Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt"

Transkript

1 Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt 1

2 Indhold Side Hvorfor hjemmekompostere? Kære borger Hvorfor hjemmekompostere? Hurtig vejledning Hvad du kan kompostere? Det skal du undgå at kompostere Hvor skal kompostbeholderen placeres? Sådan komposterer du Omstikning Når komposten er færdig Kompostorm gode råd Problemer Spørgsmål Byg en kompostbeholder til haveaffald Til egne notater, gode råd, udklip m.m Nu har du chancen for at komme i gang med at hjemmekompostere. Aalborg Kommune vil udlåne en kompostbeholder til din ejendom. Uden ekstra omkostninger for dig. Denne komposteringsvejledning kan forhåbentlig svare på de fleste af dine spørgsmål, og dermed fjerne dine eventuelle betænkeligheder ved at komme i gang. Og hvis du allerede komposterer, kan den måske give dig nogle gode ideer til at forbedre komposteringen. Indtil i dag er dit køkkenaffald blevet brændt. Men naturen kan selv! Kompostering bygger på naturens egen måde at behandle affald på. Det nedbrydes simpelthen - formuldes - og kan bruges igen som gødning i haven. Princippet er fuldstændig det samme, som når blade og grene omsættes i skovbunden. Hjemmekompostering hjælper miljøet på følgende måder: der skal indsamles mindre mængde affald der skal afbrændes mindre mængde affald der skal brydes og transporteres mindre mængde kunstgødning udvaskning af næringsstoffer er mindre fra kompost end fra kunstgødning forsøg tyder på, at planterne er mere modstandsdygtige overfor insektangreb og sygdomme, hvis de gødes med kompost frem for med kunstgødning. Dermed kan vi spare på sprøjtemidlerne. Samtidig får du mere plads i din affaldssæk, og du er med til at opfylde folketingets målsætninger om øget genanvendelse. Men læs nu vejledningen igennem, og få svar på dine spørgsmål, så du kan komme i gang med at kompostere. God fornøjelse. 2 3

3 Hurtig vejledning Hvad kan du kompostere? Dette er en nem og overskuelig vejledning. Hvis du vil have uddybet noget fra denne vejledning, kan du sikkert finde det på de efterfølgende sider. 1. Find et sted med noget skygge og med læ til placering af kompostbeholderen. Undgå placering under et vindue eller tæt på havens opholdsarealer. (Se side 8) 2. Grav et lille men dybt hul, hvor kompostbeholderen skal stå. Fyld hullet med småkviste og blade eller træflis og sphagnum. (Se side 8) 3. Placér kompostbeholderen midt over hullet. (Se side 8) 4. Kom et 5-10 cm tykt lag småkviste eller træflis i bunden af kompostbeholderen. (Se side 14) 5. Kom grønt køkkenaffald fra ca. 14 dage i kompostbeholderen. 6. Kom kompostormene oven på det grønne køkkenaffald. (Se side 14) 7. Herefter fyldes haveaffald og grønt køkkenaffald i kompostbeholderen - gerne halvt af hvert. (Se side 10) 8. Beluft komposten med belufterstokken jævnligt - gerne 1 gang om ugen (Se side 10) 9. Omstik kompostbeholderen efter behov. (Se side 11) 10. Bliver komposten for tør, er det meget vigtigt at vande den. (Se side 10 og 15) 11. Brug den færdige kompost som gødning overalt i haven - dog ikke i surbundsbede. (Se side 12) Næsten alt haveaffald og det grønne køkkenaffald kan hjemmekomposteres i en kompostbeholder. Det grønne køkkenaffald er det, som stammer fra planteriget. Kompostbeholderen siger -tak til: skræller og toppe rester fra frugt og grøntsager kogte kartofler kogte ris kogt pasta teblade (evt. med papirfilter) kaffegrums og kaffefilter æggeskaller, som har været kogt * køkkenrulle uden tryk nøddeskaller korkpropper ispinde blomsteraffald og potteplanter ukrudt * afklip fra hækken kviste og findelte smågrene friske og visne blade ekskrementer og strøelse fra mindre husdyr som kaniner, hamster, marsvin, mus, chinchilla (* se også under Undgå at kompostere, side 6-7) Hvis du komposterer kartoffeltoppe, rå kartofler og kartoffelskræller, bør du ikke bruge komposten, hvor du dyrker kartofler inden for det næste år, da de nye kartofler kan smittes med kartoffelskimmel og kartoffelål (nematoder). Køkkenaffaldet bør så vidt muligt blandes med lige dele haveaffald for at give komposteringen luft nok. Men naturligvis kan du kompostere mere køkkenaffald end haveaffald - og omvendt. Halvt af hver giver blot den nemmeste og hurtigste kompostering. En familie kan i gennemsnit kompostere ca. 4 kg grønt køkkenaffald om ugen, hvilket svarer til ca. 1/3 af dagrenovationen. Har du meget haveaffald, kan du selv bygge en ekstra kompostbeholder til rent haveaffald. Se vejledningen på side 20. Evt. kan du køre haveaffaldet til kompostering på Aalborg Kommunes genbrugspladser. Men så sparer du ikke udgifterne til brændstof og evt. gødning. 4 5

4 Det skal du undgå at kompostere Ikke alt affald kan eller må komposteres. Kompostbeholderen siger nej tak til: brød- og kagerester madrester med kød, fisk, sovs, fedt og rå æg da disse meget nemt kan give anledning til lugtgener og rotteproblemer syge planter og plantedele da disse kan give anledning til smitte til havens friske planter ukogte æggeskaller da de kan give anledning til smitte med salmonella ukrudtsfrø da ukrudtsfrø kan spire i komposten og dermed give anledning til endnu mere ukrudt Specielt modne frø fra ukrudtsplanterne a)ensidig Klokke, b)almindelig Hønsetarm, c)vejpileurt, d)storkronet Ærenpris, e)stolt Henriks Gåsefod, f)sort Natskygge, g)kirtel-kortstråle, h)liden Nælde, i) Bleg Pileurt, j)skovgaltetand og k)enårig Rap-græs kan give ekstra problemer med mere ukrudt Har ukrudtet ikke blomster eller frøstande, når det komposteres, er der naturligvis ingen problemer skræller fra citrusfrugter da disse ofte er sprøjtet med mughæmmende midler, som også hæmmer komposteringsprocessen a c plænegræs i større mængder da det ofte kommer til at ensilere, hvilket giver iltmangel i kompostbeholderen og dermed hæmmer komposteringsprocessen. Desuden kan græsset jo bare blive liggende på plænen, da regnormene hurtigt omsætter græsset til gødning, samtidig med at regnormene belufter græsplænen papir og pap da dette gør mere gavn, når det genbruges til nyt papir. Rester af blegemidler og tryksværte hører ikke hjemme i en kompostbeholder b d e f g i bleer og hygiejnebind da det indeholder plast, er uhygiejnisk og kan give anledning til smitte med sygdomme støv fra støvsuger samt gulvog gadeopfej da det indeholder tungmetaller, som skader komposten, grøntsager og frugt cigaretskodder og andet tobaksaffald da nogle af stofferne heri skader komposten h j k aske i større mængder fra pejs, brændeovn og træfyr Må dog anvendes i små mængder, hvis det er aske fra helt rent træ - dvs. ikke spån-, laminat- og krydsfinérplader og træ med maling, træbeskyttelse, imprægnering, limrester eller lignende. Disse trævarer må du i øvrigt slet ikke brænde i pejs, brændeovn og træfyr ekskrementer fra hunde og katte da de kan give anledning til parasitter m.v., som kan smitte andre dyr og mennesker metal, glas, plast og andre kunststoffer samt olie- og kemikalieaffald hører naturligvis ikke hjemme i en kompostbeholder Aflever det i stedet på én af Aalborg Kommunes genbrugspladser mælkekartoner da de indeholder stoffer, som ikke hører hjemme i en kompostbeholder Vær opmærksom på, at du ikke komposterer materialer, som har været sprøjtet med bekæmpelsesmidler, da sådanne midler virker hæmmende på komposteringsprocessen Kom ikke større mængder jord og sand i kompostbeholderen. Kompostorm kan ikke grave i jord, og bryder sig ikke om at grave i sand. Er du i tvivl om, hvorvidt affaldet er egnet til kompostering eller ej, så kom det i skraldeposen med restaffald så bliver det brændt. 6 7

5 Hvor skal kompostbeholderen placeres? Når du skal til at vælge et sted at placere din kompostbeholder, bør du tage hensyn til følgende forhold: afstanden fra køkken til kompostbeholder bør ikke være for stor. Det er praktisk at finde en plads i nærheden af skraldespanden, så du kan tage alt affaldet med på én gang undgå at placere beholderen for tæt ved havens opholdsarealer eller lige under et af husets vinduer. Kompostbeholderen kan undertiden lugte lidt. Undgå af samme grund at sætte kompostbeholderen lige op ad din nabos have og hus sørg for, at der er lidt udenomsplads omkring beholderen, så du nemt kan komme til den ved tømning og omstikning stil så vidt muligt beholderen i læ og i skygge af hensyn til kompostormene. Bliver der for varmt eller for koldt i kompostbeholderen, dør de grav et lille men dybt hul (gerne 1 meter dybt!) under midten af kompostbeholderen. Fyld hullet op med små kviste og blade, træflis eller sphagnum. Hvis det bliver for varmt eller for koldt i kompostbeholderen, kan kompostormene kravle gennem hullerne i kompostbeholderens bund og ned i hullet. De kravler selv op igen, når det bliver henholdsvis koldere eller varmere. Hullet kan også bruges som afløb for evt. overflødig saft fra beholderen stil kompostbeholderen på et plant underlag - helst direkte på græs eller på jorden. Naturligvis kan du også placere den på fliser eller andre belægningssten, sørg da for at fjerne en flise eller nogle belægningssten under midten af kompostbeholderen af hensyn til ormehullet nævnt ovenfor Sådan virker den Affaldet komposteres ved, at mikroorganismer, kompostorm og andre smådyr, som naturligt findes i jorden, æder affaldet, der derved omsættes til kompost. Mikroorganismerne og ormene kræver ilt og fugtighed for at kunne arbejde. Vand og næringsstoffer øger deres arbejdstempo. Komposteringen holdes i gang ved, at disse betingelser er i orden. Mangler en af delene - ilt, fugtighed eller jævnlig tilførsel af grønt madaffald - falder omsætningen, eller den går helt i stå. 8 9

6 Sådan komposterer du Omstikning Start med at lægge et 5-10 cm tykt lag af småkviste eller træflis i bunden af beholderen. Det sikrer lufttilførslen fra bunden. Den daglige rutine består i at frasortere det komposterbare køkkenaffald og komme det i den grønne køkkenspand. Den kan sikkert stå under køkkenvasken. Køkkenspanden skal helst tømmes, inden affaldet begynder at rådne og dermed lugte. Tømning 2-3 gange om ugen er normalt passende. Du kan naturligvis komme det grønne køkkenaffald direkte ud i kompostbeholderen. Ved at blande lige del køkken- og haveaffald, dvs. ved at blande det våde, kompakte og kvælstofrige affald med det tørre, grove og kulstofrige, opnår du de bedste forhold med hensyn til fugt, ilt og næringssalte i kompostbeholderen. I praksis vil man dog have mest haveaffald om sommeren og overvejende køkkenaffald om vinteren. Derfor kan det engang imellem være nødvendigt: at vande komposten lidt, hvis den er for tør. Det er dog vigtigt, at komposten ikke bliver for våd, da vandet så optager ilten, med fare for at komposteringen går i stå. En passende fugtighed betyder, at du ved at presse en håndfuld kompost hårdt mellem hænderne kan presse en enkelt eller to dråber vand ud. at rode lidt i komposten med den udleverede belufterstok for at forbedre iltforholdene i kompostbeholderen. Undgå at rode for meget nede i den færdige kompost i bunden af beholderen. Det er en god idé at bruge belufterstokken minimum hver 14. dag. Se også under omstikning på side 11. Om vinteren skal beluftning og omstikning dog undgås. Undgå at lægge for store lag af den samme slags affald i beholderen. Bland i stedet affaldet godt, og pres det ikke sammen. Materialet skal være så løst, at der kan komme ilt ind mellem affaldet. Du kan fremme komposteringen ved at komme kompostorm i beholderen, men det er ikke nødvendigt. Du kan fremme komposteringen ved af og til at strø lidt kød- og benmel og dolomitkalk ud over det friske affald. For en familie med normal mængde grønt køkkenaffald (1-2 køkkenspande om ugen) vil 1 spiseskefuld af hver slags en gang om måneden være passende. Komposteringen kan imidlertid sagtens fungere uden. Dolomitkalk kan købes i de fleste havecentre, og kød- og benmel kan købes i de fleste havecentre og hos grovvaresel-skaberne. Dolomitkalk kan desuden sammen med omstikning få gang i processen igen, hvis du har tilført kompostbeholderen for meget syreholdigt affald på én gang, f.eks. rabarberblade, æbler eller lignende, eller hvis iltforholdene har været for dårlige, og komposten er klasket sammen. Under sådanne forhold danner nogle bestemte mikroorganismer syrer, som kan lugte slemt. Kom så 1-2 håndfulde dolomitkalk i kompostbeholderen og beluft komposten godt og tit med belufterstokken. Omstikning betyder, at man vender og blander hele kompostbunken på én gang. Derved forbedrer man luftforholdene i kompostbeholderen og sætter gang i komposteringen. Løft forsigtigt beholderen af bunden. Du kan nu lægge det friske og uomsatte affald ved siden af beholderen eller i en trillebør eller balje. Den færdige kompost i bunden af kompostbeholderen kan du ved samme lejlighed sprede ud i køkken- eller prydhaven. Færdig kompost minder meget om sphagnum - den er løs i strukturen, mørkfarvet og dufter af skovbund. Det friske og uomsatte affald skal du først rode lidt igennem med en greb eller en skovl. Samtidig skal du skille våde klumper ad. Evt. kan du blande en håndfuld kød- og benmel samt en håndfuld dolomitkalk i affaldet. Sæt beholderen på bunden igen, og læg et drænlag på 5-10 cm af småkviste i bunden. Læg nu det friske affald tilbage i beholderen igen. Læg evt. en skovlfuld næsten omsat kompost øverst i beholderen for at få mikroorganismerne fra den ældre kompost til det friske affald, hvorved komposteringen går hurtigere i gang. Du behøver ikke bekymre dig om kompostormene, når du omstikker. De fleste befinder sig i det uomsatte affald og vil dermed komme tilbage i beholderen igen. Du må gerne stikke komposten om 2-3 gange om året. Specielt er det vigtigt med en omstikning i det tidlige forår, da mikroorganismerne har svært ved at få gang i omsætningen, fordi komposten er våd og klæg, og der er kun meget lidt ilt til stede. Du bør ikke omstikke komposten om vinteren

7 Når komposten er færdig Hvornår komposten er færdig afhænger af, hvad du kommer i kompostbeholderen, og hvor omsat en kompost, du ønsker. Endelig afhænger det af, hvor omhyggeligt du passer komposteringen, og om dine orm trives - se mere herom på side Omsætningstiden varierer fra 3-12 måneder. Den færdige kompost fjernes fra beholderen, som når komposten omstikkes, eller du kan åbne bundlugen og skovle ud derfra. Drej beholderen, så du når hele vejen rundt i bunden. Der kan bruges kompost overalt i haven - undtagen i surbundsbede. Desuden må komposten kun bruges i lille blandingsforhold til pottemuld. Når vi høster grøntsager og frugt eller fjerner ukrudt og visne plantedele, fjerner vi samtidig vigtige næringsstoffer fra jorden - ved kompostering føres næringsstofferne tilbage til haven igen. Sandjord, der tilsættes kompost, bliver bedre til at holde på vand og næringsstoffer. Lerjord bliver mere porøs og dermed lettere at arbejde med. Tips om brug af kompost: Om efteråret kan den delvist omsatte kompost lægges ud på jordoverfladen som jorddække. Det kaldes derfor for overfladekompostering eller fladekompostering. Jorddækket beskytter jorden mod udtørring og frost, og det giver næring til jordens regnorm og mikroorganismer. Samtidig gør det jorden mere porøs og tilfører jorden næring til væksten i det tidlige forår. Komposten bør bruges i en mængde på 5 liter pr. m 2 køkken- eller prydhave. Grav aldrig komposten ned, men lad den enten ligge på overfladen eller kultivér den et par centimeter ned. Ved ud- og omplantning af træer, buske og stauder er det en god idé at blande jorden med lidt kompost, da komposten kan give god næring til planterne. Men brug aldrig ren kompost - det høje næringsindhold svider planterne. Det skal desuden være færdigomsat kompost, da den uomsatte kompost bruger al ilten i jorden, og så går planterne ud. Komposten kan også udspredes i et tyndt lag på græsplænen - ca. 3 liter pr. m 2. Kvælstofindholdet er på 2-7 g N pr. liter kompost. Det er lige i underkanten af en god gødning, hvorfor det kan være nødvendigt at tilsætte kvælstofholdigt materiale til kompostbeholderen (nældevand, brændenælder, kød- og benmel, husdyrgødning). Fosforindholdet er på 0,2-2 g P pr. liter kompost, hvilket normalt er nok som gødning. Kaliumindholdet er på 0,1-1 g K pr. liter kompost, hvilket normalt er nok som gødning. Desuden vil komposten indeholde ganske små mængder calcium, natrium, magnesium, zink m.m. Hvis du overholder reglerne for, hvad du må kompostere og ikke kompostere, vil indholdet af tungmetaller i komposten ikke være noget problem for brug i din have. Din egen kompost er lige så god som den, du køber i havecenteret - og så er den gratis! Om foråret bruges kompost, der er helt eller næsten helt omsat. Komposten kultiveres ned i jorden. Det gør jorden løs og giver planterne et godt næringstilskud. Om sommeren tilføres jorden færdig eller delvist omsat kompost. Komposten bør rives eller kultiveres lidt ned i jorden. Komposten holder jorden fugtig og løs og giver næring til mikroorganismer, der frigør de sidste næringsstoffer i komposten. Hvis du synes, at komposten er for grov, kan du evt. sigte den gennem et groft sold (maskestørrelse 1-2 cm). Sigteresten kan du komme tilbage i kompostbeholderen. Næringsindhold Næringsindholdet i komposten svarer normalt til en mellemting af sphagnum og husdyrgødning

8 Kompostorm 10 gode råd Hvad gør jeg med kompostormene? Når du henter kompostbeholderen, får du også udleveret en køkkenspand. På udleveringsdagen kan du få fyldt spanden med kompost indeholdende masser af kompostorm og kokoner (ormeæg). Kompostormene er ikke nødvendige for at kompostere, men komposteringen foregår væsentlig hurtigere med kompostorm. Når du kommer hjem, samler du kompostbeholderen og lægger et 5-10 cm lag af småkviste eller træflis i bunden. Derefter kommer du madaffald fra ca. 14 dage i kompostbeholderen, og øverst lægger du kompostormene fra køkkenspanden. Nu søger ormene selv ned i madaffaldet og starter omsætningen til kompost. Fremover lægger du blot madaffald oven i kompostbeholderen - kompostormene bliver ikke mast ihjel. Lidt om kompostorm Eisenia Andrei og Eisenia Fetida er de latinske navne på de 2 slags kompostorm. Ormene kaldes for kompostorm, brandorm eller møgorm (de findes normalt i stort antal i møddinger). Ormene bliver 4-10 cm lange. De er meget flittige, når de lever i organisk materiale, som eksempelvis grønt køkkenaffald eller hestemøg, men de dør hurtigt, hvis de ikke har nok at leve af, bl.a. når de bliver spredt ud i haven. Når kompostormene graver gange i affaldet, er de med til at belufte affaldet. Det betyder, at lugtgener mindskes væsentligt. Kompostormene har visse fordele frem for almindelige regnorme: kompostorm bliver hurtigere kønsmodne end regnorme (efter ca. 9 uger), og de formerer sig hurtigt. Ormene får 1-2 æg (kokoner) om ugen. Æggene udklækkes efter 3 uger og indeholder hver 2-8 larver. Det er derfor ikke nødvendigvis altafgørende, om du har kompostorm i din kompostbeholder, men det er vigtigt, at der er æg til en ny generation af kompostorm. Efter et års tid kan du regne med at have tusindvis af røde kompostorm, da levetiden for kompostorm er 1-2 år. Bestanden af orm vil hurtigt tilpasse sig mængden af affald (læs: mad!), som kommes i kompostbeholderen. kompostormene kan tilpasse sig det barske miljø, der til tider opstår i kompostbeholderen (lidt ilt, høj fugtighed, lav fugtighed, surt eller basisk miljø). Imidlertid omsætter de affaldet hurtigere, når betingelserne er ideelle. Kompostorm befinder sig bedst ved en temperatur på C, og miljøet må ikke blive alt for surt. Ved for megen varme eller kulde søger ormene væk fra komposten. Det er derfor vigtigt med et dybt hul under kompostbeholderen, hvor kompostormene kan søge hen, når det er nødvendigt. Under en rigtig streng vinter, vil kompostormene gå i dvale nede under kompostbeholderen, men når det bliver varmere igen, søger de op i kompostbeholderen igen. Men selv ved høje eller lave temperaturer kan der være kompostorm, som er aktive i kompostbeholderen. Det skyldes, at der under omsætningen til kompost dannes varme, og at kompostmassen isolerer langt ind i beholderen. Således kan der efter en uge med ned til -20 o C fortsat findes kompostorm, der er i gang med at omsætte affaldet i midten af beholderen. Omsætningen om vinteren kan øges ved at isolere kompostbeholderen med en isoleringsmåtte, der bruges ved vinterbyggeri. Fugtighed er vigtig for de voksne orm. Deres hud må altid være fugtig, fordi de igennem huden optager ilt, som er opløst i vand. Men er der alt for vådt i kompostbeholderen, drukner ormene. Kompostorm har ingen tænder, så alt det organiske materiale skal først være nedbrudt af mikroorganismer. Ormene optager det forrådnede og opblødte materiale ved at foretage sugende og synkende bevægelser med munden. På denne måde kan en kompostorm fortære mere end halvdelen af sin egen vægt - hver dag. Når du tømmer kompostbeholderen, skal du altid lade noget uomsat affald blive tilbage i beholderen. Så undgår du at skulle efterfylde med kompostorm, da der altid er kompostorm i det uomsatte affald. Men der vil altid forsvinde nogle kompostorm, når du tømmer kompostbeholderen. Enten dør de naturligt efter kort tid, fordi der ikke er nok organisk materiale at leve af, eller også tager solsorten dem. Kompostorm er ikke specielt velegnede som madding ved lystfiskeri, da ormene har en for fiskene stærk og ubehagelig lugt. 1. Bland lige dele køkken- og haveaffald. Det giver de bedste iltforhold. Får du pladsmangel i kompostbeholderen, så spar på haveaffaldet. 2. Omsætningen forbedres ved at findele affaldet. Køkkenaffaldet skæres i mindre stykker og haveaffaldet hakkes i stykker med en økse eller en kompostkværn. 3. Kompostér ikke større mængder plænegræs i kompostbeholderen. 4. Komposten skal holdes fugtig. Bliver komposten for tør, skal du vande - men ikke så meget at ormene drukner. Husk især at kontrollere fugtigheden om sommeren, men også forår og efterår. Vand gerne 1 gang om ugen. Sol og vind udtørrer hurtigt komposten. Kompostormene vil hellere have det for vådt end for tørt

9 Problemer? 5. Hvis du tager på ferie i et par uger om sommeren, så læg godt med pap (uden farve og tryksværte!) øverst i kompostbeholderen og vand det godt. Er du væk i en længere periode, så få en nabo til at vande en gang imellem. 6. Sørg for at kompostbeholderen er godt fyldt om vinteren, så kan ormene bedre holde varmen. 7. Om vinteren kan et tykt lag halm, møg eller blade øverst i beholderen være med til at holde på fugt og varme. 8. Læg så ofte som muligt friskt affald i kompostbeholderen - hele året. For ormene skal fodres. Kun ved meget strenge vintre går ormene i dvale. 9. Myrer og andre insekter kan vandes væk. 10. Hvis der pludselig ikke er flere kompostorm i din kompostbeholder, så få en spandfuld affald fra din nabos kompostbeholder. Eller ret henvendelse til Renovationsvæsenet, som kan fortælle dig, hvor du kan købe nye orm. 16 Går komposteringen for langsomt? Hvis du synes, at komposteringen går for langsomt, kan processen fremskyndes på flere måder: tilsæt kompostorm sørg for, at fugt- og luftforholdene er i orden sørg for at blande køkken- og haveaffald godt hakker eller neddeler du det grovere haveaffald, vil komposteringen gå hurtigere, fordi mikroorganismerne bedre kan omsætte materialet i brudfladerne tilsæt forskellige kvælstofholdige materialer: - nældevand (vand, hvori brændenælder har ligget i blød i en uges tid) - brændenælder - kød- og benmel - lidt heste-, hønse-, svineeller kreaturgødning Lugter komposten? Hjemmekompostering giver ind imellem anledning til lugt. Undgå derfor at placere beholderen for tæt ved havens opholdsarealer eller under et af husets vinduer. Lugtgenerne kan begrænses på forskellige måder: fordel et par skovlfulde færdig kompost fra kompostbeholderens bundluge oven på det friske køkkenaffald hvis komposten er blevet sur af for mange rabarberblade og æbler eller af for lidt luft i beholderen, tilsættes 1-2 håndfulde dolomitkalk til komposten, hvorefter komposten beluftes med belufterstokken omstik komposten og tilsæt 1-2 håndfulde dolomitkalk Hvis komposten er løbet løbsk og er begyndt at rådne eller ensilere, kan den lugte meget slemt som rådne æg eller ensilage. Farven kan være gullig eller grågrøn. Årsagen er som oftest, at der ikke er ilt nok til komposteringen. Omstik komposten og ibland 5-10 håndfulde dolomitkalk samt en trillebørfuld visne stauder, halm eller træflis. Læg evt. komposten til tørre på jorden et par dage, inden det kommes i kompostbeholderen igen. Problem komposteringen går for langsomt kød- og benmel eller dyregødning komposten lugter Årsag affaldet for tørt affaldet for vådt for groft materiale affaldet mangler næring for ringe beluftning for kvælstofholdigt affald surt affald kompakt materiale (græs) Tilsæt vand strukturrigtigt haveaffald findelt affald strukturrigt haveaffald og kalk strukturrigtigt haveaffald kalk strukturrigtigt haveaffald og kalk Omstik nej Gener med fluer? Er der problemer med fluer i og ved kompostbeholderen, er der flere muligheder: montér et fluenet i kompostbeholderen hver gang, du har kommet friskt køkkenaffald i kompostbeholderen, åbner du bundlugen og tager noget af den færdige kompost ud, som du lægger i et ca. 5 cm lag oven på det friske køkkenaffald stik komposten helt om eller brug belufterstokken hver dag eller jævnligt i en periode Læg evt. 10 cm haveaffald oven på det friske køkkenaffald 17

10 Spørgsmål Hvis ovennævnte ikke lykkes, kan der som en sidste udvej sprøjtes med en mild gift med det virksomme stof Phyrethrum. Rotter og mus? Kompostbeholderen yder god beskyttelse for indtrængen af mus og rotter. Men kompostbeholderen er ikke 100% rotteog musesikker, og kan rotter og mus lugte kød, fedt, fisk, æg og mælkeprodukter vil de gøre sig store anstrengelser for at få fat i maden. Derfor: Hvis du ser mus i din kompostbeholder, så sæt en vippe- eller smækfælde i beholderen, og brug et stykke kødpålæg som madding. Brug ikke gift, som kan spredes i din køkkenhave sammen med komposten. Hvis du ser rotter ved kompostbeholderen eller i det hele taget på din ejendom, har du pligt til at meddele det til Aalborg Kommune, så der kan iværksættes en effektiv bekæmpelse. Løber myrerne med det hele? Myrer er gode til at finde forrådskamre, som kompostbeholderen er. Myrerne skader ikke komposteringsprocessen, men jo mere myrerne får at spise, desto flere myrer er der til at irritere dig med løse fliser og uindbudte gæster, når du skal nyde grillmaden på terrassen. lokalisér myreboet, og fjern det fra din grund. Evt. kan du hælde masser af kogende vand over boet, men du skal gøre det flere gange, for de myrer, som er i kompostbeholderen, vender jo tilbage, og kan genoprette myreboet. Fjern til sidst myreboet. Lad være med at hælde benzin, diesel eller olie over myreboet, for derefter at brænde boet af - det kan give anledning til unødvendig forurening af jorden vand komposten tit. Kompostormene kan godt klare en høj fugtighed i en lang periode, men det kan myrerne ikke hvis ovennævnte ikke lykkes, kan der som en sidste udvej sprøjtes med en mild gift med det virksomme stof Phyrethrum. Phyrethrum nedbrydes efter et døgn og skader ikke kompostormene. Fjern myreboet til sidst Dræbersnegle Dræbersnegle vil gerne leve i komposten, da den er fugtig. Som regel har sneglene svært ved at komme ind i kompostbeholderen, men ser du dræbersnegle i komposten, bør du samle dem med en pølsetang eller lignende, og derefter putte sneglene i kogende vand. Rør ikke ved sneglene, da de kan indeholde et stort antal colibakterier. Andet småkravl? Der kan næsten altid findes bænkebidere, tusindben og skolopendere i kompostbeholderen. Disse er fuldstændigt uskadelige for komposteringsprocessen, og kan endda være medvirkende til en endnu hurtigere omsætning. Tusindben bør dog i videst muligt omfang fjernes fra den færdige kompost, inden den spredes ud i haven, idet tusindben lever af planterødder og spirer. Normalt er de dog ikke et problem. Hvis du har spørgsmål om sorteringen, eller vil du have yderligere råd og vejledning om hjemmekompostering, kan du henvende dig til Renovationsvæsnet på tlf Så vil vi hjælpe dig så godt som muligt. Det kan også være en god idé at drøfte eventuelle komposteringsproblemer eller udveksle erfaringer med dine naboer og bekendte. Faktisk har mange borgere allerede komposteret i mange år - de er eksperterne. Vil du vide mere om kompostering Der findes mange bøger, som omhandler hjemmekompostering. De kan lånes på biblioteket eller købes i en boghandel. Vi giver hér et par forslag: Hjemmekompost Miljøtema nr. 4 af Miljøstyrelsen Kompost - den levende jord af Erik Kiel Økologisk Køkkenhave af Troels V. Østergaard Den lille kompostorm med den store virkning af K. Juul Nielsen Den økologiske have af Mette Østergaard Kompostbogen af Gustav Alm m.fl. Kompost - så let - så godt af Poul Seids 18 19

11 Byg en kompostbeholder til haveaffald En kompostbeholder kan bygges på mange måder - der er ikke én konstruktion, der er den mest rigtige eller den mest effektive. Det er i høj grad fantasien og de forhåndenværende materialer, der sætter grænsen. Eksempelvis kan den bygges som en beholder af træ eller som en beholder af trådnet. Undgå at bruge trykimprægneret træ, da imprægneringen kan trænge ud i komposten, og dermed kan du få spredt farlige stoffer ud i din have. Kompostbeholderen placeres på samme måde som nævnt på side 8-9. Det kan være en god idé at placere en huggeblok ved siden af kompostbeholderen, så grene og kviste kan hugges i mindre stykker med en økse. Det får omsætningen til at gå væsentligt hurtigere. En anden mulighed er at anskaffe en lille kompostkværn - evt. sammen med dine naboer. Så kan hækafklip og grene på helt op til 4 cm tykkelse hakkes i ganske små stykker, og komposteringen kan gå hurtigt. Da haveaffaldet som regel indeholder for lidt kvælstof, vil det være en god idé en gang imellem at tilsætte nældevand (vand hvori brændenælder har ligget i blød i en uges tid) eller brændenælder eller kød- og benmel (1-3 kg) eller lidt heste-, svine- eller kreaturgødning (30 kg) eller lidt hønsegødning (15 kg) Husk: Disse kompostbeholdere må ikke bruges til kompostering af det grønne køkkenaffald, da de ikke er rottesikre

12 Til egne notater - gode råd, udklip m.m

13 Over Bækken 2, 9000 Aalborg, Tlf , Fax

Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt

Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt 1 Indhold Side Hvorfor hjemmekompostere?..................... 3 Hurtig vejledning............................... 4 Hvad du kan kompostere?........................

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads

Læs mere

Så enkelt er det 6 Sorteringen i køkkenet 8 Placeringen af beholderen 10 Hold gang i processen 12 Kompostering med varme 14 Kompostering med orme 16

Så enkelt er det 6 Sorteringen i køkkenet 8 Placeringen af beholderen 10 Hold gang i processen 12 Kompostering med varme 14 Kompostering med orme 16 Kompost Håndbog Det er enkelt at lave kompost ud af det grønne affald fra køkken og have. Når affaldet bliver til kompost, gør det gavn hjemme i haven i stedet for at belaste miljøet. Brug denne håndbog

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Håndbog om. Kompost. Håndbog om

Håndbog om. Kompost. Håndbog om Håndbog om Kompost Håndbog om Indhold Håndbog om Kompost 4 Kompostering af køkkenaffald 6 Så enkelt er det 6 Sorteringen i køkkenet 8 Placeringen af beholderen 10 Hold gang i processen 12 Kompostering

Læs mere

kompost Din håndbog om

kompost Din håndbog om Din håndbog om kompost Det er enkelt at lave kompost ud af det grønne affald fra køkken og have. Når affaldet bliver til kompost, gør det gavn hjemme i haven i stedet for at belaste miljøet. Brug denne

Læs mere

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det.

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det. Alt affald er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det. 2 ENDNU MERE GENBRUG I dag afleverer vi i Slagelse

Læs mere

Ny affaldsbeholder. med to rum. Bio. Rest. Sortér din dagrenovation i bioaffald og restaffald

Ny affaldsbeholder. med to rum. Bio. Rest. Sortér din dagrenovation i bioaffald og restaffald Ny affaldsbeholder med to rum Sortér din dagrenovation i bioaffald og restaffald Bio Rest Kære borger Den 1. juli 2009 er vi klar med den nye affaldsordning i Kalundborg Kommune. Fremover skal du sortere

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Affaldshæfte 2015 I N F O R M AT I O N O M A F F A L D

Affaldshæfte 2015 I N F O R M AT I O N O M A F F A L D TIL SAMTLIGE HUSSTANDE I LEJRE KOMMUNE Affaldshæfte 2015 I N F O R M AT I O N O M A F F A L D Bedre sortering giver mere genbrug I de kommende år skal vi sortere og genbruge endnu mere af vores husholdningsaffald

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering I Skovparken er vi gode til at sortere vores affald. Vi er endda helt i front på visse områder. Fx var vi blandt

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Vandtårnsparken er udvalgt til at deltage i et forsøg med affaldssortering, som gennemføres af Næstved Kommune

Læs mere

Et langtidsholdbart anlæg til varmkompostering.

Et langtidsholdbart anlæg til varmkompostering. Et langtidsholdbart anlæg til varmkompostering. Resume. Denne rapport beskriver udviklingen af et langtidsholdbart komposteringsanlæg, der kan anvendes til varmkompostering i almindelige parcelhushaver

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE BIO MAD OG GRØNT HAVE FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE FORSØG I 2016 DET KAN DU LÆSE I GUIDEN BIO Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Forsøg med bioaffald Tidsplan for forsøget Køkkenspand og bioposer

Læs mere

DYNAMISK KOMPOSTTROMLE. Samlevejledning Detaljeret produktbeskrivelse Komposteringsvejledning

DYNAMISK KOMPOSTTROMLE. Samlevejledning Detaljeret produktbeskrivelse Komposteringsvejledning DYNAMISK KOMPOSTTROMLE Samlevejledning Detaljeret produktbeskrivelse Komposteringsvejledning Indholdsfortegnelse Generelle anvisninger 2 Samlevejledning 3 Komposttromlens egenskaber 21 Komposteringsbeskrivelse

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Bykompostspanden. terrasse.

Bykompostspanden. terrasse. Bykompostspanden Vil du gerne genbruge dit madaffald og lave din egen kompost på en nem og enkel måde? Så er Bykompostspanden løsningen! Uanset om du bor i hus, lejlighed, sommerhus eller kolonihave, og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler Bunddækkeplanter I naturen er der næsten aldrig store flader med samme art. Når et bed består af flere arter, er det ikke så udsat for angreb af plantesygdomme og skadedyr. Der er biologisk mangfoldighed.

Læs mere

KOMPOST - FRA JORD TIL BORD

KOMPOST - FRA JORD TIL BORD KOMPOST - FRA JORD TIL BORD vitavini.com marts 2015 JORDENS MIKROLIV HVAD ER KOMPOST? Planter kan kun optage de næringsstoffer, der er opløste i jordvæsken. Vandet hjælper til at transporten næringsstofferne

Læs mere

Ny af dit køkkenaffald

Ny af dit køkkenaffald Ny sortering af dit køkkenaffald Beholder med sort låg er til restaffald, beholder med grønt låg er til bioaffald. Kære borger I løbet af 2012 skal alle husstande i den tidligere Ledøje Smørum Kommune

Læs mere

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre: Plantefrø.dk Mere om Økologi Plant-Routes Baggrunds artikler (1) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Introduktion At dyrke grøntsager og blomster i haven er en både sjov og sund hobby. Der er i de sidste 20

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt KOMPOST OG GRØNGØDNING Grønsagerne i køkkenhaven har brug for næring for at kunne vokse. I den traditionelle have tilfører

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning Indhold Boligen... 2 Afløb/toilet:... 2 Akutte skader:... 2 Antenne:... 2 Hvidevarer:... 2 Nøgler og låse:... 2 Skure:... 2 Særlige aftaler:... 3 Udluftning:... 3 Vandlåse:... 3 Vedligeholdelse af have:...

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

nyt om AFFALD - fra helårshuse i Frederikssund Kommune

nyt om AFFALD - fra helårshuse i Frederikssund Kommune nyt om AFFALD - fra helårshuse i Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse Kære borger................................... side 4 Ændringer i dit område... side 6 Nye spande hvornår og hvordan?............

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Når skraldet skal fjernes

Når skraldet skal fjernes Når skraldet skal fjernes Information om affaldssystemet i Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Horsens Kommunes affaldssystem - nemt for dig og godt for miljøet Horsens Kommune har et velfungerende

Læs mere

Sorteringsvejledning

Sorteringsvejledning Sorteringsvejledning PAPIR Aviser Reklamer Magasiner Ugeblade Tegneserier Printerpapir Kuverter Breve Papiraffald skal være rent og tørt, når det kommes i beholderen. Nej tak til pap, mælkekartoner, pizzabakker,

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011 Sommer og havearbejde Kalenderen siger sommer, og endeligt er varmen også kommet. Vi er atter i gang i haven med havearbejde. Det indebærer, at der anvendes maskiner til forskellige gøremål og støjniveauet

Læs mere

beboerinformation TIL PRÆSTEMARKSHUSENE Vedr. KOM POSTBEHOLDERE. Vedr. afbrænding i haverne.

beboerinformation TIL PRÆSTEMARKSHUSENE Vedr. KOM POSTBEHOLDERE. Vedr. afbrænding i haverne. Aå beboerinformation ROSKILDE BOLIGSELSKAB Parkvænset 25. 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 25 90 05.08.98 TIL PRÆSTEMARKSHUSENE Vedr. KOM POSTBEHOLDERE. I uge 33 vil ae lejemå få leveret en "DT hurtig-kompostbeholder"

Læs mere

Dias 1 Økologisk Havekursus 2015. Dias 2 Økologi. Dias 3. Dias 4. Økologisk netværk

Dias 1 Økologisk Havekursus 2015. Dias 2 Økologi. Dias 3. Dias 4. Økologisk netværk Udedanmark.dk Dias 1 Økologisk Havekursus 2015 Karin Gutfelt Jensen www.overgaardgutfelt.dk karin@overgaardgutfelt.dk Dias 2 Økologi Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem

Læs mere

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup med Neutral ph Pindstrup Plus Pindstrup Plus er næringsberiget sphagnum, det vil sige sphagnum tilsat kalk (ph 6) og næringsstoffer.

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

1. JUNI 20. Brøndby Kommune

1. JUNI 20. Brøndby Kommune une ndby Komm rø B l ti r e m rne kom Skraldetante 14 1. JUNI 20 Vær parat til dine nye affaldsbeholdere i juni 2014 Den 1. juni 2014 starter den nye affaldsordning. Allerede i april/maj måned får du dine

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM

Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM Velkommen til møde for grundejerforeninger om den nye affaldsløsning Velkomst og indledning v. Miljøchef Kathleen

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Sct. Jørgens Park er, sammen med tre andre boligområder, udvalgt til et nyt forsøg med affaldssortering. Forsøget

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

SORTERINGS- GUIDEN 2016

SORTERINGS- GUIDEN 2016 SORTERINGS- GUIDEN 2016 VILLA / RÆKKEHUS DIT AFFALD ER FOR GODT TIL AT SMIDE UD Sortering skal være så nemt som muligt for dig og din familie. I sorteringsguiden kan du se, hvordan du sorterer dit affald.

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Kom godt i gang med. kompost

Kom godt i gang med. kompost Kom godt i gang med kompost 1 Forord Denne pjece giver svar på de hyppigst stillede spørgsmål omkring fælleskompostering i boligområder. Hensigten er, at undgå de problemer som kan opstå når man kaster

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere