Østergaards ejere K. E. Jakobsen Sept / version 6

Transkript

1 Østergaards ejere K. E. Jakobsen Sept / version 6 Vallø Stift Vallø adelige Frøichen-Stift nær Køge er oprettet 1737 af dronning Anna Sophia, gift med Chr. 6., som beboelse for en fyrstelig abbedisse, en grevelig dekanesse og 12 stiftsfrøkener, som i de mindste måtte dokumen-tere 16 adelige aner. Stiftet understøtter og huser stadig en række stiftsdamer og indskrevne stiftsfrøkener og enker. En stiftsdame væltede i 1893 et lys, og slottet brændte med alt, hvad rigets mægtigste kvinder og mænd havde samlet på Vallø. Slottet blev genopbygget i Postkortfoto o Det adelige stift, Vallø fik pant i Østergaard allerede af daværende ejer, Brinch-Seidelin, for kr. - med 2. prioritet efter kr. (af 1871) til Vemmetofte adelige Jomfru Closter. Desuden havde Ernst Emil Rosenørn, der ejede Østergaard , et tilgodehavende på kr. ifølge en obligation, som von Hedemann havde overtaget ved købet af Østergaard i Ved udlægsskøde af 15, læst overtog Vallø Stift driften af herregården efter godsejer Oskar von Hedemann, der ikke længere kunne klare forpligtelserne overfor panthaverne. Vallø Stift, der med renter havde et tilgodehavende på kr., begærede en tvangsauktion. Vurderingssummen inkl. besætning og afgrøde m.m. var i kr. De økonomiske forhold var imidlertid ikke afklarede, og den tidligere ejer, E.O. Hedemann, bestyrede fortsat godset til sin død i I et brev 18. oktober 1893 til panthaveren, E.E. Rosenørn oplyser V. Wahl bl.a., at spåntagene på avlsbygningerne, opført 1876 efter brand, trængte til fornyelse. Evt. kunne lægges tagpap ovenpå spånene. Hovedbygningens ældgamle tegltage havde sikkert i mange år trængt til omlægning, og bliver uden en sådan aldrig så tætte, som den næsten 400 år gamle mærkelige bygning med sine tæt stillede, endnu gode egespændtræer fortjener. Sognevejen gennem gården er blevet privat, medens gårdens mest benyttede vej ad jernbanestationen til var omlagt på en meget attrået måde, fortsætter Wahl. Byvejen gik tidligere fra kirken mod vest over Åsted/Nissum bro og herfra langs den gamle mølledam og åen mod Østergaards skov, hvor vejen efter et skarpt sving fulgte herregårdsdiget mod syd, forbi indkørslen til avlsgården og videre langs diget mod Tøndering. Langs vejen mellem broen og adgangsvejen til Østergaard lå tidligere fire gårde i landsbyen Nissum. To af gården er udflyttet tidligt i 1800-tallet, de sidste to i slutningen af århundredet. Gårdenes placering kan endnu i 2006 spores ved metalstykker og spredte piksten. I 1890-erne omlagdes vejen fra broen ad de nuværende veje mod Tøndering og Durup, der få år i forvejen var blevet stationsby. Ved samme lejlighed blev den middelalderlige stenbro over Hinnerup å nedbrudt og slået til skærver. Kornavlen på Østergaard var fra Hedemann overtog gården i 1885 til 1892 steget 10%, fra 1600 til 3200 tønder. Den (læst 8.5.) fik A.L.Froberg forpagtningskontrakt på gården. Først den fik Vallø fogedudlægsskøde på Østergaard efter 4. tvangsauktion. Samme dag er udstedt en obligation fra Vallø til kreditforening på kr. med 1. pr. i Østergaard. 1

2 Frobergs forpagtning, der omfattede gårdens 563 tdr. land, alle bygninger, besætning og sædekorn, skulle løbe i 16 år, frem til Forpagtningsafgiften var årligt 500 tdr. byg og 4500 pund smør prissat til max 8000 kr. årligt. Ifl. kontraktens 12 skulle haven og de tilgrænsende træplantninger passes med særlig omhu. 13 omhandler bygningerne, dvs. hovedbygninger, avls- og ladebygningerne fra 1876, mejeribygningen (langs østfløjen) samt grund-, mur, og nagelfast inventar som køkkenindretning, kakkelovne, komfur, vaskekedler m.m. Tegltagene på hovedbygningen, der nævntes i brevet af 1893, ville på Stiftets regning blive istandsat indenfor 5 år. Forpagteren skulle spække og hvidte alt murværk hvert år i juni/juli, reparere udvendig fugning, efterse træværk og låse samt alt det hidtil malede træværk i årene 1898, 1902, 1906 og Tegltagene skulle jævnligt og kyndigt understryges og forskjælles, og forpagteren må ikke foretage nogen som helst forandring af bygningerne. Stiftet indrømmer dog en vis begrænsning vedr. hovedbygningen på grund af bygningernes alder og mindre gode tilstand i det hele taget Ved Frobergs forpagtning i 1896 beskrives: (Se også: Østergaard. En bygningshistorisk undersøgelse, af Hanne Raabyemagle for Skov- og Naturstyrelsen, 2000) Sydfløj: - på hele ydersiden 10 fag torammede vinduer, dobbelt indgangsdør med stentrappe og en port. - på gårdsiden 4 fag torammede vinduer og portåbning - stueplan, i vestenden dagligstue med treetages kakkelovn. Langs facaden kontor med treetages kakkelovn og hovedindgang med trappe til 1. sal. Mod gården et kabinet med fireetagers kakkelovn og gæsteværelse med treetagers kakkelovn magasinovn. Derefter portrummet med stenbro. På østsiden af porten en gang og 2 gæsteværelser med bræddegulv, og med en treetages magasinovn. - førstesal, i vestenden salen med en lille kakkelovn, langs facaden en gang med trappeopgang og vægskab. I resten af etagen 3 gæsteværelser med treetages kakkelovne. - kælder, i vest sulekælder med stenbro. I øst tørvekælder med nedgang fra porten. (I tørvekælderen er senere installeret centralvarmefyr, og nedgangen fra porten er lukket) Vestfløj: - på hele ydersiden 11 fag torammede vinduer, 2 fag trerammede vinduer. (Altså endnu ikke havedør og trappe) - på gårdsiden 2 fag torammede vinduer, 2 kældervinduer - stueplan, med spisestue og gang - førstesal, et soveværelse med magasinovn og et pulterkammer - kælder; rullekælder med stengulv på fladen, tremmeskillerum til vinkælder Nordfløj: - på hele ydersiden 4 fag torammede vinduer, 2 kældervinduer, dobbelt udvendig dør til vaskskælder (ændret til vindue), dobbelt udvendig dør til sulekælder (nuværende dør) og enkelt dør til køkken (må være døren omtrent midt på facaden, der senere er ændret til et vindue. Indvendig karm og hængsler ses endnu. Der må have været en trappe til den muromkransede køkkengård - på gårdsiden 2 fag torammede vinduer, 3 kældervinduer og en dør med trappe til køkken. - Stueplan, i vestenden køkken med stengulv, indmuret kobberkedel, indmuret jernkedel, dobbeltkomfur (dvs. med to indfyringer), stegeovn og vandkedel, køkkenborde og vask. Dernæst spisekammer med bræddegulv, væghylder, brødhylde under loft samt lofttrappe. I østenden er niveauet hævet over vaskekælderen; her er borgestue med bræddegulv, kakkelovn og en lofttrappe herfra til østfløjen - førstesal i vestenden (over køkkenet), med 2 pigekampre og en strygestue - kælder; i vestenden ølkælder med stengulv på fladen, trappe mod østenden, der ligger i jordniveau. Her er vaskekælder eller bøttevask med betongulv og 2 indemurede kobberkedler. 2

3 Østfløj (her synes siden 1896 at være sket en del ændringer): - på hele ydersiden (hele facaden) 2 fag etrammede vinduer, 5 fag torammede vinduer, 2 fag trerammede vinduer og 1 dobbelt udvendig fyldingsdør samt en portåbning - på gårdsiden 6 fag torammede vinduer, (1 portåbning) - stueplan, mod nordfløjen først en gennemgang af stenbro (porten gennem østfløjen), dernæst køkken, spisekammergang med murstensgulv på fladen, 1 værelse og to trapper til 1. sal. - førstesal, med 3 små værelser eller pigekamre med bræddegulv, ydedrligere 3 værelser med bræddegulv og gipsloft, 1 lille kakkelovn. - kæler (der er ingen kælder under østfløjen). Avlsgården m.m.: - Laden, af grundmur på kampestenssokkel, taget med pap på spån. 168 x 31½ alen i øst-vest. - Søndre længe med vognport og kostald. 80 x 14 ¼ alen (øst-vest). - Vestre længe er kostald (nord-syd). - Nordre længe er svine- og kostald (øst-vest) - Østre længe er hestestald, spiltove og med 5 karlekamre (nord-syd) - Bygning i øst, ladefoged og mejeristværelse 10 x 10 al. (bungalow lige sydøst for hovedbygningen) - Mejeribygning (langs hovedbygningens østfløj, nord-syd) af grundmur, røde tagtegl og med dampskorsten. 29x12 alen. - Tørveskur med grundmurede gavle, spånbeklædte vægge og stråtækt.. 30 x 9½ alen i vest-øst. Indeholder også retirader og hønsehus. Axel Lemming Froberg Løjtnant A.L. Froberg kom til Østergaard som forpagter allerede i 1895, forpagtningskontrakten er dateret 2.5. Han er født på Lystrup ved Rønnede, søn af Julius og Mitte (f. Wentzel). Efter nogle år som landvæsenselev på gårdene Dalsgaard og Frederikshøj hos familien Poulsen aftjente han sin værnepligt ved dragonerne og blev rytterløjtnant i Århus sammen med bl.a. den senere kong Chr. X. Froberg arbejdede på forskellige gårde som forpagter, inden han i 1895 kom til Østergaard. Året efter, den , giftede han sig med datteren fra Dalsgaard, Anna Olufa Poulsen (f , kaldet Buf ). Parret fik 4 børn: - Esther, f på Østergaard, død 1934 i Århus. (Gift 1921 med fabrikant Ernst August Langkilde). - Kai, der døde som lille, ligger begravet på Åsted kirkegård. - Tove Regitze, f på Østergaard, død 1986 i Gentofte. (Gift 1927 med ingeniør Svend Axel Breidahl - Eva Olufa Froberg, f på Østergaard, død 1985 A.L.Froberg, løjtnant o.1895 i Risskov. (Gift 1924 med overlæge Torben Winge) ved 5. dragonregiment i Randers 3

4 Ægteskabet opløst 1909, og Anna Olufa flyttede med de tre piger til en villalejlighed i Århus. En obligation på kr. er udstedt fra Froberg til Anna Olufa (oprykkende prioritet efter kr.)børnene kom på ferie hos deres far på andre af hans gårde, bl.a. Kjeldgård ( ) og Padkjær ( ) Froberg giftede sig kort efter med sin noget yngre kusine Ellen, som han var blevet forelsket i under et længerevarende besøg på Østergaard. Ellen Andersen er f på Tryggevælde, død i Gentofte og begravet i Åsted. Sammen med Ellen fik han datteren Agnethe Froberg, som1935 blev gift m. Søren B. Nyholm. (Dette ægteskab blev opløst i Agnethe døde i 1997 Axel L. og Anna Olufa Froberg og blev begravet i forældrenes gravsted i Åsted) med datteren Esther (f I december 1905 gav Froberg et købstilbud på Østergaard. Vallø Stift ønskede o kr. Froberg fik skøde på Østergaard fra greve C.C. Moltke (som kurator for Det adelige Stift, Vallø) for kr. Betalingen finansieredes ved obligation til Vallø Stift dateret samme dag (29.6.), mod 2. prioritet i gården. Valløs kreditforeningsobligation af erstattedes af tilsvarende 1. pr. obligation fra Froberg på restgælden, kr. Østergårds hartkorn var på /4 tdr. Det samlet areal o.1907) var 585 tdr. land, deraf ager 450, eng 80, mose 40, park og gårdsplads 15 tdr. land. Agermarken dyrkes i 8 markskift: grønjordhavre, brak, vintersæd, roer, byg, havre samt kløver og græs. Besætningen bestod o.1907 af 1 tyr, 30 køer, 70 ungkvæg og kalve, 6 tyre, 20 heste samt 8 plage og føl, o.180 fedesvin. Folkehold (o.1907): ungforvalter, ladefoged, fodermester, 5 karle, 5 piger, 10 daglejere og en gartner. I roer og høst 10 mand ekstra. Jorderne er tilført jordbrugskalk. A.L. Froberg havde på forskellige tidspunkter også fem større ejendomme i oplandet. I 1911 købte han herregården Kjeldgaard i Selde sogn (skøde 23.6.) af August Thorvald Christensen. Året efter, i 1912, solgte han en parcel af Kjeldgård til Skive Omegns Udstykningsforening for kr. Parcellen på Kjeldgårds Mark blev udstykket i 10 husmandslodder videresolgte Froberg resten af Kjeldgarad til Chr. Lauritzen. Ved skøde købte Skive Omegns Udstykningsforening af godsejer Froberg også en parcel af Østergaard på 150 tdr. land (matr. 1h = "Bjergby") for ca kr. På grund af de vanskelige pengeforhold lykkedes det ikke i 1914 at videresælge husmandsparcellerne. De følgende 3-4 år oprettedes 12 husmandsbrug. (Ved skøde lyst tilbagekøbes matr 1t og 1z; hartkorn: og /4). Froberg lod herefter Hinnerup å udrette og uddybe, hvorved det blev muligt at kultivere et moseareal på ca. 140 tdr. land. Åens gamle, bugtede forløb ses på det ældste målebordsblad fra Afsnørede bugtninger kan endnu ses som sumpede lavninger nord i skoven. 4

5 fik Froberg skøde på Åsted vindmølle, 9f af Åsted by ( /4); på 9n ( ) og 9g, hvorefter hartkornet kom på i alt tdr., med samlet areal 231,5 ha (ca. 420 tdr. land), deraf ager 193, eng og kær 29,25, skov 2,75, park, have og gårdsplads 5½ og andre arealer 1 ha. Grundrids fra forsikringsprotokol af Åsted spåntækkede vindmølle med stuehus samt svinehus og stald. Forsikret for kr for daværende ejer, Jens Chr. Poulsen. Efter et haveri på møllen i 1946 blev møllen revet ned. Allerede kort efter købet i 1906 har Froberg formodentlig igangsat forskellige forbedringer. Hovedbygningens brandforsikring er ved taksationen i alt kr mod kr. i Forsikringssummen fordeler sig med kr. på sydfløjen (mod kr. i 1908), kr. på vestfløjen (8.400 kr.), kr. på nordfløjen ( kr.) og kr. på østfløjen (4.900 kr.) Formodentlig er bl.a. et vindue i vesthusets havefacade erstattet af en dobbelt havedør, centralt placeret mod syd og med ens vinduer på begge sider. De gamle bygningsspor ses endnu i murværket. På Kruses gouache 1837 ses to vinduer i stueetagen) men på Richardts tegning fra 1857 er tre vinduer. På de ældste postkortfotos fra o ) fører en trætrappe fra den lille terrasse ned på plænen mod nord langs muren. Senere har en monstrøs cementtrappe erstattet trætrappen. (Ved restaureringen i 2004 blev denne trappe erstattet af en mindre cementtrappe) Østergaard fra vest o.1900 Med havedør og den lille havetrappe Pigen ved trappen er formodentlig Esther Froberg, f

6 Situationsplan fra sognevurderingsprotokol (Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv a.-d. Hovedbygning. Syd, vest, øst og nordfløj m.-n. Roehuse e. Brænde- og vaskehus o. Lade f. Forvalterbolig p. Maskinhus g. Drivhus h. Hestestald Arbejderboliger: i. Kalvehus m.m a. (i skoven, mod diget i vest) k. Kostald b. Gartnerboligen (i svinge ) l. Kalve- og svinehus c. Treenigheden (Åhuset) Plantegning december 1919 i sognevurderingsprotokol En ny mejeribygning, som ligger i nordøsthjørnet i avlsgården, er vurderet forsikret for 4700 kr. 6

7 I 1918 blev hele hovedbygningen fredet i klasse A efter den netop vedtagne lov om bygningsfredning. Samme år lod Froberg v/ arkitekt E.V. Lind i Skive udarbejde et projekt, hvor portrummet skulle nedlægges og gulvet lægges i niveau med det øvrige stueplan, således at en ny aula kunne forbinde de to dele af sydhuset og give bedre udnyttelse af østfløjen. Et efterfølgende bygningssyn v/ arkitekt Mogens Clemmensen samme år fortæller, at loftbjælkerne i portrummet var de gamle af egetræ, at sidevæggene var bindingsværk helt op til bjælkerne. Den nordlige del af vestvæggen var bindingsværk af egetræ, med munkesten i de nederste tavl og lerklining øverst. Den øvrige del var nyere af spinkelt fyrretømmer med små sten eller lerklining. Partiet omkring hovedtrappe og port beskrives som noget ommuret, hvor den synes at have haft et fremspringende porttårn, jf. lignende herregårde. Synet konkluderer, at Linds projekt ikke kunne godkendes, hvorefter Froberg i 1919 meddelte bygningssynet, at han havde afskediget arkitekten og med egne håndværkere havde påbegyndt nedtagning af portens vestside efter arkitekt Clemmensens skitse. En ulovlig bygningsændring var således i gang under falske forudsætninger, og bygningssynets medlemmer besigtigede Østergaard den Trods trusler om bøder og tilbageføring, frafaldt synet kravene, da bygningens ydre med bl.a. porten var forblevet urørt. Bevarede arkitekttegninger af situationen både før og efter portændringen er bevaret, så en senere restaurering og tilbageføring vil være muligt. I forbindelse med indretning af den nye aula, blev også den lige trappe til førstesalen, der lå midt i bygningen, erstattet af en svungen trappe ved sydmuren, mellem hoveddøren og det tilbageblevne portrum. Ifølge forpagtningskontrakten 1896 skulle haven og de tilgrænsende træplantninger passe med særlig omhu. Have og beplantning menes anlagt af Anders Qvistgaard allerede o Der var allerede inden Frobergs tid ansat en gartner. Ifl. Danske Herregaarde, 1920, beskrives haven som En lille Lund, der menes at være plantet ved midten af forrige Aarhundrede, der er blevet omdannet til Park, som er udvidet med nye Plantninger... Familien Froberg ved lysthuset i parken Siddende: Axel og Ellen Froberg med hunden Dax Stående fra venstre: Ellens søster, Søren Nyholm og Agnethe Froberg g. Nyholm 7

8 Omkring 1925 var gartneren gift og boede i gartnerboligen, der ligger mod sydøst i skoven. Han havde ansvaret for den store, flotte park, der dengang omgav parken, skriver Jens Vester Christensen i sine erindringer, Hønsedrengen. Han boede i sin barndom i møllehuset og var hønsedreng på Østergaard. Vest for borgen var der en lille sø, hvori der lå en lille båd, som kunne benyttes til en lille rotur på søen. I parkens nordøstlige del lå et drivhus med varme i. Der blev fremelsket mange forskellige planter, som også kunne købes af alle... - I parken var der også et skønt lysthus, hvori herskabet kunne sidde og nyde tilværelsen. Køkkenhaven lå lige syd for vejen, der fører fra øst ind mod gården. I haven var der masser af misbænke samt en stor kålhave. Jeg mindes endnu den stærke lugt af selleri, når vi færdedes på vejen, som løb der forbi. Foruden selve parken lå der syd for borgen et stort ovalt haveanlæg omkranset af hæk. Midt i dette anlæg stod en mægtig flagstang med en tværstang anbragt oppe på den øverste halvdel. Vester fortæller senere, at der et skyggefuldt sted i engen nord for skoven lå et ishus, godt dækket af tang fra fjorden, hvor is fra mergelgraven blev opbevaret formodentlig anvendt i det isskab, der endnu står i køkkenfløjen. En fritliggende mejeribygning er opført NØ i avlsgården i 1919 til afløsning af det gamle mejeri øst for hovedbygningen. Længere henne ad vejen mod Åsted kirke lod Froberg opføre en arbejderbolig for tre familier, Treenigheden kaldet, nu Aahuset. Ved et par mergelgrave og en lille lund i marken et par km mod syd så endnu en arbejderbolig, kaldet Sct. Helena. Her boede to arbejderfamilier. Endelig lå der i skoven vest for hovedgården og ud mod marken endnu et hus. De to sidste huse er nedrevet i 1980-erne. Østergaard fik blandt de første i Salling el fra Gudenåcentralen. Transformatormasten SFGHH 240 stod indtil o.1999 endnu lige udenfor herregårdsdiget ved Østergårdsvej 2, på sydsiden af vejen har gården samme hartkorn, med et samlet areal på 234,4 ha: Ager 221, skov 2,7, mose 2,7, have, park og gårdsplads 5,5, veje samt hegn m.m. 2,5 ha. Besætningen bestod o.1934 af 120 malkekøer, 4 tyre og 70 ungkreaturer, 20 arbejdsheste, 7-8 føl. En svinebesætning på 15 søer og 1 orne. Gården leverer ca. 300 slagtesvin årligt. Desuden 5 får og 1 vædder samt o. 100 høns. Til gården hører 1934 også Åsted vindmølle med beboelse. På 1. salen i nordøsthuset havde forvalter Jensen en tid sin lejlighed. Godskontoret lå i østfløjens stueplan. Jensen blev i 1946 medejer af Østergaard og kunne som bestyrer flytte ind i hovedbygningen. Pr solgte Axel Lemming Froberg Østergaard til Greve Adam C. Knuth, tidligere Hesselbjerggård på Sjælland (betinget skøde 15.4, endeligt på matr. 1a, 1b, 1t og 1z). 8