AFTAGERMØDE 23. MAJ 2014 D ATA L OGI + ELEKTRONIK OG I T + M E D I E T E KNOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFTAGERMØDE 23. MAJ 2014 D ATA L OGI + ELEKTRONIK OG I T + M E D I E T E KNOLOGI"

Transkript

1 AFTAGERMØDE 23. MAJ 2014 SCHOOL OF ICT D ATA L OGI + ELEKTRONIK OG I T + M E D I E T E KNOLOGI

2 Dagens program : Velkomst : Samarbejde mellem aftagerpanel/-grupper og SICT : Pause : It-sikkerhedsuddannelse : Frokost : Samarbejde mellem virksomheder og studerende : Afrunding

3 Aftagergruppe for Studienævn for Elektronik og IT Aftagerpanel og aftagergrupper Aftagerpanel for SICT 1 årligt møde i panelet og 1 2 i hver gruppe

4 Samarbejde mellem aftagerpanel/-grupper og SICT Oplæg v/ Maria Lindorf, DEA: Inspiration til diskussion 20 min. Erfaringer fra panelet 10 min. Diskussion i grupper 30 min. Diskussion i plenum 30 min. Ramme for samarbejde

5 School of ICT, Aalborg Universitet Aftagermøde, 23. maj 2014 Yderligere inspiration til diskussion Spørgsmål vedr. samarbejde mellem aftagerpanel/-grupper og SICT Aftagerpanelets / aftagergruppernes formål ifølge loven: dialog om uddannelsernes kvalitet og relevans inddragelse ved udvikling af uddannelser samt nye undervisnings- og prøveformer udtale sig / stille forslag om alle spørgsmål vedrørende uddannelsesområdet Spørgsmål: Struktur gruppe 1 o Aftagerpanel og aftagergrupper overlap mellem panel og grupper o Differentieret rekrutteringsstrategi for panel og grupper o Opgaver mv. for panel og grupper o Samspil med andre aftagerpaneler (på AAU, andre universiteter) Rekruttering gruppe 1 o De rigtige medlemmer o Det rigtige niveau o Brancherepræsentanter, praktikere, organisationsrepræsentanter, alumner, o Ledelsesniveau eller ej o Nuværende kontra (fremtidige) potentielle aftagere o Bevidst rekrutteringsstrategi o Panelstørrelse Forventningsafstemning gruppe 2 o Rolle og mandat o Fælles kontrakt o Gennemsigtighed for panelmedlemmer o Relevans for begge parter o Fasthold momentum og engagement Møder gruppe 2 o Hvad er en passende mødefrekvens? o Introduktionsmateriale (viden om universitetet, uddannelserne mv.) o Gæsteindlæg fra brancheorganisationer om uddannelsesspørgsmål Øvrige opgaver for panelet gruppe 2 o Praktikophold o Projekt-/specialesamarbejde o Eksterne lektorer/gæsteforelæsere o Censorkorps o Karrieredage o Div. studenterrelationer Interne deltagere i møder gruppe 3 o Institutledere o Studieledere o Studienævnsformænd o Øvrige medlemmer af studienævn (VIP er og studerende) o Eksterne gæster (oplægsholdere) Ejerskab og gensidighed gruppe 3 o Panelformand o Involverende processer o Panelmøder hos panelmedlemmer o Panelmedlemmer som censorer o Gæsteforelæsere o Projektforslag for studerende Input fra panelet gruppe 3 o Omsætning til handling o Opfølgning (vigtigt at se frugten af ens arbejde) o Implementeringsplan og feedback efter hvert møde o Implementering i uddannelsesmiljøet

6 Pause

7 Kandidatuddannelse i it-sikkerhed Omfang på 120 ECTS-point, svarende til 2 års studium på fuld tid. Tilbydes studerende med en teknisk it-bacheloruddannelse fx datalogi, software, elektronik mm. Struktureres med problemorienteret projektarbejde i grupper som et bærende element. Uddannelsen består derfor af såvel kursusmoduler som projektmoduler, hvor projektmodulet optager halvdelen af den studerendes studiebelastning i de første tre semester. På det sidste semester laver den studerende sit kandidatspeciale. Uddannelsen tænkes opbygget af tre faglige søjler: software netværk kontekst (brugeradfærd, etik, kriminalitet, jura, it-governance,...) Alle tre søjler skal indgå i alle projektmoduler for at opnå den nødvendige helhedsorienterede (tværfaglige) tænkning omkring it-sikkerhed. På 1. semester er projekttemaet decideret helhedsorienteret, idet emner som brugeradfærd, etik og jura vil blive inddraget som vægtige elementer sammen med de mere tekniske aspekter af it-sikkerhed. Hovedvægt på softwareaspekter i projektmodulet på 2. semester. Hovedvægt på netværksaspekter på 3. semester.

8 Struktur og indhold af uddannelsen Semester Projekttema Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 1 Applied Software Holistic Risk Assessment Network Security Security 2 Secure Software Secure Software Hacker Space Development Development 3 Choose two: Machine Learning, Traffic Network Security Analysis, Models of Security, Embedded Systems Security 4 Master s Thesis IT Security in Context IT Law IT Security Governance Uddannelsen ventes udbudt på engelsk, da flere af de adgangsgivende uddannelser er engelsksprogede og de faglige begreber er internationale. Alle kurser har et omfang på 5 ECTS-point, projekterne på de første tre semestre er på 15 ECTS-point og specialet er på 30 ECTS-point. Kryptologi berøres kun på det anvendte niveau, dels i SW-kurserne og dels i projekterne. Jura (IT Law) indgår både som selvstændigt fag (fx juridisk metode, jura-hvem-gør-hvad) og som integreret del af projekter og kurset Hacker Space. Der kan frit vælges to af blandt de fire SW/HW-kurser på 3. semester den studerende kan således her profilere sig på kursussiden (ellers er der rig lejlighed til profilering/specialisering i projektmodulerne).

9 1. semester Holistic Risk Assessment (projektmodul) Risici i tilknytning til it-sikkerhed vurderes ud flere perspektiver: Applikations- og netværkssikkerhed: På hvilken måde er teknologien ikke-sikker? Brugeradfærd: På hvilken måde reducerer eller tilfører brugernes adfærd sikkerhed? Jura og etik: På hvilken måde udgør tiltag eller mangel på samme for at forbedre itsikkerhed et juridisk eller etisk problem? Kriminel adfærd: Hvilke former for kriminel adfærd er specifikke teknologier udsat for? Network Security (kursusmodul) Internetarkitektur, og introduktion til trusler, fx bots, spyware, adware, DoS/DDoS attacks, informationstyveri etc. Basal trafikovervågning og trafikanalyse (analyse på baggrund af f.eks. Trace file statistik i Wireshark) Forståelse for motivation og forretningsmodeller for cyberkriminalitet Applied Software Security (kursusmodul) Sikkerhedsbegreber og -modeller samt de almindeligste sikkerhedsfejl i programmer og web-applikationer Værktøjer til sikkerhedsanalyse af programmer og hands-on lab-øvelser Almindelig praksis og best practice omkring arbejde med softwaresikkerhed IT Security in Context (kursusmodul) Begreber inden for it-sikkerhed, privacy og trust Principper og metoder for adgangskontrol, autentifikation, autorisation og identifikation Principper og vejledninger til beskyttelse af private data Arkitekturer og politikker for understøttelse af sikkerhed

10 2. semester Secure Software Development (projektmodul) Modeller, processer og værktøjer til udvikling af sikker software Planlægning og evaluering af sikkerhedsaspekter ved softwareprojekter Planlægning og gennemførelse af kodereview Udvikling af sikkerhedsmål og trusselsvurdering Forholde sig til eksternt kode-review (fra kursusmodulet) Hacker Space (kursusmodul) Hovedsageligt praktisk lab-arbejde Praktisk erfaring med malware, både fra angrebs-, detektions-, og forsvarsvinkler Som en del af kurset opsættes et lukket og kontrolleret testmiljø, inkl. relevant infrastruktur Juridiske og etiske aspekter Secure Software Development (kursusmodul) Sikkerhedsmål for softwareudvikling, fx konfidentialitet, integritet og tilgængelighed af data Metoder til sikker softwareudvikling Værktøjer til statisk kodeanalyse (muligheder og begrænsninger) Metoder til kode-review Grundlæggende trusselsvurdering og opstilling af sikkerhedsmål for et softwareprojekt Kode-review af software fra projektmodulet IT Law (kursusmodul) Grundlæggende juridisk metode Persondataretten og samspillet med itsikkerhed It-kriminalitet (strafferet) Erstatningsansvar Juridiske problemer ifm. it-sikkerhed Identifikation af typiske it-kriminelle handlinger og den strafferetlige beskyttelse

11 3. semester obligatoriske moduler Network Security (projektmodul) Projektet bygger videre på de netværksrelaterede kurser, og fordrer at de studerende kan udvælge og anvende relevante metoder og teknikker på en konkret problemstilling. Analyse af trusler og angrebsteknikker i en konkret case Vurdering, udvælgelse og anvendelse af metoder til at forebygge og detektere sådanne angreb/malicious activities IT Governance (kursusmodul) Teoretiske og praktiske problemstillinger forbundet med at udvikle og følge itstrategier og styre risici i et revisionsmæssigt perspektiv i relation til Corporate Governance problemstillinger It-afdelingens rolle i virksomheden og vurdering af it-afdelingens understøttelse af de forretningsmæssige mål Vurdering af risikoen for at virksomheden ikke når de forretningsmæssige mål pga. svagheder / trusler relateret til itanvendelsen

12 3. semester valgfag (der vælges 2 af 4) Machine Learning (kursusmodul) Supervised and unsupervised learning Probabilistic graphical models Bayesian decision theory Også praktiske aspekter lære at analysere et givet problem og finde relevante machine learning methods Traffic Analysis (kursusmodul) Dybere forståelse for trafikanalyse (især TCP/IP) og protocol behaviour, herunder identifikation af anomalies. og relevante værktøjer hertil Mere om honeypots og honeynets Models of Security (kursusmodul) Modeller og begreber for sikkerhed, fx HRU (Harrison-Ruzzo-Ullman), Bell-LaPadula, Chinese- Wall, secure information flow og disses anvendelse Anvendelse af sikkerhedsmodeller til at undersøge og argumentere for sikkerheden af et konkret system eller en model af et system Evaluering af eksisterende og nye teorier/modeller med henblik på anvendelse i konkrete projekter Embedded Systems Security (kursusmodul) Særlige sikkerhedsudfordringer for indlejrede systemer, fx stærkt begrænsede ressourcer, ikkestandard platforme og udvidede trusselsmodeller Evaluering og prioritering af oftest forekommende softwaresikkerhedsfejl i indlejrede systemer Valg og vurdering af sikkerhedskontroller og -tiltag, nødvendige for at opnå givne sikkerhedsmål for et indlejret system Opstilling af relevante sikkerhedsmål for et indlejret system

13 4. semester Kandidatspeciale (projektmodul) Specialearbejde omkring selvvalgt problemstilling dækkende de i uddannelsen berørte faglige emner

14 Fravalg Følgende faglige emner er bevidst fravalgt: Efterforskning (forensics) dog elementer omkring bevissikring medtaget Revision (dog berørt i IT Security in Context og IT Security Governance)

15 Adgangsgivende bacheloruddannelser Electronics and IT (AAU) Internet Technologies and Computer Systems (AAU) Datalogi (AAU, AU, KU, SDU) Softwareingeniør (AAU, DTU) Medialogi (AAU) IT, Communication and New Media (AAU) Softwareudvikling (ITU)...

16 Eksisterende it-sikkerhedsuddannelser DTU s sikkerhedsuddannelse Fag på forskellige universiteter, som udbydes løbende, herunder fx: kryptologi på Aarhus Universitet kursus i DS484 på ITU Private uddannelser ESL-uddannelsen (esl.dk), som administreres af ESL-foreningen Certificeringer CISA CISM CISSP ITGI Mere produktspecifikke certificeringer fra f.eks. Microsoft, Cisco og andre.

17 DTU s it-sikkerhedsuddannelse Studielinje (Computer Security study line): specialisering, ikke selvstændig uddannelse 30 ECTS-point (eksisterende) kurser inden for sikkerhed, systemer og tilhørende teori: Distributed Systems, System Integration Applied Cryptography, Network Security, Current Topics in System Security, Biometric Systems, Data Security, Language-Based Security Program Analysis Ikke krav om projektarbejde Stærkt teknisk fokus

18 Kommentarer fra møde 4/4 i København Forensics er vigtigt (nogle steder) evt. som et grundelement evt. bevissikring og udelade forensics Behov for specialiseringer? bredde + dybde inden for fx software netværk forensics / bevissikring embedded konsulent Juridiske aspekter bør være mere integreret Privacy-aspekter bør have en plads Praktik: Forbindelse til aftagerproblemstillinger vigtig samarbejdsmodeller for studenterprojekter Visse moduler kan måske (i tilrettet udgave) tilbydes som EVU-moduler Supplerende partnere Digitaliseringsstyrelsen KL + regioner Banker

19 Ændringer Kursus i IT Security in Context Forensics Hacker Space-kurset Network Security projekt på 3. semester Juridiske aspekter integreret i projekter og kurser (Hacker Space) Privacy integreret i kurser (Security in Context og IT Security Governance) Visse moduler kommer i EVU-udgave Det overvejes at udbyde kernen af uddannelsen som en masteruddannelse

20 Nogle kommentarer fra møde 21/5 i Aalborg Risikovurdering bør betones It-revision/audit bør nævnes Et advisory board for uddannelsen vil være nyttig Reaktiv/proaktiv: Behov for at være på forkant Vil være godt at starte med en masteruddannelse Sandsynlige konsekvenser Risikovurdering integreres mere markant It-revision/audit berøres i kurset IT Security in Context på 1. semester Studiekultur: Holde sig opdateret om seneste nyt om sikkerhedsspørgsmål Forsøge at starte med en masteruddannelse

21 Proces mv. Tidligst opstart af AAU-kandidatuddannelsen i 2016 Ansøgning om prækvalifikation tidligst i efteråret 2014 Fuld ansøgning (akkreditering) tidligst primo 2015 Opstart tidligst i september 2016 Udbud i Aalborg og/eller København Forsøg på tidligere opstart af masteruddannelse som efter- og videreuddannelse for folk fra industrien med teknisk baggrund Cirka samme indhold men på halv tid...

22 Frokost

23 Samarbejde mellem virksomheder og studerende Flere indgange svært gennemskuelige: match.aau.dk aaumatcher.dk institutternes matchmakere jobbank.aau.dk/virksomheder Det vil vi på SICT gerne gøre bedre: Vejledning i at opnå match mellem virksomhedens projektforslag og studieordningens krav Regelmæssig nyhedsbrev til virksomheder? Web-platform med vejledninger / tilbud / kontaktskabelse /...?...

24 Samarbejde mellem SICT og virksomheder Korte oplæg + diskussion : Erfaringer med samarbejde med AAU Aftagere : Semesterprojekter Uffe : Studiejob/internship (fx i sommerferien) Ove : Virksomhedsorienteret projektforløb Ove : Projektsparring/link til virkeligheden Simon : Fredagsbarspræsentation af virksomheden Johannes : Gæsteforelæsninger Uffe Case competitions Uffe DSE-messen Uffe Andre former for samarbejde? Alle : Opsamling og videre forløb Uffe

25 Semesterprojekter i samarbejde med virksomheder Nu ofte Fremover oftest Kravspec. Studieordning Projektforslag Studieordning Projektforslag

26 Kravspecifikation til semesterprojekter Skabelon Eksempel

27 Skabelon for beskrivelse af projektforslag fra virksomheden? 1. Hvilke? 2. Match? omfang tema formål læringsmål indhold krav

28 Overblik hjælp til virksomheden Projektportal på sict.aau.dk Liste af udvalgte studieretninger og semestre Værktøj (fx tag-sky ) til udvælgelse af potentielle studieretninger og semestre Send forslag til senest en måned før semesterstart Videresendes semesterkoordinator(er) Semesterkoordinator siger go eller no go Go: Projektvejleder kontakter virksomheden No go: Mismatch mellem krav og forslag evt. til koordinator for et andet semester Match, men ikke i år (manglende resurser osv.)

29 Studiejob / internship (fx i sommerferien) OVE

30 Studiejob / internship AAU s interesse: Ønsker samarbejde mellem AAU/studerende og virksomheder Bidrag til studerendes faglige udvikling Virksomhedens interesse: Løsning af opgaver Nye inputs Se mulige nye medarbejdere an Øge virksomhedens synlighed blandt AAU s studerende AAU s rolle: Opfordre til studiejobs Formidle kontakt

31 Praktik og projektorienteret forløb i virksomhed Praktik vs. projektorienteret forløb i virksomhed Diplomingeniøruddannelser: obligatorisk praktik Kandidatuddannelser: mulighed for projektorienteret forløb i virksomhed Et led i den studerendes uddannelse på op til 30 ECTS. Placering i uddannelsesforløb: Praktik: på 6. semester Projektorienteret forløb: typisk på kandidatuddannelsens 3. semester. Studerende er en integreret medarbejder i virksomheden. Løser uddannelsesrelevante arbejdsopgaver i virksomhed under vejledning af erfaren medarbejder med relevant uddannelsesmæssig baggrund og jobfunktion. Rammerne for forløbet fastlægges i en skriftlig aftale mellem virksomhed, studerende og AAU. Forløbet dokumenteres i en rapport, der er udgangspunkt for en evaluering af den studerende på AAU

32 Projektsparring / link til virkeligheden Formål At bygge bro mellem universitet og arbejdsmarkedet Forberede de studerende på arbejdsmarkedet Gøre de underviste emner mere virkelighedsnære

33 Projektsparring / link til virkeligheden Primære indsatsområde 1. Studieår u1 = 20V u2 = 30V R1 = 100Ω R2 = 200Ω R3 = 500Ω Rank Inverter Nulrum OSV. i1 = -6 ma i2 = 47 ma i3 = 41 ma

34 Projektsparring / link til virkeligheden Løsningsforslag 1. Erhvervsrepræsentanter til statusseminar på 1./2.-semester Til statusseminaret er der mulighed for at: Sætte de studerendes projekter i relief til arbejdsmarkedets udfordringer Respondere på de studerendes arbejde Få en dialog i gang om, hvorledes der arbejdes i projekter i erhvervet 2. Møde de studerende i deres grupperum I grupperummet er der mulighed for at: Få en dialog med de studerende om hvor deres studie kan føre hen En generel snak om hvordan den teori som undervises i bruges i erhvervet 3. Åben for diskussion

35 Projektsparring / link til virkeligheden Primære formål At få en interessant dialog med de studerende om det at være en del af erhvervet At gøre teorien mere virkelighedsnær

36 Fredagsbarspræsentation af virksomheden Fredagsbarer o.l. fanger studerendes opmærksomhed. Tiltag: sponsoreret fredagsbar, workshops ( med øl), bordfodbold, studiejob-konkurrencer Skal sponsoren kun huskes eller må der også gerne reflekteres? Mere engagerende alternativer? (Åbent hus, case studies, social meet the devs?)

37 Andre samarbejdsformer Gæsteforelæsninger I eksisterende kurser Selvstændige forelæsninger ikke del af studieprogram Konkurrencer (case competitions) fx Grundfos Challenge DSE-messen Dating???

38 Afrunding Indtryk af dagen / emnerne Opfølgning Rammer for samarbejde med aftagerpanel/-grupper Samarbejde mellem studerende og virksomheder Næste møde i panelet tema / emner?...

39 Lige én at gå hjem på... Mandag Morgen 22/5-14: Teknologien er en bombe under jobvækst Ny forskning viser, at 47 pct. af de amerikanske job risikerer at gå tabt på grund af automatisering. Kilde: Brynjolfsson & McAfee (2014) Kilde: Brynjolfsson & McAfee (2014)

40 TAK FOR I DAG!

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Indstilling Master i IT-sikkerhed Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Baggrund Med it i alting, Supply Change Management, netværksorganisationer og med systemer sammensat af kommunikerende

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Databeskyttelse: Afrunding. Jacob Herbst, CTO, Dubex A/S Dubex A/S, den 11. juni 2015

Databeskyttelse: Afrunding. Jacob Herbst, CTO, Dubex A/S Dubex A/S, den 11. juni 2015 Databeskyttelse: Afrunding Jacob Herbst, CTO, Dubex A/S Dubex A/S, den 11. juni 2015 Der er to typer virksomheder Der er to typer virksomheder: Dem, der ved at de er blevet hacket og dem der ikke ved at

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Indhold Bachelorbeskrivelsen (Full Degree Undergraduate)... 3... 3... 3 Fagligt indhold... 3 Kombinations- & kandidatmuligheder...

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Referat fra Studienævnsmøde Onsdag, den 22. januar 2014 kl. 11.00 14.30 Sted: Deltagere: Afbud: Aalborg Universitet, Kroghstræde 7, lokale 76a Lars Uggerhøj, Dorte

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden og opfølgning fra sidste møde 23/11-2011.

1. Godkendelse af dagsorden og opfølgning fra sidste møde 23/11-2011. :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Fibigerstræde 11 9220 Aalborg Øst www.sadp.aau.dk Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Referat af Studierådsmøde Onsdag den 20. juni

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning

Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 12. december 2014 Beskrivelse af hvordan skolen konkret varetager rollen som kvalitetssikringsaktør

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Referent: Kathrine Andersen, Studiesekretær

Referent: Kathrine Andersen, Studiesekretær Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Campusvej 55 5230 Odense M Tlf.: 6550 1475 E-mail: katan@ifpr.sdu.dk 20. oktober 2015 Ref.: HT/katan Møde med aftagerpanel for Masteruddannelsen i børne-

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Lean Service og Administration Lean kursus med certificering

Lean Service og Administration Lean kursus med certificering Center for Lean Landets bedste lean kurser info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Lean Service og Administration Lean kursus med certificering 1. Kursusdag Lean Principperne 2. Kursusdag

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i

Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer Specialiseringslinjen Uddannelse og kompetenceudvikling

Læs mere

Censormøde på DTU den 6. maj 2009

Censormøde på DTU den 6. maj 2009 Censormøde på DTU den 6. maj 2009 Martin E. Vigild Mette Lilje 1. Nutid og fremtid - vision 2. Kvalitetssikringssystem på DTU 3. Akkreditering af uddannelser 4. Diplomingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen

Læs mere

Informationsmøde for interesserede

Informationsmøde for interesserede Praktisk IT-jura - med udgangspunkt i teknologi og forretning En uddannelse udarbejdet af DJØF og advokatfirmaet von Haller Informationsmøde for interesserede Mandag den 26. maj 2003 kl. 17.30 i DJØF Mødecenter,

Læs mere

Lektionskatalog. 7. semester moduler

Lektionskatalog. 7. semester moduler Lektionskatalog 7. semester moduler Rummets sociologi - Rum, mobilitet og sted Critique and counter critique - Sociological time-diagnoses Recognition, respect and redistribution Biographical method Forløbsanalyse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Indhold. Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44 1171 København K www.dkuni.dk

Indhold. Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44 1171 København K www.dkuni.dk Aftagerpaneler 2 Indhold Forord s. 3 Kort om aftagerpaneler s. 4 Formål, regler og krav s. 5 Sammensætning s. 6 Start og løbende samarbejde s. 8 Funktioner og opgaver s. 9 Udvikling af uddannelserne s.

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov. Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk

Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov. Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk Oplæg Om metoden Veje til arbejdsmarkedet Den første tid i jobbet- kompetencekrav

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere