Område Roskilde Nordøst

Transkript

1 Veddelev Børnehus Område Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan Kontaktoplysninger Veddelev Børnehus Baunehøjvej Roskilde Tlf Mail 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Præsentation... 3 Geografisk skitse af området... 4 Område Nordøst... 4 Læsevejledning... 5 Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området:... 5 Hver afdeling beskriver:... 5 Politiske mål... 6 Styrkelse af børns trivsel, udvikling og læring... 6 Styrkelse af overgange... 6 Styrkelse af forældreinddragelse... 7 Styrkelse af alle børns sproglige udvikling... 8 Roskilde kommunes børne- og læringssyn... 9 Børnesyn... 9 Læringssyn... 9 Områdets pædagogiske arbejde Kerneopgaven Trivsel og læring Ledelsesteamet Ledelsesmæssige værdier Forældreinddragelse hvad lægger vi vægt på Samarbejdsaftaler Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Personalets samarbejdsværdier i området... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Praksisfortællinger fra fællesaktiviteter Visioner for samarbejdet Præsentation af Veddelev Børnehus Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Personlig udvikling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Krop og bevægelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Sprog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Natur og naturfænomener... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kulturelle udtryksformer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Børn med særlige behov... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

3 Evaluering og dokumentation... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Perspektivering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Præsentation Denne pædagogiske udviklingsplan er lavet i et bredt samarbejde, hvor både medarbejdere, LMU 1, FKU 2, bestyrelsen 3 og ledelsen i område Roskilde Nordøst har bidraget til udfærdigelsen. Roskilde Nordøst består af seks afdelinger Gundsømagle børnehus, Elverhøj børnehus, Storkereden, Veddelev børnehus, Egegårdens børnehus og Børnehuset Freja. Formålet er dels at give personalet en målrettet og overskuelig plan for deres arbejde og dels at give forældregruppen mulighed for at få indflydelse på og se hvilke planer, personalet har for deres arbejde og hvordan vi arbejder med udvikling af børne- og læringsmiljøet. Den er altså tænkt som information til alle brugere i området. Vi bruger den pædagogiske udviklingsplan som et arbejdsredskab, der understøtter vores pædagogiske praksis, ved at anskueliggøre og målrette indsatsen. I hverdagen er den et integreret værktøj, der skal sikre overensstemmelse mellem mål, det planlagte og de pædagogiske aktiviteter som vi gennemfører på stuerne. Den pædagogiske udviklingsplan bruges ligeledes på personale- og stuemøder, hvor vi blandt andet evaluerer og reflekterer over vores praksis f.eks. om vi har nået de mål vi har sat op. Planen ligger elektronisk på samtlige af vores I-pads og i papirform på alle stuerne. Vi mener, at det er vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs af afdelingerne, dels for at inspirerer og også for at videns dele. Alle medarbejdere er i vejledningsgrupper på tværs af personalegrupperne, hvor målet er at øge refleksionen. Vi arbejder også med blandede ad.hoc udvalg og med netværksledelse. Medarbejderne er repræsenteret i samtlige udvalg og så vidt muligt en fra hver afdeling. Vores udviklingsmål gør, at medarbejderne fra afdelingerne oplever sig som kollegaer. Vi vægter høj faglighed i hverdagen, kompetenceudvikling, trivsel og læring. Det vil vi uddybe nærmere i denne udviklingsplan. Geografisk ligger vi relativt langt fra hinanden, hvilket gør det sværere for os at mødes i hverdagene og lave pædagogiske udviklingsprojekter sammen. Se kort over området på næste side. 1 LMU er lokalt medarbejder udvalg, bestående af repræsentanter fra alle afdelingerne. 2 FKU forældrekontaktudvalg består af valgte forældrerepræsentanter for den enkelte afdeling, 1-2 personalerepræsentanter samt den pædagogiske leder. 3 Bestyrelsen består af forældrerepræsentanter fra alle afdelinger, to valgte medarbejderrepræsentanter fra området samt områdelederen 3

4 Geografisk skitse af området Område Nordøst Afdelinger i område Nordøst Afdeling Elverhøj Afdeling Storkereden Afdeling Egegården Afdeling Veddelev Afdeling Freja Afdeling Gundsømagle Afdeling Gundsømagle Afdeling Freja 4

5 Læsevejledning Planen henvender sig til læseren på to niveauer. Der er beskrivelser generelt for området og beskrivelser specifikt for den enkelte afdeling. Det betyder at områdets pædagogiske udviklingsplaner ikke er identiske og at den enkelte plan henvender sig direkte til en afdeling. Eks. Udviklingsplan for storkereden indeholder det generelle for hele området samt specifikt om Storkereden. Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området: præsentation Læsevejledning Arbejdet med de politiske mål Roskilde kommunes børne- og læringssyn Områdets pædagogiske arbejde Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Personalets samarbejdsværdier Praksisfortællinger fra fællesaktiviteter Hver afdeling beskriver: Praksisfortælling/ beskrivelser om arbejdet med kerneopgaven Praksisfortælling/ beskrivelse om arbejdet med trivsel og læring Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Evaluering og dokumentation Har du spørgsmål til indholdet, kommentarer m.m. henvend dig venligst til din pædagogiske leder. Rigtig god læselyst! 5

6 Politiske mål I Roskilde kommune arbejdes der i med følgende politiske mål: Dagtilbud skal styrke alle børns trivsel, udvikling og læring Børn skal have vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbud og mellem dagtilbud og skole Forældrenes inddragelse i børnenes trivsel, udvikling og læring skal styrkes Alle børns sproglige udvikling skal styrkes Vi vil nu beskrive, hvordan vi vil arbejdet med de politiske mål i hele området. Styrkelse af børns trivsel, udvikling og læring Vores mål er at alle børn skal lære så meget de kan og derfor er vores kerneopgave - læring. Kerneopgaven kan du læse mere om på side 10. Vi har gennem vores trivsel og læringsforløb(se side 10) tillært os forskellige værktøjer og metoder, som kan udvikle børns måder at anskue omverden på og som kan sætte refleksion i gang i det enkelte barn og dermed styrke barnets læring. Vi arbejder med at udvikle tydelige læringsrum, som indbyder barnet til en specifik læring. Vi arbejder med begreber som feedback, wobbling og mestring, hvor barnet med feedback lære at give og modtage kritik på en konstruktiv måde. Wobbling er en metode, hvor barnet guides til refleksion af en voksen, med sætninger som jamen hvis nu hvordan tror du så at. Denne metode træner barnet i at anskue en sag med forskellige optikker. Med mestring sikre vi, at barnet får øvet sig for øvelse, øvelse og øvelse giver mestring. Mange børn kan have let ved at give op, når de tror de ikke kan det styrker vi gennem vedholdelse. Læring vores kerneopgave er gennemgående i al vores pædagogiske arbejde. For at udvikle os selv og skabe mere refleksion personalet imellem, vil vi i 2016 arbejde med en tovholdergruppe, bestående af en personale fra hvert hus samt en fra ledelsen. Denne gruppes opgave bliver at fastholde og videreudvikle på styrkelse af børns trivsel, udvikling og læring. Styrkelse af overgange Roskilde kommune har besluttet, at vi jvf. dagpasningsloven skal arbejde med overgangene mellem hjem og de dagpasningstilbud som børnene vil blive en del af. Da alle børn skal have vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbuddene og mellem dagtilbud og skolen 6

7 Ud fra denne beslutning har vi i Nordøst udarbejdet nogle principper som vil kendetegne overgangene i alle vores afdelinger Vores mål er: At overgangen mellem de forskellige tilbud skal tilrettelægges, så overgangene er så ukomplicerede og så harmoniske som muligt At overgangen bidrager til, at barnet oplever det som naturligt i forhold til personlige og aldersmæssige behov. At barnet og dennes forældre oplever størst mulig tryghed. Det betyder at: Vi vil skabe en røde tråd gennem de lærings forløb, barnet vil blive en del af. For at skabe den røde tråd, skal vi øge kendskabet til hvad og hvordan vi gør, når vi tænker læringsmiljø. Vi skal sikre, at barnet kan forbinde det allerede kendte med det kommende ukendte, som barnet skal møde i sit næste udviklings forløb. Når overgangen nærmer sig går vi på besøg i næste gruppe, så børn, forældre og personale har et godt kendskab til hinanden. Vi inddrager forældrene, da vi lægger stor vægt på forældresamarbejdet, vi taler med barnet om det videre forløb, så vi sammen kan lægge en plan for tidsintervallet for indkøring og lign. Vi skal have fokus på det enkelte barnets potentialer og kompetencer, barnets venskaber, gruppens sammensætning, kønsfordelingen og dynamikken i gruppen, så vi så vidt mulig får harmoniske grupper. Vi skal videns dele med forældre, personale i den næste gruppe om den pædagogiske praksis for det enkelte barn Styrkelse af forældreinddragelse Vores vision er at inddrage forældrene i arbejdet omkring kerneopgaven. Det er den på baggrund af ny forskning fra syddansk universitet, der påpeger at barnets hjemmelæringsmiljø er altafgørende for barnets læring. Det gør vi, når vi f.eks. går i dialog med forældrene omkring barnets læring, når vi inviterer til samarbejde, når vi ser forældre som kompetente sparringspartnere og når vi tør give slip på suveræniteten. I 2015 indførte vi derfor forældresamarbejdsaftaler for alle området vuggestuer. Her mødes vi med forældrene når barnet er fyldt 2 år, til en snak omkring barnet læring frem til børnehavestarten. Vi laver sammen en beskrivelse af, hvad det pædagogiske personale skal støtte op om og også hvad forældrene kan bidrage med. Sammen styrker vi barnets trivsel, udvikling og læring i vuggestuen. Vores erfaringer viser os, at når pædagogiske personale inddrager forældrene i barnets udvikling, lære barnet hurtigere. Vi erfarer også at barnet, når det fylder tre år, er mere parat til de nye udfordringer i børnehaven. Evalueringen viser, at effekten er stor, at der er mange positive tilbagemeldinger fra både personale og forældre og at barnet er mere parat til børnehaven, når det flytter over. Vi har også fået forespørgsler fra forældre om en lignende samarbejdsaftale for børnehavebørn og har derfor besluttet, at indføre en sådan, når barnet er 3 år, 4 år og 5 år. 7

8 Styrkelse af alle børns sproglige udvikling Vores overordnede mål er, at styrke barnets sprog og motivere barnet til at bruge sproget i sociale sammenhænge. Børn fastholder og styrker deres identitet og selvfølelse ved at kommunikere verbalt og non verbalt. De lærer, at give udtryk for egne tanker og følelser og bliver samtidig også i stand til at forstå andres. Det at lære, hvad sproget kan bruges til og hvordan, handler først og fremmest om, at lære at bruge sprogets forskellige funktioner. For at understøtte barnets sproglige udvikling og dennes brug af sproget, skal der være rammer og muligheder, hvor barnet kan gøre sig erfaringer med sproget. Dette kan f.eks. ske igennem leg, sanglege, højt læsning, dialogisk læsning, aktiviteter, digitale medier og deltagelse i diverse gøremål, hvor børnene kan øve sig og hvor de voksne aktivt går i dialog med børnene omkring aktiviteter og handlinger. Derfor er den daglige omgangsform og kommunikation vigtig i forhold til at udtrykke respekt og værdighed overfor andre mennesker. Vi afholder sprogmøder 2 gange årligt, hvor en sprogansvarlig fra hvert børnehus deltager. Møderne bruges til ide- og sparringsrum med den sprogansvarlige pædagogiske leder. Vi er som personale i Nordøst bevidste om, at vi er sproglige rollemodeller. Et eksempel på forberedelse til dialogisk læsning 8

9 Roskilde kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside: 9

10 Områdets pædagogiske arbejde Kerneopgaven I 2014 besluttede ledelsen i området, at den strategiske og udviklingsmæssige ramme for den pædagogiske udvikling og fokusering, skulle være arbejdet med kerneopgaven. Når alle der har deres gang i afdelingerne i området har fokus på kerneopgaven, opstår et fællesskab omkring håndteringen af kerneopgaven. Processen startede med at ledelse besluttede at kerneopgaven er Læring. Herefter udarbejdede bestyrelsen et skriv, som beskrev hvordan og hvorfor det gav mening at arbejde med kerneopgaven. Dette skriv var udgangspunktet for en proces hvor børn, forældre og børn var inddraget. Det foregik i 3 måneder over sommeren 2014, hvor der i hver afdeling var en fokus væg, hvor det var muligt at skrive på hvad læring er set med de forskellige perspektiver. Arbejdet med læring, er et fortløbende proces, der hele tiden udvikler sig. Dette sker i samspillet mellem børn og personale, personaler i mellem og mellem forældre og personale. Vi er ved at udvikle en pixiudgave til forældre om Hvordan spørger du dit barn om hvad der er sket i afdelingen. Dette for at understøtte den læring der sker i afdelingerne. Den er også dokumenteret i afdelingerne. Arbejdsmiljørepræsentanterne er nysgerrige på hvordan arbejdsmiljøet bliver påvirket af at kerneopgaven er Læring. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse i 2015 tager udgangspunkt her i. Læringsgrupperne i 2016, som arbejder på tværs af afdelingerne, fortsætter arbejdet med at få kerneopgaven Læring i spil i alt hvad der sker i området. Trivsel og læring Gennem de sidste to år, har personalet deltaget i Roskilde kommunes udviklingsforløb, trivsel og læring. Alle medarbejdere og ledelsen har både i 2014 og i 2015 været på uddannelse første år 5 dage og andet år tre, Ledelsen har derudover også deltaget i en 5 dages facilitator uddannelse. Formålet med uddannelsesforløbet er, at udvikle dagtilbuddene i kommunen og højne kvaliteten. Konsulenter har i samarbejde med UCSJ udviklet et program for uddannelsen på forskellige diplom niveauer. Medarbejderne har valgt i forhold til eget ønske. Ledelsen inddelte alle medarbejdere i læringsgrupper, bestående af ca. 10 medarbejdere samt en facilitator. Ledelsens kriterier for gruppesammensætningen var: Alle afdelinger skulle, så vidt muligt, være repræsenteret i en læringsgruppe Grupperne skulle være blandede i forhold til uddannet personale / medhj. Gruppen skulle indeholde både børnehave- og vuggestuepersonaler 10

11 Målet med læringsgrupper er, at skabe størst mulig refleksion på tværs og dermed viden dele, berige samt give sparring. Alt sammen med henblik på at højne kvaliteten i de enkelte dagtilbud. Vi mødes i læringsgrupper 4 gange årligt og arbejder hjemme i egen afdeling mellem møderne. Personalet forbereder sig til hver læringsgruppe, med video, oplæg m.m. og facilitatoren skal sikre så stor refleksion som muligt. For stort set alle medarbejder har forløber beriget og givet større kendskab til kollegaer fra andre afdelinger. Sammenholdet og fællesfølelsen er vokset og der er skabt godt fundament og en god trivsel. Ledelsen har på baggrund af en medarbejderundersøgelse om forløbet, vurderet, at stort set alle er tilfredse med den nuværende form for læringsgrupperne og har dermed også besluttet at vi fortsætter, efter samme koncept, i Ledelsesteamet Ledelsesteamet består af en områdeleder + en pædagogisk leder fra hver afdeling: Områdeleder Michael Preisler Pædagogisk leder fra Veddelev IngeLise Steensen Pædagogisk leder fra Gundsømagle (Solsikken + Hyldekær) Valborg Kasch Pædagogisk leder fra Elverhøj og Storkereden Kate Blytækker Pædagogisk leder fra Egegården Henriette Mørch Trouelsen Pædagogisk leder fra Freja (Frejas Have + Jættestuen) Benedikte Klarskov Sammen udvikler vi den pædagogiske praksis i område Roskilde Nordøst. Vi mødes til teammøder ca. en gang om måneden, hvor nye informationer og pædagogiske strategier er på dagsordenen. Vores visioner for området er at kerneopgaven er i fokus og at den er synlig for alle brugere af organisationen. Vi arbejder udviklende og innovativt, tænker i fællesskaber for området og har øje for mangfoldigheden. Vi har tovholdere fra alle afdelingerne som arbejder med at styrke børns trivsel, udvikling og læring. Vi inddrager forældrene, arbejder med overgangene og har fokus på de politiske mål for området - dels for at styrke fællesskabet og også for at videns dele i området. Tovholderne arbejder lige nu med: IT- i børnehøjde Sproglig udvikling Vuggestue Børnehave Styrkelse af kerneopgaven læring Til hver af disse grupper er der tilknyttet en fra ledelsesteamet, som er ansvarlig for udviklingen i gruppen. Vi er således ledere for hinandens medarbejdere i grupperne, hvilket stiller krav til os i ledelsesteamet - det vi kalder netværksledelse. 11

12 Vi har fokus på udvikling og ny læring, dels for teamet og også for den enkelte medarbejder. Vi deltager i kursusaktiviteter og sparre med hinanden. Vi bruger også teamet kompetencer i hele området, f.eks med oplæg for hinandens personalegrupper eller sparring på p-møder. Vi har i ledelsesteamet stort kendskab til hinandens afdelinger og indblik i hvad der rører sig i husene. Vi er altid til rådighed hvis du har brug for hjælp og kan du ikke fange din egen pædagogiske leder, kan du tage kontakt til en af de andre eller områdelederen. Har du noget du ønsker vi skal drøfte i ledelsen kan din pædagogiske leder altid bringe det med for dig. Ledelsesmæssige værdier Arbejdet i ledelsesteamet tager udgangspunkt i nedenstående værdier, som læner sig op af Roskilde kommunes kodeks for ledelse: Tillid og åbenhed Holdspiller og fællesskab Høj ledelses faglighed. Værdierne er fremkommet via en proces, og er efter følgende ved at blive implementeret. Vi betragter os som et ledelsesteam for områdeinstitutionen Roskilde Nordøst. Det udmønter sig således, at vi alle i teamet er netværksledere for et af de politiske mål og dermed også leder for en sammensat personalegruppe med repræsentanter fra alle afdelingerne. Den organisering af arbejdet med de politiske mål, fordre fælles ledelsesværdier, da den enkelte pædagogiske leder udøver ledelse af medarbejdere fra alle afdelinger. Forældreinddragelse hvad lægger vi vægt på Vi vægter følgende i vilkårlig rækkefølge: Samarbejde Ligeværdighed Tillid Gensidig respekt Fællesskab omkring barnets læring 12

13 Samarbejdsaftaler I hele området Roskilde Nordøst har vi valgt at arbejde med en samarbejdsaftale mellem forældrene og det pædagogiske personale. Når et barn fylder 2 år, tilbydes et møde omkring samarbejdsaftalen. Vi forventer også at tilbyde en lignende samtale til forældre, hvis barn har været i børnehaven op til 3 måneder, i løbet af 1. halvår Målet med samarbejdsaftalen er at inddrage forældrene mere i barnet udvikling, således at vi i fællesskab laver mål for barnets udvikling frem til børnehavestart. Sammen drøfter vi hvad barnet allerede kan, både hjemme og i vuggestuen og dernæst hvad barnet skal have tillært sig inden børnehavestarten. Aftalen går altså specifikt ud på, hvad hjemmet kan arbejde med og hvad vuggestuen kan arbejde med, så overgangen bliver så god som mulig for barnet, samtidig med at vi skaber en god trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn både hjemme og i vuggestuen. Vores erfaringer i afdelingernes vuggestuer er, at vi får et meget tættere samarbejde med forældrene, omkring deres børn. Vi oplever at vores forældresamarbejde er blevet styrket. For os er dette et redskab til at udvikle og skabe den bedst mulige trivsel for børnene i hjemmelæringsmiljøet og i de læringsmiljøer vi skaber i vuggestuen. En god rød tråd mellem hjem og vuggestue - videre i børnehaven og ved overgangen til skolen. Vi har fået gode tilbagemeldinger fra forældre, der har lavet en samarbejdsaftale vedr. deres barn. Citat fra en forælder: Det bliver så tydeligt, hvordan jeg bedst kan støtte op om mit barns udvikling Vi har i ledelsen besluttet, at der også skal laves samarbejdsaftaler for alle børnehavebørn. Vi tilbyder flg. møder mellem forældre og personaler: Godt begyndt en samtale efter ca.3 måneder i institutionen Når barnet er 2 år en samarbejdsaftale Når barnet er 3 år en samarbejdsaftale Når barnet er 4 år en samarbejdsaftale Når barnet skal indskrives i skole en udviklingsbeskrivelse af barnet til skolen Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Efter en længere proces besluttede bestyrelsen I 2012 følgende værdier og principper for det pædagogiske arbejde i området. Værdier: Udvikling Nærvær 13

14 Trivsel Inklusion Principperne: Innovativt fokus på den ramme vi har Styrkelse af lærings og børnemiljøet Social inklusion Principperne revideres i 1. halvår af Du kan følge processen på hjemmesiden under områdebestyrelsen Personalets samarbejdsværdier i Roskilde Nordøst LMU har i efteråret 2015, haft en proces i personalegrupperne, hvor tidligere og nye forslag til samarbejdsværdier er blevet drøftet. Nedenstående værdier er nu, efter endt behandling i LMU, grundlaget for det fremtidige samarbejde. Et samarbejde der skal have fokus på vores kerneopgave Læring. Der er den røde tråde gennem områdets afdelinger. Anerkendelse: Respekterer og anerkende hinandens meninger, uenigheder og forskelligheder, og se det som en ressource. Tillid: Forholde os åbne, empatiske, lyttende og hjælpende overfor hinanden, spørge ind og være ærlige og oprigtige. (God kommunikation). Plads til at undre sig. Arbejdsglæde: Møde op med en positiv indstilling til arbejdsdagen. Være en del af fællesskabet husene i mellem. Vise interesse og tage ansvar for den fælles opgave. Faglighed: Viden dele med hinanden. Kompetenceudvikling og turde udfordre hinanden på tværs af husene. Benytte feedback og faglig sparring med hinanden, som et aktivt redskab i hverdagen. Respekt for forskellige arbejdsopgaver. Tryghed: Vær positiv og interesserede i alle kollegaer. Behandler hinanden ligeværdigt uanset faglig baggrund. 14

15 Praksisfortællinger fra fællesaktiviteter Sangens dag. Sangens dag fejres hvert år den 10/9 i Veddelev Børnehus, hvortil børnene fra alle 6 afdelinger, kommer glade og forventningsfulde. De har i invitationen fået til opgave at øve sig på en sang hjemmefra, som de skal optræde med i den store gruppe, og et par sange som er fælles for hele den store gruppe på 200 børn. De sidste sange synger vi sammen som afslutning. Fra DR får vi tilsendt flag og plakater, så hvert barn går med sit eget flag i samlet flok op på den store græsplæne, hvor vi synger for hinanden, så smukt og højt vi evner! Det er et festligt syn! Det er en helt særlig stemning, der opstår der i kredsen. 200 børn er MANGE, og der er altid en rigtig god stemning og en stor koncentration gennem hele forløbet. Som afslutning deler børnene fra Veddelev Børnehus boller ud til alle, og så må der leges på legepladsen! Sankt Hans. Sct. Hans fejres hvert år, hverdagen før selve Sct. Hans aften, i Gundsømagle Børnehus, kl Gundsømagle børnehus er ansvarlige for arrangementet samt for de praktiske opgaver der er forbundet hermed. 15

16 Dagens indhold: Velkommen Fri leg. Optænding af bål. Fælles sange spisning Børnene oplever og lærer om traditionerne i forhold til Sankt Hans. De hygger sig omkring bålet med tale og sang og dagen er en rigtig god og stemningsfuld dag, for både børn og voksne. Fælles bevægelsesdag for vuggestuebørn I 2016 vil vi starte en ny tradition i området. Vi vil denne gang have fokus på vuggestuebørnenes motoriske udvikling. Børnehuset Freja er ansvarlige for arrangementet, som hvert år vil ligge i uge 41. Visioner for samarbejdet Vores vision er at styrke fællesskabsfølelsen i området. Vi mener, at både børn og voksne, ved at bruge hinanden mere, kan højne børns trivsel og læring og styrke samarbejdet i området. Fx ved at inviterer hinanden med på ture, besøge hinanden, lave børnegrupper på tværs af huse og samarbejde om eks. skolebørn. 16

17 Præsentation af Veddelev Børnehus Veddelev Børnehus, er et gammelt velfungerende hus med masser af udfoldelses muligheder både ude og inde. Vi er en personalegruppe der har arbejdet sammen i mange år og som hele tiden arbejder med at udvikle det pædagogiske læringsmiljø for børnene. Vi har igennem mange år arbejdet med dokumentation som aktivt pædagogisk redskab til udvikling af pædagogikken i huset. Vi arbejder med det princip, at det skal give mening for børnene at gå i VBH. Vi arbejder efter børnenes spor, forstået på den måde, at hvis børnene viser interesse og nysgerrighed for et bestemt emne, forfølger vi sporet og er undersøgende og kreative i den læringsproces det er, at finde ny viden om et emne. Herudover har vi forskellige temaer i løbet af året, hvor vi arbejder på tværs af grupperne, det er følgende emner: Hjertefest projektet handler om venskaber og sociale relationer, krydret med musisk udfoldelse og dans. Kunstuge Børnene præsenteres for og arbejder med mange forskellige kreative udtryksformer og processer. Sommerferietema temaet skifter fra år til år, men er oplæg til børnenes sommerferieoplevelser der dokumenteres hjemmefra og børnene fremlægger det efter ferien, for hinanden. Efterårsprojekt Uge 40 er temaet mad, som lægger op til sund kost og høstprojekter, hvor børnene er med til at lave mad hele ugen. Uge 41 Motions-uge. Vi laver fælles opvarmning hver dag og laver mange forskellige former for motion, som er tilpasset børnenes alder og udvikling. Hele december laver de voksne, juleteater en gang om ugen for børnene, hvor året rundes af og på en underholdende måde samler trådene fra årets arbejde. Herudover arbejder vi sammen med områdets øvrige 5 institutioner, om forskellige emner i løbet af året. Bl-a afholder vi alle Sangens dag i september, i Veddelev Børnehus I efteråret 2014 deltager vi desuden i kulturprojektet Hvis landet kunne tale, hvor alle institutionerne i området arbejder med et kulturprojekt der afsluttes med fælles fremlæggelse. Vores børnehavegrupper er aldersopdelte, vi synes det giver os den bedste mulighed for at arbejde med børnegrupperne ud fra deres alder og udvikling. Vi samarbejder meget på tværs af stuerne og vi har meget åbne døre der, gør at børnene kan danne venskaber på tværs af hele huset. Vuggestuebørnene inddrages ofte i børnehavens aktiviteter. Flere gange om året laver vi fælles pædagogiske projekter hvor børnene blandes på tværs af alder. Vi indarbejder de pædagogiske lærerplanstemaer i alt hvad vi laver og prøver at synliggøre det for alle, så vi sikrer os at vi når rundt omkring alle temaerne i løbet af året. Børn med særlige behov: I Veddelev Børnehus bestræber vi os på at se og vise alle børn de er særlige. Vi arbejder med at skabe størst mulig trivsel for alle og i denne arbejdsproces, samarbejder vi med Roskilde Kommunes Inklusionscenter. Her er ansat talepædagoger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. 17

18 I samarbejde med forældrene kan vi trække på denne gruppe, som kan vejlede både os og forældrene, efter behov. Roskilde kommune har sidste år indført fokusteammøder mellem personaler, ledelser og eksterne samarbejdsparter. Vi holder årligt fire møder, hvor talekonsulent, psykolog, specielpædagog og lederen er til stede. Sammen drøfter vi anonymt de børn, der måtte have nogle udfordringer, med barnets pædagog. Hvis yderligere tiltag iværksættes sker det altid i samarbejde med forældrene. Evaluering: På alle stuemøder og personalemøder, evaluerer vi de pædagogiske forløb siden sidst. På disse møder gennemgår vi ligeledes børnenes trivsel og udvikling og bruger hinanden som sparrings partnere. Ser du det jeg ser. Vi bruger vores dokumentations materiale, til at se på billeder og tekst om vi har nået det vi ville med projekterne. Børnene inddrages i dokumentationsarbejdet, bl-a. tager de ofte billeder, og vi spørger dem altid til samling, hvad de har fået ud af projekterne. Vi eksperimenterer med brug af i.pad til dokumentation, hvor børnene også kan optage små film fra ture og hverdagen og vise til forældrene. På et af årets sidste p.møder evaluerer vi hele året. Alle grupper gennemgår deres dokumentation fra året og ser om vi er nået omkring alle læreplanstemaer. På dette møde aftales næste års temaer og indhold. Her følger en praksisfortællinger fra Veddelev Børnehus, som eksempler på, hvordan vi arbejder med Kerneopgaven og trivsel og læring. Fra Børnene begyndte i børnehaven, har de på skift haft til opgave at dække rullebordet til frokost. Det har altid været en glæde for dem, og de har gået meget op i, hvornår det var deres tur. Børnene har de sidste 2 år skulle forholde sig til, dels at de var underlagt rækkefølge, der ligger fast. Dels at skulle overskue, hvad der bruges til spisning, tælle tallerkner, kopper o.s.v. Efter sommerferien lavede vi konceptet om, så fra at være voksenstyret, lagde vi det over til børnene. Vi holdt afstemning om, hvem der havde lyst til at være med til at dække rullebordene og efterfølgende trak vi lood om rækkefølgen. Så nu skulle børnene huske det nummer de havde trukket, hvilket de gik meget op i, pludselig blev tal en anderledes sjov ting. De to der ikke havde lyst til at være en del af arbejdsstyrken, fik til opgave at lave arbejdslisten, dvs tage at tage foto af hvert barn, skrive hvilket nummer barnet har. Det var en opgave der krævede det samme af dem, som hvis de skulle være med til at dække rullebordet. Tælle, skabe overblik og være ansvarlig. Listen gør det nemt at orientere sig, og er samtidig med til at træne børnene i at fatholde overblik og benytte kendskabet til tal på en ny måde. 18

19 Den pædagogiske læreplan Vi har i år besluttet, at have fælles mål og succeskriterier i den pædagogiske læreplan, for hele området Roskilde Nordøst. Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer Det er vores mål, at barnet: Er en del af et fællesskab Lære at være i samspil med andre Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Både det indendørs og udendørs legemiljø, skal give mulighed for fordybelse og fred og ro til at dyrke legefællesskaberne. Lære børnene forskellige konfliktløsnings redskaber Børnene skal opfordres til at lege på tværs af grupperne. Det betyder, at vi voksne skal: Skabe rammerne for sociale lege og fællesskaber Være gode rollemodeller, i samarbejds relationer med kollegaer. Vi har succes, når barnet: Indgår i respektfulde relationer Er kreativ, har fantasi og dynamik i legen. Personlig udvikling Det er vores mål, at barnet: Føler sig værdifuld 19

20 Har mod på nye udfordringer Bliver bevidst om egne følelser, handlinger og behov og lære at udtrykke dem. Bliver så selvhjulpen som muligt Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Huset indrettes, så det appellerer til børnenes forskellige behov. Forældrene skal inddrages i børnenes udvikling og samarbejde med institutionen om at gøre børnene selvhjulpne. Det betyder, at vi voksne skal: Personalet skal møde børnene med glæde og anerkendelse. Personalet skal opfordre børnene til at bøvle og anerkende dem for at øve sig så meget som muligt. Børnenes forskelligheder skal respekteres og bruges aktivt i forhold til de sociale fællesskaber. Vi har succes, når barnet: Oplever at det bliver respekteret og værdsat af andre Eksperimenterer, øver sig og tør udfordre sig selv Giver udtryk for egne følelser, holdninger og behov Er selvhjulpen i forhold til eget udviklingstrin Krop og bevægelse Det er vores mål, at barnet: Bruger sin krop Får kendskab til kroppens funktioner og muligheder Det betyder, at vores læringsmiljø skal: 20

21 Husets indretning skal give mulighed for at udforske både stille og urolige lege. Legepladsen skal indrettes, så der er samme muligheder for både stille og motoriske udfordringer. Det betyder, at vi voksne skal: Udfordre børnene til fysisk aktivitet og give plads og mulighed for fysiske aktiviteter. Både inde og ude skal de voksnes kreativitet være i spil, så man oplever institutionen som et dynamisk sted, hvor der hele tiden er plads til nye udfordringer. Vi har succes, når barnet: Viser glæde ved at bruge sin krop Nysgerrigt og eksperimenterende bruger sin krop Sprog Det er vores mål, at barnet: Bliver sprogligt udfordret og tilegner sig nye ord og viden Lære at bruge sproget til at udtrykke sig. Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Skabe et stimulerende miljø, hvor de voksne er rollemodeller. Give børnene mulighed for at udtrykke sig og føle de bliver lyttet til Udearealet inddrages med læsehjørne i skuret. Det betyder, at vi voksne skal: De voksne skal være nærværende i dialogen med børnene, Give børnene ro til at fortælle og lære dem at lytte 21

22 Selv bruge sproget aktivt sammen med børnene Vi har succes, når barnet: Har en aldersvarende sprogforståelse Tilegner sig nye ord Anvender ny viden kommunikativt både verbalt og nonverbalt Natur og naturfænomener Det er vores mål, at barnet: Udvikler forståelse for og viden om naturen Lære at være respektfuld i naturen (denne har jeg omformuleret en smule) Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Nærmiljøet skal inddrages i vores pædagogiske arbejde. Vi skal inspirere børnenes nysgerrighed til at udforske naturen. Vores naturværksted på legepladsen, skal hele tiden fornys og være up to date, så børnene inspireres til at være kreative Det betyder, at vi voksne skal: Udelivet skal prioriteres året rundt, så naturens gang følges. Naturmaterialer samles og bruges i kreative processer. Vi har succes, når barnet: Har kendskab til naturen Er udforskende og undrede i naturen Værner om naturen 22

23 Kulturelle udtryksformer Det er vores mål, at barnet: Får kendskab til samfundets og institutionens egne traditioner Får kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer, såsom maling, musik, drama m.m. Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Husets læringsmiljø skal være inspirerende og foranderligt, så det inspirerer børnenes fantasi og lyst til arbejde kreativt. Vores Remida materialer skal være tilgængelige for børnene. Bøger, musik og i.pads, skal være tilgængelige for børnene Det betyder, at vi voksne skal: Være aktive i at fastholde husets traditioner og sætte dem i perspektiv i forhold til samfundets traditioner Være inspirerende og nytænkende med f.eks. sang, musik, drama, bøger og digitale medier.. Vi har succes, når barnet: Viser forståelse, glæde og nysgerrighed ved traditionernes aktiviteter, i forhold til den kontekst de er i. Tager initiativer til at være kreativt skabende 23

24 24