ESVAGT INVESTERER I STILHED

Transkript

1 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd A GOOD SAFE WORKING LIFE NUMMER 2 Sommer 2015 Ny vejledning: ARBEJDSMILJØ PÅ MINDRE FÆRGER 4 6Buller: EN APP TIL STØJMÅLING Hygiejne i kabyssen: VI BRUGER DEN SUNDE FORNUFT 8-9 ESVAGT INVESTERER I STILHED Mandskabet på Esvagts nyeste skibe kan nyde stilheden om bord. Det gør det let at lade op til nye vagter Der bliver mere og mere stille på havet. I hvert fald når man er besætningsmedlem om bord på ét af Esvagts nyeste skibe: ESVAGT Aurora, ESVAGT Faraday eller ESVAGT Froude. Det kan ESVAGT Auroras kaptajn, Morten D. Holm, og maskinchef, Lars Black-Jensen, tale med om: - Vi kan mærke stor forskel på støjen på ESVAGT Aurora i forhold til andre skibe. Det skyldes især de dieselelektriske motorer, vi sejler med. Det er noget helt andet end en traditionel motor, der står og dunker nede i skroget. Og man kan stort set ikke høre det, når vi kører med Man burde reducere støj på alle skibe jo mindre støj, der er, jo bedre sover man om bord. Støj påvirker os mere end vi går og tror. thrusterne, selv om de ligger lige under os. På andre skibe ville du knap nok kunne sove i samme situation, fortæller Lars Black- Jensen. - Man burde reducere støj på alle skibe jo mindre støj, jo bedre sover man om bord. Støj påvirker os mere end vi går og tror, siger Morten D. Holm over ISSN:

2 Jeg synes, vi har fået et rigtig godt resultat. Det kan ikke lade sig gøre at undgå støjen helt. Men jeg lægger aldrig mærke til støj på ESVAGT Aurora mere. Morten D. Holm, kaptajn, ESVAGT Aurora telefonen fra Nordnorge, hvor ESVAGT Aurora ligger standby ud for et oliefelt. Isolering og støjabsorbering Esvagt tog for alvor hul på at dæmpe larmen om bord, da ESVAGT Aurora blev bygget i Speciel isolering, støjdæmpende gulve, store langsomt-roterende propeller og støjabsorbering under dieselmotorer var nogle af de nyskabelser, der skulle fjerne nogle decibel. - På de to gruppe 1-skibe, vi har bygget siden, ESVAGT Faraday og ESVAGT Froude, har vi gjort endnu mere ud af at fjerne støj og vibration, fortæller Kristian Ole Jakobsen, der har ansvaret for Esvagts nybyggerier og skibsdrift. Glædelig ro Kaptajnen og maskinmesteren på ESVAGT Aurora er yderst tilfredse med den stilhed, de allerede har opnået på skibet. - Jeg synes, vi har fået et rigtig godt resultat. Det kan ikke lade sig gøre at undgå støjen helt. Men jeg lægger aldrig mærke til støj på ESVAGT Aurora mere, erklærer kaptajn Holm. Han forklarer, hvordan det i dag er muligt at føre en almindelig samtale på broen, selv når en helikopter opererer lige over dem. Både kaptajn og maskinchef betoner, at det mindsker risikoen for fejl, at man kan høre, hvad andre siger. - Det er også meget vigtigt, at man kan sidde i ro i messen eller på sit kammer. Ubevidst slapper man nok bedre af, tilføjer Lars Black-Jensen. En enorm effekt Alt i alt er de to besætningsmedlemmer på ESVAGT Aurora godt tilfredse. Men der er endnu mere stilhed på vej til ESVAGTs Det er nyt og innovativt. Støjen bliver lavere, og vibrationerne reduceres mærkbart. Da ESVAGT Aurora blev bygget var det så nyt, at jeg ikke turde springe ud i det. kommende skibe. Kristian Ole Jakobsen har især høje forventninger til, at dieselgeneratorer fremover kommer til at levere effekt som ensrettes først til jævnstrøm og derefter konver- teres tilbage til vekselstrøm. Det vil søfarende kunne mærke tydeligt: - Det har en enorm effekt. Man kan tydeligt høre forskellen, anfører han: Normalt kører dieselgeneratorer på et konstant omdrejningstal for at fastholde frekvens- og spændingsniveauer om bord på et skib. Ved at gå via jævnstrøm kan diesel generatorerne operere på et variabelt (lavt) omdrejningstal, når behovet for energi er lavt. - Det er nyt og innovativt. Støjen bliver lavere, og vibrationerne reduceres mærkbart. Da ESVAGT Aurora blev bygget var det så nyt, at jeg ikke turde springe ud i det, fortæller Kristian Ole Jakobsen. 2 SOMMER 2015

3 På ESVAGT Froude er der gjort endnu mere for at minimere støjen, og der er mere på vej eller rettere mindre støj på vej. nye skibe, så man kan sidde og kigge ud over vandet, mens man slapper af og lader op, forklarer Kristian Ole Jakobsen. Sparer energi Lavere støj har også vist sig at medføre et lavere energiforbrug. - Når vi reducerer støj og vibrationer, går det ofte hånd i hånd med at sænke forbruget af energi. Normalt kan der sidde relativt store pumper på et skib, som drøner derudaf. Når man sætter en frekvensomformer foran, bruger pumperne mindre energi og larmer mindre, informerer Kristian Ole Jakobsen. Endnu et skib, der skal være færdigbygget i 2016, konstrueres efter disse principper. Gode skibe at være på Det er et fælles mål i ESVAGT, at skibene skal være gode at være på. - Vi begyndte for alvor på det her, fordi vi ville sikre ordentlige arbejdsvilkår for kollegerne til søs. På ESVAGT Froude og ESVAGT Faraday har vi eksempelvis 60 mand om bord hvoraf de 40 er vindmølleteknikere, der både arbejder og holder fri på skibet, indtil de skal arbejde på møllerne igen. Når man bor derude i 30 dage ad gangen, er det selvfølgelig vigtigt, at der er et ordentligt arbejdsmiljø. Derfor har vi blandt andet også i møderum og på kontorer bygget meget store vinduer på de At søsætte stilhed Hvis man som rederi ønsker at følge ESVAGTs eksempel og lade roen sænke sig i messe, kabys, kontrolrum, bro og kammer, så er det vigtigste skridt at sørge for et tæt samarbejde med skibsværftet, så man får planlagt de nødvendige foranstaltninger fra første færd i designfasen. n WATER TREATMENT Rent, bakteriefrit koldt drikkevand Rent, bakteriefrit varmt badevand BIN-X System Ultra ering af koldt og varmt brugsvand sikrer rent vand på tappesteder Installa t sikrer rent vand i ferskvandstanken Den sikre met f drikkevand: Bakt e med a Det perfekte mat Ingen kemisk ystemer BIN-X DGT ApS Møllevej 9, K.1 DK-2990 Nivå (+45) @bin-x.com SEAHEALTH.DK 3

4 SEAHEALTH FOR DIG Seahealth.dk udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B 1256 København K T: E: info@seahealth.dk Ansvarshavende Connie S. Gehrt Redaktør Peter Finn Larsen T: E: peter@0203.dk Annoncer Kasper Kristensen T: E: kk@rosendahls.dk Forsidefoto Claus Bonnerup Layout Tryk Rosendahls Oplag stk. Om SEAHEALTH SEAHEALTH er en privat selvejende institution oprettet i december 1993 med en bestyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisationerne. SEAHEALTH er den danske handelsflådes samarbejdspartner, der arbejder for at fremme sikkerhed og sundhed for de søfarende, uanset rang. Vi rådgiver rederier og skibe med det mål at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle danskregistrerede handelsskibe over 20 BT skal være medlem af SEAHEALTH. Ny vejledning: Arbejdsmiljø på mindre færger Som supplement til vejledningen Mindre skibe og særlige opgaver er SEAHEALTH nu klar med en særlig vejledning for de mindre færger. Vejledningen er udarbejdet efter besøg på flere færgeoverfarter og en god dialog med bidrag fra medlemmer af Småøernes Færgeselskaber. Det er især de bløde områder, der har indvirkning på dagligdagen på færgerne. Vejledningen koncentrerer sig derfor om kunder og konflikter, samarbejde mellem besætningsmedlemmerne, kommunikation, personaleudvikling og hvordan man tackler forandringer. Der er også blevet plads til en beskrivelse af de ergonomiske udfordringer og langtidsvirkninger af at løfte på pengetasker og håndtere betalingsterminaler og byttepenge. Vejledningen er sendt ud til alle de mindre danske færger og kan downloades på alle-publikationer Kontakt Senior arbejdsmiljøkonsulent Søren Bøge Pedersen for mere information T: E: sbo@seahealth.dk VED DU, AT Ikke alle typer af handsker er godkendt til at håndtere fødevarer. Når det gælder skærehandsker til fødevarer, er det vigtigt, at det er den rette type handske. Den forkerte handske kan lede til falsk tryghed, hvorimod en godkendt type, der er testet til det rette formål, kan modstå de hårde belastninger. Der findes mange typer af skærehandsker. Mange indeholder kevlar og er belagt med en coating. De kan eksempelvis modstå et snit, men hvis handskerne ikke er godkendt til fødevarer, kan coatingen frigive skadelige stoffer til kødet eller maden. Brug for eksempel denne type handske (se foto) med de viste typegodkendelser. Så er du godt på vej. Skal du udføre svære kødudskæringer fx skære en hel skinke op, anbefaler vi brynjehandsker af rustfrit stål med håndledsbeskyttere. Kontakt Carsten Gydahl-Jensen, M.Sc. for mere information T: E: cgj@seahealth.dk 4 SOMMER 2015

5 PLANLÆG UD AF STØJEN Støj er et arbejdsmiljøproblem. Det gælder, uanset om støjen stammer fra et trykluftværktøj, kollegaer eller maskinen, der driver skibet frem. Støj på arbejdspladsen deles op i tre typer: 1 1. Meget høj støj defineres som et mere eller mindre konstant højt støjniveau - eksempelvis fra larmende maskiner. 2 Man kan planlægge sig ud af støjproblemer, ligesom man kan planlægge sig ud af andre arbejdsmiljøudfordringer. Det viser bl.a. eksemplet fra Venøfærgen. Her blev medarbejderne taget med på råd, og det medførte, at opholdsrum og støj blev adskilt. Samtidig blev en række andre problemer forebygget som f.eks. generende reflekser i skærme. Se side Forstyrrende støj er ikke i sig selv sundhedsskadelig, men er en del af et uhensigtsmæssigt og potentielt stressende arbejdsmiljø Impulsstøj er en pludselig og meget kraftig lyd. Både den høreskadende støj og impulsstøj kan give fysiske skader. SEAHEALTH.DK 5

6 NYT PÅ VEJ NY VEJLEDNING OM ARBEJDET MED NANOMATERIALER Arbejdstilsynet har udgivet en vejledning om arbejdet med nanomaterialer. Arbejdet med nanomaterialer er omfattet af de samme regler, som gælder for arbejdet med stoffer og materialer generelt. Det nye er, at det amerikanske arbejdsmiljøinstitut har angivet nogle grænseværdier for stoffer på nanoform. Man har tidligere været i tvivl om de personlige værnemidler kunne beskytte mod disse meget små partikler. Det ved vi nu, at de godt kan Når partikler bliver så små, at de kommer ned i nano-størrelse, kan de ændre karakter og få andre tekniske egenskaber end større partikler af det samme kemiske stof. Partiklernes sundhedsfarlige egenskaber kan også ændre sig, og det vil få betydning for sikkerhed og sundhed ved produktion og brug af de nye produkter. Nanomaterialer findes som frie partikler på pulverform, i aerosoler, i væsker samt i granulat og pasta. Den største arbejdsmiljømæssige risiko er inhalation af luftbårne partikler. I vejledningen beskrives det, at der ved arbejde med nanomaterialer skal udarbejdes en risikovurdering (APV). I denne skal bl.a. inddrages nanomaterialets farlige egenskaber. Det kan være vanskeligt, da der bl.a. ikke er fastsat grænseværdier for stoffer på nanoform internationalt. Men det amerikanske arbejdsmiljøinstitut har udarbejdet anbefalinger til grænseværdier for stoffer på nanoform, der ligger væsentlig under de fastsatte grænseværdier for de tilsvarende stoffer, der ikke er på nanoform, i vejledningen nævnes fx for titandioxid (30 gange lavere) og karbonnanorør (1000 gange lavere end grænseværdien for carbon blank). Foruden risikovurdering skal man anvende forebyggelsesprincipperne, som her omfatter substitution, indretning af arbejdssted, tekniske foranstaltninger (fx lokaludsugning og indkapsling) og personlige værnemidler. Man har tidligere været i tvivl om de personlige værnemidler kunne beskytte mod disse meget små partikler. Det ved vi nu, at de godt kan, men det er stadig vigtigt, at man som minimum bruger åndedrætsværn med P3-filtre. Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside: arbejdstilsynet.dk/ da/regler/at-vejledninger/a/ arbejde-med-nanomaterialer.aspx 3F har også udarbejdet en letlæselig pjece om Nano i arbejdsmiljøet, hvor de vejledende amerikanske grænseværdier er nævnt. Pjecen indeholder to værktøjer med spørgsmål til henholdsvis arbejdsgiveren og leverandører. mediacontent.sd.publicus.com/ pdf/sd pdf Endvidere viser ny forskning af Dansk Center for Nanosikkerhed, at indånding af nanopartikler kan nedsætte sædkvaliteten. Du kan læse nyheden på Aktuelt/Nyheder/2015/02/ 05-Nanopartikler-kan-paavirkesaedkvalitet NANOMATERIALER Partikler eller materialer, som er i størrelsesorden nanometer i mindst én dimension. En nanometer er en milliardtedel af en meter. NYE PIKTO- GRAMMER PÅ KEMIKALIER Senest 1. juni 2015 skal alle nye kemikalier (blandinger) være klassificeret og mærket efter CLP-forordningen (rød/ hvide piktogrammer), og sikkerhedsdatablade skal også være opdateret. De nuværende orange faresymboler på kemikalierne skal derfor udfases. Kemikalier, som er markedsført før 1. juni 2015, skal senest 1. juni 2017 være forsynet med ny mærkning. Mærkningen, som er i sikkerhedsdatabladet, skal til enhver tid stemme overens med mærkningen på emballagen. Kemikalier som fx rengøringsmidler, olier og maling skal senest være mærket efter CLP-forordningen den 1. juni Det vil sige, at man fra den dato, skal ommærke alle de produkter, der findes om bord, hvis de har de gamle orange faresymboler. SEAHEALTH opfordrer derfor til, at man ved indkøb efter den 1. juni i år spørger sin leverandør, om det er muligt at få kemikalierne med de nye mærkninger, da det erfaringsmæssigt kan tage nogen tid at bruge kemikalierne op. Man kan herved minimere den ommærkning, der skal foregå senest 1. juni ÆNDRING AF LOVEN OM ARBEJDSSKADER Ny tolkning af arbejdsskadeloven efter Højesteretsdom leder nu til indførelse af en bagatelgrænse for arbejdsskader og ulykker Som konsekvens af en højesteretsdom har Arbejdsskadestyrelsen ændret sin tolkning af arbejdsskadeloven. Det betyder, at flere sager end hidtil vil blive afvist. Hvis du kommer til skade eller kommer ud for en ulykke på din arbejdsplads, vil skaden ikke blive anerkendt som en arbejdsskade, med mindre den kræver behandling for at forsvinde eller mindskes. Hvis generne ydermere forsvinder af sig selv og dermed kun er forbigående, vil det som udgangspunkt ikke blive betragtet som en personskade i lovmæssig forstand. Skader med varige følger, kan fortsat anerkendes, når der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og følgerne Skader med varige følger kan fortsat anerkendes, når der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og følgerne. Det gælder også, selv om følgerne ikke giver ret til godt-gørelse for varigt mén. Det betyder, at hvis du falder ned fra et tag, vil det være naturligt, at du eksempelvis slår hovedet og får en hjernerystelse, slår ryggen, skulderen osv. Her vil der være årsagssammenhæng mellem hændelse og skadens følger, og den kan dermed anerkendes som en arbejdsskade, hvis den fører til varige mén. Men det er ikke normalt, at få en discusprolaps i ryggen af at rejse sig almindeligt op fra en stol. Her er der ingen årsagssammenhæng og dermed heller ingen anerkendelse. Et fald, hvor der alene opstår blå mærker, og hvor der ikke er behov for lægelig behandling, vil med denne ændring ikke længere kunne anerkendes. Det gælder for eksempel også, hvis man skærer sig på noget skarpt men kun får et sår, der heles og ikke giver gener. Den type skader blev før i tiden anerkendt, men uden erstatninger. De vil fremover ikke blive anerkendt. 6 SOMMER 2015

7 STØJMÅLING UNDSKYLD, HVAD SIGER DU? Buller en app til støjmåling Erfaringer fra Venø Der gøres i søfarten mange bestræbelser på at mindske støjen om bord. Et af de rederier, der har gjort det, er Venø Færgen, som tog besætningen med på råd, da der blev projekteret og bygget en ny færge. Vi har spurgt, hvordan de har oplevet ændringerne: (læs også artikel side 10 samt artikel på side 1-3 om støjdæmpning i ESVAGT) Al slags uønsket lyd er støj og dermed et arbejdsmiljøproblem. Det gælder, uanset om støjen stammer fra et trykluftværktøj, kollegaer eller maskinen, der driver skibet frem. Der anmeldes over arbejdsbetingede høresygdomme om året. Høresygdomme er alvorlige skader, fordi de svækker eller helt fratager de, det rammer, en af deres vigtigste sanser. Skaderne kan ikke genoprettes. Er hele eller dele af hørelsen først gået tabt, skal den ramte leve med skaden resten af livet. Se opdelingen af de tre typer for støj på arbejdspladsen på side 5. En app til støjmåling Det svenske Arbetsmiljöverket (som svarer til det danske Arbejdstilsynet) har lavet app en Buller - det svenske ord for støj. Der er tale om en støjmåler, som giver et umiddelbart billede af støjniveauet. Programmet kan også sættes til at huske støjmålingerne, så man får en fornemmelse af, hvor meget støj man udsættes for i løbet af en dag. App en er gratis. Du kan læse mere om appen på (søg på buller app ). n KILDE: VIDENSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Høresygdomme er alvorlige skader, fordi de svækker eller helt fratager de, det rammer, en af deres vigtigste sanser. Skaderne kan ikke genoprettes. Har I oplevet, at skibets design har haft indflydelse på jeres fysiske sundhed og trivsel? Vi trives bedre i de nye omgivelser, men om det har nogen indflydelse på den fysiske sundhed, er ikke målbart. Har I oplevet, at skibets design har haft indflydelse på jeres mentale sundhed og trivsel? Skibets nye design har gjort en stor forskel for hverdagen om bord. Hvordan tænkte I arbejdsmiljø ind i jeres nye skibsdesign? Vi tog udgangspunkt i vores driftsform, bemandingsfastsættelse og vagtordning. Med hjælp fra besætningen, er færgen dermed blevet indrettet, så vores opholds- og vagtlokaler har fået en støjmæssigt fornuftig placering. Indretningen af styrehus, billetkontor osv. er også foretaget efter vejledning fra os og under hensyntagen til arbejdsgange, driftsform og besætningsfastsættelse. Hvem var involveret i designprocessen af jeres nybygning? Det var hele besætningen der var involveret, og det har haft en positiv indflydelse på skibets design. Hvad var I særligt opmærksomme på, da skibet blev bygget? Vi var særligt opmærksomme på at inddrage besætningens erfaringer og viden og indhente erfaringer fra andre rederier. Venø Færgen tog besætningen med på råd, da der blev projekteret og bygget en ny færge. SEAHEALTH.DK 7

8 HYGIEJNE I KABYSSEN Styrmand John Clothier (t.v.), erfaren skibsassistent Michael Teute, kaptajn Jens Eggert og maskinmester Jonny Skafte er fælles om opgaverne i kabyssen, selvom det er Michael Teute, der har mest erfaring med komfur og køleskab. Men at kalde ham skibskokken, vil han gerne have sig frabedt. Jeg er ikke modstander af reglerne. Men her om bord, hvor vi alle fire er i kabyssen og selv sørger for morgenmad og frokost og for den sags skyld også den varme mad kan for meget papirnusseri virke nyttesløst. Jens Eggert, kaptajn Det er godt nok med regler og kontrol af fødevarer, men hvem gør vi det for? spørger erfaren besætning på slæbebåd HYGIEJNE I KABYSSEN VI BRUGER DEN SUNDE FORNUFT! Der føres nøje kontrol med hygiejne og temperaturer i køleskab og fryser, der nu er adskilt i hver sit kabinet mod tidligere et fælles. SEAHEALTH har været på besøg om bord på en af Svitzers slæbebåde, der har en besætning på 4 mand. Her har vi fået en snak om reglerne i MLC Alle mand er nu udstyret med et hygiejnebevis og kan dokumentere en vis viden om, hvad man må og ikke må, når man arbejder med fødevarer og tilberedning af mad til andre end sig selv. De kontrollerer også temperatur i køleskab og fryser, og de har et skema for, hvordan de skal udføre egenkontrol. Om bord på slæbebåden Svitzer Nerthus bliver der ikke gået på kompromis med hygiejnen i kabyssen, men det blev der heller ikke før MLC 2006, forsikrer kaptajn Jens Eggert, maskinmester Jonny Skafte, og befaren skibsassistent Michael Teute. De har henholdsvis 36, 34 og 32 års erfaring, mens Vi har jo altid gjort rent, men nu har vi et skema, vi kan gå frem efter. Det sikrer, at vi når hele vejen rundt, men jeg vil påstå, at det gjorde vi altså også tidligere. fjerdemanden, styrmand John Clothier, kun har fire måneders erfaring i slæbebåden. Han kan nikke genkendende til kaptajnens udlægning af hygiejnen om bord. Gode regler, men Jens Eggert kalder regelsættet om, hvordan man sikrer en solid egenkontrol for endnu et bidrag til papirmøllen til søs. - Tag ikke fejl. Jeg er ikke modstander af reglerne. De er formentlig gode nok og nødvendige i en stor besætning med fast skibskok. Men her om bord, hvor vi alle fire er i kabyssen og selv sørger for morgenmad og frokost og for den sags skyld også den varme mad kan for meget papirnusseri virke nyttesløst. - Vi gennemfører kontrollerne og registrerer, hvad vi skal det skal vi jo men hvorfor? Vi har endnu ikke oplevet, at nogen har spurgt efter dem. Høflig selvbetjening Skibsassistent Michael Teute, der er den, der oftest klarer kokketjansen, bryder ind. - Sidst vi havde en repræsentant for Lloyds om bord, noterede jeg, at han kiggede op i emhætten. Hvad han kiggede 8 SOMMER 2015

9 SÅDAN UNDGÅR DU ULYKKER I KABYSSEN: 1. Undgå tunge løft: a. Placer tunge gryder og andet mellem knæ- og skulderhøjde. b. Brug rulle- og løfteborde i stedet for at bære. c. Indstil arbejdshøjden så skuldre ikke er spændte, og armene kan holdes tæt på kroppen. d. Placer dine redskaber tæt på dig og inden for rækkevidde. e. Må du bøje dig for at løfte, så undgå at dreje i ryggen samtidig. f. Løft så tæt på kroppen som muligt. 1. Forebyg brandsår: a. Tag varme genstande med grydelap eller tørt viskestykke. b. Sæt styrearm på ovndør så den ikke svinger i søgang. c. Brug frituren så lidt som muligt. d. Er friturestegning nødvendigt så brug en automatiseret friture, der nedsænker maden i olien og justerer temperaturen selv. e. Rør ikke fritureolien under nedkøling og håndter kun frituren med beskyttelseshandsker. f. Træn personalet i arbejdet med varme genstande. 1. Hold rent: a. Dørkens overflade skal være skridsikker. b. Hold dørken ren, spildes der fedt, olie eller andet, så tør op med det samme. c. Skrab/skur, skyl og svab dørken ved gulvvask tre arbejdsgange. d. Brug kun skridsikre sko, der holder foden i fast position, og som er beregnet til at stå fast på hårdt underlag. e. Rengør jævnligt skoenes såler for fedt og skidt. f. Til gryder og andet på bordet kan benyttes våde viskestykker i søgang. Michael Teute har, som det anbefales, købt fem spækbrædter med hver sin farve, der symboliserer hvilken opgave, de bruges til, så han fx ved en fejl ikke får blandet kødsaft og grøntsager. 1. Reducer skæreskader: a. Brug kun skarpe knive og vask dem separat. b. Læg ikke skarpe knive i blød i vasken men vask dem lige efter brug. c. Hav de rigtige knive til de forskellige typer af skæreopgaver. d. Placer altid knive, der ikke er i brug, på vægmagneten eller anden knivholder. e. Benyt altid en brynjehandske af stål til krævende kødudskæringer og skærefast gummihandske til andet skærearbejde (se artikel på side 4). f. Træn personalet i sikker brug af knive og maskiner. efter, fortalte han ikke, men mon ikke det var hygiejnen? Jeg er aldrig blevet bedt om at vise skemaerne over vores kontroller. - Vi har jo altid gjort rent, men nu har vi et skema, vi kan gå frem efter. Det sikrer, at vi når hele vejen rundt, men jeg vil påstå, at det gjorde vi altså også tidligere. - Vi har også fået adskilt fryser og køleskab, men i det daglige har det ikke den store betydning. Vi køber ind i Føtex eller Netto, eller hvad der er af dagligvarebutikker nær havnen og går ud fra, at varerne er i orden. - Vi går jo ikke rundt med et termometer og kontrollerer temperaturen i butikkernes kølediske, ligesom jeg heller ikke skifter tøj, når jeg bevæger mig fra en opgave på dækket til kabyssen. Det er for upraktisk og tidskrævende, idet frokosten altid er høflig selvbetjening. Så skulle vi i givet fald alle skifte tøj flere gange om dagen. Sund fornuft - Helt enkelt: Vi gør, som vi gør derhjemme, indskyder maskinmester Jonny Skafte. - Det er jo en ganske almindelig husholdning, vi har om bord, og hvis der er nogen, der slækker på hygiejnen, skal vi andre nok fortælle det! Og besætningsmedlemmerne forsikrer, at det ikke bare er fire gamle, sure mænd, der er kommet om bord på samme båd. Nej, nej. Bedyrer de. - Vi bruger vores sunde fornuft. Alle kan komme og gå i kabyssen. Det er vi vant til, og indførslen af MLC 2006 har ikke ført til adfærdsændringer. Nu kan vi imidlertid dokumentere, at vi gør, hvad vi skal. Med tilsammen 102 års anciennitet i slæbebåde har Jens, Jonny og Michael endnu ikke oplevet et tilfælde af sygdom grundet dårlig hygiejne eller manglende fødevarekontrol om bord. n SEAHEALTH KOMMENTAR Baggrunden for reglerne er, at der stadig er eksempler i den maritime industri på dårlige hygiejneforhold, sager om madforgiftning og dårlig kvalitet af proviantering. Det enkelte skib har mulighed for at tilpasse egenkontrollen efter forholdene på netop deres skib. SEAHEALTH.DK 9

10 SKIBSBYGGERI Det lille halvtag til højre over bildækket er det synlige bevis på den lille konstruktive ændring, der skabte plads til messe og soverum på afstand af støjkilderne på Venø-færgen. DER ER SÅ STILLE NU Medarbejderne var med på råd, da Venø Færgen blev bygget, og det blev en gevinst for arbejdsmiljøet Der er 271 meter mellem færgelejet på den lille ø, Venø, i Limfjorden og det jyske fastland mod vest lidt nord for Struer. Strømmen er stærk i det smalle og op mod 17 meter dybe stræde, når nordvestenvinden presser på. Her er der ikke brug for sandsugere men for godt sømandskab, når færgen, som en flydende yoyo, pendler fra øst mod vest eller omvendt hvert 20. minut, eller når der er behov for det. Syv minutter varer en tur-retur. Når det blæser mere end 30 m/s, og bøjen er væk, bliver vi i lejet, bemærker kaptajn Charly Clemmensen, en af færgefartens fem kaptajner. Stormen Bodil forrige år lærte ham grænserne. De to Volvomotorer på hver 360 HK kunne ikke modstå vindens og strømmens pres, da han drevet af utålmodighed efter fem timers venten forsøgte at bringe passagerer og biler over strædet. Det lykkedes, men erfaringen er, at når vindmåleren viser +30 m/s, væbner man sig med tålmodighed. Tag medarbejderne med på råd Venø Færgen er en 280 tons tung stålfærge bygget i 2010 på Hvide Sande Skibs-& baadebyggeri. Reder er Struer Kommune, hvor det er et politisk ønske at være en søfartskommune. Færgedrift har større turistmæssig appel end en bro. Derfor investerede kommunen 56 mio. kr. i færge og nybyggeri af to færgelejer. Opgaven blev lagt i hænderne på overfartsleder Søren Adsersen, som straks involverede de 10 erfarne medarbejdere. - De ser ting, som jeg ikke ser. Jeg vil faktisk fraråde, at man går i gang med sådan et byggeri, uden at tage medarbejderne med på råd. Det blev en gevinst, fortæller Søren Adsersen. Støj En af de ting, der blev talt meget om, var støj. Besætningen på to sover om bord, da færgen er en del af beredskabet på Venø. Tanken var, at opholdsrummene, soverum og messe skulle placeres i dækshøjde, men det blev ændret. Med en mindre konstruktiv ændring blev der skabt plads til de tre rum på 1. sal mellem bro og dæk. Her er der udsigt og langt til støjkilder, så man både kan føre en samtale med normal stemmeføring og se TV. Med den løsning har besætningen fået sin egen afdeling - fri for passagerer, og fri for støj. I så stor en grad, at det var noget, som straks blev bemærket: -Det var lidt uvant, at man ikke kunne høre, når der blev skruet op for omdrejningerne, fortæller Charly Clemmensen og fortsætter: - Det er ren luksus, og nu sover vi ikke længere i skuret på Venø. Indflydelse gi r ejerskab En anden væsentlig ændring var placering af skærme på broen. Oprindeligt var de placeret med skærmen mod syd. Da færgen Med dens placering et par meter over dækket, betyder indretningen af messen, at besætningen kan se fjernsyn, og samtidig overvåge færgen og have et godt udsyn til omgivelserne. På besætningens opfordring blev skærme vendt, så de står med ryggen til solen og er nemme at aflæse for de fem kaptajner. altid sejler med samme side mod syd, havde det givet problemer med at aflæse skærmene. Derfor blev de flyttet til nordsiden. Ligeledes blev omdrejningsmålere og andet udstyr flyttet op i øjenhøjde, så kaptajnen let kan aflæse dem uden at skulle flytte blikket fra sejlrenden. Søren Adsersen: - Når man får indflydelse, får man ejerskab, og det er vigtigt for succes en. Og nej, processen har ikke været besværlig. Det svære har været at gå fra en ældre trækfærge til højteknologi; en teknologi, der blandt andet indebærer, at Søren Adsersen hjemme fra sin bolig kan koble sig på færgens styresystem og yde førstehjælp. Det samme kan firmaet, der har udviklet softwaren, så det på distancen kan identificere og løse eventuelle problemer, som tidligere krævede en montør. Venø Færgen transporterede sidste år ca passagerer, og ca køretøjer over strædet på enkeltture. n 10 SOMMER 2015

11 TEGNINGER LETTER FORSTÅELSEN ARBEJDSMILJØ PÅ TEGNINGER - En god måde at få synliggjort udfordringerne på, konkluderer Niels Heegaard, Royal Arctic Line, efter grønlandsk debut for arbejdsmiljøtegninger Tegninger siger mere end mange ord, og de kan være årsag til mange ord! Niels Heegaard fra Royal Arctic Line er positivt overrasket over den effekt, en stribe tegninger om arbejdsmiljø havde, da han præsenterede dem på et seminar i Nuuk for de maritime medarbejdere i rederiets bygdeservice. Tegningerne er udarbejdet af SEAHEALTH for at anskueliggøre, hvad et dårligt arbejdsmiljø kan få af konsekvenser på længere sigt. Positiv modtagelse Mandskabet på skibene, der betjener de grønlandske bygder, skal opgraderes til rederiets nye skibe, der er større end de nuværende og dermed omfattet ISM. I januar inviterede rederiet derfor til seminar om de nye betingelser på Imarsiornermik Ilinniarfik (Grønlands Maritime Center). Et par af dagene på det ugelange seminar var helliget arbejdsmiljø, og det var her, tegningerne fik en vigtig rolle selv om de endnu ikke var officielt udsendt. - Vi fik lov at tyvstarte tegningerne. Og det var godt, for de flyttede efter min mening på holdningerne blandt besætningsmedlemmerne. Tegningerne fortæller meget klart og uden brug af mange ord, hvad det handler om, fortæller Niels Heegaard. - Det er jo ikke første gang, vi holder et seminar med arbejdsmiljø på dagsordenen. Og ofte står man i en situation, hvor man skal vride sin hjerne for at få sat forståelige ord på udfordringerne, og hvorfor man bør beskytte sig. Det klarer tegningerne med få ord, så begreber som risikovurderinger (APV) og near miss bliver let forståelige, fortæller han. Debatlyst Omvendt gav tegningerne anledning til mange ord. De blev nemlig delt ud gruppevis med en opfordring til at snakke om, hvad illustrationerne viser. Og det fik mundlæderet i gang med fortællinger om egne oplevelser, som igen satte gang i debatten i plenum. Ofte står man i en situation, hvor man skal vride sin hjerne for at få sat forståelige ord på udfordringerne, og hvorfor man bør beskytte sig. Det klarer tegningerne med få ord. Tegningerne skabte, ifølge Niels Heegaard, en debatlyst omkring arbejdsmiljø, som ikke er set på tidligere års seminarer. Derudover skaber tegningerne forståelse for, hvordan Risikovurderinger (APV) kan være med til at skabe et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø, der er en af forudsætningerne for at få et godt og langt arbejdsliv, så man ikke er nedslidt ved pensionsalderen. n SEAHEALTH.DK 11

12 World wide classification and related services Classification, Certification, Surveys & Approval Quality, Environmental, Health & Safety Management Training and Consultancy - Maritime Labour Convention Technical and Technological Innovation: Energy Efficiency & Environmentally Friendly Solutions. Visit us on: Vi sikrer tryghed Sikkerhed skabes via tryghed, det korrekte udstyr, virksomhedens sikkerhedskultur og medarbejdere samt ledelse. Procurator er en Nordisk leverandør og producent af personligt sikkerhedsudstyr og løsninger. Vi sikrer og optimerer jeres arbejdsmiljø, hygiejne og forsyningskæde gennem viden, produktudvikling, logistik, implementering, instruktion samt serviceeftersyn. Lad Procurator være jeres vigtige supplement til den gode sikkerhedskultur. Stærevej Esbjerg Esbjerg Ø Ø Tel. Tel info@procurator.dk

13 MARINEGODKENDT IN SIKKERHED HVER DAG! MARINEGODKENDTE STATIONÆRE ANLÆG TIL HÅRDE MILJØER OLCT 100 Perfekt til hårde miljøer ATEX ZONE 1 MX43 Op til 32 kanaler Detektering af eksplosive / giftige gasser og af iltniveau Vi har markedets bredeste udvalg af gasdetektorer og gastransmittere. Vores detektorer kan leveres med sensorer for: S Giftige gasser fx hydrogensulfid, kulilte og svovldioxid S Eksplosive gasser eks. metan, pentan og hydrogen S Iltniveau S Leveres med op til 3 års garanti! S ATEX og SIL2-godkendt AT FINDE DEN RIGTIGE GASDETEKTOR ER NEMT Operatørens dokker til gasdetektor ejes af Industrial Scientific Dockingstationen udfører funktionstest, kalibreringer og holde styr på dokumentationen Den hårde del er at beslutte, hvordan du løser almindelige gasdetekteringsproblemer. Hvad gør du, når dine folk udsættes for en alarm? Hvad gør du imens, når gasdetektoren går ned, og du skal vente på at den blive serviceret? inet sørger for at I er sikre hver dag! inet giver dig overblik over alarmer, vedligeholdelse og anvendelse. inet håndtere dyr og tidskrævende vedligeholdelse problemer, før problemerne opstår. Nu kan du abonnere på inet. Og du får Gasdetektering as a Service. Når inet registrerer et problem, sendes en ny gasdetektor ud til dig hurtigst muligt SHARK & CO inet sender s med real-time advarsler og statusrapporter Du kan se alle dine data via internettet ved hjælp af inet Control VI KAN LEVERE DEN OPTIMALE LØSNING MED SIKKERHED! STENSGÅRDVEJ MIDDELFART TLF GAS.DK