FORSLAG Plan for. Nationalpark Det Sydfynske Øhav

Transkript

1 FORSLAG Plan for Nationalpark Det Sydfynske hav

2 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Nye muligheder omkring Det Sydfynske hav Det sydfynske område har brug for udvikling både erhvervs- og bosætningsmæssigt. En af mulighederne for at fremme udviklingen er etablering af Nationalpark Det Sydfynske hav. Nationalparken vil gavne på flere områder: For det første får vi selv mange flere fantastiske oplevelser med havets natur og kultur. For det andet styrker vi naturen og kulturarven, vi passer endnu bedre på perlerne. For det tredje bliver vi berømte, ikke bare for naturen og kulturarven, men også for vores gæstfrihed og alle de dejlige produkter, turisterne køber med hjem. Men allervigtigst: Med etableringen af nationalparken signalerer vi - borgerne i de fem kommuner omkring havet - sammenhold og udviklingskraft. Den bliver starten på en ny bevægelse fra udkant til forkant. Thy, Mols Bjerge og Vadehavet har allerede fået deres nationalpark. Skjern Ådal og Nordsjælland er på vej, men Danmark er jo et ørige, og samlingen bliver først komplet med et øhav. Det sydfynske består af over 50 store og små øer og holme, markante bjerge, et spændende landskab under vand og en meget lang kystlinje. Dertil kommer det, som øboerne har skabt: Købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser langs kysterne. Og lidt inde i landet: Herregårde med parker, alléer og boliger. De beboede småøer har deres særlige kulturpræg, og under vandet findes spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen. havet rummer landskaber, natur og kulturarv af international klasse, og tingene hænger tæt sammen. Netop samspillet mellem vand og land, mellem naturen og kulturhistorien er det helt unikke ved Nationalpark Det Sydfynske hav. For flertallet i styregruppen er visionen at skabe økonomisk vækst og trivsel ved at styrke naturen og kulturarven i Det Sydfynske hav. Mulighederne er næppe større noget andet sted i Danmark. Så lad os samarbejde endnu mere omkring havet og skabe nationalparken. Nationalparkplanen er resultatet af en meget lang proces. Mange hundrede borgere har deltaget i debatten og bidraget til nationalparkplanen. Tak til alle for det store og livlige engagement, også til det fynske landbrug og skovbrug, som dog har meddelt, at de ikke kan gå ind for planen. Styregruppen afleverer hermed den opgave, som de fem kommuner omkring havet stillede i Vi ønsker alle god læselyst. Jørgen Otto Jørgensen formand for styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske hav 1

3 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Indhold Side 5 1: Nationalparkplanen Opbygning Lovgrundlag Hvad kan en nationalpark i havet? Nye muligheder - styrket profil Nye handlinger Større omsætning - flere arbejdspladser En bedre natur - flere oplevelser Hjælp til selvhjælp Side 11 2: Vision og mål Vision Mål Side 15 3: Ideer og handlinger Frivillighed og dialog Vand- og naturplaner Borgernes ideer Fokus Handlinger Andre planer konomi Drift Balance beskyttelse/benyttelse Side 33 4: Størrelse og placering Undersøgelsesområdet Arbejdsgruppernes forslag Styregruppens vurdering For stor eller lille? Zonering Linjeføring Side 39 5: Borgerinddragelse Faglige analyser Fem faser Bekymringer Modstand Side 45 6: Hvad er en dansk nationalpark? Historik Nationalparkloven Udpegede nationalparker Oprettelse Organisering Bestyrelsens opgaver Virkemidler Side 47 Referenceliste - læs mere - links Bilag (se 1 Tabel over handlinger 2 Idekatalog 3 Styregruppens sammensætning 4 Arbejdsgruppernes kommissorium 5 Borgernes bekymringer 6 Detailkort over afgrænsningen 7 Loven 3

4 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 1: Nationalparkplanen I 2008 besluttede de fem kommuner omkring Det Sydfynske hav at undersøge, om det er en god ide at etablere en nationalpark i området. En styregruppe bestående af 10 politikere fra kommunerne og Region Syddanmark samt 14 repræsentanter fra foreninger, organisationer og småøerne fik ansvaret for undersøgelsen. Opgaven var at gennemføre en borgerinddragelsesproces, der skulle lede frem til en indstilling til kommunerne om, hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. Styregruppen skulle altså skaffe kommunerne et grundlag for at træffe den lokale beslutning: Ja eller nej til en nationalpark. Mange borgere har deltaget i processen, og styregruppen har fået omkring 150 konkrete ideer. De indgår i fire rapporter - én fra hver af fire hovedarbejdsgrupper, som borgerne har deltaget i. Desuden har fagfolk udarbejdet seks faglige analyser til brug for arbejdsgrupperne og til at dokumentere, at området har kvaliteterne til at få stemplet: dansk nationalpark. Rapporterne og analyserne er forudsætningen for denne nationalparkplan og skal fungere som inspiration og uddybning i det videre arbejde. Styregruppen har med andre ord udvalgt og komprimeret siders ideer, beskrivelser og handlinger til et overskueligt og fokuseret dokument - Forslag til plan for Nationalpark Det Sydfynske hav. Opbygning Planen er opbygget efter denne model med fem lag: u Vision u Overordnede mål u Mål Fokusområder i de første 10 år Konkrete handlinger i de første 10 år Planen er med andre ord ikke abstrakt, men definerer 30 konkrete handlinger, der kan give en effekt. Gøre en forskel. Det er helt bevidst, at planen fokuserer på handlinger, der kan gennemføres i en nationalpark i havet. Den danske nationalparklov er en meget åben rammelov. Den definerer rammerne for lokale beslutninger og realisering af ideer og handlinger, men indeholder ikke krav om bestemte handlinger. Det har fået mange borgere til at spørge, hvad der konkret vil ske, hvis vi får en nationalpark i og omkring Det Sydfynske hav? Nationalparkplanen giver derfor en række eksempler på initiativer, der kan tages i en sydfynsk nationalpark. Realiseringen af handlingerne baserer sig imidlertid på en afgørende præmis: En handling bliver først realiseret, hvis de involverede institutioner, foreninger og enkeltpersoner giver deres samtykke. Handlingerne forudsætter 100 procent frivillighed. Ender området med at blive udpeget til nationalpark, skal den kommende nationalparkbestyrelse realisere de lokale ideer. Det kan naturligvis tænkes, at en fremtidig bestyrelse vil prioritere anderledes end styregruppens flertal har gjort i denne plan. Det forventes dog, at en bestyrelse vil bruge planen som ledetråd for arbejdet, for den er jo en del af det grundlag, nationalparken vil blive besluttet på. 5

5 6 3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer for Ærø og Langeland er særligt store. I det hele taget betyder den For at kunne vurdere den fremtidige udvikling for de sydfynske erhvervsgru P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV per er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det frem demografiske udvikling, at kommunerne, både på landsplan og på Sydfyn, bliver presset i de kommende år, idet man får flere ældre, som typisk tynger de af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden 1993 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige re kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder, vante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i der primært skal være med til at finansiere de kommunale budgetter. Det er samme periode oplevet en vækst, som hele Sydfyn har kompenseret for Bestyrelsen skal sammensættes af borgere muligt fra organisationer og foreninger, der repræsenterer områdets væsentlig- faldende dog rykket antal væsentligt. arbejdspladser Jordbrug i de og andre fiskeri erhverv. at illustrere dette Fordelingen ved et forsørgerbyrdeindeks, af arbejdspladser i forskellige hvilket er vist erhverv i kapitel er 5 under fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn. har oplevet en ste interessenter, så vidt muligt med lokal tilknytning. Den nedgang på hhv. 40 og 60 procent. Faldet i jordbruget er kommer derfor med al sandsynlighed til at bestå af et udsnit af de foreninger og myndigheder, som allerede sidder i 95. Omvendt er antallet af arbejdspladser i turisterhvervet Figur fra Udviklingen til arbejdspladser i relevante erhvervsgrupper og i fiskeriet fra 260 til 3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, styregruppen for undersøgelsesfasen. For at kunne vurdere den steget fremtidige med 30 procent, udvikling fra for de sydfynske til erhvervsgrupper er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det 1993=100). De 4 sydfynske kommuner fremgår Lovgrundlag Styregruppen har brugt nationalparkloven som ramme for planen. Såfremt der senere ændres i vilkår og kriterier faldende for, hvordan antal arbejdspladser 100 i de andre erhverv. man arbejder med en dansk nationalpark, eksempelvis gennem lovændringer, står styregruppen ikke Figur længere 3-3 Udviklingen bag i relevante erhvervsgrupper denne nationalparkplan og dens indstilling. Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, NATIONALPARKSEKRETARIATET =100). De 4 sydfynske kommuner ERHVERVSKONOMISK ANALYSE APRIL 2010 Hvad kan en nationalpark i havet? Status anno 2010: Sydfyn og øerne har gennem en årrække oplevet en negativ udvikling i befolkningstal og i antallet af uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer for Ærø og Kilde: Udvikling arbejdspladser. 120 Langeland Danmarks i arbejdspladser er Statistik, særligt i syv store. erhvervsgrupper I det hele taget PEND11 betyder Jordbrug og RAS1A den samt særkørsel vedr. tur erhverv (Indeks 1993=100). De fire sydfynske at kommunerne, kommuner. både på landsplan og på Sydfyn, bli- Fiskeri Væksten i befolkningstallet er samlet for demografiske 100 fire sydfynske udvikling, Fødevare-erhverv kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, ver Ærø presset og Langeland lavere end på resten af Fyn. På Ærø og Langeland er Det i de kommende Kilde: Erhvervsøkonomisk år, idet man får analyse flere Nationalpark ældre, som typisk Turist-erhverv tynger de 80 De udvalgte Sydfynske erhverv hav. Niras udgør % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfy Bygge- og anlæg kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder, befolkningstallet endda faldet med procent NATIONALPARKSEKRETARIATET ske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige Detail-handel sektor ikke i analysen. Erhvervsgrupperne 60 i de seneste 15 år. der primært skal være med til at finansiere er relevante, de kommunale idet det tænkes, budgetter. vrige erhverv at det Det er er ERHVERVSKONOMISK ANALYSE disse APRIL erhvervsgrupp 2010 Arbejds-pladser i alt muligt 40 at illustrere dette ved et forsørgerbyrdeindeks, hvilket er vist i kapitel 5 I samme tidsrum ( ) har antallet under 20 af arbejdspladser i de fire sydfynske kommuner været konstant Figur Ifølge 4-4 prognoser Beskæftigelsesprognose vil tendensen for fortsætte. Sydfyn De traditionelle (indeks, 2000=100) fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn. 3.3 Udviklingen 0 i de sydfynske produktionserhverv erhvervsgrupper afløses af erhverv, som i højere grad prognose for 2003 udvikling i beskæftigelse i 7 erhvervsgrupper For at kunne vurdere den baserer fremtidige sig på oplevelsesøkonomi. udvikling (indeks, for 2000=100). de sydfynske En tendens De 4 erhvervsgrupper er det nødvendigt først se på udviklingen frem til i dag. Som det fremgår sydfynske der også kommuner ses Kilde: Danmarks Statistik, på landsplan: PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turisterhverv 140,0 Det siger loven af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden ,0 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige rele- Der vil ikke ske indskrænkninger i den private ejendomsret på arealer i nationalparken. De udvalgte erhverv udgør 30 % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfynske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige sektor ikke i analysen. Ervante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i De samme generelle regler vil gælde inde samme i som periode oplevet 100,0 Jordbrug en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det hvervsgrupperne er relevante, idet det tænkes, at det er disse erhvervsgrupper, Fiskeri uden for nationalparken, f.eks. naturbeskyttelseslovens 3 og EU s habitat- og vandramme- Turist-erhverv faldende antal arbejdspladser i de andre erhverv. Fødevare-industri 80,0 12 Bygge- og anlæg direktiv. Detail-handel Figur 3-3 Udviklingen i relevante erhvervsgrupper vrige erhverv 60,0 Reglerne for offentlighedens adgang til naturen Arbejds-pladser i al Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, vil gælde på både private og offentlige arealer i 1993=100). De 4 sydfynske kommuner 40,0 en nationalpark. Lodsejerne kan frivilligt vælge, om de vil indgå 140 aftaler om ændring af driften. Der vil ikke blive udlagt bufferzoner på grund af områdets nationalparkstatus. Der vil ikke uden ejerens samtykke komme 80 indskrænkninger i fiskeri- og jagtrettigheder på 60 grund af områdets nationalparkstatus. 140 af nedenstående figur, 160 har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden 1993 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige relevante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i 120 samme periode oplevet en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det , Faktiske tal fra Prognose fra Arbejdsmarkedstilknytning i november året før. Prognose for udvikling i beskæftigelse i syv Jordbrug Kilde: erhvervsgrupper Danmarks Statistik, (Indeks PEND11 og RAS1A, Fiskeri særkørsel vedr. turisterhverv, 2000=100). Beskæftigelsesregionernes De fire sydfynske beskæftigelsesprognoser kommuner. og egne Fødevare-erhverv beregninger Kilde: Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark Turist-erhverv Højkonjunkturen Det Sydfynske hav. gav på Niras Sydfyn som i hele landet øget Bygge- beskæftigelse, og anlæg ikke Detail-handel mindst i detailhandel, turisterhverv og bygge- og anlægsbranchen. vrige erhverv Arbejds-pladser i alt Fremadrettet forventes der på Sydfyn som på landsplan efter finanskrisen fortsat faldende beskæftigelse i jordbrug, fiskeri og fødevareindustri, mens der omvendt forventes stigende beskæftigelse i bygge og anlæg, detailhandel og turisterhverv Prognose for omsætning i seks erhvervsgrupper Kilde: Danmarks Statistik, PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turist- Dette afsnit præsenterer en prognose for udviklingen i den samlede erhvervs- Jordbrug Fiskeri Fødevare-erhver Turist-erhverv Bygge- og anlæ Detail-handel vrige erhverv Arbejds-pladser

6 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Oplevelsesøkonomi er blevet en vigtig brik på den erhvervspolitiske dagsorden, der handler om at ruste Danmark til den globale konkurrence. Dels fordi oplevelsesøkonomien opgjort som oplevelseserhverv udgør en stor del - lidt over 10 procent - af den samlede økonomiske værdi skabelse i Danmark, dels fordi oplevelseserhvervene har en noget højere produktivitet - målt i værditilvækst pr. beskæftiget - end økonomien samlet set. Men også fordi evnen til at tilbyde forbrugerne unikke oplevelser stadig bliver vigtigere i den globale konkurrence. 1 Også indkomstniveauet for tilflyttere, iværksætterraten, huspriserne og uddannelsesniveauet ligger lavere her end på resten af Fyn og i resten af landet. Nye muligheder - styrket profil En nationalpark åbner nye muligheder for at påvirke udviklingen. Den giver en direkte markedsføringsgevinst - brand, profil - og kan understøtte ved at igangsætte konkrete initiativer. Det Sydfynske hav mangler en klar og fremtidssikret profil. En klar profil, der skaber billeder og associationer og derigennem sælger området og giver gæster og potentielle tilflyttere the reason to go. Profilen skal altså besvare en række spørgsmål: Hvad er Det Sydfynske hav? Hvad kan hele området tilbyde mig? Hvilke oplevelser venter mig? Ja, hvorfor overhovedet tage dertil? Udpeges Det Sydfynske hav som en nationalpark med den kvalitetsstempling og profil, det hermed får foræret, vil området få en klarere profil og have lettere ved at differentiere sig fra andre områder i konkurrencen om tilflyttere og turister. Nationalparken kan tiltrække opmærksomhed fra potentielle tilflyttere og tilbyde dem nye fritidsaktiviteter. Både nationale og lokale undersøgelser viser, at naturen har meget stor betydning for folks valg af bopæl. Alene på Fyn er konkurrencen om tilflyttere fra Odense stor i oplandskommunerne. Men også trekantsområdet kan let nås fra Sydfyn. Kampen om tilflyttere, der pendler ud af kommunen på arbejde, bliver næppe mindre i fremtidens samfund. Et mere og mere individuelt tilpasset arbejdsmarked med hjemmearbejde mv. øger folks muligheder for at søge mod områder, der dækker deres fritidsinteresser mv. At føre en offensiv bosætningspolitik er også en fornuftig erhvervspolitik, da nogle tilflyttere vælger at flytte deres virksomhed med eller stifte en ny. Også konkurrencen om turister er hård. Den udenlandske turist beslutter oftest at besøge Danmark for dernæst at 7

7 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV vælge, hvor i landet rejsen skal gå hen. Når den nationale interesse er vakt, skal de lokale og regionale destinationer være klar til at appellere. Her kan nationalparken blive udslagsgivende. Udenlandske erfaringer viser, at nationalparker bliver et must see område for mange turister. Her findes med garanti nationale værdier, som repræsenterer landet på bedste vis. Mange turister opfatter således nationalparker som en reason to go - et kvalitetsstempel. Dette er særligt vigtigt for det sydfynske område, der ikke har en ret stor andel af udenlandske turister. Erfaringer fra udlandet viser, at en nationalpark også får nationale turisters øjne op for området. Nye handlinger Nationalparken giver borgere, myndigheder og erhvervsliv nogle fremtidige muligheder uden at begrænse det eksisterende erhvervsliv. Det er op til os selv, om mulighederne udnyttes. Vi får uden tvivl meget forærende alene ved at blive udpeget som nationalpark, men sætter vi ikke en lang række konkrete handlinger i gang, vil effekten næppe være permanent. Vi skal udvikle og styrke vores produkt gennem handlinger. Ud over selve nationalpark-brandet giver den nye muligheder for at skabe konkrete forbedringer: NATIONALPARKEN tilfører området nye økonomiske investeringer fra stat og fonde til konkrete projekter. Uden dem vil projekter næppe kunne realiseres i samme omfang. NATIONALPARKEN laver en organisation, som samler væsentlige parter på tværs af kommunegrænserne. Der er ikke tale om et nyt administrativt lag i den offentlige sagsbehandling, men en organisation, der skal skabe konsensus om en udvikling af nationalparken. Den skal også have kræfter og evner til at sikre, at nogle af områdets mange ideer føres frem til handling. NATIONALPARKEN har en række nye lovfæstede virkemidler til at realisere projekter. Den kan bl.a. yde lån og give årlige tilskud til projekter, som den ønsker at fremme. Større omsætning - flere arbejdspladser Samlet set vil nationalparken give Sydfyn og øerne nye muligheder for at skabe økonomisk vækst. Nationalparken løser naturligvis ikke alle udfordringer, men bidrager og er et konkret skridt i den rigtige retning. 8

8 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Der er lavet flere analyser af effekten af at etablere nationalparker i Danmark. Der er også lokalt lavet en erhvervsøkonomisk analyse 2, som samler en række erfaringer fra England, Tyskland og Sverige omkring nationalparkers effekt på lokalområdets erhvervsliv. Erfaringerne er forskellige lige fra en vækst i turismen på 20 procent til lille eller ingen effekt. Det hænger blandt andet sammen med, hvor kendt området er i forvejen som en natur- og kulturdestination, og om nationalparken er etableret for længe siden. Det generelle billede er dog, at nationalparken tiltrækker flere turister. Undersøgelser fra tyske nationalparker viser, at procent af de besøgende kommer, fordi området er udpeget som nationalpark. På baggrund af udenlandske erfaringer vurderer Niras, at en sydfynsk nationalpark kan give en årlig vækst i turismen på 2 procent de næste syv år. Det vil generere cirka nye arbejdspladser i området. En vækst i turismeomsætningen skal ikke alene ske ved, at der kommer flere besøgende. Der skal også sættes handlinger i gang, der sikrer turisten flere oplevelser og dermed et større døgnforbrug. Desuden skal væksten af turister ikke kun ske i højsæsonen. Der er i høj grad brug for en spredning hen over året. Målsætningen med denne plan er, at nationalparken skaber nye arbejdspladser over 10 år. Det er et konservativt skøn, som er både et realistisk og tilfredsstilende resultat. Potentialet er måske større jvf. erfaringerne fra udlandet, hvilket blot vil være en ekstra gevinst. Motoren i udviklingen vil være oplevelseserhvervene, eksempelvis turisme og fødevareerhverv. Hertil skal lægges de velfærdsgoder, en nationalpark kan medføre. Mange lokale borgere og potentielle tilflyttere finder velfærd i at nyde naturen eller have et aktivt fritidsliv med dykning, havkajak, ridning osv. Nationalparken vil styrke mulighederne for at dyrke mange forskellige fritidsinteresser og dermed også i høj grad gavne borgernes udfoldelsesmuligheder. styrke naturen, kulturarven og befolkningens oplevelsesmuligheder. Naturen og kulturarven er under pres. Dyr og plantearter forsvinder fra området, og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er mange steder i forfald. Med en nationalpark tilføres området økonomiske ressourcer til at igangsætte handlinger, der styrker vores natur, kulturarv og oplevelsesmuligheder. Denne plan giver 30 bud på, hvilke handlinger, det bør være. Hjælp til selvhjælp Nationalparken vil være et nyt og meget konkret initiativ, som området kan samles om. Den vil kunne give en forstærket tro på, at vi kan skabe udvikling og ændre de dystre fremtidsprognoser. Alene undersøgelsesfasen har skabt en bølge af ideer til konkrete handlinger. Det videre arbejde med at realisere og videreudvikle nationalparken vil gøre det endnu mere konkret og motivere endnu flere til at komme med ideer. En positiv spiral er startet. Udviklingen af området er i egne hænder, og kalder i høj grad på at arbejde sammen om opgaven. Nationalparken er et konkret udviklingsprojekt, der styrker udviklingen i oplevelseserhvervene og bosætningstendenser. Nationalparken vil understøtte en lang række planlagte eller igangsatte initiativer i området. Det er eksempelvis Cittaslow Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi Udviklingsstrategi for Ærø Kommune Havneprojektet på Svendborg Havn Projekt i Ærøskøbing Havn Friluftstrategien for Faaborg-Midtfyn kommune Landskabsbyen Tankefuld ved Svendborg Samarbejde mellem Svendborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen Fyn om skovrejsning og rekreativ brug af kystskovene ved Svendborg Planstrategien for Langeland Kommune International arkitektkonkurrence og Masterplanen for Rudkøbing Havn Visionsplanen for udviklingen af rstedbyen Helhedsplanen for udviklingen af Bagenkop Havn Den kommende turismestrategi for Langeland. En bedre natur - flere oplevelser Nationalparken handler ikke kun om at skabe nye muligheder for økonomisk vækst. Den handler også i høj grad om at 1 Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside 2 Erhvevsøkonomisk analyse Nationalpark Det Sydfynske hav. Niras

9 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 2: Vision og mål Nationalpark Det Sydfynske hav skal fokusere på det særlige ved Sydfyn og havet og tilføre området nye ideer, kræfter og aktiviteter, så dets særkender og styrker udvikles. Danmark er kendt for sine lange kyster og nærhed til vand. Istiderne har skabt et karakteristisk og internationalt berømmet kystlandskab med fjorde, øer og lavvandede områder. Fuld af kontraster, fra de oversvømmede landskaber til morænebakkernes bjerge og alper. Frugtbart og attraktivt, varieret og med fascinerende udsigter over land og vand. Det Sydfynske hav er fuld af markante spor efter den kulturarv, som har præget danmarkshistorien afgørende. Søfarten skabte købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser i et antal, som ikke har sit lige andetsteds, og kulturarven kan opleves havet rundt: Herregårdene med deres parker, alléer, markstrukturer, avlsbygninger og boliger ligger tæt. De beboede småøer har skabt helt særlige kulturpræg og en særlig bygningsarv. Endelig er der under vandet spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen og kulturspor i vandet - fra jernalderens sejlspærringer til nedstyrtede fly fra Anden Verdenskrig. Intet andet sted i Danmark fremstår landskaber, naturen og kulturarven stærkere end i og omkring Det Sydfynske hav. Nationalparken rummer landskaber, natur og kulturhistorie af international værdi: ISTIDSLANDSKABET havet er Danmarks og formentlig verdens største druknede landskab og står i kontrast til istidens store randmorænebakker fra Svanninge Bakker til Egebjerg Bakker. VÆRDIFULD NATUR Lavvandede havområder, større strandenge, nor, stenrev, store søer og sammenhængende skovområder skaber grundlag for et særligt dyre- og planteliv. Området rummer godt halvdelen af alle de danske naturtyper af international værdi 1. SJÆLDEN NATUR Området indeholder naturområder, hvor der er en høj grad af fri dynamik. Naturens frie kræfter skaber rev, odder, strandenge og søer og nedbryder og opbygger klinter. De giver særlige levevilkår for dyr og planter og udgør en sjælden dansk natur. ENESTÅENDE GEOGRAFI havets geografi er enestående i Danmark. Vandet binder området sammen. Handel og transport på tværs af havet blev først klaret af småjoller, siden af større skibe, der også sejlede på verdenshavene. I sejlskibstiden var en tredjedel af den danske handelsflåde hjemmehørende i havet. Det gav søfarts- og værftsbyer med livlig handel og transport. SAMSPIL LAND-VAND Den maritime kulturarv præger hele området og skabet et samspil mellem vand og land. Hele fire købstæder ligger omkring havet plus skipperbyer og kystkulturmiljøer; småhavne og værfter. Den største danske koncentration af træskibe sejler fortsat i havet. SPÆNDENDE KULTURLANDSKAB Kulturlandskabet åbner for store udsigter til havet og rummer mange fredede og bevaringsværdige bygninger. Landskabet er i høj grad præget af herregårde, som ligger tættere end de fleste andre steder i Danmark. SÆRLIGE OLDTIDSSPOR Det druknede stenalderlandskab med bopladser under vand rummer muligheden for at ud- 11

10 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV forske og formidle sider ved Danmarks oldtid, som for længst er forsvundet på land. Alle disse elementerne indtager centrale placeringer i kommuneplanerne, som alle fremhæver behovet for at værne om værdierne. De kommunale planer tillægger de værdifulde landskaber og de kystnære områder stor betydning og har som mål, at både landskaber, kulturarv og naturværdier beskyttes og styrkes. Også befolkningens viden om og brug af natur- og kulturværdierne prioriteres højt. Kommuneplanerne vil sikre gode adgangsforhold, styrke indsatsen for et aktivt friluftsliv og fremme nye tilbud, der appellerer til både borgere, feriegæster og virksomheder. Der er således en generel erkendelse af, at det sydfynske område indeholder en række unikke natur- og kulturhistoriske værdier, som ikke findes andre steder i kongeriget. Fem faglige analyser, der beskriver områdets natur, kulturarv og landskab 2, konkluderer alle, at det rummer værdier af international/national klasse og dermed har kvalifikationerne til at blive udpeget som nationalpark. Det understøttes af, at Det Sydfynske hav blev udvalgt som et af seks nationale naturområder af Wilhjelm-udvalget 3. Tre af dem er nu udpeget som nationalparkområde. havet er også udvalgt som et af 20 nordiske naturområder, der skal give eksempler på værdifuld natur og kultur i de fem lande 4. Vision Visionen er det overordnede fokus for arbejdet med at udvikle Nationalpark Det Sydfynske hav: Nationalparken styrker vores natur og kulturarv og skaber vækst og trivsel i og omkring Det Sydfynske hav. Nationalparken skaber ny sammenhæng imellem natur, kultur og erhvervsliv. Den styrker fællesskaber og en lokal stolthed over en udvikling i balance med naturen. Det er veldokumenteret også i lokale analyser 5, at en god og tilgængelig natur tiltrækker tilflyttere, og at turister efterspørger natur og kulturhistoriske oplevelser 6. Traditionelle produkter fra fødevarer til kunsthåndværk kan bibringes merværdi - story-telling og branding. Derfor skaber vores natur og kulturarv vækst og trivsel. En nationalpark skal styrke naturen og kulturarven, og den skal være til gavn for det lokale erhvervsliv. Dette flersidige formål åbner spændende muligheder for at skabe nye sammenhænge imellem natur, kultur og erhvervslivet. At udvikle et erhvervsliv, som tjener penge på at beskytte og bevare naturen. Nationalparken vil åbne lokalbefolkningens øjne endnu mere for kulturhistorien og naturen. Nationalparken kan vække en ny lokale stolthed over at bo i området. Flere vil blive opmærksomme på, at vi på tværs af området har en lang række fælles værdier og udfordringer. I det daglige er der langt fra Bagenkop til Faaborg, men nationalparken kan samle området og sætte fokus på fælles værdier og muligheder. Den mentale afstand bliver mindre, konkrete projekter bringer folk fysisk sammen, og nye fællesskaber vil opstå på tværs af området. Nationalparken vil i sig selv være et af disse nye fællesskaber og katalysator for mange flere. Mange spirende samarbejder er allerede i gang omkring produktion af specialfødevarer, blandt andet i Kulinarisk Sydfyn og Småøernes Fødevarenetværk. De skal styrkes til gavn for den enkelte virksomhed og hele området. Området rummer en stor kreativ klasse 7, som tiltrækkes af de autentiske og unikke bebyggelser og landskaber. Nationalparken kan understøtte og fremme tiltrækning, bosætning og beskæftigelse. Gæstfriheden og åbenheden er i forvejen stor takket være blandt andet de maritime traditioner. På Sydfyn og øer opleves mødet med andre som muligheder for inspiration og nye tanker. Nationalparken vil som nævnt skabe en større lokal stolthed over at bo i området. Det vil give gæstfriheden et yderligere skub. Området er berømt for sin særlige natur, den unikke maritime kultur, de smukke kulturlandskaber, lokal produktion af specialfødevarer samt befolkningens kreativitet og gæstfrihed. Den unikke natur og kulturarv er områdets største økonomiske potentiale. Styrkelse og beskyttelse af natur og kulturarv står ikke i modsætning til erhvervsudvikling. Tværtimod kan det være en forudsætning for en fremadrettet og langsigtet udvikling af området. 12

11 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Mål Visionen opnås gennem fire overordnede mål, som hver er delt op i to eller tre mål: u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem u Værdifulde kulturlandskaber, -miljøer og enkeltbygninger plejes og styrkes Herunder gemmer sig handlinger, som sikrer, bevarer og udvikler vores natur og kulturarv. Det spænder fra at sikre liv i havnene på småøerne til naturpleje, der kan bevare og styrke de vigtigste naturværdier for fremtiden. v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet u Der skabes flere aktivitetsmuligheder baseret på områdets natur- og kulturværdier u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser Herunder iværksættes handlinger, der giver bedre muligheder for at opleve og bruge området. Det er primært friluftsaktiviteter - fra lystfiskeri over dykning til den stille vandrer, som søger fordybelse og indsigt. w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal stolthed over nationalparken u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken u Formidlingen af havets natur og kulturarv styrkes og koordineres Nationalparken rummer natur- og kulturlandskaber med store natur- og kulturhistoriske værdier. Naturen er påvirket af mennesker på godt og ondt, og den stærke sammenhæng imellem natur og kultur åbner store muligheder for at lave en sammenhængende formidling, hvor forskellige fag og faggrupper samarbejder og nytænker. Den styrkede formidling vil skabe lokal stolthed over at bo i dette skatkammer for natur og kulturarv. x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes u Nationalparken markedsfører og profilerer området Målet omfatter handlinger, der skal udvikle nye erhvervsmuligheder. Der skal skabes nye rammer for moderne erhverv rustet til fremtidens marked. Det spænder fra handlinger, der skal gøre området mere attraktivt, så det tiltrækker turister og tilflyttere, til projekter, der fremmer produktion af specialprodukter som tang, muslinger, medicinplanter og specialfødevarer. 1 Natura 2000 er et netværk af områder i EU, udpeget af medlemslandene som resultat af EF Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU Habitatdirektiv. 28% af Nationalpark Det Sydfynske hav er udpeget i form af 12 Natura 2000-områder. Disse områder rummer 34 af habitatdirektivets naturtyper, hvilket udgør halvdelen af samtlige habitatnaturtyper, der findes i Danmark. ( Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009) 2 Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009 Kystfugle i Det Sydfynske hav Rasmus Bisschop-Larsen 2009 Landskaber og Landskabselementer. NIRAS, oktober 2009 Sydfyn og havet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009 Friluftsliv i Det Sydfynske hav. Naturturisme Wilhjelm-udvalget blev nedsat i 2000 med den opgave at udarbejde grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. I rapporten fra 2001 blev det bl.a. anbefalet at etablere en række nationale naturområder i Danmark, en betegnelse, der i dag er erstattet af nationalparker 4 Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. CBS

12 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 3: Ideer og handlinger Det overordnede formål med at etablere danske nationalparker er at lave konkrete handlinger, der kan udvikle naturen, styrke kulturarven, give befolkningen flere aktive oplevelser og sikre en gunstig erhvervsudvikling. Handlingerne skaber nationalparken. Det er handlingerne, der skaber forskellen mellem en nationalpark og en ikkenationalpark, og det er handlingerne, der sikrer, at målene i nationalparkplanen opfyldes. Lovgivningen bag de danske nationalparker giver nationalparkbestyrelsen en række muligheder for at omsætte sine ideer til handling. Den kan blandt andet yde lån og tilskud til private, for eksempel lodsejere, der ønsker at dyrke deres jord på en måde, som fremmer nationalparkens formål. Den mulighed har kommunerne ikke i dag, og den må anses for at være et værdifuldt nyt værktøj for bestyrelsen. En nationalpark vil modtage penge fra staten til at gennemføre de konkrete handlinger (se senere for uddybning af økonomien). Frivillighed og dialog Nationalparkbestyrelsen har kun mulighed for at gennemføre konkrete handlinger gennem frivillige aftaler med de involverede parter. Det er ofte lykkedes at gennemføre eksempelvis naturprojekter ad frivillighedens vej i Danmark. Erfaringerne viser, at når man arbejder målrettet, har de nødvendige økonomiske midler og sørger for at inddrage de lokale lodsejere, så kan man godt lave frivillige aftaler om eksempelvis naturforbedringer. Gennem de seneste år er der også på Sydfyn og øerne gennemført frivillige projekter: Vådområdeprojekterne Nørreballe Nor, Botofte Skovmose, Nakkebølle Nor og Vitsø Nor samt udlæg af nye naturområder i Egebjerg Bakker og Ærø Naturpark. Projekterne har ofte stor lokal opbakning og får meget opmærksomhed. Kommuner, stat, foreninger, museer osv. gennemfører allerede en lang række aktiviteter, som vil understøtte nationalparken. Målet for nationalparken er hverken at overtage eller stoppe disse aktiviteter, men at supplere dem. Enten med aktiviteter, der iværksættes af nationalparken selv, eller med aktiviteter, der styrkes i samarbejde mellem de nuværende aktører og nationalparken. Vand- og naturplaner Som led i EUs indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa udarbejder staten vandplaner og Natura 2000-planer. Vandplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for alle vandområder (vandløb, søer, kystnære havområder og grundvand), og Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette de internationale naturområder (habitatområder) samt sikre en række truede arter. Planerne er fremlagt i offentlig høring 6. oktober april 2011 og bliver bindende forudsætninger for al øvrig planlægning. Som opfølgning på de statslige Vand- og Natura planer skal kommunerne udarbejde handleplaner, som fastlægger, hvad der konkret skal ske inden for kommunens geografiske område, for at målene i statens planer nås. 15

13 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Det bliver også kommunernes ansvar at føre handleplanerne ud i livet. De skal gennemføres - nationalpark eller ej. En stor del af Det Sydfynske hav og arealerne i bakkerne på Sydfyn er Natura 2000-områder. Uafhængigt af nationalparken skal der iværksættes mange tiltag inden for området for at opfylde målene i statens Vand- og Natura 2000-planer, og de vil både forbedre vandmiljøet og sikre internationalt beskyttede naturtyper og arter. Men havet og bakkerne rummer mange andre naturværdier og naturforbedringspotentialer. Nationalparken kan sikre helhedsløsninger og skabe synergi mellem tiltag, som varetager internationale forpligtelser og lokale interesser - for eksempel udvikling af natur uden for habitatområderne og sikring af særlige sydfynske arter. Nationalparken kan også tænke rekreative elementer og oplevelser ind i projekter, som ikke er indeholdt i Natura 2000-planerne. Borgernes ideer Gennem hele undersøgelsesfasen er der indsamlet omkring 150 ideer fra borgere i området. Det er sket gennem idevognens rundtur, via hjemmesiden, borgermøder og ikke mindst i fire arbejdsgrupper. Alle ideerne er beskrevet i fire rapporter fra borgernes arbejdsgrupper (se henvisning til rapporterne i kapitel 5). Her er ideerne beskrevet grundigere, end det er muligt her i planen. Rapporterne er derfor også værdifulde dokumenter, når de enkelte ideer skal realiseres. Alle ideerne fra arbejdsgrupperne er desuden samlet i et idekatalog (bilag 2). Mange af ideerne overlapper eller supplerer hinanden, og langt de fleste indgår i nedenstående forslag til handlinger i de næste 10 år. Men de ideer, der ikke er med, er ikke kasseret. De ligger fortsat i idékataloget og kan realiseres, hvis handlinger, som er med i planen, ikke kan gennemføres, eller hvis nationalparkbestyrelsen får flere penge at gøre godt med end forudsat her. Og nye ideer vil komme til. Ideer avler ideer, og kreativiteten vil vokse i takt med, at nationalparken tager de første skridt. For eksempel vil nationalparkens unikke kobling mellem natur og kultur skabe grobund for ny opfindsomhed og åbne for samarbejde med projekter, som allerede simrer, og med helt nye, som ikke engang er tænkt endnu. Nationalparkplanen afspejler altså den iderigdom, som borgerne har udfoldet indtil nu, og den præsenterer en nationalpark, som kan realiseres på den baggrund. Nationalparkens bestyrelse vil sikkert vælge at følge planen langt hen ad vejen, men naturligvis også forbeholde sig muligheden for at gøre den endnu bedre og løbende gribe den lokale iderigdom og optimisme, der forhåbentlig blomstrer op, når der sættes fokus på området. Fokus Målene, som er beskrevet i kapitel 2, skal nås gennem en række konkrete enkelthandlinger. Men målene er rummelige og kan omfatte handlinger af vidt forskellig karakter. Feltet kan med fordel indsnævres og enhver handling underkastes testen: Understøtter den de særkender og unikke værdier, som Det Sydfynske hav rummer? Peger den frem mod det specielle, som Nationalpark Det Sydfynske hav skal styrke og udvikle.? n har på den baggrund defineret en række fokusområder for de første 10 år: Naturen på land, især større og bedre naturområder Naturen til vands og langs kysten Den fysiske bygningsarv Den maritime kultur Kulturlandskabet Balance mellem beskyttelse og benyttelse Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands En bedre og sammenhængende formidling af havet Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder Iværksætteri og nye virksomheder Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring Handlinger Nedenfor præsenteres 30 handlinger. De er struktureret efter overordnet mål, mål og fokus. De kan gennemføres for cirka 250 mio. kr., og tidshorisonten er 10 år. I tabellen bilag 1 listes alle handlinger med et skøn over, hvad de vil koste i anlæg og evt. drift. Nationalparken ventes at kunne tiltrække cirka 200 mio. kr. over de første 10 år, mens planen altså lister initiativer for 250 mio. kr. En række handlinger forudsætter interesse fra lodsejere eller opbakning fra andre organisationer som museer mv., og det indebærer, at ikke alle projekter kan forventes gennemført som beskrevet. Nogle vil kræve længere modningstid eller større ændringer, hvorfor det er hensigtmæssigt at tage flere projekter med end der kan gennemføres inden for budgettet. 16

14 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv Mål u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles Fokus Naturen på land, især større og bedre naturområder Naturen til vands og langs kysten Handlinger Etablere fem nye eller forbedrede naturområder I samarbejde med lokale lodsejere skabes fem større naturområder. Her bindes eksisterende naturområder sammen, de naturplejes og værdifulde naturområder udvides. Ud over at sikre naturværdier giver områderne mulighed for nye friluftsoplevelser. Erfaringerne med denne type projekter er gode fra eksempelvis arbejdet med vådområder. Med god tid til dialog og økonomi opnås der som regel gode resultater for alle parter. Virkemidlerne kan være mange: Fra større jordfordelinger, tinglyste aftaler, tidsbegrænsede aftaler, tilskud til naturforbedringer til opkøb af jord, hvor det er naturligt i forhold til nuværende statsligt ejede arealer. Men som udgangspunkt er jorden fortsat i privat eje og driften varetages som nu af den private ejer. Eksempler på områder, hvor indsatsen kunne målrettes: Jordløse Bakker, Bakkerne ved Håstrup, Knolden ved Faaborg, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal, Thurø Rev, Vejlerne på Tåsinge, hatbakker på Langeland, Ristinge Klint, Sydlangeland, Voderup Klint, Stokkeby Nor. Forslaget er baseret på ideer fra fra naturarbejdsgruppen. Rådgive jordejere Jordejere tilbydes gratis faglig rådgivning til at gennemføre naturforbedringer på egen ejendom. Det omfatter også rådgivning til at søge de nationale støtteordninger på området, ordninger, det ofte kan være vanskeligt for den enkelte jordejer at overskue. God rådgivning forventes derfor at medføre flere støtteberettigede projekter i nationalparkområdet. Rådgivningen udføres af relevant fagligt personale, eksempelvis den eksisterende landbrugsfaglige rådgivning. Forslaget kommer fra erhvervsanalysen. 17

15 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Yde tilskud til forbedringer af natur og friluftsliv Nationalparken etablerer en tilskudsordning, som skal skabe mere natur og friluftsliv. De enkelte tilskudsmuligheder skal supplere de nationale støtteordninger. De nationale støtteordninger, for eksempel ordningerne målrettet Natura 2000-områderne, er oftest meget specifikke. Projekter, som ikke er omfattet af Natura 2000-planerne (selve udpegningsgrundlaget) eller omfatter friluftsliv, kan normalt ikke opnå støtte med de nuværende ordninger. Nationalparkens tilskudsordning giver mulighed for skabe synergi mellem arbejdet med Vand- og Natura 2000-planerne og nationalparkens fokusområder. Desuden giver den mulighed for at lave projekter med et årligt tilskud til jordejere, hvilket erfaringsmæssigt vækker større interesse hos mange af dem. Forslaget kommer fra erhvervsanalysen. Styrke stævningsskove og skovnatur Stævning af skove er en gammel skovdriftsform, hvor dele af skoven med jævne mellemrum skæres ned. Det giver en karakteristisk lysåben skov med en stor skovbundsvegetation af blomsterplanter, herunder flere sjældne orkidéer. Vester Skerninge Præsteskov, Longelse Bondegårdsskov og Gulstav Skovene er eksempler. Stævningsskovene findes i særligt stort antal på Sydfyn og er, typisk som små private skove, og de udgør således en særlig naturtype i området 1. Stævningsdriften er i dag ophørt i mange af områdets skove, og naturtypen er i fare for at forsvinde fra Sydfyn og resten af Danmark. Nationalparken gør derfor en indsats for at sikre naturtypen på de væsentligste lokaliteter ved at informere og gå i dialog med skovejerne, og interesserede skovejere tilbydes hjælp til at udarbejde en driftsplan for stævningsskoven. Selve stævningsdriften kan normalt finansieres ved at sælge materialet til flis, så stævningerne bliver udgiftsneutrale for skovejeren. Hvis denne præmis ændres, kan nationalparken yde tilskud til stævningen. Forudsætningen er naturligvis, at nationalparken ved hjælp af information, dialog og støtte kan vække skovejeres interesse for at sikre stævningsskoven. Handlingen skal ses som supplement til den nationale ord- 18

16 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV ning Særlig drift af skov, som yder et tilskud til stævningsdrift på 500 kr./hektar om året. Tilskuddet prioriteres til skovejere i kommuner med forekomst af hasselmus. I nationalparkområdet er det alle andre kommuner end Ærø. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Forbedre strandengene for landmænd, der ønsker at afgræsse ved for eksempel at - give tilskud til opsætning af hegn. - etablere en ko-dating-hjemmeside. Her formidles kontakten mellem personer med naturarealer og dem, der har dyr og søger græsningsarealer. For at opretholde hektartilskuddet skal strandengene holdes fri for træopvækst, og nogle jordejere kan få fordel af at lade andre afgræsse jorden frem for at foretage en mekanisk rydning. - etablere en lån-en-ko-ordning. Skov og Naturstyrelsen Fyn har gode erfaringer med en ordning, hvor interesserede landmænd låner en kvægbesætning til at afgræsse jorden. Landmanden skal ved eventuelt ophør levere det samme antal dyr tilbage. Ordningen minimerer landmandens etableringsomkostninger, og landmænd på både småøerne og Ærø gør brug af den. Ovenstående skal ses som supplement til nationale støtteordninger på området, som blandt andet indebærer, at lodsejere kan få cirka kr./hektar om året for at lade arealet afgræsse. Handlingen understøttes af handlingerne rådgivning til jordejere og tilskud til natur og friluftsliv. Arealer registreret som strandeng omfattet af naturbeskyttelsesloven paragraf 3 på Sydfyn og øerne. Set i et nationalt perspektiv er strandengene områdets mest værdifulde naturtype. Her er en særlig flora og fauna, herunder et fugleliv af stor national værdi. Strandengene findes spredt rundt om havet og dækker cirka hektar. Den største er Monnet på Tåsinge med over 100 hektar. Tidligere undersøgelser 2 viser, at naturværdierne på områdets strandenge forsvinder. Det skyldes primært, at mange strandenge ikke længere afgræsses af kvæg og heste og derfor gror til i høje urter, buske og træer, og den biologiske mangfoldighed forsvinder. Mange af strandengenes karakteristiske planter og fugle er således afhængige af kontinuerlig afgræsning. Nationalparken skal sikre gode vilkår for naturen på områdets strandenge. Det er væsentligt at sikre afgræsning, og interesserede lodsejere skal kunne få erstatning til at omlægge og fjerne dræn på agerjord, så det nuværende strandengsområde udvides. Det kan sikre sammenhæng mellem strandengsområder og være et vigtigt middel til at sikre større græsningsområder. Et stort areal er normalt en forudsætning for at kunne finde interesserede landmænd, der vil afgræsse området. Nationalparken skal også arbejde på at sikre bedre vilkår Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Etablere to nye stenrev Stenrev er vigtige for den maritime natur herunder både fisk og fugle. Mange af havets stenrev er gennem tiderne fisket op og anvendt til f.eks. moleanlæg, kirker mv. Der etableres to stenrev i havet svarende til 1-2 hektar. Placeringen af de nye rev skal tage hensyn til sejladsen og erhvervsfiskeriet i havet. De nye stenrev gavner områdets lystfiskeri og blive et nyt mål for dykkere. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Mål u Værdifulde kulturlandskaber og -miljøer plejes og styrkes Fokus Den fysiske bygningsarv 19

17 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Den maritime kultur Kulturlandskabet Handlinger Oprette et center for bygningsarv Det sydfynske område rummer en stor koncentration af bevaringsværdige bygninger. De skal løbende vedligeholdes, om- og tilbygges for at sikre tidssvarende boliger. En forkert udført vedligeholdelse kan medføre forfald. Vedligeholdelse og ombygninger kan også fjerne vigtige kulturhistoriske karakteristika. Et nyt center for bygningsarv skal yde rådgivning til ejere af gamle huse om vedligeholdelse og værdierne i netop deres bolig. Det skal inspirere og motivere ejerne til at bevare og sikre områdets bygningskulturarv. Der indrettes en mindre udstilling, der formidler viden og færdigheder i forbindelse med de væsentligste vedligeholdelsesarbejder og karakteristika for områdets byggestile. Her kan folk søge inspiration på egen hånd. Derudover tilknyttes faglige konsulenter, som kan yde konkret rådgivning, der som udgangspunkt skal være brugerbetalt. Nationalparken støtter initiativet med etableringsudgifter og et mindre årligt driftstilskud på et årsværk til oplysning og formidling. Centeret skal også sikre, at der udarbejdes en registrering af områdets kulturmiljøer (et kulturmiljøatlas). Der findes allerede en række udpegninger og atlas for dele af området. Opgaven er dermed overkommelig, men vigtig. Centeret placeres et sted, hvor det sikrer liv og arbejdspladser, måske i et lokalt landsbymiljø med særlige kulturhistoriske værdier. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen. Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om havet Træskibe er en væsentlig del af havets maritime kultur. Der findes flere ældre, velfungerende værfter, som vedligeholder store træskibe fra ind- og udland. Men der findes også mange mindre træskibe, hvor vedligeholdelse og istandsættelse er selvbygger-projekter. For at sikre ordentlig istandsættelse og vedligeholdelse er der brug for inspiration og videndeling mellem bådejere. Der etableres derfor fire puslepladser for træskibe. Her kan private ejere have båden liggende, mens den istandsættes eller vedligeholdes. Der skabes et fagligt miljø og interesse- 20

18 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV fællesskab, der også kan arrangere foredrag og formidle træskibenes historie mv. Puslepladserne skal være åbne for offentligheden, så der samtidig skabes et spændende miljø at besøge. Driften af puslepladserne overdrages til en lokal forening i tæt samarbejde med havn, museer, maritimt center m.fl. Områdets etablerede værfter med fokus på træskibe skal så vidt muligt inddrages i arbejdet. Samlet set skal puslepladserne trække flere træskibe til havet og dermed udvide det lokale marked for værfterne. Pladserne skal også gøre det lettere for værfterne at byde ind på specialopgaver, som kræver en særlig ekspertise, opgaver, som mange bådejere i dag selv ville løse, men måske med dårligt resultat pga. manglende viden om opgavens kompleksitet. Forslaget vil understøtte det arbejde, der i dag foregår på flere havne, blandt andet i Rudkøbing omkring det gamle pakhus. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og er også tidligere fremsat af havsmuseerne. Styrke købstadshavnene og Marstal Købstædernes havne er blandt de bedst bevarede i Danmark, fra Svendborgs velbevarede industrihavn til Ærøskøbings havn, der stadig er afgørende præget af sejlskibstiden. Marstal er ikke en købstad, men er med her, fordi den rummer en særlig søfartshistorie og havn. Havnene er også i dag en vigtig forbindelse mellem vand og land, så nationalparken støtter initiativer, der skaber mere liv i havnene og udnytter deres potentiale som portaler til havet. Aktiviteterne omfatter nye formidlingsaktiviteter på havnene og etablering af arbejdende værksteder, der formidler den maritime kulturarv. Eksempler er restaureringen af Bonavista på Marstal Havn, Fregatten Jylland i Ebeltoft og udstillingen af krigsskibet Wasa i Stockholm. Kommuner og museer har i de seneste år gennemført et projekt omkring områdets havne. Det indeholder forslag til en række konkrete handlinger og er derfor et godt udgangspunkt for en detailplanlægning af denne handling. I Ærøskøbing arbejdes med etableringen af et center på havnen. Det er et eksempel på, hvordan havnen udnyttes som portal til havet. Lignende projekter i andre havne, hvor lokale aktører ser nye muligheder for at inddrage havnens kulturmiljøer, bør støttes. I Svendborg arbejdes langsigtet med omdannelse af havnen med et dobbelt sigte: At sikre flest mulige spor af århundreders havnekultur og at blive et af kernepunkterne i fremtidens Svendborg i mødet mellem kultur, erhverv og bosætning. Hermed bliver Svendborg Havn en central port ud i nationalparken. Langeland Kommune har via en arkitektkonkurrence fået udarbejdet en masterplan for Rudkøbing Havn, som skal sikre sammenhæng mellem by og havn og udvikling af både friluftsliv, erhverv og bosætning. Et formål med denne handling er også at sikre en alternativ anvendelse af bygninger, som har mistet deres hidtidige funktion - er blevet funktionstomme. De kan indrettes til museum, udstilling, opbevaring af friluftsudstyr, støttepunkter for friluftslivet osv. Hermed sikres, at bygningerne fortsat vedligeholdes, og havnens kulturmiljø fremtidssikres. Forslaget er baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen. Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne At bevare et aktivt liv i små kystmiljøer er en vigtig del af nationalparkens arbejde med kulturhistorien. Områdets små havnemiljøer benyttes stadig af fiskere, hvoraf langt de fleste er fritidsfiskere, som med deres både, garn mv. er med til at holde liv i kulturmiljøerne. Handlingen sikrer det nuværende liv i havnene, eksempelvis gennem investeringer, der kan gavne det lokale fiskeri. Den giver også havnene muligheder for at tiltrække nye brugergrupper. For at sikre nye fællesskaber omkring brugen af havnen og undgå interessekonflikter, kan det kræve nye investeringer. Fiskeriet er jo en vigtig del af havnemiljøerne. Handlingen skal derfor ses som et supplement til, at nationalparken understøtter produktion af specialfødevarer, også fisk. I 2010 er der med støtte fra nationalparkundersøgelsen igangsat et rejefiskeprojekt, som skal sikre bedre afsætning af lokalt fangede rejer. Tilsvarende er der tanker om fiskesalg i Faaborg, og der er et fungerende fiskeudsalg på Bagenkop Havn - initiativer, der kunne understøttes af nationalparkens fokus på området. 21

19 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Kystkulturmiljøer Kleven Havn på Ærø er eksempel på kystkulturmiljø, som tidligere har modtaget støtte fra Naturturisme I/S til restaurering af kulturelementer på og ved havnen. Den er også blevet åbnet for omverdenen ved blandt andet at etablere en primitiv overnatningsplads. Havnen har fortsat brug for penge til restaurering af en kulturhistorisk vigtig mole fra sejlskibstiden. Et andet eksempel er Aktivhuset på Lundeborg Havn som tidligere har ansøgt nationalparkundersøgelsen om midler til at indrette overnatningsfaciliteter i huset på havnen. Huset ejes og drives af en gruppe frivillige. Tilsvarende har havnen i Lohals ønsker om at igangsætte et projekt, som kan starte en positiv udvikling og et fællesskab for brugere af havnen. De har tidligere ansøgt om støtte til initiativer. Forslaget er en baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen. Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber Noget af det særlige ved nationalparken er de smukke landskaber, fra naturens hånd et varieret bakkelandskab. Mennesket har gennem tiden formet landskabet med stendiger, levende hegn, småskove mv. Oplevelsen af landskabet påvirkes af mange faktorer. En skovbeplantning kan fjerne en udsigt eller konturerne i landskabet. Nedslidte diger eller levende hegn, der ikke plejes, kan på sigt fjerne oplevelsen af kulturlandskabet. Et konkret eksempel er hatbakkerne på Langeland. Mange af de karakteristiske bakker kan i dag ikke ses i landskabet, fordi de er tilplantet med mindre beplantninger. Nationalparken vælger to pilotområder, hvor kulturlandskabet plejes. En dialog med de lokale jordejere med tilbud om information og rådgivning styrker interessen for kulturlandskabet. Fældning af bevoksninger, der tager udsigter, eller vedligeholdelse af diger og hegn kan være samarbejdsprojekter. Nationalparken yder støtte til rådgivning og information samt mindre anlægsarbejde i pilotområderne. Handlingen forudsætter, at lodsejere er interesseret i at bevare og forskønne kulturlandskabet, og at de via dialog og information kan engageres i opgaven. Forslaget er baseret på ideer fra naturarbejdsgruppen, naturanalysen og kulturanalysen. v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os Mål u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser Fokus Balance mellem beskyttelse og benyttelse Handlinger Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.) I samarbejde med havne, beboerforeninger m.fl. sikres bedre basisfaciliteter på småøerne - f.eks. toiletter, beholdere til affald og/eller overnatningspladser. Behovet vil variere fra ø til ø og skal fastsættes i dialog med den enkelte ø. Forslaget kommer fra småøernes nationalparkseminar i oktober 2009 og fra friluftsanalysen. Anlægge 100 kilometer nye stier, bl.a. på småøerne Markerede vandrestier giver gode oplevelser og er med til at lede gæster rundt i landskabet. Stier kan altså tilrettelægges, så de tager hensyn til både naturen og lokalbefolkningens interesser. I samarbejde med lodsejere, beboerforeninger mv. etableres 100 kilometer vandrestier. Det er målet, at de otte beboede småøer har en markeret rundtur på øen.. Herudover kan der også laves lokale stier ved byer og sti-sløjfer på havsstien. Forslaget er baseret på ideer fra friluftsarbejdsgruppen og friluftsanalysen. Beskytte og overvåge fuglelivet Ynglende kystfugle er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i yngletiden. For at sikre den nødvendige balance mellem beskyttelse og benyttelse af havets natur er der brug for sætte særligt fokus på fuglelivet. Det varetages til dels gennem Natura 2000-planlægningen, men yderligere opmærksomhed er påkrævet, da den kun omfatter dele af havet og udvalgte fuglearter. Det er nødvendigt at foretage en registrering cirka hvert tredje år primært af de ynglende kystfugle i havet. Sammenholdt med tidligere års data, blandt andet indsamlet i forbindelse med fugleanalysen i nationalparkundersøgelsen, kan nye data følge udviklingen for hele havet. 22

20 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Resultaterne og den generelle udvikling af friluftslivet i havet kan kræve, at vigtige yngleområder beskyttes imod menneskelige forstyrrelser i yngletiden april-medio juli. Hvis det bliver nødvendigt, informerer nationalparken om problemstillingen - både i form af generel information og ved at opsætte henstillingsskilte på udvalgte områder, hvor lodsejerne ønsker at samarbejde om det. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen og fugleanalysen. Mål u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet Fokus Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands, også det organiserede friluftsliv Handlinger Etablere fire større friluftsområder - i alt 600 hektar Den landbaserede del af nationalparken består primært af privatejede arealer, hvilket stiller særlige krav til den fremtidige udvikling af friluftslivet i området. Nationalparken afprøver nye samarbejdsformer med private ejere. Metoden til at opnå bedre forhold for friluftslivet er at sikrejordejere et incitament til at indgå i samarbejdet. Altså et direkte udbytte for både brugere og ejere. For jordejerene vil udbyttet oftest være af økonomisk karakter, dvs. at han/hun sikres en indtjening ved at stille jorden til rådighed. Samarbejdet sikrer bedre forhold for en række brugergrupper - fra orienteringsløbere, mountainbikere, ryttere og spejdere til lokale skoler. Allesammen grupper, som i dag ikke må udøve deres aktiviteter i private skove uden ejerens tilladelse. Flere foreninger har lokale aftaler med jordejere om at få adgang til eksempelvis et stykke skov, men en række modsatrettede interesser vanskeliggør ofte disse aftaler. Især er skovejernes udlejning af jagten et konfliktområde. Jagtlejerne mener ofte, at friluftsaktiviteterne nedsætter jagtværdien af skoven, og deremd kan udlejningsværdien af jagten falde. Flere større skovejere har foreslået, at det offentlige lejer jagtretten i skoven og dermed får retten til at bruge skoven til diverse friluftsaktiviteter. Det kan åbne helt nye muligheder for lokale foreninger, skoler mv., Det er også med til at kanalisere noget af friluftslivet over på disse arealer og dermed mindske presset på andre naturområder. Nationalparken lejer fire skove i området. Der regnes med i alt 600 hektar, men størrelsen på den enkelte skov vil variere. Om muligt bør skovene ligge tæt på områdets større byer, så de også kan fungere som bynære udflugtsmål. Forslaget er baseret på en række ideer fra friluftsarbejdsgruppen. Etablere havets støttepunkter 15 steder rundt langs kysten Kysten og selve havet rummer store rekreative værdier. Mange bruger havet til sejlads, hvor kysten fungerer som indgang til havet. Sejlere søger også ind på kysten i forbindelse med ophold, herunder overnatning. Andre bruger kysten til aktiviteter. De kommer for at bade, fiske, lege, spise, gå en tur osv. Begge grupper af brugere har brug for nogle gode støttepunkter langs kysten. Mange steder steder rundt om havet er adgangen fra landsiden og ud til kysten begrænset. Offentlige opholdspladser ved kysten, hvor den besøgende kan nyde den medbragte mad, grille, tænde bål mv. ligger også meget spredt i området. Der etableres derfor rundt om havet 15 offentligt tilgængelige støttepunkter for friluftsliv fra land- og fra vandsiden. De skal sikre adgangen til kysten, faciliteter til ophold (gril, opholdsplads mv.) for både kajaksejlende, vandrere, lystfiskere, cyklister, bilister osv. Pladserne er forskellige både i størrelse og faciliteter, men på nogle kan man overnatte i shelters eller sætte en mindre båd i vandet. Forslaget kommer fra friluftsgruppen og friluftsanalysen. Mål u Der skabes flere aktivitetsmuligheder, der baserer sig på områdets natur- og kulturværdier Handlinger Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Den maritime kystkultur er i høj grad knyttet til den menneskelige brug af kysterne til lokal sejlads, jagt og fiskeri. Der jages og fiskes fortsat i området, men i dag primært af lyst. Fiskeriet har også ændret karakter til at omfatte lystfiskeri - altså med stang - som bliver en større og større del af den moderne kystkultur. 23