Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting"

Transkript

1 Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Målet med denne artikel er at give et indblik i og inspiration til, hvordan inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk støtte kan understøtte unge med psykiske funktionsnedsættelsers trivsel og/eller læring på ungdomsuddannelserne, samt hvilke indsatser, metoder og strategier, der er afprøvet og med hvilken virkning. Artiklen bygger på resultaterne fra et systematisk litteraturstudie gennemført ultimo Litteraturstudiet er udarbejdet efter metoden Rapid Evidence Assessment (REA), som er kendetegnet ved en systematisk tilgang til søgning og screening af studier i strategisk udvalgte forskningsdatabaser med afsæt i klare inklusions- og eksklusionskriterier nationale og internationale studier er screenet som led i litteraturstudiets søgnings- og screeningsproces. 23 studier indgår i det endelige litteraturstudie. Litteraturstudiet indkredser fire typer af indsatser som ungdomsuddannelserne med fordel kan arbejde med og evt. kombinere for at styrke inklusion af unge med psykiske funktionsnedsættelser: Skolens organisering og strategi Tilrettelæggelse af almenundervisningen Specialpædagogisk støtte ( Specialpædagogiske støtte henviser både til specialpædagogisk støtte (den danske tilskudsordning) og specialpædagogiske indsatser fra de inkluderede studier) Peermedierede indsatser (En elev (tutoren) giver en anden elev (tuteen) støtte med støtte og vejledning fra fx underviseren, mentor eller vejleder)

2 Tema 1: Skolens organisering og strategi Indsatserne under dette tema er primært målrettet fagprofessionelle, eksempelvis undervisere, vejledere og øvrige ressourcepersoner på skolen, som arbejder med at udvikle og forankre inkluderende læringsmiljøer. Det gælder både de fagprofessionelles adgang til viden om elever med psykiske funktionsnedsættelser, etablering af samarbejde og netværk mellem fagprofessionelle, samt skolens overordnede målsætning for arbejdet. Eksempler på indsatser skoler kan sætte i gang i forhold til at udvikle og forankre inkluderende læringsmiljøer I det følgende gives en række eksempler på, hvilke tiltag den enkelte skole kan iværksætte for at styrke de fagprofessionelles viden om og samarbejde omkring elever med psykiske funktionsnedsættelser, samt hvordan skolen kan arbejde hen imod at etablere en fælles målsætning for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer: Skolens medarbejdere tilbydes opkvalificering i at arbejde med målgruppen af elever med psykiske funktionsnedsættelser. Det kan fx være gennem kurser, konferencer eller dialog med specialister på området eller lignende. Skolen etablerer en strategi og plan for tværfagligt samarbejde. På denne måde kan skolen sikre intern videndeling og sparring mellem underviserne og således bringe eksisterende kompetencer i spil på nye måder. Der etableres et netværk på tværs af skoler, hvor forskellige tiltag kan deles og evalueres i forhold til at udvikle og forbedre skolernes praksis for at understøtte målgruppen af utilpassede unge gennem uddannelsessystemet. Skolen udvikler en ressourcebaseret tilgang til eleverne, hvor eksisterende og ny viden bruges til at skabe en fælles forståelse for, hvad det indebærer at arbejde med målgruppen i undervisningen. Det kan fx ske ved, at skolen udarbejder en plan for, hvordan eleverne tilgodeses gennem deres uddannelsesforløb. Skolen laver en plan for, hvilke forudsætninger skolen har for at løfte inklusionsopgaver, når ansvar og opgaver fordeles bredt og engagerer alle personalegrupper ledelse såvel som fagprofessionelle. Skolen udvikler en fælles målsætning for, hvordan der arbejdes for at udvikle og forankre inkluderende læringsmiljøer. Dette kan ske ved, at skolen fx vælger at tage afsæt i en bestemt metode.

3 Eksempler på konkrete tiltag: Skolen kan etablere et fælles efteruddannelsesforløb for alle medarbejdere med fokus på at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Der kan afholdes et fælles kursus, hvor eksterne specialister fx fra psykiatrifonden kan give et indblik i, hvordan arbejdet med og støtten til psykiske sårbare unge kan foregå. Denne fælles viden kan så danne udgangspunkt for skolens videre arbejde med at udforme en overordnede strategi for tiltag og indsatser målrettet psykisk sårbare unge. SPS-givere kan tage et bestemt teoretisk og metodemæssigt udgangspunkt og fokus i ydelsen af SPS, således at der etableres et fælles grundlag for, hvordan støtten ydes. Dette fælles grundlag kan øge kvaliteten af den faglige sparring mellem SPS-givere, og at støtten til den enkelte elev opkvalificeres, hvor alle medarbejdere trækker i samme retning. Ved valg af en specifik metode følger ofte konkrete redskaber, som kan være med til at begrunde eller ændre tidligere common sense forståelser og arbejdsmetoder. Der kan afholdes introduktionsdage, hvor elever og undervisere møder hinanden og afstemmer gensidige forventninger, og hvor der orienteres om tilgængeligheden af tilbud og muligheder for støtte til unge med psykiske funktionsnedsættelser. Der kan etableres eftermiddagscaféer, hvor de unge kan mødes enten specifikt målrettet elever med funktionsnedsættelser eller målrettet alle elever, hvor der gøres en ekstra indsats for, at elever med psykiske funktionsnedsættelser får mulighed for at etablere et socialt tilhørsforhold til skolen. Resultater forbundet med temaet skolens organisering og strategi Studierne under dette tema peger overordnet på: At en opkvalificering af fagprofessionelle kan være med til at sikre, at der opnås en fælles forståelse for og tilgang til målgruppen, hvilket medfører, at der opnås et mere systematisk og struktureret samarbejde mellem undervisere på skolen. At et struktureret samarbejde mellem fagprofessionelle både internt på skolen og i netværk på tværs af skoler sikrer, at medarbejdere har adgang til viden om målgruppen, da de har mulighed for at sparre med hinanden og udveksle erfaringer omkring inklusion af elever med funktionsnedsættelser. At en fælles målsætning for skolens arbejde med inklusionstiltag skaber både en større forpligtelse blandt underviserne og et fælles udgangspunkt for håndtering af elevernes udfordringer. Tema 2: Tilrettelæggelse af almenundervisningen Indsatser under dette tema har fokus på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges for at understøtte elever med psykiske funktionsnedsættelsers inklusion og deltagelse samtidig med, at den er til gavn for de øvrige elever.

4 Eksempler på indsatser skoler kan sætte i gang i forhold til at tilrettelægge almenundervisningen med henblik på at udvikle inkluderende læringsmiljøer I det følgende gives en række eksempler på, hvilke tiltag den enkelte skole kan arbejde med i almenundervisningen i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer: Underviserne laver nogle tydelige definerede og strukturerede rammer for undervisningen. Underviserne giver eleverne direkte feedback og tydelige instruktioner. Underviserne har en klar struktur i opgaveløsningen tilpasset den enkelte elevs niveau. Underviserne vejleder eleverne i at anvende forskellige selv-regulerende strategier fx i matematik, hvor eleverne lærer at registrere egen forkerte og korrekte opgaver, evaluere egen udførelse og lærer at styre egne læreprocesser. Underviserne organiserer eleverne i arbejdsgrupper, hvor fx klassekammerater yder støtte til elever med funktionsnedsættelser. Underviserne anvender forskellige pædagogisk-didaktiske tiltag i almenundervisningen, der skal give rum for forskellige måder at lære på. Underviserne varierer skoledagen med forskellige aktiviteter med tilførelse af fx praktiske lærings aktiviteter (hands-on). Underviserne samarbejder om at lave særligt tilrettelagte praktikforløb og undervisning med henblik på at fastholde eleverne. Underviserne identificerer elevernes styrker og kompetencer med henblik på at fremme et positivt selvbillede hos eleven. Eksempler på konkrete tiltag: At elever med psykiske funktionsnedsættelser får mulighed for at få et indblik i eller en konkret oversigt over, hvad der skal foregå i den kommende undervisning, enten af en klassekammerat eller en professionel mentor, med det formål at eleverne får større mulighed for at deltage aktivt både socialt og fagligt i undervisningen. Der kan fx dannes faste arbejdsgrupper, hvor eleverne får kendskab til hinandens forudsætninger og på forhånd ved, hvordan de kan samarbejde, således at alle gruppemedlemmer kan bidrage aktivt i arbejdet. Resultater forbundet med udviklingen af tilrettelæggelsen af almenundervisningen med henblik på at udvikle inkluderende læringsmiljøer Studierne under temaet peger overordnet på: En klar struktur og rammer for læring og samarbejde mellem eleverne har en tydelig positiv virkning på elever med psykiske funktionsnedsættelser, men også på elever generelt. Struktur og

5 rammer er med til at skabe forventningsafstemning og tryghed i læringsmiljøet, hvilket langt de fleste unge har gavn af. Et differentieret læringsmiljø, hvor der tages udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger, viser en positiv virkning på alle elever i forhold til en øget bevidsthed om egne kompetencer, en øget social interaktion mellem eleverne, og kan endvidere være med til at skabe et større tilhørsforhold til både klassen og skolen. Et differentieret læringsmiljø kan være med til at sikre, at elever med psykiske funktionsnedsættelser opnår en øget koncentrationsevne, personlig mestring og en positiv adfærd i undervisningen, hvilket kan være med til at fastholde eleven i uddannelsesforløbet. Tema 3: Specialpædagogisk støtte Indsatserne under dette tema har fokus på specialpædagogiske tilbud, som kan være nødvendige for at supplere almenundervisningen i forhold til elever med psykiske funktionsnedsættelser. Specialpædagogiske støtte henviser både til specialpædagogisk støtte (den danske tilskudsordning) og specialpædagogiske indsatser fra de inkluderede studier Eksempler på specialpædagogiske indsatser skoler kan sætte i gang som supplement til almenundervisningen I det følgende gives en række eksempler på, hvilke specialpædagogiske indsatser den enkelte skole kan iværksætte i forhold at styrke inklusion af elever med psykiske funktionsnedsættelser: Skolen kan etablere en praksis, hvor der skal udarbejdes læringsmål for elever med psykiske funktionsnedsættelser, så forventningen til eleven er tydelig. Læringsmål kan fx være knyttet til specifikke opgaver i undervisningen og skal være tilpasset elevens forudsætninger og faglige niveau. Skolen kan sikre, at SPS-støtte også skal være tilgængelig i almenundervisningen (I den nuværende danske SPS-ordning på ungdomsuddannelserne vil dette dog kræve en ændring af reglerne for SPSordningen). Skolen kan sikre, at eleven har adgang til samtaler med en fagprofessionel fx kontaktlærer, psykolog eller vejleder. Skolen kan sikre adgang til konkrete redskaber i undervisningen, fx i form af tilpassede undervisningsmaterialer. Skolen kan etablere en praksis, hvor fokus for støtten også skal være på at understøtte elevens sociale interaktioner i klassen. Skolen kan arbejde med at etablere en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang i forhold til, hvordan undervisere taler til og forstår elever med psykiske funktionsnedsættelser, således at eleven oplever at blive både set og støttet i undervisningen.

6 Eksempler på konkrete tiltag: Direkte adgang til samtaler med fagprofessionelle om, hvor langt eleven er i forhold til egne læringsmål, og hvilke udfordringer eleven står overfor. Der kan fx tages udgangspunkt i en personlig portfolio, der fungerer som et samtaleredskab, som hjælper eleven til at reflektere over og opstille egne mål. Specialpædagogisk støtte givet på mindre hold i skoletiden bestående udelukkende af elever med SPS-behov, hvor de i et trygt miljø lærer studieteknikker, der matcher deres forudsætninger og behov. Resultater forbundet med specialpædagogisk støtte til elever med funktionsnedsættelser Studierne under temaet peger overordnet på: Det har stor betydning for elever med psykiske funktionsnedsættelser, at der opstilles tydelige individuelle læringsmål i de enkelte fag. Det bidrager til at skabe overblik over, hvilke faglige forventninger der er til eleverne. Disse kan fx følges op og videreudvikles gennem samtaler med medarbejdere (mentorer, vejledere, støtteundervisere). Særlig tilrettelagt undervisning på mindre hold kan være med til at opbygge målgruppens faglige og sociale kapacitet. Det kan fx være undervisning i mindre grupper af elever eller af den enkelte elev, specifikt målrettet elevens/elevers særlige udfordringer. Elever, som modtager specialpædagogisk støtte, oplever det som positivt at have fællesskab med andre elever med funktionsnedsættelser, hvor erfaringer og udfordringer kan drøftes i et mere struktureret samvær. Dette kan være med til at mindske risikoen for, at eleverne føler sig ensomme eller stigmatiserede i forhold til deres klassekammerater. Tema 4: Peermedierede indsatser Indsatserne under dette tema har fokus på, hvordan peermedierede indsatser kan styrke elevers sociale som faglige udbytte ved at arbejde struktureret sammen i par eller mindre grupper. Eksempler på peermedierede indsatser som skoler kan sætte i gang I det følgende gives en række eksempler på, hvordan og hvad der skal til for at peermedierede indsatser kan have en positiv virkning i forhold til at fremme inkluderende læringsmiljøer: Det er væsentligt, at peertutors (almenelever) skal rekrutteres målrettet af underviserne, dvs. det skal være elever, som har et vist overskud fagligt og socialt.

7 Det er væsentligt, at tutor og tutee matches, så sandsynligheden for en god kemi og dermed et godt samarbejde øges. Det er væsentligt, at peertutors skal have en tilstrækkelig viden om den eller de psykiske funktionsnedsættelser og deraf følgende faglige og sociale udfordringer, tuteen kan have. Det er væsentligt, at peertutoren får løbende opkvalificering i, hvordan tutoren kan støtte tuteen i forhold til undervisningen, videregive forklaringer fra underviser eller andre elever, samt give feedback ved fx at deltage i oplæg sammen med andre tutorer og deres tutees. Rammerne for indsatsen skal være velstrukturerede og formålet med indsatsen skal være tydelig for både tutor og tutee. Eksempelvis skal parterne have en fælles forståelse af, om peertutoren har en aktiv instruerende rolle eller snarere opfordres til at gå i dialog med tuteen i undervisningen. Eksempler på konkrete tiltag: Skolen kan arrangere et møde på skolen, hvor fx Psykiatrifonden kan holde et dialogmøde med det formål, at tutor og tutees opnår en fælles forståelse af tuteens udfordringer. Der kan etableres ugentlige vejledningsmøder mellem peertutor og underviser eller en mentor med fokus på forbedring af indsatsen. Der kan etableres et internt netværk for tutorer på skolen, hvor de kan udveksle erfaringer i forhold til deres roller som tutorer. Resultater forbundet med peermedierede indsatser Studierne under temaet peger overordnet på: Det, at elever med funktionsnedsættelser har en peertutor, er med til at fremme et socialt tilhørsforhold til klassen og skolen, da de har en klassekammerat at tale med og spejle sig i. Det, at elever med funktionsnedsættelser har en peertutor, medvirker til at fremme faglig aktivitet, da der opnås en større tryghed i fx gruppearbejde, når en tutor, som kender elevens forudsætninger, er med. Peermedierede indsatser bidrager til at skabe et mere positivt og ligeværdigt inkluderende undervisningsmiljø, hvor eleverne med funktionsnedsættelser generelt synes at have bedre forudsætninger for at udvikle sig personligt, socialt og fagligt.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Litteraturstudie om specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser

Litteraturstudie om specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser Litteraturstudie om specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser UDARBEJDET AF CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD, REN VIDEN I SAMARBEJDE MED RAMBØLL

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser

Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER 1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler

Læs mere

EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole

EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen - et toårigt forløb EUD-linjen er en kobling mellem

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal. Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og

Læs mere