Bygningshistorie, Østergaard

Transkript

1 Bygningshistorie, Østergaard version febr /KEJ Lucas Krabbe Bygningshistorie, vesthus og sydhus: Lucas Glob Krabbe var ejer af Østergaard i Nissum, Åsted sogn ifølge skifte 1481 efter faderen Morten Krabbe, der var død Enken Karen Glob levede endnu Datering af egebjælkerne i vesthuset som fældet o.1470 synes en smule tidligt underskrev kong Hans en håndfæstning, der gav stormænd retten til igen at opføre befæstede gårde, nu stenhuse. Morten Krabbe nævnes som væbner, rigsråd, var 1468 ridder, landsdommer i Viborg og 1462 skænkede han sammen med en søster (Karen) gods i Harre herred til Dueholm kloster, og fik 1457 ret til at ansætte en præst ved domkirken i Viborg mageskiftedes en gård med Dueholm kloster i Nykøbing fik han skøde på Bustrup. Muligvis startede Morten Krabbe, der skrev sig til Næsum og Østerholm, allerede kort efter 1470 byggeriet af det nye stenhus ved avlsgården på østerholmen. Lucas Krabbe kunne så fuldende med befæstningen af holmen med volde og voldgrav efter Fra øst (gårdsiden) havde det første stenhus adgang til en dør ad en trappe. Sokkelsten (kirkekvadre) i muren og rester af dørbuen over den nuværende vindue viser dørens placering. Der kendes kun to små vinduer i vesthuset, begge på 1. salen. Mod syd ses det tilmurede vindue tydeligt i ydermuren. På indersiden ses samme vindue overpudset og dækket af kalkmaleri, der fortsætter ind i karmen på det senere indhuggede, store vindue, nu også tilmuret. Spor af det tilsvarende vindue på vestsiden ses kun som et lodret murspor med en enkelt sten af murbuen, der er synlig nederst til venstre i det eksisterende, senere indhuggede midtervindue på førstesalen. Mod syd udgør stenhusets gavl nu indermuren i sydhusets riddersal, hvor der under loftet findes spor af gavlens tilmurede pynteblændinger. På en loftbjælke i den store sal skal have været en inskription: A. dni 1516 den næste Torsdag efter Midfaste lod Lucas Krabbe lægge den første Sten til denne Grundvold. Inskriptionen synes forsvundet ved udskiftning af loftbjælkerne i sydhusets vestende en gang i tallet, måske senere. Årringsdateringer af kælderens egebjælker til o.1516 slår fast, at det er om dette hus inskriptionen beretter. Det er således Lucas Krabbes syd-hus, der i år kan fejres med 500-års jubilæet! Det store syd-hus indeholdt oprindelig på 1. salen en riddersal, senere opdelt i 3 rum. På vestmuren fandtes et stort ildsted, hvis røgrør ved istandsættelsesarbejder 2003 viste sig intakt i muren. Adgang til bygningen skete nu gennem et trappetårn midt på sydfacaden, hvor der endnu ses spor af dørbuen over dør for gennemgang til borggården. Derover spor efter en adgang til 1. salen. Efter at trappetårnet er fjernet, blev indhugget en portgennemgang, hvorfra der var adgang til huset og gården. På begge sider af tårnet fandtes et lille, lavt vindue, hvis spor endnu ses til højre for porten og i venstre side af den senere dør på hovedtrappen. Vest for nuværende hovedtrappe ses buerne over de oprindelige vinduesåbninger, nu med ændrede karme. Øst for trappen er sket nogle ændringer i vinduernes placering. Murbuerne viser endnu de oprindelige placeringer. Både på vest-husets nordside og på sydsiden viser konsolsten i muren, hvor hemmelighederne lå.

2 Mod vest tilsyneladende en toiletudbygning for både riddersal og stue, hvor afhuggede mursten viser konstruktionen. På østsiden en hemmelighed over konsolsten, alene for 1. salen. Medens kamgavlen i øst er ombygget i 1942/43, er vest-gavlen intakt. En oprindelig gavlåbning, som tidligere var tilmuret, er nu genåbnet. På gårdsiden blev ved sydhusets opførelse 1516 opført et hjørnetårn i sydvesthjørnet. Ad en trappe langs sydmuren til et repos var der adgang til stueetagen og en trappe til 1. sal, med dør til riddersal og ved gennemhugning en dør til vesthuset. Under reposen var en trappe til sydhusets kælder, først en lang trappe, som senere blev indsnævret til en stejl kældertrappe. Ved samme lejlighed er tårnets konstruktion ændret, og muligvis er samtidig døren til vesthuset erstattet af den eksisterende dør, gennemhugget mellem syd- og vesthus. Døren fra tårnet blev først erstattet af et vindue, senere helt tilmuret. I stuen i vest-huset ses spor efter døren, og i nuværende riddersal er nu et skab, hvor døren var. Ivar Krabbe Bygningshistorie, nord- og østhus: Ivar Krabbe færdiggjorde Østergaard o.1550 altså efter krigens slutning og reformationen Han var, som faderen, ridder og medlem af rigsrådet. Under krigen var han general i Chr. III. hær, efterfølgende lensmand på flere af kongens slotte og senest lensmand på Skivehus, hvor hustruen Magdalene Banner efterfulgte han som frue, efter hans død i Efter afslutning af byggeriet på Østergaard o.1550 lod parret opføre et nyt stenhus med avlsgård i Resen ved Skive. Efter mandens død kaldet Krabbesholm. Vi må formode, at der på den befæstede holm ud over faderens stenhuse har været sidebygninger i bindingsværk. Nord- og østhus er opført i én byggefase. Nordhuset var i hele sin længde opført i to stokværk, med fruestuen på førstesalen og med et højloftet bryggersrum i nordhusets østende. Sammenbygning med vesthus er foretaget lidt forskudt, og vesthusets gavl mod nord blev indermur i nordhuset. Væggens trykkede fuger viser den oprindelige status som ydermur. Fra borggården førte en dør under murblændingen nærmest vesthuset ad en trappe fra gården op i nordhusets vestlige ende, hvor der formodentlig har været en opgang til fruestuen. Fragmenter af kalkmalerier på indermuren antyder, at adgangen har haft en høj status. Også i fruestuen var, som i riddersal og vesthhus, fornemme kalkmalerier. Felterne er indrammet af grå rankefriser over gule, malede paneler (draperier). I hvert felt står et fornemt klædt par, i et af felterne med et brætspil imellem sig. Den nuværende dør fra vesthuset er sent gennembrudt og har ødelagt et af billedfelterne. Også på nordmuren er fundet spor af kalkmalerier, og det må formodes, at disse har dække alle vægge i Fruestuen. Hvor langt fruestuen har rakt ind over nordhuset vides ikke. Kun to af de oprindelige vinduer er bevaret mod nord, på indersiden udformet som siddelser ( fruestole. Resten af nordhusets tag er i 1700-tallet sænket, men et stykke inde på det nuværende loft ses på indersiden af nordmuren den nederste del af nichen til fruestuens hemmelighed. Spor af loftbjælker i ydermurens østende viser, at etagen oprindelig gik gennem hele bygningen i samme højde fra gavl til gavl. I vestenden har et lidt større vindue givet udsigt fra fruestuen mod den nærtliggende landsby, Nissum. Dette vindue ses tydeligt på prospektet af Østergaard fra o Ved istandsættelsesarbejdet i 2003 afdækkedes åbningens intakte indmurede nordkarm og en enkelt skråtliggende sten i buen. Sporene ses endnu som en markering i murværket.

3 Medens de tre andre stenhuse var hævet godt en meter over jorden, lå det lille østhus i plan med jorden. Her var formodentlig gårdens oprindelige køkken, i tilknytning til det højloftede bryggers og dertil stødende madkældre under nord- vest- og en del af sydhuset. Den nuværende indgang fra øst har erstattet et oprindeligt vindue. En senere tilmuret dør på nordsiden førte fra bryggerset mod voldgraven. Fra det lavtliggende bryggersgulv førte en kampestenstrappe nogle trin, gennem en bred, overmuret åbning ned i, hvad der i 1794 betegnedes som fadeburskælderen. Åbningen er senere indsnævret til en dør, for en gang i 1800.tallet eller i begyndelsen af 1900-tallet at blive helt tilmuret. Fadeburskælderens gulv synes ved samme lejlighed hævet, stigende fra vest mod øst. Langs bryggersets nordmur findes de nederste munkesten i en oprindelig muret trappe, der førte op i nordhusets stueplan. I muren ud for den tilmurede dør i voldgraven og op mod den murede trappe ses en indmuret bue og i gulvet et rundt spor, muligvis efter en af de to indmurede kobberkedler, dernævnes i bygningsbeskrivelsen Desværre blev kun ca 1/3 af bryggersgulvet bygningsarkæologisk udgravet i Ved undersøgelsen fandtes også en uanselig syld af marksten som sokkel for en bindingsvæg i forlængelse af nordhusets mur i gården. Bindingsværksmuren har adskilt bryggerset i nordøsthjørnet fra køkken i østhuset og adgang til borggården. Den ovenover liggende konstruktion mellem nordhuset og det lavere liggende østhus er p.t. ukendt, men også denne skillemur bestod formodentlig af bindingsværk. Mellem de to dele af nordhuset er opført en massiv, mere end 50 cm tyk mur, der har haft til formål at sikre konstruktionens forskellige etageplan. Muren er ført fra nordhusets østlige gårdhjørne, men kun lige til den murede trappe inden nordmuren. Over trappen og ud for enden af skillerummet er afdækket lysåbningen til et lille, i ydermuren tilmuret vindue. Længere mod vest på ydersiden anes sporet af et tilsvarende, lille vindue i kanten af et sent indhugget køkkenvindue. Det må formodes, at et tredje sådant vindue har været placeret midt mellem disse to, nu forsvundet i en større gennemhugget vinduesåbning. Den oprindelige rumanvendelse i denne del af bygningen er ukendt. Placeringen under fruestuen og de nævnte kalkmalerier ved indgang fra gården, de små vinduer og blændingerne på gårdsiden har givet anledning til et gæt på en form for kapel. Nordhusets murblændinger over de to vinduer og døren er intakte, medens østhusets blændinger over bryggersindgang og køkkendør er udfyldte (o.1900?). På østhusets lave 1. sal ses de tre oprindelige, harmoniske vinduers placering, de to yderste tilmurede. Østsiden derimod viser, ud over en hemmelighed med intakt indgang fra 1, salen, kun spor af nyere reparationer og indhuggede vinduer. På førstesalens indervæg derimod spor af to vinduer, som på gårdsiden. En interessant detalje kan iagttages på sydhusets gårdside. Et stykke inde over østhusets tag ses en vindusbue over et oprindeligt vindue, der viser, at østhusets højde eller placering ikke var planlagt, da sydhuset blev bygget. Samme sted kan det tilmurede vindue findes i muren på loftet under taget. Ud for dette vindue ligger inde i sydhuset en loftbjælke med spor efter en underliggende bindingsværksmur, der sikkert har været den østlige mur mellem to af de tre rum, der inden 1794 har opdelt riddersalen i tre. Ved den vestlige mur, mod nuværende riddersal, fortsætter puds og kalkmalerier ubrudt bag tilmuring til ydermurene. På østsiden, hvor sydhuset er sammenbygget med østhuset, giver et lodret murspor af afhuggede sten over østhusets tag anledning til undren. Bygningsspor i murværket mellem syd- og østhus er endnu ikke undersøgt eller søgt forklaret.

4 Volde og voldgrav Skorsten i vesthus m.m. Etape 2 i 2002 Ovnen på Østergaard Kælderhals udgraves 2006 Undersøgelse af bryggers. Etape 1 i 2000 Portgennemgang undersøges 2003 Soluret 1602 / trappetårn på sydhus? Brønden på Østergaard m.m. Niels Nielsen Nordhuset gennemgik, efter et årelangt tiltagende forfald, i midten af 1700-tallet en omfattende istandsættelse fra kælder til tag. Arbejdet omfattede ud over den foran nævnte tagsænkning og etageændring i nordøsthjørnet (over bryggers) også udskiftning af stueplanets bærende gulvbjælker. Det har været nødvendigt at indlægge nye bjælker, men nu i fyrretræ, i forskellige dimensioner. Ældre, genbrugte egebjælker ses dels i kælderloftet, i det nedsænkede bryggersloft og i det hævede loft på 1. salen; dels som understøtninger og rem-træ til opklodsning af kælderloftets bjælker, der også har fået kraftige, understøttende og murede piller langs nordmuren. Bl.a. ses en egebjælke, der tydeligt har ligget over en døråbning, med buet afhugning og huller til samling af bindingsværk. Hospitalsforstander i Århus Niels Nielsen købte Østergaard på auktion den af magistraten i Århus på boets vegne efter borgmester Basballe, for i alt 7910 rd 4 mk 15 sk. Auktionsskødet er dateret Niels Nielsen boede med sin familie på gården, hvor alle fæstebreve for perioden er underskrevet af ham selv. Det er sandsynligvis Niels Nielsen, der lader foretage væsentlige istandsættelser og ændringer af hovedbygningen: Sænkning at taget på nordhuset m.v. og indretning af loftet til korntørreloft; ny hovedindgang til sydhuset med nuværende hovedtrappe, ændring af etageplan i nordøsthjørnet og flytning af køkken fra østhuset til nordvesthjørnet i stueplan. Også ændringer af lofter og gulve i vesthuset er sket i samme periode, hvor et nyt bræddegulv har erstattet glaserede lerklinker over et lerlag på de gamle egebrædder, 1749 var et murerhold i sognet i forbindelse med et større murerarbejde i hovedegården:

5 Erich Muurmester fra Breining. Da Arbejdende paa Østergaard var fadder for Jens Jepsen Quols datter af Nissum.Barnet blev holdt over daaben af Maren Stuepige paa Østergaard ellers født i Skive. Povel Muurmester-Svend og Christen Muurmester-Svend bege Arbeidende samme tid paa Østergaard, ellers fra Breining ved Holstebroe er faddere for en søn hos Jens Quols i Nissum. Også dette barn bæres af Maren Hansdatter fra Schive, tienende for Stuepige paa Østergaard. Brandtaxation fra 1794 (Qvistgaard) Særlig artikel A.L. Froberg, forpagter , ejer overtog løjtnant Axel L. Froberg forpagtning af Østergaard fra Vallø stift på Sjælland. Der havde overtaget godset som ufyldestgjort pant fra den tidligere ejer, Erik Oscar von Hedemann. Dennes datter Olga Hedemann (g.schulin) fortæller i sine erindringer bl.a. at når der blev hugget et nyt vindue gennem muren kunne der køres adskillige vognlæs muraffald bort. Hun fortæller også, at klokken, der da var ophængt i et af lindetræerne, kaldte folkene til spisning i nordhuset, hvor hun mente, der tidligere havde været et kapel (ordret citat hentes fra bogen!) Alle kældervinduer i vest- og nordhus er ligesom nordsidens vinduer på et nær er udhugget i muren i 1800-tallet. Vesthusets vinduer kan være ældre, havedøren er udhugget efter 1850, og det store køkkenildsted mod nordhusets vestende er i slutningen af 1800-tallet erstattet af et Morsø jernkomfur. På sydhuset er fundet spor af tre oprindelige, smalle åbninger, der senere er ændret til brede kældervinduer. I Frobergs tid er der naturligvis sket forskellige ændringer af bygningerne.. Den simple havetrappe af træ ved vesthuset blev erstattet af en monstrøs cementtrappe, og foretog han en ulovlig ændring af sydhuset, hvor portgennemgangen blev lukket, delvis opfyldt og tillagt en ny aula, hvor også trappen til 1. salen blev flyttet. Det kan også være i hans tid, det blev indsat et stort centralfyr i den nedgravede kælder under sydhusets østende, ligesom skillerum i østhus blev flyttet, og der blev indrettet badeværelse. I østhuset fandtes godskontoret i stueplan. På 1. salen i nordøsthjørnet var forvalterboligen, med toilet og to værelser over godskontoret. Senere anvendt som strygestue og pigekamre. I bryggerset nedenunder strygestuen var vaskehus med muret grubekedel. Beskrivelse ved Frobergs forpagtning af sydfløj, vestfløj, nordfløj og østfløj samtavlsgård m.m. Særlig artikel Klokken på Østergaard Rum 106 og østfløjen

6 Greve Adam Knuth Bygningshistorisk er der i grev Knuths korte ejertid på Østergaard foretaget et par ændringer på- og ved hovedgården. Sydhusets østgavl blev 1943 ommuret i nye sten fra kamgavl til stueetagens lofthøjde., hvor en skorsten havde ødelagt murværket. En tilsvarende, planlagt ommuring af bordhusets vestgavl i 1944 blev aldrig iværksat. Skov-familien Et konsortium med bl.a. Jens Martin Skov fra Jebjerg og den tidligere forvalter Jensen købte i 1946 Østergaard af Grev Knuth. Jensen flyttede ind i hovedbygningen som godsets bestyrer blev Jens Martin Skov eneejer, og samme år flyttede hans ældste søn Kresten Skov ind i hovedbygningens stueetage, hvor et moderne køkken i vesthusets gang supplerede det gamle køkken Pejsen i aulaen formodes opført ved samme lejlighed. Kjeld Skov logerede fra 1954 i forvalterboligen, nu i en bungalow tæt ved sydhusets SØ-hjørne. Efter ægteskab i 1956 indrettedes lejlighed på 1. salen, med et nyt køkken ovenfor trappen. På loftet over østhuset et soveværelse med toilet og bad og i loftets nordøsthjørne et børneværelse. Kjeld Skov med familie flyttede i julen 1971 til nyopført parcelhus sydvest for avlsgården. Kresten Skov med familie, 1973 til nyopført parcelhus mod øst. En datter havde nogle år fortsat værelser på Østergaard. Sidst boede en arbejdsmand (Knud Dalsgård) en kort til i hovedbygningen. Esterfølgende har ejendommen været ubeboet, og den fredede bygning forfaldt. Omkring 1970 begyndte Skov en produktion af staldventilation, efterhånden med avanceret elektronik. I hovedbygningens sydhus indrettedes loddeborde, hvor produktionen hurtigt udviklede sig, så der blev behov for større lokaler. Senere byggedes fabrik i industrikvarteret Hedelund ved Glyngøre: Brdr Skov, senere Skov A/S Skov & Naturstyrelsen / Kulturarvstyrelsen / Kulturstyrelsen Efter besigtigelse i 1998 blev hovedbygningen med ca 6 tdr. land (hovedbygning og skov m.m.) udskilt og overtaget af state, med henblik på istandsættelse. Betinget skøde , læst endeligt Allerede i december 1998 indledtes planlægning af en omfattende istandsættelse af Østergaard. De stærkt forfaldne bygninger er efterfølgende i flere omgange sikret ved istandsættelsesarbejder: Etape 1: Tagarbejde på sydhuset m.v., begyndt Omfattende istandsættelse af tag på sydhuset, incl. skråtrender til vest- og østhus. Tagtømmer repareres eller udskiftes, murværk repareres, beboelsesrum i nord- og østhus ryddes, ligesom køkkenelementer, el- og varmeinstallationer m.m. fjernes i sydhuset Etape 2: Maj 2002 indledtes 2. etape med entreprisebeskrivelse og licitation på vesthus, Nordhus og østhus. Reparation af murværk, nye skorstenspiber på nord- og sydhusets vestgavle. Nordhusets skorstenspibe og rør til gulvhøjde i NØ-hjørnet fjernes. Ommuring af nordhusets vestgavl. - Etape 3: Indledtes i april 2003 med entreprisebeskrivelse og licitation over istandsættelser. Sokler og facademurværk, døre og vinduer. Haveterrasse og trappe nedbrydes og fjernes, og en ny opbygges. Hovedtrappens vanger ommures. Sokler og facademurværk repareres. - Etape 4: Indvendig istandsættelse. Entreprisebeskrivelse og licitation i Arbejdet begyndte Bl.a. kælderbjælkelaget og bjælkeenderne i vesthuset istandsat. Egetræet er dateret fældet o Nye lofter over 1. salen. Kalkmalerier sikret, og 1. salens lofter og gulve istandsat, samt diverse malerarbejder. I østhusets gennemgang er opbygget en ny bindingsværksmur.