Revideret status for integrationspolitikken i Rudersdal Kommune

Transkript

1 Revideret status for integrationspolitikken i Rudersdal Kommune 20. november 2012 Beskæftigelse Projekt og Udvikling Indledning Integrationspolitikken i Rudersdal Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i december Alle kommunens forvaltningsområder blev forinden inddraget i formuleringen af de specifikke mål for hvert område. I 2010 blev der afgivet en status for integrationspolitikken til Erhvervsog Beskæftigelsesudvalget. Den samlede status baserede sig på en proces, hvor alle kommunens forvaltningsområder vurderede, hvordan området havde levet op til de mål, der er fastsat i politikken. I efteråret 2012 har alle relevante forvaltningsområder igen været inddraget i en proces med henblik på en revideret status for integrationspolitikken i Rudersdal Kommune. Den i 2010 afgivne status er herefter revideret og opdateret så den er gældende for de aktuelle forhold på integrationsområdet i kommunen. Integrationspolitikken vedrører både nyankomne udlændinge, dvs. udlændinge der via en kvote henvises til kommunen, når de har fået opholdstilladelse i landet, og den almindelige integrationsindsats, som omfatter alle borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er gennemgående for alle områder, at integrationspolitikken handler om, at borgere med anden etnisk oprindelse end dansk behandles på lige fod med andre borgere i kommunen. Der tages således hensyn til alle borgeres eventuelle særlige behov uanset etnisk oprindelse. Det gælder for så vidt angår eksempelvis jobsøgning, familieforhold, daginstitutioner, kultur- og fritidstilbud, behov for bostøtte eller andre behandlingstilbud samt ydelser på ældreområdet. Generelle mål for integrationspolitikken i Rudersdal Kommune I integrationspolitikken er vedtaget en række generelle mål, som Rudersdal Kommune vil leve op til i relation til integration af nyankomne udlændinge. vi bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv integrationsindsatsen skal medvirke til den enkelte nyankomne udlændings motivation til at tage et medansvar for sin integration og selvforsørgelse i samfundet

2 vi informerer nyankomne udlændinge, der flytter til Rudersdal Kommune om kommunens tilbud og om de forventninger, der stilles til borgerne vi bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende vi giver et hurtigt tilbud om undervisning i dansk og samfundsforståelse til voksne nyankomne udlændinge vi tilbyder en varig bolig til de flygtninge Rudersdal Kommune har ansvaret for snarest muligt efter, de har fået asyl, og vi vil sikre et konstruktivt samarbejde med kommunens boligorganisationer vi rådgiver nyankomne udlændinge om de integrationsmæssige fordele ved, at børnene bruger kommunens dagtilbud for børn og yder pasningsgaranti i kommunens daginstitutioner vi sikrer hurtig og effektiv skoleplacering af børn og unge af nyankomne udlændinge vi tilbyder de foranstaltninger, der skal til for at give familier og børn med særlige behov de bedst mulige vilkår vi introducerer nyankomne udlændinge og deres familier til kommunens kultur- og fritidstilbud, og inddrager det lokale forenings- og organisationsliv i videst mulige omfang vi tilbyder behandling, genoptræning og hjemmepleje til fysisk og psykisk syge og tilbud til borgere med handicap vi sikrer, at de enkelte familiers ressourcer og behov er i centrum vi sikrer en hurtig og effektiv administration i alle kommunens forvaltningsgrene, og sikrer en bevidst planlægning og et tværfagligt samarbejde, således at mål, indsats og rollefordeling er klare for alle implicerede parter vi stiller tolkebistand til rådighed, når det er nødvendigt. I integrationspolitikken er ligeledes vedtaget en række mål, som Rudersdal Kommune vil leve op til i relation til den almindelige integrationsindsats. vi bidrager til, at borgere med en anden etnisk baggrund end dansk får en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier vi arbejder for, at borgere med en anden etnisk baggrund end dansk opnår samme erhvervsfrekvens som kommunens øvrige borgere vi arbejder for, at børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk gennemfører folkeskolen og udsluses i videreuddannelse vi tilbyder forskellige foranstaltninger, når det drejer sig om familier og børn med særlige behov. 2

3 De generelle mål er udmøntet i en række indsatsområder. Kommunens forskellige forvaltningsområder bidrager hver især til at løse integrationsopgaven konstruktivt og effektivt. Status på indsatsområderne for hvert område Beskæftigelse Når en nyankommen udlænding,modtages i kommunen oplyser vi om rettigheder og pligter jf. integrationsloven Når Rudersdal Kommune får ansvaret for en flygtning, skal Beskæftigelse snarest muligt tilbyde vedkommende en varig bolig. Hvis det ikke er muligt, placerer Beskæftigelse vedkommende i en af kommunens midlertidige boliger. Beskæftigelse samarbejder endvidere med de lokale boligorganisationer om tildeling af boliger til denne målgruppe Nyankomne flygtninge og andre udlændinge omfattet af integrationsloven tilbydes et introduktionsprogram, der indeholder undervisning i dansk og samfundsforståelse, samt en beskæftigelsesrettet indsats senest 1 måned efter ankomsten til kommunen Andre nyankomne udlændinge tilbydes undervisning i dansk Ud fra familiens sammensætning sikres en tværfaglig indsats i Beskæftigelse,Daginstitutioner, Skole, Børn og Unge, Psykiatri og Handicap, Kultur og Fritid, Ældre, Borgerservice og Byplan i relation til alle nyankomne udlændinge Alle voksne i den erhvervsaktive alder hjælpes til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet med henblik på selvforsørgelse Beskæftigelse tilbyder rådgivning og vejledning om det danske arbejdsmarked og de forskellige muligheder for at få vurderet og anerkendt udenlandske uddannelser, kvalitetsgodkender den enkeltes CV og henviser til job, jobsøgningskurser, jobbørser m.v. i relation til nyankomne udlændinge ligesom til etniske danskere. Integrationsloven er ændret siden ovenstående politik blev udformet i 2007, så ovenstående formuleringer er ikke helt dækkende i forhold til den aktuelle lovgivning. Der arbejdes i dag i integrationsloven ud fra to spor, hvor flygtninge og familiesammenførte skal tilbydes et integrationsprogram og indvandrere skal tilbydes et mindre intensivt program i form af et introduktionsforløb. Indsatsen i Beskæftigelse er i overvejende grad målrettet flygtninge og familiesammenførte. Beskæftigelse har ansvaret for modtagelsen af nye flygtninge, der er henvist til kommunen. Ved første samtale orienteres flygtningen om rettigheder og pligter i henhold til integrationsloven. Ved den første 3

4 samtale sørger sagsbehandleren ligeledes for en koordinering i forhold til andre områder, det være sig Borgerservice, Børnområdet og Skole og Familie. For at sikre en korrekt og ensartet sagsbehandling har Beskæftigelse udarbejdet arbejdsgange for modtagelsen af flygtninge. Opgaven er desuden koncentreret på få medarbejdere, således at der opnås en høj specialisering på området. Beskæftigelse har ansvaret for den første boligplacering. Der er indgået en samarbejdsaftale med boligorganisationerne, der skal sikre en hurtig henvisning til en passende bolig. Hvis boligorganisationerne ikke kan finde en bolig, anvendes kommunens anvisningsret til 25 pct. af de ledige almene boliger eller der kan henvises boliger i kommunens egne bygninger. Det kan være vanskeligt at finde en egnet bolig med det samme, og derfor kan flygtninge henvises til kommunens midlertidige botilbud. Det er væsentligt, at de midlertidige boliger netop er midlertidige, således at der altid er kapacitet til at modtage nye flygtninge. Der er derfor stor fokus på, at samarbejdet med boligorganisationerne skal fungere godt, således at kommunen kan tilbyde en passende permanent bolig så hurtigt som muligt. De nyankomne flygtninge og andre udlændinge tilbydes sprogskole, hvor de optages senest en måned efter, de er ankommet til kommunen. De nyankomne flygtninge modtager i den mellemliggende periode undervisning af kommunens sprogkonsulent i jobcenteret i de mest nødvendige gloser og får hjælp til det mest nødvendige lokalkendskab, f.eks. at søge læge, tage bussen mv. Der er udarbejdet særligt undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i Rudersdal Kommune. Herved opnås en god kontakt mellem den nyankomne og sprogkonsulenten, der ofte viser sig at være en fordel i den efterfølgende opfølgning i forhold til sprogskolen, og når udlændingen skal videre i jobcenteret i forhold til aktivering og jobsøgning. Nyankomne flygtninge og indvandrere er de første tre år omfattet af integrationsloven. Inden der er gået en måned efter ankomsten til kommunen, skal den nyankomne tilbydes et integrationsprogram, og der skal udarbejdes en integrationskontrakt. I integrationskontrakten kan indholdet i integrationsprogrammet aftales med den nyankomne. Målet er bl.a., at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. I jobcenteret er der fokus på, at borgeren gennemfører integrationsprogrammet, således at der er det bedste grundlag for en permanent opholdstilladelse. Jobcenteret arbejder til stadighed for, at 4

5 borgeren opnår bedst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet ligesom det er tilfældet for etniske danskere. Efter integrationssprogrammet kan der gives arbejdsmarkedsrettede tilbud gennem vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. I 2012 gennemfører Beskæftigelsesområdet et projekt for unge med anden etnisk baggrund end dansk, der har brug en særlig indsats for at kunne gennemføre en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. Projektet er delvist finansieret af midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Med den nuværende organisering af Beskæftigelsesområdet er opgaverne på integrationsområdet delt mellem Ydelsescenteret og Jobcenteret, hvor Ydelsescenteret varetager opgaven med modtagelse og boligplacering af flygtninge og den øvrige integrationsindsats varetages i Jobcenteret. Der arbejdes i øjeblikket(november 2012) med en analyse af, hvorledes modtagelse og boligplacering af flygtninge kan samles med den øvrige integrationsindsats i jobcentret for på den måde at sikre en mere helhedsorienteret indsats. 5

6 Borgerservice Ved modtagelsen af nyankomne udlændinge sikres en hurtig, administrativ indsats vedrørende folkeregistertilmelding, sygesikringsbevis, børnetilskud, boligstøtte, skat mv. Rudersdal Kommune skal yde fuld boligstøtte til de flygtninge som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen, selvom huslejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. I Borgerservice prioriteres modtagelsen af nyankomne udlændinge højt, således at der meget hurtigt oprettes et CPR-nummer til vedkommende. Det er nødvendigt for, at andre forvaltninger kan påbegynde deres sagsbehandling, og for at udlændingen kan søge lægehjælp mv. Borgerservice samarbejder med de øvrige forvaltninger med henblik på at sikre en hurtig administrativ indsats. Samarbejdet sker primært med Beskæftigelse, der modtager udlændingene og har behov for skattekort mv. i forhold til starthjælp, samt Børn og Unge, der hjælper udlændingene med eventuelle spørgsmål omkring børnefamilieydelse og børnetilskud. Rudersdal Kommune yder fuld boligstøtte til flygtninge visiteret af Udlændingestyrelsen i henhold til lovgivningens regler herom. Kommunen arbejder målrettet på at gøre det lettere for udenlandske borgere at bosætte sig. Kommunerne spiller en stor rolle i arbejdet med at fastholde og integrere udenlandske borgere. Dagligdagen skal fungere, og hvis medarbejdere skal fastholdes over en længere periode, er en af de vigtigste faktorer, at den eventuelt medfølgende familie trives. Kommunen har derfor udarbejdet en engelsksproget velkomstguide med lokale samt mere alment gældende praktiske informationer og links. Desuden afholdes der velkomstmøder samt kultur- og fritidsarrangementer for udenlandske borgere. 6

7 Børneområdet For at sikre tilknytningen til det danske arbejdsmarked for de personer, der er omfattet af integrationsloven, samt den bedst mulige udvikling for deres børn er det vigtigt, at der indenfor 1 måned gives pladsgaranti i kommunens dagtilbud, idet det tilstræbes, at børnene visiteres til dagtilbud i nærområdet, og at børnene og forældrene får den støtte og tryghed, de har brug for i denne del af integrationsfasen i de dagtilbud, hvor børnene placeres I dagtilbud sikres børn af anden etnisk baggrund end dansk de samme muligheder som andre børn med respekt for deres tokulturelle og tosprogede baggrund Der tilbydes tosprogede børn i alderen 3-5 år støtte til at fremme deres sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis der efter sagkyndig vurdering er behov herfor Der vægtes et tæt dagligt samarbejde med forældrene med henblik på, at børnene integreres bedst muligt. Sundhedstjenesten tilbyder undersøgelse af børn i modtageklasser samt sikrer eventuelle henvisninger til optiker, egen læge mv. Sundhedstjenesten tilbyder råd og vejledning for at sikre alle børns alsidige udvikling uanset etnisk baggrund Rudersdal Kommune garanterer et tosproget barn en institutionsplads, inden der er gået tre måneder, efter at en familie er kommet til kommunen. Flygtningebørn, hvis forældre i henhold til Integrationsloven skal være i arbejde eller under uddannelse senest en måned efter flytning til kommunen, har ret til en plads en måned efter opskrivning til pasningsgarantiplads. Det tilstræbes, at barnet får en plads i nærområdet, således at familien har mulighed for at få kontakt med områdets andre børnefamilier. Daginstitutionernes personale er altid meget bevidst om at give småbørnsfamilierne information om, hvordan dagligdagen er i børneinstitutionen samt hvilke værdier der prioriteres og hvorfor. Det gælder også, når det drejer sig om en familie med en anden kulturel baggrund end den danske, da det her kan være vigtigt at være opmærksom på at give oplysninger, som danske familier vil tage for givet. I Rudersdal Kommune bliver alle børn sprogvurderet, både børn med dansk som modersmål og børn med dansk som andet sprog, hvis 7

8 pædagogerne har en formodning om, at barnets sprogtilegnelse er atypisk eller forsinket. Pædagogerne er også, når det drejer sig om sproget, meget bevidste om at arbejde læringsdifferentieret og inkluderende. På den måde bliver det enkelte barn mødt, der hvor det er kommet til i sin tilegnelse af det danske sprog, hvad enten det drejer sig om et dansk eller et tosproget barn. Kommunen har en procedure for jævnligt at tage kontakt til familier med børn, der ikke går i daginstitution for at få konstateret, om der er behov for et tilbud om sprogstimulering eller hjemmebesøg af sundhedsplejerske. Kommunen har mulighed for at tilbyde barnet dansk sprogstimulering 15/30 timer om ugen. Generelt vægtes samarbejdet med forældrene højt, og personalet har stor erfaring med at gøre forældrene bevidste om vigtigheden af et tæt samarbejde mellem daginstitution og forældre. Kultur og Fritid I de tilfælde, hvor en ung udlænding tilflytter kommunen uden forudgående danskkundskaber, tilbydes plads i kommunens ungdomsskole til sprogundervisning For at sikre tilstrækkelig information om kommunens tilbud udarbejdes relevant materiale på forskellige sprog om kultur- og fritidsaktiviteterne i kommunen Biblioteket formidler information og oplevelser og understøtter den enkelte borger i at tilegne sig viden om det lokale, nationale og globale ved at stille fysiske og digitale materialer/informationer til rådighed gennem kulturelle arrangementer og oplysnings- og introduktionstilbud. Biblioteket er således et væsentligt og afgørende aktiv vedr. flygtninges og indvandreres adgang til information og oplysning. På det generelle plan omfatter Kulturområdets bidrag til integrationsindsatsen synliggørelse af-, introduktion til- og deltagelse i kulturlivet i overensstemmelse med de kulturpolitiske værdier, der tilgodeser hele befolkningens mangfoldighed, behov og ønsker. I princippet skelnes der derfor hverken i kulturinstitutionerne eller i foreningslivet imellem deltagere med anden etnisk baggrund end dansk og andre befolkningsgrupper, herunder evt. med andre særlige vilkår. I praksis tages der dog ofte særlige hensyn, når og hvis de identificeres. 8

9 Via midlerne til frivilligt socialt arbejde administrerer Kulturområdet tilskud til bl.a. flygtningeorganisationernes aktiviteter (Birkerød Flygtningekontakt og Kontaktgruppen for flygtninge og indvandrere). Flere idrætsforeninger har haft aktiviteter, der også havde en integrationsvinkel og en idrætsforening har kontaktet flygtningeorganisationerne m.h.p. afdækning af evt. særlige behov for deltagelse. Tilbud om sprogundervisning specifikt for unge tilflyttere er pr. 1/ overført fra Ung I Rudersdal til Skoleområdet. Herefter tilbyder Ung i Rudersdal undervisning i dansk og danske samfundsforhold som et led i den almindelige integrationsindsats på det brede plan. Ung i Rudersdal tilbyder alle unge fra 6.kl. og opefter en bred vifte af fritidsundervisning, hvoraf en del fag og emner synes at have en særlig tiltrækning på de unge nydanskere (2.- og 3. generation), især piger - og tilsvarende har den lettere tilgængelige klubvirksomhed en tiltrækning på især drengene. Kulturområdet har igennem Ung i Rudersdal opprioriteret en række integrations-/inklusionsinitiativer. Særligt etableringen af Casa Blanca i Birkerød, der er et tilbud til unge fra år, har et særligt fokus på integrations- og inklusionsspørgsmål og er herigennem i kontakt med en gruppe på omtrent 25 unge med anden etnisk baggrund end dansk (primært mellemøstlig). Casa Blanca huser endvidere en etnisk pigeklub, hvor særligt udsatte piger med mellemøstlig baggrund har mulighed for at få en inklusionsmæssig håndsrækning. Kulturområdets koordinerende enhed og Ung i Rudersdal er engageret i et DGI+ inklusionsprojekt, der har som mål at få flere udsatte unge ind i foreningslivet eller i øvrigt gøre brug af fritidstilbud. Ung i Rudersdal uddanner to unge fra målgruppen til at være streetagents, hvor de pågældende får redskaber til at planlægge og gennemføre sportslige aktiviteter af mere uformel karakter for andre unge. Der brobygges via Ung i Rudersdal og DGI til foreningslivet og de øvrige fritidstilbud i Rudersdal. Ung i Rudersdal har uddannet en ung fra målgruppen til at være skakunderviser på skolerne. Vedkommende arrangerer, sammen med Ung i Rudersdals personale, undervisningsforløb samt skakarrangementer. I samarbejde med Hovedbiblioteket i Birkerød har der med succes været afholdt en række af disse arrangementer med brobygning til den lokale skakklub. Relevant materiale på forskellige sprog om kultur- og fritidsaktiviteterne i kommunen er udarbejdet og klar til fortsat formidlingsmæssig 9

10 bearbejdning. Der er fortsat fokus på oversættelse af materiale til relevante sprog. Rudersdal Bibliotekerne har løbende en række kulturelle arrangementer målrettet børn, unge og voksne. Indholdet er kendetegnet ved mangfoldighed, så der er noget for enhver. Biblioteksrummene søges indrettet med forskellige aktivitetsmuligheder, så de dækker et væld af børn, unge og voksnes fælles samt individuelle behov. Især på Hovedbiblioteket i Birkerød benytter et stort antal især børn og unge - men også voksne - med anden etnisk baggrund end dansk de mange tilbud: PC er/internettet, de forskellige konsolspil, film, leger med legetøj, er sammen og snakker og hygger sig, ser i bøger, tegneserier og blade, får vejledning af medarbejderne m.m. Bibliotekerne har også materiale på de mest efterspurgte fremmedsprog. Bibliotekerne har et tæt samarbejde med Børn og Ungeområdet og Ung i Rudersdal med henblik på at skabe så gode vilkår for borgerne som muligt men også med henblik på forebyggende og opbyggende arbejde, idet biblioteket er attraktivt også for de utilpassede børn og unge. På Hovedbiblioteket i Birkerød har biblioteket i samarbejde med frivillige fra Birkerød Flygtningekontakt etableret en lektiecafe. I lektiecafeen kan unge på 15 år eller derover få hjælp til matematik, fysik, kemi, IT, dansk og fremmedsprog. Cafeen er åben mandage og tirsdag kl , hvor unge bare kan møde op. Det er også muligt at lave faste aftaler på andre tidspunkter med en frivillig lektiehjælper, hvilket rigtig mange unge benytter sig af. Ung i Rudersdal koordinerer den præventive indsats i Rudersdal i SSPregi, der internt omtales som Tryg i Rudersdal. Der er etableret tre unge-distrikter (SSP-distrikter) i kommunen (Birkerød, Holte og Nærum), hvor distriktets forskellige aktører mødes mindst hver tredje måned og drøfter kriminalpræventive indsatser såvel som generelle præventive og kurative indsatser omkring ungeproblematikker. Deltagerne i SSP-indsatsen er Skolerne, Forebyggelse & Rådgivning, Politiet og Ung i Rudersdals ungecentre. Sammenhængen mellem indsatsen i SSP/Tryg i Rudersdal og Ung i Rudersdals andre aktiviteter og tilbud gør det i høj grad muligt at arbejde målrettet og fleksibelt omkring enkelte eller grupper af unge med såvel dansk som ikke-dansk baggrund. 10

11 Psykiatri og Handicap For at sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgelse skal voksne flygtninge og indvandrere have mulighed for behandlingstilbud, hvis de lider under posttraumatiske stresssyndromer, har et handicap eller har brug for misbrugsbehandling, støtteforanstaltninger i hjemmet mv. Vurdering af behandling og støtte følger de samme retningslinjer som for den øvrige del af Rudersdal Kommunes befolkning. Psykiatri og Handicap har ikke iværksat særlige tiltag på området, idet der ikke opleves særlige problemstillinger i forhold til integration af borgere i forbindelse med ophold i dag- og botilbud. Borgeren vil uanset etnisk oprindelse få behandling og støtte i henhold til lovgivningen. Psykiatri og Handicap vil være opmærksom på, om der skal iværksættes særlige tiltag for borgere med anden etnisk oprindelse end dansk, hvis de kunne profitere af at komme i Psykiatri og Handicaps aktivitets- og samværstilbud eller væresteder for sindslidende Borgere med anden etnisk baggrund end dansk kan have store sociale problemer som følge af manglende integration i det danske samfund. På trods af at problemerne kan være alvorlige, kan det være vanskeligt at hjælpe dem indenfor den eksisterende lovgivning på socialområdet, idet der netop ikke er tale om psykiske diagnoser eller handicap. Psykiatri og Handicap følger området nøje i samarbejde med Beskæftigelse, der også har kontakt med disse borgere. 11

12 Skole og Familie Unge nyankomne udlændinge opfordres til at gennemføre den almene skolegang samt tage en uddannelse på lige fod med deres jævnaldrende Alle tosprogede elever skal sikres læring og integration gennem elevjournalen, som er et redskab til løbende at følge og evaluere den enkelte tosprogede elevs udvikling og trivsel gennem hele skoleforløbet UU-Ungdomsvejledningen skal samle op på de unge, der af en eller anden grund ikke fortsætter med en faglig eller videregående uddannelse. Elever i modtageklasser tilbydes hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ud fra samme vurderinger som andre børn i Rudersdal Kommune med øje for de specielle ressourcer/problematikker, netop disse børn kan have Skole og familie skal være med til at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for de tosprogede børn og unge, der har et særligt behov for støtte. På trods af deres individuelle vanskeligheder er målet, at de skal opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende Den støtte, der ydes, afhjælpes så vidt muligt i hjemmet og/eller det nære miljø for at sikre barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Rudersdal Kommune har en målsætning om, at tosprogede elever får mulighed for at integrere sig i skolen og i lokalsamfundet på et tokulturelt og tosproget grundlag. Den enkelte skole skal give de tosprogede elever mulighed for at skabe sig et ståsted med udgangspunkt både i dansk kultur og i forældrenes kultur. Skolen skal arbejde på at give eleverne funktionel kompetence på dansk, som er en forudsætning for elevernes aktive og ligeværdige deltagelse i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i fritiden. Rudersdal Kommune har udarbejdet en handleplan for fagområdet dansk som andetsprog og integration 1. Handleplanen er dels beregnet som et styreredskab for skoleområdet og skolerne og dels et redskab, der skal være med til at sikre størst mulig kvalitet i undervisningen i dansk som andetsprog og i integrationen af de tosprogede elever i kommunens skoler. Handleplanen beskriver den elektroniske elevjournal for tosprogede elever, der skal sikre den tosprogede elev læring og integration gennem hele skoleforløbet. I handleplanen indgår også en beskrivelse af den tosprogede elevs vej gennem skolesystemet, hvor kommunens praksis beskrives, og der redegøres for formål, kvalitetsmål og hvad det 1 Skoleområdet, Handleplan for dansk som andetsprog

13 betyder for de involverede parter, f.eks. skoleledere og lærere. Med denne ramme sikres udvikling og forankring af procedurerne på skolerne i Rudersdal Kommune. Der gennemføres en løbende evaluering af handleplanen. De sent ankomne tosprogede, der er ældre end 15 år, kan have vanskeligt ved at opnå de kompetencer, der kræves for at kunne tage en afgangsprøve og påbegynde en ungdomsuddannelse. Som noget nyt arbejdes i øjeblikket på at oprette en udvidet modtagelsesklasse i tæt samarbejde med 10. klasseskolen. På den måde kan de tosprogede både få den støtte de har behov for og samtidig indgå i et ungemiljø og derved få indblik i danske unges leveforhold og vilkår. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Sjælsø) skal sikre uddannelses- og erhvervsvejledning af børn og unge fra 6. klasse til de fylder 25 år. UU har særligt fokus på unge, der har svært ved at vælge uddannelse eller erhverv. Forældre til elever med særlige vejledningsbehov inddrages fra 6. klasse i en tæt dialog med UU-vejlederen om elevens fortsatte skolegang og uddannelse. I samarbejde med skolerne (klasselærerne) sikres, at indbydelser/informationer m.v. - evt. på modersmålssproget - bliver afleveret til forældre til tosprogede unge. Der afholdes møder for både elever og forældre med information om ungdomsuddannelser. Tolke Så længe en familie ikke forstår det danske sprog, arbejdes der i alle områder med tolk Det tværfaglige samarbejde sikrer, at der så vidt muligt anvendes samme tolke i den enkelte familie, uafhængig af samtalens indhold Det tilstræbes, at der kun anvendes tolk de første 3 år, hvor flygtningen/indvandreren opholder sig i Danmark, ud fra forventningen om at man efter 3 års undervisning i dansk forstår og anvender det danske sprog. På alle områder anvendes tolk, hvis det skønnes nødvendigt. Eventuelle ønsker om en bestemt tolk imødekommes så vidt muligt, hvis sagsbehandleren også vurderer, at samarbejdet med tolken fungerer godt. I de fleste tilfælde kan borgeren klare sig uden tolk efter de tre års undervisning i dansk. Det er sagsbehandlerens vurdering, om der fortsat skal anvendes tolk. Rudersdal Kommune har i 2009 deltaget i udbud af tolkeydelsen, således at hele kommunen siden 2010 har anvendt samme tre leverandører af tolkeydelser. De nuværende kontrakter er gældende frem til udgangen af

14 Ældre Hvis nyankomne udlændinge eller andre borgere med anden etnisk baggrund end dansk er omfattet af målgruppen, der modsvarer folkepensionister eller er fysisk eller psykisk syge, tilbydes hjemmepleje, medicinering, genoptræning efter samme retningslinjer som for øvrige pensionister. Ældreområdet har tilbudt borgere med anden etnisk baggrund end dansk samme ydelser som alle øvrige borgere, som opfylder kriterierne for Ældreområdets ydelser. Det er meget få ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk der er i kontakt med hjemmeplejen, deltager i genoptræning eller ansøger om en ældrebolig/plejebolig. Det har ikke været nødvendigt at sætte særlige personer på opgaverne ej heller et særligt ledelsesfokus, da sagsbehandlingen og tildeling af ydelser i Ældreområdet, uanset om det omfatter hjemmepleje, hjælpemidler eller genoptræning, sker på lige vilkår med øvrige borgere i kommunen. Det er vurderingen, at de ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk kan rummes indenfor det eksisterende system. Der anvendes tolke, når det er nødvendigt og tages i øvrigt de hensyn, der er mulige indenfor den eksisterende lovgivning. Eksempelvis kan man søge om at få en personlig hjælper ansat som hjemmehjælp, hvis man ikke ønsker at benytte kommunens hjemmehjælpere. 14