Resumé Titel: Verdenen set i mørke

Transkript

1 Resumé Titel: Verdenen set i mørke Problembaggrund: At blive blind medføre ofte en masse ændringer for at kunne begå sig. I en undersøgelse som omhandler, om handicappolitikken har de ønskede virkninger for gruppen af blinde og svagsynede, anslår undersøgelsen at voksne blinde og svagsynede møder mange barrierer i samfundet. Det kan gå udover sundheden hos synshandicapet og skabe en isolation af personer med et synshandicap. Det fremgår at blinde og stærkt svagsynede er mindre sammen med deres familie og venner end andre borgere. Ergoterapi handler om at øge deltagelse i aktivitet, og give mennesker muligheden for et selvstændigt og aktivt medborgerskab. Formål: At bidrage med ny viden, om blindes subjektive oplevelser om at begå sig uden forhjemmet i deres fritid. En ny viden der skal bidrage til forståelse af blindes eget perspektiv om egne oplevelser uden for hjemmet, til forbedring af kvaliteten for et samarbejde inden for ergoterapeutisk praksis. Problemformulering: Hvordan oplever blinde at begå sig uden for hjemmet i fritiden. Metode: Et datastyret kvalitativt projekt med en fænomenologisk tilgang til dataindsamling og analyse. Emperiske data blev indsamlet med 4 ustruktrureretinterviews. Databearbejdringen blev foretaget efter Kirsti Malteruds tillempning af Amadeo Giorgis fænomenologiske analyse. Resultater: Informanterne fortæller om deres oplevelser uden for hjemmet og de oplevelser de har ved at bruge deres sanser og intuition. Med sanser og intuition kombineret og anvendt i den samme kontekst, blev derved et nyt begreb udviklet, sanseintuition. Sanseintuition dækkede essensen af de to subgrupper. Konklusion: Uden for hjemmet oplever informanterne at de skal bruge deres sanseintuition som er med til at de kan begå sig. Informanterne oplever at deres sanseintuition i nogle tilfælde kan blive overstimuleret i form af for mange lyde eller indtryk. Perspektivering: Det nye begreb sanseintuition er med til at give en forståelse for nogle af de færdigheder og evner, som de blinde har tillært sig, hvilket kan være til hjælp for forskellige faggrupper, når der arbejdes sammen med blinde. Det kunne være interessant at igangsætte et interventionsstudie igennem et prospektiv RCT studie, for at undersøge betydningen af sanseintuition for blinde, når de begår sig uden for hjemmet i relation til aktivitetsadaptation. Søgeord: Blinde, tilgængelighed, hverdagsliv, ergoterapi. Antal anslag: 356 2

2 Abstract Title: The world seen in darkness The background behind the problem: Becoming blind, often leads a lot of changes to cope with. A study, addressing, whether disability politics have a desired impact on the community of blind and visually impaired, estimates that blind and partially sighted adults, faces numerous barriers in society, and that visual impairment can affect the health and isolates the person with a visual impairment. It appears that blind and visual impairment, spend less time with their family and friends, than other citizens. Occupational therapy is to increase participation in the activity, and give people the opportunity for an independent and active citizenship. Objective: To contribute with new knowledge about blind peoples subjective experiences outside their home. A new knowledge will contribute to an understanding of the blind individuals own perspective on their experiences outside the home, to improve the quality of cooperation in the field of occupational therapy practice. Problem statement: How do blind engage effectively outside the home at leisure. Method: A data-driven qualitative project with a phenomenological approach to data collection and analysis. Empirical data were collected with 4 unstructured interviews. Data was processed according to Kirsti Malteruds adaptation of Amadeo Giorgi's phenomenological analysis. Results: The interviewees talk about their experiences outside their home and the experiences they have obtained by using their senses and intuition. With senses and intuition combined, and used in the same context was, therefore, a new concept developed sensory intuition. Sensory Intuition covered the essence of the two subgroups. Conclusion: Outside their homes, the informants is experience that they must use their sense intuition which helps them to succeed. The informants find that their sensory intuition in some cases, may be over stimulated in terms of too many sounds or impressions. Perspective: The new concept, sense intuition helps to provide an understanding of some of the skills and abilities that the blind have acquired, which may be helpful for various professions when working with blind individuals. It would be interesting to initiate an intervention a prospective RCT study to investigate the impact of sensory intuition of blind, when they commit themselves outside their home in relation to the adaptation activity. Keywords: Visual impaired, Accessibility, Daily living, Occupational theraphy Number of words: 374 3

3 Forord Dette projekt er vores afsluttende bachelorprojekt ved uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, fra Professionshøjskolen University College Syddanmark (UCSyd) Bachelorprojeketet er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Lene Damgaard Jensen og Helle Nielsen. Dette projekt er et fænomenologisk studie, som blev bygget på den fælles interesse, for blinde, og hvordan de begår sig i deres fritid uden for hjemmet. Bachelorprojektet henvender sig til ergoterapeuter som har en interesse inde for emnet, samt andre faggrupper der kan finde det relevant i forhold til deres fag. Målet er at kunne tilføre ny viden til ergoterapi faget. Vi vil gerne rette en stor tak til alle informanterne som har deltaget i projektet. Der udover vil vi gerne benytte lejligheden til at takke følgende personer. Kaj Østergaard, Formand for Dansk Blindesamfund i Syd Vestjylland, for at være behjælplig med at finde informanter, og være tilrådighed for besvarelse af mails. Birthe Tranberg, Lektor, intern metodisk vejleder. For vejledning og hjælp under bachelor projekt forløbet. Esbjerg D Lene Damgaard Jensen Helle Nielsen 4

4 Læsevejledning Dette projekt er udformet efter gældende regler fra University College Syddanmark på ergoterapeutuddannelsen. Forfatterne til dette projekt har et fælles ansvar for både udformning af projektet samt dens indhold. Alle afsnit er skrevet i fællesskab. Hvert afsnit er beskrevet med en kort metatekst, som beskriver hvad afsnittet indeholder. Enkelte lange begreber forkortes. Første gang begrebet nævnes i et afsnit bliver det skrevet i sin fulde længde og herefter anvendes forkortelsen. Gennemgående i projektet anvendes benævnelsen informanter om de personer som har deltaget i interviews. Informanterne i dette projekt er anonymiseret på følgende måde: inf. 1, inf. 2, inf. 3 og inf. 4. Personfølsomme data ikke er med i projektet. Dette er for at sikre beskyttelse af de deltagende informanter. Alle informanter har givet en skriftlig samtykke til at deltage i projektet. I forbindelse med dataindsamlingen, stødte vi på flere synonymer for begrebet blind. Dansk Blindesamfund bruger definitionen blinde og svagsynede. Kennedy Centret, København bruger definitionen synshandicap. Da synshandicap kan dække over flere diagnoser, valgte vi at bruge begrebet blind i dette projekt, hvilket dækker over gruppen vi undersøger på. I analyseafsnittet er kodegrupperne markeret med hver sin farvekode for at give læseren et bedre overblik over processen. Kodegrupperne er ligeledes inddelt i subgrupper som er tildelt samme farvekode som kodegrupperne. Oversigt over bilag er placeret i referencelisten hvor der forefindes en udformet bilagsfortegnelse over de bilag som er synliggjorte i projektet. Bilag vedlægges elektronisk på en CD-rom Litteraturhenvisning er udarbejdet efter Harvard modellen. I projektet er forfatternavn samt årstal anført i parentes. Referencelisten er opstillet i alfabetisk rækkefølge efter forfatternavn. Vi har fået tilladselse af Kai Østergaard, formand for Dansk Blindesamfund i Syd- Vestjylland til at vi må anvende hans navn i projektet. Helle Nielsen & Lene Damgaard Jensen 5

5 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... s Blinde på verdensplan... s De Forenede Nationers handicapkonvention... s Tilgængelighed og Europa-Kommissionen... s Samfundsrelevans... s Politik... s Det nationale forskningscenter for velfærd SFI... s Synshandicap i tal i Danmark... s Dansk Blindesamfund... s Livet som blind... s Ergoterapeutisk relevans... s Forforståelse... s Afgrænsning... s Formål... s Målgruppe... s Problemformulering... s Metode: Indsamling af empiri og design af undersøgelse... s Forskningstype... s Videnskabsteori... s Undersøgelsesdesign: induktiv... s Litteratursøgning og søgestrategi... s Dataindsamlingsmetode... s Udvælgelse af informanter... s In- og eksklusionskriterier... s Udvælgelse og kontakt til informanter... s Oversigt over informanter... s Etiske overvejelser... s Tilrettelæggelse af forskningsinterview... s Valg af forskningsinterview... s Interviewguide... s Databearbejdning... s Transskribering... s Analysemetode... s. 30 6

6 Systematisk tekstkondensering... s De 4 trin... s Trin 1, helhedsindtryk - fra vildnis til temaer... s Trin 2, Meningsbærende enheder - fra temaer til kodning... s Trin 3, kondensering -fra koder til mening... s Trin 4, Sammenfatning - fra kondensering... s Resultatafsnit... s Hjælp til at begå sig uden for hjemmet... s Førerhund... s Blindestok... s Brug af mobiltelefon og GPS... s Usikkerhed... s Når man er usikker... s Kendemærker... s Kontakt med mennesker... s Nære relationer... s Kortvarige relationer... s Menneskelige relationer i fritiden... s Fravalg af menneskelige relationer... s Fornemmelser... s Sanseintuition... s Følelser... s Negative følelser... s Positive følelser... s Ude... s Fritid... s Forhindringer uden for... s Sammenfatning af resultater... s Resultat af analyse... s Diskussion... s Metodediskussion... s Kort præsentation af resultat... s Forskningsmetode... s Interview... s. 46 7

7 5.1.4 Informanter... s Analysemetode... s Resultatdiskussion... s Nyt begreb... s Konklusion... s Perspektivering... s Referenceliste... s Bøger... s Web-kilder... s Artikler... s Bilagsoversigt... s Baggrund 8

8 Dette projekt blev udformet med det formål at opnå viden om blinde personers subjektive oplevelser. Dette projekt omhandler blindes fortællinger af egne oplevelser af at begå sig i sin fritid uden for hjemmet. I dette afsnit præsenteres projektets baggrund, formål, målgruppe samt afgrænsning for valg af emne. 1.1 Blinde på verdensplan Ifølge World Health Organization (WHO) er blinde og svagtseende på verdensplan en minoritetsgruppe (World Health Organization, 2014). WHO estimerer at ca. 15% af verdens befolkning har en eller anden form for handicap heriblandt synshandicap. Der eksisterer ikke et nøjagtigt tal, for hvor mange mennesker der findes, som har et synshandicap og derfor kan tallene kun skønnes. På verdensplan skønnes der ifølge WHO's statistik, at ca. 285 millioner mennesker har et synshandicap og heraf skønnes det at 39 millioner er blinde og 246 millioner er svagsynede. Globalt set, er en af de største årsager til et synshandicap bygningsfejl og grå stær. Ca 82% som er blinde er 50 år og derover (Ibid). 1.2 De Forenede Nationers handicapkonvention For at sikre at alle personer med handicap, heriblandt synshandicappede, kan nyde menneskerettighederne på lige fod med andre borgere, blev der dannet en konvention, De Forenede Nationers (FN) handicapkonvention, som har til formål at sikre menneskets naturlige værdighed, samt sikre lige politiske og borgerlige rettigheder som sociale og kulturelle rettigheder (Det Centrale Handicapråd, u.å.). Denne konvention skal være med til at beskytte og sikre muligheden for at personer med fx et synshandicap har mulighed for, at kunne deltage fuldt og effektivt i eget liv og derigennem at kunne nyde menneske- og frihedsrettigheder på lige vilkår med andre (Ibid). I konventionen slås det fast, at denne har til formål at fremme forståelsen og respekten for personer med handicap og sikre at standardreglerne om lige muligheder for handicappede ved at indtænke standardreglerne i planlægning, ordninger og indsatser ved at reflektere over eventuelle omgivelsesmæssige barrierer, som kan være med til at hindre handicappede i, at kunne deltage i aktiviteter på lige fod med andre i samfundslivet. Dette er med henblik på, at fremme lige muligheder for personer med handicap og modvirke diskrimination (Ibid). FN s 9

9 handicapkonvention mener, at for at personer med et handicap kan få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold, skal visse foranstaltninger tilpasses, så der skabes muligheder for, at kunne deltage aktivt i de fysiske omgivelser (Ibid). Ifølge konventionen handler det om retten til livet (Ibid). Konventionen slår fast at personer med handicap, har retten til at kunne deltage i kulturlivet, fritidsaktiviteter og idræt og at dette kan realiseres og muliggøres ved at indtænke tilgængelighed i alle aspekter og tilpasse omgivelserne så eventuelle fysiske barriere hindres (Ibid). 1.3 Tilgængelighed og Europa-Kommissionen Brandt og Jensens definitionen af tilgængeligheden, beskrives dette som et sammenspil mellem kropsfunktion og omgivelsernes krav i relation til hinanden (Brandt, Å. & Jensen, L., kap. 21). Dette gør, at tilgængeligheden er relativ alt efter hvilke former for funktionsnedsættelser, der er tale om. Dette skal forstås i den betydning at personer med et synshandicap kontra en kørestolsbruger, har forskellige behov (Ibid). Det er en borgers rettighed at have adgang til samfundet og således hænger tilgængelighed og at alle har retten til livet sammen. Den Europæiske Union er i gang med planlægningen af en tilgængelighedslovgivning, hvilket også er med til, at sikre menneskerettighederne for borgere med en funktionsnedsættelse, heriblandt synshandicappede (Ibid). Europa-Kommissionen beskriver at personer med et handicap, møder barrierer inden for tilgængeligheden, hvilket betyder at handicappede personer hæmmes i at kunne udføre dagligdags aktiviteter og som kan have betydning for social eksklusion (European Policy Centre, 2013). Europa-Kommissionen vil derfor udstede en tilgængelighedslovgivning, som skal gøre sig gældende i hele Europa (Ibid). Foruden en sikring af bedre tilgængelighed, skal denne lovgivning være med til at forbedre livskvaliteten og den sociale deltagelse. Tilgængelighed kan skabes ved at identificere forhindringer og barrierer, for at kunne undgå dem. Der beskrives, at en af top prioriteterne i forhold til tilgængelighed er, at skabe en kontinuerlig og holdbar forbedring for personer med handicap indenfor det sociale og participatoriske, hvilket anses som en fundamental rettighed (Ibid). 1.4 Samfundsrelevans 10

10 Danmark har sammen med FN s handicapkomite afholdt møde den 23. og 24. september 2014, hvor komiteen behandlede den oprindelige rapport fra Danmark. Dette møde handlede om hvorvidt Danmark lever op til FN s handicapkonventions kriterier som i Danmark blev ratificeret i år 2009 (Convention on the Rights of Persons with Disabilities, 2014). På sit 169. møde d. 2. oktober 2014 blev en rapport vedtaget med afsluttende bemærkninger. I denne rapport får Danmark både ros og kritik (Ibid). Når FN's handicapkonvention rejser kritik i forhold til Danmarks handicap indsats, bliver der for hvert punkt lavet et forslag og en opfordring for, hvordan problemet kan løses. Danmark får ros på blandt andet de sociale ydelser til handicappede og får kritik på områder, hvor bestemmelserne om lige rettigheder til personer med handicap, ikke efterleves (Ibid). Områder som regeringen mangler er et antidiskriminationslovgivning, som skal være med til at give beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet. Udvalget fra handicapkomiteen opfordrer regeringen til at udforme en lovgivning om antidiskrimination for at beskytte for eksempel (fx) personer med et synshandicaps rettigheder, som også skal gøre sig gældende uden for arbejdsmarkedet (Ibid). Udvalget fra handicapkomiteen kritisere også Danmark i forhold til tilgængeligheden og beskriver i deres afsluttende rapport, at de er bekymret over de manglende foranstaltninger, som skal være med til at sikre adgang til de offentlige og fysiske omgivelser (Convention on the Rights of Persons with Disabilities, 2014). Udvalget fra handicapkonventionen slår ligeledes fast, at der mangler et system, som skal være med til at sikre overholdelse af bygningsreglementet. Komiteen anbefaler at der sikres lige adgang for alle til alle faciliteter, hvilket vil indebære korrekte mål og evaluering. Komiteen mener at flere skal videreuddannes i universel design og i tilgængelighedsstandarder inden for bygningsreglementerne. Komiteen pointere, at der med fordel kan laves observationer på tilgængeligheden med det formål at sikre lige adgang til offentlige faciliteter. Der er endnu ikke fastsat et tidsperspektiv for, hvornår dette skal implementeres (Ibid) Politik Institut for menneskerettigheder Danmark er blevet vurderet i handicapkonventionen (Institut For Menneskelige Rettigheder, 2014). Der blev blandt andet sat fokus på det manglende forbud mod diskrimination på grund af (pga.) handicap. Socialministeren Manu Sareen som er minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, har allerede påpeget at regeringens handicapudvalg, vil 11

11 gennemgå hver enkelt anbefaling i løbet af efteråret 2014 (Ibid). Maria Ventegodt Liisberg, leder af handicapteamet på Institut for Menneskerettigheder, lægger stor vægt på, at instituttet vil skubbe på for, at anbefalingerne bliver ført ud i livet (Ibid). 1 i Lov om Social Service er formålet at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer og ydermere at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte (Ministeriet, 2014). Ligeledes er formålet at tilgodese de behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for at kunne klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Ibid) Det nationale forskningscenter for velfærd - SFI Det primære mål med handicappolitikken er, at mennesker med funktionsnedsættelse skal kunne deltage i det almindelige samfund på lige fod med andre (Bengtsson, S. et. al, 2010, s. 12). SFI har udarbejdet en rapport, hvor målet var at undersøge om handicappolitikken har de ønskede virkninger for gruppen af blinde og svagsynede (Bengtsson, S. et. al, 2010, s. 12). I en rapport fra SFI blev der anslået, at voksne blinde og svagsynede møder mange barrierer i samfundet og at et synshandicap kan have betydning for deres sundheden samt medfører isolation (Ibid). I rapporten fremgår det at blinde og stærkt svagsynede, er mindre sammen med deres familie og venner end andre borgere. Blinde og stærkt svagsynede oplever i højere grad at være alene, end personer som ikke har en funktionsnedsættelse. 19% blandt henholdsvis stærkt svagsynede og blinde, følte sig ensomme. I SFI s sammenfatning af rapporten fremgår det, at der er gjort meget for at mindske de barrierer, som mennesker med handicap møder i samfundet. Der er blandt andet (bl.a.) kommet ny lovgivning om specialpædagogisk bistand og beskæftigelse af mennesker med handicap. Trods den nye lovgivning, forandres samfundet hele tiden. Kommunikation betyder mere, forandringerne kommer hurtigere, hvilket gør det mere svært for mennesker med handicap at følge med (Ibid). 12

12 I en sundhedsvidenskabelig review fra 2013, bliver SFI s udtalelser om, at blinde og svagsynede har en mindre social kontakt end andre, understøttet (Skelton, D.A. et. al., 2013). Studiet omhandler ældre personer med synshandicap. I artiklen beskrives der at ældre med et synshandicap, vælger at undgå fysisk aktivitet, hvilket havde betydning for deres funktionsmæssige kapacitet, da denne blev dårligere og øgede risikoen for fald. Der beskrives ydermere at angst og depression oftere ses hos ældre med et synshandicap, hvilket medvirker at de ældre fravælger endnu flere aktiviteter samt den sociale kontakt og dermed forringes livskvalitet. I reviewed mener de, at en mulighed for at kunne reducere aktivitetsbegrænsningerne, er ved at ændre på de omgivelsesmæssige faktorer, som kan udføres af en række sundhedsprofessionelle, heriblandt ergoterapeuter (Ibid). 1.5 Synshandicap i tal i Danmark Som tidligere beskrevet i opgaven, beskriver WHO at der ikke findes et præcist tal over hvor mange mennesker, der har et synshandicap (World Health Organization, 2014). I Danmark findes der ligeledes ikke tal herover, da der ikke er et centralt synsregister over antallet af alle blinde og svagsynede (Øjenfunktion Kennedy Centret, 2014). Tallene kan kun skønnes ved brug af statistiske beregninger og formodninger. Øjenfunktion Kennedy Centret skønner, at der er ca som lider af en alvorlig synshandicap (Ibid). Man går ud fra at tilgangen pr. år i Danmark er personer, hvoraf den hyppigste årsag skyldes aldersbetingede processer i øjet (Ibid). 1.6 Dansk Blindesamfund Dansk Blindesamfund er en organisation, som er bygget op og ledet af mennesker med et synshandicap og er en uafhængig privat forening (Dansk Blindesamfund, 2014). Dansk Blindesamfunds formål er at varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser, for derigennem at sikre ligestilling, samt mulighed for selvbestemmelse over eget liv og egen tilværelse. I foreningen kæmpes der for retten til et fuldt tilgængeligt samfund og foreningen støtter op om, at blinde og svagsynede kan leve et aktivt liv (Ibid). Dansk Blindesamfund er opmærksomme på at en ændring i samfundet, som kan gavne synshandicappede, kan være i modstrid med andre handicapgruppers behov, fx niveaufrie omgivelser som gør det lettere for kørestolsbruger at komme rundt, udvisker ledelinjer og kendetegn som den synshandicappede navigere ud fra (Dansk Blindesamfund, 2014). 13

13 Ligeledes kan kraftig belysning være til gavn for personer med et synshandicap, men den kan også være til gene for sikkerheden i trafikken. Derfor gør Dansk blindesamfund opmærksom på, at hvis man i design, bygning, belysning med mere (m.m.), tager hensyn og planlægger ud fra tilgængelighed, gavner man ikke kun personer med synshandicap, men også alle ældre borgere. For at personer med synshandicap kan opnå selvstændighed og kvalitet i det daglige liv, skal omgivelserne være indrettet på en sådan måde, at synshandicappede ikke oplever unødige barrierer i forhold til daglig livsførelse (Ibid). De to primære udfordringer for personer med synshandicap er mobilitetshandicap (Dansk Blindesamfund, 2014). Den ene udfordring er fx såsom at finde vej, holde retning og undgå forhindringer. Den anden udfordring er kommunikationen. Det er et stort problem for synshandicappede at modtage informationer, som kommer fra skilte, lystavler, displays, montre og udstillinger (Ibid). De fælles frie rum i samfundet som ses mange steder, kan være hensigtsmæssige for mange trafikanter og kørestolsbrugere, men de kan være meget problematiske for personer med et synshandicap at færdes i. Øjenkontakt er nøgleordet for at være sikker i trafikken og her er personer med et synshandicap dårligt stillet (Ibid). Personer med et synshandicap har behov for at kunne orientere sig og komme sikkert omkring på deres færden udenfor hjemmet og komme frem til der hvor de gerne vil hen fx besøge sin familie, tage på arbejde,tage til koncert eller ud og nyde naturen. Behovet er gældende på lige fod med alle andre, derfor lægger Dansk Blindesamfund vægt på, at det er af stor betydning, at udearealer planlægges og bygges så trygt og tilgængeligt som muligt via et universelt design. For at personer med et synshandicap kan færdes trygt i naturen, kræver det, at der tilrettelægges stisystemer ved fx hvilesteder, toilet, kiosk og seværdigheder. Forudsætningen er god planlægning og tilgængelig adgang til information om forholdene (Ibid). 1.7 Livet som blind I en artikel fra Politiken, fortæller John Heilbruun, næstformanden i Dansk Blindesamfund, at han har et fuldtidsarbejde, som han kommer til og fra hver dag med offentlig transport (Politiken, 2014). John er helt blind og bruger sin blindestok til at signalere dette når han er ude i trafikken og for at kunne føle sig frem. John udtaler at han har fået mange ar og skrammer og påpeger at han kun har brækket benet en gang (Ibid). 14

14 John Heilbruun fortæller, hvordan det er, at færdes i trafikken som blind. I artiklen fortæller John om sin tur til og fra arbejde, hvor han benytter sig af offentligt transport (Ibid). John starter med at rose cyklisterne da de ikke forurener, men derimod giver god motion. Når John står af bussen, træder han ud på en bushelle. Her går Johns tanker på, om han skal løbe over og håbe på det bedste, eller skal han holde stokken i luften og håbe på, at folk kan se, at han er blind. Hvad end han gør, vil han blive mødt med folk der råber store idiot eller skrig fra forskrækkede cyklister.ved et busstoppested er det cyklisterne, der skal holde for dem, der stiger ud af bussen, men det er langt fra tilfældet udtaler John. John er afhængig af at, der er en cyklist som stopper op og sørger for, at der er fri passage for ham (Ibid). 1.8 Ergoterapeutisk relevans Ergoterapi er et sundhedsfag, som ikke kun er opmærksom på den objektive sundhed (Mathiasson, G. & Morville, A., 2013, kap. 6). Ergoterapi lægger i højere grad vægt på hvordan mennesket gennem meningsfuld aktivitet kan forbedre livskvaliteten og derved også opnå en bedre sundhed (Ibid). I disse år sker der et paradigmeskift indenfor det danske sundhedsvæsen, hvor man går fra at se borgeren, som en passiv modtager af den hjælp der tilbydes, til at man nu ser borgeren som en ressource og aktiv samarbejdspartner. (Jessen-Vinge, C. & Riddersholm, L., 2013, kap. 2) Det er af stor betydning for menneskets livskvalitet, at kunne deltage i de betydningsfulde aktiviteter man har og sammen dem man har lyst til at deltage i aktiviteten sammen med. Formålet med at øge deltagelse i aktivitet er at give mennesker muligheden for et selvstændigt og aktivt medborgerskab (Ibid). Ergoterapeuters kernekompetence er at være med til at genoptræne færdigheder i at udføre daglige aktiviteter og kan på en kreativ måde afsøge mulige løsninger, så hverdagens aktiviteter kan planlægges og tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde (Brandt, Å et. al, 2013 kap. 1). Alle mennesker har ret til at være aktiv deltager i egen hverdag. Da blinde og svagsynede er nødsaget til at omlægge deres vaner og skabe nye rutiner, er det relevant at indtænke ergoterapi til at skabe en betydningsfuld hverdag (Ibid). I artiklen Access to Participation Occupational Therapy and Low Vision, giver den et bredt overblik over, hvordan ergoterapi giver enkeltpersoner mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter, ved at hjælpe dem til at finde relevante metoder (Ellexson, M.T., 2004). Artiklen lægger vægt på, at ergoterapi er baseret på målrettet aktivitet. For at hjælpe klienten med at 15

15 identificere sine egne behov, brugte ergoterapueten aktivitetsanalysen som et redskab til at belyse ressourcer og problematikker. I artiklen nævnes det, at for at ergoterapeuten kan hjælpe de svagsynede med at identificere deres problematikker, må ergoterapeuten derfor forstå forskellen i aktivitetsudøvelsen og forholde sig til de ændringer den visuelle ydeevne giver (Ibid). 1.9 Forforståelse I dette afsnit beskrives forforståelsen i forhold til problemformuleringen og selve emnet. Som det ligger i ordet forforståelse, handler dette om bevidste- såvel som ubevidste fordomme, som ligger til baggrund heraf. (Kristensen, H. K. & Kurth, M. H., 2013, s. 400) Forforståelsen handler ikke kun det de studerende lærer og undervises i (Priebe, P. & Landström, C., 2014, s. 48). Forforståelse handler også om de vurderinger og erfaringer der opleves gennem livet uden for uddannelsesinstitutioner. Styrken ligger i, at forskeren selv reflekterer over, hvilken betydning vedkommendes egen forforståelse kan have. Målet med refleksivitet er at kontrollere og reducere forskerens indflydelse (Ibid). Der tages udgangspunkt i Priebe og Landström tilgang til forforståelsen (Priebe, P. & Landström, C., 2014, s. 48). For at kortlægge opgavens forforståelse, blev der lavet en mindmap for at overskueliggøre egen forforståelsen (Bilag 1). På trods af individuelle liv og erfaringer, afveg vores forforståelse ikke langt fra hinanden. Årsagen hertil kunne være, at nogle af lighederne stammer fra fælles faglige perspektiver og danner rammerne for den fælles forforståelse, som vi har erhvervet gennem studie (Ibid). Forforståelsen ligger blandt andet også til baggrund for den kultur, som samfundet udvikles i (Priebe, P. & Landström, C., 2014, s. 48). Bliver en borger handicappet i Danmark, kan der modtages hjælp fra Kommunen gennem lovgivninger, vedtaget af folketinget. Det er erfaret fra undervisning, at man som borger i Danmark har retten til hjælp og støtte. Dansk Blindesamfund og andre forskellige organisationer etablerer relevante kurser for blinde og pårørende. Vi antog, at man som almen borger derfor ikke behøvede at forholde sig til fx blinde. Vi antog, at den generelle indstilling lagde op til, at man som borger ikke behøvede at sætte sig ind i, hvad fx tilgængelighed er, før det kom tæt på ind på borgerens eget liv (Ibid). 16

16 De erfaringer der er opnået omkring emnet blinde, bygger bl.a. på den faglige viden fra undervisning. Undervisningen gav et indblik i sygdomsforståelse, funktionsnedsættelse og derudover har vi som studerende afprøvet forskellige aktiviteter med bind for øjnene. Forestillingen af livet som blind, havde vi en antagelse at blindes oplevelser i at deltage i fritidsaktiviteter, var svær at udføre. Fritidsaktiviteter såsom at gå på café, museum, butikker, posthuse m.m. kunne være svære at komme til pga manglende tilgængelighed. Kommunen har udformet byplanlægning med ledelinjer, men vores antagelse var, at befolkningen ikke kendte til ledelinjer, idet vi flere steder har set at cykler og mange andre ting, var placeret på de anlagte ledelinjer, hvilket gjorde dem ubrugelige for en blind person. Antagelsen var, at blinde følte sig usikre i trafikken. Dels grundet støj fra motorkøretøjer, hvilket kunne besværliggøre evnen til at lytte efter signaler, som får de blinde til at føle sig sikre i trafikken. Denne antagelse ligger til baggrund for undervisningen, som vi har haft omkring blinde og tilgængelighed. Vi havde en ekstern underviser, som var blind og som fortalte om de udfordringer, livet som blind gav og hvordan man kunne gribe dem an. Når en blind mødte forhindringer eller udfordringer var det vores antagelse at han/hun brugte mange af sine sanser, for at finde en løsning herpå. Vores antagelse for blinde var, at de ofte opholdt sig inde i eget hjem grundet de mange begrænsninger, som fremstod i det offentlige rum og at blinde bedst kunne trives i sine vante omgivelser. Antagelsen var, at ved at blinde opholdte sig indenfor, dyrkede de ikke meget motion. Vi havde gjort os overvejelser, om hvordan de erfaringer vi havde, påvirkede positionen som forskere. Vi antog, at det både kunne have en negativ og/eller en positiv indflydelse på projektet. Den faglige viden samt erfaringer kunne have betydning for, at nogle af de fortalte oplevelser kunne blive taget for givet og spørgsmål undladt, idet vi ubevidst kunne antage at kende svaret på forhånd. I den positive forstand kunne det være, at der blev stillet flere undrende spørgsmål. Vi reflekterede over, hvad der ville være anderledes, hvis man som forsker havde en anden teoretisk og faglig baggrund. Det har ledet ud i tanker om, at projektet kunne have taget en anden vinkel og fokus, hvis det faglige perspektiv og baggrund havde været anderledes. 17

17 Ved at identificere, reflektere og nedskrive egen forforståelse øges bevidstheden om, hvilken betydning forforståelsen på indirekte vis havde for undersøgelsens resultat (Malterud, K., 2013, s ). Ud fra faglige perspektiver og viden, udledte det en ny undren, som blev undersøgt. Forventningen var at finde viden om, hvordan den subjektive oplevelse fra en fra blind person var, i forhold til at gebærde sig udenfor. Vi forventede at indsamle viden, om de fysiske aktiviteter blinde havde og hvordan de oplevede disse. Ydermere forventede vi at opnå viden om de sociale aktiviteter de deltog i, i sin fritid uden for hjemmet Afgrænsning På samfundsmæssigt plan debatteres FN s handicapkonvention i henhold til, at Danmark ikke lever op til de opstillede kriterier. Dette udledte en interesse i at undersøge blindes oplevelser, når de begik sig uden for hjemmet. På baggrund af at blinde er en minoritetsgruppe og på baggrund af vores faglige perspektiv, fandt vi dette emne interessant. Grundlaget for ergoterapi handler om at gøre det muligt for det enkelte menneske at deltage i hverdagens aktiviteter og i samfundslivet. Projektet tog udgangspunkt i voksne blinde, som var vant til at færdes udenfor eget hjem og som kunne fortælle om sine oplevelser herom. Vi valgte at fokusere på mennesker, som har kunnet se og som på et tidspunkt i sit liv var blevet blind. I dette projekt blev informanterne anset, som værende eksperter, for hvad der er betydningsfuldt i egen livssituation (Brandt, Å., Madsen, A.J., & Peoples, H., 2013, kap. 1). Centralt i ergoterapi er det at skabe et ligeværdigt samarbejde, hvor informanterne respekteres og der gøres brug af hverdagssprog (Ibid) Formål At have et formål indebærer, at hensigten med projektet er at få svar på det man undrer sig over ( Henricson, M., 2014, kap. 2). Formålet med dette bachelorprojekt var at opnå en forståelse af voksne blindes oplevelser gennem en subjektiv fortælling. Dette projekt omhandler blindes egne fortællinger af de oplevelser de havde udenfor eget hjem i fritiden. Det forventes at dette projekt kan bidrage og medvirke til udvikling af ergotarepeutisk praksis inden for fænomenologiske felt, idet dette projekt sætter fokus på blindes egne oplevelser uden for hjemmet. Det forventes at projektet kan bidrage til fx ergopterapeutisk praksis, hvor 18

18 der arbejdes med en målrettet interventionsforløb i samarbejde med blinde med fokus på blindes behov, ressourcer og begrænsninger. Hensigten med dette projekt var at skabe en forståelse ud fra de blindes eget perspektiv om egne oplevelser uden for hjemmet. Derigennem forventes det at dette projekt, kan bidrage med ny viden indenfor dette område (Ibid). 1.12Målgruppe Dette projekt henvender sig primært til ergoterapeuter, som arbejder med blinde mennesker og derudover til andre faggrupper og personer som har interesse for temaet, blindes oplevelser uden for hjemmet. 2. Problemformulering Hvordan oplever blinde at begå sig uden for hjemmet i fritiden. 3. Metode: Indsamling af empiri og design af undersøgelse I dette afsnit præsenteres og redegøres der for valg metodisk tilgang af projektets design, samt argumentation for valg af forskningstype og videnskabsteori, som var relevante i forhold til dette projekts formål og problemformulering. I metodeafsnittet præsenteres vores dataindsamlingsmetode, udvælgelse af informanter, undersøgelsesdesign samt bearbejdningen af indsamlede data gennem analyse. Forskningsetiske aspekter og overvejelser beskrives og begrundes også i dette afsnit. 3.1 Forskningstype Ud fra Thisted kan den videnskabelige forskning anvendes på mange måder, afhængigt af hvad målet med forskningen er, og hvilken type viden man søger (Thisted, J., 2013, s.81-93). Vi arbejdede ud fra den forstående forskningstype, som har til formål at forstå de sammenhæng, der gør sig gælende i undersøgelses feltet. Med den forstående forskningstype var der fokus på forhold, der gav mening og betydning for de informanter der var involveret i de sammenhænge, som undersøgelsen har fokus på. Med den forstående forskningstype søges en dybere forståelse, da undersøgelsen søger at afdække betydnings - og meningssammenhænge, som skyldes, at de forskellige informanter handler og oplever situationer på forskellige måder ud fra egen handlingsverden (Thisted, J., 2013, s.81-93). 19

19 Vi anvendte den forstående forskningstype til at belyse, hvordan blinde begik sig i deres fritid uden for hjemmet, vi fokuserede derved på informanternes egne oplevelser og betydningen af problemstillingen (Ibid). Ifølge Launse (2011, kap. 4), er formålet ved at anvende den forstående forskningstyper, at som forsker skal man komme frem til en ny forståelsesramme af et problemfelt gennem dialog, hvilket muliggør en revidering af den forforståelse, som blev påbegyndt i projekt (Launsø, L. et. al. 2011, kap. 4). Den forstående forskningstype udspringer sig af den kvalitative forskningsmetode, som primært gør brug af kvalitative interviewformer, for at belyse informanternes oplevelser af egen livsverden og handlingsverden (Thisted, J., 2013, s.81-93). Den kvalitative forskningsmetode er en af flere veje man kan vælge til videnskabelig viden. Den kvalitative metode bygger bl.a. på fænomenologien om menneskelige erfaringer (Malterud, K., 2013). 3.2 Videnskabsteori Fænomenologi betyder læren om fænomener (Friberg, F. & Öhlén, J., 2014, kap. 20). I en filosofisk retning beskrives fænomenologien sådan, som tingene tager sig ud og viser sig for os i selve øjeblikket. Ligeledes er fænomenologien en central tese, som bliver beskrevet som at gå tilbage til tingene selv. Det vil sige at man undersøger hvordan foreteelser opleves og erfares. Fænomenologiens fokus er en måde, at erfare på som subjekter fx blindes oplevelse af at begå sig uden for hjemmet (Ibid). I fænomenologien ses livsverdenen som fundamental for menneskets virkelighed (Thisted, 2013 s.54-55). Livsverdenen er den virkelighed, vi er fortrolige med, når der træffes beslutninger, som i det daglige bliver taget for givet. Det er den konkrete virkelighed, vi erfarer (Jacobsen, 2010, kap.9). Det fænomenologiske perspektiv omhandler gensidige relationer mellem objektet og subjektet. I projektet under dataindsamlingen og analysen, var vi opmærksomme på hvordan oplevelsen af at begå sig ude som blind føltes (Friberg, F. & Öhlén, J., 2014, kap. 20). 20

20 Fænomenologien lægger sig tæt op ad hermeneutikken og derfor kan der opstå diskussioner om, i hvilken grad fortolkningsfrie beskrivelser er mulige (Hastrup, K., 2010, kap. 2). Fænomenologien vil gerne være i den førvidenskabelige erfaringsverden og tilstræbe sig rene beskrivelser af essenser, hvor hermeneutikken mener at fortolkningsprocesser er uundgåelige (Ibid). I dette projekt anvendes der i dataindsamling en fænomenologisk tilgang, fordi formålet var, at indsamle data om de blindes subjektive beskrivelser af oplevelser og erfaringer i deres egen livsverden. (Friberg, F. & Öhlén, J., 2014, kap. 20) For at forblive fænomenologiske valgte vi at gøre brug af den induktive tilgang, hvilket betød, at teori og forforståelse sættes i parentes, for at kunne tage udgangspunkt i informanternes subjektive oplevelser af fænomenet (Malterud, K., 2013). 3.3 Undersøgelsesdesign: induktiv I den videnskabelig praksis er det vigtigt at skelne mellem den induktive og deduktive tilgang. Ifølge Malterud (2013, s ) kan man overordnet skelne mellem induktiv bottom-up og deduktiv top-down undersøgelsesdesign i kvalitative studier (Malterud, K., 2013). Undersøgelsesdesignet i dette projekt er en induktiv,bottom-up tilgang med en datastyret tilgang. Vi forsøgte at fralægge os teoretisk- og praksisk baggrund samt forforståelsen, for at undersøge empirien, på hvordan de enkelte informanter oplevede, at begå sig i sin fritid uden for hjemmet. Projektet er datastyret gennem et kvalitativt studie med en fænomenologisk tilgang (Ibid). 3.4 Litteratursøgning og søgestrategi Litteratursøgningen startede som kædesøgning med henblik på at finde litteratur, som kunne belyse emnet. Undersøgelseskompetencen gav os mulighed for at indhente viden til at kunne foretage en yderligere undersøgelse af de problemstillinger, som der blev fundet frem til i henhold til problemformuleringen. Samfundet både globalt og internationalt ændre sig hele tiden og derved kan informationsmængden hurtigt virke uoverskueligt og den bliver hele tiden fornyet(toft, T., 2012, kap. 4). Derfor var det vigtigt at kende til informationsbehovet for hvorvidt det fundne litteratur var overførbar og relevant for problemformuleringen. 21

21 For at sikre en korrekt søgning og på relevante emneord bookede vi på UC Syddanmark en informationsspecialist, for sikre at der blev fundet relevant litteratur gennem anvendelse af en optimal søgestrategi og for at undgå irrelevante søgninger. For at finde søge- og emneord som bedst muligt belyste problemformuleringen, blev spørgsmålet omformet til søgeord (Bilag 2). Vi anvendte specialiseret søgning under avanceret søgning for at præciserer søgning, så søgeordene kun fremgik i titlen og abstrakt. Vi udvalgte nogle databaser, som passede bedst på projektet, for at finde videnskabelig information gennem videnskabelige artikler (Karlsson, E. K, 2014, kap. 4). Vi udvalgte PubMed, Chinal, OTseeker, etf.dk, forskningsdatabasen og biblioteket.dk og ønskede kun artikler på dansk eller engelsk. Vi har anvendt en målrettet kombineret søgning, på de videnskabelige og sundhedsfaglige databaser, hvilket gør vores søgestrategi systematisk (Ibid). (Bilag 2) For at udvælge litteratur som var relevant for projektet, blev fundene grovsorteret ved at læse artiklernes abstracts. Vi indhentede fuldtekst versioner ved tekster, som blev fundet relevante. Derigennem læste vi om den fundne litteratur stemte overens med projektets in- og eksklusionskriterier. Derefter blev der udført en vurdering af undersøgelsernes kvalitet gennem en McMaster, som er et skema til kritisk litteraturgennemgang af kvalitative undersøgelser (Law, M. et. al. 1998). 3.5 Dataindsamlingsmetode I dette afsnit præsenteres dataindsamlingsmetode. Afsnittet præsenterer også informanterne, og de in-og eksklusionskriterier, som ligger til grund for udvælgelsen af informanter. I afsnittet redegøres der for valg af forskningsinterview, samt hvordan vi havde udarbejdet interviewguiden Udvælgelse af informanter I dette afsnit redegøres for valg af metode til udvælgelse af informanter samt in- og eksklusionskriterier Kvalitative undersøgelser kræver færre informanter end kvantitative undersøgelser (Henricson, M. & Billhult, A., 2014, s ). Ved at have valgt den kvalitative undersøgelse, var det vigtigt at finde personer med forskellige erfaringer, som kunne give en grundig besvarelse af fænomenet (Ibid). 22

22 De empiriske data er et grundlag og kilden til, at få besvaret problemformulering (Malterud, K., 2013 s. 55). Informanterne blev ikke udvalgt tilfældigt, da undersøgelsesmetoden var kvalitativt. Informanterne var udvalgt under hensyntagen til formålet med undersøgelsen (Henricson, M. & Billhult, A., 2014, s ). Der anvendes den strategiske udvælgelsesmetode, hvilket betød at informanterne ikke er tilfældigt udvalgt (Henricson, M. & Billhult, A., 2014, s ). I forhold til den strategiske udvælgelsesmetode, var relevans et af nøgleordene. Det handlede om at lave relevante in- og eksklusionskriterier for at kunne udvælge informanter, som bedst muligt kunne give svar på problemformuleringen. Dette var for at undgå data, som ikke var relevant for projektet. Ved at udforme disse kriterier, var det med til at skabe en intern validitet (Malterud, K., 2013, s ). Udvælgelsen af informanterne var baseret på at de havde erfaringer med det fænomen, projektet havde fokus på. In- og eksklusionskriterier ligger til baggrund for formålet med projektet In- og eksklusionskriterier Kriterierne blev udformet på baggrund af overvejelser for hvilke typer af informanter, som vi ønskede og som var i overensstemmelse, med det fænomenologiske afsæt (Jacobsen, B., et. al. 2010, s 200). Der blev udformet nogle in- og eksklusionskriterier, for at finde informanter, som menes bedst muligt kunne belyse problemformulering. Projektet var afgrænset til hvordan blinde oplevede at begå sig uden for hjemmet. Derfor var de to første kriterier at informanterne skulle være blinde og at de var vant til at færdes udenfor hjemmet. Personer med svær fysiske funktionsnedsættelser blev fravalgt, idet det kunne have betydning for andre problematikker end problemformulerings hensigt. Vi valgte at afgrænse informanterne til at de skulle blinde og ikke svagsynede, da det kunne have betydning for deres oplevelser, da der er forskel på at kunne se lidt og slet ikke at kunne se. Vi valgte at udforme kriterierne i punktform for at skabe bedre overblik. 23

23 Inklusionskriterier: Blinde vant til at færdes udenfor hjemmet Skal kunne gå Skal kunne hører Skal kunne tale Må gerne have ledsager / men skal kunne færdes selv Skal bruge enten førerhund eller mobilitystok Eksklusionskriterier: svært fysisk funktionsnedsættelse svært psykisk lidelse kognitiv skadet svagsynede/- og seende børn Eksklusionskriterier ligger til baggrund for, at andre funktionsnedsættelser kan fjerne fokus fra det fænomen, der blev undersøgt, til andre problematikker Udvælgelse og kontakt til informanter Vi tog kontakt til Dansk Blindesamfund for at søge informanter som kunne være interesseret i at deltage i projektet. Vi sendte et informationsbrev hvor vi præsenterede os selv, projekt og dens formål (Bilag 3). Vi sendte ydermerer in- og eksklusionskriterier. Vi fik kontakt med Kai Østergaard, formand for Syd-Vestjylland i Dansk Blindesamfund, som udvalgte fire informanter, som gerne ville deltage i projektet og som levede op til kriterierne. Antallet af informanter var passende i forhold til at belyse formålet med undersøgelsen, idet dette antal hverken var for lille eller for stort (Kvale, S. 2009, s.108). Hvis interviewmaterialet var for stort, kunne det resultere i en overfladisk analyse (Kvale, S., 2009, s. 154). Efter udvælgelsen blev der efterfølgende taget kontakt til informanterne gennem henholdsvis mailkorrespondance samt telefonisk opkald. 24

24 Oversigt over informanter Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4 Alder 80 år 57 år 63 år 44 år Blind i 18 år 50 år 20 år 22 år Forløb Mistede Blind fra Mistede Blind fra synet den ene dag synet den ene dag langsomt til den langsomt til den anden anden Alle informanterne levede op til både vores in- og eksklusionskriterier Etiske overvejelser I dette afsnit beskrives vores etiske overvejelser og refleksioner. I dette projekt havde vi medtænkt de grundlæggende etiske retningslinjer for ergoterapeuter. Birkler (2011, s. 156) beskriver at det handler om personlig integritet, at være ansvarsfulde, åbne og at være loyale over for informanterne (Birkler, J. 2011). Det var vigtig at tilnærme de deltagende informanterne med respekt og tage hensyn til deres individuelle livssituation. Der blev taget hensyn til informanternes personlige ønsker og evner til at deltage i samarbejdet. Der blev informeret mundtligt og skriftligt om projektet og dens formål i et forståeligt dagligdagssprog (Bilag 3). Vi havde under forløbet gjort os mange tanker om, hvorvidt vi kunne tage kontakt til informanterne pr. mail, da de er blinde. Vi havde fået udleveret informanternes adresser samt telefonnumre. Den første kontakt blev taget gennem . Inden havde vi gjort os overvejelser om fordele og ulemper derved. Ulempen herved var, at den første kontakt var mindre personlig. Fordelene var, at vi bedrer kunne formulere formålet med projektet og reflekterer over brugen af dagligdagssprog. Vi var også bevidste om at det kan være svært at huske det sagte, hvilket garderes ved brugen af mailkorrespondance. Dette gav informanterne mulighed for at have tid til at reflektere over, hvorvidt de havde lyst til at 25

25 deltage i projektet. Det blev klargjort i mailkorrespondancen, at hvis informanterne havde spørgsmål var de velkomne til at kontakte os på mail eller telefonisk. Inden første besøg med informanterne reflekterede vi over, at informanterne skulle oplyses om, at de kunne have en bisidder med. Dette var for at skabe tryghed, men også i relation til at der skulle underskrives en samtykkeerklæring, som skulle læses op for informanterne. En bisidder ville kunne bekræfte at det oplæste stemte overens med samtykkeerklæringen, så informanterne vidste hvad der blev skrevet under på. Ingen af informanterne valgte at gøre brug af dette. På samtykkeerklæringen gjorde vi linjen, der skulle underskrives følbar (Bilag 4). Informanterne blev oplyst, om den tavshedspligt, vi som ergoterapeut studerende er underlagt (Justitsministeriet, 2000). Tavshedspligten indebærer, beskyttelse af informanternes rettigheder og at personlige forhold, samt personfølsomme oplysninger ikke fremgår i projektet. Der blev gjort opmærksomhed på, at alt data opbevares forsvarligt. Det blev gjort klart for hver enkelt informant, at det var frivilligt at deltage i projektet og at de til hver en tid, uden begrundelse, kunne trække sig ud af projektet uden konsekvenser. Dette betød, at data blev behandlet fortroligt i henhold til lov om personoplysninger (Ibid). Data blev opbevaret på en computer med kode. Alle data blev anonymiseret, således at informanterne ikke kunne identificeres i projektet. Idet transskriptionerne af interviewene, indeholdte mange personfølsomme data vedlægges disse ikke i bilag. Ingen af informanterne valgte at trække sig ud under forløbet Tilrettelæggelse af forskningsinterview For at opnå en god datamætning og for at problemformulering blev besvaret, havde vi gjort os overvejelser omkring valg af forskningsinterview. Gennem planlægning blev der udformet et hensigtsmæssigt design til udforskning af det spørgsmål, som projektet forholder sig til (Kvale 2009, s. 176). Gennem tilrettelæggelse blev der fundet et design for forskningsinterview, som stemte overens med valg af den fænomenologiske videnskabsdesign (Thisted, J, 2013, s.183). 26