Sukkersøde planter. Ole B. Lyshede & Gunnar Rylander Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sukkersøde planter. Ole B. Lyshede & Gunnar Rylander Hansen"

Transkript

1 Sukkersøde planter Ole B. Lyshede & Gunnar Rylander Hansen Alle grønne planter producerer sukker med henblik på vækst og blomstring. Nogle oplagrer store koncentrationer heraf, som kan udnyttes til sukkerproduktion. Andre sukkersøde planter har mere lokal betydning. Alle grønne planter danner sukker ved fotosyntesen. Men nogle af dem oplagrer i deres vegetative organer (rod, stængel og blad) en højere koncentration end andre, i visse tilfælde opnået ved forædling. Fra disse planter kan man udvinde sukker. Andre planter har også et højt sukkerindhold, men med mere lokal anvendelse. De fleste insektbestøvede planter producerer nektar i blomsten. De er ikke målet for denne beretning, som koncentreres om arter, der anvendes til sukkerproduktion, samt udvalgte arter med anden anvendelse. Inden man fandt på at lave sukker, måtte man tilfredsstille den søde tand med honning og søde frugter. Man har fundet hulemalerier fra ca f. Kr., der viser to kvinder, som samler honning. Hos de gamle kulturer omkring Middelhavet havde honning og dadler stor betydning. Den jævne befolkning i Europa fik først del i sukkeret i slutningen af det 18. århundrede p.gr.a. høj pris. Ordet sukker stammer fra det gamle Indien. Her hed det på sanskrit sarkara; det blev til schakar på persisk og på arabisk til sukar; det er herfra, at det danske ord stammer. Fra det persiske schakar blev det til sakcharon på græsk og til saccharum på latin, og er nu slægtsnavnet på Sukkerrør. Sukkerrør - Saccharum officinarum (Græsfamilien, Poaceae) Sukkerrør er en flerårig tropisk plante, som også kan dyrkes i subtropiske områder. Det hører til Sukkerroe og sukkerrør blandt de højeste græsser, idet det kan blive op til 6 meter højt. Strået udspringer fra en jordstængel. Sukkerrør hører til græssernes Durra-gruppe, idet blomsterstanden er en top bestående af mange 2-blomstrede småaks, af hvilke ét er siddende og ét er stilket, men alle tvekønnede. Det er fra stænglens nedre del, at man henter sukkeret. Stænglen hos de enkimbladede planter, som græsserne hører til, gennemløbes af mange ledningsstrenge. Set på et 44 URT 30:2 maj 2006 URT fylder 30 år i 2006

2 tværsnit ligger disse spredt over næsten hele stænglens areal, adskilt fra hinanden af et væv af oftest tyndvæggede celler (parenkymceller). Nævnte arrangement står i modsætning til stænglen hos tokimbladede planter, hvor ledningsstrengene ligger i en kreds omkring en marv af samme type parenkymceller. Sukkerrør har, sammen med Majs (Zea mays) og mange andre planter fra typisk varme og tørre egne, en særlig type fotosyntese kaldet C4. Vi kan ikke gå i detaljer her, men C4 betyder, at der er 4 kulstofatomer i de kemiske forbindelser, som dannes efter CO 2 - assimilationen. Denne fotosyntesetype udnytter kuldioxyd (CO 2 ) langt bedre end planter med den almindelige fotosyntese (C3) til dannelsen af sukkerstoffer. Bladets anatomi afspejler dette, idet alle ledningsstrenge i bladet hos disse planter er omgivet af en skede af celler, som indeholder grønkorn. De fleste af bladets øvrige celler indeholder også grønkorn, men de har en struktur forskellig fra dem i strengskeden og dermed også forskellig funktion. Hos C3-planter kan der også være en strengskede, men da uden grønkorn. Strået hos Sukkerrør er massivt i modsætning til de fleste andre græsser, hvor det er hult; stænglen bliver op til 5 cm i diameter. Det er parenkymcellerne, som indeholder sukkersaften, der egentlig oplagres med henblik på senere blomstring og frugtsætning. Sukkeret udvindes ved presning eller udludning med vand. Omkring halvdelen af saften kan krystallisere; resten, kaldet melasse, kan bruges direkte som sirup eller efter gæring destilleres til det højt skattede produkt, rom. Presseresten og bladene kan bruges til kvægfoder eller brændsel. I Brasilien laves alkohol af sukkerrør og hældes på bilerne; en del af presseresterne laves til sprængstof. Sukkerrør formeres ved stiklinger, som tages fra stænglens øvre, mindre sukkerholdige dele. Sukkerrør stammer fra New Guinea og menes opstået af den vilde art, S. robustum. Brugen af sukkerrør begyndte mellem Tværsnit af Majsstængel. Ledningsstrengene er spredt over hele tværsnittet. Sukkerrørets stængel er bygget tilsvarende og før vores tidsregning. Siden blev det bragt til Indonesien, Bagindien, Indien og Kina omkring år 6000 f.kr. Første gang man hører om sukkerrør i Europa var i forbindelse med Alexander den Stores erobringstogt til Indien år 326 f. Kr. Ved Indusfloden finder man et indisk rør som giver honning uden bier. Omkring 500 e.kr. er det Mesopotamien og Persien, som er de store sukkerproducenter. Under de næste 200 års krige for at udbrede islam i middelhavsområdet fører araberne i år 632 sukkerrøret dertil. År 714 begynder araberne at dyrke sukkerrør i det sydlige Spanien og år 900 kommer sukkerproduktion i gang på Sicilien. Først under korstogene ca kommer sukker til det nordlige Europa med URT 30:2 maj

3 Tværsnit af Majsblad. Bemærk strengskederne med store grønkorn og bladcellerne med små grønkorn. Sukkerrørs blade har en lignende opbygning. Venedig som centrum for denne handel bringer Henrik Søfareren sukkerrøret til Madeira. Columbus bringer det til Vestindien og Amerika. I dag ligger den vigtigste produktion af rørsukker og rom i det Caribiske område. Dansk Vestindien blev koloni i 1672, da St. Thomas blev overtaget af Vestindisk Kompagni, senere udvidet med St. Jan og St. Croix. Det var her, at den store sukkerproduktion fandt sted, og Danmark fik sit sukker. Under Napoleonskrigene begyndte man at dyrke sukkerroer, hvorved man gjorde sig mindre afhængig af sukker fra Dansk Vestindien, der blev solgt til USA i 1917 for 25 mill. $. På verdens plan blev der produceret 1,293 mill. ton rørsukker i 2005, heraf 420 mill. tons fra Brasilien. Sukkerroe - Beta vulgaris var. altissima (Salturtfamilien, Chenopodiaceae) Sukkerroen er en novice sammenlignet med sukkerrør. Det var først i 1747 at den tyske kemiker, A.S. Marggraf offentliggjorde, at der i forskellige roearter, især runkelroen, fandtes sukker, som var identisk med rørsukker, og i 1761 overbragte han Frederik den Store små sukkertoppe af roesukker, uden at han selv tillagde det nogen betydning. Den første roesukkerfabrik åbnede i Cunern i Schlesien i 1802, grundlagt af en svejtser ved navn Achard. Samme år skete det også i Aljabjew i Rusland. Achard blev tilbudt daler af rørsukkerfabrikanterne for at tie og lukke sin fabrik, men han afslog; i 1828 gik hans fabrik konkurs, og han døde ludfattig. Sukkerindholdet øgedes efterhånden som følge af forædling, men det var på grund af Napoleonskrigene, at sukkerroen fik sit gennembrud. Især grundet fastlandsspærringen, som standsede importen af rørsukker til Europa. Efter ophævelsen af spærringen i 1815 faldt prisen på sukker og i 1828 lukkede den sidste roesukkerfabrik i Tyskland, mens Frankrig forsatte produktionen. Den blev gjort rentabel her ved hjælp Tværsnit gennem ammerod hos Bede. I centrum det vaskulære kambium og dets produkter. De 3 ydre ringe accessoriske kambier og deres produkter. De tykvæggede radierende celler er vedvæv; sivævene er småcellede og kan lige anes udenfor vedvævet i hver ring. Imellem ringene storcellet forrådsvæv (parenkymceller). Alleryderst beskyttende korkceller. 46 URT 30:2 maj 2006 URT fylder 30 år i 2006

4 Til venstre en Sukkerroe: Ammeorganet består mest af pæleroden samt en smule kimstængel (hypokotylen, hy) og stængel. I midten en Foderroe: Ammeorganet består mest af kimstængel; rod og stængel udgør en mindre del. Til højre en rødbede: Ammeorganet består kun af hypokotylen og lidt stængel. af høj told på importeret rørsukker og ved stor indsats af agronomer og teknikere. Herved skabtes fornyet interesse for roesukkerproduktion i Europa. I december 1873 åbnede den første danske fabrik for roesukker. På det tidspunkt indeholdt sukkerroen 8 % sukker, ca. 3 gange så meget som ved århundredets begyndelse. I dag er indholdet af sukker i en roe oppe på %. Sukkeret findes oplagret i roens parenkymceller. En roe er et såkaldt ammeorgan. Det betyder, at den oplagrer næring med henblik på senere blomstring og frugtsætning. Roen består af tre dele: Nederst pæleroden, som kendes på tilstedeværelsen af siderødder, så følger hypokotylen (kimstænglen) uden sidestrukturer og øverst stænglen med blade eller bladar. Andelen af disse tre organer varierer med roetypen, som tillige vokser i forskellig dybde i jorden. Sukkerroe vokser dybt, og pæleroden Roepiger på arbejde i 1920 erne. udgør dens største andel. Roens tykkelse skyldes en række koncentriske vækstlag uden på hinanden (accessoriske kambier), som producerer celler såvel udad som indad. Vigtigst er egentlig ledningsstrengene, bestående af det vandførende vedvæv dannet indad og det sukkerførende sivæv dannet udad. Dette ledningsvæv fylder dog ikke meget hos roen. Samtidig og imellem de enkelte ledningsstrenge danner vækstlagene masser af de nævnte parenkymceller, som oplagrer sukker. Skæres en roe (f.eks. en rødbede) over på tværs ses en række koncentriske ringe. Det er ikke årringe, for de er alle fra samme sæson og må ikke forveksles med årringene i træstammer. Hos træerne nedstammer årringene fra et enkelt vækstlag (det vaskulære kambium), som år efter år producerer vedvæv indad og sivæv udad. Årringene i veddet kan ses, bl.a. fordi cellerne i det sent dannede høstved er mindre end cellerne i vårveddet, som følger lige efter vinterdvalen. Bederoe er en toårig plante, som første år danner en bladroset og selve roen, der høstes om efteråret. Får den lov, går den i stok den følgende sæson, dvs. danner stængel med blomster fulgt af frugt og frø. Som hos de fleste planter i Salturtfamilien er blomsterne ubetydelige og grønlige. De sidder sammen i små nøgler, der falder af som en helhed ved frugtmodningen. Blomsterne har vindeller selvbestøvning. Frugten er en tyndskallet nød, som indeholder et tykskallet frø. Disse findes gerne i to størrelser, store frø, som spredes kort og mindre frø, som kan spredes lidt længere væk fra moderplanten. Tidligere såede man hele nøglet af roefrø og måtte da ud at luge de dårligst udviklede planter fra, da de ellers ville konkurrere indbyrdes. I vore dage kan man enten fjerne de overskydende frø mekanisk eller ved forædling fremstille planter med kun ét frø i nøglet. Roesukker er kemisk set det samme som rørsukker og udvindingsmetoderne ligner også hinanden. Roesirup har imidlertid en dårlig smag og kan ikke anvendes som følge af andre stoffers tilstedeværelse i roecellerne, end der er i sukkerrørcellerne. Sukkerroe fik stor betydning i Nord- og Mellemeuropa, da den kan dyrkes i tempereret klima og den har givet anledning til en omfattende industri. Bederoes vilde slægtning, Strand-Bede (Beta vulgaris var. maritima) findes vildtvoksende langs vore indre kyster. Den regnes som stamfader til de dyrkede roer. Der blev produceter 242 mill. ton roesukker i 2005 på verdensplan, heraf 2,8 mill. ton i Danmark. Største producent er Frankrig med 29 mill. ton roesukker. Sukkerpalme - Arenga pinnata (Palmefamilien, Arecaceae) Palmer er enkimbladede træer. Deres stængelstruktur svarer helt til den, vi har set hos Sukkerrør med mange spredte ledningsstrenge. Som følge heraf har den ikke sekundær tykkelsesvækst som de tokimbladede træer og buske. Den opnår sin endelige tykkelse tidligt ved en særlig primær vækst i toppen af planten. Stammen af URT 30:2 maj

5 Sukkerpalme, hel plante og blad tv. og frugt øverst th. Sukkerløn, gren m. blade og frugter samt blomsterstand. stives derudover af de store bladskeder, og hver art får sit karakteristiske stammeudseende af den måde bladene falder af på. Disse er i princippet hele i form af enten fjer- eller vifteformede plader, men spalter som regel hurtigt op. Blomsterne, der udvikles i toppen, hvor også bladene sidder, er tretallige, undersædige og enkønnede (enbo eller tvebo). De sidder oftest i kæmpestore grenede aks, der i begyndelsen er støttet af et stort hylsterblad. Vind- eller insektbestøvning forekommer hyppigst. Frugterne er bær eller stenfrugter. Dadel (bær) og Kokos (stenfrugt) blev beskrevet i Urt henholdsvis 28,3 og 27,4. Sukkerpalmen (de lokale navne er bl.a. binglang, ejow, gomuti) er en af de vigtigste leverandører af palmesukker. Den er enbo dvs. med han- og hunplanter. Sukkersaften udvindes af hanblomsterstandens stilk ved indsnit ved basis. Dette skal ske hver dag, hvis produktionen af saft skal kunne fortsættes. Den kan levere 3-4 liter sukkersaft dagligt, og det giver op til 1800 liter saft pr. år svarende til 150 kg sukker. Saften kaldes toddy; den kan drikkes straks eller inddampes til krystallinsk sukker (jaggery). Da toddyen ikke holder sig godt, destilleres den ofte til den stærke alkoholiske drik, arrak. Når træet har leveret, hvad det kan, afskæres vækstpunktet med de unge blade og spises som palmekål. Herefter dør palmen, da der ikke findes sideknopper til at overtage væksten. Fra marven kan man udvinde, sago; dette gælder dog kun hunplanterne. En gennemsnitspalme leverer omkring 70 kg sago. Der udvindes fibre fra unge bladskeder til bl.a. børster; selve stammen er brugt til vandrør. Rødderne bruges til behandling af nyresten. Sukkerpalme stammer fra Bagindien og Sundaøerne. Fra Sydøstasien stammer en række andre palmer, som leverer palmesukker. Disse har dog mest lokal betydning. Et udvalg er: Palmyrapalme - Borassus flabelliformis, tvebo, altså med han- og hunblomster på samme plante. Saften tappes fra det store hylsterblad og en palme kan levere op til l saft igennem et helt liv. Stammerne bruges til tømmer, da de er modstandsdygtige over for saltvand; bladene benyttes til tagtækning, og de er måske verdens ældste form for papir. Man bruger fibre fra bladskederne til børster, bladpladerne bruges til kurve og måtter. Frøene ristes og spises. Kittulpalme - Caryota urens, er den eneste palme med dobbeltfinnede blade, den leverer 7-14 l saft om dagen; hvis der tappes fra flere blomsterstande kan den give op til 27 l pr. dag. Man bruger også palmen til tømmer. Kittul kaldes de fibre, man får fra den. Honningpalme - Jubaea spectabilis, den kraftige stamme fældes og tappes for saft, ca. 300 l. Vinpalme - Raphia vinifera, saften udvindes gennem et hul, boret i skudspidsen. Sukker-Løn - Acer saccharum (Lønfamilien, Aceraceae) Beslægtet med vore hjemlige arter af Løn er dette træ, som vokser i 48 URT 30:2 maj 2006 URT fylder 30 år i 2006

6 det nordøstlige USA og Canada og kan blive op til 40 m højt; bladet indgår i det canadiske flag. I februar og marts, når tøvejret sætter ind, slås et rør ind i barken, og der tappes nu en sukkerholdig saft indtil knopperne bryder. Saften koges ind til ahornsirup (maple syrup), som efterhånden er velkendt herhjemme og kan købes i de fleste supermarkeder. Den smager godt og har en aroma af kumarin, et stof, vi også finder hos Skovmærke (Galium odoratum), Gul Snerre (G. verum), Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum) og Festgræs (Hierochloë odorata). Det sidste er kendt fra den polske vodka Zubrowka, der forsynes med et blad af græsset i flasken. Ahornsirup kan omarbejdes til sukker, eller saften forgæres til eddike. Lokalt bruges den i mange opskrifter og den betyder tillige meget for turistindustrien med sukkerfigurer, bronzeindstøbte ahornblade til smykker, figurer af veddet kun fantasien sætter grænser. I kolonisationstiden i USA og Canada havde dette sukker stor næringsmæssig betydning for indbyggerne. Det beskrives bl. a. i bøgerne af Laura Wilder om sin barndom i de store skove i 1800-tallet, hvor de bl.a. størknede varm sukkermasse som figurer i sne. Følgende opskrift blev fundet i en meget nyere kogebog fra New England (de nordøstlige stater i USA): Se, var det ikke noget! En vigtig del af mange amerikaneres morgenmad består af pancake with maple syrup. I nævnte kogebog var der adskillige andre opskrifter med maple syrup, hvilket understreger dens lokale betydning og tradition. Frøene kan spises, når man har fjernet vingen og derefter udblødt, kogt og ristet dem. Af den inderste bark lavede de nordamerikanske indianere mel. De smukke efterårsfarver på træerne Indian summer er en stor turistattraktion i det østlige Canada og New England. Saccharinplante Andre søde planter De følgende planter anvendes ikke til sukkerfremstilling, men bruges, mest lokalt, på grund af deres søde smag. Saccharinplante Stevia reboudiana (syn. Eupatorium reboudianum) (Kurvplantefamilien, Asteraceae) Denne plante er en Hjortetrøstart fra Sydamerika (Brasilien, Paraguay). Dens sødeevne skyldes, at bladene indeholder et protein, stevioside, som er gange sødere end sukker, og det fortælles, at 1-2 tørrede blade er Maple sugar on snow (i egen oversættelse): Kog maple syrup til det danner en gummiagtig masse, når det lægges på sne. Anbring ren hvid sne på en pande. Hæld en skefuld varm maple syrup ad gangen i sneen. Det danner en lækker blød klump, som serveres sammen med doughnuts (friturestegte ringformede kager), varm kaffe og pickles. 1: Plante 2: Blade 3: Blomsterstand 4: Blomst 5: Frugt URT 30:2 maj

7 nok til at søde en stor kop kaffe eller the. Dette protein blev første gang udvundet i Frankrig i 1930 erne. Planten har været brugt af Guaraní indianerne i Paraguay, som kalder den caaehe, den søde urt, til at søde deres Maté, en Kristtorn (Ilex paraguayensis). Stevia er forbudt i Europa og USA, men er vidt udbredt i andre lande f.eks. Japan, hvor den bruges i is, brød, sukkerfrit tyggegummi o.a. Mirakelbær - Synsepalum dulcificum (Sæbetræfamilien, Sapotaceae) Denne plante har den meget usædvanlige evne at kunne ændre den sureste frugt til den sødeste spise som skrevet står i Kew Bulletin (1906). Den søde fornemmelse holder i flere timer, efter man har spist et af de røde bær, som det lille træ har. Det stammer fra Vestafrika. Man bruger den til at søde palmevin og øl. Stoffet er et glycoprotein, miraculin, som er ansvarlig for fornemmelsen. Proteinet forskes der meget i til brug for fødevareindustrien. Mirakelfrugt Thaumatococcus daniellii (Marantafamilien, Marantaceae) I de fugtige regnskove i Vestafrika finder man en urt, som bliver op til 3 m høj, velkendt af den lokale Mirakelbær. Mirakelfrugt. befolkning. De bruger dens store og bløde blade som engangstallerkener eller til at pakke mad ind i før kogning. Den lange tynde bladstilk samles ind til fletning af måtter. Den søde frøkappe (arillus) spises af børnene og den indgår i madlavning som sødemiddel. Frugten er en kødet kapsel. Det sødende stof er et protein, thaumatin, et af de sødeste stoffer mennesket kender. Det er ca gange sødere end sukker, men det efterlader en lakridsagtig eftersmag og er meget dyrt at fremstille i store mængder. Man har derfor splejset de søde gener ind i bakterier og gær og fremstiller på den måde stoffet i store mængder. Sukkerært Pisum sativum convar. axiphium (Ærteblomstfamilien, Fabaceae) Sukkerært er den umodne flade bælg med små frø; den er sød og sprød, og det hele spises. En bælg er en kapsel dannet af ét frugtblad, som ved modenhed springer op i både ryg- og bugsøm. Opspringningen sker som en eksplosion, der skyldes vævsspændinger mellem langsløbende fibre i bælgens ydre lag og skråtstillede fibre i det indre i forbindelse med frugtens udtørring. Ved opspringningen spiralsnos hver bælghalvdel, hvorved frøene kastes ud. Hos Sukkerært er de nævnte fibre stærkt reduceret, hvilket betyder, at bælgen nemt spises hel. Sukkerært er fremstillet ved forædling af den dyrkede Almindelig Ært (Pisum sativum). Bruges hyppigt som gemyse til diverse middagsretter. Sukkerært 50 URT 30:2 maj 2006 URT fylder 30 år i 2006

8 Lakridsplante Glycyrrhiza glabra (Ærteblomstfamilien, Fabaceae) Lakridsplanten er en urt med uligefinnede blade og violette blomster i store klaser. Den har en kraftig jordstængel og tykke rødder. Planten findes i middelhavsområdet, Kaukasus og det centrale Asien. Den dyrkes. Anvendelsen ligger især indenfor medicin, hvor den anvendes til brystdråber, hostesaft, mm. Lakridsrod blev tidligere anvendt som slik; den kan sikkert stadig købes, men er nok gået lidt af mode. I dag bruges den meget i fødevareindustrien, da den er gange sødere end sukker. Vor hjemlige Sød Astragel (Astragalus glycyphyllos) af samme familie minder i smagen om lakrids, men har ingen praktisk betydning. Sødskærm Myrrhis odorata (Skærmplantefamilien, Apiaceae) Sødskærm eller Spansk Kørvel har en sødlig anisagtig smag. Bladene anvendes i supper eller som det grønne drys; man kan lave te på de unge skud eller de grønne spaltefrugter. De nødagtige spaltefrugter af Fennikel (Foeniculum vulgare) og Anis (Pimpinella anisum), også skærmplanter, har en lignende smag og anvendelse. Anis er tillige en vigtig bestanddel af pernod og ouso og likøren, anisette. Stjerneanis (Illicium verum) er beslægtet med Magnolie og er selv en vedplante. Dens frugter anvendes; det er 8-strålede vedagtige flerfoldsfrugter af bælgkapsler, som hver indeholder et skinnende brunt frø. En bælgkapsel åbner i modsætning til en bælg kun i den ene søm, i reglen bugsømmen. Anis-Tragthat (Clitocybe odorata) og Anis-Savblad (Lentinellus cochleatus) er svampe med anis-lignende lugt og smag. De kan anvendes i supper og svampestuvninger, måske med nogen forsigtighed, da smagen er stærk. Sukkerrod Sium sisarum (Skærmplantefamilien, Apiaceae) Denne plante af slægten Mærke er næppe kendt af mange. Det er en gammel kulturplante som naturligt forekommer på fugtige steder i det centrale Europa, fra Ungarn og Bulgarien og øst på til Sibirien og det centrale Asien og Lakridsplante. syd på til Irak og Iran. Den er anvendt siden Romertiden. Som navnet siger, er det roden, der bruges. Roden er i dette tilfælde hovedroden, som er en pælerod, men også adskillige af dens siderødder, som fortykkes tilsvarende. Siderødder dannes som anden eller senere generationer på en rod af højere orden. Siderødder kan altså igen have siderødder. Når roden af denne plante graves op, står man således med et sammenhængende bundt af én større ho URT 30:2 maj

9 Anis-savbladhat (Lentinellus cochleatus). Foto: Jan Vesterholt. vedrod og flere mindre siderødder. Sukkerrod stammer fra Centralasien, og den har et så stort sukkerindhold, at den kan bruges til vin- og alkoholfremstilling. Er man heldig at få fat i Sukkerrod, kan den anvendes i salater, dampes eller syltes. Batat Ipomoea batatas (Snerlefamilien, Convolvulaceae) Batat kaldes også søde kartofler, fordi de underjordiske knolde har et relativt højt sukkerindhold foruden stivelse. Men her hører sammenligningen med kartofler også op, for Batat har rodknold, mens Kartoffel (Solanum tuberrosum) har stængelknold formet for enden af underjordiske stængeludløbere. Batat har krybende overjordiske stængler, som danner Sukkertang - Laminaria saccharina (Bladtangfamilien, Laminariaceae) Sukkertang er en brunalge ligesom Blæretang (Fucus vesiculosus). Den findes ved vore kyster og er i øvrigt vidt udbredt i det nordlige Atlanterhav og Stillehav. Algen består af en plade, der er op til 1,5 m i længden og cm bred, og sidder på en ca. 30 cm lang cylindrisk stilk. Den søde smag skyldes mannitol, en sukkeralkohol, som kan udgøre op til 25 % af plantens tørvægt. Den bruges til overtræk på tyggegummi eller tabletter og indgår i papirfremstilling, politur og sprængstoffer. Algen leverer også alginat til fortykningsmiddel i is, andre fødebirødder og det er på nogle af disse, at knolddannelse foregår. Birødder (adventivrødder) dannes på stængler, som regel i disses nodier (hvorfra også bladene udgår). Dette giver jo en interessant sammenligning med forrige arts siderødder og med Sukkerroens pælerod. Mange har sikkert prøvet disse oftest rødlige søde kartofler, enten herhjemme, hvor de ofte er til salg, eller på ferierejser til det sydlige. Planten stammer fra tropisk Amerika, men dyrkes mange steder. Knoldene blev bragt til Europa af Columbus selv. Navnet Batat blev forvansket til potat, da den blev udbredt til Europa, og selvom man skiftede plante (kartoffel), beholdt man navnet. De mange tidlige skriftlige kilder man har i Europa omkring Kartoffel er Batat. Allerede før 1250 har man nemlig dyrket Batat i Polynesien. 52 URT 30:2 maj 2006 URT fylder 30 år i 2006

10 Sukkerrod. Bemærk hovedrod og mange fortykkede siderødder. varer, kosmetik, blødgøringsmidler og proteser. Algen har og har haft stor lokal betydning som både menneskeføde og som foderplante i adskillige lande. Sukkertang bruges også i traditionel kinesisk medicin som middel mod hårde knuder som svulster og hævede lymfeknuder. Manna Manna må være velkendt af de fleste fra Biblens beretning om Moses og israeliterne i Sinaiørkenen, hvor de fandt manna til deres underhold. Der findes mange gæt på, hvad det mon har været, og manna bruges i dag om adskillige planteprodukter, oftest sødlige udskillelser (exudater) fra stammer og grene af diverse planter. Alhagi maurorum er en Ærteblomstret plante, der vokser i Sinai og nærliggende områder og Sukkerrod Anis-tragthat (Clitocybe odora). Foto: Jan Vesterholt. URT 30:2 maj

11 Batat. Hel plante m. blade og blomster og fortykkede birødder. som udskiller et sødligt exudat. Tamarix gallica var. mannifera, en Tamarisk, er en anden. Dens exudater fremkommer efter stik af skjoldlus. Spiselig Kantskivelav (Lecanora esculenta) vokser på jorden i disse områder og har også været foreslået. I vor søgen efter muligheder faldt vi over en interessant antagelse af forfatteren A.J. Swann i en bog om slavejægere (desværre uden årstal). Swann beretter, at han i området mellem Tanganyika og Nyasa søerne i Afrika en tidlig morgen bemærkede en masse små hvide legemer på størrelse med korianderfrø (3 mm) på jorden. De mindede ham om beskrivelsen af den bibelske manna. De smagte sødt, men svandt ind, når solen kom frem. Man forsøgte at bevare nogle i skygge, men de blev hurtigt fyldt med orm. Man bagte kager af den og sendte til England, men ingen kunne bestemme, hvad det var. Swann s antagelse er, at det kunne være en svamp, der optræder i Sukkertang. mængde, men som er ubestandig i sin forekomst. En skrøne? ja, måske. I hvert fald har man ikke noget sikkert belæg for denne antagelse. I Danmark findes en blækhat, der ses tidligt om morgenen, men som hurtigt går til grunde, når solen kommer frem et lignende tilfælde? Manna-Ask - Fraxinus ornus (Olivenfamilien, Oleaceae) Ved indsnit i barken på over 10 år gamle træer fås et sødt smagende exudat, der krystalliserer og bruges som et mildt afføringsmiddel. Træet findes og udnyttes i Syditalien. Det ses som prydtræ i Danmark. Manna-Eg Quercus persica (Bøgefamilien, Fagaceae) leverer et lignende produkt og det samme gør Europæisk Lærk - Larix leptolepis (Granfamilien, Pinaceae) faktisk også. Skal vi slutte med, at der findes masser af andre planter, der leverer manna. Prøv på nettet. Og alle ved, at elmetræets frugter også kaldes manna, men det har nok mindre med sagen at gøre, bortset fra en sødlig smag. TAK Forlaget Frydenlund takkes for tilladelse til at bringe tegningen af Sukkerrod fra Anemette Olesen (1996): De glemte køkkenurter. Jan Vesterholt takkes for bidrag med svampebilleder. Poul Møller Pedersen takkes for foto af sukkertang. Forfattermes adresse: OBL: GRH: 54 URT 30:2 maj 2006 URT fylder 30 år i 2006

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Sukker. Sukker, 1 kg Art nr: 41202. Sukker, 2 kg Art nr: 41105. Økologisk Sukker, 1 kg Art nr: 41210. Sukker, 10 kg Art nr: 41222

Sukker. Sukker, 1 kg Art nr: 41202. Sukker, 2 kg Art nr: 41105. Økologisk Sukker, 1 kg Art nr: 41210. Sukker, 10 kg Art nr: 41222 Produktkatalog 13 Sukker Melis, bedre kendt som almindeligt sukker, består af hvide sukkerkrystaller og er den mest benyttede form for sukker herhjemme. Økologisk sukker adskiller sig først og fremmest

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere

Hvor var kartoflen i renæssancen?

Hvor var kartoflen i renæssancen? Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som 2015 er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som Vores honningproduktion bygger på traditioner helt tilbage fra 1921. Biavlen var oprindeligt et familieforetagende, der er

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Da siruppen kom til Danmark

Da siruppen kom til Danmark Da siruppen kom til Danmark I begyndelsen af 1900-tallet blev det meste sirup importeret fra udlandet fra England, Skotland og Holland. Under første verdenskrig steg den indenlandske produktion på grund

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed!

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed! Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed! Forestil dig, at du nu kan få den fineste og blødeste børne- og babysengetøj, der samtidig er meget allergivenligt! Forestil

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Sukker. Matematik trin 2. avu. Almen voksenuddannelse Onsdag den 20. maj 2009 kl. 9.00 13.00

Sukker. Matematik trin 2. avu. Almen voksenuddannelse Onsdag den 20. maj 2009 kl. 9.00 13.00 Sukker Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse Onsdag den 20. maj 2009 kl. 9.00 13.00 Sukker Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende

Læs mere

12 skønne bønner - Politiken.dk http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadguide/tjekguidemad/ece1220872/12-skoenne-boenner/?servic...

12 skønne bønner - Politiken.dk http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadguide/tjekguidemad/ece1220872/12-skoenne-boenner/?servic... 1 of 6 24-04-2011 18:16 12 skønne bønner AF LARS DAHLAGER Sortøjede bønner Små hvide bønner med et sort 'øje' på siden, som bevares, når de er kogt. Stammer oprindeligt fra Asien, men er i dag en populær

Læs mere

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER.

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Bristol Black Spiced. Destilleri: Ukendt. Stil: Krydret. Farve: Sort. Alkohol: 42% Vol.: 0,7 L. Alder: Ukendt. Noter:

Bristol Black Spiced. Destilleri: Ukendt. Stil: Krydret. Farve: Sort. Alkohol: 42% Vol.: 0,7 L. Alder: Ukendt. Noter: Bristol Black Spiced Ukendt Krydret Sort Alkohol: 42% Ukendt Black strap molasses, rørsukker, tobak, rom og krydderier blev leveret til havnen i Bristol i det 18 århundrede. Denne spiced rom afspejler

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Buuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger)

Buuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger) GER 60:12 Burmaa og Selenge har taget initiativet til vores nye artikelserie med mongolske madopskrifter. Vi lægger ud med opskriften på buuz, som er mongolernes yndlingsret, både til hverdag og fest.

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Vi har samlet inspirationen her i denne lille ebog, som du kan lade dig inspirere af.

Vi har samlet inspirationen her i denne lille ebog, som du kan lade dig inspirere af. Lunt & lækkert Efterår og vinter er lig med varme. Hygge. Ild i pejsen. Bløde tæpper og mørke aftener. Og den kolde tid er også lig med varme drikke og masser af traditioner. Hos VINOBLE i Esbjerg er vi

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Kardemomme. Kommen Muskatnød- og -blomme Nelliker

Kardemomme. Kommen Muskatnød- og -blomme Nelliker Krydderier og krydderurter Tørrede krydderier Krydderier kommer fra bark, knopper, frugt- eller blomsterdele, rødder, frø eller stængler fra diverse aromatiske planter og træer. Krydderierne kan fås stødte,

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Skab mersalg ved altid at tilbyde dine kunder lækkert brød

Skab mersalg ved altid at tilbyde dine kunder lækkert brød NYHEDER OG TILBUD AUGUST/SEPTEMBER 2014 Skab mersalg ved altid at tilbyde dine kunder lækkert brød Fransk produceret kvalitets brød Brødene er bagt i en stenovn med surdej, altså ingen gær. Brødet er forbagt

Læs mere

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Opskrifter De gule majspandekager - 15 små 100 g mel 100 g fint majsmel 1 tsk fint salt 1 tsk karry 4 ½ dl letmælk 50 g fintsnittet porre. (Se tips) 150 g kogte

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Banankage med lys cremeux og nibs

Banankage med lys cremeux og nibs Banankage med lys cremeux og nibs Glem alt om de banankager, du hidtil har smagt! Denne kage har den lækreste fugtige konsistens, der står rigtig godt til den lyse cremeux og den sprøde tekstur, som kakaonibsene

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Inspiration til smagfulde salater. Forårstema. Dr. Oetker Danmark A/S +45 44 94 52 33 www.oetker-fs.dk

Inspiration til smagfulde salater. Forårstema. Dr. Oetker Danmark A/S +45 44 94 52 33 www.oetker-fs.dk Inspiration til smagfulde salater Forårstema 1,2 kg Dr. Oetker Pansotti Pesto 300 g jordskokker 1 dl eddike 1 dl vand 80 g sukker 1 tsk. salt 15 g frisk ingefær 1 citron 2 æggeblommer 2 spsk. sennep 80

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Inspiration til forberedelse

Inspiration til forberedelse LÆRERVEJLEDNING Fra frø til plante Det er tilrettelagt som et besøg i Væksthusene suppleret med arbejde hjemme på skolen. Besøget i Væksthusene giver eleverne en faglig viden om planter i forskellige klimazoner

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

Sansehaven på Naturcenter Syddjurs

Sansehaven på Naturcenter Syddjurs Sansehaven på Naturcenter Syddjurs En sansehave er en lille fortættet verden af naturoplevelser. Hvilke planter med hvilke dufte skal man kunne opleve? Hvilke blomsterfarver skal pryde haven? Hvilke naturmaterialer

Læs mere

NYHED SIGNATURE. 1 liter, klar til brug Varenr. 296411

NYHED SIGNATURE. 1 liter, klar til brug Varenr. 296411 NYHED SIGNATURE 1 liter, klar til brug Varenr. 296411 OKSEHALECHIPS MED LØGMOUSSE 2 dl OSCAR Oksehale Jus, Signature 50 g oksehale kød, kogt 1 dl vand 100 g havregryn 20 g tapioka mel 4 stilke citrontimian

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere