er versat i den fficielle danske kdeliste vises på dansk, redaktør) Råmaterialer Levende g animalsk materiale, tilbehør g frsyning Mineral and Textile and Inedible Plant and Animal Materials Kemikalier, incl. bilgiske g gashldige Resiner, rsiner, gummi, skum, film samt elastmere materialer Papirmateriale g -prdukter Brændstffer, brændstfadditiver, smøremidler, krrsinsbeskyttende materialer Industriudstyr Mine- g breudstyr g tilbehør Maskiner g tilbehør til brug ved Landbrug, Fiskeri, Skvbrug g Dyreliv 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 9

14 Bygnings- g Anlægsudstyr g tilbehør Industrial Manufacturing and Prcessing Machinery and Accessries Materiale håndtering, -behandling g lagermaskiner, tilbehør g frsyninger Ervhervs-, militær- g private køretøjer, udstyr g kmpnenter Energi generater g distributins maskiner g tilbehør Værktøjer g generelt maskineri Udstyrskmpnenter g -artikler Bygnings-, knstruktins- g fabrikatinskmpnenter g -artikler Manufacturing Cmpnents and Supplies Elektriske kmpnenter g artikler Belysning Klimasystemer, udstyr g kmpnenter Labratrie-, Måle-, Observatins- g Testudstyr Industriprdukter Medicinsk udstyr, tilbehør g artikler IT-Hardware g Sftware Kntrudstyr, -tilbehør g -artikler Tryk-, ftgrafisk- g audi/visuelt udstyr g -artikler herfr Frsvar, Lv håndhævelse, Sikkerhedudstyr g tilbehør Rengøringsudstyr g -artikler Service Industry Machinery and Equipment and Supplies Sprts and Recreatinal Equipment and Supplies and Accessries Fødevarer, drikkevarer g tbaksprdukter Lægemidler Hushldningsapparater g frbrugerelektrnik Apparel and Luggage and Persnal Care Prducts Ure, smykker g ædelsten Publicerede prdukter Møbler g inventar Musical Instruments and Games and Tys and Arts and Crafts and Educatinal Equipment and Materials and Accessries and Supplies Tjenesteydelser Landbrugs-, Fiskeri-, Skvbrugs- g Dyrelivsservice Minedrift, lie- g gasbring service Bygnings-, Anlægs- g Vedligehldelsesservice Industriel Prduktin- g Fabrikatinsservice Industriel Rengøringsservice Envirnmental Services Transprt-, Oplagring- g Pst service Management and Business Prfessinals and Administrative Services Engineering and Research and Technlgy Based Services Tjenester vedrørende redaktin, mønster, grafik g kunst Public Utilities and Public Sectr Related Services Finansiel- g Frsikringsservice Healthcare Services Educatin and Training Services Rejse, Mad, Lgi g Underhldningsservice Persnlig- g hjemmeservice Natinalt frsvar, ffentlig rden, sikkerhed g tryghedsservices Plitics and Civic Affairs Services Organizatins and Clubs 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 10

15 4 UNSPSC's udvikling 4.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 4.1 Indledning 4.2 Mål fr udvikling 4.3 Omfang af udvikling 4.4 Målgruppe fr udvikling 4.5 Principper fr klassifikatin 4.6 Cmmdities 4.7 Classes 4.8 Families 4.9 Segmenter 4.2 Mål fr udvikling Målet fr udviklingen af UNSPSC er at pbygge en glbal referenceramme fr prduktklassifikatin, sm: er baseret på, hvad prdukterne er snarere end hvrdan de anvendes g sm kan sammenkbles med mange frskellige leksika g klassifikatinsskemaer, er baseret på et kncept, hvrefter alle enheder af kdesættet er infrmatinsaktiver, sm må administreres på grundlag af levetid, er udviklet på grundlag af reelle markedsbehv snarere end abstrakt teri, i samarbejde med ledende glbale indkøbsrganisatiner, salgsrganisatiner, elektrniske markeder g standardiseringsrganisatiner, gør det muligt at have frskellige indgange g versigter fr kdesættet, således at diverse brugertypers behv g ønsker kan imødekmmes, står til rådighed med indhld af høj kvalitet, sm til enhver tid er pdateret. 4.3 Omfang af udvikling Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med udvikling af UNSPSCkdesættet. 4.4 Målgruppe fr udvikling Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med udvikling af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Virksmheder sm er medlemmer af UNSPSC. Samarbejdende standardiseringsrganer i g mellem brancher samt markedspladser g branchefreninger. Samarbejdende statslige g regulerende myndigheder g rganisatiner på reginalt, natinalt g internatinalt plan Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 11

16 4.5 Principper fr klassifikatin Hvad er klassifikatin? Klassifikatin er en frm fr katalgisering eller identificering af ting g kan defineres sm en prces, der grupperer ting i kategrier 4, sm bygger på en frståelse af de væsentlige egenskaber g frbindelser mellem ting. Der er mange frskellige slags klassifikatinsskemaer 5, sm spænder ver alle typer data. I de senere år har fremkmsten af internethandel både styrket g udvidet bestræbelserne på at udvikle klassifikatinsskemaer, hvr man søger at lette emnesøgningen, særligt via søgemaskiner, g på en enkel måde administrere de uhyre mængder af standardiseret kmmercielt indhld, sm er tilgængelig på glbale netsteder. Omfanget, diversiteten g flygtigheden af infrmatinen på nettet versteg ikke uventet kapaciteten af de standardsystemer fr emneklassifikatin, sm anvendtes af akademiske g statslige institutiner. 6 Selv m det var klart nk, at internettet ikke var et enrmt biblitek, så havde man behv fr en eller anden frm fr klassifikatin fr at kunne rganisere prduktindhld fr glbale købere g sælgere. UNSPSC var det første åbne, ikke-beskyttede g prduktrienterede glbale klassifikatinsskema af sin art, sm tg denne udfrdring p. Siden da er der fremkmmet flere, mere snævert fkuserede, prduktrienterede klassifikatinsskemaer såvel sm branchespecifikke prduktleksika 7. Med den frtsatte ekspansin g mdningsprces i den glbale elektrniske handel består udfrdringen fr klassifikatinsarbejde i at kunne samarbejde m fremme af knvergens snarere end knkurrence. Retningslinjerne fr gd klassifikatin er bl.a.: 8 Kategrierne er udtømmende g udelukker gensidig hinanden, d.v.s. enhver underrdnet enhed i kdesættet kan kun henføres til én verrdnet enhed uden verlapning eller undladelse. Klassifikatinsstrukturen kan sammenhldes med andre beslægtede (natinale eller internatinale) standardklassifikatiner. Kategrierne er stabile, d.v.s. de ændres ikke fr hyppigt eller uden behørig vurdering, berettigelse g dkumentatin. Kategrierne er velbeskrevne med en benævnelse i standardfrmat støttet af frklarende nter, akrnym- g frkrtelsesvejledninger samt krrespndancetabeller (krydshenvisninger) til beslægtede klassifikatiner, herunder tidligere versiner af samme klassifikatin. Kategrierne er velafbalancerede inden fr de grænser, sm bestemmes af principperne fr klassifikatinen, d.v.s. ikke fr mange eller fr få kategrier. Dette sikres nrmalt ved at anvende kriterier fr betydningen. Kategrierne afspejler virkeligheden fr det felt, hvrtil de hører. 4 Kategri- "fællesbetegnelse fr enheder på ethvert niveau inden fr en klassifikatin, typisk tabelkategrier, afsnit, underafsnit, afdeling, underafdeling, grupper, undergrupper, klasser g underklasser. Klassifikatinskategrier er nrmalt identificeret ved kder (alfabetiske eller numeriske), sm både giver en entydig identifikatin fr hver kategri g angiver deres plads inden fr hierarkiet." Kilde: FN's statistiske afdeling, Glssary f Classificatin Terms. 5 Skema- "en struktureret ramme eller plan" Kilde: Merriam Webster Online Dictinary 6 Blandt de mere fremtrædende af disse kan nævnes U.S. Library f Cngress Subject Headings, Dewey Decimal Classificatins, Sears List af Subject Headings, Angl-American Catalging Rules, American Library Assciatin (ALA) Filing Rules, Cutter Expansive Classificatin etc. 7 Prduktleksikn- et referenceværk, sm indehlder standardiserede varebeskrivelser bestående af navnerd/mdifikatr-navne g attributter [karakteristika], i reglen rdnet alfabetisk, sammen med tilhørende definitiner, aliasnavne g synnymer. 8 FN's statistiske afdeling, Glssary f Classificatin Terms, nr.dat Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 12

17 Klassifikatinen understøttes af principelle g prceduremæssige retningslinjer g uddannelse. Klassifikatin har nær tilknytning til rdet ntlgi, sm er en videnskab, der går ud på at bestemme g strukturere de væsentlige egenskaber g frbindelser mellem tingene. Men struktureringsprcessen kræver, at man har et vist begreb m de elementer, sm udgør en struktur g frbindelserne mellem disse elementer. Ontlgi fører således frem til taksnmi, sm er et sæt hierarkisk rdnede elementer eller kategrier, sm har lgiske frbindelser mellem kategrierne. Fr bedre at kunne illustrere den frskelligartethed g de udfrdringer, sm ligger i prduktklassifikatin, er nedenfr angivet ngle branchespecifikke klassifikatinsskemaer sammenlignet med UNSPSC. Vareenheden i eksemplet er en rørkndensatr. Denne vare illustreres grafisk gennem fem frskellige klassifikatinsskemaer, sm spænder ver rålieindustrien g den kemiske industri: 9 OREDA Rålieindustri-ffshre upstream peratins (EU) POSC Rålieindustri-alle upstream peratins (EU) ISO Rålieindustri-upstream peratins (Glbal) CCPS Kemisk industri-prduktinsanlæg (US) UNSPSC Versin (Glbal) OREDA - Rørvarmeveksler Breudstyr Kntrllgikenhed Elektrmtr Varmeveksler Pumpe Brekasser g frgreningsrør Bretp g juletræ Rørvarmeveksler 9 OREDA-Offshre Reliability Data; POSC-Petrtechnical Open Sftware Crpratin; ISO- Internatinal Organizatin fr Standardizatin; CCPS-Center fr Chemical Prcess Safety Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 13

18 POSC - Rørvarmeveksler Væskeudstyr Behlder Væsketransprtudstyr Væskebehandlingsudstyr Trykbehlder Vacuumbehlder Væskeverførselsudstyr Atmsfærisk behlder Varmeveksler Direkte fyret varmegiver Kndensatr Pladevarmeveksler Trykbehlder med ASME VIII design Rørvarmeveksler Kuglebehlder ISO Rørvarmeveksler Breudstyr Prcesudstyr Undersøisk udstyr Gasturbine Elektrmtr Varmeveksler Kntrllgikenhed Pumpe Bretp g juletræ Rørvarmeveksler 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 14

19 CCPS - Rørvarmeveksler Elektrisk udstyr Kmpressr Aflastningsanrdning Veksler Kntrlvervågning Ventil Veksler - ingen fasevending Veksler - med fasevending Plade Rørvarmeveksler Ribbemnteret blæser Det er klart, at der er frskellige synsvinkler med hensyn til klassifikatinsstandard fr den samme vare, selv inden fr samme branche. Hver synsvinkel er udtryk fr, at man ønsker at imødekmme de frskellige behv, sm brugerkredsen har, g hver synsvinkel afspejler dermed gså de begrænsninger, sm behvene pålægger. Disse frskelle illustrerer meget gdt det vksende behv fr: 1. Samarbejde mellem brancherne g internt i brancherne 2. En glbal referenceramme fr klassifikatin Målet fr UNSPSC's udvikling er at sikre en sådan ramme. Hvedpunkterne i UNSPSC's klassifikatinsprces er bl.a. følgende: Fastlægge frbindelserne mellem varer baseret på varernes væsentlige egenskaber g henføre dem til kategrier Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 15

20 Fastlægge de lgiske frbindelser mellem kategrierne baseret på de varetyper, de indehlder, g prette nye kategrier til at rumme nye varetyper. Fastlægge hvrledes UNSPSC's Cmmdity-begreber samt Class-, Family- g Segmentkategrier stemmer verens med andre førende branchemæssige g internatinale klassifikatinssystemer med henblik på at udjævne frskellene, fremme samarbejdet g styrke UNSPSC's rlle sm en glbal referenceramme. UNSPSC's klassifikatinsprces anlægger en "bttm-up" ("nedefra g p") synsvinkel; f.eks. er strukturen fr Class, Family g Segment baseret på en nøjagtig Cmmdity-identifikatin, sm bedst afspejler virkeligheden på markedet. Sm følge heraf er balancen i dette afsnits emnebehandling vendt m fra det sædvanlige "tp-dwn" ("ppefra g ned") synspunkt; f.eks. behandles "Cmmdities" først, g derefter "Class", "Family" g "Segment". 4.6 Cmmdities Hvad er en Cmmdity (Vare)? I et leksikn er standarddefinitinen på en vare "en ting sm er til nytte eller frdel fr mennesker, specielt m nyttige prdukter, materielle frdele, frmuegder". 10 Fr UNSPSC er både gder (prdukter) g tjenesteydelser mfattet af denne definitin. En traditinel vareidentifikatin består af et indledende navnerd g i reglen men ikke altid en mdifikatr, sm klart definerer en vare. De defineres sm følger: Navnerd - Et rd sm anvendes til navngivning af en vare, g sm kan fungere sm subjekt eller bjekt fr en mdifikatr til yderligere identifikatin af prdukter g tjenesteydelser. Navnerd kan bestå af mere end ét rd, således at definitinen af pågældende vare gøres tydeligere. Mdifikatr - Et rd sm begrænser eller indsnævrer betydningen af et andet rd eller en anden rdgruppe. Eventuelt kan en mdifikatr bestå af mere end ét rd, således at definitinen af pågældende vare gøres tydeligere. Tilsammen har navnerd/mdifikatr-par traditinelt været nøgleelementerne i en beskrivelse af vareenheder. I de seneste år har deres rlle været delvis frtrængt af datamdeller fr e-handel, f.eks. RsettaNet, sm pdeler varetyperne i klasser (vareenheder), sæt af egenskaber, g tilhørende karakteristika. Uanset dette kan navnerd/mdifikatr-metden dg frbedre nøjagtigheden af datamdellen g er frtsat et vigtigt element i vareidentifikatinen: Metden gør det muligt at gruppere ensartede enheder i hierarkiske klassifikatinsskemaer, således at søgning gøres lettere. Metden giver en adgangsvej til egenskaber eller attributter, sm yderligere beskriver en enhed g sm er det næste vigtige element fr en vare. I tilknytning til hver vares navnerd/mdifikatr-kmbinatin er der standardiserede attributter (karakteristika), sm er lgisk knyttet til pågældende kmbinatin. Selv m UNSPSC-strukturen ikke i øjeblikket mfatter attributter, er det relevant med en krt gennemgang af deres rlle g betydning i vareidentifikatinen. Attributter defineres sm følger: Attribut - specifikatin, element eller karakteristik, sm beskriver fysiske, kmpsitinsmæssige eller strukturelle egenskaber fr et prdukt eller en tjenesteydelse, sm danner en vare. Når attributter er kllektivt kvantitetsbestemt ved anvendelse af tilknyttede attributværdier, er der tilstrækkelige plysninger fr købere g sælgere til at skelne mellem enheder, fr eksempel inden 10 Oxfrd English Dictinary, 2. udgave (nline), Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 16

21 fr et katalg med henblik på katalgbaseret handel. Slutresultatet er en lgisk varebeskrivelse, sm nøjagtigt kan specificere en givet vareenhed. Eksempler: Navnerd Mdifikatr Attributnavne Attributværdier Ventil Kugle Størrelse Materiale 140 mm, 100 mm Rustfrit stål, kulstfstål Støvle Sikkerheds Størrelse Farve 10, 14 Srt, brun Krt Type Målestksfrhld Tpgrafisk 1: Ngle varer kan gså bestå af pakker, sæt eller andre arter af gruppering eller bundtning af kmpnenter på standardiseret måde. Disse enheder kan defineres sm følger: Pakke (eller sæt)- standardsamling af tilbehør eller kmpnenter identificerbare sm separate vareenheder grupperet sm en pakke. Ngle varer kan gså bestå af samlinger. Disse enheder kan defineres sm følger: Samling- de bestanddele eller elementer ngle ptentielt identificerbare sm enkeltvarer sm er afhængige af g integreret i varen. Cmmdities er det laveste niveau af de fire grundlæggende kategrier i UNSPSC's klassifikatinsstruktur. Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin (Business Functin Identifiers - BFIs), sm er knyttet til Cmmdity en, kunne gdt betragtes sm det laveste niveau, men deres betydning afhænger af Cmmdity en, g de kan ikke stå alene. BFI'er beskrives senere i dette afsnit. Cmmdity-udtryk (navnerd/mdifikatrnavne) er den eneste del af en varebeskrivelse, sm ptræder i UNSPSC-kdesættet. En kmplet varebeskrivelse, sm ville indbefatte attributter, er ikke angivet. Kmplette varebeskrivelser fremgår af de leksika med statslige g/eller branchemæssige standarder, sm eksisterer på frskellige udviklingsstadier på tværs af branchesektrerne. Ikke-standardiserede variatiner af disse beskrivelser findes i salgs- g prduktkatalger g andre markedsføringsmedier veralt på verdensmarkedet. Udviklingsinitiativer til fremme af standardleksika i eller mellem brancherne har bredt sig hastigt i de senere år, netp fr at imødegå den usikkerhed g manglende effektivitet i e-handel, sm disse ikke-standardiserede variatiner skaber. Blandt andet derfr er en nøjagtig vareidentifikatin af afgørende betydning fr UNSPSC. Der skabes herved en nødvendig sammenkbling mellem den verden af underliggende vareattributter, sm fuldt ud definerer varerne, g så de UNSPSCkategrier sm klassificerer dem. Der skabes gså frbindelse fra branchernes standardleksika til UNSPSC's klassifikatinsstruktur. 4.7 Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin Hvad er identifikatinsnumre fr frretningsfunktin? Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin (Business Functin Identifiers - BFIs) er et valgfrit 2- cifret suffiks til UNSPSC's kdenummer fr Cmmdity en, sm giver UNSPSC-brugere mulighed fr at specificere de sammenhænge i deres frretningsprces, hvri Cmmdity en ptræder. I øjeblikket definerer BFI'er følgende standardsammenhænge: 10 Leje eller leasing Aftale m levering af et prdukt i et bestemt tidsrum. 11 Vedligehldelse eller reparatin Tjeneste der udføres på et prdukt fr at rette eller frhindre fejl, herunder levering af prduktspecifikke reservedele. 12 Fremstillingsvirksmhed Prces der indebærer fremstilling af et prdukt ud fra råmaterialer eller kmpnentdele. 13 Engrssalg Levering af prdukter til videresalg Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 17

22 14 Detailsalg Levering af prdukter til slutbrug. På nuværende tidspunkt (2004) er der et prjekt i gang med revisin af indhld g mfang af BFI'er. 4.8 Classes Hvad er en Class? En Class er en lgisk gruppering af Cmmdities, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det tredjehøjeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Class en angiver, hvilke varetyper den indehlder g hvilke varetyper, den ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller den fra andre Classes. Classnavnet eller - udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Class en indehlder. En Class er underrdnet g lgisk knyttet til den Family, den tilhører. Ligeledes angiver dens plads i Family/Segment-hierarkiet gså dens relatin til andre Classes i Family en. 4.9 Families Hvad er en Family? En Family er en lgisk gruppering af Classes, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det næsthøjeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Family en angiver, hvilke varekategrier den indehlder g hvilke varekategrier, den ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller den fra andre Families. Family-navnet eller -udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Family en indehlder. En Family er underrdnet g lgisk knyttet til det Segment, den tilhører. Ligeledes angiver dens plads i Segmenthierarkiet gså dens relatin til andre Families i Segmentet. I mange tilfælde er Families nært beslægtet i kraft af lighed mellem varerne eller gensidig afhængighed. Sådanne frbindelser kan betyde, at ændringer i en Family skal fretages med frståelse fr, hvilken indvirkning disse ændringer kan have på beslægtede Families Segmenter Hvad er et Segment? Et Segment er en lgisk gruppering af Families, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det højeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Segmentet angiver, hvilke Cmmdity-kategrier det indehlder g hvilke Cmmdity-kategrier, det ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller det fra andre Segmenter. Segmentnavnet eller -udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Segmentet indehlder. Sm det højeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet er et Segment ikke underrdnet andre kategrier. Det er dg lgisk knyttet til andre Segmenter inden fr kdesættet g er derfr underlagt behv g ændringer i relatin til disse, idet kdesættets samlede integritet berøres. Mere knkret er Segmenterne i mange tilfælde nært beslægtet med andre Segmenter i kraft af lighed mellem varerne eller gensidig afhængighed. Sådanne frbindelser kan betyde, at ændringer i et Segment skal fretages med frståelse fr, hvilken indvirkning disse ændringer kan have på beslægtede Segmenter Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 18

23 5 Vedligehldelse af UNSPSC 5.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 5.1 Indledning 5.2 Mål fr vedligehldelse 5.3 Omfang af vedligehldelse 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse 5.5 Principper fr vedligehldelse 5.6 Cmmdities 5.7 Classes 5.8 Families 5.9 Segmenter 5.2 Mål fr vedligehldelse Målet fr vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet er at sikre, at alle ændringer i kdesættet generelt samt de mere specielle ændringer i Cmmdities, Classes, Families g Segmenter pfylder kravene til kdesættets integritet, g at ændringerne dkumenteres, vurderes, gdkendes g udføres på effektiv g fyldestgørende måde i verensstemmelse med det verrdnede mål fr administratin af UNSPSC-kden. Med henblik herpå skal kdesættet administreres under anvendelse af principperne fr frvaltning af infrmatinsaktiver gennem disses levetid. Dette betyder, at alle freslåede ændringer skal dkumenteres via ændringsanmdninger, sm vurderes af UNSPSC's stemmeberettigede medlemskreds ved anvendelse af kriterierne i afsnit 6. Målsætningen fr vedligehldelsen er et vedvarende højt niveau fr kdesættets kvalitet g pålidelighed. 5.3 Omfang af vedligehldelse Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet, fra anmdninger m ændring af Cmmdities til revisin på Segmentniveau. 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Persnale sm administrerer UNSPSC-kden Segmentkrdinatrer g -grupper under UNSPSC Virksmheder sm er medlemmer af UNSPSC, hhv. UNSPSC's slutbrugere 5.5 Principper fr vedligehldelse Vedligehldelsen af UNSPSC-kdesættet er baseret på begrebet frvaltning af infrmatinsaktiver gennem disses levetid, d.v.s. en frestilling m, at enhver enhed af kdesættet Cmmdity, Class, Family g Segment repræsenterer et aktiv med en indre værdi, ganske på samme måde sm prduktinsmidler i industrisektren. Mens sidstnævnte aktiv anvendes til prduktin af varer, så anvendes infrmatinsaktiver til kmmunikatin af varer. Infrmatinsaktivernes værdi viser sig klart i den afgørende rlle, sm UNSPSC-kdesættets enheder spiller sm reference (eller udgangspunkt) fr de infrmatin gateways, hvrigennem medlemsvirksmhedernes 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 19

24 transaktinsdata transprteres. Hvis sådanne prte er mangelfuldt defineret eller dårligt vedligehldt fr eksempel i frm af ukrrekte Cmmdity-udtryk eller upræcise kategrier så er brugerne i vildrede med, hvrledes transaktinsdata skal klassificeres. Sm følge heraf kan de samme transaktinsdata være spredt ver flere frskellige kategrier, hvilket gør søgning vanskelig g analyse umulig. Vedligehldelsen af UNSPSC-kdesættets aktiver gennem deres levetid fra prettelsen g indtil de udgår indebærer derfr en rientering g styring, sm kan sammenlignes med frhldene fr prduktinsudstyr i industrisektren, d.v.s. ændringer sker efter anmdning, frløbet af levetiden integreres med andre enheder i kdesættet, arbejdet fregår på mkstningsbaseret måde, g gdkendelse g distributin skal bekræftes. 5.6 Cmmdities Oprettelse af Cmmdities Plitik Følgende regler anvendes fr prettelse af nye Cmmdities i UNSPSC-kdesættet: Identifikatin af Cmmdities: Cmmdities kan kun prettes via en frmel anmdning. Cmmdities skal være reelle gder eller tjenesteydelser, sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på verdensmarkedet på lkalt, natinalt, reginalt eller glbalt niveau. Cmmdities skal bestå af et navnerd/mdifikatr-navn g, i visse tilfælde, en liste ver standardattributter eller karakteristika, sm er tilstrækkelig til nøjagtig identifikatin af varetypen. Bemærkning: Grå tekst (f.eks. venfr g nedenfr) angiver planlagt iværksættelse, sm fretages gradvis ver en vis peride. UNSPSC har den pfattelse, at fagflk inden fr en given branche er de bedst kvalificerede til at udarbejde attributter fr pågældende branche. Brancherne definerer typisk sådanne attributter i frbindelse med udarbejdelse af vareleksika. UNSPSC fretager strategisk tilpasning efter branchernes ldrette strukturer fr at sikre, at kdesættet harmniseres med de af brancherne definerede leksika. "Hved"-attributter (se næste side) skal ledsage anmdninger m en ny enhed g anvendes med henblik på vareidentifikatin, men indgår ikke sm en del af kdesættet. Listen ver attributter behøver ikke at være udtømmende, men er snarere beregnet sm en hjælp til at definere Cmmdity en g sikre en klar afgrænsning heraf. Cmmdities skal ledsages af en definitin, sm beskriver hvad de er, g måden de anvendes på. Cmmdities skal være tildelt aliasnavne eller synnymer (hvis sådanne findes) fr bedre at kunne definere, hvad Cmmditiy ene er g fr at undgå gentagelser i kdesættet. Cmmdities skal defineres entydigt i UNSPSC-kdesættet ved deres navnerd/mdifikatr-navn g kdenummer. Fr at sikre dette må der udføres en søgning fr UNSPSC-kdesættet fr alle freslåede vareptagelser Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 20

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Ord og begreber KMD Opus Økonomi Version 1.0

Ord og begreber KMD Opus Økonomi Version 1.0 Ord g begreber KMD Opus Øknmi Versin 1.0 1.1 SAP mdulbetegnelser FI: Finansregnskab Finansregnskabet indehlder anlægskarttek, debitrer, kreditrer,

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vejledning til blanket nr. 40110 Registrering af udenlandsk virksomhed og tjenesteydelser - start

Vejledning til blanket nr. 40110 Registrering af udenlandsk virksomhed og tjenesteydelser - start Vejledning til blanket nr. 40110 Registrering af udenlandsk virksmhed g tjenesteydelser - start Denne vejledning er tilknyttet til startblanketten fr registrering af udenlandske virksmheder, der ønsker

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference

Læs mere

Microsoft Kinect for Windows Software Development Kit (SDK)

Microsoft Kinect for Windows Software Development Kit (SDK) Micrsft Kinect fr Windws Sftware Develpment Kit (SDK) Disse licensvilkår er en aftale mellem Micrsft Crpratin (eller, afhængigt af hvr De br, et af dets asscierede selskaber) g Dem. De bedes læse dem.

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Tidlig inddragelse af entreprenørernes kompetencer i henhold til gældende udbudsregler

Tidlig inddragelse af entreprenørernes kompetencer i henhold til gældende udbudsregler Tidlig inddragelse af entreprenørernes kmpetencer i henhld til gældende udbudsregler v/ Partner Tina Braad Fælles arrangement i Dansk Frening fr Udbudsret g Onsdag den 11. nvember 2015 Det Danske Selskab

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA Retningslinjer g henstillinger Retningslinjer fr peridiske plysninger, sm kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA 23/06/15 ESMA/2015/609 1 Indhldsfrtegnelse 1 Anvendelsesmråde... 3 2 Definitiner...

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet

Læs mere

IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET

IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET Dc.1598_01_EN IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET MINIMUMSKOMPETENCENIVEAU HOS PERSONER, DER UDFØRER PERIODISK INSPEKTION AF TÅRNKRANER OG MOBILKRANER OG INSPEKTION AF MONTERINGEN AF DISSE KRANER

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater Vejledning til kmmuner m refusin af kmmunale udgifter ved køb af refusinsgdkendte frestillinger af børneteater g psøgende teater Hjemmelsgrundlag g refusinens størrelse Kmmuner kan få refunderet 50 prcent

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse:

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse: Licensaftale Undertegnede kmmune tiltræder ICS licensaftalen Kmmunens navn g adresse Licensaftale Kntaktpersn CVR-nummer Telefnnummer Email-adresse Dat g underskrift Fr licensudbyder Licensudbyders navn:

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kommune

Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kommune Hjørring 8. marts2016 Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kmmune I nrdjysk turisme er der gjrt mange af de rigtige ting fr at skabe vækst. Der har været fkus på at samle marketing i fælles kampagner med str

Læs mere

Mamut Enterprise Produkt- og Kundeservice

Mamut Enterprise Produkt- og Kundeservice Mamut Enterprise Prdukt- g Kundeservice Dette er en indføring i hvrdan du benytter prduktet Mamut Enterprise Prdukt- g Kundeservice. Det vil ved hjælp af et fiktivt eksempel sm mhandler virksmheden `TV-

Læs mere

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

IT Politik Ældre & Sundhed

IT Politik Ældre & Sundhed Standardbetegnelse DDKM: - Anvendelsesmråde g målgruppe: Ledere g medarbejdere i Ældre & Sundhed Dkumenttype: Plitik Gdkendt af: Team Ledelse Gdkendelsesdat: 19. ktber 2015 Dkumentstyring: FICS sagsnr.:

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS Risikregister Alle rettigheder ejes af PR2 - Prjekter - Rådgivning Resultater. www.pr2.dk. Enhver anvendelse eller videreudvikling g editering, inklusive editering af dkumenter, sm tidligere er blevet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Indhld Flkeplysningsplitik - plitik fr flkeplysende virksmhed Intrduktin side 3 Visin side 4 Målsætninger side 4 Knkretisering af målsætninger side 4 Guldbrgsund Kmmune g den Flkeplysende virksmhed side

Læs mere

LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk

LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk Tlf.: 99 89 1400 saeby@bd.dk www.bd.dk BDO Statsautriseret Sæbygårdvej 25 DK-9300 Sæby CVR-nr. 20 22 26 70 revisinsaktieselskab LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT 2014 la t g gdkendt på e eralfrsamling, CVR-NR.

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015 Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Nvember 2015 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Vejledning til kulturaftaler

Vejledning til kulturaftaler Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes

Læs mere

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Globallinjen - At tro at alt er muligt Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.

Læs mere

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin 1.5 26. marts 2014 ROJ Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Retningslinjer. for personalereduktioner. i forbindelse med besparelser, faldende børnetal og omstruktureringer. i Langeland Kommune.

Retningslinjer. for personalereduktioner. i forbindelse med besparelser, faldende børnetal og omstruktureringer. i Langeland Kommune. Retningslinjer fr persnalereduktiner i frbindelse med besparelser, faldende børnetal g mstruktureringer i Langeland Kmmune (Børn g Kultur) Sagsnr. 11/4526 Gdkendt i Fælles MED Børn g Kultur 1. Baggrund

Læs mere

Kort brugervejledning - Grove Art Online

Kort brugervejledning - Grove Art Online Krt brugervejledning - Grve Art Online Indhldsfrtegnelse: 1. Krt m Grve Art Online... 2 1.2 What's Inside... 3 2. Quick Start... 4 2.1 Searching... 4 2.1.1 Søg i Alle Kilder... 4 2.1.2 Leder du efter et

Læs mere

SikkerhedsPlaster. ikraft innovationspuljen Projektansøgning. Deltagere/partnere: Egmont Højskolen, Odder. Delta, Them og København

SikkerhedsPlaster. ikraft innovationspuljen Projektansøgning. Deltagere/partnere: Egmont Højskolen, Odder. Delta, Them og København ikraft innvatinspuljen Prjektansøgning SikkerhedsPlaster Deltagere/partnere: Egmnt Højsklen, Odder Delta, Them g København Active Institute, Århus Alexandra Instituttet, Århus ikraft, ReginMidtjylland

Læs mere

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier: Frretningsplan til Danmarksmesterskabet g bedømmelseskriterier: Frretningsplan: Skriftstørrelse 12 Max 15 sider á 2400 anslag (alt der verskrider, tæller ikke med i bedømmelsen) Idéens navn Ideén på 3

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa 1 SDHplus Slbaseret Fjernvarme i Eurpa WP2 - SDH gør det muligt at pnå energieffektive bygninger Opgave 2.2 Udvikling af tilpassede g/eller nye mdeller D2.4 Rapprt m tilpassede g/eller nye mulige mdeller

Læs mere

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg Betingelser fr handel med værdipapirer i Sparekassen Faabrg Gældende fra 1. nvember 2007. Intrduktin Handel med værdipapirer er et vigtigt frretningsmråde fr Sparekassen Faabrg, hvrfr vi ønsker at give

Læs mere

Specifikt svar omkring pigelicenssystemet er modtaget fra Varde IF pigefodbold, FC Damsø, Skovbakken Fodbold samt DBU Talenttrænere.

Specifikt svar omkring pigelicenssystemet er modtaget fra Varde IF pigefodbold, FC Damsø, Skovbakken Fodbold samt DBU Talenttrænere. Pigeversin, Endelig Vedr.: DBU Licenssystem, Ungdm (piger) På bestyrelsesmødet i april 2007 blev det besluttet at pstarte prjektet Talentudvikling i Danmark, 2007 2012 på baggrund af de indkmne svar fra

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Vesthimmerlands Kmmune Røde Krs Hjemmet Uanmeldt tilsyn Nvember 2011 WWW.BDO.DK Vesthimmerlands Kmmune Uanmeldt tilsyn, Røde Krs Hjemmet Nvember 2011 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1) Før grundforløb: 2) Under grundforløb: 3) Start på hovedforløbet:

Indholdsfortegnelse: 1) Før grundforløb: 2) Under grundforløb: 3) Start på hovedforløbet: Virksmhedsguiden Minihåndbg / guidelines til virksmheder der ansætter elever med anden etnisk baggrund, g til undervisere der arbejder med denne gruppes grundfrløb g vergang til praktik g hvedfrløb. 1

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Kompetenceklynger - Opbygning og værditilførsel

Kompetenceklynger - Opbygning og værditilførsel Kmpetenceklynger - Opbygning g værditilførsel Martin Stenfeldt, 40 år Cand.merc (B2B-marketing) 15 års kmmerciel medtech erfaring Int. Prduktmarketing (Radimeter Medical A/S) Prjektsalg i USA (Radimeter

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

EU-udbud af Beskæftigelsessystem og ESDH-system

EU-udbud af Beskæftigelsessystem og ESDH-system EU-udbud af Beskæftigelsessystem g ESDH-system Beskæftigelses- g Integratinsfrvaltningen Københavns Kmmune Bilag 0 Ordbg Indhldsfrtegnelse 1. Indledning... 3 2. Ordliste... 3 Versin 1.0 Side 2 af 9 1.

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Faaborg Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen

Faaborg Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen Faabrg Gymnasium Frretningsrden fr bestyrelsen Fastsat i medfør af 18 i lv nr. 575 af 9. juni 2006 m institutiner fr almengymnasiale uddannelser mv. g 14 i vedtægterne fr Faabrg Gymnasium af 1. nv. 2006.

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

ANSØGNING F4: KURSER

ANSØGNING F4: KURSER Udfyldes af DH HP- j.nr. Dat mdtaget Handicappuljen ANSØGNING F4: KURSER 1. Frside Dansk ansøgende rg. (øknmisk ansvarlig): Kntaktpersn fr den danske rganisatin Andre danske partner(e) DHIF Navn: Ole Ansbjerg

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere