Plan for. Nationalpark Det Sydfynske Øhav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for. Nationalpark Det Sydfynske Øhav"

Transkript

1 Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav Juni 2011

2 t t

3 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Bevarelse af den maritime kulturhistorie er en central opgave for nationalparken. Foto: Marstal Søfartsmuseum Nye muligheder omkring Det Sydfynske Øhav Det sydfynske område har brug for udvikling både erhvervs- og bosætningsmæssigt. En af mulighederne for at fremme udviklingen er etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Nationalparken vil gavne på flere områder: For det første får vi selv mange flere fantastiske oplevelser med Øhavets natur og kultur. For det andet styrker vi naturen og kulturarven, vi passer endnu bedre på perlerne. For det tredje bliver vi berømte, ikke bare for naturen og kulturarven, men også for vores gæstfrihed og alle de dejlige produkter, turisterne køber med hjem. Men allervigtigst: Med etableringen af nationalparken signalerer vi - borgerne omkring Øhavet - sammenhold og udviklingskraft. Den bliver starten på en ny bevægelse fra udkant til forkant. Thy, Mols Bjerge og Vadehavet har allerede fået deres nationalpark. Skjern Ådal og Nordsjælland er på vej, men Danmark er jo et ørige, og samlingen bliver først komplet med et øhav. Det sydfynske består af over 50 store og små øer og holme, markante bjerge, et spændende landskab under vand og en meget lang kystlinje. Dertil kommer det, som øboerne har skabt: Købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser langs kysterne. Og lidt inde i landet: Herregårde med parker, alléer og boliger. De beboede småøer har deres særlige kulturpræg, og under vandet findes spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen. Øhavet rummer landskaber, natur og kulturarv af international klasse, og tingene hænger tæt sammen. Netop samspillet mellem vand og land, mellem naturen og kulturhistorien er det helt unikke ved Nationalpark Det Sydfynske Øhav. For flertallet i styregruppen er visionen at skabe økonomisk vækst og trivsel ved at styrke naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. Mulighederne er næppe større noget andet sted i Danmark. Så lad os samarbejde endnu mere omkring Øhavet og skabe nationalparken. Nationalparkplanen er resultatet af en meget lang proces. Mange hundrede borgere har deltaget i debatten og bidraget til nationalparkplanen, og styregruppen takker alle for stort og livligt engagement. Det har desværre ikke været muligt at samle alle omkring denne plan. Styregruppen har 24 medlemmer fra de involverede kommuner og en lang række foreninger, hvoraf tre har erklæret sig imod nationalparkplanen. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at alle vil leve og leve godt med nationalparken, når den bliver etableret og kendt. Jørgen Otto Jørgensen formand for styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav 1

4 2 t t

5 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Store fugle i kærligt tete-a-tete. Sundsøen, Faaborg. Foto: Lene Lorentzen, Faaborg Indhold Side 5 1: Nationalparkplanen Opbygning Lovgrundlag Hvad kan en nationalpark i Øhavet? Nye muligheder - styrket profil Nye handlinger Større omsætning - flere arbejdspladser En bedre natur - flere oplevelser Hjælp til selvhjælp Side 11 2: Vision og mål Vision Mål Side 15 3: Ideer og handlinger Frivillighed og dialog Vand- og naturplaner Borgernes ideer Fokus Handlinger Andre planer Økonomi Drift Balance beskyttelse/benyttelse Side 33 4: Størrelse og placering Undersøgelsesområdet Arbejdsgruppernes forslag Styregruppens vurdering Side 39 5: Borgerinddragelse Faglige analyser Fem faser Bekymringer Modstand Side 45 6: Hvad er en dansk nationalpark? Historik Nationalparkloven Udpegede nationalparker Oprettelse Organisering Bestyrelsens opgaver Virkemidler Side 49 Referenceliste - læs mere - links Bilag 1 Tabel over handlinger 2 Idekatalog 3 Styregruppens sammensætning 4 Arbejdsgruppernes kommissorium 5 Borgernes bekymringer 6 Notat om den offentlige høring 7 Loven 8 Forslag til placering og størrelse 9 Referat af styregruppens møde samt mindretalsudtalelser 3

6 4 t t

7 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Øhavsstien gennem Syltemade Ådal på Sydfyn byder på vandreture med enestående naturoplevelser. Foto: Cees van Roeden 1: Nationalparkplanen I 2008 besluttede de fem kommuner omkring Det Sydfynske Øhav at undersøge, om det er en god ide at etablere en nationalpark i området. En styregruppe bestående af 10 politikere fra kommunerne og Region Syddanmark samt 14 repræsentanter fra foreninger, organisationer og småøerne fik ansvaret for undersøgelsen. Opgaven var at gennemføre en borgerinddragelsesproces, der skulle lede frem til en indstilling til kommunerne om, hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. Styregruppen skulle altså skaffe kommunerne et grundlag for at træffe den lokale beslutning: Ja eller nej til en nationalpark. Mange borgere deltog i processen, og styregruppen modtog omkring 150 konkrete ideer. De indgår i fire rapporter - én fra hver af fire hovedarbejdsgrupper, som borgerne har deltaget i. Desuden udarbejdede fagfolk seks faglige analyser til brug for arbejdsgrupperne og til at dokumentere, at området har kvaliteterne til at få stemplet: dansk nationalpark. Rapporterne og analyserne var forudsætningen for det Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, som var i offentlig høring 1. februar marts Efter høringen er forslaget tilrettet, så der bl.a. tages højde for, at kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune har sagt nej til nationalparken. Hermed foreligger styregruppens endelige Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav til inspiration og uddybning i det videre arbejde. Opbygning Planen er opbygget efter denne model med fem lag: u Vision u Overordnede mål u Mål Fokusområder i de første 10 år Konkrete handlinger i de første 10 år Planen er med andre ord ikke abstrakt, men definerer 30 konkrete handlinger, der kan give en effekt. Gøre en forskel. Det er helt bevidst, at planen fokuserer på handlinger, der kan gennemføres i en nationalpark i Øhavet. Den danske nationalparklov er en meget åben rammelov. Den definerer rammerne for lokale beslutninger og realisering af ideer og handlinger, men indeholder ikke krav om bestemte handlinger. Det har fået mange borgere til at spørge, hvad der konkret vil ske, hvis vi får en nationalpark i og omkring Det Sydfynske Øhav? Nationalparkplanen giver derfor en række eksempler på initiativer, der kan tages i en sydfynsk nationalpark. Realiseringen af handlingerne baserer sig imidlertid på en afgørende præmis: En handling bliver først realiseret, hvis de involverede institutioner, foreninger og enkeltpersoner giver deres samtykke. Handlingerne forudsætter 100 procent frivillighed. Ender området med at blive udpeget til nationalpark, skal den kommende nationalparkbestyrelse realisere de lokale ideer. Det kan naturligvis tænkes, at en fremtidig bestyrelse vil prioritere anderledes end styregruppens flertal har gjort i denne plan. Det forventes dog, at en bestyrelse vil bruge planen som ledetråd for arbejdet, for den er jo en del af det grundlag, nationalparken vil blive besluttet på. 5

8 6 3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer for Ærø og Langeland er særligt store. I det hele taget betyder den For at kunne vurdere den fremtidige udvikling for de sydfynske erhvervsgru P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV per er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det frem demografiske udvikling, at kommunerne, både på landsplan og på Sydfyn, bliver presset i de kommende år, idet man får flere ældre, som typisk tynger de af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden 1993 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige re kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder, vante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i der primært skal være med til at finansiere de kommunale budgetter. Det er samme periode oplevet en vækst, som hele Sydfyn har kompenseret for Bestyrelsen skal sammensættes af borgere muligt fra organisationer og foreninger, der repræsenterer områdets væsentlig- faldende dog rykket antal væsentligt. arbejdspladser Jordbrug i de og andre fiskeri erhverv. at illustrere dette Fordelingen ved et forsørgerbyrdeindeks, af arbejdspladser i forskellige hvilket er vist erhverv i kapitel er 5 under fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn. har oplevet en ste interessenter, så vidt muligt med lokal tilknytning. Den nedgang på hhv. 40 og 60 procent. Faldet i jordbruget er kommer derfor med al sandsynlighed til at bestå af et udsnit af de foreninger og myndigheder, som allerede sidder i 95. Omvendt er antallet af arbejdspladser i turisterhvervet Figur fra Udviklingen til arbejdspladser i relevante erhvervsgrupper og i fiskeriet fra 260 til 3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, styregruppen for undersøgelsesfasen. For at kunne vurdere den steget fremtidige med 30 procent, udvikling fra for de sydfynske til erhvervsgrupper er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det 1993=100). De 4 sydfynske kommuner fremgår Lovgrundlag Styregruppen har brugt nationalparkloven som ramme for planen. Såfremt der senere ændres i vilkår og kriterier faldende for, hvordan antal arbejdspladser 100 i de andre erhverv. man arbejder med en dansk nationalpark, eksempelvis gennem lovændringer, står styregruppen ikke Figur længere 3-3 Udviklingen bag i relevante erhvervsgrupper denne nationalparkplan og dens indstilling. Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, NATIONALPARKSEKRETARIATET =100). De 4 sydfynske kommuner ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE APRIL 2010 Hvad kan en nationalpark i Øhavet? Status anno 2010: Sydfyn og øerne har gennem en årrække oplevet en negativ udvikling i befolkningstal og i antallet af uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer for Ærø og Kilde: Udvikling arbejdspladser. 120 Langeland Danmarks i arbejdspladser er Statistik, særligt i syv store. erhvervsgrupper I det hele taget PEND11 betyder Jordbrug og RAS1A den samt særkørsel vedr. tur erhverv (Indeks 1993=100). De fire sydfynske at kommunerne, kommuner. både på landsplan og på Sydfyn, bli- Fiskeri Væksten i befolkningstallet er samlet for demografiske 100 fire sydfynske udvikling, Fødevare-erhverv kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, ver Ærø presset og Langeland lavere end på resten af Fyn. På Ærø og Langeland er Det i de kommende Kilde: Erhvervsøkonomisk år, idet man får analyse flere Nationalpark ældre, som typisk Turist-erhverv tynger de 80 De udvalgte Sydfynske erhverv Øhav. Niras udgør % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfy Bygge- og anlæg kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder, befolkningstallet endda faldet med procent NATIONALPARKSEKRETARIATET ske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige Detail-handel sektor ikke i analysen. Erhvervsgrupperne 60 i de seneste 15 år. der primært skal være med til at finansiere er relevante, de kommunale idet det tænkes, budgetter. Øvrige erhverv at det Det er er ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE disse APRIL erhvervsgrupp 2010 Arbejds-pladser i alt muligt 40 at illustrere dette ved et forsørgerbyrdeindeks, hvilket er vist i kapitel 5 I samme tidsrum ( ) har antallet under 20 af arbejdspladser i de fire sydfynske kommuner været konstant Figur Ifølge 4-4 prognoser Beskæftigelsesprognose vil tendensen for fortsætte. Sydfyn De traditionelle (indeks, 2000=100) fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn. 3.3 Udviklingen 0 i de sydfynske produktionserhverv erhvervsgrupper afløses af erhverv, som i højere grad prognose for 2003 udvikling i beskæftigelse i 7 erhvervsgrupper For at kunne vurdere den baserer fremtidige sig på oplevelsesøkonomi. udvikling (indeks, for 2000=100). de sydfynske En tendens De 4 erhvervsgrupper er det nødvendigt først se på udviklingen frem til i dag. Som det fremgår sydfynske der også kommuner ses Kilde: Danmarks Statistik, på landsplan: PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turisterhverv 140,0 Det siger loven af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden ,0 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige rele- Der vil ikke ske indskrænkninger i den private ejendomsret på arealer i nationalparken. De udvalgte erhverv udgør 30 % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfynske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige sektor ikke i analysen. Ervante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i De samme generelle regler vil gælde inde samme i som periode oplevet 100,0 Jordbrug en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det hvervsgrupperne er relevante, idet det tænkes, at det er disse erhvervsgrupper, Fiskeri uden for nationalparken, f.eks. naturbeskyttelseslovens 3 og EU s habitat- og vandramme- Turist-erhverv faldende antal arbejdspladser i de andre erhverv. Fødevare-industri 80,0 12 Bygge- og anlæg direktiv. Detail-handel Figur 3-3 Udviklingen i relevante erhvervsgrupper Øvrige erhverv 60,0 Reglerne for offentlighedens adgang til naturen Arbejds-pladser i al Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, vil gælde på både private og offentlige arealer i 1993=100). De 4 sydfynske kommuner 40,0 en nationalpark. Lodsejerne kan frivilligt vælge, om de vil indgå 140 aftaler om ændring af driften. Der vil ikke blive udlagt bufferzoner på grund af områdets nationalparkstatus. Der vil ikke uden ejerens samtykke komme 80 indskrænkninger i fiskeri- og jagtrettigheder på 60 grund af områdets nationalparkstatus. 140 af nedenstående figur, 160 har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden 1993 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige relevante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i 120 samme periode oplevet en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det , Faktiske tal fra Prognose fra Arbejdsmarkedstilknytning i november året før. Prognose for udvikling i beskæftigelse i syv Jordbrug Kilde: erhvervsgrupper Danmarks Statistik, (Indeks PEND11 og RAS1A, Fiskeri særkørsel vedr. turisterhverv, 2000=100). Beskæftigelsesregionernes De fire sydfynske beskæftigelsesprognoser kommuner. og egne Fødevare-erhverv beregninger Kilde: Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark Turist-erhverv Højkonjunkturen Det Sydfynske Øhav. gav på Niras Sydfyn som i hele landet øget Bygge- beskæftigelse, og anlæg ikke Detail-handel mindst i detailhandel, turisterhverv og bygge- og anlægsbranchen. Øvrige erhverv Arbejds-pladser i alt Fremadrettet forventes der på Sydfyn som på landsplan efter finanskrisen fortsat faldende beskæftigelse i jordbrug, fiskeri og fødevareindustri, mens der omvendt forventes stigende beskæftigelse i bygge og anlæg, detailhandel og turisterhverv Prognose for omsætning i seks erhvervsgrupper Kilde: Danmarks Statistik, PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turist- Dette afsnit præsenterer en prognose for udviklingen i den samlede erhvervs- Jordbrug Fiskeri Fødevare-erhver Turist-erhverv Bygge- og anlæ Detail-handel Øvrige erhverv Arbejds-pladser

9 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Oplevelsesøkonomi er blevet en vigtig brik på den erhvervspolitiske dagsorden, der handler om at ruste Danmark til den globale konkurrence. Dels fordi oplevelsesøkonomien opgjort som oplevelseserhverv udgør en stor del - lidt over 10 procent - af den samlede økonomiske værdi skabelse i Danmark, dels fordi oplevelseserhvervene har en noget højere produktivitet - målt i værditilvækst pr. beskæftiget - end økonomien samlet set. Men også fordi evnen til at tilbyde forbrugerne unikke oplevelser stadig bliver vigtigere i den globale konkurrence. 1 Også indkomstniveauet for tilflyttere, iværksætterraten, huspriserne og uddannelsesniveauet ligger lavere her end på resten af Fyn og i resten af landet. Nye muligheder - styrket profil En nationalpark åbner nye muligheder for at påvirke udviklingen. Den giver en direkte markedsføringsgevinst - brand, profil - og kan understøtte ved at igangsætte konkrete initiativer. Det Sydfynske Øhav mangler en klar og fremtidssikret profil. En klar profil, der skaber billeder og associationer og derigennem sælger området og giver gæster og potentielle tilflyttere the reason to go. Profilen skal altså besvare en række spørgsmål: Hvad er Det Sydfynske Øhav? Hvad kan hele området tilbyde mig? Hvilke oplevelser venter mig? Ja, hvorfor overhovedet tage dertil? Udpeges Det Sydfynske Øhav som en nationalpark med den kvalitetsstempling og profil, det hermed får foræret, vil området få en klarere profil og have lettere ved at differentiere sig fra andre områder i konkurrencen om tilflyttere og turister. Nationalparken kan tiltrække opmærksomhed fra potentielle tilflyttere og tilbyde dem nye fritidsaktiviteter. Øverst: Nationalparken kan byde på mange og store naturoplevelser. til vands og til lands. Skårupøre. Foto: Bjarne Ovesen, Stenstrup. Nederst: En smuk natur og en rig kulturarv er vigtige krav for mange tilflyttere. Tåsinge. Foto: Michael Frederiksen, Svendborg. Både nationale og lokale undersøgelser viser, at naturen har meget stor betydning for folks valg af bopæl. Alene på Fyn er konkurrencen om tilflyttere fra Odense stor i oplandskommunerne. Men også trekantsområdet kan let nås fra Sydfyn. Kampen om tilflyttere, der pendler ud af kommunen på arbejde, bliver næppe mindre i fremtidens samfund. Et mere og mere individuelt tilpasset arbejdsmarked med hjemmearbejde mv. øger folks muligheder for at søge mod områder, der dækker deres fritidsinteresser mv. At føre en offensiv bosætningspolitik er også en fornuftig erhvervspolitik, da nogle tilflyttere vælger at flytte deres virksomhed med eller stifte en ny. Også konkurrencen om turister er hård. Den udenlandske turist beslutter oftest at besøge Danmark for dernæst at 7

10 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV vælge, hvor i landet rejsen skal gå hen. Når den nationale interesse er vakt, skal de lokale og regionale destinationer være klar til at appellere. Her kan nationalparken blive udslaggivende. Udenlandske erfaringer viser, at nationalparker bliver et must see -område for mange turister. Her findes med garanti nationale værdier, som repræsenterer landet på bedste vis. Mange turister opfatter således nationalparker som en reason to go - et kvalitetsstempel. Dette er særligt vigtigt for det sydfynske område, der ikke har en ret stor andel af udenlandske turister. Erfaringer fra udlandet viser, at en nationalpark også får nationale turisters øjne op for området. Nye handlinger Nationalparken giver borgere, myndigheder og erhvervsliv nogle fremtidige muligheder uden at begrænse det eksisterende erhvervsliv. Det er op til os selv, om mulighederne udnyttes. Vi får uden tvivl meget forærende alene ved at blive udpeget som nationalpark, men sætter vi ikke en lang række konkrete handlinger i gang, vil effekten næppe være permanent. Vi skal udvikle og styrke vores produkt gennem handlinger. Ud over selve nationalpark-brandet giver den nye muligheder for at skabe konkrete forbedringer: NATIONALPARKEN tilfører området nye økonomiske investeringer fra stat og fonde til konkrete projekter. Uden dem vil projekter næppe kunne realiseres i samme omfang. Øverst: Den enestående natur på de små øer opleves fint fra en hestevogn. Lyø. Foto: Bjarne Ovesen, Stenstrup. I midten: Øhavets berømte fugleliv er primært knyttet til kysterne. Strandodde ved Svelmø. Foto: Inge Mortensen, Faaborg. Nederst: Øhavet rummer Danmarks største sejlende træflåde. Svendborg Havn. Foto: Michael Frederiksen, Svendborg. NATIONALPARKEN laver en organisation, som samler væsentlige parter på tværs af kommunegrænserne. Der er ikke tale om et nyt administrativt lag i den offentlige sagsbehandling, men en organisation, der skal skabe konsensus om en udvikling af nationalparken. Den skal også have kræfter og evner til at sikre, at nogle af områdets mange ideer føres frem til handling. NATIONALPARKEN har en række nye lovfæstede virkemidler til at realisere projekter. Den kan bl.a. yde lån og give årlige tilskud til projekter, som den ønsker at fremme. Større omsætning - flere arbejdspladser Samlet set vil nationalparken give Sydfyn og øerne nye muligheder for at skabe økonomisk vækst. Nationalparken løser naturligvis ikke alle udfordringer, men bidrager og er et konkret skridt i den rigtige retning. 8

11 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Der er lavet flere analyser af effekten af at etablere nationalparker i Danmark. Der er også lokalt lavet en erhvervsøkonomisk analyse 2, som samler en række erfaringer fra England, Tyskland og Sverige omkring nationalparkers effekt på lokalområdets erhvervsliv. Erfaringerne er forskellige lige fra en vækst i turismen på 20 procent til lille eller ingen effekt. Det hænger blandt andet sammen med, hvor kendt området er i forvejen som en natur- og kulturdestination, og om nationalparken er etableret for længe siden. Det generelle billede er dog, at nationalparken tiltrækker flere turister. Undersøgelser fra tyske nationalparker viser, at procent af de besøgende kommer, fordi området er udpeget som nationalpark. På baggrund af udenlandske erfaringer vurderer Niras, at en sydfynsk nationalpark kan give en årlig vækst i turismen på 2 procent de næste syv år. Det vil generere cirka nye arbejdspladser i området. En vækst i turismeomsætningen skal ikke alene ske ved, at der kommer flere besøgende. Der skal også sættes handlinger i gang, der sikrer turisten flere oplevelser og dermed et større døgnforbrug. Desuden skal væksten af turister ikke kun ske i højsæsonen. Der er i høj grad brug for en spredning hen over året. Målsætningen med denne plan er, at nationalparken skaber nye arbejdspladser over 10 år. Det er et konservativt skøn, som er et både realistisk og tilfredsstilende resultat. Potentialet er måske større jvf. erfaringerne fra udlandet, hvilket blot vil være en ekstra gevinst. Motoren i udviklingen vil være oplevelseserhvervene, eksempelvis turisme og fødevareerhverv. Hertil skal lægges de velfærdsgoder, en nationalpark kan medføre. Mange lokale borgere og potentielle tilflyttere finder velfærd i at nyde naturen eller have et aktivt fritidsliv med dykning, havkajak, ridning osv. styrke naturen, kulturarven og befolkningens oplevelsesmuligheder. Naturen og kulturarven er under pres. Dyr og plantearter forsvinder fra området, og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er mange steder i forfald. Med en nationalpark tilføres området økonomiske ressourcer til at igangsætte handlinger, der styrker vores natur, kulturarv og oplevelsesmuligheder. Denne plan giver 30 bud på, hvilke handlinger, det bør være. Hjælp til selvhjælp Nationalparken vil være et nyt og meget konkret initiativ, som området kan samles om. Den vil kunne give en forstærket tro på, at vi kan skabe udvikling og ændre de dystre fremtidsprognoser. Alene undersøgelsesfasen har skabt en bølge af ideer til konkrete handlinger. Det videre arbejde med at realisere og videreudvikle nationalparken vil gøre det endnu mere konkret og motivere endnu flere til at komme med ideer. En positiv spiral er startet. Udviklingen af området er i egne hænder, og kalder i høj grad på at arbejde sammen om opgaven. Nationalparken er et konkret udviklingsprojekt, der styrker udviklingen i oplevelseserhvervene og bosætningstendenser. Nationalparken vil understøtte en lang række planlagte eller igangsatte initiativer i området. Det er eksempelvis Cittaslow Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi Udviklingsstrategi for Ærø Kommune Havneprojektet på Svendborg Havn Projekt i Ærøskøbing Havn Friluftstrategien for Faaborg-Midtfyn kommune Landskabsbyen Tankefuld ved Svendborg Samarbejde mellem Svendborg Kommune og Naturstyrelsen Fyn om skovrejsning og rekreativ brug af kystskovene ved Svendborg Nationalparken vil styrke mulighederne for at dyrke mange forskellige fritidsinteresser og dermed også i høj grad gavne borgernes udfoldelsesmuligheder. En bedre natur - flere oplevelser Nationalparken handler ikke kun om at skabe nye muligheder for økonomisk vækst. Den handler også i høj grad om at 1 Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside 2 Erhvevsøkonomisk analyse Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Niras

12 10 t t

13 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Sydf ynsk efterår, når det er bedst Havternen er en typisk øhavsfugl. Den tilbringer Udsigt vinteren ved fra Sydpolen Skårupøre og har mod en af Langeland verdens længste Foto: trækruter. Michael Frederiksen Foto: Poul Henrik Harritz, Strynø 2: Vision og mål Nationalpark Det Sydfynske Øhav skal fokusere på det særlige ved Sydfyn og Øhavet og tilføre området nye ideer, kræfter og aktiviteter, så dets særkender og styrker udvikles. Danmark er kendt for sine lange kyster og nærhed til vand. Istiderne har skabt et karakteristisk og internationalt berømmet kystlandskab med fjorde, øer og lavvandede områder. Fuld af kontraster, fra de oversvømmede landskaber til morænebakkernes bjerge og alper. Frugtbart og attraktivt, varieret og med fascinerende udsigter over land og vand. Det Sydfynske Øhav er fuld af markante spor efter den kulturarv, som har præget danmarkshistorien afgørende. Søfarten skabte købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser i et antal, som ikke har sit lige andetsteds, og kulturarven kan opleves Øhavet rundt: Herregårdene med deres parker, alléer, markstrukturer, avlsbygninger og boliger ligger tæt. De beboede småøer har skabt helt særlige kulturpræg og en særlig bygningsarv. Endelig er der under vandet spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen og kulturspor i vandet - fra jernalderens sejlspærringer til nedstyrtede fly fra Anden Verdenskrig. Intet andet sted i Danmark fremstår landskaber, naturen og kulturarven stærkere end i og omkring Det Sydfynske Øhav. Nationalparken rummer landskaber, natur og kulturhistorie af international værdi: ISTIDSLANDSKABET Øhavet er Danmarks og formentlig verdens største druknede landskab og står i kontrast til istidens store randmorænebakker fra Svanninge Bakker til Egebjerg Bakker. VÆRDIFULD NATUR Lavvandede havområder, større strandenge, nor, stenrev, store søer og sammenhængende skovområder skaber grundlag for et særligt dyre- og planteliv. Området rummer godt halvdelen af alle de danske naturtyper af international værdi 1. SJÆLDEN NATUR Området indeholder naturområder, hvor der er en høj grad af fri dynamik. Naturens frie kræfter skaber rev, odder, strandenge og søer og nedbryder og opbygger klinter. De giver særlige levevilkår for dyr og planter og udgør en sjælden dansk natur. ENESTÅENDE GEOGRAFI Øhavets geografi er enestående i Danmark. Vandet binder området sammen. Handel og transport på tværs af Øhavet blev først klaret af småjoller, siden af større skibe, der også sejlede på verdenshavene. I sejlskibstiden var en tredjedel af den danske handelsflåde hjemmehørende i Øhavet. Det gav søfarts- og værftsbyer med livlig handel og transport. SAMSPIL LAND-VAND Den maritime kulturarv præger hele området og skabet et samspil mellem vand og land. Hele fire købstæder ligger omkring Øhavet plus skipperbyer og kystkulturmiljøer; småhavne og værfter. Den største danske koncentration af træskibe sejler fortsat i Øhavet. SPÆNDENDE KULTURLANDSKAB Kulturlandskabet åbner for store udsigter til Øhavet og rummer mange fredede og bevaringsværdige bygninger. Landskabet er i høj grad præget af herregårde, som ligger tættere end de fleste andre steder i Danmark. SÆRLIGE OLDTIDSSPOR Det druknede stenalderlandskab med bopladser under vand rummer muligheden for at ud- 11

14 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV forske og formidle sider ved Danmarks oldtid, som for længst er forsvundet på land. Alle disse elementerne indtager centrale placeringer i kommuneplanerne, som alle fremhæver behovet for at værne om værdierne. De kommunale planer tillægger de værdifulde landskaber og de kystnære områder stor betydning og har som mål, at både landskaber, kulturarv og naturværdier beskyttes og styrkes. Også befolkningens viden om og brug af natur- og kulturværdierne prioriteres højt. Kommuneplanerne vil sikre gode adgangsforhold, styrke indsatsen for et aktivt friluftsliv og fremme nye tilbud, der appellerer til både borgere, feriegæster og virksomheder. Der er således en generel erkendelse af, at det sydfynske område indeholder en række unikke natur- og kulturhistoriske værdier, som ikke findes andre steder i kongeriget. Fem faglige analyser, der beskriver områdets natur, kulturarv og landskab 2, konkluderer alle, at det rummer værdier af international/national klasse og dermed har kvalifikationerne til at blive udpeget som nationalpark. Det understøttes af, at Det Sydfynske Øhav blev udvalgt som et af seks nationale naturområder af Wilhjelm-udvalget 3. Tre af dem er nu udpeget som nationalparkområde. Øhavet er også udvalgt som et af 20 nordiske naturområder, der skal give eksempler på værdifuld natur og kultur i de fem lande 4. Vision Visionen er det overordnede fokus for arbejdet med at udvikle Nationalpark Det Sydfynske Øhav: Nationalparken styrker vores natur og kulturarv og skaber vækst og trivsel i og omkring Det Sydfynske Øhav. Nationalparken skaber ny sammenhæng imellem natur, kultur og erhvervsliv. Den styrker fællesskaber og en lokal stolthed over en udvikling i balance med naturen. Det er veldokumenteret også i lokale analyser 5, at en god og tilgængelig natur tiltrækker tilflyttere, og at turister efterspørger natur og kulturhistoriske oplevelser 6. Traditionelle produkter fra fødevarer til kunsthåndværk kan bibringes merværdi - story-telling og branding. Derfor skaber vores natur og kulturarv vækst og trivsel. En nationalpark skal styrke naturen og kulturarven, og den skal være til gavn for det lokale erhvervsliv. Dette flersidige formål åbner spændende muligheder for at skabe nye sammenhænge imellem natur, kultur og erhvervslivet. At udvikle et erhvervsliv, som tjener penge på at beskytte og bevare naturen. Nationalparken vil åbne lokalbefolkningens øjne endnu mere for kulturhistorien og naturen. Nationalparken kan vække en ny lokale stolthed over at bo i området. Flere vil blive opmærksomme på, at vi på tværs af området har en lang række fælles værdier og udfordringer. I det daglige kan der synes langt fra Jordløse Bakker til Ommelshoved og fra Thurø til Skjoldnæs, men nationalparken kan samle området og sætte fokus på fælles værdier og mulig heder. Den mentale afstand bliver mindre, konkrete projekter bringer folk fysisk sammen, og nye fællesskaber vil opstå på tværs af området. Nationalparken vil i sig selv være et af disse nye fællesskaber og katalysator for mange flere. Mange spirende samarbejder er allerede i gang omkring produktion af specialfødevarer, blandt andet i Kulinarisk Sydfyn og Småøernes Fødevarenetværk. De skal styrkes til gavn for den enkelte virksomhed og hele området. Området rummer en stor kreativ klasse 7, som tiltrækkes af de autentiske og unikke bebyggelser og landskaber. Nationalparken kan understøtte og fremme tiltrækning, bosætning og beskæftigelse. Gæstfriheden og åbenheden er i forvejen stor takket være blandt andet de maritime traditioner. På Sydfyn og øer opleves mødet med andre som muligheder for inspiration og nye tanker. Nationalparken vil som nævnt skabe en større lokal stolthed over at bo i området. Det vil give gæstfriheden et yderligere skub. Området er berømt for sin særlige natur, den unikke maritime kultur, de smukke kulturlandskaber, lokal produktion af specialfødevarer samt befolkningens kreativitet og gæstfrihed. Den unikke natur og kulturarv er områdets største økonomiske potentiale. Styrkelse og beskyttelse af natur og kulturarv står ikke i modsætning til erhvervsudvikling. Tværtimod kan det være en forudsætning for en fremadrettet og langsigtet udvikling af området. 12

15 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Mål Visionen opnås gennem fire overordnede mål, som hver er delt op i to eller tre mål: u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem u Værdifulde kulturlandskaber, -miljøer og enkeltbygninger plejes og styrkes Herunder gemmer sig handlinger, som sikrer, bevarer og udvikler vores natur og kulturarv. Det spænder fra at sikre liv i havnene på småøerne til naturpleje, der kan bevare og styrke de vigtigste naturværdier for fremtiden. v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet u Der skabes flere aktivitetsmuligheder baseret på områdets natur- og kulturværdier u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser Herunder iværksættes handlinger, der giver bedre muligheder for at opleve og bruge området. Det er primært friluftsaktiviteter - fra lystfiskeri over dykning til den stille vandrer, som søger fordybelse og indsigt. w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal stolthed over nationalparken u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken u Formidlingen af Øhavets natur og kulturarv styrkes og koordineres Nationalparken rummer natur- og kulturlandskaber med store natur- og kulturhistoriske værdier. Naturen er påvirket af mennesker på godt og ondt, og den stærke sammenhæng imellem natur og kultur åbner store muligheder for at lave en sammenhængende formidling, hvor forskellige fag og faggrupper samarbejder og nytænker. Den styrkede formidling vil skabe lokal stolthed over at bo i dette skatkammer for natur og kulturarv. x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes u Nationalparken markedsfører og profilerer området Målet omfatter handlinger, der skal udvikle nye erhvervsmuligheder. Der skal skabes nye rammer for moderne erhverv rustet til fremtidens marked. Det spænder fra handlinger, der skal gøre området mere attraktivt, så det tiltrækker turister og tilflyttere, til projekter, der fremmer produktion af specialprodukter som tang, muslinger, medicinplanter og specialfødevarer. 1 Natura 2000 er et netværk af områder i EU, udpeget af medlemslandene som resultat af EF Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU Habitatdirektiv. En væsentlig del af Nationalpark Det Sydfynske Øhav er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i form af otte Natura 2000-områder, som omfatter cirka 237 kvadratkilometer eller cirka en tredjedel af nationalparkområdet 2 Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav Rasmus Bisschop-Larsen 2009 Landskaber og Landskabselementer. NIRAS, oktober 2009 Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009 Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme Wilhjelm-udvalget blev nedsat i 2000 med den opgave at udarbejde grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. I rapporten fra 2001 blev det bl.a. anbefalet at etablere en række nationale naturområder i Danmark, en betegnelse, der i dag er erstattet af nationalparker 4 Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. CBS

16 14 t t

17 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Øhavet er berømt for bær- og frugtavl. En stol, en ølkasse og en parasol: Verdens mindste butik? Græsvænge, Ærø. Foto: Ulla Friborg, Svendborg 3: Ideer og handlinger Det overordnede formål med at etablere danske nationalparker er at lave konkrete handlinger, der kan udvikle naturen, styrke kulturarven, give befolkningen flere aktive oplevelser og sikre en gunstig erhvervsudvikling. Handlingerne skaber nationalparken. Det er handlingerne, der skaber forskellen mellem en nationalpark og en ikkenationalpark, og det er handlingerne, der sikrer, at målene i nationalparkplanen opfyldes. Lovgivningen bag de danske nationalparker giver nationalparkbestyrelsen en række muligheder for at omsætte sine ideer til handling. Den kan blandt andet yde lån og tilskud til private, for eksempel lodsejere, der ønsker at dyrke deres jord på en måde, som fremmer nationalparkens formål. Den mulighed har kommunerne ikke i dag, og den må anses for at være et værdifuldt nyt værktøj for bestyrelsen. En nationalpark vil modtage penge fra staten til at gennemføre de konkrete handlinger (se senere for uddybning af økonomien). Frivillighed og dialog Nationalparkbestyrelsen har kun mulighed for at gennemføre konkrete handlinger gennem frivillige aftaler med de involverede parter. Det er ofte lykkedes at gennemføre eksempelvis naturprojekter ad frivillighedens vej i Danmark. Erfaringerne viser, at når man arbejder målrettet, har de nødvendige økonomiske midler og sørger for at inddrage de lokale lodsejere, så kan man godt lave frivillige aftaler om eksempelvis naturforbedringer. Gennem de seneste år er der også på Sydfyn og øerne gennemført frivillige projekter: Vådområdeprojekterne Nørreballe Nor, Botofte Skovmose, Nakkebølle Nor og Vitsø Nor samt udlæg af nye naturområder i Egebjerg Bakker og Ærø Naturpark. Projekterne har ofte stor lokal opbakning og får meget opmærksomhed. Kommuner, stat, foreninger, museer osv. gennemfører allerede en lang række aktiviteter, som vil understøtte nationalparken. Målet for nationalparken er hverken at overtage eller stoppe disse aktiviteter, men at supplere dem. Enten med aktiviteter, der iværksættes af nationalparken selv, eller med aktiviteter, der styrkes i samarbejde mellem de nuværende aktører og nationalparken. Vand- og naturplaner Som led i EUs indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa udarbejder staten vandplaner og Natura 2000-planer. Vandplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for alle vandområder (vandløb, søer, kystnære havområder og grundvand), og Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette de internationale naturområder (habitatområder) samt sikre en række truede arter. Planerne er fremlagt i offentlig høring 6. oktober april 2011 og bliver bindende forudsætninger for al øvrig planlægning. Som opfølgning på de statslige Vand- og Natura planer skal kommunerne udarbejde handleplaner, som fastlægger, hvad der konkret skal ske inden for kommunens geografiske område, for at målene i statens planer nås. 15

18 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Det bliver også kommunernes ansvar at føre handleplanerne ud i livet. De skal gennemføres - nationalpark eller ej. En stor del af Det Sydfynske Øhav og arealerne i bakkerne på Sydfyn er Natura 2000-områder. Uafhængigt af nationalparken skal der iværksættes mange tiltag inden for området for at opfylde målene i statens Vand- og Natura 2000-planer, og de vil både forbedre vandmiljøet og sikre internationalt beskyttede naturtyper og arter. Men Øhavet og bakkerne rummer mange andre naturværdier og naturforbedringspotentialer. Nationalparken kan sikre helhedsløsninger og skabe synergi mellem tiltag, som varetager internationale forpligtelser og lokale interesser - for eksempel udvikling af natur uden for habitatområderne og sikring af særlige sydfynske arter. Nationalparken kan også tænke rekreative elementer og oplevelser ind i projekter, som ikke er indeholdt i Natura 2000-planerne. Borgernes ideer Gennem hele undersøgelsesfasen er der indsamlet omkring 150 ideer fra borgere i området. Det er sket gennem idevognens rundtur, via hjemmesiden, borgermøder og ikke mindst i fire arbejdsgrupper. Alle ideerne er beskrevet i fire rapporter fra borgernes arbejdsgrupper (se henvisning til rapporterne i kapitel 5). Her er ideerne beskrevet grundigere, end det er muligt her i planen. Rapporterne er derfor også værdifulde dokumenter, når de enkelte ideer skal realiseres. Alle ideerne fra arbejdsgrupperne er desuden samlet i et idekatalog (bilag 2). Mange af ideerne overlapper eller supplerer hinanden, og langt de fleste indgår i nedenstående forslag til handlinger i de næste 10 år. Men de ideer, der ikke er med, er ikke kasseret. De ligger fortsat i idekataloget og kan realiseres, hvis handlinger, som er med i planen, ikke kan gennemføres, eller hvis nationalparkbestyrelsen får flere penge at gøre godt med end forudsat her. Og nye ideer vil komme til. Ideer avler ideer, og kreativiteten vil vokse i takt med, at nationalparken tager de første skridt. For eksempel vil nationalparkens unikke kobling mellem natur og kultur skabe grobund for ny opfindsomhed og åbne for samarbejde med projekter, som allerede simrer, og med helt nye, som ikke engang er tænkt endnu. Nationalparkplanen afspejler altså den iderigdom, som borgerne har udfoldet indtil nu, og den præsenterer en nationalpark, som kan realiseres på den baggrund. Nationalparkens bestyrelse vil sikkert vælge at følge planen langt hen ad vejen, men naturligvis også forbeholde sig muligheden for at gøre den endnu bedre og løbende gribe den lokale iderigdom og optimisme, der forhåbentlig blomstrer op, når der sættes fokus på området. Fokus Målene, som er beskrevet i kapitel 2, skal nås gennem en række konkrete enkelthandlinger. Men målene er rummelige og kan omfatte handlinger af vidt forskellig karakter. Feltet kan med fordel indsnævres og enhver handling underkastes testen: Understøtter den de særkender og unikke værdier, som Det Sydfynske Øhav rummer? Peger den frem mod det specielle, som Nationalpark Det Sydfynske Øhav skal styrke og udvikle? Styregruppen har på den baggrund defineret en række fokusområder for de første 10 år: Naturen på land, især større og bedre naturområder Naturen til vands og langs kysten Den fysiske bygningsarv Den maritime kultur Kulturlandskabet Balance mellem beskyttelse og benyttelse Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder Iværksætteri og nye virksomheder Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring Handlinger Nedenfor præsenteres 30 handlinger. De er struktureret efter overordnet mål, mål og fokus. De kan gennemføres for cirka 250 mio. kr., og tidshorisonten er 10 år. I tabellen bilag 1 listes alle handlinger med et skøn over, hvad de vil koste i anlæg og evt. drift. Nationalparken ventes at kunne tiltrække cirka 200 mio. kr. over de første 10 år, mens planen altså lister initiativer for 250 mio. kr. En række handlinger forudsætter interesse fra lodsejere eller opbakning fra andre organisationer som museer mv., og det indebærer, at ikke alle projekter kan forventes gennemført som beskrevet. Nogle vil kræve længere modningstid eller større ændringer, hvorfor det er hensigtmæssigt at tage flere projekter med end der kan gennemføres inden for budgettet. Handlingerne i denne plan er de samme, som har været i offentlig høring, selv om afgrænsningen er ændret væ- 16

19 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV sentligt. Der indkom ikke forslag til nye handlinger som nødvendiggør en ændring (se bilag 6), og alle handlinger kan fortsat gennemføres inden for den endelige afgrænsning. Det er muligt, at den nye afgrænsning nødvendiggør en mindre omfordeling af de afsatte penge imellem de enkelte handlinger. Dette overlades til den kommende bestyrelse, der under alle omstændigheder skal revurdere planen. u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv Mål u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles Fokus Naturen på land, især større og bedre naturområder Naturen til vands og langs kysten Handlinger Etablere fem nye eller forbedrede naturområder I samarbejde med lokale lodsejere skabes fem større naturområder. Her bindes eksisterende naturområder sammen, de naturplejes og værdifulde naturområder udvides. Ud over at sikre naturværdier giver områderne mulighed for nye friluftsoplevelser. Erfaringerne med denne type projekter er gode fra eksempelvis arbejdet med vådområder. Med god tid til dialog og økonomi opnås der som regel gode resultater for alle parter. Virkemidlerne kan være mange: Fra større jordfordelinger, tinglyste aftaler, tidsbegrænsede aftaler, tilskud til naturforbedringer til opkøb af jord, hvor det er naturligt i forhold til nuværende statsligt ejede arealer. Men som udgangspunkt er jorden fortsat i privat eje og driften varetages som nu af den private ejer. Eksempler på områder, hvor indsatsen kunne målrettes: Jordløse Bakker, Bakkerne ved Håstrup, Knolden ved Faaborg, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal, Thurø Rev, Vejlerne på Tåsinge. Forslaget er baseret på ideer fra fra naturarbejdsgruppen. Ø Rådgive jordejere Øverst: Øhavet byder på enestående muligheder for at skabe store nye naturområder, især fordi der ikke er langt mellem kysten, skoven og bakken. Sinebjerg Strand. Foto: Lene Lorentzen, Faaborg. Nederst: Øhavet rummer nogle af landets fineste overdrev. Her er den sjældne guldblomme i Rødme Svinehaver. Foto: Fyns Amt. Jordejere tilbydes gratis faglig rådgivning til at gennemføre naturforbedringer på egen ejendom. Det omfatter også rådgivning til at søge de nationale støtteordninger på området, ordninger, det ofte kan være vanskeligt for den enkelte jordejer at overskue. God rådgivning forventes derfor at medføre flere støtteberettigede projekter i nationalparkområdet. Rådgivningen udføres af relevant fagligt personale, eksempelvis den eksisterende landbrugsfaglige rådgivning. Forslaget kommer fra erhvervsanalysen. Ø 17

20 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Yde tilskud til forbedringer af natur og friluftsliv Nationalparken etablerer en tilskudsordning, som skal skabe mere natur og friluftsliv. De enkelte tilskudsmuligheder skal supplere de nationale støtteordninger. De nationale støtteordninger, for eksempel ordningerne målrettet Natura 2000-områderne, er oftest meget specifikke. Projekter, som ikke er omfattet af Natura 2000-planerne (selve udpegningsgrundlaget) eller omfatter friluftsliv, kan normalt ikke opnå støtte med de nuværende ordninger. Nationalparkens tilskudsordning giver mulighed for skabe synergi mellem arbejdet med Vand- og Natura 2000-planerne og nationalparkens fokusområder. Desuden giver den mulighed for at lave projekter med et årligt tilskud til jordejere, hvilket erfaringsmæssigt vækker større interesse hos mange af dem. Forslaget kommer fra erhvervsanalysen. Ø Styrke stævningsskove og skovnatur Stævning af skove er en gammel skovdriftsform, hvor dele af skoven med jævne mellemrum skæres ned. Det giver en karakteristisk lysåben skov med en stor skovbundsvegetation af blomsterplanter, herunder flere sjældne orkidéer. Stævningsskove findes i særligt stort antal på Sydfyn og Øer, typisk som små private skove, og de udgør således en særlig naturtype i området 1. Stævningsdriften er i dag ophørt i mange af områdets skove, og naturtypen er i fare for at forsvinde fra Sydfyn og resten af Danmark. Nationalparken gør derfor en indsats for at sikre naturtypen på de væsentligste lokaliteter ved at informere og gå i dialog med skovejerne, og interesserede skovejere tilbydes hjælp til at udarbejde en driftsplan for stævningsskoven. Øverst: Der skal etableres flere støttepunkter for kystfiskeriet, fx ophalingsramper og nedkørsler. Foto: Rosa Rasmussen, Svenborg. I midten: Øhavsstien er populær og der er masser af plads til flere gæster. Der skal laves flere stier, der binder området sammen. Foto: Erik Møller Nielsen, Tåsinge. Nederst: Det gamle røgeri på Thurø, et flot eksempel på et velbevaret kystkulturmiljø. Foto: Jan Pihl, Tåsinge. Selve stævningsdriften kan normalt finansieres ved at sælge materialet til flis, så stævningerne bliver udgiftsneutrale for skovejeren. Hvis denne præmis ændres, kan nationalparken yde tilskud til stævningen. Forudsætningen er naturligvis, at nationalparken ved hjælp af information, dialog og støtte kan vække skovejeres interesse for at sikre stævningsskoven. Handlingen skal ses som supplement til den nationale ordning Særlig drift af skov, som yder et tilskud til stævningsdrift på 500 kr./hektar om året. Tilskuddet prioriteres til 18

21 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV skovejere i kommuner med forekomst af hasselmus. I nationalparkområdet er det alle andre kommuner end Ærø. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Forbedre strandengene Ø - etablere en ko-dating-hjemmeside. Her formidles kontakten mellem personer med naturarealer og dem, der har dyr og søger græsningsarealer. For at opretholde hektartilskuddet skal strandengene holdes fri for træopvækst, og nogle jordejere kan få fordel af at lade andre afgræsse jorden frem for at foretage en mekanisk rydning. - etablere en lån-en-ko-ordning. Naturstyrelsen Fyn har gode erfaringer med en ordning, hvor interesserede landmænd låner en kvægbesætning til at afgræsse jorden. Landmanden skal ved eventuelt ophør levere det samme antal dyr tilbage. Ordningen minimerer landmandens etableringsomkostninger, og landmænd på både småøerne og Ærø gør brug af den. Ovenstående skal ses som supplement til nationale støtteordninger på området, som blandt andet indebærer, at lodsejere kan få cirka kr./hektar om året for at lade arealet afgræsse. Handlingen understøttes af handlingerne rådgivning til jordejere og tilskud til natur og friluftsliv. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Arealer registreret som strandeng omfattet af naturbeskyttelsesloven paragraf 3 på Sydfyn og øerne. Set i et nationalt perspektiv er strandengene områdets mest værdifulde naturtype. Her er en særlig flora og fauna, herunder et fugleliv af stor national værdi. Strandengene findes spredt rundt om Øhavet og dækker cirka hektar. Den største er Monnet på Tåsinge med over 100 hektar. Tidligere undersøgelser 2 viser, at naturværdierne på områdets strandenge forsvinder. Det skyldes primært, at mange strandenge ikke længere afgræsses af kvæg og heste og derfor gror til i høje urter, buske og træer, og den biologiske mangfoldighed forsvinder. Mange af strandengenes karakteristiske planter og fugle er således afhængige af kontinuerlig afgræsning. Nationalparken skal sikre gode vilkår for naturen på områdets strandenge. Det er væsentligt at sikre afgræsning, og interesserede lodsejere skal kunne få erstatning til at omlægge og fjerne dræn på agerjord, så det nuværende strandengsområde udvides. Det kan sikre sammenhæng mellem strandengsområder og være et vigtigt middel til at sikre større græsningsområder. Et stort areal er normalt en forudsætning for at kunne finde interesserede landmænd, der vil afgræsse området. Nationalparken skal også arbejde på at sikre bedre vilkår for landmænd, der ønsker at afgræsse ved for eksempel at - give tilskud til opsætning af hegn. Etablere to nye stenrev Stenrev er vigtige for den maritime natur herunder både fisk og fugle. Ø Mange af Øhavets stenrev er gennem tiderne fisket op og anvendt til f.eks. moleanlæg, kirker mv. Der etableres to stenrev i Øhavet svarende til 1-2 hektar. Placeringen af de nye rev skal tage hensyn til sejladsen og erhvervsfiskeriet i Øhavet. De nye stenrev gavner områdets lystfiskeri og blive et nyt mål for dykkere. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Mål u Værdifulde kulturlandskaber og -miljøer plejes og styrkes Fokus Den fysiske bygningsarv Den maritime kultur Kulturlandskabet Ø 19

22 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Handlinger Oprette et center for bygningsarv Det sydfynske område rummer en stor koncentration af bevaringsværdige bygninger. De skal løbende vedligeholdes, om- og tilbygges for at sikre tidssvarende boliger. En forkert udført vedligeholdelse kan medføre forfald. Vedligeholdelse og ombygninger kan også fjerne vigtige kulturhistoriske karakteristika. Et nyt center for bygningsarv skal yde rådgivning til ejere af gamle huse om vedligeholdelse og værdierne i netop deres bolig. Det skal inspirere og motivere ejerne til at bevare og sikre områdets bygningskulturarv. Der indrettes en mindre udstilling, der formidler viden og færdigheder i forbindelse med de væsentligste vedligeholdelsesarbejder og karakteristika for områdets byggestile. Her kan folk søge inspiration på egen hånd. Derudover tilknyttes faglige konsulenter, som kan yde konkret rådgivning, der som udgangspunkt skal være brugerbetalt. Nationalparken støtter initiativet med etableringsudgifter og et mindre årligt driftstilskud på et årsværk til oplysning og formidling. Øverst: Nationalparken vil stimulere interessen for aktivt at tage del i den maritime historie. Her ombord på Mjølner. Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S. Nederst: Kajakker tager et hvil. Ommel Kærvej, Ærø. Foto: Ulla Friborg, Svendborg. Centeret skal også sikre, at der udarbejdes en registrering af områdets kulturmiljøer (et kulturmiljøatlas). Der findes allerede en række udpegninger og atlas for dele af området. Opgaven er dermed overkommelig, men vigtig. Centeret placeres et sted, hvor det sikrer liv og arbejdspladser, måske i et lokalt landsbymiljø med særlige kulturhistoriske værdier. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen. Ø Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet Træskibe er en væsentlig del af Øhavets maritime kultur. Der findes flere ældre, velfungerende værfter, som vedligeholder store træskibe fra ind- og udland. Men der findes også mange mindre træskibe, hvor vedligeholdelse og istandsættelse er selvbygger-projekter. For at sikre ordentlig istandsættelse og vedligeholdelse er der brug for inspiration og videndeling mellem bådejere. Der etableres derfor fire puslepladser for træskibe. Her kan private ejere have båden liggende, mens den istandsættes eller vedligeholdes. Der skabes et fagligt miljø og interessefællesskab, der også kan arrangere foredrag og formidle træskibenes historie mv. 20

23 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Puslepladserne skal være åbne for offentligheden, så der samtidig skabes et spændende miljø at besøge. Driften af puslepladserne overdrages til en lokal forening i tæt samarbejde med havn, museer, maritimt center m.fl. Områdets etablerede værfter med fokus på træskibe skal så vidt muligt inddrages i arbejdet. Samlet set skal puslepladserne trække flere træskibe til Øhavet og dermed udvide det lokale marked for værfterne. Pladserne skal også gøre det lettere for værfterne at byde ind på specialopgaver, som kræver en særlig ekspertise, opgaver, som mange bådejere i dag selv ville løse, men måske med dårligt resultat pga. manglende viden om opgavens kompleksitet. Forslaget vil understøtte det arbejde, der i dag foregår på flere havne. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og er også tidligere fremsat af Øhavsmuseerne. Ø Styrke købstadshavnene og Marstal Købstædernes havne er blandt de bedst bevarede i Danmark, fra Svendborgs velbevarede industrihavn til Ærøskøbings havn, der stadig er afgørende præget af sejlskibstiden. Marstal er ikke en købstad, men er med her, fordi den rummer en særlig søfartshistorie og havn. Havnene er også i dag en vigtig forbindelse mellem vand og land, så nationalparken støtter initiativer, der skaber mere liv i havnene og udnytter deres potentiale som portaler til Øhavet. Aktiviteterne omfatter nye formidlingsaktiviteter på havnene og etablering af arbejdende værksteder, der formidler den maritime kulturarv. Eksempler er restaureringen af Bonavista på Marstal Havn, Fregatten Jylland i Ebeltoft og udstillingen af krigsskibet Wasa i Stockholm. Kommuner og museer har i de seneste år gennemført et projekt omkring områdets havne. Det indeholder forslag til en række konkrete handlinger og er derfor et godt udgangspunkt for en detailplanlægning af denne handling. I Ærøskøbing arbejdes med etableringen af et center på havnen. Det er et eksempel på, hvordan havnen udnyttes som portal til Øhavet. Lignende projekter i andre havne, hvor lokale aktører ser nye muligheder for at inddrage havnens kulturmiljøer, bør støttes. I Svendborg arbejdes langsigtet med omdannelse af havnen med et dobbelt sigte: At sikre flest mulige spor af århundreders havnekultur og at blive et af kernepunkterne i fremtidens Svendborg i mødet mellem kultur, erhverv og bosætning. Hermed bliver Svendborg Havn en central port ud i nationalparken. Et formål med denne handling er også at sikre en alternativ anvendelse af bygninger, som har mistet deres hidtidige funktion - er blevet funktionstomme. De kan indrettes til museum, udstilling, opbevaring af friluftsudstyr, støttepunkter for friluftslivet osv. Hermed sikres, at bygningerne fortsat vedligeholdes, og havnens kulturmiljø fremtidssikres. Forslaget er baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen. Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne At bevare et aktivt liv i små kystmiljøer er en vigtig del af nationalparkens arbejde med kulturhistorien. Ø Områdets små havnemiljøer benyttes stadig af fiskere, hvoraf langt de fleste er fritidsfiskere, som med deres både, garn mv. er med til at holde liv i kulturmiljøerne. Handlingen sikrer det nuværende liv i havnene, eksempelvis gennem investeringer, der kan gavne det lokale fiskeri. Den giver også havnene muligheder for at tiltrække nye brugergrupper. For at sikre nye fællesskaber omkring brugen af havnen og undgå interessekonflikter, kan det kræve nye investeringer. Fiskeriet er jo en vigtig del af havnemiljøerne. Handlingen skal derfor ses som et supplement til, at nationalparken understøtter produktion af specialfødevarer, også fisk. I 2010 er der med støtte fra nationalparkundersøgelsen igangsat et rejefiskeprojekt, som skal sikre bedre afsætning af lokalt fangede rejer. Tilsvarende er der tanker om fiskesalg i Faaborg, og der er et fungerende fiskeudsalg på Bagenkop Havn - initiativer, der kunne understøttes af nationalparkens fokus på området. 21

24 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Kystkulturmiljøer Kleven Havn på Ærø er eksempel på kystkulturmiljø, som tidligere har modtaget støtte fra Naturturisme I/S til restaurering af kulturelementer på og ved havnen. Den er også blevet åbnet for omverdenen ved blandt andet at etablere en primitiv overnatningsplads. Havnen har fortsat brug for penge til restaurering af en kulturhistorisk vigtig mole fra sejlskibstiden. Et andet eksempel er Aktivhuset på Lundeborg Havn som tidligere har ansøgt nationalparkundersøgelsen om midler til at indrette overnatningsfaciliteter i huset på havnen. Huset ejes og drives af en gruppe frivillige. Forslaget er en baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen. Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber Ø Noget af det særlige ved nationalparken er de smukke landskaber, fra naturens hånd et varieret bakkelandskab. Mennesket har gennem tiden formet landskabet med stendiger, levende hegn, småskove mv. Oplevelsen af landskabet påvirkes af mange faktorer. En skovbeplantning kan fjerne en udsigt eller konturerne i landskabet. Nedslidte diger eller levende hegn, der ikke plejes, kan på sigt fjerne oplevelsen af kulturlandskabet. Nationalparken vælger to pilotområder, hvor kulturlandskabet plejes. En dialog med de lokale jordejere med tilbud om information og rådgivning styrker interessen for kulturlandskabet. Fældning af bevoksninger, der tager udsigter, eller vedligeholdelse af diger og hegn kan være samarbejdsprojekter. Nationalparken yder støtte til rådgivning og information samt mindre anlægsarbejde i pilotområderne. Handlingen forudsætter, at lodsejere er interesseret i at bevare og forskønne kulturlandskabet, og at de via dialog og information kan engageres i opgaven. Forslaget er baseret på ideer fra naturarbejdsgruppen, naturanalysen og kulturanalysen v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os Mål u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser Fokus Balance mellem beskyttelse og benyttelse Handlinger Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.) I samarbejde med havne, beboerforeninger m.fl. sikres bedre basisfaciliteter på småøerne - f.eks. toiletter, beholdere til affald og/eller overnatningspladser. Behovet vil variere fra ø til ø og skal fastsættes i dialog med den enkelte ø. Forslaget kommer fra småøernes nationalparkseminar i oktober 2009 og fra friluftsanalysen. Anlægge 100 kilometer nye stier, bl.a. på småøerne Ø Markerede vandrestier giver gode oplevelser og er med til at lede gæster rundt i landskabet. Stier kan altså tilrettelægges, så de tager hensyn til både naturen og lokalbefolkningens interesser. I samarbejde med lodsejere, beboerforeninger mv. etableres 100 kilometer vandrestier. Det er målet, at de otte beboede småøer har en markeret rundtur på øen. Herudover kan der også laves lokale stier ved byer og sti-sløjfer på Øhavsstien. Forslaget er baseret på ideer fra friluftsarbejdsgruppen og friluftsanalysen. Ø Beskytte og overvåge fuglelivet Ynglende kystfugle er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i yngletiden. For at sikre den nødvendige balance mellem beskyttelse og benyttelse af Øhavets natur er der brug for sætte særligt fokus på fuglelivet. Det varetages til dels gennem Natura 2000-planlægningen, men yderligere opmærksomhed er påkrævet, da den kun omfatter dele af Øhavet og udvalgte fuglearter. Det er nødvendigt at foretage en registrering cirka hvert tredje år primært af de ynglende kystfugle i Øhavet. Sammenholdt med tidligere års data, blandt andet indsamlet i forbindelse med fugleanalysen i nationalparkundersøgelsen, kan nye data følge udviklingen for hele Øhavet. 22

25 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Resultaterne og den generelle udvikling af friluftslivet i Øhavet kan kræve, at vigtige yngleområder beskyttes imod menneskelige forstyrrelser i yngletiden april-medio juli. Hvis det bliver nødvendigt, informerer nationalparken om problemstillingen - både i form af generel information og ved at opsætte henstillingsskilte på udvalgte områder, hvor lodsejerne ønsker at samarbejde om det. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen og fugleanalysen. Mål u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet Ø Fokus Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands, også det organiserede friluftsliv Handlinger Etablere fire større friluftsområder - i alt 600 hektar Den landbaserede del af nationalparken består primært af privatejede arealer, hvilket stiller særlige krav til den fremtidige udvikling af friluftslivet i området. Nationalparken afprøver nye samarbejdsformer med private ejere. Metoden til at opnå bedre forhold for friluftslivet er at sikrejordejere et incitament til at indgå i samarbejdet. Altså et direkte udbytte for både brugere og ejere. For jordejerene vil udbyttet oftest være af økonomisk karakter, dvs. at han/hun sikres en indtjening ved at stille jorden til rådighed. Samarbejdet sikrer bedre forhold for en række brugergrupper - fra orienteringsløbere, mountainbikere, ryttere og spejdere til lokale skoler. Allesammen grupper, som i dag ikke må udøve deres aktiviteter i private skove uden ejerens tilladelse. Flere foreninger har lokale aftaler med jordejere om at få adgang til eksempelvis et stykke skov, men en række modsatrettede interesser vanskeliggør ofte disse aftaler. Især er skovejernes udlejning af jagten et konfliktområde. Jagtlejerne mener ofte, at friluftsaktiviteterne nedsætter jagtværdien af skoven, og deremd kan udlejningsværdien af jagten falde. Flere større skovejere har foreslået, at det offentlige lejer jagtretten i skoven og dermed får retten til at bruge skoven til diverse friluftsaktiviteter. Det kan åbne helt nye muligheder for lokale foreninger, skoler mv., Det er også med til at kanalisere noget af friluftslivet over på disse arealer og dermed mindske presset på andre naturområder. Nationalparken lejer fire skove i området. Der regnes med i alt 600 hektar, men størrelsen på den enkelte skov vil variere. Om muligt bør skovene ligge tæt på områdets større byer, så de også kan fungere som bynære udflugtsmål. Forslaget er baseret på en række ideer fra friluftsarbejdsgruppen. Ø Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder rundt langs kysten Kysten og selve Øhavet rummer store rekreative værdier. Mange bruger Øhavet til sejlads, hvor kysten fungerer som indgang til Øhavet. Sejlere søger også ind på kysten i forbindelse med ophold, herunder overnatning. Andre bruger kysten til aktiviteter. De kommer for at bade, fiske, lege, spise, gå en tur osv. Begge grupper af brugere har brug for nogle gode støttepunkter langs kysten. Mange steder steder rundt om Øhavet er adgangen fra landsiden og ud til kysten begrænset. Offentlige opholdspladser ved kysten, hvor den besøgende kan nyde den medbragte mad, grille, tænde bål mv. ligger også meget spredt i området. Der etableres derfor rundt om Øhavet 15 offentligt tilgængelige støttepunkter for friluftsliv fra land- og fra vandsiden. De skal sikre adgangen til kysten, faciliteter til ophold (gril, opholdsplads mv.) for både kajaksejlende, vandrere, lystfiskere, cyklister, bilister osv. Pladserne er forskellige både i størrelse og faciliteter, men på nogle kan man overnatte i shelters eller sætte en mindre båd i vandet. Forslaget kommer fra friluftsgruppen og friluftsanalysen. Ø Mål u Der skabes flere aktivitetsmuligheder, der baserer sig på områdets natur- og kulturværdier Handlinger Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Den maritime kystkultur er i høj grad knyttet til den menneskelige brug af kysterne til lokal sejlads, jagt og fiskeri. Der jages og fiskes fortsat i området, men i dag primært af lyst. Fiskeriet har også ændret karakter til at omfatte lystfiskeri - altså med stang - som bliver en større og større del af den moderne kystkultur. Der ønskes etableret et center for kystkultur eller center for jagt og fiskeri. Det præcise navn skal findes. 23

26 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Her får de besøgende fortalt historien om områdets kystkulturliv. Hvordan har det formet og præget identiteten i og omkring Øhavet? Ud over det historiske perspektiv skal centeret også være et aktivitetscenter og mødested for nutidens lystfiskere og jægere. Det er for eksempel her, den berømte fluefisker holder kurser, der tiltrækker lokale og turister. Lokale foreninger holder foredrag om jagt eller fiskeri. Turisten kan søge information om lystfiskeri og booke en personlig guide til fisketuren. Handlingen kræver, at flere aktører støtter. Det kan være museer, lokale foreninger mv. Nationalparken starter med at konkretisere ideen, vurdere forretningsgrundlaget og samle interesserede aktører. Forslaget kommer fra friluftsgruppen. Forbedre mulighederne for oplevelser på træskibe Ø Den maritime historie i Øhavet skal også opleves til søs og gerne på et sejlskib. Der findes allerede flere muligheder for, at lokale og gæster kan komme ud at sejle med et af områdets mange træskibe. Det er primært Maritimt Center i Svendborg, der arrangerer og koordinerer sejladsen med private og offentlige skibe. Aktiviteterne styrkes med flere muligheder for at sejle i øhavet. Men hvis kundegrundlaget skal udvides, skal der tænkes i nye produkter og målgrupper. Ejerne af skibene skal motiveres og hjælpes med at produktudvikle den klassiske sejltur til at indeholde flere oplevelser og mere formidling. Udviklingen er allerede i gang, men skal styrkes. Maritimt Center er et godt bud på en organisation, der kan løfte opgaven ved at få tilført flere ressourcer til arbejdet. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen. w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal stolthed over nationalparken Mål u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken u Formidlingen af hele Øhavets natur og kulturarv styrkes og koordineres Fokus En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet Handlinger Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire småøer Nationalparken ansætter fire natur- og kulturguider på småøerne. De skal varetage følgende opgaver: formidle øen og Øhavets natur og kultur til besøgende arrangere guidede ture sikre, at de besøgende værner om naturen være bindeled mellem lokalbefolkning og nationalparken løse mindre driftsopgaver (slåning af stier, affald mv.) Ordningen indledes med guider på fire øer. Der afsættes to årsværk til opgaven, så det svarer til en halvtidsstilling på hver ø, men det vil måske være hensigtsmæssigt at samle opgaven, så en guide dækker to øer. På Lyø er der for eksempel planer om at etablere en naturskole, der både dækker Lyø og Avernakø. Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, friluftsarbejdsgruppen og småøernes nationalparkseminar i oktober Ø Sikre sammenhæng i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem aktørerne Uanset om man er lokal eller besøgende er det en udfordring at finde informationer om områdets natur- og kulturhistorie. På det lokale turistkontor, bibliotek eller internettet kan man med en god portion tålmodighed finde oplysninger om enkeltområder, men en sammenhængende histo-rie om områdets natur og kulturarv - eller med andre ord: Hvad er Det Sydfynske Øhav? - findes ikke. Områdets museer har gode lokale udstillinger, som typisk er afgrænset af særlige emner. Det er svært for den besøgende at få et sammenhængende billede og forståelse af den sydfynske kulturarv. Igennem et tæt samarbejde med områdets museer, naturskoler mv. skabes en sammenhæng i formidlingen på de forskellige udstillingssteder. Formidlingen af områdets særlige natur og kulturarv styrkes og tydeliggøres - altså en formidling om Øhavet med en rød tråd. Nationalparken sikrer via dette samarbejde en lang række formidlingssatellitter, der formidler specifikke emner vedrørende hele nationalparken lige fra søfart til geologi, men har klare tråde til de andre formidlingssatellitter, så gæsten motiveres til også at besøge de andre steder. 24

27 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Samarbejdet sætter nye nationale standarder for en formidling, hvor natur- og kulturinstitutioner samarbejder. Samarbejdet øger områdets aktivitetstilbud og skaber en sammenhængende fortælling om områdets natur og kultur. Gennem samarbejdet etableres også i hele nationalparken en moderne formidling baseret på den nyeste teknologi, GPS, mobiltelefoni mm. Samarbejde giver også lokale mulighed for at deltage aktivt i formidlingen. Deres viden og ofte store engagement i at fortælle den gode historie er en styrke, der kan berige formidlingen. Forslaget kommer fra kultur- og friluftsarbejdsgruppen samt kultur- og friluftsanalysen. Ø Arrangere Nationalparkens Dage Mange lokale foreninger og ildsjæle har nationalparkens natur og kulturarv som omdrejningspunkt, lige fra ornitologer til jægere og fiskere. Denne alsidige brug af nationalparken formidles til inspiration for andre. Nationalparken arrangerer hvert år Nationalparkens Dage, hvor de lokale foreninger viser deres aktiviteter. Nationalparken sætter hvert år fokus på et udvalgt emne og arrangerer foredrag, guidede ture mv. i Nationalparkens dage. Forslaget er en styrkelse af de nuværende Øhavets Dage, hvor omkring 100 foreninger deltager med aktiviteter en gang om året. Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie Ø Kunsten har en fremtrædende rolle i området bl.a. repræsenteret ved de internationalt anerkendte fynbomalere, der kan opleves på Faaborg Museum. Mange kunstnere bor i området, som også rummer mange udstillinger oggallerier. Nationalparken udgiver i samarbejde med turistbureauer, gallerier mv. en kunstkalender, der synliggør mulighederne for at opleve kunst i nationalparken. Nationalparken inddrager også kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturarv. Fynbomalernes 100 år gamle landskabsmotiver kan f.eks. indgå i formidlingen af nutidens landskab og historien om, hvordan det har udviklet sig. Den traditionelle natur- og kulturformidling er ofte meget faktapræget og intellektuel. Den taler i mindre omfang til følelserne og den kreative side af mennesket. Her har kunsten en klar styrke. Kan kunsten inddrages i naturformidlingen, vil den måske kunne nå nye målgrupper. Nationalparken undersøger muligheden for at skabe samarbejde med udvalgte kunstnere/kunstinstitutioner i området om en nyskabende natur- og kulturformidling. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og erhvervsanalysen. Ø x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt. Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst Mål u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter Fokus Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder Handlinger Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer Mange har allerede taget initiativ til ny produktion og salg af specialfødevarer i området - fra markeder som Kulinarisk Sydfyn og Fynske Fristelser til produktion af medicinplanter på Langeland. På småøerne findes også flere småproducenter, der arbejder med produktion af specialfødevarer, og producenter har dannet netværk som Småøernes Fødevarenetværk og Smagen af Fyn. De fleste producenter er mindre virksomheder og dermed ofte afhængige af gode netværk, der kan støtte og rådgive dem, såfremt de skal vokse. Der findes dog også større virksomheder som den økologiske grønsagsproducent Skiftekær på Tåsinge. Lokale producenter og restauratører arbejder pt. på at etablere en tangproduktion i Øhavet. Både i Bagenkop og delvist i Faaborg Havn arbejdes med forarbejdning og salg af lokalt fangede fisk. Producenter af specialfødevarer er meget afhængige af, at deres varer fortæller en god historie, der er værdiskabende for kunden. For mange producenter af specialfødevarer vil et nationalpark-stempel give varen en stærkere historie og profil. For at understøtte, at der kommer flere producenter og sikres bedre afsætningsmuligheder for nuværende produ- 25

28 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV center, samler nationalparken relevante aktører og afdækker barrierer, behov og muligheder for at styrke udviklingen. Der afsættes økonomiske midler til handlinger, der sætter udviklingen i gang og følger op. Nationalparken støtter en styrket markedsføring af lokale specialprodukter. Med en eller flere af de nuværende aktører, eksempelvis Kulinarisk Sydfyn, som tovholder etableres et nyt styrket samarbejde mellem områdets producenter, hoteller og restauratører. Som led i markedsføringen af lokale producenter i Nationalpark Det Sydfynske Øhav udgives et kulinarisk landkort, som giver gæster og lokale et overblik over gode spisemuligheder og lokale producenter, som kan besøges. Forslaget kommer fra erhvervsarbejdsgruppen og erhvervsanalysen. Ø Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg I nationalparksammenhæng er en vigtig del af specialfødevareområdet produktion af kødkvæg. Dyrene kan samtidig sikre nødvendig afgræsning af naturområderne. Det er gennem de seneste årtier blevet færre og færre stykker kødkvæg i området til at afgræsse naturområderne. De færreste landmænd kan få en rentabel drift, og det meste kødkvæg holdes derfor af deltidslandmænd. Skal udfordringen med at sikre dyr til alle naturområder løses, er der brug for at prøve nye veje. Nationalparken forfølger en ide fra en borger om at etablere én-to større private kødkvægsvirksomheder, som skal afgræsse både private og offentlige naturområder. Inspiration fra England Et nyt styrket samarbejde mellem Øhavets producenter, hoteller og restauratører kan hente inspiration i et lignende netværk omkring den engelske New Forest National Park. Hoteller og restauranter markedsfører sig på, at de sælger lokale fødevarer, det er en del af deres profil. Herved får både producenter og hoteller, restauratører mv. fordel af samarbejdet. Det engelske samarbejde har blandt andet introduceret en New Forest-morgenmad, som serveres på hoteller. Virksomhederne laver aftaler med lokale jordejere om at forpagte jorden og foretage det daglige opsyn med dyrene. Virksomhederne varetager selv flytning af dyr, avl osv. Det er formentlig nødvendigt, at kødkvæget opfedes på selve virksomheden inden slagtning. Forretningsidéen er, at denne form for kødkvægsvirksomheder kan sikre væsentlige stordriftsfordele. Samtidig kan de profilere deres produkter via nationalparken, idet kvæget har levet på værdifulde naturarealer. Produktionen bliver formentlig aldrig økonomisk bæredygtig uden de offentlige tilskud, der ydes til landbruget - den generelle hektarstøtteordning og et afgræsningstilskud på pt kr./ha. Nationalparken skal hjælpe virksomhederne i gang ved at yde lån/støtte til etablering, sikre forpagtningsaftaler på offentlige arealer, formidle kontakten til private jordejere med arealer med behov for afgræsning og løbende sikre, at de væsentligste naturområder har gode indhegninger, der minimerer vedligeholdelse og tilsyn. En væsentlig forudsætning for at øge kødkvægsproduktionen er at sikre en merbetaling for kødet. Nationalparken støtter derfor etablering af et nationalpark-kødkvægsmærke. I samarbejde med producenter og detailled (slagtere, varehuskæde e.l.) fastlægges kriterier for brug af mærket. Nationalparken støtter også en markedsføring af mærket. Det kan være via et samarbejde med lokale restauratører, som sælger kødet i deres restaurant. Gæsten får udleveret information om kødet og kan efterfølgende bestille kød til egen fryser leveret direkte eller gennem et butiksled. Mærkningsordningen skal understøtte etableringen af større kvægvirksomheder i området ved at sikre bedre afsætningsmuligheder. Ordningen skal også være åben for andre landmænd, som ønsker at indgå med kødkvæg, der lever op til kriterierne. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen, naturanalysen og erhvervsanalysen. Mål u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes Fokus Iværksætteri og etablering af nye virksomheder Handlinger Bedre turisme Ø Udvikling af turisme i nationalparken er ikke lig med ukritisk 26

29 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV tiltrækning af masseturisme. I turismeudviklingen sættes derfor fokus på at tiltrække turister, der efterspørger vores natur og kultur, og som dermed har en større interesse for at bevare og passe på den øge døgnforbruget hos turisten forlænge turistsæsonen. Et historisk blik på udviklingen af turismen i området afslører flere gode eksempler på handlinger, der har opfyldt ovenstående forudsætninger helt eller delvist. Det er dokumenteret, at det målrettede arbejde med cykelturismen og lystfiskeriet (havørredprojektet) har genereret en væsentlig øget omsætning i hele lokalområdet. Af andre nuværende temaer, som er i vækst eller i forvejen er store, kan eksempelvis nævnes lystsejlere, vandrere, havkajak, gastronomi, kunst og kultur, ridning mv. Området har i forvejen en stor forekomst af høj- og efterskoler. Så at tage til Sydfyn for at fordybe sig, blive inspireret og dyrke særlige interesser er ikke kun forbeholdt den traditionelle ferieturist. Handlingen understøtter arbejdet med at udvikle nye tilbud til både lokale og turister, som efterspørger aktive oplevelser - det vil sige oplevelser, hvor deltageren involverer sig og dyrker en interesse. Det kan være fysisk og/eller mentalt og apellerer ikke kun til feriegæsten i højsæsonen. Ved at opbygge nye aktivitetsmuligheder, der baserer sig på områdets særlige natur og kultur, øges turistens døgnforbrug, der skabes flere aktivitetstilbud til lokale borgere og området får en klarere profil, der er svær at kopiere andre steder i landet. Fritidsaktiviteter for hele familien. Vandring, lystsejlads, havkajak, kunst/kultur og ridning er kendte temaer, som kan udvikles i nationalparken. Handlingen målrettes også lokale virksomheder, jordejere mv., som ønsker at igangsætte nye aktiviteter inden for nationalparkens fokusområder. Det kan være jordejere, som samarbejder om at udvikle længere ridestier. Samarbejdet giver rytterne nye muligheder, men sikrer også en indtjening til jordejerne. Det kan være virksomheden, der ønsker at udvikle træklatring som kommerciel virksomhed, et område, som lige nu er under udvikling to steder i området. Det kan være en styrket indsats for vandring, cykling, og havkajak med udvikling af pakkerejser, bagagetransport og nye faciliteter i naturen. Eller en udvikling af dykkerturismen, hvor der sænkes skibsvrag og/eller etableres nye stenrev og dermed skabes nye dykkermål. 27

30 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Lystfiskeriet er et særligt interessant tema, da fiskeriet i høj grad ligger uden for sommersæsonen. Bedre faciliteter ved fiskepladserne, udvikling af guidetilbud og markedsføring er blandt de tiltag, der understøtter dette tema. Der skal være stort fokus på, at lokale virksomheder, formentligt primært specialfødevareproducenter, åbner deres virksomhed for turister. Det kan også være landbrug eller netværk af landbrug, der ønsker at etablere udlejningsboliger i driftsbygninger eller tilbyde salg af oplevelser på gården (fiskeri, deltage i driften for en dag osv.). Forslaget kommer fra friluftsarbejdsgruppen og fra friluftsog erhvervsanalysen. Sæt i værk Sydfyn - rådgivning og hjælp til iværksættere Ø Nationalparken styrker mulighederne for at etablere virksomheder, som vil udnytte nationalparkens nye erhvervsmuligheder, primært iværksættere inden for oplevelsesøkonomien. Det kan være producenter af specialfødevarer, guide- og kursusvirksomheder, nye overnatningssteder for nye målgrupper eller turistvirksomheder, der skal afprøve nye koncepter og forretninger. Det nuværende rådgivningssystem styrkes. Alle personer, som har en god ide eller et koncept til et iværksætterprojekt, tilbydes evaluering af deres ide og rådgivning fra personale, der kan udfordre og rådgive virksomheden om nye muligheder. Vurderes ideen god og holdbar, får iværksættere yderligere hjælp og eventuelt lån/tilskud til at realisere ideen. Sæt i værk Sydfyn får en bestyrelse af fagfolk på området, herunder aktive erhvervsfolk. Projektet iværsættes i tæt samarbejde med den nuværende erhvervsrådgivning på Sydfyn og øerne, og driften ses på sigt løftet af denne. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen. Ø Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud Nationalparken bidrager til den lokale erhvervsudvikling ved at sikre, at der udvikles nye salgbare oplevelsestilbud til både lokale og gæster. De hæver turistens døgnforbrug, så stigningen i omsætning ikke alene skal nås gennem flere turister, men også ved, at turister bruger flere penge på lokale tilbud. Det traditionelle eksempel er guidede ture. Den schleswigholstenske del af Nationalpark Wattenmeer lige syd for den dansk-tyske grænse har årligt betalende gæster på guidede ture i parken. Skønsmæssigt tager cirka gæster årligt på en guidet tur i det sydfynske område. Der er et potentiale for at udvikle en bredere vifte af oplevelsestilbud til både gæster og lokale, gerne produkter, som henvender sig til særlige målgrupper. Det kan være tilbud om særlige natur- og friluftsaktiviteter for børnefamilier eller udlejning af en lokalkendt fiskeguide til lystfiskere. Men der er også behov for organisering og udvikling af ture for den bredere gruppe, som efterspørger mere viden om området og som eksempelvis ønsker at opleve Øhavet eller småøerne via en lokal guide. Det er muligt i enkelte områder, men kalder på en bedre organisering og synlighed, hvis potentialet skal udnyttes. Paletten af muligheder er stor. Men det kræver nytænkning at udvikle nye tilbud. Områdets nuværende aktører som museer, naturvejledere, lokale guider mv. er grundstenen i arbejdet. Der opbygges et forpligtende partnerskab mellem de interesserede aktører, hvor de samarbejder om blandt andet følgende opgaver: Produktudvikling - udvikle nye formidlingsprodukter. Nye tilbud til børnefamilier, skolebørn og voksne. Markedsføring, så de nye produkter kan sikre et økonomisk fundament under formidlingen. Der søges også nye samarbejder med turisterhvervet om salg og udvikling af de nye oplevelsestilbud. Der er generelt ikke megen kontakt mellem udbyderen af produktet og eksempelvis overnatningsstedet, som har kontakten til den potentielle kunde. Der skal skabes et bedre samarbejde mellem de to former for virksomheder. Overnatningsvirksomheden skal i højere grad profilere sig på, at der udvikles nye oplevelsestilbud. Det skal være lettere for virksomheden at bruge produkterne til at tiltrække kunder ved at tilbyde pakker og oplevelsestilbud, som er unikke for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Udvikle småøernes muligheder for vækst Ø Småøerne møder særlige udfordringer, når det gælder bosætning og erhverv - og aktive lokalsamfund på småøerne er vigtige for nationalparken. Væsentlig for bosætning og fremtidig erhvervsudvikling på øerne er eksempelvis færgetransporten. Den skal tilgodese 28

31 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV øboernes primære behov for hurtig og regelmæssig transport og samtidig sikre, at turisterne besøger øerne og helst bliver flere dage på øerne. Færgetransporten i Øhavet drives i dag af de lokale kommuner eller via lokale færgeselskaber. Der foregår ingen sejlads mellem småøerne på tværs af kommunegrænserne. Det giver store udfordringer for turisten, der ønsker at besøge flere småøer, og lokale beboere, der skal mødes og udvikle fællesskaber på tværs af øerne. Nationalparken tager initiativ til, at der kigges på færgedriften i Øhavet med nye og fælles øjne. Er det muligt at sikre en bedre betjening af øerne, hvis alle kommuner kiggede samlet på driften? Er det muligt at adskille gods og persontransport, altså sikre det essentielle for bosætningen på øerne, nemlig en hurtig persontransport i kombination med en fast godstransport? Det vil naturligvis kræve, at flere øer blev betjent af den samme båd, og at der indsættes forskellige typer. Et konkret eksempel er betjeningen af Hjortø og Birkholm. Her har Ærø og Svendborg Kommune hver en båd. Var det en fordel for beboerne på de to øer at betjeningen foregik i fællesskab som f.eks. Svendborg - Hjortø - Birkholm - Marstal? I den forbindelse bør man kigge på nye bådtyper som måske kan understøtte det lokale værftsbyggeri - måske hurtige, el-drevne både til persontransport? Erhvervsarbejdsgruppen foreslår projektet Fra ø til ø - havn til havn. Her foregår betjeningen af øerne med Drejø som hovedstation. Der sejles endvidere ind til nye mindre havne som Skovballe og Fjællebroen. Hvorvidt forslaget kan realiseres er uklart for styregruppen, men det indgår i det videre arbejde. Nationalparken samler alle relevante aktører og investerer de nødvendige ressourcer i at få færgetransporten fagligt belyst, så der skaffes et ordentligt diskussionsgrundlag. Nationalparken er på tilsvarende vis det fællesskab, hvor småøerne kan rejse væsentlige problemer for deres udvikling. I samarbejde med eksempelvis Småøernes Aktionsgruppe kan nationalparken støtte med lån/tilskud til særlige erhvervsinitiativer målrettet småøerne. Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, erhvervsarbejdsgruppen samt kulturanalysen og erhvervsanalysen. Ø Støtte lokale vedvarende energi-projekter Nationalparken anerkender, at Ærø har en særlig styrkeposition hvad angår vedvarende energi, særligt øens store solfangeranlæg har sat Ærø på Danmarkskortet. Men også det kommunale indkøb af elbiler og planer om nye tiltag på kraftvarmeværket i Marstal understøtter denne profil. Nationalparken støtter vedvarende energi-initiativer på Ærø, men også i resten af området. Det kan være i form af tilskud til at afdække særlige problemstillinger, der bremser et initiativ, som kræver national opmærksomhed, eller i form af mindre tilskud til konkrete projekter. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen og erhvervsanalysen. Mål u Nationalparken markedsfører og profilerer området Fokus Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring Ø Handlinger Samarbejde med erhvervet En del af den erhvervsmæssige gevinst ved at etablere en nationalpark er den markedsføringsmæssige værdi, der følger med. En del markedsføring sker per automatik i form af det fokus, der kommer på området fra nationale medier og via en national markedsføring af Danmark, hvor de danske nationalparker bliver fremhævet og eksponeret. Det fokus, der sættes på de danske nationalparker, skal udnyttes lokalt. Det skal synliggøres, hvordan Øhavets nationalpark skiller sig ud. Hvad er særligt og hvilke tilbud har den? Opgaven skal løftes i tæt samarbejde med erhvervet og dets turistforeninger - lokalt såvel som regionalt og nationalt. I disse samarbejder igangsættes markedsføringsinitiativer spændende fra udviklingen af pakketure til traditionel markedsføring i diverse medier. Der etableres en partnerskabsordning med turisterhvervet, som det kendes fra mange udenlandske nationalparker. Erhvervet informerer om nationalparken, dens værdier og muligheder og kommer med i et markedsføringssamarbejde som nationalpark-partner. Herved opstår en tættere realtion mellem nationalparken og erhvervet, hvor en større gensidig forståelse fører til bedre resultater. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen. 29

32 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Andre planer Handlingerne er som tidligere nævnt resultatet af mange forskellige borgeres ideer via idevognen, borgermøder, arbejdsgruppemøder mv. Interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet har tidligere udgivet lokale rapporter, undersøgelser og planer, der beskriver ønsker til konkrete handlinger til gavn for naturen og/eller friluftslivet i området. Disse tidligere planer er så vidt muligt inddraget i arbejdet med at udvælge handlingerne i denne plan og ligger inden for rammerne af de foreslåede handlinger. Disse planer skal derfor også betragtes som dokumenter, der yderligere kan konkretisere denne plan. Økonomi Et meget centralt spørgsmål for arbejdet med nationalparken er: Hvor store investeringer kan den trække til området? I nationalparkplanen arbejdes med et skøn på 200 mio. kr. over 10 år. Skønnet er kvalificeret ud fra en række forhold og erfaringer: Nationalparken kommer på finansloven med en årlig bevilling. Den er i øjeblikket 6 mio. kr. til etablering og 7,5 mio. kr. i årligt tilskud. De fire kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland bidrager hvert år til driften af Naturturisme I/S med cirka 2,5 mio. kr. Det vurderes sandsynligt, at indsatsen føres videre i nationalparkregi, dog udgår Langeland Kommunes bidrag. Hertil kommer evt. bidrag fra Assens Kommune. Det giver en årlig grundbevilling til nationalparken på 10 mio. kr., og den skal således tiltrække en årlig ekstern finansiering på 10 mio. kr. Baseret på erfaringerne fra blandt andet Naturturisme I/S og de andre nationalparkområder vurderes det realistisk fordi: Naturturisme har de seneste år tiltrukket investeringer på cirka 10 mio. kr./år med en grundfinansiering på 1,6 mio. kr. Nationalpark Mols Bjerge og Thy har allerede inden start fået hver 30 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond til konkrete projekter. Samme fond har bevilget 14 mio. kr. til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og 9,5 mio. kr. til nationalparkundersøgelsen ved Roskilde-Lejre (Nationalpark Skjoldungelandet). Nationalpark Vadehavet har fået 16 mio. kr. fra Region Syddanmarks vækstforum til et projekt, der skal udvikle de erhvervsmæssige gevinster ved den kommende nationalpark. Nationalparkens styrke er, at en række forskellige interessenter, herunder også offentlige myndigheder som kommune og stat, sætter nogle fælles mål for udviklingen af området. Fællesskabet og det overordnede syn på området vil uden tvivl skærpe interessen fra væsentlige bidragydere i at investere i arbejdet. De fleste store puljer og fonde kræver nemlig, at deres støtte bruges målrettet til projekter, som indgår i en større sammenhæng. Store fonde og puljer kræver også, at der bag en ansøgning står en stabil organisation, som kan håndtere projektet og give en vis sikkerhed for, at det rent faktisk også kan gennemføres. Her vil en nationalpark med lokalt og statsligt ophæng, også gennem lovgivningen, stå stærkt. Af større fonde med særlig relevans for nationalparken kan nævnes Region Syddanmarks regionale vækstmidler, EUs Interreg- og Mål-2 midler, EU-Life, Realdania, Friluftsrådets Tips og Lottomidler, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden samt Arbejdsmarkedets Feriefond. Hertil kommer en række lokale puljer, bl.a. de Lokale Aktionsgrupper (LAG), hvis indsatsområder i høj grad falder sammen med formålet for nationalparken. Drift Nationalparken er en udviklingsorganisation, der løbende igangsætter nye initiativer og handlinger. Den opbygger en basisadministration til at sikre udviklingen. Den kan gribe lokale ideer, være med til at udvikle og sparre og rejse finansiering, men ikke nødvendigvis realisere projekter. Nationalparken opbygger ikke en stor driftsorganisation. Den er med i udviklingen og realiseringen, mens selve driften som udgangspunkt overlades til andre aktører. Til både realisering og den fremtidige drift er nationalparken derfor afhængig af et godt samarbejde med mange forskellige parter lige fra frivillige, foreninger og museer til kommuner og stat. I bilag 1 (tabel over de foreslåede handlinger) er for nogle af handlingerne opført en driftsudgift, som nationalparken forventes at skulle betale for at fremtidssikre den pågældende handling. Andre handlinger skal have finansieret driften på andre måder, som kan inddeles i fire kategorier: 30

33 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV 1: Projektet er efter en opstartsperiode økonomisk bæredygtigt. Det gælder flere af erhvervsinitiativerne, hvor der investeres i at opbygge netværk og markedsføringsinitiativer, som på sigt skal overtages af de deltagende virksomheder. 2: Projektet etableres i samarbejde med en lodsejer. Nationalparken hjælper projektet i gang, hvorefter det overtages af lodsejeren, som typisk vil få tilskud til driften via nationale støtteordninger til naturforbedringer. Når der for eksempel etableres større naturområder, kan lodsejeren få en engangskompensation og derefter et årligt tilskud til naturpleje. Fremgangsmåden kendes fra bl.a. vådområdeprojekter. 3: Projektet kræver samarbejde med interesserede parter, der kan overtage driften. Det er eksempelvis en del af formidlingsaktiviteterne. Her investerer nationalparken i at opbygge formidlingen i samarbejde med museer, naturvejledere mv., som efterfølgende overtager driften. Det styrker aktørens formidlingsarbejde, som kan drage direkte nytte af samarbejdet. 4: Driften overtages af kommune eller stat. Typisk drift af rekreative faciliteter, såsom vedligeholdelse af stier og publikumsfaciliteter på opholdspladser. ner mv.). Bestyrelsen vurderer, hvad der er mest hensigtsmæssigt i det pågældende projekt. Balance beskyttelse/benyttelse Handlingerne er valgt ud fra nationalparklovens fire formål. De omfatter jo både benyttelse og beskyttelse af naturen, så nationalparken skal ikke kun sikre naturen, ligesom den ikke kun skal arbejde for, at befolkningen kan bruge den. I vurderingen af, om nationalparkplanen har den nødvendige balance, indgår også den store naturindsats, der i de kommende år vil ske, fordi store dele af Det Sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbekyttelsesområde (Natura 2000) og som følge af EUs Vandrammedirektiv. Denne plan fokuserer på naturfordringer som ikke forventes løftet via EU-lovgivningen. Samlet set vil der i de kommende 10 år ske en stor indsats for naturen i Øhavet. Nationalparken vil så yderligere sikre, at naturindsatsen der gennemføres via EU-lovgivning, kan opleves og indgå i en erhvervsudvikling via en nationalpark. Etableringen af nationalparken forudsætter ikke en kommunal medfinasiering. Kommunerne i nationalparken må dog påregne at påtage sig mindre driftsopgaver i forbindelse med nationalparken, bl.a. vedligeholdelse af basale rekreative anlæg så som stier, opholdspladser, parkeringspladser mv. Den enkelte kommune skal naturligvis godkende opgaverne, inden projektet udføres. Det forventes også, at staten påtager sig lignende fremtidige driftsopgaver i nationalparken akkurat som det skete, da Naturturisme I/S i samarbejde med staten etablerede Naturlegepladsen ved Faaborg og satte vilde heste ud på Sydlangeland. Der er i oversigten afsat 2,5 mio. kr. til basisdrift af nationalparkens sekretariatet. Beløbet indbefatter udviklingen af nye projekter, kontakt med borgerne, servicering af bestyrelsen, udgivelse af formidlingsmateriale om nationalparken mv. Når konkrete handlinger igangsættes, vil der via anlægsinvesteringen skulle afsættes midler til administration, revision og ledelse af projektet. Det vil indebære ansættelse af medarbejdere, der kan løfte de konkrete opgaver. Medarbejderne ansættes i nationalparksekretariatet eller hos kommuner, stat eller eksterne aktører (rådgivningsfunktio- 1 Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningsplanlægning. Rapport nr

34 32 t t

35 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Kaffepletter kaldes 10 små opholdssteder langs Øhavsstien, som 220 kilometer lang omkranser Øhavet. Foto: Søren Lisby, Naturturisme I/S 4: Størrelse og placering Undersøgelsesområdet Som oplæg til borgerinddragelsen definerede styregruppen et undersøgelsesområde. Området blev udpeget for at komme med et konkret udspil, som kunne debatteres i løbet af borgerinddragelsen. Det stod på det tidspunkt klart, at en sydfynsk nationalpark ikke kunne indeholde arealet i alle de fem deltagende kommuner. Der var derfor brug for en nærmere afgræsning for at køre en debat på et mere konkret grundlag områderne og fra kommuneplanernes særlige biologiske interesseområder og særlige landskabelige beskyttelsesområder. Større byer skulle som udgangspunkt ikke med, fordi større byer normalt ikke er med i en dansk nationalpark. Undtagelsen var Ærøskøbing, da den er kulturhistorisk unik og kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv. Vandskellet blev brugt som grænse på Ærø og Langeland. Vandskellet er afgrænser det område, der afvander ind i Øhavet. Vandskellet følger typisk højderyggene og markerer også grænsen for de landområder, der kan ses ude fra Øhavet eller hvorfra man kan se Øhavet. Begrundelsen for at bruge vandskellet som et parameter var, at vandskellet har betydning for jordbrugserhvervet i området. Det markerer grænsen mellem nitratklasserne 1 og 3. Klasse 3 omfatter de områder, der afvander ind til Øhavet, mens områder, der afvander til Storebælt og Østersøen, ligger i klasse 1. Der stilles skrappere krav til tabet af kvælstof til landbrugsejendomme i klasse 3 end i klasse 1. Kort over undersøgelsesområdet. Den røde streg blev tegnet med en meget bred pensel ud fra følgende kriterier: Områdets vigtigste naturområder og kulturlandskaber skulle med. Dette vurderet ud fra grænserne for Natura De kommende vandplaner vil efter al sandsynlighed stille endnu skrappere krav og foranledige at traditionel intensiv husdyrproduktion i klasse 3 får endnu flere krav end bedrifter i klasse 1. En nationalpark kan være med til at ændre driften på disse ejendomme, og den enkelte bedrifts interesse for at udnytte en nationalparks tilbud om tilskud til omlægning vil alt andet lige være størst i områder, der afvander til Øhavet. 33

36 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Det kan efterfølgende konstateres at denne streg og tankegang har affødt misforståelser om, at nationalparken vil ændre vilkårene for at drive landbrug for dem der ligger inden for stregen, hvilket ikke er tilfældet. Undersøgelsesområdet var som nævnt et led i den offentlige debat om en eventuel nationalpark. Grænsen kunne flytte sig i begge retninger i det endelige forslag. Derfor blev borgerinddragelsen også tilrettelagt, så alle områdets borgere kunne høres og deltage. Eksempelvis blev informationsavisen postomdelt på hele Langeland, Ærø og i Svendborg Kommune. I Assens og Faaborg-Midtfyn kommune blev den omdelt i et område der var større en end undersøgelsesområdet, herunder området omkring Jordløse. Arbejdsgruppernes forslag Som et væsentligt element i borgerinddragelsen (se næste kapitel) blev der i efteråret 2009 nedsat fire åbne arbejdsgrupper, hvor alle borgere kunne deltage. Af kommissoriet for de fire hovedarbejdsgrupper (se bilag 4) fremgår, at gruppernes opgave var at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. I den forbindelse skulle grupperne tage udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men også vurdere, om grænsen gav mening i forhold til gruppens tema og komme med eventuelle ændringsforslag. Resultatet af grupperne afgrænsningsdebat er en lang række forslag, fra meget små modeller, der kun omfatter dele af øhavet, til store modeller, der går ud over undersøgelsesområdet og blandt andet omfatter hele Langeland og Ærø. Hvert forslag har sin begrundelse, og forslagenes konsekvenser for områdets udvikling er belyst i rapporterne. Alle forslag og begrundelser kan ses i de fire arbejdsgrupperapporter. pen vurderede, at flere af forslagene udelukker væsentlige natur- og kulturhistoriske værdier, som har national værdi og som dermed bør indgå i en nationalpark. Det gælder især Tåsinge-modellen, der udelukker et stort antal af de unikke naturområder og de kulturhistoriske værdier i det sydfynske område, eksempelvis kystnaturen (strandenge, klinter mv.), bakkelandskabet fra Svanninge bakker til Egebjerg Bakker, de væsentlige kulturhistoriske værdier i kystbyer og småhavne samt områdets store herregårdslandskaber. Modellerne indeholder desuden ingen landjord på Fyn, Langeland eller Ærø. Dette giver begrænsede muligheder for at udvikle et alsidigt frilufts- og erhvervsliv, som også er formål med nationalparken. Modsat lever mange af de andre foreslåede modeller op til ovenstående. Det gælder blandt andet hjertemodellen foreslået af friluftsgruppen, istidslandskabet og vandskelsmodellen foreslået af naturgruppen. På baggrund af arbejdsgruppernes forslag, blandt andet istidslandskabet, indkomne kommentarer i løbet af undersøgelsesfasen og grænserne for undersøgelsesområdet besluttede et flertal i styregruppen at anbefale kommunerne at sende nedenfor viste forslag i offentlig høring. Et mindretal bestående af Ib Jensen repræsenterende Dansk Familiebrug, Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn repræsenterend Dansk Skovforening og Christian NB Ulrich repræsenterende Centrovice og Patriotisk Selskab (et samlet fynsk landbrug og skovbrug) kan ikke gå ind for en plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Hver af de fire arbejdsgrupper har gennemført en prioritering af sine forslag. Det såkaldte Tåsinge-forslag fik flest stemmer i alle fire grupper. Forslaget omfatter alene Øhavets småøer, dvs. øerne mellem Fyn, Ærø og Langeland men ikke Tåsinge, Thurø og Siø. Tåsinge-forslaget er udarbejdet af den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge - deraf dets navn. Især fra land- og skovbruget har der været modstand mod at blive indlemmet i en nationalpark, og de har derfor støttet Tåsinge-modellen, der kun på småøerne omfatter landog skovbrugsarealer. Styregruppens forslag i høring Styregruppen vurderede forskellige forslag til afgrænsningen og drøftede fordele og ulemper. Et flertal i styregrup- Styregruppen foreslog de fem kommuner omkring Øhavet at sende denne afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav i offentlig høring, og det gjorde de. 34

37 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Styregruppens forslag til afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav, vedtaget 31. maj Styregruppens endelige forslag til afgrænsning På baggrund af 667 indkomne høringssvar har styregruppen atter drøftet afgrænsningen. Styregruppen kan konstatere, at der både er argumenter for og imod en nationalpark. Høringssvarene er behandlet i bilag 6. Det kan også konstateres, at der hos områdets land- og skovbrug er en stor frygt for, at nationalparken vil påvirke deres erhverv i negativ retning med blandt andet nye restriktioner. Styregruppen har igennem hele arbejdet forholdt sig til lovgivningen, som ikke giver mulighed for nye restriktioner. Styregruppen har også udarbejdet denne plan på den forudsætning (Se side 6). Dette ændrer dog ikke ved, at det gennem høringen og hele undersøgelsesfasen har kunnet konstateres, at frygten for en nationalpark er stor hos land- og skovbrug. Styregruppen har derfor kigget på det oprindelige forslag, som blev sendt i offentlig høring, og arbejdet mod et kompromis. Den vedtagne afgrænsning sikrer, at der etableres 35

38 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV en nationalpark, der på den ene side tilgodeser tilhængerne og åbner mulighed for, at alle de foreslåede handlinger kan gennemføres. På den anden side imødekommer den landog skovbrugets bekymringer over at komme med i en nationalpark. Styregruppens nye forslag baserer sig overordnet på følgende principper: Tager udgangspunkt i områdets Natura2000-områder Er sammenhængende Omfatter købstæderne Hvordan disse hensyn er realiseret, fremgår af kortet på side 37. Langeland Kommune valgte at træde ud af nationalparkundersøgelsen umiddelbart inden dette beslutningsgrundlag forelå. Kommunens areal er derfor ikke med i forslaget, hvilket svækker nationalparken, da dele af Øhavet udgår, herunder vigtige nor-områder på Sydlangeland. Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning, men beklager, at det dermed ikke er muligt at få hele Natura 2000-området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje denne del af beslutningen. Områderne er dog ikke nødvendige for fortsat at kunne etablere en nationalpark, der har et natur- og kulturhistorisk indhold af national værdi omfattende Øhavet med nor, småøer mv. samt bakkelandskabet på Sydfyn. Størrelsen på Nationalpark Det Sydfynske Øhav Det samlede areal ca. 800 km 2 Heraf hav ca. 500 km 2 Størrelsen på andre nationalparker Skjern Å 250 km 2 Thy 244 km 2 Mols Bjerge 180 km 2 (heraf hav 30 km 2 ) Vadehavet km 2 (heraf hav km 2 ) Kongernes Nordsjælland 348 km 2 36

39 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Den røde streg: Styregruppens endelige forslag til afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Den blå streg: Forslag til afgrænsning, som var i offentlig høring 1. februar marts De gule felter: Natura 2000-områder - altså områder, som i dag er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. De skraverede områder er således dem, som styregruppen pillede ud af nationalparken i konsekvens af den offentlige høring. 37

40 38 t t

41 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Over 150 borgere gik ind i fire store arbejdsgrupper, som var med til at skabe ideer til nationalparken. Her en gruppe vandrere på Stiens Dag. Øhavsstien mellem Lundeborg og Broholm. Foto: Søren Lisby, Naturturisme I/S 5: Borgerinddragelse Nationalparkundersøgelsen kan inddeles i to primære opgaver. Indsamling af faglig viden Inddragelse af borgere Faglige analyser Formålet med indsamling af faglig viden var at belyse, om området indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier til at blive udpeget som nationalpark. Desuden skulle den faglige viden kvalificere og inspirere de lokale diskussioner og idéarbejdet. Der er udarbejdet følgende seks faglige analyser: Natur i det sydfynske øhavsområde Kystfugle i Det Sydfynske Øhav Landskaber og landskabselementer Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav Erhvervsøkonomisk analyse (tre rapporter) Analyserne indeholder - ud over en faglig gennemgang af det sydfynske områdes potentialer for at blive udpeget til nationalpark - en række forslag til, hvad der under analysens tema bør iværksættes for at udvikle nationalparken. Alle faglige analyser ligger på hjemmesiden Fem faser Borgerinddragelsen var klart den største opgave i hele undersøgelsen. Styregruppen inddelte opgaven i fem faser: Fase 1 og 2 Information og indsamling af ideer Fase 3 Arbejdsgrupper konkretiserede ideer Fase 4 Fase 5 Opsamling Konklusion og beslutning Fase 1 og 2 (marts august 2009) Begrebet nationalpark er nyt i Danmark, landets første nationalpark blev indviet i Thy i En vigtig opgave var derfor at informere om, hvad en dansk nationalpark er. For at motivere og engagere borgerne blev der i denne fase åbnet for, at alle kunne komme med ideer til nye initiativer i området. På lige fod hermed kunne borgerne fremsætte bekymringer over nationalparken. I marts 2009 husstandsomdeltes en informationsavis i godt eksemplarer på hele Ærø og Langeland og i de sydlige dele af Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner. Yderligere cirka blev uddelt via de fem kommuners borgerservice og biblioteker, på borgermøder, ved foredrag og oplæg, i en idevogn mm. Idevognen - en lille mandskabsvogn - blev indrettet med plancher, informationsmaterialer og kaffemaskine. Den kørte rundt i hele det sydfynske område fra april til midt i juli 2009, primært inden for undersøgelsesområdet, men den gjorde også holdt i Ringe, Svendborg, Faaborg, Marstal og Søby og besøgte i alt 45 byer og øer med ophold på cirka tre timer hvert sted. Gennem annoncer og artikler i lokale blade og aviser blev alle borgere inviteret til at besøge vognen og høre om nationalparkundersøgelsen og aflevere deres ideer eller bekymringer. Bemandingen bestod af én af nationalparksekretariatets konsulenter, en medarbejder fra kommunen og under tiden en lokal politiker. Godt besøgte vognen i perioden. 39

42 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV 42 borgermøder blev holdt med deltagere. Dels kommunale offentlige møder med deltagelse af politikere, dels møder i lokale foreninger, som ville høre mere om undersøgelsen. Nationalparkundersøgelsen har en meget aktiv hjemmeside, hvor alle ideer, bekymringer og øvrige indlæg fra borgerne er lagt op sammen med alle notater, rapporter og analyser produceret i processen. 16 nyhedsbreve, cirka et om måneden, blev i denne fase mailet til 700 abonnenter. med, kom således ind ad flere kanaler, se figuren herunder, som er eksemplet fra natur-arbejdsgruppen: Ideer og bekymringer fra idevognen og hjemmesiden NATUR ANALYSER: - natur - fugle - landskaber Kendte rapporter på området Fase 3 (september april 2010) Formålet med borgerinddragelsen var at give borgerne en høj grad af indflydelse på den kommende nationalpark. I fase 3 fik alle borgere mulighed for at arbejde i dybden med deres ideer til indholdet. Fire hovedarbejdsgrupper, én for hvert af nationalparkens fire temaer - natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhverv - blev nedsat i oktober Grupperne var åbne for alle. De fik 375 tilmeldinger. Nogle meldte sig ind i flere grupper, så antallet af personer var 225. Gennemsnitligt deltog 27 personer i de 20 møder i hovedarbejdsgrupperne. Alle møder fandt sted i Svendborg. De fire hovedarbejdsgrupper nedsatte 21 undergrupper, som har arbejdet detaljeret med emner, som arbejdsgruppen fandt vigtige. Arbejdet er resulteret i beskrivelser af en lang række indsatsområder og stribevis af konkrete ideer. Alle indsatsområdebeskrivelserne ligger som bilag til de fire hovedarbejdsgruppers rapporter. På grund af områdets store udstrækning og transportmæssige problemer kunne nogle borgere opleve hovedarbejdsgrupperne som meget langt væk. Derfor opfordrede styregruppen til at etablere lokale arbejdsgrupper, som med støtte fra sekretariatet kunne fokusere på mere lokale spørgsmål vedrørende nationalparken. Der blev nedsat syv lokale arbejdsgrupper: Tranekær, Langeland, Ærø, Svendborg, Helnæs, Tåsinge og en skov-gruppe. De lokale arbejdsgrupper leverede input til én eller flere af hovedarbejdsgrupperne. På grund af småøernes særlige vanskeligheder med at deltage i aftenmøder pga. færgetransporten finansierede nationalparkundersøgelsen et weekend-seminar for beboerne på småøerne i oktober 2009, hvor ideer og bekymringer blev drøftet og videregivet til arbejdsgrupperne. Det materiale, som hovedarbejdsgrupperne havde at arbejde Lokale arbejdsgrupper Egen viden og erfaring De fire arbejdsgrupper prioriterede deres indsatsområder på det afsluttende møde, så styregruppen og den kommende nationalparkbestyrelse ikke er/vil være i tvivl om, hvilke indsatser, gruppen selv fandt vigtigst. Grupperne afsluttede arbejdet i foråret 2010 med hver deres rapport, der beskriver indsatsområderne og gruppens forslag til afgrænsning. Fase 4 (maj oktober 2010) I denne fase udarbejdedes forslaget til nationalparkplanen, baseret på ideer fra alle fire arbejdsgrupper. Fase 5 (oktober sommer 2011) Styregruppen besluttede Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav og leverede dermed beslutningsgrundlaget for den politiske behandling i de fem kommuner. Styregruppen anbefalede kommunerne at sende forslaget i offentlig høring forud for deres beslutning, og det gjorde de i februar-marts Styregruppen reviderede forslaget på baggrund af høringen og vedtog den endelige plan 31. maj Det er nu op til kommunerne at beslutte, om de vil ansøge miljøministeren om, at Det Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark. Bekymringer Gennem processen har en del borgere givet udtryk for bekymringer, skepsis og direkte modstand imod en nationalpark. Bekymringerne er kommet frem under idevognens besøg i lokalområderne, ved offentlig møder, i forbindelse med arbejdsgruppernes arbejde og som skriftlige indlæg i debatten. Alle bekymringerne blev samlet på nationalparkprojektets hjemmeside, de er behandlet i hver af de fire hovedarbejdsgrupper og ligger som bilag 5 til denne plan. 40

43 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Det har været vigtigt for styregruppen, at alle bekymringer blev behandlet i arbejdsgrupperne uden at de blokerede for udviklingen af ideer til nationalparken. Styregruppens opgave var at belyse mulighederne for en nationalpark - at skaffe det konkrete beslutningsgrundlag. Heri indgik også at kigge på bekymringer, men ikke at lukke undersøgelsen ved blot at sige nej. Arbejdsgrupperne valgte derfor en proces som sikrede, at alle bekymringerne blev omformet til et sæt regler for de mange ideer, som arbejdsgrupperne udviklede. På den måde blev bekymringerne bragt med i det videre arbejde uden at spænde ben for ideudviklingen. Desuden blev hver arbejdsgruppe foreslået at nedsætte en undergruppe, der særligt kunne fokusere på processen under borgerinddragelsesprojektet og i nationalparken. Sådan en gruppe blev nedsat under tre af de fire arbejdsgrupper. Undergrupperne vedrørende processen tog udgangspunkt i de bekymringer, som blev formuleret i de første faser af processen. Gruppernes samlede afrapportering kan læses i rapporterne fra hhv natur-, kultur- og friluftsliv-gruppen. Proces-gruppernes forslag/overvejelser omfatter syv forhold, som vedrører det fremtidige arbejde med nationalparken. Efter hvert forhold er indsat styregruppens bemærkninger. 1: Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have ret til gennem afstemninger omfattende lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning. Styregruppens bemærkninger: Nationalparkloven rummer ikke mulighed for, at man som lodsejer selv kan bestemme, om man vil ligge inde i eller uden for en nationalpark. Da der ifølge loven ikke vil være negative konsekvenser ved at ligge indenfor, kan ikke-interesserede lodsejere blot lade være med at deltage i nationalparkens udvikling. Det vil ikke få nogen praktisk betydning. Øverst: Mange deltagere i processen foreslog bedre færgeforbindelse for at sikre områdets udvikling. Her er det færgen fra Rudkøbing der anduver Marstal Foto: Ulla Friborg, Svendborg. Nederst: Idevognen kørte rundt i hele det sydfynske område i tre måneder og informerede og samlede ideer og bekymringer. Faaborg havn. Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S. 2: Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere til at beslutte, om de ønsker en foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området. Styregruppens bemærkninger: Enhver aktivitet under nationalparkbestyrelsen skal ifølge loven baseres på frivillige aftaler med den eller de involverede lodsejere. Ønsker en lodsejer ikke at medvirke i en bestemt aktivitet, melder han eller hun bare fra. Såfremt en eller flere lodsejere ønsker at inddrage andre lokale beboere i vurderingen af et konkret projekt, er de naturligvis velkomne til det. 41

44 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Det vil være praktisk umuligt og dyrt at gennemføre lokale afstemninger, bl.a. fordi det vil være uklart, hvilke borgere inden for hvilket område, der skal have lov til at stemme. Desuden skal det fremhæves, at der i nationalparksammenhæng ud over det lokale repræsentative demokrati i kommunalbestyrelserne er yderligere et lokalt niveau - styregruppen/bestyrelsen - som kan varetage borgernes og interessegruppernes interesser. 3: Alle aftaler gøres åremålsbestemte Styregruppens bemærkninger: Nationalparken kan indgå åremålsbestemte aftaler med eksempelvis jordejere. Det er dog op til bestyrelsen og den enkelte jordejer frit at afgøre, om de vil indgå åremålsbestemte eller permanente aftaler. 4: Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom. Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og den enkelte jordejer frit at afgøre ordlyden af en aftale, der tinglyses på ejendommen, når gældende lovgivning overholdes. Tinglysningen kan derfor ikke lægge begrænsninger på rettigheder, som tredjepart har ifølge anden lovgivning. Den kan eksempelvis ikke indskrænke retten til at færdes ifølge naturbeskyttelsesloven. 5: Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område. Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og den enkelte lodsejer frit at afgøre ordlyden af den aftale der tinglyses på ejendommen når gældende lovgivning overholdes. 6: Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark og ansøger miljøministeren herom, skal ansøgningen stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger i såvel nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet. Styregruppens bemærkninger: Skal nationalparkens bestyrelse fungere efter hensigten, skal områdets væsentligste interesser være repræsenteret. Kun herved opnås bæredygtige og afbalancerede løsninger. Repræsentationen omfatter naturligvis repræsentanter for lodsejere, men også fra andre erhverv og interesser. 7: Styregruppen skal inden en eventuel offentlig høringsfase undersøge, om der realistisk kan forventes at være tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan, herunder den nødvendige kompensation til lodsejere i området. Styregruppens bemærkninger: Styregruppen har taget ud- gangspunkt i de økonomiske forhold for de to nationalparker, der allerede er åbnet, og erfaringer fra tidligere arbejde. Se kapitel 3 for uddybning. Modstand I september 2009 blev Foreningen for Nationalpark-skeptikere dannet, og den har løbende markeret sig i den lokale debat. Formålet med foreningen er bl.a.: at forhindre oprettelsen af en nationalpark i det sydfynske område, som medfører indskrænkninger eller restriktioner for borgere og erhvervsdrivende i området, eller for så vidt dette måtte ske, da at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med oprettelse og drift af en nationalpark 1. Foreningen samlede i 2010 underskrifter blandt lodsejere i undersøgelsesområdet i de fem kommuner og præsenterede områdets borgmestre for såkaldte røde kort, hvor alle ejendomme, hvis ejer var imod oprettelsen af en nationalpark, var farvet røde. Ifølge skeptikerforeningens oplysninger til pressen 2 har ejerne af procent af arealet inden for undersøgelsesområdet skrevet under. Tilsvarende udarbejdede den lokale arbejdsgruppe skovgruppen i forbindelse med naturgruppens arbejde et kort, der med rød farve viste, at langt hovedparten af skovejerne var imod oprettelsen af en nationalpark. Modstanden imod nationalparken har samlet sig om følgende bekymringer: at processen er ikke demokratisk at landbrug, jagt og fiskeri får nye restriktioner at nationalparken vil gennemføre ekspropriationer og bruge tvang. at der ikke bliver tale om frivillige aftaler at nationalparken vil blive brugt som argument for at give afslag eller påbud i andre sager at der vil komme stramninger af loven i fremtiden at den lokale selvbestemmelse sættes ud af kraft Styregruppens vurderer, at borgerinddragelsesprocessen er den største, der er gennemført herhjemme i forbindelse med etablering af en nationalpark: Alle husstande har fået direkte information om nationalparkprocessen Alle møder er blevet annonceret i dagblade, ugeaviser og på kommunernes hjemmesider Alle møder har været åbne Alt materialet fra processen har været tilgængeligt på hjemmesiden. Styregruppen på 24 personer er bredt sammensat. Alle de væsentligste interesser i sagen og dermed mange af områdets beboere er repræsenteret i gruppen, hvis beslutninger er udgangspunkt for den kommunale behandling. 42

45 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Styregruppens opgave fra kommunerne har været, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, før de kunne tage stilling for eller imod en nationalpark. Styregruppen vedtog dette beslutningsgrundlag i form af et forlag til en nationalparkplan. Dermed fik både kommunalbestyrelserne og borgerne det rigtige grundlag at tage stilling på, og det skete fra februar til maj Herefter reviderede styregruppen oplægget og vedtog herværende Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 31. maj Det fremgår desuden af Nationalparkloven, at al opbygning af en nationalpark skal baseres på frivillige aftaler. Loven giver ikke mulighed for ekspropriation, og der vil ikke som følge af nationalparkloven ske ændringer i vilkårene for at etablere og/eller drive virksomhed i nationalparken. Nationalparken kan ikke foranledige, at der kommer nye restriktioner på for eksempel landbrug. Hvis nationalparken bliver brugt som argument i forbindelse med afslag på ansøgning om f.eks. udvidelse af husdyrbrug, er det i strid med lovgivningen. Loven er besluttet via et forlig imellem alle partierne i folketinget undtagen Enhedslisten. Det er en ren national lovgivning. Styregrupperne i alle de hidtil fem udpegede nationalparkområder har meddelt staten, at en forudsætning for deres deltagelse er, at alt sker ad frivillighedens vej, og en lovændring vil også her så tvivl om opbakningen fra de lokale politikere og foreninger. Intet indikerer, at Nationalparkloven bliver ændret, som mange landmænd frygter. Nationalparken overtager ikke lokale myndighedsopgaver. Borgere skal ikke ansøge nationalparken om godkendelse i forhold til nogen lovgivning. Øverst: Nationalparken vil ikke medføre krav til landbrugsdriften men åbne nye tilskudsmuligheder. Her høstes raps. Heldager. Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S. Nederst: Nationalparken skal sikre lokalbefolkning og gæster gode oplevelser, blandt andet med den rigtige skiltning. Henstillingsområde på Bjørnø. Foto: Naturturisme I/S. 1 Citeret fra 2 Fyns Amts Avis 11. maj

46 44 t t

47 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Sydfynsk efterår, når det er bedst. Udsigt fra Skårupøre mod Langeland. Foto: Michael Frederiksen, Svendborg 6: Hvad er en dansk nationalpark? Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af lovgivningen og de organisatoriske rammer omkring en dansk nationalpark. For yderligere informationer henvises også til lovteksten og Historik Ideen om nationalparker i Danmark blev introduceret af Wilhjelm-udvalget i Det bredt sammensatte udvalgs formål var at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, og udvalget anbefalede blandt andet at etablere nationale naturområder fordi der er behov for at sikre kontinuitet i naturbeskyttelsen og for at etablere større, sammenhængende naturområder, der kan skabe sammenhæng mellem naturtyperne og styrke naturkvaliteten. Blandt de foreslåede områder var Det Sydfynske Øhav. Betegnelsen nationale naturområder ændrede regeringen senere til nationalparker. I 2002 startede regeringen de første pilotprojekter for nationalparker. Otte værdifulde naturområder i Danmark blev inviteret til at deltage, herunder Det Sydfynske Øhav. Kommunerne omkring Øhavet takkede både ja og nej, og Fyns Amts sagde nej. Som det eneste af de inviterede steder startede pilotprojektet omkring Øhavet derfor ikke. Senere kom yderligere tre områder til, og der er nu gennemført en nationalparkundersøgelse i 10 områder i Danmark. Nationalparkloven På baggrund af erfaringerne fra de gennemførte pilotpro- jekter blev Lov om nationalparker vedtaget i 2007 af alle folketingets partier minus enhedslisten. Hovedformålet er: En nationalpark skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv (lovens 2 stk. 3). Hovedformålet suppleres af 10 sideordnede formål: 1: At skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning 2: At bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed 3: At sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen 4: At bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier 5: At bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet 6: At understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier 7: At fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet 8: At styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling 9: At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne 10: At styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. Der er ikke i loven en klar definition af, hvad en dansk nationalpark er eller hvordan den skal se ud. Loven opstiller en række formål og sætter nogle rammer, men indholdet af den enkelte park bestemmes lokalt. 45

48 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Udpegede nationalparker Der er udpeget fem nationalparker i Danmark - i Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Skjern Å, og Nordsjælland. Heraf er Thy, Mols Bjerge og Vadehavet åbnet som nationalparker i henholdsvis 2008, 2009 og Skjern Å og Kongernes Nordsjælland ventes åbnet i 2011 og De udpegede nationalparker er af forskellig karakter. Fælles for dem alle er, at de indeholder både statslig og privat jord - dog i forskelligt omfang. Nationalpark Thy indeholder kun 25 procent privat jord, hvoraf cirka en femtedel er dyrkbar agerjord. Nationalpark Mols Bjerge indeholder derimod cirka 70 procent privat jord, hvoraf en stor del er dyrkbar agerjord. I Nationalpark Det Sydfynske Øhav er 910 kvadratkilometer hav og cirka 850 kvadratkilometer land. Medregnes havet som statslig ejendom er cirka 53 procent af nationalparken statsejet. Det er dog kun knap tre procent af landarealet, som ejes af staten. Oprettelse Ved oprettelsen af en dansk nationalpark udarbejder miljøministeren en bekendtgørelse, der blandt andet fastsætter den præcise grænse for parken og formålet med netop den park. Hvordan er den særlig? Bekendtgørelsen sendes i høring hos til husstande i nationalparken, myndigheder, interesseorganisationer mv. Bekendtgørelsen kan også fastsætte regler for den kommunale planlægning inden for nationalparken. Som det er nu, har miljøministren mulighed for at gøre indsigelse over for alle lokal- og kommuneplaner, netop for at sikre, at ingen nationale interesser kommer i klemme ved den lokale planlægning. Men i nationalparker melder miljøministeren med udstedelsen af bekendtgørelsen på forhånd ud til den eller de berørte kommuner, hvilke nationale interesser, han eller hun mener skal sikres inden for nationalparken. I zone 1 indføres ingen krav til den kommunale planlægning. I zone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg (dvs. elmaster, vindmøller o.l.). Skov- og Naturstyrelsen kan dog fravige forbuddet i særlige tilfælde. I zone 3 er der ingen krav til den kommunale planlægning. I Nationalpark Vadehavet indføres ingen krav til den kommunale planlægning. Organisering Samtidig med udsendelse af den endelige bekendtgørelse opretter ministeren en nationalparkfond og udpeger dens bestyrelse. Fonden vil modtage en årlig bevilling via finansloven og kan modtage arv, gaver, tilskud m.v. Bestyrelsen skal bestå af 6-12 medlemmer plus en formand. Ministeren inviterer staten, kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landbruget, Skovbruget og eventuelt erhvervsfiskerne til at komme med indstillinger til posterne i bestyrelsen. Desuden inviteres organisationer, som har interesser i den pågældende nationalpark, eksempelvis Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund m.fl. Hver organisation skal indstille en mand og en kvinde. Ud fra indstillingerne sammensætter miljøministeren en bestyrelsen med en ligelig kønsfordeling. Bestyrelsesmedlemmerne skal så vidt muligt have lokal tilknytning (Bemærkninger til lovforslaget, januar 2007 og bekendtgørelserne for de åbnede nationalparker). Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd, som består af en række lokale organisationer som ikke har fået plads i bestyrelsen. Rådet udpeger 1-2 medlemmer til bestyrelsen og har rådgivende funktion over for bestyrelsen i sager af større betydning. Staten og kommunerne er altså i dialog, før et forslag til bekendtgørelse udsendes. Kommunalbestyrelsernes opbakning er en forudsætning for at etablere nationalparken. Nationalparkerne Thy og Mols Bjerge er inddelt i tre planlægningszoner, hvor planlægningszone 1 er de internationale naturbeskyttelsesområder, zone 2 er fredede områder og områder med lokale og karakteristiske naturtyper mm., og zone 3 er resten. Stat og kommune(r) Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet VisitDanmark Landboforening m.fl. Miljøministeren Nationalparkbestyrelse + formand I alt 6-12 medlemmer Sekretariat Nationalparkplan Nationalparkråd I de to bekendtgørelser kan man finde følgende krav: Sådan organiseres en nationalpark. 46

49 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Bestyrelsens opgaver Nationalparkbestyrelsens første opgave et at udarbejde en nationalparkplan - en plan for, hvordan nationalparken skal etableres og udvikles. Planen skal beskrive: hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne udviklingsmuligheder for friluftslivet muligheder for erhverv og erhvervsudvikling hvordan viden om områdets værdier kan formidles. Nationalparkplanen erstatter ikke anden lovgivning, men skal respektere anden lovgivning f. eks. Statens Vand- og Natura 2000-planer, regionale udviklingsplaner, kommuneog lokalplaner efter lov om planlægning og råstofplaner efter råstofloven. efter dansk lovgivning behandles fortsat af kommune og stat uden nationalparken som mellemled. Bestyrelsen er dog klageberettiget ved kommunale og statslige afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven, men ikke ved afgørelser efter husdyrloven. Nogle af organisationerne i bestyrelsen, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og land- og skovbruget er i forvejen klageberettiget til de pågældende love. Bestyrelsen er også høringsberettiget efter planloven. Det betyder, at bestyrelsen kan gøre indsigelser overfor kommune- eller lokalplan. Hvis sagen har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, kan planen ikke vedtages, før der er opnået enighed med bestyrelsen, eller spørgsmålet er afklaret af ministeren. Bestyrelsen skal sikre en offentlig proces omkring planlægningen, herunder at indkalde ideer og forslag fra borgerne, så lokale har mulighed for at påvirke planen. Nationalparkplanen revideres hvert sjette år. Virkemidler Nationalparkfondens vigtigste opgave bliver naturligvis at realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete handlinger, som gør området til en dansk nationalpark. Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bymyndiger ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer eller indføre restriktioner og begrænsninger af nogen art. Fonden kan realisere nationalparkplanen ved blandt andet indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturbevaring, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang købe og sælge fast ejendom, men erhvervede arealer skal overdrages til staten eller kommunen (bortset fra mindre arealer, hvor der er oprettet bygninger i form af formidlings-, informations- eller forskningscentre o.l.) afholde anlægs- og driftsudgifter yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, institutioner og private lodsejere. Nationalparkplanen er altså ikke retligt bindende for den enkelte lodsejer, men udtrykker bestyrelsens målsætninger og prioriteringer. Bestyrelsen er ikke en ny myndighed, der skal behandle myndighedssager fra borger. Tilladelser og godkendelser 47

50 48 t t

51 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Standeng med engelskgræs. Thurø. Foto: Leif Augustssen, Skårup 7: REFERENCER OG LÆS MERE Faglige rapporter udarbejdet i undersøgelsesfasen Erhvervsøkonomisk analyse - Nationalpark Sydfynske Øhav. Formidlingsrapport og 2 baggrundsrapporter. NIRAS april 2010 Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav Rasmus Bisschop-Larsen 2009 Landskaber og Landskabselementer. NIRAS oktober 2009 Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009 Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009 Øvrige rapporter om danske nationalparker Danske nationalparker. Michael Stoltze. Lindhardt og Ringhof 2010 Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn 2006 En rig natur i et rigt samfund. Wilhjelmudvalget 2001 Fremtidens natur - Danmarks natur i vækst. Danmarks Naturfredningsforening 2009 Fugle og natur ved Svendborg. Niels Andersen, Dansk Ornithologisk Forening for Fyn 2010 Idekatalog om nationalparkplaner. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2009 Nationalparker i Danmark - diskussion på baggrund af udenlandske eksempler. Arbejdsrapport nr. 3, Naturrådet 2001 Nationalparkplan for Nationalpark Thy. Nationalpark Thy 2010 Natura 2000 basisanalyse. Fyns Amt 2006 Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornithologisk forening, WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet 2008 Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Skov- og Naturstyrelsen 2006 Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark 2006 Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard, Dansk Skovbrugs Tidsskrift 2000 Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningsplanlægning. Rapport nr. 24 Udenlandske nationalparker. Erfaringer til inspiration i Danmark. Rapport fra Kvistgaard Consult til Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker januar 2005 Udkast til Vandplan Hovedopland 1.15 Det Sydfynske Øhav. Forhøring januar Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Anden litteratur Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. Copenhagen Business School (CBS) 2007 Friluftsstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Friluftsliv i Langeland Kommune. Friluftsrådet 2008 Friluftsliv i Svendborg Kommune. Friluftsrådet 2008 Friluftsliv i Ærø Kommune. Friluftsrådet 2008 Kystkultur på Fyn og øerne - en introduktion. Ole Mortensøn, Fyns Amt 1997 Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen 2002 Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd 2006 Find alle rapporter og analyser udfærdiget i forbindelse med Nationalpark Det Sydfynske Øhav på Om andre danske nationalparker, se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside 49

52 BILAG 1 Overordnet mål Mål Fokus i planperioden Handling Rummer blandt andet Omfang ha / stk / årsværk Pris / enhed Anlæg Drift / år kr kr kr Natur og kultur Flere naturområder og bedre sammenhæng + eksisterende natur bevares og udvikles Naturen på land, især stærre og bedre naturområder Etablere fem nye eller forbedrede naturområder Rådgive til jordejere Udnytte eksisterende og kommende ordninger bedre Yde tilskud til forbedringer for natur og friluftsliv Sikre samspil med Natura2000-planer, supplement til nationale ordninger Styrke stævningsskove og skovnatur Naturen til vands og langs kysten Forbedre strandengene Pleje af eksisterende og mindre udvidelse Etablere to nye stenrev Kulturlandskaber og -miljøer plejes og styrkes Den fysiske bygningsarv Oprette et center for bygningsarv Rådgivning og information Den maritime kultur Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet Pladser til vedligeholdelse af private træskibe (fællesskab) Styrke købstadshavenene og Marstal Formidling af maritim kulturarv, nye funktioner i bygninger Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne Nye funtioner i bygninger, restaurering af kulturelementer Kulturlandskabet Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber Primært faglig hjælp til lodsejere i to områder. Pleje af diger, hegn Nye oplevelser og aktiviteter Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til befolkningens interesser Balance mellem beskyttelse og benyttelse Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald m.v Anlægge 100 kilometer nye stier - bl.a. på småøerne Stier på alle småøer, sløjfer på Øhavsstien Beskytte og overvåge fuglelivet Registrere og oprette henstillingsområder Bedre muligheder for friluftslivet Støttefaciliteter for friluftslivet, også det organiserede Etablere fire større friluftsområder - i alt 600 hektar Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder langs kysten Fiskeri, havkajak, adgang til kysten Flere aktivitetsmuligheder baseret på natur og kulturværdier Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Udvikling af lystfiskeriet, etablering af "lystfiskeakademi" Formidling Lokalbefolkning deltager i udviklingen - Formidlingen styrkes og koordineres + lokale inddrages. En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet Forbedre mulighederne for oplevelser på træskibe Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire småøer Nytænke sejladsen med træskibe. Nye produkter Lokale guider, bindeled til øerne, praktisk hjælp (affald, stier mv)

53 Erhverv og vækst Udvikling, produktion og afsætning af specialfødevarer Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes Nationalparken markedsfører og profilerer området Øge den lokale prodution og sikre nye afsætningsmuligheder Iværksætteri og etablering af nye virksomheder Opbygge et godt samarbejde med erhvervslivet omkring markedsføring Sikre sammenhæng i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem aktørerne. Hjemmesideportal, aktivitetskalender, lokale udstillinger om nationalparken, nye formidlingsformer Arrangere Nationalparkens Dage Videreudvikling af Øhavets Dage Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie Udvikle lokale produktion og salg af specialfødevarer Kunstkalender Medicinplanter, tang mv Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg Naturpleje Bedre turisme Udvikling af ridning, dykkerturismen, cykelturisme, vandring lystfiskeri Sæt i værk Sydfyn - rådgivning og hjælp til iværksættere Hjælp til at udvikle "oplevelsesbaserede"virksomheder Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud Udvikle småøernes muligheder for vækst Transportkommission Støtte lokale intiativer omkring vedvarende energi Belyse udviklingsmuligheder, igangsætte relevante projekter Samarbejde med erhvervet Drift af sekretariat Inddrager lokalbefolkningen, er synlig i lokalsamfundet I alt på 10 år

54 BILAG 2 Idekatalog Nedenstående liste samler godt 250 ideer, der er formuleret i de fire arbejdsgruppers rapporter og i de seks faglige analyser. Denne samlede liste af ideer er udgangspunktet for valget af handlinger. I nationalparkplanens kapitel 3 er gennemgået de 30 handlinger, der foreslås gennemført i nationalparkens første 10 år. Mange af rapporternes og analysernes ideer overlapper eller supplerer hinanden, og langt de fleste indgår i forslagene til handlinger i de næste 10 år. Disse ideer indgår i idekatalogets gruppe 1. Listen skal læses sådan, at samtlige ideer, der er nævnt under handlingen, kan udmøntes gennem handlingen. I praksis være der dog blive tale om en vis sortering af ideerne, afhængig af de økonomiske midler, der bliver til rådighed, af valg af lokaliteter, af en kommende nationalparkbestyrelses prioritering m.m. Såfremt en kommende bestyrelse vælger den pågældende handling, kan man betragte listen over de tilhørende ideer som en værktøjskasse, hvor bestyrelsen kan vælge hvilke ideer, der skal bruges. En mindre del af ideerne kan ikke direkte rummes under nationalparkplanens handlinger. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ikke er relevante og gode, men oftest et spørgsmål om, at planen har et fokus på de væsentligste handlingsmuligheder. Ideerne ligger fortsat i idekataloget som gruppe 2 nye handlinger og kan indgå i det videre arbejde med nationalparken. En række ideer vil være dækket af initiativer under anden lovgivning. For eksempel vil de fleste ideer om at skabe flere vådområder i ådale, i engområder, i nor m.m. som udgangspunkt være omfatter af statens Vand- og Natura 2000-planer og indgår derfor ikke i handlingerne. De er grupperet under gruppe 3 VNP. De ideer, der vil være dækket af anden lovgivning i øvrigt, er lagt under gruppe 4 Anden Lovgivning. Nogle få ideer refererer til specifikke geografiske områder, som ligger uden for afgrænsningen af nationalparken. De er lagt under gruppe 5 Uden for grænsen. I listen er ideerne grupperet under de handlinger, som de refererer til. Da nogle af ideerne referer til flere handlinger, er de medtaget under hver af de relevante handlinger og optræder derfor flere gange i listen. Det er markeret med store bogstaver hvor hver ide kommer fra således: N Fra naturgruppens rapport K Fra kulturgruppens rapport F Fra friluftsgruppens rapport E Fra erhvervsgruppens rapport NA KA Fra de faglige naturanalyser Fra kulturanalysen 1

55 FA EA VNP AL Fra friluftsanalysen Fra erhvervsanalysen Ideer omfattet af Vand- og Naturplanerne Ideer omfattet af anden lovgivning Endelig er der i undergrupperne vedr. En bedre proces udarbejdet en række forslag til forbedringer både af den aktuelle proces i arbejdsgrupperne og i den fremtidige proces i forbindelse med oprettelsen af en nationalpark. Gruppernes forslag er gengivet i gruppe 6. Gruppe 1: Ideer som kan indgå i handlingerne Handlinger: Etablere fem nye eller forbedrede naturområder Bekæmp tilgroning omkring moserne og genskab forsvundne moser (N) Skab endnu flere sammenhængende naturområder ved at etablere hegn mellem skovområderne, eventuelt rejses nye skove i området (N) Styrk de naturmæssige forbindelser på tværs af det sydfynske højland ved at fokusere på naturnær drift i skovene, ændring af agerjord til græsningsarealer (overdrev), etablering af vådområder i engene, flere vandhuller og levende hegn (NA) Opret flere og bedre naturområder samt bedre beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i relation til stigende sejlads med havkajak (FA) Suppler og sammenbind eksisterende klitområder, klinter og nor på Ristinge halvøen med vedvarende græsningsarealer (NA) Etablér bynære skove med børnevenlige naturlegepladser (N) Forøg skovrejsningen i området for særligt at få mere fysisk sammenhæng i skovene. Det kan også ske gennem plantning af brede læhegn (N) Der ønskes skovrejsning på steder, der af navnet indikerer at der tidligere har været skov (Birkholm, Egholm, Avernakø m.fl.) (N) Skab skove på steder, der på sigt kan udvikle sig til havørneredepladser (N) Udvid arealet med overdrev på de højtliggende arealer oven for Voderup Klint (NA) Udbyg naturarealerne på Helnæs incl. overdrev på klinten, strandenge og rigkær (NA) Rådgive jordejere Indfør naturvenlig arealanvendelse: Afgræsning, oprensning af moser, søer, genskabelse af vandhuller til gavn for frøer, krybdyr, ferskvandsfisk og diverse fuglearter som tiltrækkes af de foretagne forbedringer (N) Skab flere aktive naturoplevelser fx i landbruget: lav en indhegning, plant et hegn, lav tilsyn med dyr på græs, saml marksten, se afgrøderne i blomst, lær om skadevolderne i landbruget, reparér en badebro, guidede ture i hestevogn gennem produktionslandskabet (F) Skab et netværk af landmænd som samarbejder om turistudvikling: Overnatning, deltagelse i landbrugsdriften, jagtmuligheder, fiske-muligheder (E) Etablér vildtagre med såning af urter, vildt frøplanter til gavn for dyr, fugle, sommerfugle, bier m.m. (F) Opret en gratis rådgivningsfunktion for landbrugerne i nationalparken (EA) 2

56 Yde tilskud til forbedringer for natur og friluftsliv Etablér nye enge (N) Undlad at plante hegn omkring eller i store engstrækninger aht. gåserastepladser og ynglesuccesen hos engfuglene (N) Giv supplerende støtte til landmænd i forb. med fx ådalsprojekter der iværksættes under Vand- og Naturplanerne, for at åbne for offentlig adgang, ekstra græsning o.l. (EA) Suppler eksisterende stævningsskove, moser, nor, og søer på Sydlangeland med nye vådområder og overdrev, og understøt små bønderskove med naturnær skovdrift eller ingen drift (NA) Styrke stævningsskove og skovnatur Skab øget interesse for at lave naturnær skovdrift og pluk-hugst (N) Bevar og evt. genoptag driften af stævningsskove (N) Etabler flere skovområder uden skovdrift eller med naturvenlig skovdrift Styrk oplysningen om støtte til pleje og forbedringer af eksisterende stævningsskove (NA) Forbedre strandengene Skab flere strandenge bag ved de nuværende som modvægt imod havstigningen (N) Sørg for passende afgræsning evt. høslæt Sikre og udvid afgræsning af strandenge (NA) Øget dynamik på strandengene: Fjerne diger, grøfter hvor det kan lade sig gøre aht. sikkerheden. (NA) Udvidet arealet med strandenge på afpumpede arealer (NA) Fastholde strandområdernes åbne natur (NA) Undgå kystsikring generelt, men især på klintekysterne, langs drag og odder, vinkelforlande, strandvoldskyster (NA) Styrk afgræsningen på strandengene (NA) Bedre afgræsning på øerne Store Svelmø, Det ny Land på Lyø, Nørreholm, Ærø, Ærøshale, Lille Egholm, Bondeholm, Vogterholm, Bredholm, Eskildsø i Lindelse Nor, Store og Lille Rallen, Drejø, Hjelmshoved, Odden, Vester Korse i Lindelse Nor, Storeholm, Siø (NA) Etabler flere strandenge og laguner på Birkholm, skarø, Drejø, Vester Korse i Lindelse Nor, Siø (NA) Styrk naturforvaltningen i nor med eksisterende naturværdier (NA) Etablere to nye stenrev Retablér stenrev primært på gamle positioner (N) Genetabler stenrev (NA) Oprette et center for bygningsarv Byg et Videnscenter for Bygningskultur, baseret på bygningskulturens egnsmæssige særpræg, og bygningskulturen i litteraturen, musikken, kunsten: Den levende og levede kultur (K) Etablér en erhvervsmæssig del af centret til bygningsrestaurering og energirenovering (K) Lav en samlet kulturmiljøbeskrivelse et digitalt kulturmiljøatlas indeholdende husbeskrivelser, beskyttelses- og planlægningsgrænser, landskabsanalyser, ejendomsvurderinger, tekniske installationer m.m. (K) 3

57 Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet Etablér arbejdende værksteder med gamle håndværk til både vedligeholdelse af gamle skibe (puslepladser), bygninger m.v. og som turistattraktioner (K) Styrke købstadshavnene og Marstal Opbyg decentrale maritime centre, fx med fokus på lokale historier og håndværk (K) Opret guidede byvandringer Troense, Marstal, Voldtofte og hel eller dele af købstæderne bør indgå i en kommende nationalpark (KA) Bedre muligheder for at afsætte/købe fisk på havnene (EA) Analysér havnenes funktioner i dag (K) Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne Opbyg decentrale maritime centre, fx med fokus på lokale historier og håndværk (K) Opdatér registreringer af de små relikter i kystfiskerpladser o.l.(ka) Find nye brugere til de små fiskerskure (KA) Brug fyrtårnene til bedre formidling af fyrvæsenet og sejladsen (KA) Oprethold de traditionelle former for diger (fx tang) (KA) Lav en komplet registrant over husene i Dyreborg (KA) Sikring af bl.a. tang-diger i Fiskop Huse (KA) Konvertér gamle fiskerskure til fx opholdssteder for vandreturister (KA) Lav en samlet registrering af kystkulturerne og kystmiljøerne (K) Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber Bevar og restaurér jorddigerne som er en del af landskabernes kulturhistorie og vigtige biologiske heller og korridorer (N) Lav ledelinier gennem landskabet til at sammenbinde de store levesteder for dyrelivet, i form af jorddiger, stendiger, o.l. (F) Vedligehold og genopret stendigerne i landskabet (NA) Vedligehold og genopret de levende hegn som kulturhistoriske elementer fra Landsbyudskiftningen (NA) Skab overblik over tilstanden af diger og hegn (KA) Fokus på digernes betydning, både kulturhistorisk og biologisk (KA) Brug digerne i formidlingen af landskabet, som element i turforslag (KA) Sikre åbenheden og udsigtsmulighederne i det bakkede landskab, især omkring hatbakkerne (NA) Hold hatbakkerne åbne og græssede (NA) Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.) Flere overnatningsmuligheder, især på øerne, for folk i småbåde: Både primitive og almindelige lejrpladser og bed & breakfast (F) Anlægge 100 km. stier blandt andet på småøerne Udbyg Øhavs-stien med sløjfer så man kan komme rundt (F) Lav flere bænke-borde langs Øhavsstien (F) Etabler flere stier til udvidelse og/eller supplering af Øhavsstien (KA) Bind kystbyerne samme med stier (KA) De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne land i Det Sydfynske Øhavsområde (FA) 4

58 Lav en vandrerute på langs af hatbakkerne til at formidle den enestående natur og kulturlandskabet (N) Beskytte og overvåge fuglelivet Byg flere udsigts- og fugletårne som kan tiltrække turister (E) Bedre beskyttelse imod rovdyr på Alne Nor, Nørreholm (Ærø), Monnet, Skarø, Storeholm (NA) Sørg for mindre forstyrrelse af fuglene på Illumø, Horsehoved, Revtrillen (Korshavn), Nyland, Langholmshoved, Langholm, Vogterholm, Thurø rev, Urehoved (Ærø), Næbbet (Ærø), Lilleø (NA) Etablere fire større friluftsområder i alt 600 hektar Anlæg moutain-bike baner i bakkerne. Lav et erhverv ud af det i form af målrettet formidling i relevante medier, muligheder for overnatning, muligheder for teknisk assistance (F) Styrk adgangen til egnede friluftsområder (FA) Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder rundt langs kysten Skab nye slæbesteder til lystfiskerne (F) Udbyg de eksisterende adgangsveje med ramper, evt. toiletter, P-pladser (F) Udbyg havørredfiskeriet med fx primitive overnatningssteder (F) Lav kurser i kajak-fiskeri (F) Forbedret adgang til kysterne for ejere af småbåde på bil eller trailer (F) Flere overnatningsmuligheder, især på øerne, for folk i småbåde: Både primitive og almindelige lejrpladser og bed & breakfast (F) Lav bedre adgangsveje til kysterne, i form af P-pladser, nedkørsler, evt. ramper til småbåde, toiletter, informationstavler om muligheder og begrænsninger (F) Bedre adgangsveje med oplysningstavler til klinterne (NA) Bedre stier ned til og langs med skovbrynene på de kystnære skove (NA) Stort behov for kystnære landgangspladser og primitive overnatningspladser med mulighed for spejderlignende aktiviteter. (FA) Etabler flere opholdsarealer med vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper, primitive overnatningsmuligheder og mere information. (FA) Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant (FA) Forøg antallet af primitive overnatningssteder, især langs områdets stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters. (FA) Etablér baser for aktive naturoplevelser steder hvor man overnatte, skifte aktivitet, reparere cykel el. lign. (EA) Skab flere overnatningsmuligheder langs Øhavsstien, fx i form af B&B (F) Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Etablér en naturskole med fokus på jagt og fiskeri, lav guidede fisketure og jagtture, udbyg skolen med faciliteter til tilberedning af fisk og vildt (F) Lav en jægerskole med bl. a. formidling af den traditionelle strandjagt. Kombinér den med et videnscenter for jagt og fiskeri hvor bl.a. områdets årtusind gamle historie om jagt og fiskeri formidles (F) Opret et nyt jagtvæsen hvor gårde og godser samarbejder om at tilbyde pakkeløsninger for jagtgæster (EA) Opret et eksperimentarium for naturpædagogik (smag regn skibsbygning 5

59 lys/mørke) (EA) Forbedre mulighederne for oplevelser ombord på træskibe Lav krydstogter med gamle skibe, dykkerture, vrag-ture, marin arkæologi-ture osv. (K) Etablér et oplevelsesskib deltag i restaureringen, ta hyre om bord (EA) Ansætte lokale natur og kulturguider på fire småøer Flere guidede ture rundt til de kulturhistoriske steder (K) Lav mange flere guidede ture både generelle og tema-ture (F) Tilrettelæg turiststrømmen efter hvert områdes tålegrænser, især på øerne (F) Inddrag lokalbefolkningen i udviklingen af nye turisttilbud: Guidede ture, lokale fortællinger, bondegårdsferier m.m. (F) Sikre sammenhængen i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem aktørerne. Etablér et centralt maritimt formidlingscenter. Nyeste informationsteknologi, I-pods, GPS er, m.m. Formidle hele områdets historie, bredt og lokalt. Også lokale historiefortællere (F) Etablér elektroniske og visuelle informationer på hvert sted (K) Lav målrettet og progressiv formidling af fx de 7 højst prioriterede områder (K) Brug moderne teknologi i formidlingen, sørg for sammenhæng mellem elementerne, lav tema-ture (: stenalder, kirker, kalkmalerier, middelalder, bronzealder osv.) (K) Lav en samlet formidling af sti-systemerne i Det Sydfynske Øhav i form af internet-portal, foldere, informations-standere m.m. (F) Lav en central koordinering af formidlingen af områdets unikke værdier: Det maritime, Ø- samfundene, Geologien/landskaberne, Øhavet som fugleområde, ved fx o Skiltning og elektronisk information på stedet o IT-portal: Løbende information, aktuelle begivenheder osv. o Naturcentre med informationer o Guide-korps Etablér et centralt formidlingscenter og evt. flere formidlings-støttepunkter (F) Formidling af adgangsforholdene til naturområderne ved hjælp af: Nationalparkens hjemmeside, Et naturcenter i nationalparken, Brochurer i standere i på strategiske steder, Brochure, der udleveres til alle kajakroere i området, Skiltning ved de pågældende naturområder (F) Lav en serie af Kulturhistoriske temafoldere (KA) Iværksæt bedre skiltning i landskabet (KA) Iværksæt mobil-audio-guides til bedre formidling (KA) Lav et økomuseum med formidling af natur og kultur (KA) Udarbejd materiale om øernes historie og særlige træk (KA) Udbyg Jernaldermarkedet i Lundeborg til at videreudvikle formidlingen om perioden (KA) Gennemgå fortidsminderne og den tilhørende skiltning og sæt ind med pleje og Forbedringer (KA) Lav temafolder og ture omkring de gamle og smukke møller, fx som elementer i vandreturene (KA) Bedre information om stier og adgangsveje til kysten (FA) Udarbejd og opsæt informationstavler, kortborde m.v. ved fredede offentlige naturområder og ved fortidsminder (FA) Lav flere natur- og besøgs -foldere (FA) 6

60 Overvej at etablere et eller flere centre til formidling af områdets friluftsaktiviteter (FA) Udbyg den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud udbygges med nye og spændende formidlingsformer fx i form af naturvejledere, Kys Frøen - tilbud o.l. (FA) Lav en GPS Guidebog som turister kan leje, med turforslag og informationer om Lokaliteterne (EA) Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie. Opret en vidensbank Det kunstneriske landkort med registrering af områdets kunstarv, nulevende kunstnere og billedmagere, kunstskoler, kunstudstillinger, events, malekonkurrencer, åbne værksteder. Også tidligere kunstnere, med historier, udstillinger (K) Udarbejd kunstruter ud fra forskellige temaer (K) Gør det let at downloade oplysninger m.m. til mobiltelefon, I-pod el. lign. (K) Lav temafoldere om kirkekunsten (KA) Lav flere Kunst i naturen oplevelser tiltrækker rigtig mange turister (EA) Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer Fokusér på dyrkningen af bær, frugt, grønsager som en del af den sydfynske identitet: Forudsætninger og konsekvenser (E) Start dyrkning af vilde og kultiverede afgrøder til fremstilling af plantemedicin (E) Start dyrkningen af andre specialafgrøder til fx kosttilskud (Stevia, vin m. m.) (E) Etablér en rådgivning omkring specialprodukter både långivning, produktion, markedsføring m.m. (EA) Fokuser på at udvikle og støtte lokale fødevareproducenter der leverer til lokalsamfund (EA) Lav en selvhenter restaurant som tilbyder professionel hjælp til at tilberede produkter som man selv har erhvervet/fanget (EA) Udlej frugttræer, vinstokke, ølfade o.l. til forbrugerne, der så kan deltage i produktionen af det færdige produkt (frugt, vin, øl) (EA) Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg Opret et græsningsselskab der skal forestå afgræsningen af enge og overdrev (E) Genopret Yrsa for at sikre afgræsningen på øerne (NA) Styrk afgræsningen på strandengene (NA) Køb en sponsorko! Forbrugere kan købe en andel af en bestemt ko, hvis liv og levned kan følges elektronisk frem til slagtning og levering. (EA) Bedre turisme Den aktive turist Lav krydstogter med gamle skibe, dykkerture, vrag-ture, marin arkæologi-ture osv. (K) Skab flere ridestier, og skab flere muligheder for de ridende for at overnatte og få passet hestene (Bed & Box, overnatningsfolde m.m.) (F) Kortlæg de bedste dykkersteder: Stenrev, vrag, marinarkæologiske pladser, (F) Lav flere dykkerstier, skab kunstige rev (F) Skab en længere turistsæson, sigt mod helårsturisme (FA) Skab bedre formidling af den store underskov af enkeltstående turisttilbud Opret en undervandssti Bedre formidling af friluftslivets muligheder, så potentielle brugere bliver opmærksomme på deres eksistens.(fa) Opret og vedligehold en hjemmeside der samler alle rekreative og friluftsmæssige muligheder (FA) 7

61 De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres.(fa) I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier (FA) Udbyg opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigts-tårne og informationsskilte (FA) Forøg antallet af primitive overnatningssteder, især langs områdets stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters (FA) Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles (FA) Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af frilufts-faciliteterne og som kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet (FA) Opret et oplevelseshotel for at fremme helårsturismen (EA) Lav et Bed & Breakfast på vandet og brug det til konferencer i vinterhalvåret (EA) Udbyg den naturbaserede erhvervsturisme fx ved at kunne tilbyde erhvervsturister primitive og billige overnatningsformer (EA) Lav flere undervandsaktiviteter dykkerstier, gangstier, restauranter, u-både m.v. (EA) Hav fokus på formidling til lystsejlere (K) Analysér lystsejladsen i området. Hvem er de? Hvad sejler de i? Hvor sejler de hen? Hvad kræver de? Hvilke forventninger har de? (K) Styrk sejlerturismen: Samlet beskrivelse af mulighederne og begrænsningerne afhængig hvilken bådtype man sejler (F) Udvikle konceptet Lystsejler eldorado : flere sømærker, flere opankringsbøjer i bugter og vige, trådløst internet i havnene, maritim serviceguide, bedre sanitære installationer i havnene med fx spa, sauna m.m. (EA) Sæt i værk Sydfyn - Rådgivning og hjælp til iværksættere. Opret et væksthus for iværksættere: rådgivning omkring lovgivning, kompetencepotentialer, budget og regnskab, kapital (E) Opret et Videncenter for vandveje til transport : forskning i maritim transport af varer og personer, udvikling af velegnede bådtyper, udvikling af maritim turisme, udvikling af skoleprojekter i hav sejlads kulturhistorie (E) Opret et centralt færgeselskab for hele Øhavet (E) Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud Opbyg netværk af formidlere ved alle havnene (K) Opstil informationer på øhavs færgerne på skærme med kort, oplysninger, print-muligheder (K) Flere guidede ture rundt til de kulturhistoriske steder (K) Skoleprojekter: Børn som natur-ambassadører (F) Lav en super-udbygget hjemmeside med alle tilbuddene! (F) Udvikle småøernes muligheder for vækst Opret Øhavs-tursejladser både endags og flerdags med overnatninger. Lav dem evt. som tema-ture med gamle sejlskibe. Involvér gæsterne om bord i skibets sejlads (K) Støt produktionen af havtang (E) Rejs ny skov på de mindre ikke-brofaste øer: Gør øerne selvforsynende med energi, og skab flere oplevelser for gæster og fastboende (E) Kulturmiljøer skal beskyttes uden at de lokale føler sig bundet til gamle dage (KA) Lav ørundfart små moderne færger der sejler i rutefart mellem øerne, og hvor man kan stå af og på (EA Udbyg den nye købmand konceptet med at kombinere flere officielle og private 8

62 funktioner for at fastholde dem alle i de små lokalsamfund (fx småøerne) (EA) Støtte lokale initiativer omkring vedvarende energi. Fokusér på dyrkningen af biobrændsler (E) Etablér biogasanlæg fx baseret på pipe-lines (E) Opret et videns-center eller testcenter for grøn energi (EA) Samarbejde med erhvervet. Fokusér på at afsætte produkterne (kødet) lokalt og/eller gennem de store fødevarekæder: forudsætningerne og konsekvenserne (E) Etablér et netværk af producenter til markedsføring af øhavs-produkter (E) Lav national og international reklame for områdets værdier og muligheder, både for den beskuende besøgende såvel som for den aktive (E) Opret et fælles markedsføringsselskab for alle øhavs-produkter (E) Gruppe 2: Nye handlinger Etablere bedre overdrev Lav et centralt register over alle overdrev i det sydfynske område: Overdrev er den mest truede naturtype i området (N) Iværksæt naturpleje på overdrevene ud fra en prioriteret liste (N) Etablér blomstrende landskaber ved målrettet at så de rigtige planter på overdrev, pladser o.l. hvor der skal gøres en indsats for at styrke insektlivet (N) Bemærkning: En indsats for vores overdrev vil være en væsentlig del af handlingen omkring at etablere 5 større naturområder. Desuden vil den planlagte rådgivning og tilskudsordning også kunne målrettes overdrevene. Men overdrevene er ikke medtaget i planen som et selvstændigt fokus. Indføre bedre beskyttelse af krybdyr og padder Flere vandhulsprojekter til at sikre klokkefrø og andre sjældne padder (NA) Bemærkning: Krybdyr og padder vil få bedre vilkår som led i den øvrige naturindsats i nationalparken og via de kommende Natura 2000-planer. Forbedre og bevare nye kulturmiljøer Konvertér funktionstomme landbrugsbygninger til fx overnatning, B&B, (K) Fokus på genanvendelse af gamle og nu funktionstomme bygninger (KA) Nødvendigt med grundigere registreringer som grundlag for den gode fortælling (KA) Klarlæg omfanget af funktionstomme avlsbygninger på herregårdene, som grundlag for vurdering af nye muligheder (KA) Lav en samlet registrering af tilstanden af områdets møller mhp en redningsindsats (KA) Forsøg på at genanvende funktionstomme, men væsentlige landsbybygninger (KA) Udarbejd landsby-relaterede temafoldere om fx husmandskolonier, skolehistorier o.l. (KA) Stadig værdifulde gamle møller der bør istandsættes og formidles (KA) Konvertér funktionstomme bygninger på herregårdene til udlejningsboliger (KA) 9

63 Bemærkning: Disse forslag kan delvist løftes via de foreslåede handlinger under den kulturhistoriske indsats. Desuden indgår de i flere af erhvervsprojekterne. Nationalparkens primære fokus på kulturmiljøerne vil dog i planlægningsperioden primært være på de maritime kulturmiljøer. Sæt fokus på de bestøvende insekter i naturplejen Udpeg de vigtigste bestøvende insekter på overdrevene og kortlæg tilstanden af bestandene (N) Kortlæg de vigtigste insektgruppers tilstand i samarbejde med fx universiteterne og beskriv mulighederne for at styrke bestandene hvor det er nødvendigt (N) Forbedring af vilkårene for de vigtigste bestøvere, især bierne (N) Bemærkning: Insekter vil få bedre vilkår som led i den øvrige naturindsats i nationalparken. Gruppe 3: Ideer som forventes løftet via Statens vand- og natura 2000-planer Frilæg rørlagte vandløb (N) Gensnoning og skånsom oprensning og grødeskæring af vandløb, fx Silke å (N) Etablér vådområder på alle lavbundsarealer langs vandløbene (N) Grav flere vandhuller, især til gavn for padderne er generelt er truede (N) Etablér vådområder i oplandet til søerne for dermed at begrænse udvaskningen af næringsstoffer (N) Begræns tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse (N) Begræns tilførselen af luftbåren ammoniak fra husdyrbrug nær vådområder (N) Opgiv dræning i og omkring moserne. (N) Lav naturgenopretning af Gråsten Nor, Magleby Nor og Ristinge Nor, samt lavbundsområderne omkring Lindelse Nor (N) Etablér et større vådområde på Siø (N) Reducér belastningen af næringsstoffer til øhavet (N) Styrk indsatsen mod næringsstoffer (NA) Øget indsats mod næring fra oplande (NA) Retabler nor som i dag er afpumpet og opdyrket (NA) Genskab vandarealerne på de inddæmmede nor (NA) Plej og restaurer vådområder som kan blive til rigkær (NA) Omdan kulturprægede enge til nye rigkær (NA) Restaurér Nybo mose, Øresø, Sortesø og Iglesø (NA) Fortsat sikre god vandkvalitet i Arreskov sø, Nørresø (NA) Gruppe 4: Reguleret af anden lovgivning kan ikke gennemføres med nationalparkloven Disse handlinger kan ikke direkte gennemføres af nationalparken, da de som udgangspunkt kræver en indsats fra anden myndighed eller en lovændring af eksempelvis naturbeskyttelsesloven. Flere af ideerne kan dog gennemføres via frivillige aftaler med eksempelvis jordejerne, hvorfor de kan indgå som inspiration til det videre arbejde med nationalparken, og derfor oplistet her. 10

64 Ryd op i de ulovlige fiskegarn langs kysten (F) Begræns de negative effekter af miljøfarlige stoffer, klapning, råstofindvinding og fiskeri med bundskrabende redskaber i Øhavet Undgå at plante energipil langs søbredderne og langs åløbene af såvel landskabelige grunde som af hensyn til biodiversiteten (N) Undgå høje bevoksning i ådalene og andre lavbundsarealer (NA) Undlad at sprøjte tæt på vandløbet (N) Stop for gødskning og sprøjtning i opland til søer og moser (N) Stop for dumpning (klapning) af oprenset materiale fra havne og sejlrender (N) Gruppe 5: Uden for grænsen Genopret de mange små naturområder der er forsvundet i området N og Ø for Svendborg (skovkorridorer, moser, vandløb m.m.) (N) Genskab den naturlige hydrologi i terrænet: Prioritér området NØ for Svendborg (N) Gruppe 6: Procesgruppernes forslag Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have ret til gennem afstemninger omfattende lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere, til at beslutte om de ønsker en foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området Alle aftaler gøres åremålsbestemt Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område Der bør fokuseres på mindre områder Ideer til indsatsområder bør være mere konkrete allerede i undersøgelsesfasen Styregruppen bør fremhæve over for kommunalbestyrelserne, at lovens krav om at den samlede udpegning skal i offentlig høring ikke egner sig til at afgøre om der kan opnås tilstrækkelige lokal forankring Undergrupper der arbejder med indsatsområder på privat ejendom, skal vurdere hvorvidt deres arbejde kan fortsætte uden at de berørte lodsejere er orienteret herom Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark og ansøger miljøministeren herom, skal ansøgningen stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger i såvel nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet Kommuner der indgår i et nationalparkforslag skal udarbejde et notat, der specificerer begrebet frivillighed Styregruppen skal inden en evt. offentlig høringsfase undersøge, om der realistisk kan forventes at være tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan, herunder den nødvendige kompensation til lodsejere i området. 11

65 BILAG 3 Styregruppens sammensætning Styregruppens sammensætning september 2010: Jørgen Otto Jørgensen, Ærøskøbing - Ærø Kommune, formand Peter Lund, Marstal - Ærø Kommune *** Henning Andersen, Espe - Faaborg-Midtfyn Kommune *** Peter Jensen, Faaborg - Faaborg-Midtfyn Kommune H.C. Rasmussen, Ennebølle - Langeland Kommune *** Rene Larsen, Rudkøbing - Langeland Kommune *** Flemming Madsen, Svendborg - Svendborg Kommune, næstformand *** Morten S Petersen, Svendborg - Svendborg Kommune *** Ole Knudsen, Skallebølle - Assens Kommune Christian Grønbæk Andersen, Odense - Region Syddanmark Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde - Dansk Skovforening Christian Ulrich, Skjoldemose - Patriotisk Selskab * Ib Jensen, Glamsbjerg - Dansk Familielandbrug ** Michael Martin Jensen, Tranekær - Friluftsrådet Ole Bloch-Petersen, Årslev - Danmarks Naturfredningsforening Michael Rasmussen, Emmerbølle, Emmerbølle Strand Camping - turismen Torben Kjærulff, Faaborg - turistforeningerne **** Jacob Salvig, Svendborg - Naturama Vagn Gram, Faaborg - Dansk Amatørfiskerforening Arne Greve, Horne - Danmarks Jægerforbund Anders Høj Andersen, Faaborg - Danmarks Fiskeriforening ***** Finn Eriksen, Ringe - Dansk Ornitologisk Forening Mogens Windeleff, Lyø - de små øer i Det Sydfynske Øhav Martin Jørgensen, Skarø - de små øer i Det Sydfynske Øhav * Erstattede Niels Rasmussen, Stenstrup juni 2009 ** Indtrådte 16. september 2009 *** Indtrådte 1. januar 2010 **** Erstattede Peter Jensen som turistforeningernes repr. maj 2010 ***** Erstattede Ole Nielsen som fiskeriforeningens repræsentant september 2010

66 BILAG 4 Arbejdsgruppernes kommissorium Kommissorium for arbejdsgrupper vedrørende natur/kulturhistorie/friluftsliv eller erhverv, nedsat af styregruppen for nationalparkundersøgelsen oktober Gruppens formål: Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder indenfor det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. Indenfor hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre at de opstillede mål nås. Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til, hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne, og eventuelt komme med ændringsforslag. Arbejdsgrundlag: Gruppen baserer sit arbejde dels på de ideer og bekymringer, der er opsamlet bl.a. via idevognen og som ligger på hjemmesiden, dels på de faglige analyser der er udarbejdet af konsulenter, og dels på gruppens egen viden og holdninger. Desuden vil hovedarbejdsgrupperne fra de lokale arbejdsgrupper modtage mundtlige og skriftlige input som skal indgå i gruppernes drøftelser. Ideer og bekymringer vil fortsat, efter at idevognens rundtur er afsluttet, kunne dukke op på hjemmesiden. Disse input vil løbende blive vurderet af gruppens formand og sekretær med henblik på at sikre at kun nye ideer og bekymringer præsenteres for gruppen. Muligheden for at indsende ideer, bekymringer, spørgsmål m.v. vil blive lukket en måned inden arbejdsgruppernes arbejde er afsluttet, dvs.1. marts. Organisering: Gruppen organiseres med en formand og en sekretær. Arbejdsgruppen vælger formand ved simpelt stemmeflertal på første møde. Formanden vælges for hele perioden. Styregruppen kan, efter indstilling fra et flertal i arbejdsgruppen, beslutte, at der skal vælges en ny formand. Det er formandens opgave at lede gruppens møder, at sikre at alle kommer til orde, at sikre god ro og orden, at sikre fremdrift i gruppens arbejde frem imod det færdige resultat, og at samle op på gruppens beslutninger/indstillinger. Det vil desuden være formandens ansvar at sikre at hvert punkt på dagsordenen behandles for sig, og at ethvert punkt overstås inden for en passende del af den samlede mødetid. Det er formanden der tegner arbejdsgruppen over for offentligheden. Udover formanden vil der desuden være en proceskonsulent fra sekretariatet, som skal være med til at sikre en god mødeafvikling. Dette sker i tæt samarbejde med formanden ved at komme med forslag og ideer til mødeafviklingen. Proceskonsulenten kan således introducere og igangsætte forskellige gruppearbejder, alternative mødeformer mv. Sekretariatet er endvidere sekretær for gruppen. Sekretæren skal, i samarbejde med formanden, udarbejde mødeplaner, dagsordener og referater, samt fremskaffe de nødvendige bilag. Sekretærens skal opgave endvidere sikre, at gruppens arbejde overholder de rammer der fastlagt i 1

67 kommissoriet. Sekretæren skal gøre opmærksom på eventuelle brud på rammer. Sekretariatet skal endvidere sikre gruppens koordination med de andre arbejdsgrupper, og skal sørge for at overordnede problemstillinger og forespørgsler, der måtte opstå i arbejdsgruppen, forelægges styregruppen til orientering og evt. diskussion og beslutning. Ligeledes skal sekretariatet formidle beslutninger og orienteringer fra styregruppen tilbage til arbejdsgruppen. Der udarbejdes beslutningsreferater, som udsendes til alle deltagerne på mail senest 7 arbejdsdage efter mødets afholdelse. Alle deltagere får herefter 5 arbejdsdage til at indsende evt. kommentarer til referatet. Såfremt der ikke modtages kommentarer, betragtes referatet som godkendt og lægges ud på hjemmesiden. Indkommer der kommentarer, udsendes et nyt referat som godkendes på næste møde, og herefter lægges det på hjemmesiden. Det er også sekretærens opgave at sikre den løbende udarbejdelse af rapportafsnittene til den endelige rapport. Alle skriftlige materialer vil forelægge i elektronisk form og vil blive lagt under et særligt menupunkt for hver hovedarbejdsgruppe på hjemmesiden.. Kun undtagelsesvist vil der bliver trykt papirudgaver, idet der kan være enkelte deltagere i arbejdsgruppen der ikke har adgang til internet. Hovedarbejdsgruppen kan vælge at nedsætte underudvalg med specifikke opgaver og korte tidsfrister, fx til at analysere og sammenskrive specielle temaer eller problemstillinger. Underudvalget vælger selv en mødeleder og sekretær. Deltagere: Alle borgere er velkomne som deltagere i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne er åbne, dvs. at man kan i princippet dukke op til hvert møde. Dette gælder også pressen. For at sikre et passende mødelokale samt passende forplejning under møderne, vil der være tilmelding til det første møde i hver arbejdsgruppe. Det forventes at alle deltagere sætter sig ind i dagsordenen og de bilag der allerede er blevet udarbejdet. Det forventes at de lokale arbejdsgrupper der bliver oprettet, hver sender en eller flere repræsentanter til hovedarbejdsgruppen. Der vil blive ført lister over deltagerne ved hvert møde. Beslutninger: Formanden skal tilstræbes konsensus omkring gruppens beslutninger/anbefalinger. Kan dette ikke effektueres, vil det være det til enhver tid værende demokratiske flertal der tegner gruppens beslutninger/anbefalinger. Mindretalsindstillinger skal medtages i arbejdsgruppens referater og endelige rapport. Mødelokaliteter: Alle møderne i hovedarbejdsgrupperne afholdes i Svendborg, da det for langt den overvejende del af de potentielle deltagere vil være det mest praktiske. Sekretariatet finder egnede mødelokaler og sørger for et passende traktement. Mødekalender/Mødefrekvens: Det forventes, at hovedarbejdsgrupperne kan afholde deres første møde sidst i oktober eller først i november. Herefter må gruppen påregne at mødes en gang om måneden frem til og med marts, dvs. i alt ca. 5 møder. Gruppen kan selv aftale om der er behov for yderligere møder ind imellem. Gruppens endelige rapport skal fremsendes til styregruppen senest d. 1. april

68 Der vil blive udarbejdet en endelig mødeplan for arbejdsgrupperne inden borgermøderne, der afholdes i september. Mødeafholdelse: Der vil være en række faste punkter som skal arbejdes igennem på hvert arbejdsgruppemøde, som fx: - Evt. godkendelse af referat fra tidligere møde - Nyheder fra de andre grupper - Gennemgang af input fra lokale arbejdsgrupper og fra hjemmesiden Derudover fastsætter formanden i samarbejde med sekretariatet dagsordenen for det enkelte møde. Alle medlemmer kan få sat punkter på dagsordenen. Dette skal ske ved henvendelse til sekretariatet senest 14 dage før mødet. Økonomi: Sekretariatet afholder udgifterne til afholdelse af møderne i hovedarbejdsgrupperne (mødelokale, passende forplejning) og evt. ekskursioner. Rapport: Arbejdsgruppernes afsluttende rapport vil være et Forslag til nationalparkplan for (tema). Rapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af områdets karakteristiske elementer inden for hvert tema og en vurdering af deres værdi - lokalt, nationalt og internationalt. Der skal være en beskrivelse af potentialet for at udvikle og styrke disse karakteristiske elementer, samt en prioritering af hvilke elementer der bør udvikles først, og det skal beskrives hvordan denne indsats kan forløbe. (Eksempelvis kunne gruppen pege på at strandengene er et meget værdifuldt naturelement i området, at de er stærkt truet af tilgroning, og at der derfor er behov for en stor og hurtig indsats i form af afgræsning. Der skal også gives konkrete bud på hvordan denne pleje kan iværksættes og drives). Det skal desuden vurderes, hvilke konsekvenser de fremsatte forslag - fagligt og økonomisk - har på de andre temaer. Og endeligt skal der opstilles et fremtidsbillede - en vision - af hvordan området, efter arbejdsgruppens mening og ud fra gruppens tema, kunne se ud som nationalpark om fx år. I tilfælde af uenighed i gruppen om beslutninger/forslag/anbefalinger kan gruppen vælge at fremsætte alternative forslag til styregruppen. 3

69 BILAG 5 Borgernes bekymringer Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at fortælle om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer på nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk. Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de bekymringer, som er kommet til vores kendskab og som borgere har ønsket nedskrevet. Jens Zimmer, Helnæs Udover at "den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark" (citat fra Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må lokalbefolkningen tillægges særlig stor betydning, når der skal prioriteres mellem konkrete ideer og forslag vedrørende bevarelse af kulturarv, naturbevarelse og -genopretning, udøvelse af øget friluftsliv, og fastholdelse og nyetablering af erhvervsliv, - hvor der netop mellem forslagene kan være indbyrdes konflikt med behov for prioritering. Lokalsamfundene er de primært og mest berørte i forhold til en fjern nationalpark-bestyrelse eller andre, der gennem et gratis engagement påtager sig et såkaldt "ejerskab. Hvordan sikres denne lokale indflydelse?" Henning Krog, Faaborg Jeg ejer Sinebjerg Camping ved Faaborg. Jeg er bekymret ved udsigten til at få en nationalpark, da jeg allerede er blevet snigløbet en gang, ved indførelse af 300m strandbyggeline. Denne har blokeret for udviklingen af min campingplads, på trods af alle løfter fra kommune og amt dengang om, at dette ikke ville ske. I vores landskab i dag er kyster, skove, hegn, moser og enge jo allerede fredet. Resten af landskabet er udnyttet 100% erhvervsmæssigt. Derfor kan der ikke skabes noget, som gør vores område til en park, uden yderligere indgreb overfor erhvervslivet. Jeg ønsker ikke flere restriktioner. Jeg har set mange nationalparker på rejser rundt i verden, og det drejer sig om naturlandskaber, ikke kulturlandskaber! Jeg tror ikke mere på løfter fra politikere og embedsmænd om frivillighed. Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge Med henvisning til Nyhedsbrev nr. 9 er det bekymrende at se, hvordan medarbejderne i Sekretariatet bag Nationalparken bruger nyhedsbrevet til at fremføre egne argumenter. Jeg henviser her til afsnittet "Påstande dukker op igen og igen". Her bruger medarbejdere Nyhedsbrevet til at fremføre deres egen mening, udfra forkert forudsætning. Ang. påstand 1&2 må jeg henvise til side 7 nederste højre hjørne i Nationalparkavisen, hvor det fremgår "Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks" Ang. påstand 3. Borgerne spørges ikke om de er interesseret, men bedes gå i arbejdsgrupper for at komme med gode ider til en Nationalpark. Hvis man mente det seriøst med at spørge borgerne, kunne man jo bare stemme om det i forbindelse med kommunevalget. Poul Dreisler, Helnæs, på borgermøde i Assens Forkert at kalde det nationalpark? Er der ikke noget principielt forkert i at kalde Øhavet en nationalpark? Begrebet er utroligt svært at kommunikere ud, uden folk tager afstand eller i det mindste bliver meget skeptiske. Det andet og væsentligere argument er, at man lige så godt kan kalde hele projektet et generelt erhvervs- og bosætningsprojekt, der omfatter hele området og ikke kun det afgrænsede nationalparkområde. Dvs. de fem samarbejdende kommuner har de samme problemer, hvad angår disse spørgsmål uanset nationalpark. Dvs. uanset om Helnæs bliver en del af nationalparken, har Assens Kommune en opgave med udvikling af erhverv og bosætning på Helnæs under hensyntagen til bevarelse og beskyttelse af natur og kulturarv. Og det gælder også for de andre kommuner for deres nationalparkområder. Når det er sagt, har jeg personligt ikke noget at indvende mod projektets gennemførelse. Ole Toxen-Worm, Havnegade 7, Bagenkop Nationalparken som sovepude? 1

70 Jeg er bange for, at en eventuel nationalpark vil give landbruget lov til at svine vores i forvejen alt for belastede miljø yderligere i områder uden for nationalparken, og at det hele er en sovepude for at forhale de restriktioner, der helt klart er nødvendige for at bevare hele naturen og ikke kun natur i begrænsede områder. Lokal borger, Helnæs: 2 måneders høring er for kort tid Når forslaget til nationalparkplan sendes ud til offentlig høring, er der afsat 8 uger til offentlig høring. Det er meget kort tid hvis man som borger eller forening ønsker at sætte sig grundigt ind i sagen og komme med kvalificerede tilbagemeldinger. Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge, har skrevet et indlæg om sine bekymringer, som i sin helhed ligger på hjemmesiden. Nogle hovedpunkter: Uvished og manglende facts - der hersker uvished og manglende facts omkring det fremlagte projekt, som på alle måder kun er visioner uden konkret indhold. - de berørte borgere har ikke mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser en nationalpark vil have på længere sigt. - hvis man virkelig mener det alvorligt fra kommunernes side med at forbedre vilkårene for landdistrikterne, så er det helt andre tiltag end en nationalpark, der skal tages fat på: En anstændig offentlig transport, internetforbindelse i en kvalitet tilsvarende den som man har i byerne, mobilforbindelse som man har i byerne, skattefradrag for istandsættelse af beboelsesejendomme i landdistrikterne. Henrik Rasmussen, Haugbølle, Langeland En nationalpark er en etikette Da en nationalpark efter det oplyste ikke medfører nogle ændringer, men blot er en etikette der påklæbes området, er det øjensynligt alene kejserens nye klæder endnu engang. Jeg er modstander af nationalparker! Møde med otte beboere på Hjortø 11. juli: Turister må ikke slide på digerne Hvis en eventuel nationalpark medfører flere turister på Hjortø, er det afgørende, at de ikke går på digerne. Johnnie Laursen, indehaver af Natur og Vrag Dyk, Langeland: Kajakroere skal respektere dykkerflag Har erfaring for, at kajakker ikke respekterer dykkerflag. Der kommer formentlig flere både dykkere og kajakker i en eventuel nationalpark, så det er vigtigt, at kajakkerne får besked om at sejle udenom. Hans Halberg: Nationalparken skal kun omfatte øerne. Var ikke begejstret for en nationalpark på grund af frygt for nye indskrænkninger for jordbruget. Anbefaler, at en nationalpark kun kommer til at omfatte selve øhavet med de små øer. Stine Lasthein-Andersen: Ønsker ikke en nationalpark - frygter restriktioner Familien er bange for, at en nationalpark vil medføre yderligere restriktioner. De anbefaler i stedet, at Svendborg Kommune tiltrækker (unge) familier med bedre skoler og bedre børnepasning. Borger fra Lydinge: Må ikke blive et reservat. Borgeren en bekymret for, om en nationalpark går hen og bliver et reservat, hvor beboerne ikke må nogen ting. Det er meget vigtigt at beboerne ikke oplever flere begrænsninger. Lodsejer fra Syd-Tåsinge: Oplever gener fra turisterne. Han har jo set hvordan det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Tåsinge havde haft en meget positiv effekt på fuglelivet. Han er derfor bekymret for at flere turister vil kunne ødelægge hvad der nu er skabt. Han oplever også at turisterne bruger hans private markvej som genvej, og frygter det vil blive værre under en nationalpark. 2

71 Beboere fra Strynø: Vi kan ikke rumme flere turister. Beboerne var meget bekymrede for om øen kan rumme flere turister, fordi turisterne ikke opfører sig ordentligt: De smider affald, respekterer ikke afgrøderne). Der skal i hvert fald flere stier og bedre styring af færdslen til. Aksel Rubæk, Kædeby: Fritidshusejere skræmmes væk Langeland har en værdifuld gruppe af fritidshusejere, som har købt og istandsat gamle huse for op til flere millioner kroner. Øen risikerer, hvis den bliver nationalpark, at blive overrendt af 1-dags turister, som vil skræmme fritidshusejerne væk. Borger, Svendborg: Dårlig ide med en nationalpark! Mener det vil medføre restriktioner på jagt og fiskeri. Det er bare en salamimetode til at begrænse aktiviteterne yderligere. Klaus Jørgensen, Tåsinge, skovfoged og konsulent: Det er afgjort Mener, at samtlige politikere i de fem kommunalbestyrelser og de tre medarbejdere i sekretariatet HAR besluttet sig for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Ib Thomsen, Simmerbølle, formand for Langelands Fjerkræklub: Frygt for rovfugle Fjerkræformanden er nervøs for, at et stigende antal rovfugle i en eventuel nationalpark vil tage hans fjerkræ. Preben Ahlefeldt-Laurvig, Korsebølle: Mangler konkret indhold Det er et stort problem, at politikerne ikke har spillet ud med et konkret forslag til indhold af nationalparken, så vi fra starten havde noget at forholde os til. Christina Lohmann Hansen, Botofte: Frygt for mere trafik Nye sommerhusområder popper op alle steder på Langeland, men øens infrastruktur kan ikke bære mere trafik. I øvrigt er det i dårlig overensstemmelse med en nationalpark at bygge tre kæmpemøller på land. De skal ud på havet. Asgeir Ulsnes, Ristinge, har skrevet et debatindlæg: Den øgede færdsel vil gå ud over lokalbefolkningen. Balancen mellem områdets dyreliv/fauna og lokalbefolkningen har været uændret gennem mange år. Hvis nogen ønsker at fylde flere mennesker ind i området, kommer det til at ske på lokalbefolkningens bekostning. Dette ved vi allerede af erfaring. Senest forrige år da nogle ville trække kajakturister til. Dengang blev der lavet begrænsninger i færdslen ved nogle af de små holme. Dette skete for at beskytte nogle rugende terner. Terner som vi har levet sammen med i mange år, men som man mente ville blive forstyrret af den øgede færdsel. Lokalbefolkningen opfatter imidlertid området som en slags fælles eje, som de hæger om og beskytter. Det er derfor yderst problematisk når nogle få, ønsker at "sælge" det. Det store spørgsmål er, om vores naturområde overhovedet er til salg. Turisterhvervet må skele til fremsynede kolleger, der forstår at sælge deres egne produkter. Eksempelvis krofolkene der kan finde ud af at sammensætte en menu, som folk gider at køre efter. Eller campingfolkene, der udvikler deres pladser så de er attraktive at besøge. I øvrigt er der næppe nogen markedsføringsværdi i, at lokke folk ned til en natur, der er fyldt med turister. Asgeir Ulsnes, Ristinge, modtog nationalparkundersøgelsens idevogn på humoristisk vis, da den parkerede på Ristinge Havn 20. juni. Han havde sat en snes plakater i A4 format op på vejpælene på den sidste strækning ned til havnen. Plakaterne beskrev tilstandene i en eventuel kommende nationalpark: Nye slogans til nationalparken Kørene må ikke prutte Mågerne må ikke klappes 3

72 Adgang kun iført grønne støvler Piben må ikke bankes ud De lokale må ikke fodres Kun adgang med gyldig dåbsattest Fiskeri tilladt på tirsdage fra kl. 7 til 7.01 Adgang kun ifølge med en turist Der må ikke gås på vandet Der må ikke lades under badning Ænder må ikke tilberedes Køre skal holdes i snor Eventuelle fiskere er kun til pynt Hunde må ikke gø fra kl. 7 til 6.59 Rejer må ikke serveres på rugbrød Jan Johansen, havnefoged, Bagenkop: Pas på edderfuglene Koncessionen til at pumpe sand og fiske sten ved Vejsnæs Flak og i farvandet syd for Keldsnor Fyr er netop forlænget i 20 år. Det er stærkt bekymrende og truer bl.a. edderfuglene. To kvinder fra Kædeby, Langeland: Seks årsager til ængstelse De to kvinder frygter blandt andet at lystfiskere (blandt andre de mange tyske lystfiskere på Sydlangeland) vil blive gennet for langt ud, når de vil kaste snøren i nationalparken at Langeland vil blive oversvømmet af turister - at landmændene vil få deres muligheder indskrænket, konkret om det fortsat vil være muligt at eksportere levende kvæg fra området - at det bliver lovligt for hvemsomhelst at gå hvorsomhelst, også på privat jord og i folks haver - at husene falder i værdi - at jægerne får deres territorier begrænset Conny Ramshøj, Ristinge: Bekymring for flere hegn Er stærkt utilfreds med indhegningen af det kvæg, som Skov- og Naturstyrelsen har til at afgræsse området ved Ristinge Klint og Hale. Ståltrådshegn går så tæt på stierne, at man dårligt kan færdes på dem. I øvrigt er antallet af køer alle for lille til det store område - det springer i skov alligevel og har aldrig været mere tilgroet end nu. Pointe: Hun ønsker absolut ikke flere hegn, og hvis en nationalpark indebærer mere indhegning, er hun imod. En række aktive og forhenværende erhvervsfiskere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Henning Egmose, Bagenkop, Henrik Nielsen, Hesselbjerg, Erik Kroman, Olaf Nielsen og Bent og Anni Jørgensen, Ristinge: Frygt for restriktioner på fiskeriet Fiskerne frygter ikke nationalparken som sådan - den kan jo ikke i sig selv indføre nye restriktioner på fiskeri eller andre erhverv. Men de er bange for, at der opstår restriktioner i kølvandet på nationalparken. At de grønne organisationer får lettere spil og at lovgivningen ad åre laves om og nye restriktioner og indskrækninger indføres på trods at forsikringer om det modsatte. Claus Jensen, Strynø, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer: Huspriser vil stige Er ikke i tvivl om, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at have fritidshus på småøerne. Det får huspriserne til at stige og ejendomsskatten tilsvarende for ALLE huse - både fritids- og helårs-beboelser. Ib Jensen, formand for Dansk Familielandbrug på Fyn: For mange nationalparker og for få penge Ib Jensen er bekymret for, at hvis der kommer seks nationalparker, bliver der for få penge til den enkelte. Oprindeligt havde folketinget kun planlagt to-tre nationalparker, nu er der allerede fem, og Nationalpark Det Sydfynske Øhav vil så blive nr. seks. 4

73 Landmand, borgermøde i Faaborg: Lokalpolitikerne vil i fremtiden skele til nationalparken! Landmanden er bekymret for at de lokale politikere vil skele til nationalparken i deres fremtidige afgørelser og dermed fx. give flere afslag til udvidelser af husdyrhold, også selv om nationalparken ikke i sig selv giver hjemmel til afslag. Jæger, Kirkeby: En nationalpark vil indskrænke jagtmulighederne Borgeren ønsker ikke en nationalpark fordi han er bange for at den vil medføre nye restriktioner for både jagt og fiskeri i området. Beboer Kirkeby: Naturen tåler ikke mere affald! Er bekymret for at en øget turiststrøm vil medføre et øget svineri i naturen. Mener at der i forvejen er alt for meget affald i naturen. Jonna Munk, Ærø: Naturen bliver slidt ned! Jonna Munk frygter at mange af de sjældne planter og insekter (fx. orkideerne, hvepseedderkoppen, klokkefrøen) vil forsvinde hvis der kommer mange flere vandrefolk. Man er nødt til at begrænse adgangen flere steder for at beskytte de sjældne dyr og planter. Lars H. Jørgensen, Brunshuse: Mere affald? Lars Jørgensen frygter, at en evt. nationalpark vil medføre øget turisme og dermed øget affaldsbelastning i området. Han er meget kritisk overfor øget tilstrømning af turister, idet de ikke respekterer den private ejendomsret og smider affald i naturen. På et borgermøde på Faaborg Gymnasium 2. juni (arrangeret af Faaborg-Midtfyn Kommune) med deltagere gav især en halv snes landmænd udtryk for bekymring over blandt andet: - at borgerne selv skal udvikle ideer til nationalparkens indhold. Det var bedre - mente nogle deltagere - hvis politikerne udarbejdede en nationalparkplan, som borgerne så bare kunne sige ja eller nej til. - at en nationalpark er unødvendig. Både faste beboere og gæster passer i forvejen godt på naturen, kun fem-10 procent kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Det bliver ikke bedre, at politikere går ind og blander sig med ideen om en nationalpark. - at der ikke bliver folkeafstemning om nationalparken. at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner modsiger sig selv, når de på én gang ønsker en ny motortrafikvej over Tåsinge og samtidig vil inddrage Tåsinge i en evt. nationalpark. - at politikerne har besluttet at bruge 13 mio. kr. på nationalpark- undersøgelsen (det rigtige tal er 11 mio. kr., red.). Pengene var bedre brugt på helårsturisme og udvikling af erhvervslivet. - om beslutningskompetence flyttes fra lokalt niveau til centralt niveau, fra kommunalbestyrelserne over til miljøministeren. Lisbeth Jensen, Øster Skerninge: Naturen skal forbedres Vil en nationalpark lade naturen udenfor endnu mere i stikken og dermed forværre den tendens, der allerede er til at skabe A og B natur? Det er ikke nok at hjælpe naturen inden for mindre områder som f.eks. habitatområder eller en nationalpark - det er vigtig forbedre naturen og skabe forbindelser i hele området. Hvis en nationalpark vil betyde at naturen uden for bliver glemt så Lisbet Jensen helst ingen nationalpark. Fire elever fra Ollerup Efterskole Sang & Musik: er bekymrede for, om naturen får lov til at være sig selv hvis der bliver oprettet en nationalpark - at den bliver for friseret og tilrettelagt i forhold til adgang og oplevelser for turister. De mener at der må blive tale om en hårfin balance mellem natur og friluftsliv. En kyllingeavler fra Ollerup: Restriktioner? 5

74 Vil en nationalpark vil påføre landbruget flere restriktioner - det kan landbruget ikke klare økonomisk. Landbruget har ikke tillid til, at lovgivningen ikke bliver ændret så der stilles skærpede krav inden for en nationalpark. En tømrer fra Kirkeby: Ikke flere turister Ønsker ikke flere turister i området og mener, at en nationalpark vil medføre restriktioner, så det ikke længere vil kunne lade sig gøre at drive erhverv eller gå på jagt inden for området. Kajakroere er allerede et stort problem i Det Sydfynske Øhav, hvor de går i land i fuglenes yngleområder. Kvinde på Ærø: Flere folk ødelægger naturen Hun er meget bekymret for om de mange flere turister som en nationalpark vil afstedkomme, vil ødelægge den fine natur der er på Ærø, med sjældne blomster og insekter. Landbrugslærer Karsten Olsen, Ærø: Nationalpark vil beskære antal husdyr Karsten Olsen er bekymret for at en nationalpark vil medføre en reduktion i antallet af husdyr. Dette vil forhindre yderligere udbygning af økologisk landbrug på Ærø, idet der vil komme til at mangle husdyrgødning. Han er også bekymret for at hele diskussionen om et gylle-biogas anlæg på Ærø er kørt så meget i sænk, at den ikke vil kunne genopstå, nationalpark eller ej. Højskolelærer, Faaborg: Forbyd speedbåde i de sårbare områder Der er sket en stigning i antallet af speedbåde i Det Sydfynske Øhav, og de kommer nu også ind i meget sårbare områder, fx. i Lindelse Nor på Langeland. Er bekymret for at denne udvikling går ud over det rige fugleliv i noret. Rikke Andersen, Korinth, professionel hundetræner: Hvor skal vi træne hunde? Har oplevet problemer med at finde arealer til hundetræning omkring Faaborg og frygter, problemet vokser, hvis området bliver nationalpark. Der er SÅ meget skov, og allerede nu kniber det med at få et lille hjørne til hundetræning. Ruth Andreasen og Conny Andreasen, Korinth: Brug pengene til ældre og syge Begge elsker naturen, men de frygter, at pengene til en eventuel nationalpark vil blive taget fra ældreområdet eller sygehusene. Og det ønsker de ikke. Christian Ulrich, Skjoldemose: Skepsis over for styreformen Med afsæt i, at en nationalpark skal drives af en fond og ledes af en bestyrelse giver Christian Ulrich udtryk for dyb skepsis over for projektet og frygt for, at man blot opbygger et nyt bureaukrati med Tordenskjolds soldater. Christian Ulrich har ikke tillid til nationalparklovens bestemmelser om, at alle aftaler skal indgåes gennem frivillighed og samarbejde og at nationalparken ikke kan indføre nye restriktioner. Han forudser, at Folketinget ændrer loven, når/hvis nationalparken er realiseret. Økologisk landmand Flemming Elsborg, Korshavn: Intet behov for en nationalpark Tror ikke på, at nationalparken vil gøre noget som helst bedre for området. Imod opbygning af nye organisationer som en nationalparkfond med en bestyrelse, som formentlig kun vil varetage sine egne interesser. Nationalparkens formål kan opnås uden etablering af en nationalpark. Landmand Børge Carlsen, Avernakø: Frygt for landbrugets fremtid Imod nationalparken, fordi han frygter, det bliver umuligt at drive konventionalt landbrug i en nationalpark. Han mener, den vil medføre yderligere restriktioner, og at Danmarks Naturfredningsforening vil sætte sig igennem med et krav om, at al landbrug i nationalparken skal være økologisk. 6

75 Borgermøde, arrangeret af Lyø beboerforening 7. maj, cirka 25 deltagere: Ekspropriation Flere var bekymrede for, om kommunerne vil kunne ekspropriere jord til nationalparken og for, om det bliver endnu sværere at få realkreditfinansieret sin ejendom i en nationalpark. Fiskere, Tåsinge: Forbud mod garn Fiskerne var bekymrede for om en nationalpark vil medføre et generelt forbud imod fiskeri med garn. Lodsejer, Tåsinge: Flere folk og flere stier En lodsejer var bekymret for om en nationalpark vil medføre at der bliver tvunget flere stier hen over hans jord og at der vil komme for mange besøgende. Landmænd på Tåsinge: Yderligere indgreb Bekymrede for om en nationalpark på et eller andet tidspunkt vil føre til yderligere restriktioner for landbrugsdriften. Tåsingeboere: Problemer for landsbyerne Flere beboere udtrykte bekymring for om en nationalpark vil begrænse udviklingsmulighederne for landsbyerne, og dermed forværre den allerede stramme situation for disse samfund. Biavlere uden for Svendborg: Småvejene kan ikke tåle de store gylletransporter Biavlerne er bekymrede for om de små veje vil kunne holde til den fortsatte og evt. stigende transport af gylle fra svinegårdene til udspredningsmarkerne. Foreslår derfor at der i en evt. nationalpark indføres mobile gylle separationsanlæg. Kite-surfer, Tåsinge: Forbud mod kite-surfing? Han er bekymret for at der vil blive indført forbud imod kite-surfing i en evt. nationalpark. Landmand på Tåsinge: Den lille mand i den store proces En landmand er bekymret for hvordan han kan komme ind i processen og gøre sin indflydelse gældende. Naturfolk på Tåsinge: Frygt for fuglelivet Bekymrede for at en øgning af kajakturismen vil gå ud over det enestående fugleliv. Svend Bøgebjerg, Vejstruprødvej 1, Sjølund - med fritidshus på Lyø - har sendt denne mail: Frygt for styring ovenfra I et af jeres svar til et spørgsmål skriver i, at en nationalpark er "et område, hvor man beskytter naturen extra godt". Det stemmer ikke helt med, at I siger, at der ingen ændringer eller begrænsninger vil komme. Jeg ved godt, at samfundet ændrer sig overalt, også på de små øer, dog nok her en smule langsommere. Men jeg er en smule bange for, at det kan ende med at blive styret af myndigheder, der har manglende lokalt kendskab til øsamfundene. På et borgermøde i Horne 30. april (arrangeret af Horne Lokalråd) med cirka 25 deltagere var den gennemgående bekymring, at der kommer flere restriktioner og regler i forbindelse med nationalparken. Desuden: - at frivillige aftaler afløses af tvang om år - at antallet af turister blive så stort, at det går ud over naturen - at turiststrømmen bliver ukontrolleret - at nationalparken bliver topstyret, at menige borgere får for lidt indflydelse 7

76 - at mange landmænd vil modarbejde ideen om en nationalpark - at manglende samfærdsel/færger vil hindre/hæmme udviklingen af en nationalpark - at nationalparkideen bliver mødt med ligegyldighed, manglende engagement, egoisme - og at nogen tror, at vi kan leve af at lave marmelade og lerskåle! På et møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn var bekymringen især: Kan erhvervet blive ved med at være der? Vil etableringen af en nationalpark påvirke nuværende og fremtidige virksomheder?" Mange langelændere: Hvorfor ikke hele Langeland? Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble -16. til 19. april. Mange af vognens gæster, cirka halvdelen, personer - undrede sig over, at kun halvdelen af Langeland er med i det såkaldte undersøgelsesområde. En bekymring gik på, at kun projekter inden for nationalparken kan få del i de tilskud, som nationalparken vil modtage fra staten og for eksempel fonde. En anden at det bliver svært for gæster at finde ud af, hvornår de er indenfor og udenfor. Anders Lauritsen, Lohals: Nyt Knuthenborg? Overbevist om, at en nationalpark vil omdanne Lohals til et område som Knuthenborg Safaripark, hvor de vilde dyr går frit omkring og som afspærres med hegn og bomme, og hvor man skal betale entre for at køre ind. Landmand Kaj Nielsen, Hesselbjerg: De grønne organisationers magt Bekymret for, om de grønne organisationer - især Danmarks Naturfredningsforening - efterhånden kommer til at bestemme det. Mener, at de allerede har mere at skulle have sagt end både lokale og nationale politikere. Landmand og bed- and breakfastindehaver Theo Skou, Langeland: Vandrere i sprøjtespor? Bekymret for, om det efterhånden bliver lovligt at spadsere i landmændenes sprøjtespor - dem, som også kaldes gyllespor, men som Theo Skov foretrækker at kalde kulturspor. Det er de "stier", som hjulene fra landbrugsmaskiner efterlader på markerne. Landmand, Kædeby, Langeland: Forbud mod salg af avlsdyr? Bekymret for, om der kommer yderligere restriktioner på salg og eksport af avlsdyr. Hvis der kommer flere gæster, mere trafik hen over ejendommens marker og omkring dyrene, indfører veterinærmyndighederne måske forbud mod salg og eksport af levekvæg på grund af sygdoms- og smitterisikoen? Anders Klingenberg, Rifbjerg, Langeland: Kun for de meget rige og helt fattige Sydfyn og øer bliver kun for de meget rige og de helt fattige, hvis vi får en nationalpark. Jeg kunne tænke mig at overtage mine forældres ejendom på 50 hektar på Avernakø, men hvis det skal ligge hen med græs og mælkebøtter, kan min familie jo ikke leve af det. Jeg forudser også, at det bliver endnu sværere at få lov til at udvide bedriften. Min familie er bønder, men samfundet fader os langsomt ud. Henning Sørensen, Faarevejle Alle 1, Rudkøbing: Ikke flere gæster, tak Allerede nu er vi meget plaget af "gæster", der opfører sig, som det passer dem. De kører i bil, parkerer, hvor det passer dem, cykler på Øhavsstien uanset om vi gør dem opmærksom på, at det ikke er tilladt, løse hunde har vi også problemer med. Ja, jeg kunne blive ved, så drop venligst at invitere flere gæster. Lodsejer, jæger på Helnæs: Ikke mere trafik, tak Hvis Helnæs var en ø, ville færgesejladsen sætte en naturlig grænse for mængden af turister. Men her kan de bare køre over dæmningen! Vejnettet på Helnæs kan ikke tåle yderligere belastning, så skrækscenariet er for 8

77 stort pres fra turister. Folder om Helnæs udgivet af Skov- og Naturstyrelsen gav et stort boom i besøgende for nogle år siden. Folk på Helnæs er ikke glade for folderen. Gæsterne opførte sig, som om de var inviteret. Nationalparkundersøgelsens idevogn har under sin rundtur på Ærø i uge 14 og 15 mødt blandt andre disse bekymringer: Et landbopar, Vitsø: Bekymrede for, om beslutninger bliver presset ned over hovedet på dem, selv om det bliver lovet, at det er frivilligt, om man vil afgive jord. En tidligere erhvervsfisker fra Ærøskøbing: Bekymret over, om trawling efter torsk mellem Ærø og Avernakø bliver forbudt. En strand- og havjæger: Bekymret for, om havjagten nord for Ærø vil blive indskrænket. Værftsarbejdere fra Søby værft: Bekymrede om en nationalpark vil stille yderligere skrappe krav til værftet. En tidligere landmand, nu mekaniker i offshore-industrien: Bekymret for at der i fremtiden kun bliv er plads til meget få, meget store landbrug. Bekymret for at fremtidens familielandbrug - hobbylandbrug - ikke vil være økonomisk bæredygtige. En aktiv landmand fra Riise: Bekymret for om processen er demokratisk for de lokale! Bekymret for, om det er folk udefra der kommer og bestemmer. En naturelsker fra Vitsø: Bekymret for, om der nu bliver nok natur i en evt. nationalpark. Et par fra Ommel: Bekymret over at nogle få landmænd kan blokere for mange menneskers ønsker om et sti ved Nevre. Hvad kan det ikke føre til med hele nationalparkideen? En kvinde fra Ommel, som flittigt vandrer og cykler i den ærøske natur, er bekymret over, om nationalparken vil medføre flere hegn, altså flere lukkede områder. Hun synes, det er i orden med hegn af hensyn til for eksempel kreaturer, men der skal være stier og låger - og der skal være mange af dem. En strandjæger fra Ærøskøbing er bekymret over, om der kommer flere begrænsninger i hans muligheder for jagt i farvandet ud for Ærøskøbing. En sejler med speedbåd - også fra Ærøskøbing - nyder at sejle og stå på vandski i Det Sydfynske Øhav. Han synes, sejladsen i Øhavet er begrænset nok i forvejen og frygter flere begrænsninger i form af forbudsområder eller fastlagte ruter, som både skal bruge. Fra naturgruppen - én af de fire hovedarbejdsgrupper under nationalparkundersøgelsen - kommer bekymringer for... om den eventuelle trafikkorridor tværs igennem nationalparken (Tåsinge, Langeland til Femern) vil medføre øget miljøbelastning om affaldsmængderne stiger. Udgifterne til øget oprydning kan eventuelt dækkes af overnatningsafgift om turismen vil blive reguleret i forhold til naturen at der må ske en kraftig forøgelse af kvægholdet, hvis målet for afgræsning skal nås om landbruget kan få lov til fortsætte om man vil sikre aftaler, som tager hensyn til lodsejerne hvordan man sikrer sig den brede lokale opbakning at bestyrelsen for nationalfonden ikke skal vælges, men udpeges af miljøministeren risikoen for, at lovgrundlaget ændrer sig 9

78 BILAG 6 Den offentlige høring af Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav februar marts Den offentlige høring Notat Efter en længere undersøgelsesfase vedtog styregruppen i efteråret 2010 et forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Forslaget blev sendt til de fem kommuner, som fulgte styregruppens anbefaling og sendte forslaget i offentlig høring fra 1. februar til 31. marts En række tiltag var under den offentlige høring med til at sikre, at så mange borgere som muligt fik kendskab til høringen: Der blev arrangeret et borgermøde i hver af de fem kommuner. Nationalparkvognen tog opstilling på torvet i fem byer på lørdag formiddage. Der blev indrykket annoncer for både borgermøderne og nationalparkvognen i de respektive aviser og ugeblade og på de kommunale hjemmesider. Der blev afholdt fire vandreture i det potentielle nationalparkområde, i samarbejde med Fyns Amts Avis og med kyndige lokale guider Sekretariatet deltog i en række foreningsmøder med oplæg omkring nationalparkplanen. Der blev udgivet diverse informationsmateriale om nationalparken, herunder en kortfattet pixiudgave, som blev distribueret i 3000 eksemplarer. Fyns Amtsavis udgav et nationalparktillæg, hvori der blev købt 4 sider til information. Alt materialet blev offentliggjort på projektets hjemmeside, som også åbnede mulighed for at afgive elektronisk høringssvar. Igennem hele høringen var der et meget stort antal indlæg i dagspressen, og medierne dækkede generelt høringen med megen omtale. Der indkom 667 høringssvar som fordelte sig således på kommunerne: SVENDBORG 239 heraf indenfor grænsen 208 FAABORG MIDTFYN ASSENS LANGLAND ÆRØ FLERE/ALLE ANDRE 22 0 I ALT

79 Hovedparten af høringssvarene er afleveret af enkeltpersoner, men der er også en del svar fra virksomheder og foreninger. En del høringssvarene har flere underskrivere. Der er også foretaget en række underskriftsindsamlinger i området, hvor listerne med underskrifterne er blevet indsendt og indgår i det offentliggjorte høringsresultat, der kan læses på hjemmesiden Indholdet Overordnet set tager høringssvarene meget udgangspunkt i et spørgsmål om ja eller nej til en nationalpark. En fjerdedel af høringssvarene indeholder således kun ja eller nej til en nationalpark uden at uddybe dette synspunkt. De resterende høringssvar rummer en række argumenter for eller imod etableringen af en nationalpark. De primære argumenter i høringssvarene for at etablere en nationalpark er: Nationalparken kan skabe økonomisk vækst og udvikling, bl.a. ved o øget bosætning, o tiltrække ressourcestærke familier o mere turisme o nye muligheder for landbruget, herunder økologisk landbrug. o øget samarbejde på tværs af kommunegrænserne o større lokal indflydelse på lokalområdets udvikling Forbedre og skabe mere natur Give bedre friluftsmuligheder Sætte mere fokus på kulturarven

80 De primære argumenter i høringssvarene imod at etablere en nationalpark er: Frygten for nye restriktioner over for landbrug, fiskeri, jagt m.v., herunder o øget centralisering og bureaukrati o hindring af nye initiativer o vil ikke skabe udvikling men afvikling Naturen er god nok som den er De erhvervsøkonomiske forventninger er ikke troværdige Der er ingen lokal forankring Som tidligere nævnt forholder langt hovedparten af høringssvarene sig til det overordnede spørgsmål om, hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. En del høringssvar, også fra modstanderne af en nationalpark, bakker op omkring nationalparkplanens konkrete handlingsforslag. Flere høringssvar kommer med forslag til nye handlinger, eller en uddybning af en handling der er beskrevet i forslaget. Høringssvarene rummer således følgende forslag: Fokus på børn, unge og undervisning o Der skal udvikles undervisningsmaterialer på baggrund af nationalparken o Nationalparken kan profilere området som et fyrtårn inden for udeskoler og udepædagogik (kurser i udekøkken, sund mad fra naturen o.m.m.) Bedre sejlads på tværs af Øhavet o Der bør oprettes en sejlrute i perioden maj september rundt til alle kystbyerne i Øhavet Flere vinteraktiviteter o Der bør fokuseres meget på udendørs vinteraktiviteter: Skiløb, skøjteløb (når vintrene er til det), vinterbadning, vinterkoncerter m.v. Nationalparken skal sikre en bæredygtighed i området o Nationalparken bør have bæredygtig udvikling for hele området som øverste mål o Det skal gøres nemmere at opstille små vindmøller og andre former for alternative energiløsninger. o Nationalparken kan fremme en klimaprogressiv udvikling i området o Der skal fokuseres på bæredygtigt fiskeri Bedre muligheder for friluftsliv o Nedlagte skoler kan ombygges til overnatning for cykelturister, vandrere m.m. o Øhavsstien skal udvides til også at kunne benyttes af cyklister

81 o Der bør oprettes flere P pladser for lystfiskere langs kysten Herudover er der en længere uddybning og konkretisering af den foreslåede handling til et Center for Bygningsarv. Styregruppens behandling af høringssvarene Afgrænsningen Som tidligere beskrevet viser en gennemgang af høringssvarene, at der er argumenter for og imod en nationalpark. Væsentligt er, at høringssvarene viser, at der hos områdets land og skovbrug er en stor frygt for, at nationalparken vil påvirke deres erhverv i negativ retning med blandt andet nye restriktioner. Denne modstand kom allerede frem i slutningen af 2009 og starten af 2010 med det såkaldte røde kort, hvor der blev indsamlet underskrifter imod en nationalpark blandt områdets jordejere. Styregruppen har igennem hele arbejdet forholdt sig til denne modstand. Ud over land og skovbrugets direkte repræsentation i styregruppen, har formandskabet blandt andet holdt møder med interesseorganisationerne for land og skovbruget, og der blev tidligt i processen afviklet en studietur til Mols Bjerge for bl.a. udvalgte landmænd. Foreningerne var ikke parate til at drøfte andre modeller end en nationalpark, der kun omfatter vandet, småøerne i Øhavet og eventuelt købstæderne. Denne model fik ikke opbakning fra politikere og langt hovedparten af interesseorganisationerne i styregruppen. I efteråret 2010 vedtog så et stort flertal i styregruppen et forslag til en nationalparkplan dvs. indholdet i en sydfynsk nationalpark, som blev sendt i offentlig høring i februar og marts Selvom indholdet af en eventuel nationalpark nu var kendt, viste høringen en fortsat frygt for restriktioner mv. fra interessenter som land og skovbruget. Styregruppens udgangspunkt og forudsætning for arbejdet har hele tiden været den gældende lovgivning, som ikke giver mulighed for nye restriktioner eller stiller landmænd, jægere, fiskere mv. dårligere i en nationalpark. Denne lovfæstede præmis ændrer dog ikke ved, at frygten for en nationalpark fortsat er stor hos land og skovbruget. Styregruppen har derfor kigget på det oprindelige forslag, som blev sendt i offentlig høring, og arbejdet mod et kompromisforslag som imødekommer alle parter. En afgrænsning der således sikrer, at der etableres en nationalpark der tilgodeser tilhængerne, og hvor de foreslåede handlinger kan gennemføres, men som samtidig imødekommer land og skovbrugets bekymringer ved at blive omfattet af en nationalpark. Således er væsentlige landbrugsområder på Sydfyn og Ærø fjernet i styregruppens endelig forslag til afgrænsning

82 Handlingerne Som tidligere beskrevet er der indkommet flere forslag til handlinger i en kommende nationalpark. Hovedparten af forslagene i høringssvarene ligger inden for de handlinger, som var sendt i høring. Der er mere tale om en konkretisering af handlingerne. I nationalparkplanen er der eksempelvis meget fokus på at sikre en udvikling af områdets formidling. Dette primært igennem områdets formidlere (museer, naturvejledere mv.). Dette samarbejde vil også naturligt omfatte et fokus på undervisning og børn/unge, som foreslået i høringssvar. Tilsvarende foreslås flere friluftsfaciliteter, som falder indenfor nationalparkplanens handlinger. Der fremsættes dog et forslag om at tillade cykling på Øhavsstien. Det skal her understreges, at cykling og/eller markedsføring heraf vil kræve særskilt tilladelse fra alle lodsejere, som har indgået aftale omkring Øhavsstien. Der er endvidere kommet høringssvar som foreslår, at nationalparken får en profil som bæredygtig herunder klimavenlig. Styregruppen har i denne plan valgt at fokusere på det, der gør Sydfyn unik. Naturen og kulturarven er noget særligt, og det skal være nationalparkens profil. En profil som bæredygtig er ikke valgt som det centrale fokus, da denne profil ikke bygger på det særlige sydfynske. Der er dog i planen afsat midler til at understøtte lokale initiativer omkring vedvarende energi, ligesom bæredygtighed kan være et mål for mange af de foreslåede handlinger. Samlet set har de indkomne forslag ikke givet anledning til at revidere handlingerne i forhold til høringsmaterialet. De indkomne forslag betragtes generelt som en konkretisering og derfor som værdifulde input til den videre realisering af nationalparkplanen. Derfor er forslagene fra høringssvarene også listet i dette bilag, så de tages med i det videre arbejde. Handlingerne kan fortsat realiseres indenfor den nye afgrænsning. Det er dog muligt, at den nye afgrænsning nødvendiggør en ny prioritering af pengene i forhold til de enkelte handlinger. Dette ændrer ikke det generelle billede, hvorfor dette arbejde overlades til den eventuelt kommende bestyrelse, når den under alle omstændigheder skal revurdere de foreslåede handlinger. Langeland trækker sig ud af undersøgelsen Langeland Kommune valgte i starten af maj 2011 at trække sig ud af nationalparkundersøgelsen, og ønskede således ikke at få styregruppens endelige kompromisforslag lavet på baggrund af de indkomne høringssvar. Langeland Kommune rummer store natur og kulturhistoriske værdier, som vil styrke en sydfynsk nationalpark.

83 Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning, men beklager at det dermed ikke er muligt at få hele Natura2000 området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje denne del af beslutningen. Indstilling til kommunerne Styregruppen har lyttet til de indkomne høringssvar og har på den baggrund lavet et revideret forslag til en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Styregruppen indstiller til kommunerne omkring Øhavet, at der etableres en nationalpark som beskrevet i Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Naturturisme I/S koordinerer efterfølgende en fælles ansøgning fra kommunerne til miljøministeren.

84 BILAG 7 Nationalparkloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier, 7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet, 8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling, 9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og 10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. 2. Miljøministeren kan oprette en nationalpark, hvis området har national eller international betydning på grund af de naturmæssige og landskabelige værdier i området, og hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Stk. 2. Nationalparken skal sammen med andre danske nationalparker kunne repræsentere de vigtigste danske naturtyper. Stk. 3. Oprettelse af nationalparken skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv. Stk. 4. Nationalparker kan oprettes på landjorden, på ferske vande og på havet. 3. Efter gennemførelse af proceduren i 4-7 kan miljøministeren fastsætte regler om formålet med nationalparken, målsætningerne for udviklingen heraf og afgrænsningen af nationalparken. Bekendtgørelsen kan også indeholde regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for nationalparken. Kapitel 2 Nationalparkforslag 4. Miljøministeren kan udarbejde et forslag til nationalpark på grundlag af undersøgelser, der beskriver området og viser, at oprettelsen af nationalparken kan opfylde lovens formål. Der skal være gennemført borgerinddragelse i forbindelse med undersøgelserne. 1

85 Stk. 2. De kommunalbestyrelser, der vil kunne blive berørt af et forslag til nationalpark, skal meddele samtykke til, at ministeren udarbejder et forslag. 5. Før miljøministeren udsteder regler om oprettelse af en nationalpark, skal et forslag offentliggøres og udsendes til offentlig debat. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter en frist på mindst 16 uger for fremsættelse af kommentarer til forslaget. Stk. 3. Et nationalparkforslag sendes til de berørte lodsejere, de lokale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, og de organisationer m.v., som må antages at have en væsentlig interesse deri. Stk. 4. Forslaget skal ledsages af supplerende information om hovedformålet med den foreslåede nationalpark, de overordnede beskyttelsesinteresser og udviklingsmuligheder for nationalparken, nationalparkbestyrelsens sammensætning og det økonomiske grundlag, som oprettelsen og driften af nationalparken baseres på. 6. Hvis der efter udløbet af fristen efter 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalpark, skal det ændrede forslag offentliggøres med en ny frist. Stk. 2. Ministeren fastsætter fristen for offentliggørelsen på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til forslaget 7. Miljøministeren kan kun ændre reglerne for en nationalpark efter at have gennemført proceduren i 4-6. Stk. 2. Hvis det er en beskeden udvidelse, som de berørte lodsejere har anmodet om, og hvis området kan bidrage til, at formålet med nationalparken opfyldes, kan ministeren dog ændre reglerne om afgrænsningen af en nationalpark uden at følge proceduren i 4-6. Kapitel 3 Nationalparkfonde 8. Miljøministeren opretter en nationalparkfond for hver nationalpark. Stk. 2. Fonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. 9. Fondens formål er at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er fastsat ved oprettelsen. 10. Fonden står for udarbejdelse og revision af nationalparkplanen, og fonden skal virke for, at planen gennemføres. Stk. 2. Fonden skal sikre, at der informeres om nationalparken, og at befolkningen inddrages i beslutninger om udviklingen og driften af nationalparken. 11. Fondens midler udgøres af en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, og af bidrag fra kommuner og andre bidragydere. Stk. 2. Fonden kan modtage arv, gaver m.v. og tilskud. Stk. 3. Fonden aflægger regnskab og revideres efter de for staten gældende regler. Ledelse og sekretariat 12. Fonden ledes af en bestyrelse (nationalparkbestyrelsen), der udpeges af miljøministeren. Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte organisationer, kommuner og staten. Når nationalparkrådet er nedsat, tiltrædes bestyrelsen af 1 eller 2 medlemmer udpeget af miljøministeren efter indstilling fra nationalparkrådet. Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem afgår i utide, udpeges afløseren for resten af perioden. Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter med bistand fra miljøministeren en forretningsorden for fonden. 2

86 13. Fonden afholder udgifterne til sekretariatet, til honorering af de medlemmer af bestyrelsen, der skal have vederlag, og til den øvrige administration. Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe beslutninger og afgørelser på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang. Virkemidler 14. For at realisere nationalparkplanen kan fonden inden for formålet med nationalparken 1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, 2) købe, forvalte og sælge fast ejendom, 3) afholde drifts- og anlægsudgifter, 4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og 5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere. Stk. 2. Fonden kan erhverve landbrugspligtige arealer efter reglerne om fonde i 24 i lov om landbrugsejendomme. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 5, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler som nævnt i stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Aftaler efter stk. 1, nr. 1, kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er stiftet. Stk. 5. Fondens betaling i forbindelse med indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr. 1, jf. nr. 5, beregnes som udgangspunkt på samme måde som i forbindelse med indgåelse af aftaler til opfyldelse af Natura 2000-planen efter lov om naturbeskyttelse, dvs. svarende til det tab, som aftalen påfører lodsejeren. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om fondens administration af midlerne, herunder generelle tilskudsforudsætninger og om ændring og bortfald af tilskud. 15. Når fonden har gennemført et naturforvaltningsprojekt på et areal, der er erhvervet af fonden, overdrages arealet til miljøministeren til videre drift, idet der indgås aftale om driften i overensstemmelse med nationalparkplanen. Tilsvarende overdrages et areal til kommunalbestyrelsen, når dette har sammenhæng med kommunens øvrige arealdrift. Stk. 2. Kravet om overdragelse gælder ikke for arealer, hvor der er etableret anlæg eller opført større bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-, undervisnings- eller forskningsformål. Kapitel 4 Nationalparkråd 16. Der oprettes et lokalt nationalparkråd for hver nationalpark. Nationalparkrådet er rådgivende for nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål. Stk. 2. Nationalparkbestyrelsen beslutter sammensætningen af rådet og nedsætter det for en periode, der svarer til bestyrelsens funktionsperiode. Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder og fra interesse- og erhvervsorganisationer, erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken. Endvidere kan der udpeges særligt sagkyndige medlemmer m.v. Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand. 3

87 Kapitel 5 Nationalparkplanen 17. Nationalparkfonden skal inden for en frist fastsat af miljøministeren udarbejde en plan for etablering og udvikling af nationalparken som helhed og i de enkelte dele af parken. 18. Nationalparkplanen skal redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle 1) naturværdier, herunder væsentlige naturtyper og arter, og 2) landskabelige og kulturhistoriske værdier, Stk. 2. Planen skal beskrive, 1) hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik i naturen, 2) muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne, 3) udviklingsmuligheder for friluftslivet, 4) muligheder for erhverv og erhvervsudvikling, og 5) hvordan viden om områdets værdier kan formidles. Stk. 3. På grundlag af redegørelsen skal der i planen fastsættes mål for nationalparkens udvikling, for så vidt angår de emner, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4. Nationalparkplanen skal beskrive, hvordan de fastsatte mål kan opnås, hvordan den forventede indsats prioriteres i planperioden, og hvordan befolkningen vil blive inddraget i arbejdet. Stk. 5. Nationalparkplanen skal ledsages af en redegørelse for, om planens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning. 19. Nationalparkplanen må ikke stride mod følgende planlægning: 1) Vandplaner og Natura 2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), 2) Natura 2000-skovplaner efter skovloven, 3) regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning og 4) råstofplaner efter råstofloven. Nationalparkplanens tilvejebringelse og revision m.v. 20. Forud for udarbejdelsen af et forslag til nationalparkplan indkalder nationalparkfonden ideer, forslag m.v. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en kort redegørelse for formålet med nationalparken og grundlaget for oprettelsen. Der redegøres endvidere for hovedspørgsmålene i forbindelse med planlægningsarbejdet. Stk. 3. Indkaldelse sker ved offentlig annoncering med angivelse af en frist på mindst 12 uger for afgivelse af ideer og forslag m.v. Stk. 4. Nationalparkfonden skal forestå en oplysningsvirksomhed til brug for en offentlig debat om nationalparkplanen. 21. Når fristen efter 20, stk. 3, er udløbet, kan nationalparkfonden vedtage et forslag til nationalparkplan. Stk. 2. Forslaget offentliggøres med en frist for fremsættelse af indsigelser m.v. på mindst 12 uger. 4

88 22. Samtidig med offentliggørelsen af et forslag til nationalparkplan sendes det til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. Stk. 2. Forslaget sendes endvidere til 1) ejere af ejendomme, der berøres af forslaget, og 2) de foreninger og organisationer, der er nævnt i 30, og som har bedt fonden om at blive underrettet. 23. Efter udløbet af fristen i 21, stk. 2, kan nationalparkfonden vedtage planen endeligt. Stk. 2. Hvis der efter udløbet af fristen i 21, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalparkplan, skal det ændrede forslag udsendes til offentlig debat i mindst 8 uger, inden forslaget kan vedtages endeligt. 24. Nationalparkfonden foretager offentlig annoncering af den endeligt vedtagne nationalparkplan. Ved offentliggørelsen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Planen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 2. Samtidig med offentliggørelsen orienteres miljøministeren og de myndigheder, der er nævnt i 22, stk. 1, og enhver, der har gjort indsigelse efter 21, stk. 2, mod nationalparkplanen. 25. Nationalparkfonden reviderer nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionstidspunktet skal tilpasses Natura planlægningen efter miljømålsloven, således at nationalparkplaner revideres senest 2 år efter, at Natura 2000-planen er vedtaget eller revideret. Stk. 2. Som grundlag for revisionen udarbejder og offentliggør fonden en redegørelse for udviklingen i nationalparken, herunder en evaluering af de opnåede resultater i den forløbne planperiode. Stk. 3. Ved revisioner af nationalparkplaner finder reglerne i dette kapitel for tilvejebringelse af nationalparkplaner anvendelse. Stk. 4. Der kan efter behov udarbejdes mindre ændringer i planperioden. Ved mindre ændringer kan fonden undlade at følge reglerne i 20 om indkaldelse af ideer og forslag m.v. Stk. 5. Fonden kan udarbejde tillæg til nationalparkplanen i planperioden, hvis der er behov for det. Reglerne om tilvejebringelse af nationalparkplaner i dette kapitel finder anvendelse. Kapitel 6 Administrative bestemmelser 26. Miljøministeren kan træffe beslutning eller fastsætte regler om markedsføring af nationalparkerne. 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er henlagt til ministeren. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse, herunder at de ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor. Klage m.v. 29. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. 5

89 Stk. 2. Nationalparkfondens øvrige afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de afgørelser, der er nævnt i stk. 2, kan indbringes for Naturklagenævnet, herunder regler om opsættende virkning af klage og om klageberettigelse. 30. Klageberettiget for afgørelser som nævnt i 29, stk. 1, er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i afgørelsen. Stk. 2. Klageberettiget er endvidere 1) offentlige myndigheder, hvis interesser berøres af afgørelsen, 2) lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i nationalparkens udvikling og drift, og 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 3. Naturklagenævnet kan kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter. 31. Klage efter 29, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. Klage over en afgørelse som nævnt i 29, stk. 3, skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2. Klage indgives til nationalparkfonden, der videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. 32. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet. 33. Miljøministeren kan fastsætte regler om klagegebyrer. Tilbagebetaling og opsigelse m.v. 34. Nationalparkfonden kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, at tilskud skal tilbagebetales eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller vilkårene ikke overholdes. Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis tilskudsmodtageren har fortiet oplysninger af betydning for fondens afgørelse. 35. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive fondens tilgodehavender efter 34 med tillæg af renter og omkostninger, jf. stk. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v. Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter. Stk. 2. Betales de i 34 nævnte beløb ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1. pkt. Kapitel 7 Nedlæggelse af en nationalparkfond 36. Nedlægges en nationalparkfond, overgår fondens arealer, bygninger og anlæg og formue i øvrigt til staten, som indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 37. Loven træder i kraft den 1. juli

90 38. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som ændret senest ved 7 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 86, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«. Nr. 4-6 bliver herefter nr I 86, stk. 2, ændres»nr. 5 og 6«til:»nr. 6 og 7«. 39. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som ændret senest ved 9 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 25, stk. 1, indsættes efter»forslaget«:», og til den berørte nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«. 2. I 28 indsættes som stk. 4:» Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved indsigelse fra den berørte nationalparkfond efter reglerne i 29 c.«3. Efter 29 b indsættes:» 29 c. Den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse efter 28 over for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.«4. I 59, stk. 1, indsættes efter»udfald«:», herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«. 40. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004, som ændret senest ved 8 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 84, stk. 1, nr. 2, ændres»sagens udfald.«til:»sagens udfald og«. 2. I 84, stk. 1, indsættes som nr. 3:»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.«41. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, som ændret senest ved 10 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 12, stk. 2, ændres»nr. 3-6«til:»nr. 4-7« , stk. 1, affattes således:»klageberettiget er 1) adressaten for afgørelsen, 2) offentlige myndigheder, 3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 5) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, 6) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og 7) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.«7

91 3. I 15, stk. 2, ændres»nr. 4 og 5,«til:»nr. 5 og 6,«. 4. I 26 a, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«. Nr. 3-8 bliver herefter nr I 26 a, stk. 3, ændres»nr. 4 og 5«til:»nr. 5 og 6«. 42. I lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som ændret senest ved 14 i lov nr.1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 62, stk. 2, indsættes som nyt nummer:»1) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«. Nr. 1-3 bliver herefter nr I 62, stk. 3, ændres»nr. 1 og 2,«til:»nr. 2 og 3,«. 3. I 62, stk. 3, indsættes efter»organisationerne«:»m.v.«43. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Connie Hedegaard 8

92 BILAG 8 Arbejdsgruppernes forslag til nationalparkens placering og størrelse Fire hovedarbejdsgrupper har fra oktober 2009 til maj 2010 udarbejdet forslag til en eventuel nationalpark i og omkring Det Sydfynske Øhav. Hver af grupperne har i maj/juni afleveret en fyldig rapport med masser af forslag til nationalparkens indhold. De har desuden ud fra deres beskrivelse af indholdet udarbejdet en række forslag til nationalparkens placering og størrelse. I dette bilag vises de to eller tre forslag, grupperne har prioriteret, og som har dannet grundlag for styregruppens forslag til afgrænsning i Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Desuden vises til sidst to af en række andre modeller, som styregruppen har arbejdet med undervejs som mulige kompromismodeller. Efter en samlet afvejning valgte styregruppen dog at foreslå en stor model, men inddelt i to zoner (se argumentationen i planforslaget). Udførlige begrundelser for alle arbejdsgruppernes afgrænsningsforslag findes i arbejdsgruppernes rapporter, som ligger på Et flertal i alle de fire hovedarbejdsgrupper har peget på den såkaldte Tåsinge-model: Antal stemmer for: Kulturgruppen: 14 Naturgruppen: 40 Friluftsgruppen: 30 Erhvervsgruppen: 20 Tåsinge-modellen Mindretal i hovedarbejdsgrupperne har peget på disse modeller: Kulturgruppen (antal stemmer for: 10) Naturgruppen (antal stemmer for: 11) 1

93 Friluftsgruppen (antal stemmer for: 16) Friluftsgruppen (antal stemmer for: 2) Erhvervsgruppen (antal stemmer for: 9) Erhvervsgruppen (antal stemmer for: 1) Styregruppen har desuden arbejdet med blandt andre disse modeller: Fingermodel 1 Fingermodel 2 2

94 Arbejdet med at udvikle ideer til nationalparken og forslag til afgrænsning er blandt andet foregået i fire hovedarbejdsgrupper: Kulturgruppen (59 medlemmer), naturgruppen (122 medlemmer), friluftsgruppen (97 medlemmer) og erhvervsgruppen (87 medlemmer). I det femte og sidste møde i hovedarbejdsgrupperne, hvor afgrænsningen blev diskuteret, deltog følgende: KULTURGRUPPEN Christian Ahlefeldt-Laurvig Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Hans Ahlefeldt-Laurvig Ulrik Bernhoft Ole Bloch-Petersen Sinnet Bunde Hans Jakob Clausen Klaus Eggert Mikael Grønlykke Gunner R. Hansen Niels Iuel-Brockdorff Anne Jensen Michael Martin Jensen Elna Johansen Kaj Allan Jørgensen Ole Jørgensen Rudi Rusfort Kragh Helle Juul Kristensen Jens Arne Mortensen Carl Henrik Mølgaard Karl Ejnar Pedersen Ole Visti Petersen Bo Rasmussen Steen Skieller Elisabeth Skieller Jens Zimmer NATURGRUPPEN Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Hans Ahlefeldt-Laurvig Alfred Andersen Jørgen Bang Ulrik Bernhoft Per Brunsgaard Kurt Christensen Hans Jakob Clausen Jørgen Clausen Astrid Ejlersen Finn Eriksen Maria Gram-Jensen Jan Bert Gramsbergen Jeppe Grønlykke Mikael Grønlykke Gunner R. Hansen Niels Hansen Ivan Hansen Poul Henrik Harritz Per Holmsgård Bjørn Haaning Niels Iuel-Brockdorff Carl G. Jensen Lars Lyholm Johansen Klaus Jørgensen Kaj Allan Jørgensen Jørgen Jørgensen Palle Kefer Bent Kristensen Henning Krog Ole Larsen Michael Lauridsen Morten Nielsen Anna Nielsen Jørgen Nielsen Frands Fraas Nielsen Erling Olesen Poul-Arne Pedersen Kjeld Bundgaard Pedersen Niels E. Præstekær Anders H. Rasmussen Nis Rattenborg Steen Skieller Elisabeth Skieller Per Svenstrup Flemming Sørensen Niels Tamborg Jens Thomsen Ole Thomsen Jens Zimmer FRILUFTSGRUPPEN ERHVERVSGRUPPEN Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Bo Andersen Erling Bendy Andersen Vibeke Andersen Jørgen Bang Erik Klindt Andersen Ditlev Berner Karl Georg Andreasen Henrik Blixen-Finecke Ditlev Berner Ole Bloch-Petersen Ulrik Bernhoft Flemming Christensen Per Brunsgaard Hans Jakob Clausen Hans Jakob Clausen Klaus Eggert Rikke Fink Jens Engstrøm Ole Asbjørn Folmer Anne-Lene Haveløkke Marianne Frederiksen Rasmus Høyby Peter Frederiksen Bjørn Haaning Frands Fraas Nielsen Niels Iuel-Brockdorff Rasmus Greve Lars Lyholm Johansen Jeppe Grønlykke Klaus Jørgensen Mette Marie Hansen Martin Jørgensen Thomas Bernt Henriksen Ole Jørgensen Dietmar Herwig Jørgen Falk Jørgensen Jens Himmelstrup Jens Ladekarl Jens Henrik Holme Frank Madsen Jakob Haahr Jørgen Møller Andersen Bjørn Haaning Ulrik Møller Andreasen Niels Iuel-Brockdorff Frands Fraas Nielsen Kaj Allan Jørgensen Jesper Jose Petersen Jørgen Jørgensen Eva Rowley Ole Jørgensen Jørgen Storm Carsten Kjær Carl Ove Thor Bent Kristensen Anne Mette Wandsøe Jens Ladekarl Jens Zimmer Torben Lausen Karen Mann Jørgen Møller Andersen Carl Olav Fruerlund Nielsen Carsten V. Nielsen Anna Nielsen Marianne Krag Petersen Niels E. Præstekær JacobSchaffalitzky de Muckadell Steen Skieller Elisabeth Skieller Ruth Sommer Jørgen Storm Vagn Adler Sørensen Thorkild Therkelsen Jens Thomsen Jens Zimmer 3

95 BILAG 9 Referat Styregruppemøde nr. 15 i Nationalparkundersøgelsen Dato: Tirsdag den 31. maj 2011 Tidspunkt: kl Sted: Abildvej 5A, Svendborg Styregruppemedlemmer: Jørgen Otto Jørgensen Ærø Kommune Peter Lund Ærø Kommune Flemming Madsen Svendborg Kommune Morten S. Petersen Svendborg Kommune Henning Andersen Faaborg-Midtfyn Kommune Peter Jensen Faaborg-Midtfyn Kommune H.C. Rasmussen Langeland Kommune Erik Klindt Andersen Assens Kommune Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Dansk Skovforening Christian Ulrich Landbruget patriotisk selskab Michael Martin Jensen Friluftsrådet Ole Bloch-Petersen Danmarks Naturfredningsforening Torben Kjærulff Turistforeningerne Kristian Grønbæk Andersen Region Syddanmark Arne Greve Danmarks Jægerforbund Kurt Due Johansen f/ Finn Eriksen Dansk Ornitologisk forening Martin Jørgensen Småøerne, Skarø Mogens Windeleff Småøerne, Lyø Følgegruppe: Christian Tønnesen Faaborg-Midtfyn Kommune Anne Sloth Centrovice Kim Walsted f/annette Bæk Assens Kommune Peter Østergaard Svendborg Kommune Carsten Nielsen Sydfyns Turistbureau Peter Thor Andersen Øhavsmuseerne Sekretariatet: Rico Boye Jensen Sekretariatet Peter Blanner Sekretariatet Jette Purup Sekretariatet Afbud: Vagn Gram Danmarks Amatørfiskerforening Michael Rasmussen Turisterhv. Emmerbølle Str. Camping René Larsen Langeland Kommune Jacob Salvig Turisterhv. Naturama Ib Jensen Dansk Familielandbrug Anders Høj Andersen Danmark Fiskeriforening Fra følgegruppen: Søren Strandgaard Jørgen Friis Jørgen Bay-Kastrup Jan Carlsson Anne Lene Haveløkke Naturstyrelsen Ærø Kommune Syddansk Turisme Svendborg Kommune Langeland Kommune

96 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Forslag til afgrænsning På sidste styregruppemøde blev det besluttet, at sekretariatet skulle udarbejde et forslag til en ny afgrænsning baseret på de principper som styregruppen definerede og tilbagemeldingerne fra kommunerne. Styregruppen skal beslutte det endelige forslag til en afgrænsning som indstilles til behandling i kommunerne. Styregruppen skal endvidere drøfte behovet for, at der laves en afgrænsning på matrikelniveau. Dette er forbundet med en del administrativt arbejde. RBJ redegjorde for det nye afgrænsningsforslag, som er baseret på tilbagemeldinger fra de fem kommuner herunder Langeland Kommunes beslutning om at sige nej til nationalparken. Kompromisforslaget tager udgangspunkt i Natura2000- områderne og store jordbrugsområder er taget ud for at imødekomme land- og skovbruget. De politiske repræsentanter i styregruppen redegjorde for drøftelserne i kommunerne. Forud for mødet var til styregruppen udsendt mindretalsudtalelser fra medlemmer af Svendborg Byråd (Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre) og Assens (Radikale). Morten S. Petersen fremhævede udtalelsen fra mindretallet i Svendborg, som gerne ser Tåsingemodellen sendt til kommunen. Erik K. Andersen redegjorde for mindretalsudtalelsen fra Assens som peger på, at styregruppen fremsender en større afgrænsning end Jordløse-området. Styregruppen godkendte den nye afgrænsning og besluttede, at kortet med afgrænsningen også skal vise den afgrænsning, som styregruppen lagde ud i offentlig høring samt evt. Natura områderne. Land- og skovbruget kunne kun tilslutte sig en model som omfatter selve Øhavet (Tåsinge-modellen). Mindretalsudtalelse bilægges planen. Notatet omkring høringen: Styregruppen besluttede, at Sætningen Ingen af høringssvarene rejser en direkte kritik af forslagene udgår Afsnittet omkring Langelands eventuelle indtræden erstattes med Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning men beklager, at det dermed ikke er muligt at få hele Natura 2000 området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje denne del af beslutningen. Sætningen Derfor er forslaget også listet i dette bilag, så de tages med i det videre arbejde ændres til Derfor er forslagene fra høringssvarene også listet i dette bilag, så de tages med i det videre arbejde. Styregruppen besluttede, at kommunerne foretager detailafgrænsningen på matrikelniveau. 3. Overdragelse til kommunerne Styregruppens arbejde og beslutning skal overdrages til kommunerne til videre behandling.

97 Styregruppen skal beslutte, hvordan dette sker. Sekretariatet indstiller, at der fremsendes en revideret nationalparkplan vedlagt referatet fra dette møde, herunder med eventuelle mindretalsudtalelser. På grund af de store ændringer i den sidste fase bl.a. på grund af Langelands udmelding har det ikke været muligt for sekretariatet, at have et færdigt udkast til nationalparkplanen klar til udsendelse med denne dagsorden. Sekretariatet vil på mødet kunne fremlægge en færdig/næsten færdig plan, og gennemgå de mindre justeringer og tilføjelser der er foretaget. Den største ændring er naturligvis afgrænsningen, som behandles under pkt. 2. Styregruppen skal beslutte, hvorvidt den ønsker et ekstra møde til at behandling af den nye plan, at det kan ske per mail eller hvorvidt gennemgangen på mødet er et tilstrækkelig grundlag til at træffe beslutningen på. Styregruppen får tilsendt den reviderede plan pr. mail og får fem dage til at kommentere den. Med mindre styregruppen foreslår afgørende ændringer, fremsendes planen derefter til kommunerne. Referat af dette møde samt mindretalsudtalelser fra skov- og landbrug, småøerne samt turisterhvervet indgår i planen som bilag Styregruppens videre fremtid Styregruppen har nu løst opgaven der blev stillet af kommunerne. De videre beslutninger omkring nationalparken er nu en ren politisk proces - lokalt og nationalt. Styregruppens fremtid skal derfor drøftes. Formanden indstiller, at styregruppen aflyser det planlagte møde den 22. juni og ikke berammer flere møder. Sekretariatet orienterer styregruppen, når der kommer nye informationer om hele nationalparkarbejdet på Sydfyn. Styregruppen kan fortsat indkaldes til nyt møde i overensstemmelse med styregruppens forretningsorden. Det indstilles også, at eventuelle beslutninger omkring de bevilligede penge til de konkrete projekter, der endnu ikke er afsluttet, varetages af bestyrelsen for Naturturisme I/S. De er i forvejen økonomisk ansvarlig overfor kommuner og fonde omkring hele nationalparkundersøgelsen herunder penge til de konkrete projekter. Formandens indstillinger blev godkendt. 5. Eventuelt Formanden takkede for de mange timers arbejde som styregruppen har lagt i arbejdet.

98 Svendborg den 31. maj 2011 Mindretals udtalelse fra det skovbrugets og landbrugets repræsentanter i styregruppen for Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Ib Jensen (Dansk Familiebrug), Christian Ahlefeldt Laurvig Lehn (Dansk Skovforening) og Christian NB Ulrich (Centrovice og Patriotisk Selskab) (et samlet fynsk landbrug og skovbrug) Vi kan ikke anbefale den foreslåede National Park plan. Men vi kan på demokratisk vis gå ind for Tåsinge forslaget, som et stort flertal i de 4 arbejdsgrupper foreslog, under den klare forudsætning, at der er folkelig opbakning. Erhvervsrapporten udarbejdet af Niras konsulenterne, er af så ringe lødighed (professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Århus Universitet lektor Lise Løck, CBS ), at den overhovedet ikke kan lægges til grund for erhvervsdelen. Der har været et markant flertal i alle 4 arbejdsgrupper for Tåsinge moddelen, men et flertal i Styregruppen besvarede dette med en udvidelse til trods for, at man bad arbejdsgrupperne om forslag til blandt andet Nationalparkens størrelse. Høringssvarene har derudover været meget entydige, med et markant flertal mod oprettelse af en Nationalpark. Under disse forudsætninger, og hvis demokrati skal have nogen mening, må et mindretal i Styregruppen bestående af Skov og Landbrugets repræsentanter kraftigt anbefale, at der ikke oprettes en Nationalpark som foreslået af flertals gruppen. Ib Jensen Christian Ahlefeldt Laurvig Lehn Christian NB Ulrich

99 Mindretalsudtalelse fra Martin Jørgensen, Skarø, og Mogens Windeleff, Lyø, repræsentanter for de otte småøer i Det Sydfynske Øhav i styregruppen for Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Afgrænsning Småøernes arbejdsgruppe har indstillet en afgrænsning svarende til Det Sydfynske Øhav inkl. de otte beboede småøer og alle Natura 2000 havområder samt kystlinjen og tilstødende landarealer for så vidt, som lodsejere ønsker at være med. Vi beklager derfor, at Strynø plus tilliggende havområde er gledet ud af nationalparken qua Langeland Kommunes nej til nationalparken. Vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at genoverveje, om Strynø plus opvand kan få mulighed for at være med. Med den nuværende afgrænsning sættes Strynø uden for samarbejdet mellem småøerne i Det Sydfynske Øhav. I den forbindelse skal det også bemærkes, at sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer og Øhavets Smakkecenter er hjemmehørende på Strynø. Indhold Vi er som udgangspunkt positive overfor en nationalpark, men planen, som nu foreligger, mener vi har en slagside. Den lægger primært vægt på at brande Sydfyn som turistdestination, hvor vi savner et fokus på at styrke helårssamfundene generelt og andre erhverv end turismen i særdeleshed. En sydfynsk nationalpark er i vores øjne kun attraktiv, hvis der er tale om et levende helårssamfund. Og vi mener, at en satsning på at udvikle erhvervet på øerne er en meget stærkere branding end traditionel markedsføring. At slå på helårslivets kvaliteter og de spændende erhverv, som udvikles. Det vil tiltrække de kvalitetsturister, som i øernes øjne er interessante. Så vi savner visioner i den foreliggende plan, der løfter en kommende nationalpark op på højere plan med fokus på en styrkelse af helårsliv og alle typer af erhverv. Og dermed øger områdets fascination og interesse for både fastboende og potentielle tilflyttere og turister.

100 Udtalelse vedr. Nationalpark Det Sydfynske Øhav Sydfyn, 31. maj 2011 Undersøgelsesprocessen omkring Nationalpark Det Sydfynske Øhav strammer til, og styregruppen er ved at have det endelige forslag til en Nationalparkplan på plads. I sidste fase har der vist sig et krav fra Landbrug og Skovbrug om at få indskrevet en mindretalsudtalelse, - hvilket har affødt denne udtalelse fra turismeerhvervet. Udkantsdanmark, den rådne banan, yderkantsområde de meget lidt tiltalende betegnelser har der været mange af, - men desværre har der været mange dystre tal og scenarier, der har underbygget de negative ord. Erhverv, landbrug, uddannelser m.m. har oplevet negativ udvikling, - og det må stå klart for de fleste, at det desværre ikke er en udvikling der vil ændre sig i de nærmeste år. Denne udvikling gælder ikke kun Det Sydfynske Øhav, - men i modsætning til de fleste andre danske ligestillede områder, har vi en mulighed for at kunne vende udviklingen, nemlig gennem oprettelse af en Nationalpark. Turismeerhvervet vil kunne rette op på tallene, om end vi må konstatere at omsætningen i turisme-erhvervet på Fyn i dag er faldende i forhold til resten af landet. Det samme gør sig gældende i området omkring Det Sydfynske Øhav. En indsats for at ændre på dette er nødvendig, og der er ingen tvivl om at en Nationalpark i området vil være en meget værdifuld driver. Mange af områdets gæster kommer på grund af områdets natur og den spændende kulturarv, og et endnu kraftigere fokus på disse værdier vil gøre området endnu mere attraktivt og samtidig medvirke til at forlænge turismesæsonen. En skærpet profil, vil således danne en værdifuld platform, hvorfra vi skal samarbejde omkring markedsføring af området. Vi er således enige i planens forventning om, at en større tiltrækning af turister og et større kendskab til området, områdets oplevelsesmuligheder og lokale produkter vil medføre en økonomisk vækst i hele det sydfynske område, og dermed igen øge tiltrækningen af fastboende. Vi glæder os til at blive aktive medspillere i udviklingen af Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med venlig hilsen Carsten V. Nielsen, turistchef p.v. Sydfyns Turistforening Faaborg-Midtfyn Turistforening Øhavsmuseet

FORSLAG Plan for. Nationalpark Det Sydfynske Øhav

FORSLAG Plan for. Nationalpark Det Sydfynske Øhav FORSLAG Plan for Nationalpark Det Sydfynske hav P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Nye muligheder omkring Det Sydfynske hav Det sydfynske område har brug for udvikling både

Læs mere

FORSLAG Plan for. Nationalpark Det Sydfynske Øhav

FORSLAG Plan for. Nationalpark Det Sydfynske Øhav FORSLAG Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav t t P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Bevarelse af den maritime kulturhistorie er en central opgave for nationalparken.

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen Nationalparkundersøgelsens sekretariat har modtaget mange reaktioner på spørgsmålet om nationalparkens afgrænsning,

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Branding af FAABORG-MIDTFYN 26.02.2009

Branding af FAABORG-MIDTFYN 26.02.2009 Branding af FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 26.02.2009 PROGRAM Branding af hvad og hvorfor? Holdninger Hvad gør kommunerne omkring jer? Forslag til brandgrundlag Den gode historie hvem skal fortælle den og hvor

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Natura 2000 handleplan - gennemførelse Natura 2000 handleplan - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013 2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer sig

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Naturpark Nakskov Fjord

Naturpark Nakskov Fjord Naturpark Nakskov Fjord Fra idé til handling et visionsoplæg 10. januar 2009 Naturpark Nakskov Fjord Vision Naturpark Nakskov Fjord udvikler sig løbende til at være et komplet område, hvor natur, kulturmiljø

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

Det Sydfynske Øhav. Status 7. december 2009

Det Sydfynske Øhav. Status 7. december 2009 Det Sydfynske Øhav Status 7. december 2009 Introduktion Erhvervsudvikling i det sydfynske område (status- & udviklingsbeskrivelser) Scenarie for fremtidig udvikling i relevante erhvervsgrupper Scenarie

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud

Læs mere

Udvikling og forøgelse af Langelands 3 unikke naturområder Foreløbigt notat fra Friluftsrådets kreds13 Sydfyn februar 2015

Udvikling og forøgelse af Langelands 3 unikke naturområder Foreløbigt notat fra Friluftsrådets kreds13 Sydfyn februar 2015 Udvikling og forøgelse af Langelands 3 unikke naturområder Foreløbigt notat fra Friluftsrådets kreds13 Sydfyn februar 2015 Der er nu 2 store naturfonde i spil, - den tidligere miljøminister skabte sammen

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Referat. Følgegruppemøde nr. 2 i Nationalparkundersøgelse. Dagsorden: 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat

Referat. Følgegruppemøde nr. 2 i Nationalparkundersøgelse. Dagsorden: 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat Referat Følgegruppemøde nr. 2 i Nationalparkundersøgelse Dato: Tirsdag den 2. december 2008 Tidspunkt: kl. 13.30 15.30 Sted: Sekretariatet Forskerparken, Kullinggade 31E, Svendborg. Følgegruppe: Anne-Lene

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

0. Indledning og overordnet plan

0. Indledning og overordnet plan Notat 7. juni 2009 Naturturisme I/S - PB-RBJ Nedsættelse af arbejdsgrupper i Nationalparkundersøgelsen 0. Indledning og overordnet plan Nationalparkundersøgelsen er nu i borgerinddragelsens fase 1 og 2,

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Dagsorden Bestyrelsesmøde nr. 2 i Naturturisme I/S

Dagsorden Bestyrelsesmøde nr. 2 i Naturturisme I/S Dagsorden Bestyrelsesmøde nr. 2 i Naturturisme I/S Dato: Onsdag den 21. marts 2007 Tidspunkt: kl. 10.30 13.00 Sted: Forskerparken, Kullinggade 31E, 5700 Svendborg Bestyrelsesmedlemmer: Jørgen Otto Jørgensen

Læs mere

Naturforvaltning 2007 2012

Naturforvaltning 2007 2012 Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse Natura 2000 handleplaner - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013-2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Ved Anne Mette Wandsøe Turist og erhvervsdirektør samt LAG koordinator for LAG Langeland Baggrund Tilflytter

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere