HVEM HAR ANSVARET FOR AFMÆRKNING PÅ LIMFJORDEN?...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVEM HAR ANSVARET FOR AFMÆRKNING PÅ LIMFJORDEN?..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse HVEM HAR ANSVARET FOR AFMÆRKNING PÅ LIMFJORDEN?... 3 FARVANDSVÆSNET PÅ LIMFJORDEN... 4 MED LØWENØRN PÅ ARBEJDE... 5 Farvandsinspektion og andre opgaver... 8 Livet ombord på Løwenørn... 9 Ændringer i arbejdet ombord LOKALE KRÆFTER IKKE STATSLIG AFMÆRKNING Fjordudvalget Det praktiske arbejde Kontrol KYSTDIREKTORATET TO LIMFJORDSBROER ODDESUNDBROEN VILDSUNDBROEN LIMFJORDENS AFMÆRKNING LITTERATUR... 23

2 Infrastruktur på Limfjorden Af Inger Bjørn Knudsen Sejlads på Limfjorden kan være en udfordring både for folk der kender området, og selvfølgelig især for folk der ikke kender til farvandet. Sejlrendens løb forandrer sig konstant, og hvis man har et skib, der stikker dybt, skal man ikke langt uden for gennemsejlingen, inden det kan gå galt. Hvis man ser det lidt ovenfra, med Google Earth eksempelvis, kan man tydelig se hvor mange grunde der egentligt er ved f.eks. Thyborøn. Sælhundeholm Løb træder tydeligt frem som en smal rende syd for grundene. Her skal man holde sig til sejlrenden! 1. Indsejlingen ved Thyborøn. Bemærk Sælhundeholm Løb. Kilde: Google Earth

3 For at kunne sejle sikkert gennem Limfjorden, og i de danske farvande generelt, bliver der gjort flere ting for at afhjælpe infrastrukturen og højne sikkerheden til søs. Rundt om i hele landet bliver sejlrender afmærket med bøjer, vager og fyr af forskellig art. Farvandsvæsnet, som er en myndighed under Forsvarsministeriet, administrerer afmærkningen af de danske farvande, og har derfor også med afmærkningen på Limfjorden at gøre. Farvandsvæsnet er ofte den øverste myndighed, men mange af opgaverne er udliciteret og uddelegeret til andre aktører på fjorden. Denne artikel har til hensigt at danne et billede af de forskellige aktører, der spiller en rolle på Limfjorden i dag. Hvilke opgaver varetager de, hvordan er arbejdet organiseret, hvordan er ansvarsfordelingen, og hvordan er arbejdslivet i dag. Dette er undersøgt gennem feltarbejde og interviews med nogle af fjordens mange aktører, bl.a. Farvandsvæsnet, som er kontrolinstansen, når det drejer sig om afmærkning. Hvem har ansvaret for afmærkning på Limfjorden? Farvandsvæsnet har pligt til at afmærke de danske farvande i hoved- og gennemsejlingsruter. I bekendtgørelsen af lov om sikkerhed til søs står der: Etablering og vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads udføres for statens regning ved Farvandsvæsnets foranstaltning. 1 Det betyder, at afmærkningen uden for gennemsejlings- og hovedfarvande ikke er Farvandsvæsnets forpligtelse. Det kan f.eks. dreje sig om havneindsejlinger, som i stedet varetages af kommuner eller private entreprenører. Der skelnes altså mellem statslig og privat / kommunal afmærkning. Selvom Farvandsvæsnet ikke er forpligtet til at holde afmærkningen uden for gennemsejlingen, er det alligevel væsnet, der giver tilladelse til og kontrollerer al afmærkning i de danske farvande. Der skal søges tilladelse hos Farvandsvæsnet for at ændre eller etablere sømærker. 2 Hvis man f.eks. ønsker at oprette et havbrug, skal man først søge om lov til at etablere et anlæg på søterritoriet hos Kystdirektoratet, og derefter søge Farvandsvæsnet om tilladelse til at afmærke det. Farvandsvæsnets kontrol af afmærkningen (farvandsinspektion) varetages af afmærkningssektionen, som dertil har to inspektionsfartøjer. 1 Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 903 af 12/07/2007). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Det ligger i Farvandsvæsnets myndighedsafdeling MFP (Maritim Forvaltning og Policy)

4 Farvandsvæsnet på Limfjorden Farvandsvæsnets afmærkning af de danske farvande udgøres både af flydende og stationære afmærkninger. Den flydende afmærkning består af bøjer, dels vagere, som er dagsømærker, dels lystønder, som både fungerer som nat- og dagsømærker. Mange af Farvandsvæsnets bøjer er af jern, men de er begyndt at anvende plastbøjer i højere grad. Jernbøjerne kan ligge i ca. 4-5 år. De skal jævnligt sandblæses og males. Plastbøjerne derimod kan ligge ude længere, 8-9 år, uden det er nødvendigt at vedligeholde dem i synderlig grad. Plastbøjerne er også meget lettere og er derfor nemmere at håndtere. Den stationære afmærkning består fyr og båkekonstruktioner. Båker er kendingsmærker på land, f.eks. tremmebygninger eller bygninger bygget af sten, jern eller træ. 3 Farvandsvæsnet har omkring 1600 bøjer i de danske farvande, hvoraf ca. 125 findes på Limfjorden. Til arbejdet med at vedligeholde og udskifte lystønder og vagere har Farvandsvæsnet inspektionsfartøjerne Poul Løwenørn og Jens Sørensen. Det er primært Poul Løwenørn der tager sig af sømærkearbejdet, mens Jens Sørensen foretager søopmåling. I august måned i år var Poul Løwenørn på Limfjorden for at tilse og vedligeholde fjordens afmærkninger. Farvandsvæsnet har en fast plan for, hvornår de forskellige afmærkninger skal efterses, vedligeholdes og udskiftes. Planen laves bl.a. ud fra beregninger for, hvor lang tid batterierne i lystønderne kan holde, og hvor lang tid bøjens maling kan holde i det barske havmiljø. 4 Jens Sørensen, Jens Sørensen var oprindelig skibsfører, men i 1695 blev han udnævnt til søkortdirektør, da han havde fået en bevilling til at kortlægge de danske farvande. Gennem de følgende år foretog han meget omfattende opmålinger og han udarbejdede gennem årene mere end 100 gode søkort over danske farvande. Poul Løwenørn, Poul Løwenørn var søofficer og studerede som ung navigation. Han blev i 1784 Det Kongelige Søkortarkivs første chef. Løwenørns indsats her blev meget betydelig; han foretog omfattende farvandsopmålinger, tegnede nye og pålidelige søkort, oprettede nye fyr og afmærkede vanskelige farvande. 3 Afmærkning i danske farvande, s og interview /IBK

5 2. Farvandsvæsnets inspektionsskib, Poul Løwenørn. Foto: Inger Bjørn Knudsen Med Løwenørn på arbejde En lørdag i september ligger det store inspektionsfartøj Poul Løwenørn til kaj i Ålborg for at tage en gæst fra Lemvig Museum med.5 Den dag består besætningen af 8 mand - en skibsfører, som er den øverstkommanderende på skibet, en overstyrmand, en bedstemand, en maskinchef, en ledende skibsassistent, to skibsassistenter og en kok. Aldersfordelingen for besætningen er fra 47 til 63 år, og de er alle mænd. Det er en fin solskinsdag og Løwenørn begiver sig af sted mod nogle bøjer ved indsejlingen ved Hals. På broen står skibsføreren, overstyrmanden og bedstemanden klar til at tage fat på dagens opgaver. Nedenunder er skibsassistenterne i færd med at gøre sig klar til at tage fat på den første bøje. Til arbejdet med de meget store og tunge bøjer er det nødvendigt at have sikkerhedsudstyret i 5 Interview /IBK

6 orden, og derfor er de alle iklædt hjelm og redningsvest uden på arbejdstøjet. Da Løwenørn nærmer sig bøjen, kalder skibsføreren via et walkie-talkie-system ned til mændene på dækket for at informere dem om, at de skal være klar. Skibet er meget manøvredygtigt, og skibsføreren lægger skibet klods op ad bøjen, og positionen holdes mens arbejdet står på. En af skibsassistenterne tager fat i bøjen med en bådshage og trækker toppen hen mod skibssiden, hvor en løftestrop sættes fast i et hul på bøjen, og skibets kraftige kran løfter bøjen op ad vandet. Det er den ledende skibsfører, der styrer kranen. Inden bøjen hejses ind på dækket, bliver den højtrykspulet. Den er fyldt med muslinger, tang og anden begroning. Ofte er der så mange muslinger på den øverste del, at bøjen tynges mærkbart ned. To af skibsassistenterne skraber de mange muslinger af med en spade, inden den hejses ind på dækket. Derefter trækkes kæden og den sten, der sidder i enden, op fra bunden med et kædespil. Kæden rengøres og efterses. Bøjen rengøres også, og kosten øverst på bøjen bliver skiftet ud, da den er slidt. De tre skibsassistenter på dækket arbejder rutineret og uden den store kommunikation. De ved præcis hvad hinanden laver hvornår. Det er vigtigt, at de ved nøjagtig hvor 3. På dækket af Løwenørn. Skibsassistenterne er i gang med at rengøre og efterse en af Farvandsvæsnets bøjer. Foto: Inger Bjørn Knudsen

7 kollegerne befinder sig og hvad de er i gang med, når der arbejdes med de tonstunge bøjer. På broen observeres arbejdet på dækket af overstyrmanden og bedstemanden, som i samarbejde registrerer bøjens tilstand og hvilke dele, der bliver udskiftet.6 Skibsføreren sidder ved roret og holder positionen. Bøjen skal nu tilbage i vandet. Det er et kritisk tidspunkt, for det kræver stor præcision. Stenen skal nemlig placeres i den helt samme position, som også er angivet i søkortet. Skibsføreren giver via walkie-talkien kranføreren besked, når stenen er over sin position, og stenen sænkes. Bøjen er nu på plads i vandet igen, og endnu en af Limfjordens afmærkninger er klar til vinteren.7 På en god arbejdsdag kan besætningen nå at efterse 20 afmærkninger. Besætningen opfatter Limfjorden som et krævende farvand, fordi bøjerne står tæt, og fordi det er kompliceret at navigere i fjordens smalle sejlløb. 4. På broen på Løwenørn, hvor skibsføreren, overstyrmanden og bedstemanden arbejder. Foto: Inger Bjørn Knudsen 6 7 Eftersynet registreres i Farvandsvæsnets database. Feltarbejde /IBK og Feltarbejde /JHO

8 Farvandsinspektion og andre opgaver Besætningen på Løwenørn foretager også farvandsinspektion, som drejer sig om at tilse Danmarks afmærkning. Det kan f.eks. være at kontoret i København 8 beder dem om at se lidt nærmere på afmærkningen til et havbrug i Limfjorden. Besætningen sejler så ud i skibets lille arbejdsbåd og kigger efter, om afmærkningerne ligger som de skal, og om de er tilfredsstillende vedligeholdte. De tager notater om bøjernes stand, udseende osv., og fotodokumenterer afmærkningen. Det er primært overstyrmanden og bedstemanden, der foretager inspektionen. Derefter udarbejdes en observationsrapport, som sendes til myndighedsafdelingen i Farvandsvæsnet, MFP. Når vi laver en rapport, så er det omkring hvad vi har observeret, nogle gange med en konklusion om hvad vi synes, men vi siger ikke, hvad de skal gøre, det er Inspektoratets [MFP] 9 opgave, siger overstyrmanden. Farvandsinspektion er altså ren observation, og der er en skarp adskillelse mellem driftsafdelingen og myndighedsafdelingen (MFP). Der er også meget skrivebordsarbejde ombord, især for folkene på broen, som om aftenen, når skibet er lagt til kaj, ofte sidder med papirarbejdet fra dages opgaver. Det kan dreje sig om rapporter, arbejdsplanlægning og andet administrationsarbejde. En almindelig arbejdsdag for besætningen på Løwenørn starter kl , hvor der er morgenmad til kl Så starter de med et morgenmøde, hvor dagens opgaver gennemgås og nyheder f.eks. fra Farvandsvæsnet gives videre til besætningen. De prøver på at være færdige med dagens arbejde, så de kan gå i havn kl Det er sjældent, de ligger for anker, da de bestræber sig på at ligge i en havn, så besætningen kan få mest muligt ud af deres fritid. Efter aftensmaden fortsætter arbejdsdagen for dem, der har papirarbejde, men ellers har besætningen fri. Der skal dog være en vagtmand, som kan tage sig af alarmer på skibet, f.eks. hvis et vandrør springer eller lignende. Det er især den ledende skibsassistent eller maskinchefen, der har vagterne, men også overstyrmanden og bedstemanden kan tage vagttjansen. 8 Det er sådan besætningen på Løwenørn omtaler Farvandsvæsnet. Det udgår selvfølgelig en masse instruktioner herfra. Opgaver omkring farvandsinspektion udgår fra Farvandsvæsnets myndighedsafdeling, MFP. 9 Her menes MFP

9 Livet ombord på Løwenørn 10 Det er jo to forskellige liv... det herude er skibsfamilien og så den anden familie derhjemme. Sådan siger den ledende skibsassistent om det sociale liv ombord på Løwenørn. På Løwenørn er der to hold, der skiftes om at tørne. Normalt lyder fordelingen 14 dage ude og 14 dage hjemme, men i praksis er det ofte sådan, at besætningen er på skibet i 12 dage, og hjemme i 16 dage. Det er som regel den samme besætning, der er på arbejde sammen, og de kender hinanden rigtigt godt, fordi de er sammen 24 timer i døgnet i de dage, de er på arbejde. Hvert besætningsmedlem har dog sit eget rum med bad og toilet, skrivebord, seng og tv med DVD. Men kahytterne ligger dør om dør, og meget af fritiden bruger de sammen. Som en positiv ting ved den måde at arbejde på, nævner overstyrmanden det indbyrdes forhold mellem skibsføreren og den øvrige besætning. Han mener ikke, der er meget hierarki, og at deres forhold er tæt, der er ikke meget afstand, der er ikke luft imellem. Vi taler alle til hinanden på samme måde, familiært. Det betyder imidlertid ikke, at der hersker tvivl om hvem, der tager beslutningerne ombord nemlig skibsføreren. En af skibsassistenterne kalder for sjovt skibsføreren for kongen, hvilket eksemplificer at alle ombord kender til ansvarsfordelingen. Besætningen ses sjældent privat, når de har fri, blandt andet fordi de bor spredt rundt om i landet. Men også fordi de ikke har behov for at ses inden næste tørn. Man har fået snakket det igennem man skal, siger en fra besætningen. Modsat er det ikke ualmindeligt at ses med gamle kollegaer, når man ikke længere arbejder sammen. Én fortæller, at han har besøgt sin gamle hovmester på en sommerferie sammen med familien Mange af mændene ombord har, inden de startede i Farvandsvæsnet, sejlet på langfart. Det er en almindelig indgang til et job som f.eks. det sejlende personale i Farvandsvæsnet, da det giver god og langvarig erfaring. Langfart og familie kan være svært at forene, da man ofte er væk i lang tid ad gangen. Mange gange tror jeg det er på grund af familie, man søger ind til sådan nogle steder, hvor man faktisk kun, eventuelt som her, kun sejler i Danmark og Grønland, og kun har 14-dages tørner, vurderer bedstemanden. Maskinchefen tilføjer, Så kan du sejle og være hjemme samtidigt, det kan man jo ikke, hvis man sejler langfart. Så er du væk i tre måneder eller sådan noget. I gamle dage var det jo endnu mere. Der var det der med tre måneder jo ingenting. Der prøvede de at få det sat ned til et halvt år dagetørnerne gør altså et arbejdsliv på Løwenørn mere foreneligt med et familieliv, og flere af besætningsmedlemmerne har kone og børn. Besætningen er glad for 10 Interview /IBK 11 Interview /IBK (Han taler om sin første tid i Farvandsvæsnet i 1970 erne.)

10 deres job i Farvandsvæsnet, og mange af dem har været der i mange år. Maskinchefen har været i Farvandsvæsnet siden 1973, og han har set og fulgt udviklingen i virksomheden. 5. Billeder fra Farvandsvæsnets fartøj Løwenørn. Fotos: Inger Bjørn Knudsen og Jan Horskjær

11 Ændringer i arbejdet ombord 12 Ny teknologi, nye materialer og omstruktureringer har gjort arbejdslivet på Farvandsvæsnets skibe lettere, og besætningen er derfor også blevet mindre og mindre. Bedstemanden fortæller om sin første tid i Farvandsvæsnet: Da jeg startede for 13 år siden, der var vi fem skibe mere og vi lavede samme stykke arbejde, som vi faktisk gør i dag. Mere eller mindre. Med ét skib. Og maskinchefen tilføjer: Alt har ændret sig! Udstyret er blevet bedre, der er kommet færre folk ombord. Det vi skal lave har også ændret sig. Sømærkerne vi passer har ændret sig. Alt er jo fuldstændig anderledes, end da jeg startede.. Som eksempel kan nævnes de føromtalte plastbøjer, som først og fremmest kan holde længere, og som kræver mindre vedligeholdelsesarbejde. Teknisk udstyr, såsom GPS, betyder, at sømærkerne kan placeres mere nøjagtigt, og at der ikke er behov for nær så mange bøjer som før i tiden. Antallet af sømærker, som Farvandsvæsnet skal vedligeholde, har også ændret sig. Tidligere vedligeholdt Farvandsvæsnet alle afmærkninger, f.eks. også indsejlingsbøjer til landets havne. I 1990 erne blev dette ændret, og det er nu havnene selv, der må forestå vedligehold og opsætning af afmærkning. 13 Lokale kræfter Farvandsvæsnet har altid benyttet sig af lokale kræfter til dele af det praktiske arbejde. I Limfjorden kunne det f.eks. være en lods, en lokal muslingefisker og lignende, der passede væsnets afmærkninger. I dag, hvor Farvandsvæsnet kun har afmærkningsforpligtelsen i hoved- og gennemsejlingsfarvande, udfører de for det meste selv vedligeholdelses- og udskiftningsarbejdet på søafmærkningen. Derimod benytter Farvandsvæsnet stadig lokale folk til at passe mange af Limfjordens fyr, selvom de egentligt er det, man kan kalde statsfyr, ejet af Farvandsvæsnet. 14 I Limfjorden er statsfyrene de fyr, der bruges for at sejle fra Thyborøn til Hals: Toftum, Grisetåodde, Sillerslev, Langerodde, Glyngøre, Vostrup, Fur, Engholm, Bredhage, Skellet, Hals, Bløden og Egense Fyr altså de fyr, der leder skibene gennem fjordens gennemsejlingsrende. Havnenes fyr, f.eks. molefyr, bagfyr og forfyr er derimod ikke Farvandsvæsnets Interview /IBK 13 Kaldt Afmærkningsrevisionen af overstyrmanden. Interview /IBK 14 Interview /IBK 15 Der kan være undtagelser f.eks. ved Thyborøn hvor havnens fyr også er en del af gennemsejlingens fyrlinje, f.eks. for at finde ind i indsejlingen til fjorden.

12 Med hensyn til pasning af Limfjordens fyr, så har Farvandsvæsnet to fyrkontrollører en nordenfjords i Frederikshavn og en søndenfjords i driftcentret i Grenå (som dækker hele Region Midtjylland). Fyrkontrollørerne har det overordnede ansvar, og de har under sig et net af vederlagslønnede fyrpassere. Det kan være den lokale kroejer, urmager, eller en, der har kendskab til havet, f.eks. en lods eller bådmand. Skibsinspektøren i Farvandsvæsnets Driftsafdeling synes, at ordningen med det lokalt funderede netværk af fyrpassere fungerer rigtigt godt. De kan hurtigere rykke ud, hvis der er noget galt, og ordne det. Det er ofte lokale folk, som benytter sig af afmærkningerne, der kontakter den vagthavende i Farvandsvæsnet og indberetter driftsforstyrrelser, f.eks. hvis et fyr er ude af drift. 16 Farvandsvæsnet tager derefter kontakt til den fyrpasser, der passer fyret, og som hurtigt kan udrede det. Når det drejer sig om private fyr, er det ikke altid, det går så hurtigt med at udbedre fejlene. I nogle tilfælde kan der gå 14 dage til tre uger, inden der er lys i fyret igen. 17 I mellemtiden advarer Farvandsvæsnet om de ændrede forhold i Efterretninger for søfarende. 18 Ikke statslig afmærkning De fyr og flydende afmærkninger, som Farvandsvæsnet ikke ejer, er straks mere indviklede at kortlægge, for her er mange forskellige aktører inde i billedet. Eksempelvis ejer både Dansk Sejlunion, Struer Lystbådehavn, Thyborøn-Agger Færgefart og Thisted Kommune flydende afmærkninger på Limfjorden. 19 Overordnet kan man sige, at der er to grupper af ejere; havne / kommuner og sportssejlerinstitutioner. Generelt forholder det sig sådan, at de forskellige havne selv står for afmærkningen ind til havnen. Mange af erhvervshavnene i Limfjorden er kommunale, og derfor er det kommunerne, der betaler for afmærkningerne. Begrundelsen lyder, at det er i kommunens egen interesse, at der kommer trafik til byen, eller kunder i butikken, og derfor er det ikke staten der ejer havneafmærkningerne. Private institutioner såsom bådelaug og sejlklubber, der 16 Som sidder i København 17 Interview /IBK 18 Efterretninger for søfarende er Farvandsvæsnets informationskanal, hvori der oplyses om alt fra mindre vanddybde til planlagte renoveringsarbejder. Der findes både en trykt udgave og en internetversion (www.frv.dk). 19 Fra Farvandsvæsnets afmærkningsregister. (Der kan være fejl ejerskabsoplysningerne, da Farvandsvæsnet ikke har haft ressourcer til opdatering af nye forhold i forbindelse med kommunalreformen) Følgende institutioner ejer flydende afmærkninger på Limfjorden: Dansk sejlunion, Ålborg Havn, Viborg Kommune, Thyborøn-Agger Færgefart, Thisted Kommune, Holstebro-Struer Havn, Struer Lystbådehavn, Struer Sejlklub, Skive Havn, Nibe Havn, Nykøbing Mors Havn, Løgstør Havn, Lemvig Havn, Jegindø Havn, Gyldendal Bådelaug, Fjordudvalget (Ved det tidligere Viborg Amt, nu Thisted Kommune og Skive Kommune) og Attrup Bådelaug. Fra Farvandsvæsnets afmærkningsregister. (Der kan være fejl ejerskabsoplysningerne, da Farvandsvæsnet ikke har haft ressourcer til opdatering af nye forhold i forbindelse med kommunalreformen)

13 gerne vil have specielle afmærkninger, f.eks. til kapsejladser, ejer også selv deres afmærkninger. Som eksempel kan nævnes Struer Sejlklub, der ejer 7 kapsejladsmærker i Limfjorden. Fjordudvalget I Lemvig Havn er der ikke nogen tvivl om, i hvis interesse det er, at indsejlingen til byen er i orden, da det kun er skibe, der vil ind til Lemvig, der sejler ind i vigen. Derimod er det mere uklart, hvem der har mest ud af, og derfor også skal vedligeholde, afmærkningerne i farvandet rundt om Mors. De ligger udenfor gennemsejlingen og ejes derfor ikke af Farvandsvæsnet, men tilhører heller ikke oplagt én bestemt havn. Da Farvandsvæsnet i 1990 erne meldte ud, at de ikke var forpligtede til at holde afmærkninger uden for hoved- og gennemsejlingsfarvande, blev der nedsat et udvalg, som havde til formål i fællesskab at indkøbe og vedligeholde sådanne afmærkninger. Udvalget var et samarbejde mellem Sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne, turistforeninger, kommuner og Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands amter. Fjordudvalget, som det bliver kaldt, står stadig for en del af Limfjordens afmærkninger, især i farvandet ved Mors og Skive Fjord. Praktisk ligger opgaven hos Skive Bådebyggeri. 20 I stedet for amterne er det i dag Region Midtjylland og Nordjylland, der sammen med kommunerne betaler for afmærkningerne. Det er ikke alle, der synes ordningen er en god ide. Havnefogeden i Lemvig beretter således om arrangementet: Og så gik amtet dengang ind og sagde, at vi alle sammen skulle være med til at betale alle de lokale bøjer. Jeg betaler f.eks kr. til de bøjer der står rundt om Mors. Jeg er en af dem, der allerflest bøjer, jeg selv skal holde, og så er jeg med til at betale til de andres bøjer også. Det samme med Skive Fjord, dem er regionen med til at betale. Jeg har også klaget over det. Jeg har ingen glæde af de bøjer, der står oppe ved Mors. Jeg har mere glæde af dem, der går ned til mig. Men det slipper jeg ikke for åbenbart. 21 Det praktiske arbejde Ofte er det den lokale havnefoged, der tilser og vedligeholder havneafmærkningerne, både de flydende og de stationære. Det praktiske arbejde består i at holde sømærkerne fri for muslinger, at male, reparere og udskifte knækkede dele m.m. Eksempelvis er det i Lemvig Havn havnefogeden, der udfører det praktiske arbejde og jævnligt tilser bøjerne. Jeg skal sørge for at bøjerne er velholdte, så man til en hver tid kan sejle efter dem. Og så har jeg to ledefyr [...], de lyser om natten, så du gør fri af alle bøjer, når du kommer sejlende. Blåmuslingerne sætter sig fast i bøjerne, 20 Telefonsamtale /IBK 21 Interview /MLA

14 så vi skal ud og tage dem op og skrabe dem af en 4-5 gange om året. Ellers trækker de bøjerne ned. Havnefogeden i Lemvig har en assistent, og de to tager en gang om ugen ud og efterser vigens 22 bøjer. 6. Bøje rengøres, Lemvig. Foto: Mette Lund Andersen 7. Ledefyret i Lemvig males Foto: Mette Lund Andersen Nogle steder er opgaverne omkring afmærkning udliciteret til private, på samme måde som Farvandsvæsnet ind i mellem får lokale til at udføre praktiske opgaver. I Skive er det f.eks. Skive Shipping, der administrer havnen for kommunen. Kontrol Selvom Farvandsvæsnet hverken ejer eller vedligeholder de ikke-statslige afmærkninger, er det alligevel Farvandsvæsnet, der kontrollerer om afmærkningen står korrekt og synligt. Hvis f.eks. bøjerne i Lemvig Havn ikke bliver vedligeholdt efter forskrifterne, kan Farvandsvæsnet anmode havnefogeden i Lemvig om en snarlig udbedring af forholdene. Lemvigs havnefoged fortæller: Hvis der er noget galt med vores bøjer, så ringer de (Farvandsvæsnet) til os. De kommer ind og

15 kontrollerer vores bøjer en gang imellem. For første gang har jeg fået en reprimande i år. Vi har ikke nået at få byttet vores bøjer derude, så de synes ikke de var så pæne. Det var her i foråret. Vi plejer lige at vente til lige efter vinter med at skifte bøjerne ud. Men så havde de selvfølgelig lige været her. Men det må man jo så bare se at få ordnet. 22 Hvis private afmærkninger i forbindelse med havne, havbrug eller lignende misholdes trods anmodninger fra Farvandsvæsnet, kan man jo ende op i at sige, at hvis ikke den afmærkning bliver bragt i orden, så må vi skrive ud at havnen ikke kan besejles. Altså, det er en måde at starte op på, fortæller Farvandsvæsnets skibsinspektør. Det vil sige, at der ikke finder nogen egentlig sanktion sted. Umiddelbart lader det ikke at være et problem, der opstår ofte. Det er heller ikke altid, at fejl og mangler bliver indberettet til Farvandsvæsnet. Hvis vi ikke hører om det er det nok fordi det ikke er så vigtigt, konstaterer skibsinspektøren videre. 23 Kystdirektoratet Kystdirektoratet, som er en myndighed under Transportministeriet, er en vigtig instans på Limfjorden, da en af direktoratets opgaver er at vedligeholde vanddybder. I Limfjorden er der konstant bevægelse i havbunden, og mange steder sander til uafbrudt, så Kystdirektoratet er nødt til løbende at oprense sejlrenden. Kystdirektoratet er forpligtet til at holde en dybde på 4 meter i gennemsejlingen i Limfjorden. Vedligeholdelsen af vanddybden i farvande, der ligger uden for gennemsejlingen, er, ligesom afmærkningen, privat funderet. Det drejer sig f.eks. om dybden i de forskellige havne. Kystdirektoratet har oprensninger ved indsejlingen til Thyborøn, ved Sælhundeholm Løb, i Nissum Bredning, ved Løgstør Grunde og stykket fra Aggersundbroen til Marbjerg. Kystdirektoratet er også begyndt at holde øje med renden ved Draget i Thy, fordi den begynder at sande til. Stedet er ikke før blevet oprenset. Ved Løgstør og Sælhundeholm Løb er det nødvendigt at oprense hvert år, og nogle gange flere gange om året. Frekvensen afhænger af, hvor mange storme, der har været, og fra hvilke vindretninger, det har stormet. 22 Interview /MLA 23 Interview /IBK

16 8. Tavle til koordinering af opgaver og besætning på Kystdirektoratets skibe. Kystdirektoratet Lemvig. Foto: Inger Bjørn Knudsen Kystdirektoratet har to skibe, Diggi og Ekko, som laver opmålinger med multibeam. Hvis nu vi har et sejlløb, der skal ordnes, så måler vi det op med vores både, får dataene ind og genererer et kort. Så laver vi volumenberegninger på det og finder ud af, hvor meget vi skal fjerne for at kunne holde en dybde på 4 meter, som det f.eks. skal være i et eller andet sejlløb. Så kan vi se, at så og så mange kubikmeter skal fjernes, og hvor det skal fjernes fortæller driftslederen i Kystdirektoratets opmålingsafdeling. 24 Oprensningerne bliver udført af private entreprenører, som Kystdirektoratet chartrer til opgaven. Det er ofte de samme, da det kun er ganske få, der har materiel til opgaven. Efter oprensningen har fundet sted, tager Kystdirektoratets opmålingsskib atter ud og kontrollerer, at dybden er som den skal være Interview /IBK Interview /IBK

17 To Limfjordsbroer At sejle sikkert igennem Limfjorden handler ikke kun om, at afmærkninger, vanddybder og fyrlinjer skal være i orden. En del af det at færdes på Limfjorden er også at skulle igennem de mange broer, der krydser fjorden. De fleste af broerne, som f.eks. Vildsundbroen, er ejet af Vejdirektoratet, en undtagelse er Oddesundbroen, som ejes af Banedanmark Vildsundbroen set fra sydsiden Foto: Inger Bjørn Knudsen Oddesundbroen Oddesundbroen er fra Både til lands og til vands er Oddesund et relativt trafikeret sted. Toget til Thisted og hovedvej 11 passerer broen. Oddesund er en del af gennemsejlingen igennem Limfjorden, og derfor kommer der mange skibe forbi, og broen er af samme grund døgnbemandet. Der er 6 vagter, som bemander broen døgnet rundt. 27 De 6 brobetjente har vagter af 12 timer hver ( og ), og er altid alene på vagt. Det er begrænset hvor meget betjentene har med hinanden at gøre, eftersom der er tale om enmands-vagter: Nogle af os ses privat. Men altså, jeg kender da dem alle sammen. Ellers ses vi kun til møderne og til de minutters overlevering fra den ene til den anden, fortæller en brobetjent. 26 Både Vejdirektoratet og Bane Danmark ligger dog under samme ministerium, nemlig Transportministeriet. 27 Interview /IBK

18 10. Oddensundbroen åbner for at lukke et sejlskib igennem Foto: Inger Bjørn Knudsen Brobetjentenes arbejde består primært i at lukke broen op for den sejlende trafik og at give togførerne grønt signal, når de skal over broen. I kontrolrummet findes to forskellige paneler, ét til betjening af togsignaler og ét til at betjene selve broklappen og stoplysene. 11. Paneler i Oddesundbroens kontrolrum, hvorfra der gives grønt signal til togene og broklappen betjenes. Foto: Inger Bjørn Knudsen

19 En gennemsejling tager for en rutineret fiskekutter ca. 3 minutter. En coaster tager omkring 5-6 minutter, og det er ca. det samme for en lystsejler. Der er ca åbninger årligt på Oddesundbroen. 28 Ved hver eneste betjening noteres handlingen i logbogen med tidspunkt, samt oplysninger om strømforhold, navn på skibet osv. De fleste af de erhvervsskibe, der kommer igennem Oddesund, er gengangere, som brobetjentene genkender. Da Oddesundbroen er en jernbanebro, er der lodstvang for skibe over 35 meter og 200 tons. 29 Det betyder, at alle skibe af en vis størrelse skal have en lods med ombord på det lille stykke gennem broen. Brobetjentene har derfor ofte kontakt med lodserne i Danpilot, som opererer på Limfjorden. Jeg har mødt et par stykker af lodserne, men ellers er det kun noget vi ser ud af vinduet, vi mødes ikke. Men vi snakker meget sammen., fortæller brovagten. Der er meget kommunikation lodserne og brovagterne imellem, når der skal laves aftaler for gennemsejlingen. Nogle gange taler vagterne også med skibets kaptajn, f.eks. hvis skibet er forsinket i forhold til de aftaler der er lavet omkring åbning af broen. Så selvom brovagterne er alene på vagt, har de meget kontakt og samarbejde med andre. Arbejdssituationen giver også mulighed for besøg af gode venner. Når jeg har min taske stående heroppe i vinduet så ved folk, at det er mig der har vagten, og så kan de bare komme op, griner brobetjenten. Desuden skal vagterne også selv sørge for rengøring af vagttårnet og maskinrummet, fejning af broen og andet forefaldende arbejde og småreparationer. 28 Interview /IBK 29 Interview /IBK, BEK nr. 961 af 7/ og

20 12. Vilsundbroen Foto: Inger Bjørn Knudsen Vildsundbroen Broen er opført i 1939 og forbinder Mors og Thy, idet hovedvej A26 løber over broen. Den er ejet af Vejdirektoratet, men driftsopgaverne er udliciteret til firmaet BV-system, ejet af xx, der også fungerer som broens foged.30 XX har etableret firmaet BV-System for at få mulighed for at drive Vildsundbroen. I 2002 blev driften af Vildsundbroen sat i licitationsudbud. XX, som på daværende tidspunkt havde været ansat som brofoged i 4 år, bød på opgaven og vandt den. Så jeg ringede til min bank og sagde, hvad siger I til at vi køber en bro? Det synes de lød spændende., fortæller han. Pr. 1. januar 2009 har han også administreret Aggersundbroen og Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund Interview /IBK Interview /IBK

21 Brovagterne på Vildsund har alle en baggrund som skibsførere, og det er et krav i udbudsmaterialet, at vagterne skal have en nautisk eksamen. Aldersmæssigt fordeler brovagterne sig fra 32 til 67 år. De er ikke til at sparke ud, når de først kommer her. Så det er godt. Folk har været her i mange år. Sådan er det også på de andre broer. Hvis de bare laver det de skal, så er der ingen, der jager med dem, siger han. Som brofoged styrer han alt det personalemæssige. På de to andre broer har han ansat en brofoged, men påtager sig selv opgaven på Vildsundbroen. I alt har han 15 personer ansat i sit firma. Broen er bemandet i dagstimerne fra solopgang til ½ time efter solnedgang., men det er muligt at lave en aftale om natteåbning. 13. Det gamle (tv) og det nye (th) kontrolpanel står pænt ved siden af hinanden. Hver fredag afprøves det gamle i tilfælde af, at det nye engang skulle svigte. Foto: Inger Bjørn Knudsen Vildsund er knap så trafikeret som Oddesund. Jeg tror ikke vi har haft et skib igennem med lods her i flere år, siger brofogeden. Der er nogle få coastere, især hollandske, der vælger den kortere, men også mere snævre og mindre dybe vej vest om Mors, hvis de skal til Thisted. Der kommer omkring 600 erhvervsfartøjer igennem om året, men det er især muslingefiskere, hvoraf mange hører til i Vildsund.

22 Limfjordens afmærkning Når man færdes på Limfjorden, er man meget afhængig af forskellige former for afmærkning, især fordi gennemsejlingen flere steder er meget snæver. Altså rent sejladsmæssigt vil jeg sige, man skal kende farvandet for at sejle der. Man skal virkelig passer på her. Der er rigtig meget strøm, det kan snyde folk, selvom de sejler langsomt. Og der er ikke meget plads 32, beretter en skibsfører fra Farvandsvæsnet om forholdene på Limfjorden. Farvandsvæsnets inspektionsskibe tager, ligesom alle andre skibe af den størrelse, lods med, når de er i Limfjorden og skal gennem Oddesund. Kystdirektoratets jævnlige oprensninger er nødvendige for at kunne holde en sejldybde på 4 meter i hele gennemsejlingen. Hvis ikke Kystdirektoratet rensede op, ville kritiske steder som Sælhundeholm Løb og Løgstør Grunde hurtigt sande til. Der er mange instanser, som medvirker til at gøre Limfjorden sejlbar. Kystdirektoratet er blot en af dem. Farvandsvæsnet er en anden betydningsfuld aktør på fjorden, da det har afmærkningsforpligtelsen i hele gennemsejlingen. Dertil kommer der en spredt vifte af kommunale, private og lokale kræfter, som alle spiller en rolle i fjordens infrastruktur. Meget af det praktiske arbejde, f.eks. udskiftning af en pære i et fyr, er lokalt funderet. Det vil sige, at det ikke er Farvandsvæsnets personel der udfører arbejdet, men en lokal mand. Det gælder også fjordens flydende afmærkning. Denne artikel har haft til hensigt at kortlægge hvilke aktører, der spiller en rolle forbindelse med Limfjordens infrastruktur. Dette er gjort gennem feltarbejde og interviews med forskellige aktører fra myndighed til brovagt. Der tegner sig et billede med mange facetter, fordi der er så mange, især også lokale og private instanser, der alle bidrager til at gøre Limfjorden til et sikkert sted at færdes. 32 Interview /IBK

23 Litteratur Feltarbejde og interviews Interview med skibsinspektør og skibsfører i Farvandsvæsnets driftsafdeling /IBK Interview med besætning på Farvandsvæsnets inspektionsfartøj Poul Løwenørn /IBK Interview med havnefogeden i Lemvig /MLA Interview med opmålingsafdelingen i Kystdirektoratet /IBK Interview med brofogeden Vildsund /IBK Interview med brofogeden Oddesund /IBK Feltarbejde Oddesundbroen /IBK Feltarbejde Poul Løwenørn /IBK Feltarbejde Poul Løwenørn /JHO Feltarbejde Vigen Lemvig /MLA Telefoninterview med fhv. sekretær for Fjordudvalget /IBK Love og bekendtgørelser (Retsinformation.dk) Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs - LBK nr. 903 af 12/07/2007 (Gældende) Bekendtgørelse om sejlads gennem Oddesundbroen BEK nr. 495 af 30/09/1976 (Historisk) Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i de danske farvande - BEK nr. 961 af 07/12/1992 (Gældende) Lodslov LOV nr. 567 af 09/06/2006 (Gældende) Litteratur Afmærkning af de danske farvande udg. Farvandsvæsnet, 7. rev. udg Det Danske Fyrvæsen gennem 400 år, Det Danske Fyrvæsen 1960 Svend Albrechtsen: Grunde, Rev og Flak, Weilbach 2006 Benny Christensen (red.): Danske Lodser i Maritim kontakt nr. 11, København 1987 H. Hjort: Det Danske Lodsvæsens historie, København 1931 Kilder Udskriftsider fra Farvandsvæsnets afmærkningsregister over afmærkning på Limfjorden, ejet af andre end Farvandsvæsnet. Farvandsvæsnet 2009.

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Thyborøn lodseri. Regler og praksis omkring lodsning i den vestlige Limfjord. Af Mette Lund Andersen, Lemvig Museum

Thyborøn lodseri. Regler og praksis omkring lodsning i den vestlige Limfjord. Af Mette Lund Andersen, Lemvig Museum Thyborøn lodseri Regler og praksis omkring lodsning i den vestlige Limfjord. Af Mette Lund Andersen, Lemvig Museum Redningskrans fra Thyborøn Lodsbåd. Foto: Mette Lund Andersen Formålet med denne undersøgelse

Læs mere

1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2

1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2 ORDENSREGLEMENT Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2 2. Generel beskrivelse af Horsens

Læs mere

Vejle Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Vejle Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-7-2016 Vejle Havn Sidste opdateringer Tekst: 4-5-2016 - Plan 1: 3-12-2014 Beliggenhed Lillebælt, Vejle Fjord 55 42,4'N 9 33,4'E - kort 157 Havnen og lystbådehavnen

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Farvandsvæsenet har gennemgået det fremsendte materiale, og har ikke kendskab til forhold af afmærkningsmæssig karakter til hinder for projektet.

Farvandsvæsenet har gennemgået det fremsendte materiale, og har ikke kendskab til forhold af afmærkningsmæssig karakter til hinder for projektet. Nyhedsbrev Skive, den 27. maj 2011 Hjemmeside Så har Salling Aqua Park fået sin egen hjemmeside. Siden er ikke færdig endnu og der er store planer med den i fremtiden. Besøg den på www.sallingaquapark.dk

Læs mere

I alt på årsbasis er det 316 lystfartøjer svarende til omkring 9% af årstrafikken for lystsejlere.

I alt på årsbasis er det 316 lystfartøjer svarende til omkring 9% af årstrafikken for lystsejlere. Fra: Søren Østerberg Forup (SFS) [mailto:sfo@dma.dk] Sendt: 31. oktober 2011 13:31 Til: Christian Refstrup Emne: SV: Afslag på ansøgning om ændrede åbningstider for Guldborgbroen Til Guldborgsund Kommune

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Aalborg Havn. Beliggenhed. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2014 - Plan 1: 15-6-2011. Limfjorden 57 03,1'N 9 56,4'E - kort 107

Aalborg Havn. Beliggenhed. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2014 - Plan 1: 15-6-2011. Limfjorden 57 03,1'N 9 56,4'E - kort 107 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 24-6-2016 Aalborg Havn Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2014 - Plan 1: 15-6-2011 Beliggenhed Limfjorden 57 03,1'N 9 56,4'E - kort 107 Tunnelbassinet - fotograferet

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 242-252 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart

Læs mere

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010 Til: Se forsendelsesliste i bilag 12. juli 2010 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø FARVANDSVÆSENET Overgaden oven Vandet 62 B 1023 København K KORT & MATRIKELSTYRELSEN Rentemestervej 8

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø

Læs mere

Demontering af master og fundamenter ved Aggersund

Demontering af master og fundamenter ved Aggersund Til farvandets brugere og berørte parter Demontering af master og fundamenter ved Aggersund 17. juli 2015 /MSL Til orientering I april tog Energinet.dk luftledningen over Aggersund ned. Nu skal vi fjerne

Læs mere

Fyns Hoved. er toppen af Fyn. Fyns Hoved. Vikinger brugte Korshavn og den lave Pughavn bag strandvolden Tornen i lagunen Fællesstrand.

Fyns Hoved. er toppen af Fyn. Fyns Hoved. Vikinger brugte Korshavn og den lave Pughavn bag strandvolden Tornen i lagunen Fællesstrand. 28 Fyns Hoved Vikinger brugte Korshavn og den lave Pughavn bag strandvolden Tornen i lagunen Fællesstrand. Fyns Hoved er toppen af Fyn Korshavns stemningsfulde bugt med mange ankerliggere og solen på vej

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Palle Rosendahl Hansen Ægirsvej 8 6000 Kolding Pr. mail til: pharo@pc.dk Kystdirektoratet J.nr. 15/00543-13 Ref. Thomas Larsen 01-09-2015 Tilladelse til fortøjningspæle og ankerblok ud for Ægirsvej 8,

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Brovagtstjeneste Broreglement Knippelsbro

Brovagtstjeneste Broreglement Knippelsbro Brovagtstjeneste Brovagtstjeneste Broreglement Knippelsbro Brovagtstjeneste Side 2 af 8 1 Broreglement 3 Brovagtstjeneste Side 3 af 8 1 Broreglement C D DATO for oplysningerne: 20/12-2011 A Broens Navn

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Information til nye sejlere og forældre i Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Korsør Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting

Læs mere

Etablering af nyt søkabel på tværs af Lillebælt

Etablering af nyt søkabel på tværs af Lillebælt Til farvandets brugere og berørte parter Etablering af nyt søkabel på tværs af Lillebælt Høring til brug for Søfartsstyrelsens behandling 6. november 2012 Energinet.dk skal i foråret 2013 i forbindelse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

DIF Danmarksmesterskab. Europajolle. Skive Sejlklub / Maritim Center Skive. 20. 22. september 2013 INDBYDELSE

DIF Danmarksmesterskab. Europajolle. Skive Sejlklub / Maritim Center Skive. 20. 22. september 2013 INDBYDELSE DIF Danmarksmesterskab Europajolle Skive Sejlklub / Maritim Center Skive. 20. 22. september 2013 INDBYDELSE 1. REGLER: 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler inkl. Skandinavisk

Læs mere

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 8-1-2012 Frederikshavn Havn Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009 Beliggenhed Kattegat 57 26,1'N 10 32,9'E - kort 123 Indsejlingen og S-lige del

Læs mere

Ærøskøbing Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Ærøskøbing Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 5-7-2016 Ærøskøbing Havn Sidste opdateringer Tekst: 11-11-2015 - Plan 1: 11-11-2015 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Ærø N-kyst 54 53,6'N 10 24,7'E - kort 152 Møllegab

Læs mere

VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS

VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS Jf. bekendtgørelse nr. 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande (for fritidsaktiviteter

Læs mere

Roskilde Fjordudvalg (RFU) Roskilde Kommune, Teknisk forvaltning, Køgevej 80, 4000 Roskilde Tlf. 4631 3711

Roskilde Fjordudvalg (RFU) Roskilde Kommune, Teknisk forvaltning, Køgevej 80, 4000 Roskilde Tlf. 4631 3711 1 Roskilde Fjordudvalg (RFU) Roskilde Kommune, Teknisk forvaltning, Køgevej 80, 4000 Roskilde Tlf. 4631 3711 30. november 2008. DK/dk Betingelser og Arbejdsbeskrivelser for Vedligeholdelse af farvandsafmærkningen

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

I aften: Ankring Natsejlads Dansk Sejunion tiltag for tursejlere

I aften: Ankring Natsejlads Dansk Sejunion tiltag for tursejlere I aften: Ankring Natsejlads Dansk Sejunion tiltag for tursejlere Carsten Breuning Sejlet i 15 år Yachtskipper 1 LRC Duelighed i motorpasning Indtil for nyligt Tursejlerkonsulent hos Dansk Sejlunion Vi

Læs mere

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

Velkommen ombord på Tunø Færgen

Velkommen ombord på Tunø Færgen Velkommen ombord på Tunø Færgen I Hou elsker vi synet af den lille, røde Trunte af en færge, når den pløjer sig gesvindt gennem bølgerne og forbinder Tunø med fastlandet et par gange om dagen. Men hvordan

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Uddannelsesbog til On the Job Training 1 Uddannelsesbog til On the Job Training 1 For, at blive kvalificeret til optagelse på NAV II, skal aspiranten deltage i søvagter, blive undervist og vejledt ud fra uddannelsesbogens emner, under kyndig

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

DS-DM 2011. for. Spækhugger 30/6-2/7 2011

DS-DM 2011. for. Spækhugger 30/6-2/7 2011 DS-DM 2011 Foreløbige SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter ISAF kapsejladsregler inklusiv Skandinavisk Sejlerforbunds forskrifter. 1.2 Desuden gælder følgende regler: Dansk Sejlunions

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2015

LILLA DAN Togtplan 2015 ! LILLA DAN Togtplan 2015 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev det danske ørige eller den svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan. 64 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods I medfør af 4, 5, og 34, stk. 4, i lodslov nr. 567 af 9. juni 2006 fastsættes: Afsnit 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1 Skærpelse

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT September 2012

SØULYKKESRAPPORT September 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT September 2012 RAMONA Kollision med Jernbanebroen den 28. marts 2012 Den Maritime Havarikommission Vermundsgade 38 A 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 40 E-post:

Læs mere

Nivå Bådelaug Klubmesterskab i J/80

Nivå Bådelaug Klubmesterskab i J/80 Nivå Bådelaug Klubmesterskab i J/80 Åbent for alle. Nivå Bådelaug Nivå Havn 27. September 2014 SEJLADSBESTEMMELSER Sejladsbestemmelserne udskrives IKKE ved stævnet! 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Demontering af luftledninger på tværs af Aggersund

Demontering af luftledninger på tværs af Aggersund Til farvandets brugere og berørte parter Demontering af luftledninger på tværs af Aggersund 30. marts 2015 MSL/MSL Høring til brug for Søfartsstyrelsens behandling I forbindelse med Forskønnelsesprojekt

Læs mere

Ordensreglement for Aalborg Havn A/S

Ordensreglement for Aalborg Havn A/S Ordensreglement for Aalborg Havn A/S Gældende fra 1. januar 2011 Dette reglement, der er udfærdiget i medfør af 15 og 18, stk. 2, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne med senere ændringer er i henhold

Læs mere

Skive Sejlklub og Maritim Center Skive Indbyder i samarbejde med Dansk BB 10 Meter Klub

Skive Sejlklub og Maritim Center Skive Indbyder i samarbejde med Dansk BB 10 Meter Klub Skive Sejlklub og Maritim Center Skive Indbyder i samarbejde med Dansk BB 10 Meter Klub Til Dansk Sejlunions Danmarksmesterskab for BB 10 meter i dagene 13. til 16. august 2014. 1. Regler 1.1 Der sejles

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

September 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE

September 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE September 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE DEN 7. AUGUST 2010 VenøPosten tillæg Udgivet til erindring om Venø Færgens første måned, august 2010. Fotos: Preben Friis, Kai Rostrup Jensen, Peter Petersen,

Læs mere

Nyhedsbrev december 2012

Nyhedsbrev december 2012 Nyhedsbrev december 2012 Kære kolleger Har din kollega fået nyhedsbrevet? Jeg vil begynde årets sidste nyhedsbrev med at takke alle ansatte ved Ejendomscenteret for jeres indsats i forbindelse med etablering

Læs mere

Referat af Brugerbestyrelsesmøde den 22. april 2009.

Referat af Brugerbestyrelsesmøde den 22. april 2009. Referat af Brugerbestyrelsesmøde den 22. april 2009. Mødedeltagere: Erik Nicolaisen (EN), Bente Walløe Poulsen (BWP), Richard Barth (RB), Carl Larsen (CL), Theis Wieder (TW), Jess Brønden (JB), Arne Holten

Læs mere

HOBRO ROKLUB. Klubbesøg 14. april 2015

HOBRO ROKLUB. Klubbesøg 14. april 2015 HOBRO ROKLUB Klubbesøg 14. april 2015 HVEM ER JEG? KAN MAN BLIVE FOR GAMMEL TIL AT RO? Hvad er jeres eget bud? I har rederansvaret = I definerer svaret på spørgsmålet DFfR s holdning = JA. Det kan man

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Skælskør Amatør-Sejlklub

Skælskør Amatør-Sejlklub Information til nye sejlere og forældre i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling (SAS) Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting der er

Læs mere

IF-DM 2014. Åbent DS Danmarksmesterskab for IF-BÅD. Torsdag den 3. juli - lørdag den 5. juli 2014 SEJLADSBESTEMMELSER

IF-DM 2014. Åbent DS Danmarksmesterskab for IF-BÅD. Torsdag den 3. juli - lørdag den 5. juli 2014 SEJLADSBESTEMMELSER IF-DM 2014 Åbent DS Danmarksmesterskab for IF-BÅD Torsdag den 3. juli - lørdag den 5. juli 2014 SEJLADSBESTEMMELSER 1. Regler Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler inkl. Skandinavisk

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Gode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad

Gode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad Gode råd og krav for både i Ry Marina Havnens Emma Gad Fortøjning til bro og pæle I Danmark blæser det en hel del. Det gør det også i Ry Marina. Derfor er det nødvendigt at vi fortøjer korrekt, naturligvis

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Sensommertur med Folkebåden Private Lady på Limfjorden

Sensommertur med Folkebåden Private Lady på Limfjorden Sensommertur med Folkebåden Private Lady på Limfjorden Lørdag d. 1. september satte vi kurs mod nord Private Lady på traileren målet Hjarbæk Havn. Jens havde studeret vejrudsigten og fundet den gunstigste

Læs mere

Memo. Oplukkelige broer. Erfaringer fra Danmark og udlandet med åbnepraksis. Teknik og miljøforvaltningen COWI. 1 Indledning

Memo. Oplukkelige broer. Erfaringer fra Danmark og udlandet med åbnepraksis. Teknik og miljøforvaltningen COWI. 1 Indledning Memo Titel Oplukkelige broer Dato 20 november 2009 Til Erfaringer fra Danmark og udlandet med åbnepraksis for broer Teknik og miljøforvaltningen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97

Læs mere

Harboe Cup 2015. Venskabsstævne Optimist B og Optimist C. Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015

Harboe Cup 2015. Venskabsstævne Optimist B og Optimist C. Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015 Harboe Cup 2015 Venskabsstævne Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015 SEJLADSBESTEMMELSER Bane B/C 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordisk Sejler-forbunds

Læs mere

Kerteminde Sejlklub, Express Klub Danmark, Impala 27 klubben og Banner 30 klubben indbyder til Klassemesterskab i Kerteminde den 5. - 6.

Kerteminde Sejlklub, Express Klub Danmark, Impala 27 klubben og Banner 30 klubben indbyder til Klassemesterskab i Kerteminde den 5. - 6. Kerteminde Sejlklub, Express Klub Danmark, Impala 27 klubben og Banner 30 klubben indbyder til Klassemesterskab i Kerteminde den 5. - 6. juli 2008 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Kerteminde Sejlklub

Læs mere

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle?

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? 1. Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? Ny båd Båden - B 31 mak II - var leveret på Baunevej, hvor det var lykkes for os at få den

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Alle pladser er udlejet og BS har både på venteliste Vi har bedt om et tilbud uden broer. Vi har intet hørt endnu. Vi overvejer at droppe det.

Alle pladser er udlejet og BS har både på venteliste Vi har bedt om et tilbud uden broer. Vi har intet hørt endnu. Vi overvejer at droppe det. Referat af bestyrelsesmøde i Bisserup Sejlklub onsdag den 20. april 2016 Jann Højgaard Olsen (JHO), Lone Poulsen (LP), Klaus Gøtzsche-Larsen (), Freddy Dahl Thomasen (FDT), Harly Bruun Jørgensen (HBJ)

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

K.A.S. sejlerskole Sikkerhedspolitik og sikkerhedsplan

K.A.S. sejlerskole Sikkerhedspolitik og sikkerhedsplan K.A.S. sejlerskole Sikkerhedspolitik og sikkerhedsplan Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kommunikation... 3 2. Skolesejlads og sikkerhed... 4 2.1. Bemandingskrav... 4 2.1.1. Krav til lærere...

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark.

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark. FENSMARK ANTENNEFORENING V/formand Henning Dueholm Tjørnevej 7, Fensmark, 4684 Holmegaard Tlf. 55 50 55 85 hverdage 8 00-16 00 Hjemmeside: http://www.fensmarknet.dk E-mail: fa@fensmarknet.dk Fensmark Antenneforenings

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Nørresundby Sejlklub

Nørresundby Sejlklub Nørresundby Sejlklub Deltager: Per Palle Niels Ingolf Steen Lars. Bestyrelsesmøde d: 11-04-2016 1/Godkendelse af referat fra d: 07-03-16 = Godkendt Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 17-03-16

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Vejdirektoratet Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-ME-KB) SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer D&V af klapbroer (Vilsundbroen) April 2012 Mekaniske og elektriske installationer Side

Læs mere

Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren

Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren Hvor der i nedenstående intet andet er anført, gælder ISAF s kapsejladsregler og Dansk Sejlunions forskrifter. 1. Banen: Startlinjen

Læs mere

Aftale om betjening (broåbning) af Proviantbroen.

Aftale om betjening (broåbning) af Proviantbroen. Teknik- og Miljøforvaltningen Aftale om betjening (broåbning) af Proviantbroen. Nærværende aftale fastsætter vilkår og betingelser for brobetjening af kommunens broer, udført af frivillig og ulønnet arbejdskraft.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning

Læs mere