Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler"

Transkript

1 NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger

2 NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser, starer, siv og frytler, der er registreret ved NOVANA-undersøgelsen af vandløbsnære arealer og brinker i 2004 og Der er medtaget arter fra skov og fra det åbne land. Nøglen, der ikke er komplet, idet den kun omhandler medtagne arter, lægger vægt på blomsterstanden og vækstformen. Artsgennemgangen lægger derimod især vægt på vegetative karakterer. For at kunne se flere af disse er det absolut nødvendigt at bruge en stærk lup (18x 20x) Arterne er gennemgået i samme rækkefølge som angivet i skemaet på side 11, dvs. alfabetisk efter slægt indenfor hovedgrupperne: græsser, halvgræsser samt siv og frytler. Der er i nogle artsbeskrivelser medtaget karakterer, økologiske forhold eller andre formodninger, som vi ikke er sikre på er gældende. Disse er markeret med (skal tjekkes). Kommentarer til disse bemærkninger modtages meget gerne. Artsgennemgangen tager primært udgangspunkt i egne iagttagelser i forbindelse med feltarbejdet i Dette er suppleret med følgende tilgængelige litteratur: - Danske Græsser (A. Mentz 1902) - Dansk Feltflora (K. Hansen (ed.) 1986) - Flora Nordica 2. (B.Jonsell (ed.) 2001) - Grasses (C.E. Hubbard 1985) - Græsser i blomsterløs tilstand (Samsøe-Lund 1882) - Meddelelser fra ATLAS FLORA DANICA nr Nordiske Skærmplanter (N. Faurholdt & J.C. Schou 2004) - Norsk, svensk, finsk Flora (J. Lid 1985) - Nøgle til bestemmelse af danske græsser i blomsterløs tilstand (J. Grøntved og T. Sørensen 1941) - Sedges of the British Isles (Jermy, A.C et al. 1982) - Star (J.C. Schou 1987) - The Wild Flower Key (F. Rose 1981) 5

3 Ordliste: Bladgrund: Lavblade: bredden af bladet, hvor dette er fæstet til stænglen. Veludviklet bladgrund betyder, at der f.eks. er dannet tænder (som hos Kvik), ører eller en bred lys bræmme. Græsser: små blade på underjordiske udløbere, der ikke ligner almindelige blade (løvblade). Lavblade er normalt ikke grønne (medmindre de er over jorden), og de har ikke skede og skedehinde, som løvbladene har. De er skælformede blade med stængelomfattende basis og har kraftige styrkevævsstrenge, som på visne og nedbrudte blade ses som børsteformede hår ved leddene. Halvgræsser: hos mange arter er der ved grunden af stænglen nogle mere eller mindre skedelignende lavblade, der vokser inden for de mere eller mindre henvisnende rester af sidste års blade. Ledcellestriber: Nervation: Intravaginale skud: Ekstravaginale skud: på hver side af midtribben ses to kraftige striber, der består af lange rækker af blæreformede celler. Disse celler har stor betydning for bladpladens indrulning og udrulning (bevægelse). svarer til ribbemønster de nye skud vokser inden i bladskeden på et gammelt skud og kommer frem ved bladskedens afslutning. Det betyder, at tuen er meget tæt i bunden. Bladskeden på unge skud af arter, der har intravaginal skudbygning, er åbne, dvs. at randen af bladskederne lapper over hinanden. NB: Der skal kigges på vegetative skud og ikke blomstrende skud. de nye skud bryder ud igennem bladskeden tæt ved roden af planten, hvilket betyder at tuen er løs. De enkelte tynde skud er frie af hinanden til deres grund. Bladskeden på unge skud af arter, der har ekstravaginal skudbygning, er lukket, dvs. der er ikke nogen overlappende rand/bladskeden er sammenvokset. NB: Der skal kigges på vegetative skud og ikke blomstrende skud.. 6

4 Nøgle til halvgræsser (dvs. Star, Kogleaks og Kæruld) Ensaksgruppen: han- og hunblomster i samme aks Forskelligaks gruppen: han- og hunblomster i hver deres aks 1a) med frøuld o Smalbladet Kæruld 1b) uden frøuld 2a) skærmagtigt udbredt o Skov-Kogleaks 2b) ikke skærmagtigt udbredt o Starer 3a) Ensaksgruppen 4a) Store tuer, piedestaler o Langakset Star o Top-Star 4b) Små tuer o Akselblomstret Star o Forlænget Star 4c) Bestandsdannende o Toradet Star 3b) Forskelligaksgruppen 5a) 2 støvfang, frugthylstre flade 6a) Tueformet Stiv Star 6b) Bestandsdannende Almindelig Star Nikkende Star 5b) 3 støvfang, frugthylstre runde 7a) Tueformet Knippe-Star Skov-Star 7b) Bestandsdannende Blære-Star Blågrøn Star Hirse-Star Håret Star Kær-Star Tykakset Star 9

5 Oversigt over vandløbsnære græsser, halvgræsser, siv og frytler. Græsser side Halvgræsser side Siv og Frytler side Blåtop 12 Kogleaks, Skov- 26 Frytle, Håret 31 Bunke, Mose- 12 Kæruld, Smalbladet 26 Frytle, Mark- 32 Draphavre 12 Star, Akselblomstret 26 Harril 32 Flitteraks, Enblomstret 13 Star, Almindelig 26 Siv, Butblomstret 32 Fløjlsgræs 13 Star, Blære- 27 Siv, Fladstrået 32 Gulaks, Vellugtende 13 Star, Blågrøn 27 Siv, Glanskapslet 33 Havre, Dunet 14 Star, Forlænget 28 Siv, Knop- 33 Hejre, Blød 14 Star, Hirse- 28 Siv, Lyse- 33 Hejre, Skov- Sildig 14 Star, Håret 28 Siv, Tudse- 33 Hejre, Skov- Tidlig 15 Star, Knippe- 28 Hjertegræs 15 Star, Kær- 29 Hundegræs, Almindelig 15 Star, Langakset 29 Hundegræs, Skov- 16 Star, Nikkende 29 Hvene, Almindelig 16 Star, Næb- 30 Hvene, Kryb- 16 Star, Skov- 30 Hvene, Stortoppet 17 Star, Stiv 30 Kamgræs 17 Star, Top- 30 Kvik, Almindelig 18 Star, Toradet 31 Kvik, Hunde- 18 Star, Tykakset 31 Miliegræs 19 Rajgræs, Almindelig 19 Rapgræs, Almindelig 20 Rapgræs, Eng- 20 Rapgræs, Lund- 21 Rottehale, Eng- 21 Rævehale, Eng- 21 Rævehale, Knæbøjet 22 Rørgræs 22 Rørhvene, Bjerg- 22 Rørhvene, Eng- 23 Stilkaks, Skov- 23 Svingel, Eng- 23 Svingel, Rød 24 Svingel, Strand- 24 Sødgræs, Butblomstret 24 Sødgræs, Høj 25 Sødgræs, Manna- 25 Tagrør 25 Tandbælg 25 11

6 Art Blåtop Kendetegn topformet, let sammenkneben blomsterstand mørklilla blåt skær hårkrans i stedet for skedehinde opsvulmet og rødlig stængelbasis at tuen stikker (se foto) meget opret bladstilling meget tætte tuer Bunke, Mose- topformet stor og udbredt blomsterstand énblomstrede småaks bladoverside med talrige kraftige, skarpt kølede ribber bladpladen ru bladet mørkegrønt med lyse striber i gennemfaldende lys bladplader mere eller mindre vandret udspærrede fra skuddet (se foto) store, kraftige tuer bestående af sammenpakkede gamle skeder (se foto) Draphavre topformet blomsterstand, sammenkneben efter blomstring småaks med en lang stak (knækket) og en kort stak (ret) blade med meget lave og flade ribber et meget svagt eller manglende bladrelief (se foto) bladoverside glat eller med spredte lange hår i enkelte rækker på ribberne bladskeder glatte eller kort dunhåret uden skedelukke (se foto) skedehinden meget kortere end bladgrundens bredde (se foto), tæthåret på rygsiden stængelbasis ofte opsvulmet sejlgarnsagtige rødder 12

7 Flitteraks, Énblomstret topformet ensidigt vendt blomsterstand store 2-blomstrede småaks (se foto) bladoverside grøn og uden ribber bladplade flad, tør og slap tynd og sirlig. skede foran med opadrettet tand (ikke på vegetative skud (skal tjekkes)) (se foto) Fløjlsgræs topformet blomsterstand, der kan ligne en dusk hvidlig eller rødlig i blomstring, gullig når afblomstret bladskeder og blade bløde af tætte korte hår meget blødt græs (nærmest den blødeste græs der findes) top meget blød, rødligt anløben stængelbasis (dvs. nedre skeder) hindeagtige, rød/hvidstribede (bolche-stribede) løse tuer Gulaks, Vellugtende lille duskformet blomsterstand (se foto) toppen med karakteristisk gul farve efter blomstring og vedvarende hårdusk(e) ved bladgrund (se foto), men med udviklet skedehinde bladoverside med svagt/intet relief stængler ofte rødligt/brunligt anløben ved basis kumarinlugt (lugt af hø fra gamle dage eller af Skovmærke), der kan være meget kraftig! vokser fugtigt tørt, oftest lysåbent (klarer sig bedst i konkurrencen med andre arter på de tørre lysåbne voksesteder) Variation/bemærkninger kan variere meget i størrelse, lugt og behåring kan være ganske ekstrem stor, når den står solitært 13

8 Havre, Dunet topformet blomsterstand småaks med lang stak, stedse oprette bladoversiden uden ribber, men med tydelige jernbanespor (=ledcellestiber) bladundersiden med tydelig køl bladet ofte sammenrullet/rendeformet, ligesidet og afsluttes med bådformet spids bladoverside frisk grøn grådugget blade og skeder med spredte, lange blød hår på bladene står hårene i rækker evt. korte udløbere Hejre, Blød topformet blomsterstand der kan være sammenkneben topgrene og småaks blødhårede bladoverside med flade ribber bladet med bløde hår i randen og i enkelt-rækker på ribberne bladene slappe og bløde skeder normalt bløde af lange hår skeder lukkede til grunden løse tuer Variation/bemærkninger kan variere ekstremt i størrelse og i blomsterstanden, fra 5 cm med ét småaks > 1 meter med rig blomsterstand Hejre, Skov- Sildig topformet blomsterstand, noget énsidig og nikkende nedre topgrene parvise sammen bladoversiden uden eller med svage ribber bladoverside dugget og mat, bladoverside med spredte lange hår og noget ru (se foto) bladskeder med lange stive hår (se foto) (adskiller sig herved fra Tidlig Skov-Hejre) løs tue med lange og brede blade 14

9 Hejre, Skov- Tidlig Hjertegræs topformet blomsterstand, noget énsidig og nikkende nedre topgrene 3-5 sammen bladoversiden uden eller med svage ribber bladoverside dugget og mat, bladoverside med spredte lange hår og noget ru øvre bladskeder korthårede, nedre spredt langhårede (adskiller sig herved fra Sildig Skov-Hejre) løs tue med lange og brede blade topformet blomsterstand hjerteformede småaks (se foto blomsterstanden er endnu ikke helt skredet) bladoversidens ribber er brede og flade et meget svagt eller manglende bladrelief bladundersiden er mat, men kølen skinner kølen er synlig, men ikke fremtrædende nedre del af bladranden ofte med bagudrettede tænder (se foto) nedre del af bladpladen og bladgrunden er ofte hul og stærkt bugtet. habituelt kendes den på sin blågrå farve, korte blade med tendens til at være modsatte ved grunden (se foto) Hundegræs, Almindelig topformet blomsterstand, der især efter blomstring er duskformet sammentrængt på hver primær topgren (se foto) dækbladets køl med lange fremadrettede hår (brug lup!) kraftig lysegrøn mørkegrøn tue kølen kraftig og stærkt sammentrykt et meget fladt græs (se foto) vokser på lysåbne let fugtige til tørre lokaliteter Variation/bemærkninger kendes fra Skov-Hundegræs på, at dennes køl på dækbladet er ru af korte hår i vegetativ tilstand kan Almindelig Hundegræs, Skov-Hundegræs og hybrider mellem de to taxa ikke kendes fra hinanden 15

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg

NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg 31 sider 29 sider 25 sider 29 sider 29 sider 35 sider 21 sider 19 sider 37 sider NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg Indholdsfortegnelse Forord... 4 Opbygning af

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Danmarks græsser 2. reviderede udgave

Danmarks græsser 2. reviderede udgave Danmarks græsser 2. reviderede udgave Af Jens Christian Schou, Peter Wind og Simon Lægaard Udover diverse rettelser og tilføjelser i tekstdelen adskiller 2. udgave sig fra 1. udgave ved at være trykt helt

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

Baseline overvågning - Life 70, Gravene Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Sortsbeskrivelse rabarber.

Sortsbeskrivelse rabarber. Sortsbeskrivelse rabarber. 1. A Cote Rouge Få blomsterstængler, middellange og middeltykke stilke, svagt rødfarvet ved bladbasis og nærmest grøn ved bladpladen, indvendig stilkfarve grøn, stort udbytte

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse... Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen pragthave med stauder og græsser Tag med til en have i Østsjælland, og oplev Marianne Follings udsøgte fornemmelse for at sætte planter sammen. Hun blander stauder og græsser, så bede bliver en farveoplevelse,

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-

Læs mere

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN:

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN: MED LEVENDE AGN: UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere