N R. 2 M A J DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 N R. 2 M A J DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Aftenmødet Racens tyre Interbull april I/S Ladefoged Agro Nord malkekvæg USA på tværs på 3 uger Landet rundt

2 Heatime-RuminAct Afprøvet af over 1300 danske kvægbrugere NYHED 2 Dansk Holstein Nr

3 DC Dansk Holstein Udgiver: Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Flemming Petersen Thomas Andreasen Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike Holding A/S Henning E. Andersen Digevænget Beder Tlf Indhold: Aftenmødet kg mælk i 2018 en succes med 425 tilhørere Ydelsen skal op på kg Internationale avlsværdital for unge Holsteintyre Racens tyre Vævsprøve hjælper med at finde de bedste Holsteintyre Avl efter bedre sundhed - de nordiske lande er stadig i front Interbull april Vi skal have fokus på, hvor stort et potentiale der er i vores køer International hæder til Uffe Lauritsen Ny søgeside er en nem måde at finde de bedste insemineringstyre Agro Nord Malkekvæg Afkomsgrupper Agro Nord Auktionen på Agro Nord DANSK HOLSTEINS ÅRSMØDE Dommerkursus dommerlisten Uddrag fra rapporten for Värmlandsgruppens tur til Danmark.. 37 Landsskuet 2014 nyheder Key Genetics nyt firma med sædsalg.. 42 Kvægavlsfusioner i Tyskland Rinder Allianz Hessens Zukunft og Rind Aktuell 2 gode tyske dyrskuer at besøge Schau der Besten WHFF Workshop VOST-Select Sale i Østfriesland Find din bedste kvie til auktionen Nationalskue i Ungarn Canada/USA i ringen med Busty USA på tværs - på 3 uger Kort nyt Ungdom Landet rundt Fotografer: Elly Geverink, Han Hopman, Jens Tønnesen samt med arbejdere i Viking og Dansk Holstein m.fl. Forsidebillede: VH Ras-datter fra Idasminde I/S, Højslev (Foto Elly Geverink) Eksteriør og Genomic Efterhånden har vi i bestyrelse og avlsforum beskæftiget os med nogle ændringer i Krop over en længere periode. Det har måske været lidt svært at holde gejsten helt oppe, men det har også været svært at få overbevist alle beslutningstagere i Finland og Sverige, for i avlsmål og NTM skal vi være enige, stort set, der er ingen der skal nedstemmes. Det skal være vores overordnede indstilling til samarbejdet. Krop har en sammensætning, så vi ikke altid kan se om tyrene avler stort eller småt, og det vil vi gerne ændre på. Og dette ser omsider ud til at lykkes, således at størrelse, bredde og dybde samt malkepræg sætter standarden for om tyren avler store og brede køer eller små og smalle. Vi håber emnet er på plads til NTM i august måned. Malkeorganer skal såvel som lemmer og klove være funktionelle. Malke - organer med for løst foryver, ubalanceret eller dybt yver, svagt yverbånd samt vidtstillede eller strittende patter er ikke funktionelle og ej heller eftertragtede. Vi har så mange egenskaber på yverbedømmelsen og ved beregning af avlsværdital, at vi risikerer, at de vigtigste egenskaber ikke får tilstrækkeligt opmærksomhed. Kan dette gøres bedre i bestræbelserne på det funktionelle yver med færre og kun de vigtigste egenskaber for funktionalitet og arbejdsvenlighed i højsædet? Avlsforum har funktionelle malkeorganer på dagsordenen til beslutning. At arbejde med harmoniske køer er en fornøjelse, og registreringer er vig - tige for at stikke den rette kurs af. For harmoniske køer med en god kropskapacitet, funktionelle malkeorganer og naturligvis andre egenskaber er afkomsbedømmelse vigtig. Deltag derfor gerne i dette, det er både nødvendigt og vigtigt. Der vil i fremtiden i avlsværdivurdering af eksteriør blive lagt mere vægt på bedømmelse i senere laktationer for at sikre holdbare og funktionelle køer. Derfor er kåring stadig vigtigt, og i øvrigt nyttigt for en bedre udarbejdelse af insemineringsplanen i din besætning. Genomisk test som middel til at finde de bedste dyr er en velaccepteret bestanddel af avlsarbejdet, både for kvægavlsforeningerne, men så afgjort også derhjemme i staldene med hundyrene. Der lægges mange bestræbelser i fortsat at forbedre test, avlsværdiberegning samt information, og flere nyheder er undervejs. Konstant forsøger NAV såvel som i så mange andre lande at lave avlsværdivurderingerne bedre med forhåbentlig færre skuffelser eller overraskelser til følge. Ikke at skuffelserne er i flertal, men der er tyre som slår en stort sving bort fra det forventede. Det er også besluttet, at alle ungtyre med en genomisk værdi er omregnet til alle andre lande. I første omgang er det dog kun nogle af Eurogenomics-landene, der beregner hinandens tyre. Lækkert, at alle tyske, hollandske, franske og senere flere landes tyre automatisk er omregnet på NTM-skala, så tager men ikke fejl af reklame og fakta. Når dette blad læses er det første dyrskue allerede afviklet. Det er en vanskelig ting, idet smitterisiko sætter nogle mærker i lysten til at udstille. Det kan anføres, at med de mange foranstaltninger på at udrydde sygdomme og med øget smittebekæmpelse, så er det meget sikrere at udstille end det tid - ligere har været. På Landsskuet er der tiltag til at samle alle malkeracer i Hal Q. Der sker i den forbindelse end del ændringer. Kig forbi i Hal Q på Landsskuet. Men nyd optakten på de lokale skuer, gerne med jeres egne dyr sammen med familien. God sommer og dyrskuesæson. Keld Christensen Nr Dansk Holstein 3

4 Immunity+ har på mange måder et positiv bidrag i besætningen. Lavere omkostninger, sundere køer, højere ydelse, lavere dyrlægeregninger og sidst på dagen er det nemmere for os til at manage besætningen. Emma Martin, Owner of 1,000 cow herd in Bodmin, Cornwall, United Kingdom Seme x helt nye patenterer ede Immunity+ er blevet grundigt testet, og det er blevet bekræftet, at tyre fra dette program har et ekstraordinært t godt immunforsvar. Undersøgelser viser,, at Immunity+-tyr e viderefører deres modstandsdygtighed til deres døtre og endda også til fremtidige generationer. Fordelene ved et godt immunforsvar er en sundere malkeko med: ærre sy Størr ag over for vaccinationer re råmælk Kontakt os fo e infor mationer om Immunity+, så du kan få en sundere besætning med denne nye teknologi. 4 Dansk Holstein Tlf: Nr kontakt@semexdanmark.dk

5 Aftenmødet 2014 Aftenmødet kg mælk i 2018 en succes med 425 tilhørere Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Med 425 tilhørere har vi tænkt: var vores aftenmøde emne HOT eller var de andres tilbud bare NOT? Økonomien og ydelsen er afgørende faktorer, og mange forandringer lægges på kvægbrugernes bord til implementering i deres hverdag for at sikre en god fremtid. Så det var nok et godt valg, men der er stor tradition for at tage turen til aftenmødet for her at høre lidt nyt og møde kolleger. I mange år har deltagerantallet ligget på , så 425 var en god opbakning. Den blev endnu bedre af, at der var mange yngre kvæg - brugere, og vi fik i løbet af aftenen en god snak mellem dem og ind - lederne. Alle var enige om, at Holstein-koen kan klare udfordringerne. Gennem avl, mange dyrevelfærdsmæssigt gode stalde og dygtige drifts - ledere, så er kg mælk ikke umuligt i Indledningsvis fortalte vi fra Dansk Holstein om arbejdet med at holde NTM og avlsmål så optimalt som muligt. Vi gør hvert år status for at følge udviklingen og forventningerne, og netop i øjeblikket er overvejelserne, om ydelsen vægter nok i avlsmålet og om eksteriør er stærkt nok til at lave de robuste køer, der kræves til en dansk gennemsnitsydelse på kg mælk med fortsat samme indhold Familien på Gaardsted Højgaard I/S tæller nu 8 personer, som er involveret i landbruget af fedt og protein. I det første indlæg orienterede vi om nogle af de sonderinger, der er omkring lettere forståeligt Krops-indeks samt ændret vægt på egenskaber i malkeorganer for at opnå mere funk - tionelle malkeorganer. Om ydelsen er vægtet nok er også genstand for vurderinger. Lars Nielsen gav sit samtykke til Holsteins evne til at opfylde de fremtidige ønsker og illustrerede med tyre og indekser de muligheder, som kvægavlen byder til den fokuserede mælkeproducent. Der er et godt udvalg af hjælpemidler gode tyre med hver deres lidt forskellige styrker. Alle havde nok set mest frem til at høre rådgivningschef Trine Barrett, VFL Kvæg, og hendes indlæg gav godt stof til en artikel i dette blad. Hun dokumenterer, at mange af de driftsledelsesmæssige værk tøjer er til stede, og det er et spørgsmål om at udnytte dem, læs herom i artiklen. Med det kvægbrug, som Jens & Leif Jensen er kendt for at drive på Gaardsted Højgaard I/S med 500 køer og godt kg mælk i gennemsnit i nye stalde med al det teknik, der kan aflaste en travl driftsleder, så var interessen stor for at høre deres visioner på deres bedrift. Visionen er kg mælk og den fortæller vi om i næste blad, hvor familien også inviterer til Åben Hus ved årsmødet i september. Nr Dansk Holstein 5

6 Aftenmødet 2014 Ydelsen skal op på kg Et ambitiøst, men ikke urealistisk, mål i Strategi 2018 er en væsentlig stigning i ydelsen pr. ko. Det skal øge lønsomheden og sænke klima- og miljøpåvirkningen. Af rådgivningschef Trine Barrett, VFL Kvæg Landbrug & Fødevarer, Kvægs Strategi 2018 er på plads. Strategiens helt overordnede vision er En lønsom, bæredygtig, ressourceeffektiv og international konkurrencedygtig mælke- og oksekødsproduktion i Danmark, hvor produktionen af mælk er steget til 6 mia. kilo, og hvor produktionen af oksekød er steget med 20 pct. i Og herunder er et af de mere konkrete målsætninger at opnå en ydelsesstigning fra kg EKM i 2013 til kg EKM pr. ko i Mælkeydelse og marginal mælkeydelse ved stigende foderniveau og forskellig ydelseskapacitet Flere kvægbrugere og rådgivere har, efter at have hørt og læst om den nye strategi, bl.a. reageret på, at strategien har fokus på ydelse frem for dækningsbidrag. Men ydelse og dækningsbidrag hører jo sammen. En høj ydelse er naturligvis ikke lig med en god økonomi, men det er en forudsætning for en god økonomi. Ikke bare vand En del af reaktionerne på ydelsesmålet har også været om det bare er vand, der skal produceres, og for at slå det fast, er målene selvfølgelig at der også skal produceres både fedt og protein som angivet i fakta boksen. Ambitiøst, men ikke urealistisk Der er ingen tvivl om at målet er ambitiøst. Men jeg vil alligevel påstå, at det ikke er urealistisk. Ifølge RYKs årsberetning er spredningen imellem besætninger med hensyn til mælkeydelse stor. Der er selvfølgelig mange faktorer, der er afgørende for den store spredning, men det er vigtigt at spørge sig selv om potentialet i besætningen er høj ere, end det der opnås. Genetisk set har de fleste besætninger et ydelsespotentiale, der ikke burde være en hindring for at nå op på kg. Loven om aftagende merudbytte Mange kvægbrugere tænker meget fornuftigt på relationen mellem indsats og udbytte, hvor det i denne sammenhæng er foderniveau, der er indsatsen, og mælkeydelse og tilvækst, der er udbyttet. Og det er yderst fornuftigt, da vi med stigende indsats får en ændring af udbyttes sammensætning, men også et fald i udnyttelsen af input. Når det drejer sig om mælkeproduktionen, gælder loven om det aftagende merudbytte også. (kilde: Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer, af Landskonsulent, Ole Aaes. Der er forskellige årsager til, at ydelsen falder med stigende foderniveau, men pointen er, at uanset hvilket niveau man ligger på, så er der på det niveau altid en aftagende udbytte af at øge tilskudsfodermængden, hvorfor der også er et økonomisk optimalt foderniveau. Figuren viser meget tydeligt den forskel, der vil være i at øge foderniveauet et par foderenheder inden for samme ydelseskapacitet i modsætning til at øge ydelseskapa- 6 Dansk Holstein Nr

7 citeten svarende til de samme par foderenheder. En øgning af ydelseskapaciteten er hovedsagelig et managementløft. Man vil aldrig kunne følge den stiplede linje ved alene at øge kraftfodertildelingen. Ydelsesløft er summen af mange elementer Når vi taler om ydelsesløft, er der mange elementer at tage i betragtning, og det er summen af disse, der er afgørende for ydelsesstigningen. Figuren viser eksempler på elementer, der er vigtige at tage i betragtning, og listen ser forskellig ud fra besætning til besætning: Avlsmæssigt potentiale Foderniveau Grovfoderkvalitet Generelt managementniveau Klove Overordnet set vil en høj grovfoderkvalitet og et højt pasnings- og sundhedsniveau altid give en høj ydelse. Ta fat i dine rådgivere Afslutningsvis må mit bedste råd være at tage fat i din eller dine rådgivere. De fleste kan forbedre deres økonomi, hvis ydelsen forbedres. Men det er ikke sikkert, det forholder sig sådan hos dig? Dine rådgivere kan hjælpe dig til at finde dit fokusområde og dine mål. L&F, Kvæg har i strategi 2018 et mål om en ydelsesstigning fra kg EKM til kg EKM pr. ko (fra 710 til 820 kg fedt + protein), og at klassificeringen af udsætterkøer for form og slagtevægt forbedres med 10 procent. Holsteinkoen er klædt på til kg mælk Danske Holsteinkøer kan levere, hvad der skal til for at opfylde målsætningen om mere mælk. Avlen er klar til, at Holsteinkøerne kan opfylde Kvægs mål om, at hver ko i 2018 skal yde kg mælk. Det slog avls - chef Lars Nielsen, VikingGene - tics, fast på Kvægkongressen.»Hvis bare I passer køerne ordentligt, er avlsmaterialet også gearet til kg mælk pr ko,«sagde Lars Nielsen. Når Holstein-folkene siger kg mælk, når det officielle mål er kg mælk, skyldes det, at Holstein-køer yder lidt mere end de øvrige racer. Lars Nielsen understregede også, at med genomisk selektion kan man hurtigere ændre avlsmålene end man kunne for nogle år siden. Genomisk selektion er en teknik, hvor arveanlæggene kan vurderes ud fra tyrens gener. Lars Nielsen understregede også, at køerne skal have lov til at blive ældre, hvis ydelsen skal stige. Men det skal ikke få landmanden til at avle på sine gamle yndlingskøer.»tjen på de gamle og lav avl på de unge køer,«lød hans gode råd. Taget fra efter Kvægkongressen og Holstein-Aftenmødet Af Torben Worsøe Tirsdag 25. februar 2014 Nr Dansk Holstein 7

8 Internationale avlsværdital for unge Holsteintyre Af Anders Fogh, Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen, VFL Kvæg Hidtil har det kun været muligt at sammenligne det avlsmæssige niveau for tyre med en døtregruppeafprøvning på tværs af landegrænser. Fra maj 2014 vil unge tyre, som kun har en genomisk test, blive sammenlignet med de afprøvede tyre Interbull udvider antallet af tyre, som indgår i den internationale avlsværdivurdering. Hidtil er det kun tyre med en døtregruppe-afprøvning, som har fået internationale avlsværdital, men fremover vil tyre, som har en genomisk test, men ingen malkende døtre, også få internationale avlsværdital. I maj 2014 vil avlsværditallene kunne findes på NAVs søgeside for Interbull avlsværdital ( under Søgning på Interbull indekser ). Internationale genomiske avlsværdital vil fremover blive offentliggjort på samme tidspunkt som an- VH Mota, Man-O-Man, har NTM +36 og malketid 124 samt malkeorganer 129 og tillagt hos Erik Wiltink, Debel dre internationale avlsværdital fra Interbull altså tre gange om året. Man kan skelne mellem unge ge - no misk testede tyre og tyre med afkomsgruppe ved at se antal døtre. Hvis tyren har døtre, er avlsværditallene baseret på information fra døtre, mens avlsværditallene kun er baseret på genomisk test, hvis tyren ikke har døtre. Landsskuet i Herning The National Show afholdes juli Dansk Holstein Nr

9 Revision, regnskab og økonomisk rådgivning Hvordan ser din landbrugsbedrifts økonomi ud? Dansk Revision Randers hjælper dit landbrug med at være på forkant med nye krav og ændrede forhold. Vi er klar til at hjælpe med en bred vifte af ydelser. Ud over vores basisydelser revision og regnskabsmæssige assistancer yder vi rådgivning til landbrugsvirksomheder inden for: Regnskabsudarbejdelse Drifts -og finansierings rådgivning Skat og moms Erhvervsservice Dansk Revision Randers er med i udviklingen fra traditionelt til moderne landbrug. Dansk Revision, Randers Tronholmen 5 DK-8960 Randers SØ Nr Dansk Holstein 9

10 Racens tyre maj 2014 Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Der beregnes nu indekser på tyre ned til en alder af 10 måneder, så der vil ikke være sæd til rådighed af alle endnu. Tidligere var publiceringsgrænsen 17 måneder. Der vil derfor også være betydeligt flere tyre med indekser nu i forhold til hidtil. Det vil have indflydelse på udbud af tyre og det vil nok især have indflydelse på en tyrefaderliste, der godt kan have kandidater med, hvor der ikke vil være rigeligt sæd til udbredt brug, men der vil sædprisen så nok kunne bruges som en styringsfaktor. Blandt de afprø - ve de tyre tager bl.a VH Grafit yderligere et step fremad til NTM +35. For nogle medlemmer vil der blive kapløb om sæd af de nyeste tyre, men der er behov og mulighed for at følge tilgængelighed af sæd på Vikings hjemmeside eller andre sæd udbyderes sider. På den nye oversigt over tyrene har vi indføjet en kolonne med fødselsdato, og da det vil være utænkeligt næsten at en tyr på måneder har lavet store mængder sæd til bred anvendelse, så kan et kig på fødselsdato indikere muligheden for sæd til rådighed, eller hvornår det kunne forventes. Tyrefædre kan måske udpeges på et lidt tidligere tidspunkt til specialinsemineringer, og så kan prismekanismen bruges til styring, men alle vil givetvis have mulighed for at byde ind. 45 nye tyre på listen På den publicerede liste i bladet er der 45 NYE tyre ud af knap 70 tyre på listen. Fra toppen har Ba li - sto, G-Force og Overbay været i brug gennem længere tid. Af tyre til og med NTM +38 har af de øvrige BCDK sæd til rådighed af de 2 nye Vitesse og Danno, og Viking har VH Ponder samt VH Gizmo til rådighed på tyrefaderlisten. Af øvrige Viking-tyre er det alle boblere i alderen måneder, så de skal lige have tid til at blive kønsmodne og producere tilstrækkeligt til udbud. Slutteligt kan nævnes, at tyske Boss og Max - i mum har været i brug længe ligesom canadiske Lavaman er tilgængelig med en alder af godt 4 år. Listen kan fortsættes, og derfor opfordres til at følge hjemmesider eller spørge rådgivere eller sædsælgere om sæd til rådighed. Med de tidlige avlsværdital skal vi vænne os til de lange lister og at sæd af tyre under 15 måneder som Grafit-datter , født hos Per Østergaard, Lørslev, solgt som løbekvie til Jørgen Bech, Møldrup, og videresolgt efter kælvning til Anton Hammershøj, Stenild. God genetik er der rift om VH Ponder, VH Peder x D Onside x V Exces, er ny tyr med NTM + 39 og tillagt hos Martin Hansen, Øbening 10 Dansk Holstein Nr

11 De første VH Bynke-sønner er nu med på toppen af listen med nye tyre, her præsenterer Finn & Johan Høyer Ramos-koen 3560, moder til VH Bynke oftest IKKE vil være til rådighed. Den interesserede skal følge tilgængelighed af sæd af tyrefædre ligeledes på forskellige hjemmesider. Ungtyre er afskaffet Det kan også konstateres, at ungtyre betegnelsen er udgået af avls - ar bejdets forskellige begreber, og det kan højst være anvendelsen af unge tyre med genomisk avlsværdi. Den traditionelle anvendelse af tyre uden kendskab til deres avlsmæssige værdier gjorde, at det var en tilfældig anvendelse og dermed lettere at beregne avlsværdital senere. Der bliver dog fremover brugt så meget sæd af de fleste tyre, at et bredt udsnit af besætningerne vil være repræsentative, og ellers vil vores beregningssystemer også være i stand til at korrigere for systematisk anderledes brug af tyre. Og de fleste tyre vil få større afkomsgrupper end ungtyre tidligere traditionelt havde. Aktuelle tyre Som en af de døtreafprøvede tyre til hvem der er stor interesse kan konstateres et NTM +35 til VH Grafit. Sidste gang var der lidt usikkerhed om hans sønners tal, den er nu fjernet, og han selv fort - sæt ter turen opad, og med NTM +35 er han en fremragende tyr. Andre af de afprøvede tyre, VH Op, VH Osmus og VH Peder, er med fremme med NTM omkring +30. Blandt boblere, tyre i alderen måneder, er de før - ste sønner efter VH Miracle, VH Bynke og VH Mota med i toppen. Nyt indeks Kropskapacitet august 2014 Ved beregning af avlsværdital i august 2014 vil der være ændring på avlsværditallet Krop, og det nye avlsværdital Kropskapacitet vil være et avlsværdital sammensat således, at tyre, der avler store, bre - de og dybe køer sammen med et gi vet malkepræg, vil få et avlsværdital, der udtrykkes med tal i stør - rel sesordenen 120, medens tyre, der avler små, smalle og opknebne døtre med et givet malkepræg vil få avlsværdital i størrelsen for Kropskapacitet. Overlinie og krydshældning indgår ikke, men publiceres naturligvis i graferne. Ændringen skal gøre det væsentligt lettere at finde de tyre, der av - ler forskelligt i størrelse og kropskapacitet, og derved lette anvendelsen af tyrene til de forskellige typer af køer i de enkelte besætninger. Det skal understreges, at ændringen ikke skal ske på avlsmålet, der fortsat er den middelstore passende brede og dybe ko. Nr Dansk Holstein 11

12 Racens tyre maj 2014 Stgb. Nr Navn Født Arvl. GS sygd. info NTM P- ind. Y- ind. Sh Y- ind. Føds.- Kælvn.- Døtre- Mastiind. ind. fbh tisres. Øvr. Klov- sygd. sundh Balisto 25/03/12 G G-Force 09/04/10 (TV G VH Borst 01/05/13 G Vitesse 11/09/12 G Danno 20/03/12 (* G Overbay 01/02/12 G VH Beta 04/06/13 G VH Gant 11/03/13 G VH Ponder 26/10/12 (TY G VH Mindoro 13/05/13 G Boss 17/02/12 (TY G VH Genes 03/12/12 (TY G VH Gizmo 24/12/12 G Lavaman 21/02/10 (TY G VH Garlic 15/02/13 G VH Bubba 20/03/13 G Maximum 25/07/10 (TV G VH Miracle 23/09/10 (TY G VH Mace 29/10/12 G VH Reynold 18/08/12 (TY G VH Mandel 22/04/10 (TY G VH Myles 08/06/13 G VH Clement 11/11/12 (TY G VH Blush 24/04/13 (TY G Sundance 28/04/12 G VH Odense 01/08/12 (TY G VH Milou 25/06/13 G VH Mookie 21/03/13 (TY G Modena 15/12/12 G VH Mosling 28/05/13 G VH Boogie 23/07/12 (TY G VH Ottar 08/04/13 (TY G VH Grafit 26/03/09 (TY VH Jaywalk 29/05/12 (TY G Big Point 18/01/12 (TY G Picanto 17/08/11 (TY G VH Gonzo 29/11/12 (TY G VH Meander 15/04/13 (TY G VH Mitch 06/02/13 (TY G S Casual 18/09/12 G VH Finka 21/02/10 G VH Oxel 13/12/12 G VH Oracle 06/03/13 G VH Gustav 05/04/13 (TY G VH Miguel 06/03/12 (TY G VH Laredo 16/10/12 (TY G VH Ouzo 01/02/13 G Go Now RC 04/05/12 G VH Milkman 21/01/13 (TY G VH Joab 27/08/12 (TY G VH Brandal 12/08/12 (TY G VH Glow 09/06/13 G VH Balboa 05/07/12 (TY G VH Fiery 09/05/13 (TY G Banner 17/12/11 G VH Mota 01/06/10 (TY G Blind Side 27/08/12 G VH Jaxxon 08/07/12 (* G VH Marley 28/12/12 (TY G VH Marvin 28/06/13 G VH Bigboy 09/12/12 (TY G VH Merit 04/10/12 (TY G Ecuador 01/11/12 G VH Montee 12/02/13 (TY G VH Bello 06/06/13 G VH Maxten 18/02/13 G VH Gubla 08/06/13 G VH Jamie 21/04/13 (TY G

13 Hold- Krop Lem- Malke- Mal- Tempe- Eff barh. mer org. ketid rament døtre Far Morfar Opdrætter Bookem Watson Importsæd USA Man-O-Man S Jordan 3 Importsæd Holland VH Bynke Man-O-Man Anderstrup Holstein, Skørping Gravity Jardin Importsæd Holland Bookem S Bolton Importsæd Holland Tape Man-O-Man Importsæd USA VH Bynke VH Service Stefan Edlund, Sverige VH Gejser D Limbo Nötcenter Viken, Sverige VH Peder D Onside Martin Hansen, Rødekro VH Miracle Ramos Finn og Johan Høyer, Viborg Bookem Man-O-Man Importsæd Tyskland G-Force D Rødding Mogens Bakkensen, Årre G-Force D Onside Johan Berglund, Sverige Man-O-Man B Goldwyn Importsæd Canada G-Force Rakuuna Ulf & Görgen Wahlman, Sverige VH Bynke S Ross Karolina Westlund, Sverige Man-O-Man Laudan Importsæd Tyskland Massey Roumare Anderstrup Holstein, Skørping D Mason D Onside Patrik Johansson, Sverige Ramado Man-O-Man Vognsild Østergård I/S, Aars Man-O-Man RGK Didrik Anderstrup Holstein, Skørping VH Miracle VH Bismark I/S Rønhave, Bramming CM Juwel Tirsvad Holstein, Brædstrup VH Bostrup D Orange Flemming Jørgensen, Lintrup Sudan Planet Importsæd Tyskland VH Opell D Banker Gunnar Forum, Skals Maximum V Berte Nötcenter Viken AB, Sverige VH Mota S Ross Leo Thomsen, Dronninglund Mogul Digger Importsæd Tyskland VH Miracle D Oscar I/S Rønhave, Bramming Bookem Man-O-Man Anderstrup Holstein, Skørping VH Omega D Oscar I/S Rønhave, Bramming B Goldwyn Oman Justi Tirsvad Holstein, Brædstrup D Jul Oman Justi Morten Hansen, Vrå Bookem Man-O-Man Importsæd Tyskland Snowman Mac Importsæd Tyskland G-Force Super Anderstrup Holstein, Skørping VH Mota D Dundee Niels Jørgen Kristensen, Aalestrup D Mason Rakuuna Mogens Barkholt, Bindslev Epic Freddie Importsæd Canada Fexter Cap Man-O-Man Esa Korte, Finland VH Op D Orange JTimo & Anita Vähä-Eskeli, Finland VH Omega D Onsild Stallberg Lantbruk AB, Sverige G-Force D Ole Vagn Reppien Thomsen, Bramming D Mason D Sol Niels Hansen, Brovst Levi Man-O-Man Anderstrup Holstein, Skørping VH Osmus D Limbo Lars R Hermansson, Sverige G-Force RalstormRC Importsæd Holland Massey D Limbo Tirsvad Holstein, Brædstrup D Jul D Dundee Thomas Hansen, Rødding VH Bertel VH Olrik Erik Andersen, Kjellerup G-Force Rakuuna Per Mattsson, Sverige VH Bertel VH Bismark Morten Hansen, Vrå VH Fanta VH Oyvind Jesper Thomsen, Skive Banning Freddie Importsæd USA Man-O-Man Ramos Erik Wiltink, Outrup Lithium Man-O-Man Importsæd USA D Jul Ramos Otterdahls Lantbruk, Sverige VH Mota Rakuuna Gaardsted Højgaard, Løgstør VH Miracle Juwel Tirsvad Holstein, Brædstrup VH Bynke Man-O-Man Anderstrup Holstein, Skørping VH Meno D Onside Per Kragelund, Arden Edison Man-O-Man Importsæd Holland VH Mandel VH Bismark Anderstrup Holstein, Skørping VH Bostrup D Orange Anders Pedersen, Nexø VH Mandel D Opman Heikki & Eija Hautala, Finland G-Force Rakuuna Minna & Samu Vilden, Finland VH Jewel VH Mugsy Erik Bligård, Højslev

14 Vævsprøve hjælper med at finde de bedste Holsteintyre Af Anders Fogh (NAV/VFL), Emma Carlén (NAV/Växa Sverige) and Elina Paakala (NAV/Faba) Ved hjælp af en vævsprøve, for eksempel blod, hår eller øreklip, samt nye metoder til avlsværdivurdering er det muligt at beregne det avlsmæssige niveau for en ko, kvie eller ungtyr med større sikkerhed end tidligere. Med denne forholdsvis nye teknik kan der beregnes avlsværdier på basis af både traditionelle registreringer og DNA- information. Dette værktøj kan hjælpe os med at finde de bedste unge insemineringstyre og de bedste tyremødre mere præcist og på et tidligere tidspunkt end før, og på den måde skabe en hurtigere avlsfremgang. Dette kaldes genomisk selektion, og i dag er alle unge insemineringstyre i de nordiske lande udvalgt på baggrund af avlsværdier, hvor der indgår genomisk information. Genomisk information gi - ver bedre inseminerings tyre De tyre, som har fået deres første avlsværdital baseret på døtre i slutningen af 2013, er blandt de første tyre, som er udvalgt på grundlag af avlsværdital, der inkluderer genomisk information. For at illustrere effekten af at bruge genomisk selektion, er det avls- mæssige niveau af Holsteintyre udvalgt før (første avlsværdital baseret på informationer fra døtre i februar 2012) eller efter (første avlsværdital baseret på informationer fra døtre i februar 2014) introduktion af genomisk selektion sammenlignet i figur 1. I figur 1 er de blå søjler baseret på avlsværdier beregnet i februar Figur 1. Fordeling af tyre afhængig af NTM. Tyrene er udvalgt hhv. før og efter indførelsen af genomisk selektion. 2012, og røde søjler er baseret på avlsværdier beregnet i februar I begge tilfælde udtrykkes det avlsmæssige niveau af tyrene i forhold til niveauet af køerne i hhv. februar 2012 og februar Ved at vise resultater på den måde kan det ses, hvor meget tyrene er bedre end køerne på disse tidspunkter. Det gennemsnitlige avlsmæssige niveau af tyre udvalgt før indførelsen af genomisk selektion er mere end 3,5 NTM enheder lavere end tyre udvalgt efter indførelsen af genomisk selektion. Figur 1 viser, at ved anvendelse af genomisk information er det muligt at undgå at vælge tyre med det laveste avlsmæssige niveau (under -2 i NTM) og vælge flere tyre med højt avlsmæssigt (over 18 i NTM). Det er vigtigt at bemærke, at effekten af at bruge genomisk information vil være endnu større for de tyrekalve, der bliver valgt i dag. Dette skyldes: Mere effektive modeller og metoder i forhold til da avlsværdital med genomisk information blev introduceret Gruppen af afprøvede tyre med en genomisk test også kaldet referencegruppen er meget større i dag på grund af samarbejdet i EuroGenomics. Euro- Genomics er et samarbejde inden for Holsteinracen, hvor partnere fra mange europæiske 14 Dansk Holstein Nr

15 Avl efter bedre sundhed - de nordiske lande er stadig i front Af Anders Fogh (NAV/VFL), Elina Paakala (NAV/Faba) og Emma Carlén (NAV/Växa Sweden) En balanceret avlsmål med vægt på produktion, men også funk - tio nelle egenskaber såsom kælvningsevne, frugtbarhed og sygdomsresistens, er blevet mere almindeligt over hele verden i lø - bet af de sidste 10 år. Det er dog ikke nyt i de nordiske lande, hvor dette har været praksis i årtier. I de nordiske lande er avl efter bedre resistens over for forskellige sygdomme baseret direkte på sygdomsregistreringer. Dette er Fortsat fra side 14 lande udveksler genotyper. Stør - relse af referencegruppe er en afgørende faktor for, hvor sikkert genotypen kan anvendes til at beregne det avlsmæssige niveau Avlsværdital baseret på genomisk information er et stærkt værktøj, der giver bedre insemineringstyre og derfor i sidste ende mere produktionsøkonomiske køer. Som landmand skal du dog være opmærksom på, hvordan du bruger ungtyrene i din besætning. Sikkerheden på unge tyres avlsværdital ikke er på højde med sikkerheden på en tyr, som har egne malkende døtre. Det betyder, at avlsværditallene for nogle unge tyre kan ændre sig, når de får egne døtre. Det anbefales derfor at anvende grupper af ungtyre i stedet for mange doser af en enkelt tyr. et stærkt og unikt udgangspunkt, og effekten på sygdomsfrekvensen er veldokumenteret. Kvægavlsforeningen Semex fra Canada har for nylig indført en markering af insemineringstyre (Immunity+), som er baseret på måling af køer eller tyres immunrespons. Ideen er, at tyre med højt antistofsvar giver døt re, der er mere modstandsdygtige over for sygdomme. Nordiske lande avler direk - te efter bedre sundhed I de nordiske lande avles efter bedre resistens mod både yverbetæn - delse, samt frugtbarheds-, stofskifte- og klov- og lemmelidelser ved hjælp af registreringer fra klovbeskærer og dyrlæger. Der avles så - ledes mod en lavere frekvens af sygdomme. Det er muligt på grund af det omfattende og effektive registreringssystem. Avlsværdital for sygdomsegenskaberne i de nordiske lande er baseret på store mængder data. Dette er nødvendigt, fordi arvbarhederne for sygdomme generelt er lave. Det betyder, at generne kun har en lille indflydelse på risikoen for om en ko bliver syg, mens andre faktorer har en meget større betydning. Det gør det vanskeligt at finde de køer, der er mest resistente over for sygdomme ud fra køernes egne sygdomsregistreringer. På basis af registreringer på mange køer i afkomsgrupper efter tyre er det dog muligt at bestemme det avlsmæssige niveau meget sikkert. Det er vigtigt at bemærke, at selv om arveligheden er lav, er der en stor avlsmæssige variation for syg - doms egenskaberne. Det betyder, at frekvensen af sygdom blandt døtre efter de avlsmæssigt bedste tyre er væsentligt lavere end blandt døtre efter de avlsmæssigt ringeste tyre. Ved at genomisk teste er det muligt også at bestemme det avls- Nr Dansk Holstein 15

16 mæssige niveau for unge tyre og hundyr. Muligheden for at indsamle store mængder sygdomsregistreringer til management og avl er krævende. I dag er det derfor kun ganske få lande, som kan indsamle sygdomsregistreringer, men mange lande arbejder på at opbygge et registreringssystem. Avl for bedre immunrespons Med bedre og billigere laborato - rie teknikker er der blevet mulighed for at udvikle andre måder at avle efter bedre sundhed. I Nord - ame rika har kvægavlsforeningen Semex sammen med universitetet i Guelph (Canada), udviklet et avlsværktøj, der sigter mod at forbedre den generelle immunitet hos malkekøer. Ideen er, at bedre immunrespons vil reducere frekvensen af sygdomme (yverbetæn - delse, luftvejssygdomme osv.). Grundlaget er måling af antistofog cellerespons i immunsystemet. Dette gøres ved, at dyret indsprøjtes en testopløsning på dag 1, og efterfølgende måles respons for forskellige antistoffer på dag 14. Blodprøver fra dag 1 og dag 14 analyseres i et laboratorium. Der er yderligere fysiske målinger, som kræver en indsprøjtning på dag 14 og hudfoldsmålinger på dag 14 og 15. Resultaterne viser, at arvbarheden for immunrespons er omkring 0,25. Det er langt højere, end hvad der er fundet for sygdomsregistreringer. Det betyder, at der kan opnås avlsværdital med en høj sikkerhed for immunrespons på basis af væsentligt færre testede dyr end for almindelige sygdomsregistreringer. Man skal dog huske, at målet er at forbedre resistensen mod sygdomme altså hvad dyrlægen behandler og ikke immunrespons i sig selv. I dag afprøver Semex insemineringstyrene og markerer de bedste tyre på grundlag af disse oplysninger med Immunity+. Indirekte eller direkte mål Målet med avl for bedre sundhed er at reducere frekvensen af forskellige sygdomme. I forhold til dette er immunrespons et indirekte mål, mens de registrerede sygdomme er et direkte mål. Brug af direkte mål giver normalt mere viden om koens avlsmæssige evne til at modstå sygdomme end indirekte mål. Det er fordi immunrespons og sygdoms registreringer ikke er samme egenskab selv om de har en avlsmæssig sammenhæng. Det betyder, at en forbedring af koens immunrespons må formodes kun at have en begrænset avlsmæssig effekt på sygdomsfrekvensen, sammenlignet med direkte avl baseret på sygdomsregistreringer. Fordelen ved direkte registreringer er velkendt fra avlsværditallet for yversundhed, hvor avlsværdital baseret på sygdomsregistreringer alene giver mere viden om resistens mod yverbetændelse end celletallet alene, når afkomsgrupperne er store. Dette er tilfældet, selv om celletallet har en betydeligt højere arvbarhed end sygdomsregistreringer, fordi den avlsmæssige sammenhæng mellem celletal og sygdomsregistreringer kun er moderat. Det vigtigste er, hvor stor avlsmæssig sammenhæng det der måles (dvs. sygdomsregistrering, celletal eller immunrespons) har med det man ønsker at forbedre (frekvens af yverbetændelse). Den avlsmæssige sammenhæng mellem immunrespons og diagnoser af forskellige sygdomme er stadig usikker. En nylig undersøgelse konkluderer, at højere immunrespons, målt ved én type antistof i immunsystemet, nedsatte frekven- Den sygdomsresistente genetik 16 Dansk Holstein Nr

17 HERITABILITY 25 % HERITABILITY Production Traits 25-35% Conformation Traits 15-40% Immune Response 25% Longevity 8-10% Calving Ease Traits 6-7% Daughter Fertility 4-7% Disease Incidence 2-10% sen af yverbetændelse. Reduktionen var dog ikke statistisk sikker (Thompson-Crispi et al., 2013). Dette kan dog være på grund af et begrænset antal dyr i undersøgelsen. Andre undersøgelser har tidligere fundet, at en reduktion i frekvensen af sygdom kunne observeres for andre typer af antistoffer. Værdien af at anvende immunrespons (f.eks. Immunitet +) som et avlsværktøj er, som anført ovenfor, afhængig af de avlsmæssige sammenhænge mellem immunrespons og observerede sygdomme. Den avlsmæssige sammenhæng skal væ - re høj, hvis immunrespons skal være et effektivt værktøj. Effekt af at bruge de bedste tyre for sundhed Kvægavlsforeningen Semex angiver, at døtre efter de bedste Immune+ tyre har 4-8% færre sygdomme sammenlignet med døtre efter andre tyre. Dette er baseret på forsøg foretaget i Nordamerika og kan derfor ikke direkte overføres til andre lande, hvor sygdoms frekvenser og produktionsvilkår er anderledes. Det er veldokumenteret, at de avlsværdital for yversundhed og øvrige sygdomme, vi kender i Norden, har en stor effekt på frekvensen af sygdomme. Tyre med et højt avlsmæssigt niveau for sundhed har flere sunde døtre. Døtre efter tyre med 10 indeksenheder enheder højere avlsmæssigt niveau for yversundhed (avlsværdital på 110) har således omkring 2 % færre behandlede yverbetændelser i hver af de første tre laktationer end døtre efter en gennemsnitlig tyr (avlsværdital på 100). For frugtbarheds-, stofskifte- og klov- og lemmelidelser vil døtre efter tyre med 10 indeksenheder enheder højere avlsmæssigt niveau for øvrige sygdomme have 0,5-1,0 % færre sygdomme i alle sygdomsgrupper i de første tre laktationer. Konklusion Avl efter sundere køer kan gøres på forskellige måder. Immunitet + er en ny indirekte måde at avle efter bedre sygdomsresistens. For lande, der mangler sygdomsregistreringer, er det et skridt i den rigtige retning. I de nordiske lande kan vi avle direkte for lavere sygdomsfrekvens, hvilket har vist sig at være en effektiv måde at avle efter sundere køer. Litteratur: Thompson-Crispi K.A, Miglior F., Mallard B.A Genetic parameters for natural antibodies and associations with specific antibody and mastitis in Canadian Hol - steins. J. Dairy Sci. 96: Nr Dansk Holstein 17

18 Interbull april 2014 Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Guarini, - stjernetyr i RBB, er afgået. Han har produceret mere end sæddoser, og der er endnu et begrænset lager. I besætningen Agrogenossenschaft Neuküstrinchen har to døtre fra ungtyreinsemineringerne nået EX-90 i 3 laktation, - her døtrene Benedikta og Gonneke Interbull beregner indtil videre kun på tyre med døtreafprøvning, og derfor er disse beregninger ikke så spændende i lande med meget høj andel af anvendte genomiske tyre. Men tyrenes avlsværdier er lige interessante og aktuelle til at vurdere tyrene på og sammenligne landenes gennemsnitlige resultater for forskellige egenskaber. For mange egenskaber er Danmark/Sverige/Finland godt med fremme, og ses på NTM er gruppen af nordiske tyre beregnet i NAV den bedste. De godt 300 danskfødte Holstein-tyre med gennemsnitligt NTM på 7,6 har det højeste NTM af alle aktuelle lande. Indtil videre beregner Interbull udelukkende på døtreafprøvede tyre, men dette forventes ændret ved næste beregning. De døtreafprøvede tyre anvendes i forskellig andel i mange lande, og i en række europæiske lande er anvendelsen af døtre-afprøvede tyre nede på % af alle anvendte sæddoser. Derfor er der ikke så stor søg ning på disse tal. Tallene kan dog fortælle om slutfacit på tyrene og anvendes til sammenligning mellem landene. På NTM ligger tyrene født i Danmark, Finland og Sverige meget højt, og listen toppes af 304 danske Holstein-tyre med gennemsnitligt NTM +7,6 foran 64 finske tyre med NTM +5,8 og 13 belgiske med NTM +5,0. Opgørelserne viser for øvrige egenskaber såsom ydelse, yversundhed, frugtbarhed, kælvning og fødsel en plads blandt de bedste lande for Danmark, Sverige og Finland, hvorimod vi for eksteriør er knapt så fremtrædende. Avlsmæssigt niveau for NTM, Holstein. Tyre født i 2007 eller senere, (uddrag af Interbulltabellerne) Land født Antal tyre Gns. NTM Canada 279-4,8 Danmark 304 7,6 Finland 64 5,8 Frankrig 318-1,1 Holland 441 2,0 Italien 399-5,1 Sverige 72 3,1 Tyskland 632-3,8 USA ,5 18 Dansk Holstein Nr

19 Interbull april 2014 Holstein Navn Nat Firma Far Morfar M- F- P- Y- Sh Y- Føds- Kælvn. Hunlig Yver- Hold- Krop Lem- Malke- Malke- Temp NTM Afv ind. ind. ind. ind. ind. ind. ind. frugtb. sundh. barh. mer org. tid NTM Pine-Tree Picardus-Et Usa Abs Planet Oman Justi (Ny) Guarini Deu Ggi B Goldwyn Oman Justi (1) Vh Tirsvad Goldwyn Grafit Dnk Vik B Goldwyn Oman Justi (-2) Badger-B Fanny Freddie Usa Cri Oman Justi Die-Hard (0) Vh Planet Peder Dnk Vik Planet V Elo (8) Vh Tirsvad Bob Basil Dnk Vik Rgk Bob Cv Oman Justi (-4) Kings-Ransom O Dakker Usa Wws Man-O-Man Mac (-1) Vh Oman Oyvind Dnk Vik Oman Justi V Exces (0) Via Thelo Fra Oman Justi Lorak (-3) End-Road O-Man Bronco Usa Wws Oman Justi Bw Marshal (0) Vh Tirsvad Stol Joc Strong Dnk Vik Stol Joc Oman Justi (-5) Dansire Groovy Grove Dnk Vik V Groovybl D Novalis (1) Vh Banker Basten Dnk Vik D Banker T Lambada (0) Dansire Mascol Mason Dnk Vik Mascol Oman Justi (-1) Dansire Officer Onside Dnk Vik T Officer Ha Manfred (0) Vh Mascol Matis Dnk Vik Mascol S Jordan (0) Co-Op O-Style O Just Usa Cri Oman Justi Dt R Teamster (0) Vh Ramos Regin Dnk Vik Ramos Oman Justi (2) Mars Altafixman Nld Alta Fibrax Oman Justi (1) Ballycairn Oman Pello Gbr Abs Oman Justi B Goldwyn (-5) De-Su Authority-Et Can Semex Stol Joc Oman Justi (0) Vh Lykousminde Mascol Max Dnk Vik Mascol Oman Justi (-2) Morningview Levi Usa Abs Buckeye Oman Justi (-1) Oman Justi Usa Wws Ha Manfred Emp Elton (0) Dansire Oman Oscar Dnk Vik Oman Justi Juote (-1) Vh Relax Swe Vik Rakuuna Mascol (11) Dansire Oman Obo Dnk Vik Oman Justi T Najade (-1) Vãlikummun Ammus Fin Vik Jurus Ramos (2) Dansire Oman Odder Dnk Vik Oman Justi V Bojer (0) Idevra Mascol Zorro Ita Mascol Oman Justi (-3) Dansire Jordan Jul Dnk Vik S Jordan 3 Riverland (4) Ammon Farms Shalimar Usa Abs Planet Oman Justi (Ny) Engslevgaard Mascol Abba Dnk Deu Mascol Eminenz (-1) Regancrest Altaiota Usa Alta Oman Justi B-M Juror Ito (-4) Vaucluse Fra Oman Justi L Hershel (2) Green-Meadow Dynamic Usa Wws Michael Oman Justi (5) Dansire Ramos Rødding Dnk Vik Ramos V Brando (-1) Rosylane-Llc P Doctor Usa Cri Oman Justi S Marathon (-3) Nr Dansk Holstein 19

20 OUTCROSS aaa CVF BLF BYF BANNING X FREDDIE X GUSTO Photo: Patty Jones NTM +34 Y-indeks 121 M-indeks 112 F-indeks 128 P-indeks 116 Yversundhed 97 Krop 110 Lemmer 106 Malkeorganer 122 Holdbarhed 116 aaa CVF BLF BYF Photo: Elly Geverink FIDJI X RUACANA X LUDOX NTM (HF-base) +32 Y-indeks 123 M-indeks 109 F-indeks 127 P-indeks 118 Yversundhed 105 Krop 101 Lemmer 110 Malkeorganer 111 Holdbarhed 116 aaa CVF BLF BYF Available through NTM +34 Y-indeks 115 M-indeks 110 F-indeks 114 P-indeks 115 Yversundhed 110 Krop 100 Lemmer 115 Malkeorganer 112 Holdbarhed 126 German Genetics International GmbH 20 Dansk Holstein Nr Photo: KeLeKi EDISON X MAN-O-MAN X GOLDWYN

21 Asger Ladefoged: Vi skal have fokus på, hvor stort et potentiale der er i vores køer Af Ditte Hammershøj, Aarhus I/S Ladefoged Ved Kielstrup øst for Hobro ligger den del af I/S Ladefoged, som Asger Ladefoged står for. Det er en kvægbesætning bestående af 500 Holsteinkøer, som malkes i otte Lely-robotter. Resten af I/S Ladefoged ligger i Ravnkilde, hvor Asgers far, Christian Ladefoged, passer kvierne. De to indgik i et I/S samarbejde kort tid efter, at Asger blev færdig på landbrugsskole i Dengang havde Christian gården i Ravnkilde, hvor der ikke var nok jord til at indfri de ambitioner Asger havde. Derfor købte de gården i Oue med planer om at bygge stalde til 600 køer. I/S Ladefoged havde i hektar jord og 170 køer. I dag har de 540 årskøer og driver 520 hek - tar jord. På gården i Oue byggede de i 2007 kostald med sand i sengebåsene og robotter. Fra 2007 til 2009 malkedes 180 køer i Ravnkilde og 200 i Oue, indtil den anden stald blev bygget i Oue, og de kom op på 500 køer. Bedriften i Oue drives af Asger og fem ansatte. I de gamle stalde havde de en ydelse på kg mælk, men efter at alle køer blev samlet i 2009, kom de op på kg mælk. Vi så en enorm ydelsesfremgang, efter at vi malkede ind ved robotter. Vi ligger på mellem 38 og 40 kg mælk i gennemsnit pr. malkende ko. Jeg vil tro, at vi i løbet af det næste hal- Asger Ladefoged i et af robotrummene ve år kommer op og rammer kg mælk. Successer og udfordringer Som i alle andre bedrifter, fortæller Asger, at der både er successer og udfordringer. Noget der lykkes for Asger er at få køerne til at give masser af mælk og at få dem til at holde længe. For os er det gået godt med robotterne, og vi er steget i ydelse. Når jeg fortæller, at jeg har robotter, plejer folk at sige, at det er synd for mig. Det forstår jeg ikke. For mig at se er det ikke robotternes skyld, hvis man ikke tjener penge, eller det går dårligt i stalden. Så er det nogle andre ting, der er galt. Asger forklarer, at han prioriterer rollen som driftsleder højt, hvorom han fortæller: Jeg er i stalden fra 06 til 08, hvor jeg blandt andet blander foder til goldkøer og snakker med de to ansatte i stalden om, hvad der er af problemer og får dannet et overblik over, hvad der skal ske den dag. Jeg har en far, der har lært mig, at man som driftsleder skal have tid til at sidde på kontoret. Der skal være tid til at bevare overblikket. Derudover er der tre faktorer, som Asger prioriterer højt i forsøget på at optimere bedriften. Det er god fodring, dygtige ansatte og stor fokus på klov - pleje. Asger har i bedriften særlig et område, hvor der er plads til forbedringer. Reproduktionen er en udfordring for os. Høj reproduk - tions effektivitet stiller store krav til holdet i stalden, og jeg føler ikke, at vi for alvor har knækket koden endnu. Nr Dansk Holstein 21