Østergaard Iagttagelser og overvejelser 2002 v/ Knud Erik Jakobsen 2002/2016

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Østergaard Iagttagelser og overvejelser 2002 v/ Knud Erik Jakobsen 2002/2016"

Mads Thorsen
7 år siden
Visninger:

1 Østergaard Iagttagelser og overvejelser 2002 v/ Knud Erik Jakobsen 2002/2016 Nyt 2002: De igangværende istandsættelser har i vestfacadens murværk påvist to særdeles interessante bygningsspor: I nordvesthjørnet af det gamle vesthus er fundet spor af en skorsten, hvis pibe har siddet umiddelbart nedenfor den formodede kamgavl mod nord. Røgrøret har udgjort en halvstens munkesten mod vestfacaden. Fra murkronen skrånende i en længde af ca. 1 m nedad mod nord til en afstand af nordgavlens facade på ligeledes en halv munkesten. (B12341) /B 12372) Røgrøret er på den afdækkede del røgsodet på de oprindelige munkesten fra husets opførelse o På vesthusets facade har nogle reparationsarbejder og murspor tidligere undret (bl.a. Engqvist i "Bygnings Arkæologiske Studier 93", s. 10), og har givet anledning til en formodning om, at der her kunne have været en "hemmelighed" eller muligvis et trappetårn. Bygningsarkæologiske undersøgelser 2001 viste ikke tegn på et underliggende fundament, el.l. I stedet fandtes en stenpikning i ca. 50 cm dybde op mod muren og udenfor en underliggende, tilmuret kælderdør fra sydhuset. Herefter rettedes formodningerne mod en mulig udhængende "altan" el.l. Det kan nu konstateres, at reparationsarbejderne skyldes den bagved liggende skorsten, der tilsyneladende har ført ned til det nordvestlige hjørne af vesthuset. Netop her har et indbygget skab i nordmuren hidtil kunnet undre, idet skabets bagside udgøres af netop en halv munkesten, hvis helt intakte yderside (tidligere ydermur) ses under køkkentrappen. Derimod er facademuren mod vest ud for skabet ommuret. 1

2 På førstesalen er et røgrør af jern (1900-tallet?) ført fra en ovn i hjørnet af vesthuset gennem muren, omtrent hvor den gamle skorsten har været, dog uden at skorstensrøret er benyttet, idet røret var ført videre frithængende gennem endnu et skillerum til køkkenildstedets skorsten i nordhusets vestgavl. Til samme røgrør var, i et primitivt system, tilsluttet rør fra ovne/bilæggere i alle tre pigekamre over køkkenet. På køkkensiden i en højde lige over skabsloftet, findes en begrænset, rund tilmuring med sodspor, der antyder, at her har engang været en indføring til skorstenen. En anvendelse af skorstenen fra denne side, kan være endnu en antydning af, at det nuværende køkken med stort ildsted og egen skorsten i gavlspidsen ikke er det oprindelige køkken. Skorstenen må være taget af brug inden midten af 1700-tallet, idet de øverste 7 (utilsodede) skifter (60 cm) på indersiden udgør en del af den lofthævning, der er sket i vesthusets stueetage, udført af tidens lidt lavere munkesten. (Se tidl. redegørelse vedr. murerarbejder på Østergaard 1749, v/ K.E.Jakobsen, 2000). Den ommurede vestmur ud for skorstenen. Nederste vindue er flyttet til venstre sidst i (B tallet (B 12383) ) Nordhusets førstesal har i den vestlige ende rummet et stort, fornemt rum ("fruerstuen"), hvor der findes væsentlige kalkmalerier på muren mod vesthuset. Mod nord findes endnu de originale vinduesåbninger med to intakte siddesteder ("fruerstole"). På vestgavlen fra samme rum sidder nu to sekundære vinduer, der har tjent som vinduer for de senere pigekamre. Ved nedtagning af den stærkt forfaldne vestgavl, fandtes den nordlige murkarm af det oprindelige gavlvindue, i det øverste hjørne med een bevaret skråtliggende sten fra vinduesbuens fladbuede stik. Ligesom de to nordlige vinduer i "fruerstuen" og andre oprindelige vinduer har dette vindue efter tidens byggeskik haft murede false på ydersiden. Vinduet har imidlertid været meget større i højden (ca 150 cm) og formodentlig også i bredden (ca. 140 cm), og har udgjort en slags "panoramavindue" mod vest, der må have udfyldt væggen stort set hen til gavlskorstenen fra køkkenildstedet. Vinduet kan have haft samme størrelse og udseende som det store, udhuggede vindue på sydhusets gårdside. De to vinduer kan endog være samtidige. 2

3 Det vides ikke, hvornår det store vindue er udskiftet, men ser man nøjere på det kendte prospekt af Østergård fra 1854 og Kruses gouache fra 1837, fremgår det, at vinduet endnu på den tid havde sin fulde størrelse, medens billederne fra o.1900 viser de mindre, symmetriske vinduer. Ved den igangværende istandsættelse af gavlen, bevares de hidtidige gavlvinduer, men det høje vinduesspor markeres som en fuge i gavlens ydermur. Udsnit af Kruses Gouache 1837 (B 8486) Bygningsarkæologiske undersøgelser m.v.: I 2000 undersøgtes dele af det nordøstlige hjørne arkæologisk med henblik på afklaring af etageadskillelse og bygningssammenhænge ("Arkæologiske og bygningsarkæologiske prøveundersøgelser...", okt. 2000). Det afklaredes, at nord- og østfløj var opført samtidig, - og at førstesalens gulv tidligere har været gennemgående fra vest- til østgavl. Derimod var stueetagens gulv afbrudt mod en kraftig, tværgående indermur mod øst, hvor et meget højt rum i oprindelig jordplan, men med skiftende gulvniveau, synes at have haft bryggerslignende funktioner. Fra "bryggerset" fandtes en stentrappe ned til kældrene under nord-, vest-, og sydhuset. Mod nordmuren et munkestensfundament for en trappe, der har ført fra "bryggerset" op til nordhusets stueplan. 3

4 Den indemurede grubekedel var formodntlig af kobber. Over grubekedlens murbue ses til højre buen over den tilmurede dør mod voldgraven, I bryggersets nordmur har været en udgang mod voldgraven, som tidligt er tilmuret og erstatter af en muret grubekedel, hvis fundament blev afdækket under de synlige spor i muren. Den bygningsarkæologiske undersøgelse var begrundet i en afklaring alene af ovennævnte forhold og er ikke en egentlig afsluttet arkæologisk udgravning. I forbindelse med anvendelsen af østhuset har det været overvejet, om der også hér er sket en etageændring. Ud over et enkelt - p.t. uforklaret - murspor øverst på sydhusets gavlhjørne mod østhuset, tyder intet på, at der er sket en ændring. Ved istandsættelsesarbejder 2015 blev foretaget en mindre undersøgelse af gulvlagene inden der blev lagt et nyt, smukt murstensgulv. Prøvegravningen viste flere fyldlag over et opbrudt pigstensgulv, o.50 cm under nuværende gulv. (Se Iagttagelser og overvejelser. Østergaard rum 106 ). (B 6915) 4

5 Østergaard. Istandsættelser august-september 2002 Nordhus B B 12326A B B 12327A B B B B B B B 12333A B B B B 12336A B B Hemmelighedens bund, nordhusets nordmur på 1. sal Hemmelighedens bund, nordhusets nordmur på 1. sal (nærbillede) Spor i ydermur, tilmuret Hemmelighed mellem ventilationsåbningerne Spor i ydermur, tilmuret Hemmelighed (nærbillede) Vestgavl. Spor af nordkarm i gl. vindue, 1. sal (fruestuen) Vestgavl. Spor af nordkarm i gl. vindue 1. sal (fruestuen) Stilladser foran vestsiden Stilladser foran vestgavl Stilladser foran vestgavl, 1. sal Stilladser fora vesthus Stilladser foran vesthus (nærbillede, nedfaldsrør) Stilladser, murer på stilladset, vestgavl, mod vest Loftet bag vestgavlen Stillads ved nordøsthjørnet, 1. sal Stillads ved nordøsthjørnet, 1. sal (med murer) Stillads langs nordmuren Nordhusets gårdside, før kalkning Vesthus B B B B B B B B B Tagstensrester fra havetrappens bund. Hagestykker med stempler Vesthus Tilmuret kælderdør nord for havetrappe. Murværk repareres Tilmuret kælderdør nord for havetrappe. Murværk er repareret Havetrappen er fjernet Havetrappen er fjernet + pande Pande, nærbillede Hagestykke fra tagtegl med stempel. Fra havetrappen Hagestykker fra tegltag med stempler. Fra havetrappen (tegning) 5

6 Skorsten i Vesthus B B12339 B B Skorstensrør i vesthusets nordøsthjørne, ovenfra Skorstensrør i vesthusets nordøsthjørne, ovenfra Vestmur, gavlen mod vest ved skorstensrør Skorstenensrørets top fra vest, skråner mod syd B Østhus B B B B B B B B B B Lodret murspor på nordsiden af sydhusets gavl, over østhusets tag Sydhusets østgavl før reparation, hemmelighed i østhuset Stillads langs østhus Hemmelighed i østhusets 1. sal fra øst (tilmuret, med lille vindue) Afløbsrende fra gården gennem udgang mellem øst- og nordhus Afløbsrende fra gården gennem udgang mellem øst- og nordhus Stenfundamentet under østhuset, ud for dørgennemgang Gennemgang undersøges v/ arkæolog Jesper Hjermind, Viborg Stiftsmuseum Østhus. Godskontorets bræddegulv er fjernet, render mellem gule sten til gulvbjælker Resengaard mursten i gulvets underliggende murstenslag 6

Relaterede dokumenter

Østergaard Iagttagelser og overvejelser 2002 v/ Knud Erik Jakobsen

Østergaard Iagttagelser og overvejelser 2002 v/ Knud Erik Jakobsen Nyt 2002: De igangværende istandsættelser har i vestfacadens murværk påvist to særdeles interessante bygningsspor: I nordvesthjørnet af