AFTAGERMØDE 23. MAJ 2014 D ATA L OGI + ELEKTRONIK OG I T + M E D I E T E KNOLOGI

Transkript

1 AFTAGERMØDE 23. MAJ 2014 SCHOOL OF ICT D ATA L OGI + ELEKTRONIK OG I T + M E D I E T E KNOLOGI

2 Dagens program : Velkomst : Samarbejde mellem aftagerpanel/-grupper og SICT : Pause : It-sikkerhedsuddannelse : Frokost : Samarbejde mellem virksomheder og studerende : Afrunding

3 Aftagergruppe for Studienævn for Elektronik og IT Aftagerpanel og aftagergrupper Aftagerpanel for SICT 1 årligt møde i panelet og 1 2 i hver gruppe

4 Samarbejde mellem aftagerpanel/-grupper og SICT Oplæg v/ Maria Lindorf, DEA: Inspiration til diskussion 20 min. Erfaringer fra panelet 10 min. Diskussion i grupper 30 min. Diskussion i plenum 30 min. Ramme for samarbejde

5 School of ICT, Aalborg Universitet Aftagermøde, 23. maj 2014 Yderligere inspiration til diskussion Spørgsmål vedr. samarbejde mellem aftagerpanel/-grupper og SICT Aftagerpanelets / aftagergruppernes formål ifølge loven: dialog om uddannelsernes kvalitet og relevans inddragelse ved udvikling af uddannelser samt nye undervisnings- og prøveformer udtale sig / stille forslag om alle spørgsmål vedrørende uddannelsesområdet Spørgsmål: Struktur gruppe 1 o Aftagerpanel og aftagergrupper overlap mellem panel og grupper o Differentieret rekrutteringsstrategi for panel og grupper o Opgaver mv. for panel og grupper o Samspil med andre aftagerpaneler (på AAU, andre universiteter) Rekruttering gruppe 1 o De rigtige medlemmer o Det rigtige niveau o Brancherepræsentanter, praktikere, organisationsrepræsentanter, alumner, o Ledelsesniveau eller ej o Nuværende kontra (fremtidige) potentielle aftagere o Bevidst rekrutteringsstrategi o Panelstørrelse Forventningsafstemning gruppe 2 o Rolle og mandat o Fælles kontrakt o Gennemsigtighed for panelmedlemmer o Relevans for begge parter o Fasthold momentum og engagement Møder gruppe 2 o Hvad er en passende mødefrekvens? o Introduktionsmateriale (viden om universitetet, uddannelserne mv.) o Gæsteindlæg fra brancheorganisationer om uddannelsesspørgsmål Øvrige opgaver for panelet gruppe 2 o Praktikophold o Projekt-/specialesamarbejde o Eksterne lektorer/gæsteforelæsere o Censorkorps o Karrieredage o Div. studenterrelationer Interne deltagere i møder gruppe 3 o Institutledere o Studieledere o Studienævnsformænd o Øvrige medlemmer af studienævn (VIP er og studerende) o Eksterne gæster (oplægsholdere) Ejerskab og gensidighed gruppe 3 o Panelformand o Involverende processer o Panelmøder hos panelmedlemmer o Panelmedlemmer som censorer o Gæsteforelæsere o Projektforslag for studerende Input fra panelet gruppe 3 o Omsætning til handling o Opfølgning (vigtigt at se frugten af ens arbejde) o Implementeringsplan og feedback efter hvert møde o Implementering i uddannelsesmiljøet

6 Pause

7 Kandidatuddannelse i it-sikkerhed Omfang på 120 ECTS-point, svarende til 2 års studium på fuld tid. Tilbydes studerende med en teknisk it-bacheloruddannelse fx datalogi, software, elektronik mm. Struktureres med problemorienteret projektarbejde i grupper som et bærende element. Uddannelsen består derfor af såvel kursusmoduler som projektmoduler, hvor projektmodulet optager halvdelen af den studerendes studiebelastning i de første tre semester. På det sidste semester laver den studerende sit kandidatspeciale. Uddannelsen tænkes opbygget af tre faglige søjler: software netværk kontekst (brugeradfærd, etik, kriminalitet, jura, it-governance,...) Alle tre søjler skal indgå i alle projektmoduler for at opnå den nødvendige helhedsorienterede (tværfaglige) tænkning omkring it-sikkerhed. På 1. semester er projekttemaet decideret helhedsorienteret, idet emner som brugeradfærd, etik og jura vil blive inddraget som vægtige elementer sammen med de mere tekniske aspekter af it-sikkerhed. Hovedvægt på softwareaspekter i projektmodulet på 2. semester. Hovedvægt på netværksaspekter på 3. semester.

8 Struktur og indhold af uddannelsen Semester Projekttema Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 1 Applied Software Holistic Risk Assessment Network Security Security 2 Secure Software Secure Software Hacker Space Development Development 3 Choose two: Machine Learning, Traffic Network Security Analysis, Models of Security, Embedded Systems Security 4 Master s Thesis IT Security in Context IT Law IT Security Governance Uddannelsen ventes udbudt på engelsk, da flere af de adgangsgivende uddannelser er engelsksprogede og de faglige begreber er internationale. Alle kurser har et omfang på 5 ECTS-point, projekterne på de første tre semestre er på 15 ECTS-point og specialet er på 30 ECTS-point. Kryptologi berøres kun på det anvendte niveau, dels i SW-kurserne og dels i projekterne. Jura (IT Law) indgår både som selvstændigt fag (fx juridisk metode, jura-hvem-gør-hvad) og som integreret del af projekter og kurset Hacker Space. Der kan frit vælges to af blandt de fire SW/HW-kurser på 3. semester den studerende kan således her profilere sig på kursussiden (ellers er der rig lejlighed til profilering/specialisering i projektmodulerne).

9 1. semester Holistic Risk Assessment (projektmodul) Risici i tilknytning til it-sikkerhed vurderes ud flere perspektiver: Applikations- og netværkssikkerhed: På hvilken måde er teknologien ikke-sikker? Brugeradfærd: På hvilken måde reducerer eller tilfører brugernes adfærd sikkerhed? Jura og etik: På hvilken måde udgør tiltag eller mangel på samme for at forbedre itsikkerhed et juridisk eller etisk problem? Kriminel adfærd: Hvilke former for kriminel adfærd er specifikke teknologier udsat for? Network Security (kursusmodul) Internetarkitektur, og introduktion til trusler, fx bots, spyware, adware, DoS/DDoS attacks, informationstyveri etc. Basal trafikovervågning og trafikanalyse (analyse på baggrund af f.eks. Trace file statistik i Wireshark) Forståelse for motivation og forretningsmodeller for cyberkriminalitet Applied Software Security (kursusmodul) Sikkerhedsbegreber og -modeller samt de almindeligste sikkerhedsfejl i programmer og web-applikationer Værktøjer til sikkerhedsanalyse af programmer og hands-on lab-øvelser Almindelig praksis og best practice omkring arbejde med softwaresikkerhed IT Security in Context (kursusmodul) Begreber inden for it-sikkerhed, privacy og trust Principper og metoder for adgangskontrol, autentifikation, autorisation og identifikation Principper og vejledninger til beskyttelse af private data Arkitekturer og politikker for understøttelse af sikkerhed

10 2. semester Secure Software Development (projektmodul) Modeller, processer og værktøjer til udvikling af sikker software Planlægning og evaluering af sikkerhedsaspekter ved softwareprojekter Planlægning og gennemførelse af kodereview Udvikling af sikkerhedsmål og trusselsvurdering Forholde sig til eksternt kode-review (fra kursusmodulet) Hacker Space (kursusmodul) Hovedsageligt praktisk lab-arbejde Praktisk erfaring med malware, både fra angrebs-, detektions-, og forsvarsvinkler Som en del af kurset opsættes et lukket og kontrolleret testmiljø, inkl. relevant infrastruktur Juridiske og etiske aspekter Secure Software Development (kursusmodul) Sikkerhedsmål for softwareudvikling, fx konfidentialitet, integritet og tilgængelighed af data Metoder til sikker softwareudvikling Værktøjer til statisk kodeanalyse (muligheder og begrænsninger) Metoder til kode-review Grundlæggende trusselsvurdering og opstilling af sikkerhedsmål for et softwareprojekt Kode-review af software fra projektmodulet IT Law (kursusmodul) Grundlæggende juridisk metode Persondataretten og samspillet med itsikkerhed It-kriminalitet (strafferet) Erstatningsansvar Juridiske problemer ifm. it-sikkerhed Identifikation af typiske it-kriminelle handlinger og den strafferetlige beskyttelse

11 3. semester obligatoriske moduler Network Security (projektmodul) Projektet bygger videre på de netværksrelaterede kurser, og fordrer at de studerende kan udvælge og anvende relevante metoder og teknikker på en konkret problemstilling. Analyse af trusler og angrebsteknikker i en konkret case Vurdering, udvælgelse og anvendelse af metoder til at forebygge og detektere sådanne angreb/malicious activities IT Governance (kursusmodul) Teoretiske og praktiske problemstillinger forbundet med at udvikle og følge itstrategier og styre risici i et revisionsmæssigt perspektiv i relation til Corporate Governance problemstillinger It-afdelingens rolle i virksomheden og vurdering af it-afdelingens understøttelse af de forretningsmæssige mål Vurdering af risikoen for at virksomheden ikke når de forretningsmæssige mål pga. svagheder / trusler relateret til itanvendelsen

12 3. semester valgfag (der vælges 2 af 4) Machine Learning (kursusmodul) Supervised and unsupervised learning Probabilistic graphical models Bayesian decision theory Også praktiske aspekter lære at analysere et givet problem og finde relevante machine learning methods Traffic Analysis (kursusmodul) Dybere forståelse for trafikanalyse (især TCP/IP) og protocol behaviour, herunder identifikation af anomalies. og relevante værktøjer hertil Mere om honeypots og honeynets Models of Security (kursusmodul) Modeller og begreber for sikkerhed, fx HRU (Harrison-Ruzzo-Ullman), Bell-LaPadula, Chinese- Wall, secure information flow og disses anvendelse Anvendelse af sikkerhedsmodeller til at undersøge og argumentere for sikkerheden af et konkret system eller en model af et system Evaluering af eksisterende og nye teorier/modeller med henblik på anvendelse i konkrete projekter Embedded Systems Security (kursusmodul) Særlige sikkerhedsudfordringer for indlejrede systemer, fx stærkt begrænsede ressourcer, ikkestandard platforme og udvidede trusselsmodeller Evaluering og prioritering af oftest forekommende softwaresikkerhedsfejl i indlejrede systemer Valg og vurdering af sikkerhedskontroller og -tiltag, nødvendige for at opnå givne sikkerhedsmål for et indlejret system Opstilling af relevante sikkerhedsmål for et indlejret system

13 4. semester Kandidatspeciale (projektmodul) Specialearbejde omkring selvvalgt problemstilling dækkende de i uddannelsen berørte faglige emner

14 Fravalg Følgende faglige emner er bevidst fravalgt: Efterforskning (forensics) dog elementer omkring bevissikring medtaget Revision (dog berørt i IT Security in Context og IT Security Governance)

15 Adgangsgivende bacheloruddannelser Electronics and IT (AAU) Internet Technologies and Computer Systems (AAU) Datalogi (AAU, AU, KU, SDU) Softwareingeniør (AAU, DTU) Medialogi (AAU) IT, Communication and New Media (AAU) Softwareudvikling (ITU)...

16 Eksisterende it-sikkerhedsuddannelser DTU s sikkerhedsuddannelse Fag på forskellige universiteter, som udbydes løbende, herunder fx: kryptologi på Aarhus Universitet kursus i DS484 på ITU Private uddannelser ESL-uddannelsen (esl.dk), som administreres af ESL-foreningen Certificeringer CISA CISM CISSP ITGI Mere produktspecifikke certificeringer fra f.eks. Microsoft, Cisco og andre.

17 DTU s it-sikkerhedsuddannelse Studielinje (Computer Security study line): specialisering, ikke selvstændig uddannelse 30 ECTS-point (eksisterende) kurser inden for sikkerhed, systemer og tilhørende teori: Distributed Systems, System Integration Applied Cryptography, Network Security, Current Topics in System Security, Biometric Systems, Data Security, Language-Based Security Program Analysis Ikke krav om projektarbejde Stærkt teknisk fokus

18 Kommentarer fra møde 4/4 i København Forensics er vigtigt (nogle steder) evt. som et grundelement evt. bevissikring og udelade forensics Behov for specialiseringer? bredde + dybde inden for fx software netværk forensics / bevissikring embedded konsulent Juridiske aspekter bør være mere integreret Privacy-aspekter bør have en plads Praktik: Forbindelse til aftagerproblemstillinger vigtig samarbejdsmodeller for studenterprojekter Visse moduler kan måske (i tilrettet udgave) tilbydes som EVU-moduler Supplerende partnere Digitaliseringsstyrelsen KL + regioner Banker

19 Ændringer Kursus i IT Security in Context Forensics Hacker Space-kurset Network Security projekt på 3. semester Juridiske aspekter integreret i projekter og kurser (Hacker Space) Privacy integreret i kurser (Security in Context og IT Security Governance) Visse moduler kommer i EVU-udgave Det overvejes at udbyde kernen af uddannelsen som en masteruddannelse

20 Nogle kommentarer fra møde 21/5 i Aalborg Risikovurdering bør betones It-revision/audit bør nævnes Et advisory board for uddannelsen vil være nyttig Reaktiv/proaktiv: Behov for at være på forkant Vil være godt at starte med en masteruddannelse Sandsynlige konsekvenser Risikovurdering integreres mere markant It-revision/audit berøres i kurset IT Security in Context på 1. semester Studiekultur: Holde sig opdateret om seneste nyt om sikkerhedsspørgsmål Forsøge at starte med en masteruddannelse

21 Proces mv. Tidligst opstart af AAU-kandidatuddannelsen i 2016 Ansøgning om prækvalifikation tidligst i efteråret 2014 Fuld ansøgning (akkreditering) tidligst primo 2015 Opstart tidligst i september 2016 Udbud i Aalborg og/eller København Forsøg på tidligere opstart af masteruddannelse som efter- og videreuddannelse for folk fra industrien med teknisk baggrund Cirka samme indhold men på halv tid...

22 Frokost

23 Samarbejde mellem virksomheder og studerende Flere indgange svært gennemskuelige: match.aau.dk aaumatcher.dk institutternes matchmakere jobbank.aau.dk/virksomheder Det vil vi på SICT gerne gøre bedre: Vejledning i at opnå match mellem virksomhedens projektforslag og studieordningens krav Regelmæssig nyhedsbrev til virksomheder? Web-platform med vejledninger / tilbud / kontaktskabelse /...?...

24 Samarbejde mellem SICT og virksomheder Korte oplæg + diskussion : Erfaringer med samarbejde med AAU Aftagere : Semesterprojekter Uffe : Studiejob/internship (fx i sommerferien) Ove : Virksomhedsorienteret projektforløb Ove : Projektsparring/link til virkeligheden Simon : Fredagsbarspræsentation af virksomheden Johannes : Gæsteforelæsninger Uffe Case competitions Uffe DSE-messen Uffe Andre former for samarbejde? Alle : Opsamling og videre forløb Uffe

25 Semesterprojekter i samarbejde med virksomheder Nu ofte Fremover oftest Kravspec. Studieordning Projektforslag Studieordning Projektforslag

26 Kravspecifikation til semesterprojekter Skabelon Eksempel

27 Skabelon for beskrivelse af projektforslag fra virksomheden? 1. Hvilke? 2. Match? omfang tema formål læringsmål indhold krav

28 Overblik hjælp til virksomheden Projektportal på sict.aau.dk Liste af udvalgte studieretninger og semestre Værktøj (fx tag-sky ) til udvælgelse af potentielle studieretninger og semestre Send forslag til sict@sict.aau.dk senest en måned før semesterstart Videresendes semesterkoordinator(er) Semesterkoordinator siger go eller no go Go: Projektvejleder kontakter virksomheden No go: Mismatch mellem krav og forslag evt. til koordinator for et andet semester Match, men ikke i år (manglende resurser osv.)

29 Studiejob / internship (fx i sommerferien) OVE

30 Studiejob / internship AAU s interesse: Ønsker samarbejde mellem AAU/studerende og virksomheder Bidrag til studerendes faglige udvikling Virksomhedens interesse: Løsning af opgaver Nye inputs Se mulige nye medarbejdere an Øge virksomhedens synlighed blandt AAU s studerende AAU s rolle: Opfordre til studiejobs Formidle kontakt

31 Praktik og projektorienteret forløb i virksomhed Praktik vs. projektorienteret forløb i virksomhed Diplomingeniøruddannelser: obligatorisk praktik Kandidatuddannelser: mulighed for projektorienteret forløb i virksomhed Et led i den studerendes uddannelse på op til 30 ECTS. Placering i uddannelsesforløb: Praktik: på 6. semester Projektorienteret forløb: typisk på kandidatuddannelsens 3. semester. Studerende er en integreret medarbejder i virksomheden. Løser uddannelsesrelevante arbejdsopgaver i virksomhed under vejledning af erfaren medarbejder med relevant uddannelsesmæssig baggrund og jobfunktion. Rammerne for forløbet fastlægges i en skriftlig aftale mellem virksomhed, studerende og AAU. Forløbet dokumenteres i en rapport, der er udgangspunkt for en evaluering af den studerende på AAU

32 Projektsparring / link til virkeligheden Formål At bygge bro mellem universitet og arbejdsmarkedet Forberede de studerende på arbejdsmarkedet Gøre de underviste emner mere virkelighedsnære

33 Projektsparring / link til virkeligheden Primære indsatsområde 1. Studieår u1 = 20V u2 = 30V R1 = 100Ω R2 = 200Ω R3 = 500Ω Rank Inverter Nulrum OSV. i1 = -6 ma i2 = 47 ma i3 = 41 ma

34 Projektsparring / link til virkeligheden Løsningsforslag 1. Erhvervsrepræsentanter til statusseminar på 1./2.-semester Til statusseminaret er der mulighed for at: Sætte de studerendes projekter i relief til arbejdsmarkedets udfordringer Respondere på de studerendes arbejde Få en dialog i gang om, hvorledes der arbejdes i projekter i erhvervet 2. Møde de studerende i deres grupperum I grupperummet er der mulighed for at: Få en dialog med de studerende om hvor deres studie kan føre hen En generel snak om hvordan den teori som undervises i bruges i erhvervet 3. Åben for diskussion

35 Projektsparring / link til virkeligheden Primære formål At få en interessant dialog med de studerende om det at være en del af erhvervet At gøre teorien mere virkelighedsnær

36 Fredagsbarspræsentation af virksomheden Fredagsbarer o.l. fanger studerendes opmærksomhed. Tiltag: sponsoreret fredagsbar, workshops ( med øl), bordfodbold, studiejob-konkurrencer Skal sponsoren kun huskes eller må der også gerne reflekteres? Mere engagerende alternativer? (Åbent hus, case studies, social meet the devs?)

37 Andre samarbejdsformer Gæsteforelæsninger I eksisterende kurser Selvstændige forelæsninger ikke del af studieprogram Konkurrencer (case competitions) fx Grundfos Challenge DSE-messen Dating???

38 Afrunding Indtryk af dagen / emnerne Opfølgning Rammer for samarbejde med aftagerpanel/-grupper Samarbejde mellem studerende og virksomheder Næste møde i panelet tema / emner?...

39 Lige én at gå hjem på... Mandag Morgen 22/5-14: Teknologien er en bombe under jobvækst Ny forskning viser, at 47 pct. af de amerikanske job risikerer at gå tabt på grund af automatisering. Kilde: Brynjolfsson & McAfee (2014) Kilde: Brynjolfsson & McAfee (2014)

40 TAK FOR I DAG!