LUNGE- OG INFEKTIONSMEDICINSK AFDELING NORDSJÆLLANDS HOSPITAL, HILLERØD OG FREDERIKSSUND

Transkript

1 GENEREL STUDIEPLAN MODUL 11 LUNGE- OG INFEKTIONSMEDICINSK AFDELING NORDSJÆLLANDS HOSPITAL, HILLERØD OG FREDERIKSSUND BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød Hospital: Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Frederikssund Hospital: Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund. Det kliniske undervisningssteds visioner og strategier: Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 : Lunge- og infektionsmedicinsk Afdelings visioner og mål skal ses i forlængelse heraf. Hvem refererer uddannelsesområdet ledelsesmæssigt til? Navn: Britt Holmgaard Stilling: Ledende oversygeplejerske Mail adresse: Britt.Holmgaard@regionh.dk Overordnet uddannelsesansvarlig for den daglige kliniske undervisning, vejledning og prøveafvikling Navn: Anna Marie Serup (HIH, afsnit 0655, intern medicin-lungemedicin) Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: Anna.Marie.Serup@regionh.dk Gitte Wolle (HIH, afsnit 0651, intern medicin-infektionsmedicin) Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: Gitte.Wolle@regionh.dk, Lise Lotte Nielsen (FSH, afsnit B7/8, intern medicin-lungemedicin) Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: Lise.Lotte.Nielsen.02@regionh.dk Den uddannelsesansvarliges ansvars og funktionsområde: De kliniske vejlederes ansvar og funktionsområde er beskrevet i: Derudover i: VIP-portalen: Mellemlange videregående sundhedsfaglige uddannelser(mvu) vejledning for Varetages opgaven af kliniske vejleder med minimum 1/6 diplomuddannelse: JA, alle kliniske vejledere har som minimum 1/6 diplomuddannelse. 1

2 Modul 11 Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling modtager akutte og elektive patienter indenfor de interne medicinske specialer med vægt på afdelingens specialer. Behandling og pleje tilrettelægges med udgangspunkt i hospitalets model for patientforløb. Såvel det lungemedicinske som det infektionsmedicinske afsnit på Hillerød Hospital, er et akut medicinsk afsnit, hvor patienter derfor modtages hele døgnet. Akutte indlæggelser varetages af Akutafdelingen, hvor patienten som oftest stabiliseres inden de modtages i Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling. Infektionsmedicinsk afsnit modtager patienter med meningitis og og visse tropesygdomme som malaria direkte i afdelingen. Lungemedicinsk afsnit på Frederikssund Hospital er ligeledes et akut medicinsk afsnit, hvor patienter modtages akut i tidsrummet mellem kl. 7 og 22. Akutte indlæggelser varetages af Akutklinikken på Frederikssund Hospital eller Akutafdelingen på Hillerød Hospital. På de lungemedicinske afsnit modtages patienter med svær lungesygdom såsom KOL, pneumoni, astma, og interstitielle lungesygdomme. Derudover modtages patienter med interne medicinske sygdomme og symptomer såsom dehydrering, obstipation eller fald i hjemmet. Afsnittene tilbyder NIV behandling (støttende respirationsbehandling) til patienter med KOL. Disse patienter ligger i højnormerede medicinske observationssenge (MOBS), da observations behovet et stort og kompleks. Afsnittene vil snarligt tilbyde end of life til KOL-patienter. Et tilbud der retter sig mod den terminale KOLpatient. Afsnittenes strategiske indsatsområde er patienter med KOL. På infektionsmedicinsk afsnit modtages patienter med akutte og kroniske virale og bakterielle infektionssygdomme såsom pneumoni, meningitis, hepatitis og HIV. Derudover modtages patienter med tropesygdom såsom malaria, og patienter med langvarig febersygdom. Derudover modtages patienter med interne medicinske sygdomme og symptomer såsom dehydrering, obstipation eller fald i hjemmet. Afsnittets strategiske indsatsområde er patienter med pneumoni. Den ældre medicinske patient er karakteriseret ved at have flere og konkurrerende kroniske sygdomme med funktionstab. Årsag til indlæggelse kan være fald i hjemmet, urinvejsinfektion, fejlernæring, svimmelhed, forvirring eller forværring af symptomer i forhold til kendt kronisk sygdom, bivirkning af medicin og polyfarmaci. Udredning sker i forhold til iværksættelse af den medicinske behandling, men relaterer sig også i høj grad til vurdering af de plejemæssige behov, som kan betyde, at der skal etableres øget hjælp i hjemmet efter udskrivelse. Hos ovennævnte grupper af patienter vil typiske fænomener være: oplevelse og mestring af at blive akut syg og indlagt på en medicinsk afdeling oplevelse og mestring af at skulle leve med kronisk sygdom oplevelse af levevilkår, evner og muligheder i relation til sygdom oplevelse og mestring af vejrtrækningsproblemer/kvælningsfornemmelser oplevelse og mestring af dødsangst oplevelse og mestring af kvalme og appetitløshed 2

3 oplevelse og mestring af vanskeligheder ved udskillelse af urin og afføring oplevelse og mestring af feber og mundtørhed oplevelse og mestring af smerter oplevelse og mestring af træthed, urolig søvn og koncentrationsbesvær oplevelse og mestring af isolation (smitterisiko) Der er mange udredningsprocedure, vejledninger til diverse undersøgelser kan findes på skafdeling/patientvejledninger/ Sygeplejefaglige opgaver med udgangspunkt i læringsudbyttet for 11.modul Der er mulighed for at den studerende kan følge akutte og komplekse patientforløb. Den studerende får herved mulighed for, at argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger. Der er rig mulighed for, at den studerende kan udvikle sine kompetencer indenfor farmakologi/medicin administration til udvalgte patientgrupper. Den studerende kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, af patienter med akutte og komplekse lunge- og infektionsmedicinske lidelser. Der er et nært, dagligt samarbejde mellem den kliniske vejleder, øvrige personale på afdelingen og studerende, hvor daglige sygeplejefaglige problemstillinger identificeres og der reflekteres over bla. fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje - med patienten i centrum. Generelle problemstillinger hos de medicinske patienter retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende og kompleks sygepleje. I starten af forløbet udarbejder den studerende en individuel studieplan, hvilket er et støtteredskab til at opnå læringsudbyttet. Relevante læringssituationer kunne være modtagelse af en patient og følge denne gennem hele indlæggelsen, planlægge og udføre stuegang, samarbejde tværfagligt, medicin administration samt udskrive patienten til rette sted. Derudover er der planlagt obligatorisk undervisning, som omhandler tværfaglig kommunikation og samarbejde omkring stuegang. En typisk situation i afdelingen kunne være: En patient der er indlagt med pneumoni og har været i afdelingen i to dage, ringer på klokken og den studerende kommer ind på stuen. Patienten har dyspnø og har en hurtig respirationsfrekvens. Patienten er utryg og har behov for hjælp. Den studerende tilkalder en sygeplejerske og bliver hos patienten. Sammen med sygeplejersken observerer, vurderer, analyserer og handler de ud fra de indsamlede data. Bagefter dokumenterer de i sygeplejejournalen (KISO) og forløbet danner baggrund for en evaluerende og reflekterende samtale mellem sygeplejerske og den studerende. 3

4 Sygeplejemetoder og instrumentelle handlinger Udføre sygepleje Formidle sygepleje Lede sygepleje Udvikle sygepleje Selvstændigt kunne identificere professionel omsorg og sygepleje til den indlagte patient. Kropspleje og hygiejne lejring og mobilisering af immobile patienter Observation af blodtryk, puls, temperatur og respiration samt i samarbejde med vejleder iværksætte relevante sygeplejehandlinger Observation af udskillelser samt iværksættelse af relevante sygeplejehandlinger Informere og oplære patienten i forskellige behandlingstiltag Formidle relevante observationer til det øvrige plejepersonale samt læger og andre tværfaglige samarbejdspartnere Forebyggelse af herunder information til patienter i forhold til: sengelejekomplikationer urinvejsinfektioner luftvejsinfektioner sårinfektioner underernæring Prioritering af arbejdsopgaver Planlægning af længerevarende plejeforløb Modtage, overflytte og udskrive patienter I samarbejde med en Sygeplejerske Tage kontakt til relevante samarbejdspartnere ved behov Uddelegering af arbejdsopgaver Søge relevante retningslinjer og procedurevejledninger på intra og internettet herunder brug af VIP og kunne anvende dem i praksis Deltagelse i tværfaglige konferencer Opsøge igangværende udviklings og forskningsprojekter i afdelingen Medicin: Anvendelse af elektronisk patient medicinering (EPM) Under vejledning Dispensere og administrere medicin per os, suppositorier, subcutane injektioner, intravenøs medicin herunder håndtering af infusionspumper Pleje af patienter med: blærekateter centralt og perifert venekateter (PVKog CVK), Dokumentation af sygeplejen, herunder oprettelse af sygeplejediagnoser samt opstilling af sygeplejehandlinger Formidle relevante oplysninger til andre afdelinger på hospitalet, andre hospitaler, hjemmepleje, rehabiliteringsinstanser inden for primær og sekundær sektor Anvende Opus og EPM til indsamling og formidling Ernæringssonder 4

5 Psykisk pleje: i isolation i sorg og krise til angstpåvirkede patienter i terminale forløb (herunder pårørende) Der anvendes følgende metoder til måling og monitorering i Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling: ISV, måling af vitale værdier (EWS), ernæringsscreening, fald- og funktionsevnescreening, tryksårs risiko vurdering, vurdering af væskebalance, smertescreening, kostregistrering, modtagelse af nye patienter, udskrivelse af patienter, vurdere patienters behov for personlig pleje/ hygiejne, vurdere patienters mobilitet, beslutningstagning om intervention, vurdere kontakt evne og planlægge kommunikationsstrategier. Dette gøres ud fra den indledende sygepleje vurdering. Sygeplejeredskaber i Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling er den elektroniske sygeplejejournal, Generiske plejeplaner, drøftelser ved morgenrapport, middagskonference, teamsedler, VIP portalen, Sygepleje etiske retningslinjer, screeninger, scoringer, plejekompetencer og plejeerfaring. Læringsmuligheder indenfor medicinsk og kirurgisk sygepleje I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinske og kirurgiske ECTS point kan de studerende her opnå kompetence indenfor begge specialer. Langt de fleste læringstilbud retter sig dog mod medicinske opgaver, men der kan tilrettelægges mindre kirurgiske forløb omkring sår observation og pleje, postoperativ pleje og behandling i forbindelse med f.eks. sår revision, pleuracentese og bronkoskopier samt mulighed for at overvære andre endoskopiske undersøgelser. Forskning Afdelingen har med årene udviklet sig til at have et aktivt forskningsmiljø. Udover to igangværende Ph. D projekter er der også på sygeplejerskeniveau et aktivt kvalitetsudviklingsmiljø. Der præsenteres årligt resultater opnået via sygeplejefaglig indsats på internationale kongresser (i 2012 på ICN og ERS) ligesom sygeplejersker skriver videnskabelige artikler som publiceres i videnskabelige tidsskrifter. dicinskafdeling/forskning/ Patientsikkerhed Afdelingen arbejder aktivt med implementering af pakkerne fra Patientsikkert sygehus-kampagnen. Implementering af pakkerne i PS bidrager til patientsikkerhed ved at nedbringer infektioner fra katetre (pvk, cvk og KAD), forebygge udvikling af sepsis, forebygge udvikling af kritisk sygdom via tidlig opsporing (EWS), sikker medicinering ved medicinafstemning ved indlæggelse og udskrivelse, forebygge obstipation hos patienter der behandles med opioider og forebyggelse af udvikling af tryksår. Afdelingen er blandt de mest aktive i implementeringen af pakkerne. Resultater er endnu svingende, men data underbygger hvad der fortsat skal prioriteres og udvikles. Patientinvolvering og patientinddragelse Feedbackmøder skal give de sundhedsprofessionelle indsigt i patienternes oplevelser af det patientforløb, 5

6 de har været en del af. Denne viden kan bruges til fremadrettet at justere og foretage forandringer i patientforløbet, til gavn for kommende patienter. To gange om året afholdes disse møder. For patienter med KOL har deltagerne været fremmødte ved afdelingens KOL-café (afholdes månedligt) Udarbejdet af: Dato: Navn (e): Navn: Anna Marie Serup (HIH, afsnit 0655, intern medicin-lungemedicin) Gitte Wolle (HIH, afsnit 0651, intern medicin-infektionsmedicin) Lise Lotte Nielsen (FSH, afsnit B7/8, intern medicin-lungemedicin) Titel (er): Kliniske vejledere Mailadresse: Anna.Marie.Serup@regionh.dk Gitte.Wolle@regionh.dk, Lise.Lotte.Nielsen.02@regionh.dk 6