Jeg vil påbegynde min beskrivelse ved at præsenterer mig selv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg vil påbegynde min beskrivelse ved at præsenterer mig selv."

Transkript

1 Præsentation 7 Jeg vil påbegynde min beskrivelse ved at præsenterer mig selv. Mit fulde navn er: Christian Østergaard Jensen. Jeg er født kl den 21. september 1934, på ejendommen Borbjerggaard på Venø. Se dåbsattest og et par billeder af min første år: Klik her Min jordemor var: Maren Flyvholm, som var boende på Venø. Se Jordmoderparret: Klik her Mine forældre er: Hans Østergård Jensen og Dorthea Østergård Jensen, født Vestergaard. Minderne lever Om begge mine forældre, har jeg tidligere herom nedskrevet slægtsbeskrivelser under navnene: Østergaard Slægten og Vestergaard Slægten. Ligeledes har jeg beskrevet Sønderriis Slægten, som jeg har kaldt for: Et Folkefærd kom til Venø, med Danmarks mindste Kirke. Ved det tidligere beskrevne, mener jeg herved at fædre, forfædre samt andre slægtninger er omtalt ret nøje. Jeg vil derfor i det herved følgende beskrivelse undlade at omtale dem nærmere, udover dette, at kalde mine forældre for Far og Mor, samt kun nævne øvrige personer og steder som til henvisningsnavne og stednavne. For at gå lidt videre end til bare personlige erindringer, forsøger jeg i det følgende at give en optegnelse over det liv som jeg husker forekom ved de midler og ressourcer som var til rådighed, samt over den tids eksisterende levevilkår som jeg mindes forekom ved mine første leveår.

2 8 Mine første leveår. Af naturlige årsager har ingen endnu kunnet bevise, at kan huske sine første leveår. Fortællinger herom er derfor kun overleveringer, som man så kan tro på eller lade værre. Men da mine forældre og forfædre med mine øjne set, altid har været troværdige mennesker, tror jeg på deres overleveringer. Mit første halve leveår, var jeg for mine forældre et problembarn. Mine forældre har fortalt mig at jeg da skreg uafbrudt dag og nat, og var derved tæt på at jage far og mor fra sans og samling. Da dette skrigeri havde stået på et halvt års tid, gik jeg min mor så meget på nerverne, at hun i barnevogn satte mig i soveværelset, eller andet sted udenfor hendes nærværelse og gav mig så selv valget om at leve eller dø. Jeg valgte så at leve. Efter længere stund i eneværelse holdt jeg pludselig op med at skrige, og har stort set ikke gjort det ubegrundet siden, har min mor fortalt mig. Borbjerggaard - blev gårdens navn. Mine forældre købte ved deres giftemål i 1933, Borbjerggaard på Venø. Dens tidligere ejer gik under navnet Gamle Borbjerg og herfor valgte mine forældre at kalde deres navnløse ejendom for Borbjerggaard Ved overtagelse og indflytning herved, var ejendommen, af sælger ribbet for alt dette som kaldtes for brugbart løsøre. Ikke engang noget anvendelig i form af en trug eller skål til at give en kat mælk af, kunne der herpå findes. Den Gamle Borbjerg med familie fik deres udkomme dels af afkast fra ejendommen og dels af fjordfiskeri ud fra øststranden, ved Borbjerggaards jordliggende.

3 9 Borbjerggaard og dets beliggende på Venø Borbjerggaard set fra Sorthøj. Bygninger herved opført 1887 Venø Borbjerggards jorder nogenlunde beliggende som det indrammede Om Borbjerggaard i øvrigt. Far og mor købte Borbjerggaard i tredivernes kriseår hvor der på den tid ikke var mange penge at gøre godt med. Igennem de år foregik handel også med svinekort. Se svinekort: Klik her Til Borbjerggaard som ligge på østsiden af Venø, var der et jordareal på omkring 54 tdl. Heraf var de ca. 24 tdl. opdyrket. Det resterende var hede, skov, strandarealer og veje mm. Vest for kirkevejen, det nuværende Nørskovvej, var de tilliggende arealer ikke opdyrket, dette var herved hede og skovarealer. Af hedearealet husker jeg, at far pløjede et mindre stykke op, som opdyrket agerbrug. Han opdyrkede ikke på hedearealer vest for kirkevejen.

4 10 Udover de tilliggende arealer, var der ved østfjorden på øens sydende, imellem "Sønderriis" og "Sønderskov" et mindre jordlod, på et fællesareal med flere ejendomme. Dette areal hed Lillesig. Jorden her var sumpet og klægagtig og uegnet til opdyrkning. Men med lidt held kunne det anvendes som afgræsning for kvæg, ligesom der også her årligt kunne bjerges et par læs enghø, slået med hølé. Se høbjergning i Lillesig: Klik her Se til Lillesig langs østfjord: Klik her Ligeledes var Lillesig et reservat for et af øens store mågeflokke, som herved havde deres yngle og rugeplads. I denne mågereservat havde samtlige lodsejere på skift ret til at indsamle mågeæg hen til en dato omkring Skt. Hans, hvorefter sidste hold æglægning da skulle indgå som rugeæg for nyyngel. I æglægnings sæsonen har måger det næsten ligesom høns, der lægger et æg daglig sålænge reden er tømt, og det er meget gode spiseæg. Mågeæg er lidt mindre end hønseæg og grønne med sorte pletter. Indsamling af mågeæg foregik mest fra steder hvor der var børn som gerne ville indsamle æggene. Jeg var her gerne én til to gange ugentlig og kunne da godt finde ved omkring æg hver gang. Reglen for indsamling var, at man måtte tømme de reder hvor der kun var én og to æg. Fandt men under indsamling nye reder hvor der var flere end nævnte, måtte æggene ikke fjernes, da rugning herved var påbegyndt. Mange mågereder var meget vanskelig at komme til, da de tit var på sivtotter ude i vandpytterne. Men med lidt held som gerne endte med at par våde sokker og støvler, var der også en vis sport herved. Man skulle i "Lillesig" være varsom med ikke træde på hugorme, da der her var ret mange af slagsen.

5 11 Æ Swothyw Sorthøj - set fra nord mod syd. Hunden nederste hjørne hedder Salling. Dette navn fik den efter at far på et tidspunkt havde hentet den som hvalp over i Sallingland. Æ Swothyw. Til Borbjerggaard var der ved dennes østfjord en mystisk høj, som geografisk hedder Sorthøj, men som vi kaldte for æ swothyw. Jeg syntes dengang den lå et godt stykke fra vandet, men jeg kan dog huske, at dem som var gode stenkaster, fra dens top, kunne smide en sten ud i vandet herfra. Blandt andet kunne min far gøre dette. Om denne høj går der mange fortidssagn, men en mystisk høj var det også på sin vis. Da far købte Borbjerggaard, havde den gamle Borbjerg sagt til ham, at han aldrig måtte grave i denne høj, herved ville der dø en af gårdens dyr. Far forsøgte to gange at grave heri, for at plante et par æbletræer, men første gang og kort tid herefter, døde der en hest. Anden gang døde der en ko, og de plantede æbletræer åd harerne. Far prøvede aldrig senere at grave i denne høj. Ligeledes blev der fortalt, at den var varm indvendig. Kunne der stikkes en jernstang ind heri, var den varm når den efter en tid blev trukket ud igen. Men bevis herfor, kendes ikke.men udover overtroen med denne høj, havde den så på anden vis sin charme, den pyntede i landskabet og var altid god for et stykke vildt, da den var bevokset med forskellige træer og buske, som var brombær mm.

6 12 Ligeledes var Sorthøj om vinteren ret god som kælkebakke, ligesom den om sommeren var en god sted for os børn med barnelege rundt på kravlestierne i dens tætte buskads bevoksning. For midten af foden imod Sorthøjs østside, fremkom der et mindre forhøjning på kun få kvadratmeter med nogenlunde planeret overflade. Det kendes ikke hvorledes denne forhøjning er fremkommen. Om den er naturlig skabt eller ved tilført jord, har ingen kunnet svare på. Jeg har flere gange i min bardom spurgt mine forældre derom, men har aldrig fået et bekendt svar herpå. Denne lille forhøjning kunne godt se ud som om, at der i tidernes morgen har stået en lille hus herpå. Men under alle omstændigheder så lå denne forhøjning på et læfyldt og solrigt sted, som ofte blev benyttet ved tøjskift til badning samt efterfølgende solbadning. Ligeledes var det også her man sad for blot at nyde den fredfyldte udsyn over fjord og strand. Nedenfor Sorthøj, i kanten ved land og strand, stod der et hvidmalet påbudstavle, med rimelig stort på malet skrift: 300 M, samt et undertekst som jeg ikke rigtig husker hvad var, men noget i retning af, at der ud for dette sted ikke måtte fiskes sten eller grus. Påbudstavlen var gældende for stenfiskeri som ikke måtte finde sted indenfor 300 meter fra land. Skriften var derfor så stor, at den kunne læses fra fjorden på 300 meters afstand. Sten og ralfiskeri i fjorden var ret almindelig, og blev benyttet som vej- og anden byggemateriale. Sådanne tavler stod der flere af rundt på øen. De påbudstavler var opsat af myndigheder med underskrift, som jeg ikke husker hvem det var, men mener, at det var politiet. Til fjord og Sorthøj havde vi ca. 150 meter. Ved forskellige barnelege bl.a. kravle som hest, har vi mange gange kravlet frem og tilbage herimellem. Stenkast. En anden højdepunkt, som geografisk hedder Stenkast findes vest for gården. Hertil knytter sig sandsynligvis sagnet: En kæmpe på Venø kastede engang en sten efter tårnet på Spøttrup, men stenen ramte i stedet Nr. Lem Hede. Da man herefter fandt stenen, var der heri mærker af kæmpens fem fingre. Stenen fik navnet Simons sten, som nu er bleven kløvet og brugt som syldsten, hvoraf egnens folk hentede det ene læs efter det andet. I alt over 50 læs.

7 13 Over Østfjord til Salling Udsigt over østfjord - mellem fiskerhuse og Sorthøj Lidt om fjordfiskeri, fra Borbjerggaard strand. Da fjordfiskeri i sig selv er en lang historie, vil jeg herfor kun i korte træk omtale dette, fra det særprægede miljø som jeg mindes og har oplevet det. Efter at Gamle Borbjerg og dennes hustru Elisabeth, fra andet ægteskab, var flyttet fra Borbjerggaard fortsatte to at hans sønner fra første ægteskab, Niels og Chr. Borbjerg, som nu var boende på øens vestside i nærheden af Venø by, i endnu nogle år herefter med fjordfiskeri fra stranden ved Borbjerggaard. Niels (ugift) og Chr. (gift og havde børn) kom hver morgen cyklende, eller gående med trækvogn efter sig, læsset med fiskeredskaber og ned til øststranden, hvor deres redskabshus og fiskebåde var. Redskabshuset var et træhus, hvori deres fiskegarn og andet fiskegrej samt reparationsværktøj havde deres plads. Fiskebådene var en mindre motorbåd, en såkaldt penalhus-type samt et par koge og en pram. Kogene var et par fladbundede skibe, som var beregnet til fiskegarn som var på efterslæb efter motorbåden. Prammen var en robåd, som ligeledes var på efterslæb under fiskeri. Udenfor fiskedage var såvel koge som pram med håndkraft slæbt på land og forankret der. Motorbåden lå forankret så nær land den kunne komme, Niels og Chr. roede så ud til den. Om vinteren blev samtlige både sejlet til Venø Havn, hvor de her blev kølhalet for eftersyn og undgå isskader.

8 14 Fiskerisæsonen var for det meste fra tidlig forår til efterår, og var i den tid for det meste som bundgarnsfiskeri. Bundgarnsfiskeri var faktisk et slæbsomt arbejde, da der hvert år skulle bankes ruspæle ned og hænges garn på dem, og flere gange i løbet af året som især var efter kraftig storm, skulle garnet løftes op og hænges til tørre ovenpå pælene. Nedbankning af ruspæle forgik ved en såkaldt rambuk, som hertil var påmonteret den ene side af fiskebåden. Denne var tung og blev hejst til tops ved et hejsespil, og fra toppen løsgjort til at ramme ned på topenden af ruspælen. Ruspælene blev efter årets fiskesæson rykket op og slæbt på land, hvor de så skulle tørres og skrabes rene for pælesnegle, som havde sat sig fast på dem. Transport af ruspæle mellem land og fiskepladser forgik på efterslæb af fiskebåde. Jeg huske ikke hvor mange der var med ad gangen, men gætter på en femten til tyve stykker. Bundgarn bestod af en lang garn ca meter, hængt på bundgarnspæle og endte i en gård som jeg ikke husker hvad hedder, men der var noget ved det bundgarn som blev kaldt for en kalv, men jeg ved ikke hvad det var. Denne var på begge sider af den lange garn, og til sidst endte i en stor ruse, hvori fiskene så var fanget og herfra blev taget ombord. I højsæsonen skulle sådanne bundgarn røgtes, som det hedder i fiskersproget, for fisk ret jævnlig. De fangede fisk blev herefter sejlet til fiskeopkøber bl.a. på Jegindø og i Struer. Mig bekendt er bundgarnsfiskeri udelukkende kun for fladfisk. Man bestemte ikke selv hvor fiskepladserne skulle være, herom var der forhandling og lodtrækning med fiskerne på fastlandet. Fiskepladserne var i Venø Bugt, Venø Sund og Nissum Bredning. Så vidt jeg husker, var Nissum Bredning den mest eftertragtede sted, da denne jo var nærmest Vesterhavet. Der måtte godt sættes bundgarn ud for egen strand, til en vis afstand fra land. Flere gange i fiskesæsonen skulle garnet tages i land, for reparation af huller og rensning af tang mm. Dette foregik således: Kogene med garnet blev sejlet så nær land som mulig var. Herefter havde far til opgave mod en mindre betaling herfor, med heste og vogn at køre ud i vandet og få garnet hevet over på vognen og få det kørt til tørre på stejlepladsen. Stejlepladsen var de strandarealer som garnet herefter skulle tørres og repareres på. Efterforskning for garnopsætning ved fjorfiskeri mm. kan ses herved

9 Udenfor fiskesæsonen, når vejret tillod det, var der i redskabshuset reparation af fiskegarn og andet fiskegrej. Det var så godt som en daglig begivenhed, at når Niels og Chr. var i fiskehuset så var jeg her, på besøg hos dem. Få meter fra fiskerhuset, helt ude ved strandkanten lå der et mindre og helt sort hus, den var ca. 3x3 meter. Jeg huske ikke rigtig hvad denne hus var beregnet til, men fiskerne havde vist deres forskelligt tjæregrej, som tønder og spande heri. Jeg husker at mor og jeg en vinterdag var ved stranden for at se isskruning, som da var ret voldsomme. Isen var da herved kommet helt op på stranden hvor det havde væltet den lille hus, som jeg dengang syntes var ret alvorligt. Den væltede hus blev ikke genrejst, men i stedet helt fjernet som jeg mener var ved afbrænding. Jeg mindes mine forældre har sagt, at der var en aftale ved, at sålænge Niels og Chr. fangede fisk, skulle vi, i vores hjem ikke købe fisk, de skulle nok give os de fisk vi kunne spise, og herfor fik vi også fisk op til flere gange ugentlig. Det var lige før, at vi spiste fisk til fisk. Om vinteren når fjorden var isbelagt var samtlige øens fiskere, og andre på ålestangning fra is. Far og mig har også flere gange været med herved, men vi blev nu aldrig de gode ålestanger. Vi bjergede som regel gerne nogle ål ved andres hjælp, til en god ålemåltid. At stange ål gik nok mest ud på tidsfordriv med socialt samvær for de seneste aktuelle nyheder. Det var jo ikke alle som på det tidspunkt havde radio og anden form for nyhedsformidling. Efter nogle år med fiskeri fra denne strand, besluttede Niels og Chr. Borbjerg sig for at tage ophold i Venø fiskerihavn, og herudfra foretage deres fiskevirksomhed. Se ny bom for garnophaling: Klik her Efter gammel aftale skulle Niels og Chr. Borbjerg i den tid de ønskede at fiske fra østfjorden, have ret til at benytte fiskehuset, men ved eventuel flytning herfra skulle far så overtage huset, som han så også kom til. Men efter få år solgte far huset til postbådfører Mads Svarre, jeg mener at have hørt, at han skulle have kr. for det, men så skulle han også selv hjælpe til med nedtagning heraf, samt køre den op til Mads Svarre. Hvorfor han solgte huset ved jeg ikke rigtig, måske for at få lidt penge ud af det. 15

10 16 Ellers husker jeg kun denne fiskerhus for at blive benyttet til forskellige ting som bl.a. var kornopbevaring mm. Ligeledes kan jeg lige mindes at der på et tidspunkt blev afholdt høstfest heri, hvorved alle morede sig. Da huset jo have været benyttet til tjæret fiskegarn, blev alle ved denne høstfest meget sorte at det gamle ud tørrede tjærestøv, som fremkom ved festligheden. Bygninger til Borbjerggaard Bygninger hertil var vinkelbygget og fra Denne årstal var med smedejernstal påsat sydgavlen. I stuehuset var murene op til vindueshøjde opført i kampesten. Det resterende murværk var mursten og anden forskellig opstøbning, af forskelligt støbemateriale. Kampestensmure i gavlene mod øst: Klik her På stuehuset var der stråtag og på en del af de øvrige bygning var der pandeplader. Stråtaget på stuehus, blev på sydside udskiftet med pandeplader. På nordside af staldbygning var der også stråtag. Da staldbygning og stuehus var i en længe, blev den del af ståtag over stald udskiftet, da det var det dårligste. Til udskiftning af dette var der mine to farbrødere Elmer og Peter, som tækkemand, det tog nok omkring en uges tid for dem, jeg kan lige mindes fra den tid at vi havde det mægtigt sjov herunder. Som ny stråtag blev anvendt rug- eller hvedehalm. Rør til stråtag var kun noget rigfolk benyttede. At bearbejde halm til stråtag var også et specielt proces. Jeg mindes at far hertil og på ladegulv aftærskede det med plejl. Halmen måtte jo ikke tage skade ved bøjninger. Som stråtag var det som regel rug eller hvede som blev anvendt, da det var det mest stivstråede. Til aftærskning hertil var der også et specielt tærskeværk, et såkaldt langhalmstærskeværk som kornnegen på tværs kunne puttes ind i, og halmen kunne så med lidt held samles op på en skrå nedfaldsriste. Et sådant maskineri havde de på Nørreriis som vi lånte af og til for at lave lidt tækkehalm til reparationsudførelse, som af og til var tiltrængt. Den blev som nævnt ikke benyttet i alle tilfælde, da der herved kunne gå for meget til spilde på grund af ikke at have samme føling hermed, som ved tærskning med plejl. I udbygninger var der i loen lerstampet gulve. Loft over kostald var af runde trærafter med lerlag ovenpå. Denne loft var meget usikkert at færdes på, men med forsigtighed kunne det gå an. Men det kunne dog også hænde at man gik igennem med det ene ben. Denne staldloft blev oftest benyttet til hø og aftærsket halm til foderbrug for heste og kreaturer.

11 17 Så vidt jeg husker, var der i ladebygningen tre gulve. Gulve i lade, var sideafdeling fra køregangen. Køregangen kaldtes for agerrum som var i den anden side. Størrelse på gulve var omkring 6 x 5 meter. Kunne være varierende i forskellige ladebygninger, efter størrelse. Gulvene var beregnet for utærsket korn, i neg. Jeg kan lige mindes at far på køregangen af ladegulvet har tærsket korn med plejl. Men ellers foregik det på et mindre tærskeværk, hvortil trækkraften i de første år var fra en vindmølle, placeret på taget af ladebygningen. Denne type vindmølle var efter datidens benævnelse en klude sejler. Denne blev efter omkring 6-8 år nedtaget på grund af råd og ælde, og udskiftet med petroleumsmotor. Af petroleumsmotorer var den første et større monstrum. Jeg huske ikke hvad fabrikat det var, men jeg mener at vi kaldte den for et Støver. Men jeg husker så, at den ikke altid var driftssikker. Den gamle smed fra Resen, og far har arbejdet mange gange med den, som godt kunne være hele dage. Denne motor skulle trækkes i gang i svinghjulet. Det var en firtakts motor med magnettænding. Efter et par år med denne, fik vi en anden petroleumsmotor. Det var en BLA, som stod for Brødrene Larsen Aså. Denne lidt mindre motor havde vi megen glæde af. Det var ligeledes en firtakts motor med magnet-tænding. Denne skulle trækkes i gang med håndsving på det ene drivhjul og startede i de fleste tilfælde ved anden eller fjerde om-drejning, da hver anden omdrejning jo er tændingsomdrejning, og hver anden omdrejning jo er indsugningsomdrejning. Begge motorer var med én vandret cylinder, med vandkølertank ovenpå og omkring cylinderen. Begge motorer skulle startes på benzin og køre hermed til de var bleven varme. Herefter kunne der lukkes for benzinen og lukkes over på petroleum. Sådanne motorer havde to svinghjul, hvor der på den ene var monteret et remskive, eller driftsskive til rebtræk for forskellige maskiner. Indhold Fortsæt

12

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Søren hviler i Kalundborg Fjord

Søren hviler i Kalundborg Fjord Søren hviler i Kalundborg Fjord I løbet af det sidste årti er antallet af danskere, der vælger at få deres aske spredt femdoblet. Søren Illemann var blandt dem, der valgte havet frem for kirkegården. Af

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8037 Oversigt over klagepunkter: 1. Råd i vinduespartier i udestue 2. Svamp i gulv i udestue Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet de nævnte

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012

Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012 Af Brian Seitzberg Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012 Som privat person besluttede min kone Lene Marie Seitzberg og jeg den 15. Juni 2012 at tage til Norge for at afprøve to ud af vores tre beagler på

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere