Genåbning af rørlægning i Hårlev Bæk

Transkript

1 Stevns Kommune Genåbning af rørlægning i Hårlev Bæk FORUNDERSØGELSE FOR INDSATS ROS 485 Rekvirent Rådgiver Stevns Kommune Teknik & Miljø Hovedgaden Hårlev Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektperiode 15. nov juli 2014 Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Rasmus Lindhede Inger Klint Jensen, Lars Klausen, Flemming N Madsen Revisionsnr. 1.2 Godkendt af Lars Kaalund Udgivet EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af dette projekt.

2 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1A: Vandløb og vandledninger 2. Bilag 1B: Ledninger og tekniske installationer 3. Bilag 2A: Scannet drænkort for drænsag K Bilag 2B: Scannet drænkort for drænsag K Bilag 3A: Længdeprofil af skitseret forløb i forhold til terræn 6. Bilag 4: Længdeprofilplot med vandspejlsberegninger for hhv. eksisterende forhold og skitseret forløb. 2 / 21

3 1. BASISOPLYSNINGER Indsats ID ROS-485 Indsats type Åbning af rørlagt strækning. Vandløbets navn Hårlev Bæk Vandløbssystem Tryggevælde Å Nærmeste topografiske stednavn Hårlev Genåbning af 734 m rørlagt strækning fra vejunderføring ved Køgevej til udløb i åben strækning kort før udløb i Tryggevælde Å. Opstrøms strækning: 2924 meter. Beskrivelse af indsatsen 2. FORMÅL, OMFANG OG BINDINGER Formålet med indsatsen Forundersøgelsen skal undersøge mulighederne for at åbne en rørlagt strækning i vandløbet, for på denne måde at bidrage dels til bedre passagemuligheder for vandløbsflora og fauna og dels at opnå god økologisk tilstand i hele vandløbets udstrækning. Forundersøgelsen omfatter en kortfattet teknisk-biologisk forundersøgelse i overensstemmelse med anvisningerne i bekendtgørelsen og Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering med efterfølgende tillægsdokumenter. Omfang Forundersøgelsen indeholder dermed: En kort beskrivelse af i hvilket vandløb og vandløbssystem indsatsen er beliggende, samt en beskrivelse af de fysiske parametre i vandløbet. En kort redegørelse for om vandløbet er omfattet af nationale handleplaner for truede fisk, ligger i et Natura 2000 område, hvor vandløbsfauna indgår i udpegningsgrundlaget eller om der er konstateret arter omfattet af bilag 3 og 5 til naturbeskyttelsesloven. En kort redegørelse for de anlægstekniske muligheder samt beskrivelse af hvorledes anlægsprojektet vil overholde de fysiske krav i kriterium 5-8 i 5 i bekendtgørelsen og anbefalingerne i vejledningen til bekendtgørelsen, samt understøtte kriteriebekendtgørelsens formål. 3 / 21

4 Plangrundlag (udpegninger, beskyttelseslinjer, beskyttet natur og kultur mm.), og evt. nødvendige myndighedstilladelser. En oversigt over de berørte lodsejere og deres holdning til projektet. En kort beskrivelse af evt. tekniske anlæg i projektområdet, som vil være af betydning for projektet. En kort beskrivelse af evt. afværgeforanstaltninger. Overslagspris for gennemførelse af indsatsen, som skal indgå i det samlede budget for projektet. En konklusion på projektets gennemførlighed, herunder specielt omkring kosteffektivitet. Tidsplan for udførelse Betingelser og bindinger for forundersøgelsen I henhold til ansøgning og tilsagnsskrivelse. 3. PLANGRUNDLAG Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed Vandløbsregulativ Vandplanens målsætning Offentligt Stevns Kommune Regulativ fra år 2000 for Hårlev Bæk, Kommunevandløb nr. 133, Vallø Kommune Indsatsen er fastsat i udkast til vandplan 2.4 Køge Bugt. Målsætningen er god økologisk tilstand svarende til DVFI= 5 eller bedre. Den økologiske tilstand er ringe på op- og nedstrøms tilgrænsende strækninger samt moderat på den øvre del af Hårlev Bæk. Miljøtilstand Faunaklassen (DVFI) er 3 på op- og nedstrøms tilgrænsende strækninger samt 4 på den øvre del af Hårlev Bæk. Faunastationen (NST 1124) nærmest projektstrækningen er senest bedømt til DVFI=3 den 18/ Der udsættes ørreder (½ års fisk) i Hårlev Bæk jf. udsætningsplan for Sjælland og øerne, vandløb til Køge Bugt, Ved befiskning i 2005 er der ikke fanget ørred ved Hårlev hovedgade. Krav om forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse i oplandet til Hårlev bæk. Vandplanens øvrige indsatser 4 / 21

5 Både regulativ og feltobservationer viser et mindre styrt i vandløbet i et gadekær et kort stykke opstrøms projektområdet. Spærringen fremgår også af støttedata til den gældende vandplan men krav om fjernelse er udskudt til en senere planperiode. Styrtet udgør med al sandsynlighed en faunaspærring for smådyr og svage svømmere. 3-beskyttelse Fredninger Der er ikke 3-beskyttet natur omkring den rørlagte strækning, dog grænser rørlægningen op til et 3-beskyttet areal. Den åbne del af Hårlev Bæk nedstrøms rørlægningen er en del af et beskyttet moseareal. Der er ingen fredninger på arealet. Den rørlagte strækning grænser op til EF-habitatområde nr. 132 (Tryggevælde Ådal). Afgrænsningen af habitatområdet er sammenfaldene med overgangen fra den rørlagte del af Hårlev Bæk til den åbne del inden udløb i Tryggevælde Å. Natura 2000-beskyttelse Udpegningsgrundlag 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1330 Strandenge 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7230 Rigkær 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Bilag IV-arter Ingen kendte registreringer. 5 / 21

6 Kommuneplan Projektområdet er udpeget som bevaringsværdige landskaber efter planloven. Drikkevand, Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Jordbund Øvrige udpegninger og registreringer Projektområdet er klassificeret som morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund (Kilde: Landskabskort over Danmark, Per Smed, 1981). Projektområdet består overvejende af lerblandet sandjord med indslag af humusjord nærmest Tryggevælde Å. SFL Projektområdet ligger i SFL-område med mulighed for tilskudsordningerne Natur og Overfladevand. Projektområdet grænser op til driftsbetingede og særligt udpegede N2000-arealer. Okker Dele af projektområdet er udpeget som lavbund uden okkerklassificering. Beskyttelseslinjer Arkæologi og kulturhistorie Nødvendige myndighedstilladelser Ingen relevante for et genåbningsprojekt. Ingen fortidsminder. Naturbeskyttelsesloven: Dispensation jf. 65, stk. 3 Vandløbsloven: Godkendelse jf. 17, stk. 1. Natura 2000 konsekvensvurdering jf. habitatdirektivets art. 6, stk TEKNISKE ANLÆG OG LEDNINGER MV. Områdets nordvestlige del er bynært, vejnært og omfattet af teknisk infrastruktur. Derfor er der en lang række tekniske installationer og ledninger området. LER Et overblik kan ses på bilag 1A og 1B. Dræn I Hedeselskabets drænarkiv er der fundet følgende drænsager, der relaterer sig til arealet omkring projektområdet: 6 / 21

7 Bygninger og anlæg Af disse er der indscannet bilag fra sagsnummer K1391 (Bilag 2A) og K533 (Bilag 2B) da disse har udløb direkte til det rørlagte vandløb. Specielt omkring Køgevej er området præget af teknisk infrastruktur. Udover installationerne specificeret i LER-bilag er området udlagt dels til slambassin til brug for forsyningen og dels til genbrugsplads. Førstnævnte kræver fortsatte adgangsmuligheder til bassinerne så de kan tømmes og vedligeholdes mens sidstnævnte ikke medfører de store restriktioner idet genbrugspladsen forventes sløjfet og flyttet itl en anden lokalitet. Endelig fungerer den anlagte grusvej som adgangsvej til markarealerne øst for Køgevej. 5. SUPPLERENDE DATA Opmålinger Orbicon har i 2009 lavet en regulativopmåling af de rørlagte stræk af vandløbet. Opmålingen er dog ikke ret detaljeret i projektområdet. Herudover er strækningen fra broindløb (reg. St. 4795) til udløb i brønd (reg. St. 4816) delvis opmålt og inspiceret ved gennemvandring. Gennemvandringen viste at forløbet i virkeligheden er noget anderledes end det fremgår af regulativet. Afstrømning Oplande, afstrømningsdata og manningtal fremgår af regulativ fra år Aktuelt forløb Regulativet fra år 2000 beskriver et forløb med en strækning fra indløb under Køgevej i st i kote 8,83 m DNN til udløb i brønd i st i kote 7,56/7,50 m DNN, altså en længde på 21 meter og et lineært fald på 56 promille. Det reelle forløb vurderes imidlertid noget anderledes: 7 / 21

8 Opmålingen er dog ikke eksakt idet den er udført med målebånd og skønnede koter på de dele der ikke kunne opmåles med GPS / totalstation. Udover ovenstående blev det konstateret at der inde i stenkisten er et dæksel fra en relikt brønd, der rager cm op over vandløbsbunden. Denne bør fjernes og brønden nedenunder opfyldes for at skabe bedre vilkår for faunapassage. Gul prik viser omtrentlig placerig af brøndrest på vandløbsbund i stenkiste. Forløb som det fremgår af de høje målebordsblade: Historisk forløb 8 / 21

9 Forløb som det fremgår af de lave målebordsblade: 6. PROJEKTFORSLAG Ved vurdering af muligheder for åbning tages udgangspunkt i følgende: Vandløbets nuværende forløb og placering i landskabet, herunder i udpræget grad fald- og terrænforhold. Tekniske anlæg og ledninger. Arealbenyttelse, herunder hensyn til drift og arrondering af arealet. Eksisterende dræn. Kriterier fra bekendtgørelsen, herunder maksimalt 10 promille fald, krav til anlæg 1:1,5 og krav om dimensioner og koter der passer til indløb/udløb. Mulige løsninger Det nuværende faldknæk omkring udløbet fra Køgevej, hvor vandløbet falder omkring 80 centimeter på en strækning på ca. 8 meter, udgør med alt sandsynlighed en faunaspærring for langt størstedelen af den fauna der måtte være til stede i vandløbet. Derfor vil der ikke være meget formål med at åbne vandløbet nedstrøms med mindre dette kraftige fald reduceres væsentligt. De mange rør, kabler og tekniske installationer, specielt oppe omkring Køgevej, medfører en række restriktioner for hvor vandløbet kan placeres og hvordan det kan udformes. Selvom de alle sammen i princippet kan flyttes for at gøre plads til vandløbet kan dette blive endog meget omkostningstungt at gennemføre, hvorfor det er naturligt at tage så meget hensyn som muligt til de eksisterende elementer. Med hensyn til udformning af det nye vandløbstracé vil det være billigst at dimensionere det på linje med regulativdimensionerne op- og nedstrøms rørlægningen. Dette vil imidlertid give et dybt nedskåret vandløb uden nogen som helst interaktion med ådalen og et ringe biologisk potentiale. Det vil godt nok give faunapassage men vil ikke bidrage meget til at opnå en større biodiversitet, naturindhold eller målopfyldelse i vandløbet. I stedet kunne man anlægge vandløbet mere terrænnært i en kunstig ådal, eksempelvis i form af et dobbeltprofil, hvori vandløbet kan have lave brinker og mæandrere og interagere med det omkringliggende terræn. Alt andet lige vil sidstnævnte løsning blive dyrere, da der skal fjernes mere jord men idet der kan graves 9 / 21

10 mere terrænnært og opstartsomkostninger o. lign. skal afholdes uanset hvilken løsning der vælges, vil merudgiften ikke nødvendigvis blive stor. Den mest oplagte løsning er at forbigå så mange eksisterende, tekniske løsninger som muligt og så ellers placere vandløbet i den eksisterende ådal, så godt det nu lader sig gøre. Dette giver imidlertid dels nogle problemer i forhold til den eksisterende adgangsvej og dels i forhold til fremtidig arrondering og drift af de omkringliggende landbrugsarealer, der allerede på nuværende tidspunkt er relativt små driftsenheder (hhv. ca. 6 og 5 ha.) i kuperet terræn. Et åbent vandløb her, vil med nedgang i dyrkningsareal, 2-meter bræmmer og mulige 10-meter bræmmer samt en dårligere arrondering, påvirke driftsøkonomien i en negativ retning. Herunder præsenteres en overordnet skitse af den løsning, der anbefales for åbning af vandløbet. Skitsen er på ingen måde endelig, men blot et forslag til hvordan opgaven kan løses. Detaljeringsgraden er god nok til at der kan gives et rimeligt anlægsoverslag idet forløbet er dimensioneret og koteret og sammenholdt med terrænmodellen fra de frie geodata for at udregne jordmængder etc. Regulativdimensioner og opmålte eksisterende forhold er ligeledes inddraget for at sikre at den skitserede løsning er gennemførlig. Der må dog forventes et vist usikkerhedsmoment idet hverken terrænmodel eller regulativ kan forventes at beskrive de faktiske forhold mht. koter på terræn og rør helt nøjagtigt. Overordnet løsningsskitse Beskrivelse af den anbefalede løsning Vandløbet foreslås åbnet i et nyt tracé fra faldknækket nedstrøms Køgevej og frem til kort før rørudløb i det eksisterende, åbne vandløbsprofil. Den ny vandløbsbund tilpasses de eksisterende rør og dimensioneres på de første ca. 100 meter i et relativt lige forløb med samme bundbredde og anlæg som regulativet opstrøms. Herefter knækker forløbet mod syd under vejen og overgår efter en kort overgang til et relativt terrænnært dobbeltprofil med en lav og smal strømrende. Dette forløb fortsætter efter en underføring under adgangsvejen nedstrøms forsinkelsesbassinet helt frem til ca. 200 meter før udløbet i det eksisterende, åbne vandløb. Efter dette punkt bliver vandløbet gradvist smallere samtidig med at det skæres stadigt dybere i terræn for kotemæssigt at passe med det eksisterende forløb. 10 / 21

11 Dimensionsskema skitseret forløb. Stationering er tilpasset gældende regulativ: Længdeprofil af det foreslåede forløb i forhold til terræn er vedlagt som bilag 3. Forløb omkring spildevandstekniske anlæg og genbrugsplads (st ) Koten på faldknækket nedstrøms Køgevej (hvorefter vandløbet de næste 8 meter vurderes at være impassabelt for fauna) er vurderet til omtrentlig 8,40 m DVR90. Med ilægning af lidt materiale i røret kan bundkoten 11 / 21

12 på det nye vandløb således sættes til omtrentligt 8,50 DVR90. Dette betyder at bundkoten bliver ca. 10 centimer over det eksisterende rørs bundkote i starten mens koteforskellen ret hurtigt stiger til omtrentligt 80 centimeter. Vandløbet kan således ikke åbnes oven på rørets tracé såfremt det oprindelige Ø 110 rør skal blive liggende. Det oprindelige, dybtliggende rør kan ikke sløjfes uden videre, idet der løber et Ø 50 rør til brønden 8 meter nedstrøms startstedet for genåbningen, ligesom Stevns Forsyning i dag har et overløb til det rørlagte vandløb nogle meter nedstrøms brønden. Det vurderes ikke umiddelbart muligt problemfrit at hæve koten for overløbet nok til at det i stedet kan have overløb til den nye, højereliggende vandløbsbund. Ligeledes vides det ikke om koten på det tilløbende Ø 50 rør kan hæves. Derfor er det nødvendigt at bibeholde en vandafledningskapacitet i det eksisterende niveau, som er ca. 80 cm under den nye vandløbsbund. Dette kan gøres ved enten at lægge et nyt rør, eksempelvis et dobbelt Ø 50 rør eller lignende, til erstatning for det eksisterende rør, således at der gives plads til at det åbne vandløb kan løbe ovenover, eller at bibeholde det eksisterende rør. Den skitserede løsning peger på den sidste mulighed, hvor det eksisterende rør optages og bortskaffes mellem genåbningsstedet og overløb fra spildevandsanlæg. Røret plomberes opstrøms overløbet og Ø 50 røret fra brønden ovenfor forlænges hen til rørudløbet. Konsekvensen heraf bliver at vandløbet så skal krydse følgende kabler: Telefonlinje 10 kv elkabel El stikledning Den mest hensigtsmæssige løsning her vil formodentlig være at flytte kablerne således at telefonlinje og 10 kv kabel forlænges nord om genåbningen mens el-stikledningen forlænges nordpå til den ny underføring. Dette vil medføre følgende arbejde: Telefonlinje, flytning/forlængning 20 m. 10 kv elkabel, flytning / forlægning 30 m El stikledning, flytning / forlægning 15 m Et detailprojekt vil kunne afdække om det er billigere at lægge nye rør og lægge tracéet tættere på det rørlagte tracé men med hensyn til anlægsbudget er der regnet på at kablerne skal flyttes. I det genåbnede vandløbs st laves en ny rørunderføring under adgangsvejen til pladsen. Fra st slynges vandløbet kun meget lidt. Det kan lægges så tæt på det eksisterende rør som anlægget tillader. Der tages ikke hensyn til genbrugspladsens fortsatte drift idet det formodes at den skal flyttes. Er det ikke tilfældet kan vandløbet indpasses i det eksisterende ved at lægge det så tæt på grusvejen som muligt. I st knækker vandløbet sydpå og føres under den eksisterende vej. Rørunderføringen dimensioneres og tilpasses kotemæssigt således at vandløbet kan krydse lyslederkablet uden at det skal flyttes. Dette kan betyde at rørbunden kommer til at ligge lidt lavere end skitseret. Dette er ikke noget problem i forhold til faldforhold op- og nedstrøms. I forhold til terrænmodellen giver det dimensionerede forløb følgende ovenbredde i terrænet: 12 / 21

13 Ved rørunderføringer bliver der naturligvis ingen ådal selvom ovenstående illustration viser det. Forløb langs genbrugsplads (st ) Omkring materialepladsens sydøst-ende foreslås vandløbet forlagt under adgangsvejen og ud i arealet hvor der i dag er fold / marker. Terrænmæssigt gør det ikke den store forskel om vandløbet graves på nord- eller 13 / 21

14 sydsiden af grusvejen frem mod forsinkelsesbassinet. Imidlertid er der en række rør og tekniske installationer frem mod forsinkelsesbassinet, der besværliggør en genåbning på nordsiden af vejen. Fordelen ved at benytte markarealet er således at der kan spares en overkørsel, at man undgår de eksisterende rør og at der er bedre plads og mulighed for at slynge vandløbet i et naturligt forløb. Fra st laves vandløbet gradvis bredere indtil det bliver til et dobbeltprofil og får karakter af en smal strømrende i en terrænnær ådal. Dette forløb fortsættes frem til vandløbet igen føres under vejen i st , hvor der laves en rørunderføring. Underføringen placeres således at den giver adgang til marken vest om det ny tracé. Kotemæssigt passer det nye, genåbnede forløb med rørbunden af det rørlagte tilløb, der i dag løber til Ø 110 røret. Derfor kan tilløbet relativt nemt tilpasses så det får udløb i det nye forløb og rør og brønde nord for det nye forløb kan sløjfes. I forhold til terrænmodellen giver det dimensionerede forløb følgende ovenbredde i terrænet: Ovenbredden er et udtryk for ådalens ovenbredde. Selve vandløbet bliver omtrentligt 0,5 meter bredt. Ved rørunderføringer bliver der naturligvis ingen ådal selvom ovenstående illustration viser det. Vandløbet skal tilpasses terræn, lyslederkabel og vej når det udføres, ovenstående er blot en skitse. 14 / 21

15 Forløb fra forsinkelsesbassin til udløb (st ) Fra rørunderføring og frem mod udløb lægges vandløbet i den oprindelige ådal hvor røret ligger i dag. Profilet fastholdes som et terrænnært dobbeltprofil, der giver en miniådal frem til st Herfra gøres vandløbet gradvist smallere i takt med at det skæres ned i terræn for kotemæssigt at kunne ende ved det eksisterende, åbne forløb. Det åbne vandløb stoppes ca. 12 meter fra det nuværende rørudløb og det eksisterende rør efterlades her således at der bibeholdes en overkørsel ved den nuværende overgang til åbent vandløb. Det er tvivlsomt hvorvidt regulativet opgiver de nøjagtige bundkoter for det rørlagte forløb, men såfremt det er tilfældet vil det være muligt at lægge det nye vandløb ovenover det eksisterende rør frem til omkring brønden midt mellem st og Herefter bliver røret mere og mere terrænnært og det vil ikke længere være muligt at have et åbent vandløb med en bundkote på ca 1 m under terrænkote ovenpå røret. Derfor må vandløbet enten graves væk fra det nuværende rørs tracé, røret må lægges dybere eller røret må udskiftes med eksempelvis 2 Ø 50 rør således at der kotemæssigt bliver plads til at krydse henover det. Det er svært at friholde vandløbet fra røret hvis det samtidig skal slynges for at udligne det kraftige fald i terrænet idet der er en adgangsvej med syd og et meget kraftigt stigende terræn mod nord. Derfor regnes der i anlægsbudgettet på at der skal omlægges eller lægges nye rør på en strækning på 150 meter 1. Nogle meter nedstrøms st flader terrænet ud og vandløbet kan føres væk fra det eksisterende rør for til sidst igen at ramme røret ca. 12 meter fra nuværende rørudløb. Her er koteforskellen udlignet og Ø 110 røret kan få udløb i det nye, åbne vandløb. Udløbet laves impassabelt for fauna. 1 En bedre løsningsmodel, hvis det kan forliges med driften på arealet, er i stedet at forlægge vandløbet mod syd således at man lægger det nye, åbne forløb syd for markvejen på hele strækningen. Herved undgår man at skulle tilpasse eller omlægge det eksisterende rør og sparer ligeledes en overkørsel. Terrænet egner sig til denne løsning, som givetvis også vil være billigere at udføre. 15 / 21

16 I forhold til terrænmodellen giver det dimensionerede forløb følgende ovenbredde i terrænet: Ovenbredden er et udtryk for ådalens ovenbredde. Selve vandløbet bliver omtrentligt 0,5 meter bredt. Ved rørunderføringer bliver der naturligvis ingen ådal selvom ovenstående illustration viser det. Vandløbet skal tilpasses terræn, vej og eksisterende rør når det udføres, ovenstående er blot en skitse. Beskrivelse af de enkelte anlægstiltag 1. Fjernelse af dæksel, nedbrydning af brøndkrave og opfyld af ca. 0,5 meter Ø100 brønd inde i stenkisten. Udlæg af enkelte sten ved det tidligere dæksel samt i enden af rør omkring genåbningen start. 2. Opgravning og bortskaffelse af ca 10 meter Ø110 rør. Plombering af eksisterende rør opstrøms overløb. 3. Få meters forlængning af Ø 50 rør og tilpasning til (plomberet) Ø 110 rør. Brønd nedbrydes og materiale efterlades. 4. Forlægning af telefonlinje (20 m), 10 kv kabel (30 m) og el stikledning (15 m) 5. Rydning af træer på genbrugsplads hvor vandløbet skal graves. 6. Opgravning og bortskaffelse af 150 m 2 fliser/asfalt samt retablering af området langs den ny vandløbsbrink på ca. 50 meter langs genbrugsplads. 7. Gravning af ca. 940 meter åbent vandløb og ådal som det fremgår af dimensionsliste. Herunder tilpasning af anlæg så der kommer en naturlig og jævn overgang til de eksisterende, åbne stræk. Den lave strømrende i dobbeltprofil udføres med høller og stryg, variabelt anlæg i sving etc. så den får et så naturligt udtryk som muligt. Afgravet jord (5850 m 3 ) udjævnes i det omkringliggende terræn efter aftale med lodsejere. 8. Bortskaffelse af 3000 m 3 jord såfremt der ikke kan opnås aftale med lodsejere om udjævning af hele jordmægden. 9. Tilpasning af rørlagt tilløb til nyt forløb. Opfyld/sløjfning af brønde ny Ø 120 røroverkørsel dimensioneret til lastbiltrafik, flisebelægning. 16 / 21

17 Særlige forhold Detailprojekt ny Ø 120 røroverkørsel dimensioneret til lastbiltrafik, grusbelægning. Herunder tilpasning til lyslederkabel ny Ø 120 røroverkørsel dimensioneret til landbrugstrafik, grusbelægning. 13. Omlægning af ca. 150 meter Ø 110 rør ud mod vej. Alternativt nylægning af 150 meter dobbelt Ø 50 rør. 14. Udlægning af sten til strømkoncentratorer samt fast bundsubstrat, eksempelvis gydebanker. 15. Etablering, tømning og efterfølgende sløjfning af et ca. 25 meter langt midlertidigt sandfang i den allerede åbne del af Haarlev bæk umiddelbart før udløbet til Tryggevælde å. Nedenstående ikke-udtømmende liste kommer med forslag til hvad der kan afdækkes i et evt. detailprojekt: De præcises koter i forløbet under Køgevej frem til og med faldknækket hvor genåbning foreslås startet. Koterne inde i selve systemet er ikke opmålt og da de er betydende for faunapassagemuligheder og beregnet vandspejl bør de opmåles i detaljer. Dimensionering af rør. Er det nødvendigt at bibeholde et Ø 110 rør eller hvor lille et rør kan man klare sig med for fortsat at kunne aflede de krævede vandmængder fra hhv. Ø 50 røret i brønden nedstrøms Køgevej og overløbet fra spildevandssystemet. Kan overløb fra spildevand flyttes til et andet og mere optimalt sted? Denne del er kun relevant hvis de eksisterende rør ikke kan ligge uændret i forhold til hvad de gør nu. Kan genåbningen udføres billigere hvis man flytter på rør eller placering af vandløbet på de første 100 meter end hvis man, som skitseret, forlænger kabler? De faktiske koter for den rørlagte strækning nedstrøms forsinkelsesbassinet. Hvor lang en strækning kan man bibeholde et krydsende, terrænnært vandløb oven på det eksisterende rør? Kan vandløbet nedstrøms genbrugspladsen lægges så det ligger syd for vejen i stedet for nord for? (denne del hører nok mere til lodsejerforhandlinger end detailprojekt). Der er godt fald på langt hovedparten af den strækning der skal genåbnes og vandspejlsberegninger udført for den skitserede åbning viser at vandspejlshøjden bliver relativ lille og at vandhastigheden i perioder bliver relativt stor. Der er derfor plads til finjustering af forløbet i detailprojektet, hvor der kan regnes på variationer over det skitserede. Herved vil man muligvis kunne opnå et bedre vandløb og et billigere projekt. 7. LODSEJERE Berørte lodsejere og deres holdning til projektet Ole Holmenlund, ejer af de berørte arealer syd og øst for genbrugspladsen: Grundlæggende har lodsejer ingen interesse i at dette projekt gennemføres. Både fordi han som samfundsborger ikke mener at det vil give særlig meget natur for pengene og fordi han som lodsejer kan se en række driftsmæssige ulemper på arealet. Driften af arealet bliver besværliggjort af en dårligere arrondering. Den samlede mængde landbrugsjord bliver mindre, dels som følge af det areal der direkte bliver lavet om til vandløb men også som følge af de medfølgende 2 m bræmmer og evt. 10 m bræmmer, der forhindrer normal landbrugsdrift af de vandløbsnære arealer. Et åbent vandløb vil medføre en række restriktioner i de sprøjtemidler, der kan benyttes på de tilstødende arealer. I nogle tilfælde kan det betyde at midlerne ikke længere vil kunne bruges på helt op til 50 meter fra det genåbnede vandløbstracé. 17 / 21

18 Selvom der ved en eventuel projektgennemførelse blev etableret overkørsler over vandløbet og udbetalt erstatning for de tabte arealer, mener lodsejer ikke at dette vil kunne erstatte dennes reelle tab. Dette hænger sammen med at lodsejer har behov for en vis mængde landbrugsjord. Selv hvis han blev udbetalt en erstatning svarende til sin egen værdisætning af jorden, vil dette ikke være tilstrækkeligt, da der i øjeblikket er ringe muligheder for at opkøbe erstatningsjord i området. Den eneste måde lodsejer kan se at projektet kan gennemføres uden at være til ulempe for denne, er hvis kommunen foranstalter et jordfordelingsprojekt, så han kan få erstatningsjord et andet sted i lokalområdet. Specifikt omkring den specificerede linjeføring har lodsejer følgende holdning: Lodsejer kan på ingen måde acceptere den skitserede linjeføring. Han mener, at projektet burde havde taget udgangspunkt i det eksisterende tracé. Stevns forsyning Så længe projektet bliver udført på en måde så det ikke kompromitterer forsyningens tekniske installationer på stedet er Stevns Forsyning positivt indstillede overfør en gennemførelse. Lodsejeres erstatningskrav Lodsejere har ikke ytret specifikke erstatningskrav. 8. AFVÆRGEFORAN- STALTNINGER Nødvendige afværgeforanstaltninger Omlægning af tekniske installationer, rør osv. som nævnt i afsnit FORVENTEDE KONSEKVENSER AF INDSATSEN Der skabes mulighed for at fisk på gydevandring kan passere den nu rørlagte strækning, samt at nedtrækkende smolt vil få forbedrede passagevilkår. Dette er dog betinget af at spærringen opstrøms projektarealet, der ikke er udpeget til fjernelse i vandplanen, også fjernes. Åbning af den rørlagte strækning betyder derudover dannelse af nyt vandløbshabitat. Afhængig af spildevandsbelastningen i vandløbet må de nyåbnede strækninger, der åbnes med gode faldforhold og groft bundsubstrat, dog forventes at blive af god kvalitet som yngel Fisk og opvækstvand for ørred. Det opstrøms område, som fjernelse af spærringen åbner op til, er imidlertid af svingende kvalitet med ringe faldforhold lokalt. Projektet vil derudover være til gavn for de andre fiskearter, der måtte forekomme i vandløbet og vil dermed være til gunst for målopfyldelsen i fremtiden, hvor også fisk skal indgå i grundlaget for bedømmelsen af den økologiske tilstand. Smådyr og DVFI Projektet vil gennem skabelse af ny vandløbshabitat med gode fald- og strømforhold være til gunst for smådyrsfaunaen og dermed for målopfyldelsen (DVFI-værdien). Projektet forventes at medføre en lokal forbedring af DVFI-værdien på det genåbnede stræk, således at der her kan opnås målopfyldelse med et DVFI på 5. Fjernelse af faunaspærringen er næppe nok til at opnå målopfyldelse på hele den opstrøms strækning. 18 / 21

19 Vandløbsplanter Fysisk vandløbskvalitet Passageforhold for smådyr og fisk Skabelsen af ny vandløbshabitat vil være til gavn for vandløbsplanterne gennem dannelsen af nye voksesteder. Projektet vil alene gennem åbningen af den nu rørlagte strækning, men også gennem omdannelsen af disse til lysåben vandløbshabitat, betyde en væsentlig forbedring af den fysiske vandløbskvalitet og vandløbets selvrensende kapacitet. Det forventes, at åbningen af den rørlagte strækning gør det muligt for smådyr og fisk at passere uhindret op og ned gennem vandløbet. Der forventes ingen forringelser af de afvandingsmæssige forhold idet: Det eksisterende rør efterlades således at dræn, rørtilløb og overløb fra forsinkelsesbassin kan afvande til samme kote som de kan i dag. De rørlagte strækninger åbnes i overensstemmelse med vejledningens forskrifter med et forløb, der indpasses i forhold til de op- og nedstrøms beliggende strækninger. På strækningerne hvor vandløbet hæves op i terræn gøres det i en bred ådal der har en væsentlig større afvandingsevne end det eksisterende rør. Afvandingsmæssige forhold Der er gennemført vandspejlsberegninger på henholdsvis det eksisterende og skitserede forløb med det formål at efterprøve om en hævning af vandløbet i terræn medfører en hævning af vandspejlet opstrøms broindløbet under Køgevej. Beregningerne er gennemført både med vinter- og sommerforhold for at afdække konsekvenser både i en grødefri situation og ved et grødebevokset vandløb: Vinter: Afstrømning vintermiddel 12 l/s/km 2, vintermedianmaksimum 65 l/s/km 2, manningtal 25. Værdierne fremgår af gældende regulativ. Sommer: Afstrømning sommermiddel 3 l/s/km 2, 5 års maksimum 45 l/s/km 2, manningtal 12. Afstrømningsværdierne fremgår af redegørelsesdelen til gældende regulativ mens værdien for manningtallet er en standardværdi for grødebevoksede vandløb. Beregningerne viser at der ikke er nogen stigning i vandspejlet opstrøms broindløbet under Køgevej. Længdeprofilplot med vandspejlsberegninger er vedlagt som bilag 4A og 4B. Evt. gydebanker er ikke indarbejdet i vandspejlsberegningerne hvorfor der må forventes små lokale stigninger i vandstanden. Disse forventes dog ikke at påvirke den generelle afvandingstilstand. I sagens natur vil vandspejlet i det nyåbnede forløb ligge væsentligt over det eksisterende idet vandløbet hæves op i terræn. Dette får dog ingen afvandingsmæssige konsekvenser idet vandløbet åbnes med en relativt stor kapacitet, har gode faldforhold og kommer til at ligge i en veldefineret, naturlig ådal. Hertil kommer at vandføringerne opdeles i to forløb. Vandet fra vandløbet opstrøms føres i det nye forløb mens rørtilløb, dræntilløb og periodevise overløb fra rensningsanlæg stadig føres i den nuværende kote i det eksisterende rør. Herved opnås en væsentlig bedre samlet afledningskapacitet. Beskyttet natur Projektet forventes som udgangspunkt ikke direkte at påvirke beskyttet natur ud over vandløbstracéet. Dog skal der ved udførsel passes på det tilgrænsende moseområde. 19 / 21

20 Natura 2000-beskyttelse Bilag IV-arter Øvrige udpegninger Andre forhold Projektet vil ikke påvirke Natura 2000-områder negativt. Projektet forventes ikke at påvirke eventuelle Bilag IV-arter negativt. Projektet forventes ikke at medføre udvaskning af okker, da vandstandsforholdene i området ikke sænkes. Ingen særlige. 10. SKØNNEDE OMKOSTNINGER TIL GENNEMFØRELSE Aktivitet Beløb (ekskl. moms) Detailprojektering Udbud og tilsyn Anlægsomkostninger Anlægsomkostninger - optioner Samlet overslag over omkostninger til gennemførelse TIDSPLAN Projektelement Myndighedsbehandling Ansøgning om gennemførelse Lodsejerforhandling/aftaler, detailprojektering Udbud Anlægsperiode Samlet periode Uge/måned 12 uger Tidshorisont ukendt 4-6 uger 4 uger 8-12 uger uger 12. KONKLUSION OM INDSATSENS GENNEMFØRLIGHED I relation til lodsejere I relation til målsætning Den private lodsejer der ejer arealerne syd og øst for genbrugspladsen mener ikke at projektet kan gennemføres på en tilfredsstillende måde under de rammer som vandplanen opstiller. I den nuværende form vil han således modarbejde projektets gennemførsel. Projektet forventes at bidrage positivt til at opfylde vandplanens målsætning, både lokalt på den nye vandløbsstrækning og på de opstrøms strækninger. Projektet forventes således at medføre en forbedring af DVFI-værdien men det er tvivlsomt hvorvidt indsatsen isoleret set vil kunne give målopfyldelse (DVFI 5) i hele vandløbet. Det skal pointeres at der er en mindre, ikke udpeget spærring i gadekæret opstrøms projektområdet. Denne spærring bør også fjernes hvis det skitserede tiltag skal give optimal nyttevirkning. 2 Optioner er indregnede poster til omlægning af 150 m eksisterende rør eller nylægning af 150 meter dobbelt Ø 50 rør samt deponi/bortskafning af m 3 klasse 0-1 jord. Disse udgifter kan med en vis sandsynlighed undgås afhængig af hvorledes det færdige projekt udformes. 20 / 21

21 I relation til omgivende natur Projektet forventes ikke at ændre omgivende natur, men vil skabe ny vandløbsnatur i projektområdet. Projektet vil ikke være i konflikt med eksisterende naturinteresser men derimod bidrage til den landskabelige værdi idet den oprindelig ådal (delvis) genskabes. I relation til afvandingstilstand Afvandingstilstanden forventes ikke forringet. Projektet vil derfor ikke være i konflikt med afvandingsinteresserne fra omgivende tekniske installationer, bymæssig bebyggelse og landbrugsarealer. Teknisk/praktisk Projektet er teknisk og praktisk gennemførligt. 734 meter rørlægning til genåbning, 2924 meter opstrøms vandløb. Referenceværdien for gennemførelse af åbninger af rørlagte strækninger er 30 kr pr. opstrøms meter vandløb. Kost-effektivitet Overslaget for projektgennemførsel i den skitserede form (ekskl. lodsejererstatninger) ligger således: Inkl. optioner: kr. svarende til 465 kr. pr. opstrøms meter vandløb. Ekskl. optioner: kr. svarende til 275 kr. pr. opstrøms meter vandløb. I forhold til de givne referenceværdier vil projektet således ikke være kosteffektivt at gennemføre uanset om optioner i anlægsbudgettet kan undgås eller ej. 21 / 21