Heidi Søgaard Madsen (hsm)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Heidi Søgaard Madsen (hsm)"

Transkript

1 Heidi Søgaard Madsen (hsm) Fra: Sendt: Til: Emne: Vedhæftede filer: Svend Engelund 24. august :56 $Kystdirektoratet (kdi) FW: Ansøgning vedr. etablering af skibsstødssikring af Aggersundbroen, Vesthimmerland Kommune Bilag_VVM-screening.pdf; Aggersund_ansøgning_Kystdirektoratet.pdf; Bilag_Bundsikring.pdf; Bilag_Hovedtegning.pdf; Bilag_Natura 2000 _væsentlighedsvurdering.pdf; Bilag_Søkort.pdf; Bilag_Vandskifte og -kvalitet.pdf; Tilladelse til geotekniske boringer ud for Aggersundbroen, Vesthimmerland Kommune Til Kystdirektoratet På vegne af Vejdirektoratet skal jeg hermed søge om tilladelse til etablering af skibsstødssikring ved Aggersundbroen. Ansøgning samt relevante bilag er vedhæftet nærværende mail. Jeg har tidligere fremsendt ansøgningen til adressen da jeg tidligere har fået en tilladelse til gennemførelse af geotekniske undersøgelser fra denne adresse. Kopi af denne tilladelse er vedhæftet. Med venlig hilsen Svend Engelund Afdeling 1551 COWI Visionsvej Aalborg Danmark Local/Phone: (+45) Local/Direct: (+45) Local/Mobile: (+45) Mail: Print only if necessary 1

2

3

4

5

6

7

8 Placering af spuns omkring klappiller. Bemærk, at spunsen har topkote 6 m og der for ikke kommer over vandspejlet.

9

10 VEJDI REKTORATET ADRESSE AGGERSUNDBROEN EROSI ONSSI KRI NG OMKRI NG BROPI LLER TLF FAX WWW COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby cowi.dk TEKNI SK NOTAT INDHOLD PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. TN001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET JBUN KONTROLLERET OJJ GODKENDT SVEG 1 Indledning Hydrauliske forhold Vandstand Bølger Strøm Erosionssikring af bropiller 5 4 Referencer 8 C:\Users\SVEG\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XY2T60LM\A Bundsikring 1 0.docx

11 2/8 AGGERSUNDBROEN - BUNDSIKRING 1 Indledning I forbindelse med skibsstødsikring af Aggersundbroen skal der endvidere udføres erosionssikring af bropillerne. Notatet beskriver forholdene ved broen, såsom vanddybde, bølger og strømforhold. På baggrund af dette vurderes behovet for erosionssikring herunder estimeres geometrisk udformning og stenstørrelsen der er nødvendig for at lave bundsikring, dvs. en skitse der viser opbygningen af bundsikringen. Figur 1.1 viser et udsnit af søkortet ved Aggersund. Her ses, at der generelt er en maksimal dybde på 2 m i området, med undtagelse af strømløbet med sejlrenden. Dybden i sejlrenden er omkring 10 m vest for Aggersundbroen og omkring 5 m øst for broen. Figur 1.1 Udsnit af søkort ved Aggersundbroen, Copyright Kort og Matrikelstyrelsen. C:\Users\SVEG\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XY2T60LM\A Bundsikring 1 0.docx

12 AGGERSUNDBROEN - BUNDSIKRING 2 Hydrauliske forhold 2.1 Vandstand 3/ Normal vandstand Det astronomiske tidevand er meget begrænset med en forskel mellem middelhøjvande og middellavvande er ca. 0,1 m. Vestlige vinde kan give indtil 1,6 m højvande og østlige vinde indtil ca. 0,9 m lavvande, Ref. (Den danske Havnelods 2014) Ekstreme vandstande Kystdirektoratet har lavet en højvandsstatistik for Løgstør havn, i Tabel 2.1 er de statistiske middeltidsvandstande, med en returperiode på 20, 50 og 100 år vist. Tabel 2.1 Statistiske middeltidsvandstande ved Løgstør havn, Ref. (Kystdirektoratet 2012) 2.2 Bølger På grund af den lave vanddybde der er omkring Aggersund, vurderes bølgehøjden at være begrænset. Baseret på et frit stræk på ca. 2 km, er det estimeret at bølgerne generelt kan opnå en højde på omkring Hs=1 m og en bølgeperiode på 2,7 s. På grund af de forholdsvis små bølger, vil bølgerne ikke påvirke erosionsbeskyttelsen i den dybde hvor stenkastningen placeres, og bølgernes påvirkning er derfor ikke medtaget i udregningen af bundsikringen. 2.3 Strøm Figur 2.1 viser Limfjorden omkring Aggersundbroen. Strømforholdene ved Aggersundbroen påvirkes primært af vandstanden i Kattegat og Nordsøen. Under storm over Danmark vil vandstanden stige og falde på grund af det barometriske luftryk og vindstuvning. Vandstanden i Limfjorden vil forsøge at indstille sig efter dette, hvilket betyder at der under storm kan optræde kraftig strøm i det snævre farvand ved broen. Strømmen løber i begge retninger afhængigt af om der sker en opfyldning eller udløb fra Limfjorden vest for broen og Nordsøen mod vest. C:\Users\SVEG\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XY2T60LM\A Bundsikring 1 0.docx

13 4/8 AGGERSUNDBROEN - BUNDSIKRING Figur 2.1 Kort over Limfjorden ved Aggersundbroen Google Earth DHI har i marts 2011 for Kystdirektoratet lavet en Stormflodsundersøgelse i Limfjorden, Ref. (DHI 2011). Rapporten er offentligt tilgængelig, og beskriver forskellige kraftige storme i perioden , som benyttes til modellering af de hydrauliske forhold i Limfjorden og situationen ved Thyborøn. Rapporten indeholder to beregninger af vandføringen ved Aggersund under kraftige storme, som gengivet her på Figur 2.2 og Figur 2.3. Figurerne viser at den maksimale vandføring ligger på mellem m³/s. C:\Users\SVEG\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XY2T60LM\A Bundsikring 1 0.docx

14 AGGERSUNDBROEN - BUNDSIKRING 5/8 Figur 2.2 Modellerede vandføringer gennem Aggersund under storm 1 Figur 2.3 Modellerede vandføringer gennem Aggersund under storm 2 I Aalborg blev der i 1977 udført strømmålinger i forbindelse med en forbindelse over Limfjorden, Ref. (Larsen 1977). På baggrund heraf er det vurderet at vandføringen i Aalborg ville være i størrelsesordenen 8000 m³/s for en ekstrem situation svarende til stormen i 1872; og derfor er vandføringen beregnet af DHI ved Aggersund for mindre kraftige storme vurderet til at være retvisende. På baggrund af søkortet, og tegning er tværsnittet af Limfjorden ved Aggersundbroen estimeret til at være ca m². På bagrund af dette tværsnit vil den ekstreme middelstrømhastighed være ca. 2,3 m/s. Omkring bropillerne er vanddybden større end på lavt vand ved enderne af broen, og det må derfor forventes at middelhastigheden ved bropillerne er større end middel hastigheden. Derfor antages det, at middelhastigheden er ca. 3 m/s omkring bropillerne, og den maksimale hastighed vurderes helt lokalt til at kunne nå op på ca. 3,5 m/s. 3 Erosionssikring af bropiller Erosionssikringen (scour-beskyttelsen) er beregnet med udgangspunkt i Shield s teori, som beskriver hvornår sediment, eller i dette tilfælde bundsikringsstenene, vil begynde at bevæge sig. C:\Users\SVEG\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XY2T60LM\A Bundsikring 1 0.docx

15 6/8 AGGERSUNDBROEN - BUNDSIKRING Der er i beregningerne antaget en dybde på 9,5 m, og en middelstrømhastighed på 3 m/s. Bundforskydningsspændingen vurderes/antages forstærket med en faktor 5,0, da der vil være en forstærkning af strømmen ved strømningen rundt om bropillerne. Shield s parameteren 0,03 er benyttet for en situation hvor sikringen netop er helt stabil. Man kunne hæve grænsen såfremt man vil tillade små flytninger. Det er vigtigt at erosionsbeskyttelsen omkring bropillerne er helt stabil og ikke ændrer sig over tid; idet bropillerne og den nye spunsvæg rundt omkring disse er placeret på gytje. Derfor er det vurderet at 0,03 vil være et korrekt og sikkert valg, da strømhastigheden på 3 m/s også er behæftet med nogen usikkerhed. For at sikre at stenene ikke bliver for små, vil parameteren 0,03 give en ekstra sikkerhed, som ikke nødvendigvis er tilstede i udregningen af strømhastigheden. En beregning af den nødvendige stenstørrelse er vist i Figur 3.1. Figur 3.1 Beregning af stenstørrelse for bundsikring Fra beregningen er det muligt at bestemme en stenstørrelse, Dn50 = 0,86 m. Dn50 er kantlængden på en kube med samme rumfang som stenen. På denne baggrund er valgt stenklassen 1-3 t, som er en standard EU stenklasse. Med en stenklasse på 1-3 t, vil Dn50 være 0,91 m. Herunder placeres et filterlag der opfylder Terzaghis filterkriterier med et lidt forstærket krav til forholdet mellem d15 for dæksten og filter.. Under filterlaget placeres en geotekstil. Terzaghis filterkriterier skrives: 1 7 C:\Users\SVEG\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XY2T60LM\A Bundsikring 1 0.docx

16 AGGERSUNDBROEN - BUNDSIKRING 7/8 Figur 3.2 viser et snit af erosionsbeskyttelsen ved bropillerne. Skråningerne er lavet med et anlæg 1:2. Imellem bropillerne bør samme tykkelse af de forskellige lag benyttes. Det skal sikres ved geotekniske beregninger, at bæreevnen af gytjen eller fyld under sikringen kan bære vægten af stenkastningen. Figur 3.2 Snittegning af bundsikring ved Aggersundbroen i strømretningen Figur 3.3 Snittegning af bundsikring ved Aggersundbroen på tværs af strømretningen Ud fra tegning , og snittegningen er det muligt at bestemme volumen af stenkastningen. Med en stenkastning, der rager ca. 30 ud fra bropillerne i strømretningen, ca. 20 m ud fra bropillerne på tværs af strømretningen, og med erosionsbeskyttelse på de 20 m mellem brobillerne findes det samlede areal af stenkastningen til ca m². Stenkastningen har en tykkelse på ca. 2,55 m, hvilket giver et samlet stenvolumen (filtersten og dæksten) på ca m³. Erosionsbeskyttelsen mellem bropillerne skal placeres således at dybden i sejlrenden opretholdes. Den overordnede plan for hele erosionsbeskyttelsen er vist på detailplanen. C:\Users\SVEG\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XY2T60LM\A Bundsikring 1 0.docx

17 8/8 AGGERSUNDBROEN - BUNDSIKRING 4 Referencer Den danske Havnelods Senest hentet eller vist den DHI »Stormflodsundersøgelse i Limfjorden.«Kystdirektoratet Højvandsstatistikker Kystdirektoratet. Larsen, Hans Falk Burcharth og Torben »Strømmålinger for ny forbindelse over Limfjorden i Lindholmlinien i Aalborg.«C:\Users\SVEG\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XY2T60LM\A Bundsikring 1 0.docx

18 VEJDI REKTORATET ADRESSE COWI A/ S Parallelvej 2 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et 2800 Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk TEKNI SK NOTAT I NDHOLD 1 I ndledning og form ål Met ode Modelbeskrivelse Bat hym et ri Tidsserier Verifikat ion Vandskift em odellering Beregningsm et ode Beregning af opholdst id Result at er Marinbiologisk vurdering 13 5 Referencer 15 BI LAG Bilag A St røm ningsblokering Bilag B Besej lingsforhold ved Aggersundbroen 1 I ndledning og form ål I forbindelse med VVM screeningen af skibsstødssikring for Aggersundbroen er PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSI ON 1.0 UDGI VELSESDATO 10 j uli 2013 UDARBEJDET CRJ, PNAN, ABPR, MORH KONTROLLERET UVA, CRJ, MORH, ABHM GODKENDT SVEG \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

19 2/ 18 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et det vurderet, at visse miljøforhold omkring vandgennemstrømningen ikke kunne vurderes uden en modellering af de hydrauliske forhold. Denne modellering er beskrevet i dette notat. Den efterfølgende vurdering af de mulige påvirkninger på det marine økosystem er kun baseret på de ændringer af opholdstider, der fremgår af den hydrauliske modellering. Påvirkninger fra sedimentspredning under anlægsarbejdet er ikke medtaget, da der forventes at være et minimalt sedimentspild ved denne type af anlægsarbejde, hvor der enten anvendes spunsvægge eller caissoner. Modelområdet er vist i Figur 1-1. Figur 1-1 Overordnet illustration af modelområdet, Limfjorden. Beliggenheden af Aggersundbroen er indikeret med rød cirkel (Google Earth, 2013) Der er modelleret 3 forskellige scenarier: Scenarie 1: Reference scenarie: Kun de to eksisterende bropiller er inkluderet Scenarie 2: Som scenarie 1 men med 4 yderligere konstruktioner til beskyttelse af bropiller. Scenarie 3: Som scenarie 2, men med yderligere 6 konstruktioner med større diameter til beskyttelse af det nordlige brofag. En overordnet illustration af scenarie 2 er vist i Figur 1-2. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

20 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Figur 1-2 3/ 18 Overordnet illustration af projektet for Aggersundbroen. Scenarie 2: 4 planlagte konstruktioner til beskyttelse af bropillerne. En overordnet illustration af scenarie 3 er vist i Figur 1-3. Figur 1-3 Overordnet illustration af projektet for Aggersundbroen. Scenarie 3:4 planlagte konstruktioner til beskyttelse af bropillerne samt 6 konstruktioner til beskyttelse af brofag. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

21 4/ 18 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Konstruktionerne er modelleret med følgende diametre: Tabel 1-1 Diameter på beskyttelses strukturer Lok a lit e t ( Pille n u m m e r og pla ce r in g) An t a l k on st r u k t ion og dia m e t e r ( m ) Scenar io 1 2 eksist er ende bropiller Scenar io 2 4 konst ruk t ioner, Ø 10 m Scenar io 3 10 konst rukt ioner, Ø 13,4 m Diameteren af konstruktionerne forventes at kunne blive reduceret i det detaljerede design. De angiven dimensioner repræsenterer en øvre grænse for påvirkningen og resultaterne vil derfor være på den sikre side. 2 Met ode Metodebeskrivelsen omfatter en kort beskrivelse af modelværktøjet, af modelområdets bathymetri (dybdeforhold) og de anvendte tidsserier som styrer modellen, 2.1 Modelbeskrivelse Til modellering af de hydrauliske forhold er anvendt modelsystemet MIKE21 FM, som er et kommercielt program, der udvikles af DHI Water & Environment i Hørsholm (www.dhi.dk). MIKE21 er en omfattende modelleringssystem for 2 dimensionale strømninger med fri overflade. Modellen løser de styrende ligninger for bevarelse af masse og impuls. At modellen er 2-dimensional betyder, at den integrerer alle tilstandsvariable over vanddybden. Det medfører, at den gennemsnitlige tilstand angives for hvert sted og hvert tidspunkt, mens variationer over dybden, som f.eks. lagdeling, ikke beskrives. Modellen kræver en modeltopografi (bathymetrien) og er styret af tidsserier for vind, vandstand og/eller vandføring. Modeloutput er tidsserier for udvalgte parametre, som igen kan behandles, så de gengives som kort over f.eks. iso-liner, hastighedsvektorer, overskridelsesrisiko o.a. Modellen er struktureret med et fleksibelt maskenet (Flexible Mesh = FM), som tilpasses til de lokale forhold, således at snævre passager opløses med et meget fint net, mens maskevidden er større i større områder med mere ensartede strømning. Den anvendte MIKE21 modellering omfatter følgende moduler: Hydrodynamik (HD): Dette modul beskriver vandstand og vandføring i hvert punkt til enhver tid. Advektion og Dispersion (AD): Dette modul beskriver transport og fortynding af opløst stof. Transporten foregår advektiv med strømmen og dispersiv på grund af den turbulente blanding. Stoffet behandles konservativt, dvs. det skifter ikke identitet f.eks. ved henfald, kemiske eller biologiske processer. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

22 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et 2.2 5/ 18 Bat hym et ri Bathymetrien eller bundforholdene er vist for den regionale model for Limfjorden, se Error! Reference source not found.. Figur Modelbathymetri af Limfjorden Tidsserier Modelleringen skal beskrive de hydrauliske forhold, der gælder for den kommende permanente situation, under forhold der er realistiske, men ugunstige for miljøet. Dermed er modelleringen "på den sikre side" af de mulige udfald, og analysen betegnes også som "konservativ". Til modelleringen udvælges en periode på 1 måneders varighed, som vælges i en relativ rolig sæson (august) for dermed at give betingelser som favoriserer dårlige miljøtilstande. På den måde modelleres forhold som er værre end i gennemsnittet. Beliggenheden af de forskellige tidsserier for de hydrauliske vandstandsrande er ved Thyborøn i den vestlige ende af Limfjorden og ved Hals i den østlige. Tidsserierne for vandstandene er vist på Figur 2-2. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

23 6/ 18 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Figur 2-2 Tidsserie for randdata (DMI 2013) på modelrandene Vinden der påvirker havoverfladen gennem friktion mellem luft og vand er taget fra samme model og samme periode. Vinden er udtrukket på tre lokaliteter og anvendt på den vestlige, den centrale (projekt området) og den østlige del af modelområdet, se Figur 2-3. Vinddata er downloaded fra ECMWF modellen. Modellen drives af vind og trykfelter fra European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) ERA-Interim Reanalysis vind data for udvalgte perioder i årene Data er påført som todimensionelle vind- og trykfelter i et net på 0,75 x 0,75 (ECMWF, 2013). Figur Vindroser over tidsserierne af vindhastighed og vindretning over Limfjorden i samme sommer periode som udtrækket af vandstande (ECMWF, 2013). Verifikat ion Modellen anvendes med standardværdier for modstand og dispersion. For at verificere modstanden vises sammenligning mellem vandstandsmålinger i Løgstør (DMI, 2013) og de aktuelt modellerede vandstande i Løgstør. Beliggenhed af verifikationspunktet og tidsserierne for vandstand er vist på Figur 2-4. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

24 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et 7/ 18 Figur 2-4 Beliggenhed for punkterne til verifikation af vandstadsmodelleringen Figur 2-5 Sammenligning mellem en tidligere modellering (blå) og en aktuelt modelleret vandstand (rød) ved Løgstør. Figur 2-5 viser at den blå linje for den målte vandstand ved Løgstør i første halvdel af perioden viser lidt for små ekstremværdier, mens de tidevandsdominerede variationer i fase og amplitude stemmer meget godt. I anden halvdel af perioden stemmer både de overordnede variationer som de tidevandsbetingede variationer meget godt overens. Dette tyder på at input målingerne i første halvdel ikke svarer helt til de lokalt gældende forhold. Alt i alt svarer modellen til målinger og er dermed velegnet til at belyse effekten af introduktion af konstruktioner til beskyttelse mod skibsstød. 3 Vandskift em odellering Vandskiftemodelleringen beskrives i følgende afsnit Beregningsmetode \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

25 8/ 18 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Beregning af opholdstid Resultat 3.1 Beregningsm et ode I en tænkt situation hvor hele vandområdet i Limfjorden får påtrykt en imaginær koncentration af en tænkt tracer (sporstof) på f.eks. 100 % kan det modelleres hvordan vandstandsvariationerne på modelrandene vil give anledning til strømninger der efterhånden vil fortynde denne tænkte koncentration. Restkoncentrationen vil asymptotisk nærme sig nul efter meget lang tid (Figur 3-1). Opholdstiderne for Løgstør Bredning er beregnet som den periode det tager, indtil 63 % af vandet i det pågældende område er erstattet af vand fra Vesterhavet og/eller Kattegat. Denne tidsskala benævnes T63 (se forklaring i fakta boks). Denne tidsskala er valgt, fordi den svarer til en "betydelig" reduktion, der typisk vil kunne detekteres ved målinger uden at kræve alt for lang tid. Fakta boks Et generelt koncentrationsforløb kan beskrives ved en eksponentiel henfaldsfunktion baseret på teorien om det lineære reservoir. For koncentration c der har en udgangskoncentration på co til tidspunktet t=0 gælder følgende henfald med tiden: c(t)/co= exp(-t/t), hvor t er tiden og T tidsskalaen. Til tiden t=0 vil koncentrationen c(0)/co være exp(0)=1. Til tidspunktet t=t vil koncentrationen c være lig med exp(-1)=0,37. Koncentrationen er altså faldet fra 1,00 til 0,37; svarende til en reduktion med 63 %. Figur 3-1 Illustration af et eksponentielt koncentrationsforløb med tiden t (blå kurve) samt af illustration af tidsskala T63 med tilhørende restkoncentration på 37 %. En simulering af vandskifte er illustreret i det følgende. Ved start fyldes hele modelområdet med 100 kg/m3 =100 g/l af et imaginært stof (tracer), se Figur 3-2. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

26 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Figur 3-2 9/ 18 Illustration af koncentrationsforløb ved start af vandskiftemodellering for hele Limfjorden. Beregningerne er gennemført på en tidsserie på 1 måned, august For at forlænge beregningsperioden er denne tidsserie gennemregnet otte gange efter hinanden, således at der opnås en (syntetisk) simuleringsperiode på 240 dage. Efter 8 måneders simulering ses følgende koncentrationsfordeling, se Figur 3-3. Figur 3-3 Illustration af koncentrationsforløb efter 8 måneders simulering af Limfjorden. Udgangskoncentrationen var 100. Ovenstående illustrerer koncentrationen i Limfjorden. Det ses, at vandskifteforholdene er meget gode ved den åbne rand mod Vesterhavet på grund af de fremherskende vestlige vinde og den dermed følgende netto strøm mod øst. Det ses endvidere at opholdstiden er væsentlig længere i Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Disse fordelinger er typiske for rolige sommerperioder, mens de kan forventes anderledes i mere stormfulde perioder. 3.2 Beregning af opholdst id Beregningen af opholdstiden i Limfjorden er relativ vanskelligt sammenlignet med tilsvarende beregninger for andre danske farvandsafsnit, fordi Limfjorden er kende- \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

27 10// 18 Skibsst ødsi kring af Aggersundbroen: Mod ellering af vanddskift e og vurdering af vandkvalit et teegnet ved rellativ små åbnninger mod de d åbne farvaandsafsnit (K Kanalerne ved d Thyborøøn og Hals), ved relativt lavt vand (so om giver langsom modelllering) og såå de m mange vige og bugter. Deette fører til en e meget lang g opholdstidd i systemet. Opholdstiiden, her defi fineret som 6 7 % af udskiiftning, er tid dligere modeelleret for Lim mfjorden soom en helhed d for flere årr (Miljøcentrene Ringkøb bing og Ålboorg, 2001). Resultatet R err vist i Figurr 3-4. For auggust-perioderrne er ophold dstiderne moodelleret til mellem m 50 og 90 dagee. F Figur 3-4 Modellerede opholdstider for f 50%, 67% og o 80% udskifftning af vandeet i Limfjorden genneem en 5 års peeriode fra til 2002 (Miljjøcentrene Rin ngkøbing og Ålborg, 20001) Løgstør Bredn L ning anses foor at være deet vandområd de der potenttielt påvirkess mest og soom derfor err undersøgt i det følgendee. Opholdstid den for Løgsttør Bredning g forventees at være caa. dobbelt så stor som gen nnemsnitsoph holdstiden foor hele Limfjjorden, foordi Løgstør Bredning liggger i midten n af Limfjord den og opholldstiden vil være v højeest her mens det falder udd mod beggee åbne rande ved hhv. Thy hyborøn og Hals. H F Følgende scen narier er moddelleret: S Scenarie 1: Eksisterennde bropillerr uden beskyttelseskonstrruktioner S Scenarie 2: Eksisterennde bropillerr med 4 beskyttelseskonsstruktioner (d diameter 10,0 m) S Scenarie 3: Eksisterennde bropillerr med 4 beskyttelseskonsstruktioner (d diameter 13,4 m) pplus 6 cirkulæ ære beskyttellsesstrukturerr placeret som i Figur 1-2 med ddiameter på 13,4 1 m. For en centrall position i L F Løgstør Bredn ning er opho oldstiden bereegnet. Positionen er v i Figur 3--5Error! Refference sourrce not foun vist nd.. \ \ co wi.net \ proj ect s\ A \ A036498\ 3_P Pdoc\ DOC\ Aggersun ndbroen\ Skibsst ødsssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Van ndskift e og - kvalit ett.docx

28 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et 11/ 18 Figur 3-5 Poition i Løgstør Bredning der er valgt til beregning af opholdstiden. Modelresultaterne er illustreret i det følgende: Figur 3-6 Modelleret koncentrationsforløb i Løgstør Bredning i referencescenariet (uden strukturer). Modelleringen er gennemført for 8 gentagelser af vandstands- og vinddata for august Dette svarer til en beregning der strækker sig fra til Koncentrationsforløbet tilnærmes efter 4 måneders initialfase med en eksponentialfunktion som vist i nedenstående figurer. Formlen for den eksponentielle tilnærmelse samt korrelationskoefficienten R2 er angivet. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

29 12/ 18 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Figur 3-7 Koncentrationsforløb i Løgstør Bredning i en 4 måneders periode efter 4 måneder indkøringstid for scenarie 1, kun eksisterende bropiller ved Aggersund. Formlen for den eksponentielle tilnærmelse samt R2 koefficienten er angivet. Figur 3-8 Koncentrationsforløb i Løgstør Bredning i en 4 måneders periode efter 4 måneder indkøringstid for scenarie 2, eksisterende bropiller plus fire (Ø 10 m) konstruktioner ved Aggersund. Formlen for den eksponentielle tilnærmelse samt R2 koefficienten er angivet. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

30 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et 13/ 18 Figur Koncentrationsforløb i Løgstør Bredning i en 4 måneders periode efter 4 måneder indkøringstid for scenarie 3, eksisterende bropiller plus 10 (Ø 13.4 m) konstruktioner ved Aggersund. Formlen for den eksponentielle tilnærmelse samt R2 koefficienten er angivet. Result at er Beregningerne viser, at opholdstiden for Løgstør Bredning under den relativ stille periode, der er udvalgt til modelleringen, ligger på ca. 4½ måned. Effekten af skibsstødsikring af Aggersundbroen er beregnet at være meget lille, dvs. mindre end 0,4 % af selve opholdstiden i scenarie 2 og 1,2 % i scenarie 3. De resulterende opholdstider og effekten af skibsstødssikringen på disse opholdstider er vist i Tabel 3-1. Tabel 3-1 Opholdstider i Løgstør Bredning modelleret i de tre scenarier under forhold svarende til en stille sommerperiode. Oph oldst id ( D a ge ) Æn dr in g a f oph oldst id ( Tim e r ), ( r e la t iv æ n dr in g i % ) 1: Reference 134,5-2: Reference plus 4 konst ruk t ioner ( Ø 10 m ) 135,1 14 ( 0,4 % ) 3: Reference plus 10 konst ruk t ioner ( Ø 13,4 m ) 136,1 Sce n a r ie N r. 38 ( 1,2 % ) Modellens sensitivitet overfor ændringer af skibsstødssikringens dimensioner, er illustreret ved forskellen mellem scenarie 2 og 3. I scenarie 3 er tværsnitsarealet af konstruktionerne ca. 4 gange så stort som i scenarie 2, mens effekten på opholdstiden i Løgstør Bredning er ca. 3 gange så stor. Dette betyder at selvom påvirkninger ikke er målbare, reagerer modellen konsistent på ændringer af konstruktionerne. Den numeriske værdi af de beregnede tidsskalaer er relativ og afhængig af den valgte periodes meteorologiske forhold. Værdien af den relative konsekvens af en skibsstødsikring gør dog modellen meget velegnet. 4 Marinbiologisk vurdering Af VVM-screeningen fremgår det at en blokering af vandgennemstrømningen som en konsekvens af etableringen af skibsstødssikringer, kan forringe vandskiftet i og udenfor området og eventuelt forværre iltforholdene i områder der i forvejen er sårbare overfor iltsvind. Natura 2000-området N16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, har sin østlige grænse ved Aggersundbroen og de marine habitater i dette område kan påvirkes negativt. Det er primært sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, større lavvandede bugter og vige samt undersøiske rev. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

31 14/ 18 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Hvorvidt vandskiftet bliver så forringet at det vil påvirke iltforholdene og dermed de omtalte naturområder negativt, behandles i det følgende med udgangspunkt i de modellerede ændringer i opholdstid for de tre beskrevne scenarier. Det fremgår af Tabel 3-1 at opholdstiden for vandet i Løgstør Bredning vil ændres minimalt ved anlæggelse af skibsstødssikringerne. Selv i den modellerede ekstreme periode er ændringen i opholdstid i scenarie 3, som har størst påvirkning 38 timer relativt til opholdstider på 135 dage (3240 timer). Jævnfør vandplanerne for Limfjorden (NST, 2013), som i øjeblikket er i høring, er den økologiske tilstand i Limfjorden fastsat som ringe, primært baseret på en vurdering af dybdeudbredelsen af ålegræs. Det vurderes ikke, at anlæg af skibsstødsikringer vil have nogen effekt på tilstanden i vandområdet. I planen for Natura 2000 området N16 (NST, 2011), er der endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for de marine naturtyper samt fugle og andre arter. Blandt truslerne mod naturværdierne fokuseres der på næringsstoftilførsel som kan føre til masseopblomstring af planteplankton, og lede til nedsat sigtdybde, og med mellemrum tilfælde af iltsvind ved bunden, der kan skade bundfaunaen. Bundfaunaen er fødegrundlaget for sæler og flere fugle. Vandkvaliteten i Limfjorden er derfor tæt knyttet til iltindholdet i vandet. Lange opholdstider i varme perioder kan forårsage hyppige perioder med iltsvind, hvor bundvandets iltindhold reduceres og fisk og bunddyr flygter eller dør. Det betegnes som iltsvind, når iltkoncentrationen er under 4 mg/l og fisk og bunddyr vil i den situation fjerne sig fra området. Det betegnes som kraftigt iltsvind, når koncentrationen er under 2 mg/l, hvor tilbageværende organismer vil dø. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når der dannes hvide belægninger af svovlbakterier det såkaldte ligklæde eller liglagen. Error! Reference source not found. viser overvågningsdata af iltindholdet i bundvandet centralt i Løgstør Bredning. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

32 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et 15/ 18 Figur 4-1 Målinger af iltkoncentration ved bunden i Løgstør Bredning på 7,5 m vanddybde, (DCE, 2013). Der ses tydelige perioder af kraftige fald i iltkoncentrationerne i sommerperioden og det forventes ikke, at dette mønster vil ændres væsentligt på grund af den marginale forøgelse af opholdstiden, som følger af anlæggelsen af skibsstødsikringerne ved Aggersundbroen. En anden væsentlig parameter for vandkvalitet er tilstedeværelsen af undervandsplanten ålegræs (Zostera marina).plantens udbredelse og dybdegrænser indgår i vurderinger af marine områders kvalitetstilstand udtrykt i vandplanerne (NST, 2013). Ålegræsbevoksninger er en sårbar og værdifuld biotoptype. Ålegræssamfund er levested for en artsrig fauna og fungerer som vigtige habitater for en lang række fisk, enten som permanent levested, som gydeplads eller som opvækstområde for fiskeyngel. Ålegræs binder sediment og nedsætter dermed erosion og planterne producerer ilt der frigives til vandet. Det vurderes ikke, at ændringerne i opholdstiden får nogen effekt på forholdene for ålegræs eller den øvrige flora i Løgstør Bredning. Bundfaunaen i Limfjorden inklusiv Løgstør Bredning er vurderet til at være stærkt forarmet på arealer, hvor dybden er større end omkring tre meter (NST, 2007), hvilket er mere end halvdelen af den marine del af habitatområdet. National overvågningsdata viser, at biomassen er meget lille og antallet af arter lavt. Kun få meget robuste og kortlivede organismer er i stand til at overleve. Den dårlige tilstand skyldes dels, at de dybe områder med få års mellemrum rammes af kraftigt iltsvind, og dels at en betydelig del af habitatområdet gennem en længere årrække har været genstand for en intensiv skrabning efter blåmuslinger. Det har udryddet mange langsomt-voksende arter og arter som er afhængige af fast underlag. Det forventes ikke, at bundfauna og fisk i Løgstør Bredning eller de omgivende farvande vil blive påvirket af ændringerne i opholdstiden for vandet. Natura 2000-området N16 er den vigtigste ynglelokalitet for mindst ti fuglearter, og den næst-vigtigste for mange andre fuglearter og udgør et af landets vigtigste fuglelokaliteter (NST, 2011). Det vurderes ikke, at ændringerne i opholdstiden får nogen effekt på disse fugles forhold. 5 Referencer DHI, 2011: DMI, 2013: Dataudtræk af vandstande på modelrandene og i modelområdet fra Harborøre, Løgstør og Hals. Data opsamlet og ejet af Kystdirektoratet, Løgstør Kommune og Ålborg Havn. Data samlet og distribueret af DMI. DCE, 2013: ECMWF, 2013: Google Earth, 2013: \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

33 16/ 18 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Miljøcentrene Ringkøbing og Ålborg, 2001: NST, Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. NST, Natura 2000-plan Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Natura 2000-område nr. 16. Habitatområde H16, Fuglebeskyttelsesområde F8, F12, F13, F19 og F20. NST, Natura 2000-basisanalyse. Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

34 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et 17/ 18 Bilag A St røm ningsblokering Strømningsblokeringen er ikke af direkte betydning for vurderingen effekter på vandmiljøet. Blokeringen har dog effekt på vandskifte og opholdstiden i de nærliggende havområder. Da blokeringen har spillet en større rolle i andre brobyggerier, kan det også forventes at være af interesse her og er derfor medtaget i dette bilag. Beregningen af strømningsblokeringen er gennemført efter følgende formel: Q (T ) (Q T ref (t ) Qscenario (t ) ) dt A Qref (t ) dt 100% hvor Qref og Qscenario er de øjeblikkelige vandføringer til tiden t Scenarier: 0 Ingen bro 1 Eksisterende forhold inklusive de 4 beskyttelsesstrukturer 2 Fremtidige forhold inklusive de fire eksisterende og de 8 nye strukturer Blokeringsresultater er vist i Tabel 2. Tabel 2 Scenarie med reference scenarie samt tilhørende blokering Scenarie Reference Blokering (%) 0 0,44 1,25 Det ses at strømningsblokeringerne i dette tilfælde svarer omtrentlig til ændringen i opholdstiden. Dette er begrundet i det forhold at opholdstiden i Limfjorden meget tæt er knyttet til gennemstrømningen, idet Limfjorden i den valgte periode er præget af svag gennemstrømning fra vest mod øst. Modelleringen af strømningsblokering bekræfter dermed modelleringen af opholdstid. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

35 18/ 18 Skibsst ødsikring af Aggersundbroen: Modellering af vandskift e og vurdering af vandkvalit et Bilag B Besej lingsforhold ved Aggersundbroen Et fartøj på vej fra SV mod NØ vil følge kurser (tracks) som er vist i nedenstående figur. Styrmanden vil følge en kurs vinkelret på Aggersundbroen når han når linje 2. Her er to grønne konstruktioner ( dolphins ) foran bropillerne. Disse to grønne konstruktioner giver ikke anledning til yderligere risiko for sejladsen fordi de er placeret lige foran bropillerne. De røde konstruktioner er længere værk fra fartøjets kurslinje og vil derfor ikke give yderligere risiko for skibsfarten. De røde konstruktioner vil derimod hjælpe med at synliggøre risikoen i denne retning på et tidligt tidspunkt. De indikerer at skibene skal justere deres kurs for at passere mellem de grønne konstruktioner. De røde konstruktioner hjælper dermed med at reducere risikoen for kollision med brofaget og bropiller. Samme forhold gør sig gældende når et fartøj kommer fra NØ og sejler mod SV. Også i dette tilfælde udgør tilstedeværelsen af konstruktioner ikke en øget risiko for besejlingsforholdene. Illustration af konstruktioner til beskyttelse mod skibsstød sammenholdt med den eksisterende bro. Kurslinjer af gennemsejlende skibe er indtegnet for at vise skibstrafikken. \ \ cowi.net \ proj ect s\ A035000\ A036498\ 3_Pdoc\ DOC\ Aggersundbroen\ Skibsst ødssikr ing\ Frem sendt t il VD\ Aggersund Vandskift e og - kvalit et.docx

36 VEJDIREKTORATET ADRESSE VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN TLF FAX WWW COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Projektbeskrivelse Vurdering af effekter Vurderingskriterier Projektets karakteristika Projektets placering Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Referencer 17 1 Indledning Vejdirektoratet planlægger at udføre skibsstødssikring ved Aggersundbroen ved at etablere konstruktioner til sikring af bropillerne. Kystdirektoratet er myndighed for VVM for anlæg på søterritoriet (jf. BEK nr. 579 af 29/05/2013). Projektet er omfattet af 3, Stk. 5: Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet. Der vil derfor skulle udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet, hvis det forventes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Dette notat indeholder de fornødne oplysninger om projektet vedrørende de forhold, der er nævnt i denne bekendtgørelses bilag 1 til brug for Kystdirektoratets afgørelse om VVM-pligt. PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 01 UDGIVELSESDATO 11. juni 2015 UDARBEJDET ERP KONTROLLERET LBHA GODKENDT UVA Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

37 2/18 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN COWI har tidligere i 2013 gennemført en VVM-screening af projektet, men da projektet er ændret i forhold til tidligere, er der gennemført en ny screening af det reviderede projekt (COWI 2013a). 2 Projektbeskrivelse Aggersundbroen er en buebro bestående af to ret store buefag. Midt på broen er der en dobbelt broklap, der kan åbnes for skibe (Figur 2-1). Broen er opført i årene i 1939 til Der skal anlægges beskyttelseskonstruktioner omkring de to eksisterende piller ved broklappen for at sikre broen mod effekter af påsejling (Figur 2-1 og Figur 2-2). Projektet omfatter følgende aktiviteter: En del af den eksisterende bundsikring omkring pillerne bortgraves. Der er tale om en bundsikring af sten. Bundsikringen fjernes i en rende omkring pillerne, hvor der efterfølgende skal etableres en spuns. Etablering af spuns omkring de eksisterende klappiller. Spunsen etableres ved traditionel ramning eller ved vibrering. Iboring af armeringsankre i de eksisterende piller. Arbejdet gennemføres af dykker. Der skal etableres ca ankre i løbet af en periode på 3 4 måneder. Der anvendes boreværktøj, der drives med trykluft. Der anordnes præfabrikerede armeringsnet. Arbejdet gennemføres af en dykker og varigheden vil være ca. 1 uge. Mellemrummet mellem spuns og pillerne udstøbes med beton. Anslået varighed er ca. 1 uge. Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

38 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN Figur 2-1 3/18 Aggersundbroen set fra Vest. Beskyttelseskonstruktionerne anlægges omkring de to eksisterende piller ved broklappen. Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

39 4/18 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN Figur 2-2 Principskitse af beskyttelseskonstruktioner omkring de eksisterende klappiller. Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

40 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN 5/18 Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

41 6/18 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN 3 Vurdering af effekter 3.1 Vurderingskriterier Potentielle effekter af anlægget og anlægsarbejdet er vurderet i relation til de kriterier, der er opstillet i bilag 1 til bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 579 af 29/05/2013). Vurderingen er også disponeret i forhold til bilag 1 som følger: 1. Projektets karakteristika. Dette kriterium skal især anskues i forhold til: Projektets dimensioner. Kumulation med andre projekter. Anvendelsen af naturressourcer. Affaldsproduktion. Forurening og gener. Risikoen for ulykker, navnlig under hensyntagen til de anvendte materialer og teknologier. 2. Projektets placering I dette kriterium skal den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet, tages i betragtning, navnlig under hensyn til: Den nuværende arealanvendelse, Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området, og Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: Vådområder. Kystområder. Bjerg- og skovområder. Reservater og naturparker. Områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning, herunder Natura 2000-områder (fuglebeskyttelses- og habitatområder). Områder, hvor de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i fællesskabslovgivningen, allerede er overskredet. Tætbefolkede områder. Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Dette kriterium skal ses i relation til de kriterier, der er anført under kriterium 1 og 2. Følgende forhold vurderes: Mulige effekter på miljøet Påvirkningens omfang (det geografiske område og antallet af personer, der berøres). Påvirkningens grænseoverskridende karakter. Påvirkningens grad og -kompleksitet. Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

42 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN 7/18 Påvirkningens sandsynlighed. Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. 3.2 Projektets karakteristika Projektets dimensioner Projektets arealbehov er meget lille, i alt ca. 350 m² omkring de eksisterende piller. Der vil dog midlertidigt skulle bruges et større areal i anlægsfasen til arbejdsplads og oplag (Se Figur 3-1). Figur 3-1 Beliggenhed af midlertidig arbejdsplads ved broens landfæste på nordsiden Kumulation med andre projekter Der er p.t. ikke kendskab til andre anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet Affaldsproduktion Der produceres minimale mængder affald som følge af projektet Forurening og gener Luftforurening Det forventes, at påvirkningerne fra luftforureningen, der udelukkende genereres fra arbejdsfartøjer, entreprenørmaskiner og lastbiler under anlægsfasen, vil være begrænsede. Støj og vibrationer Nedbringning af spuns og iboring af armeringsankre i de eksisterende piller kan give anledning til støjgener i anlægsfasen. Da de nærmeste nabobygninger ligger mere end 150 m fra de steder hvor anlægget skal udføres, vil støjen være begrænset. Desuden vil støjen være af relativ kort varighed. Det forventes ikke, at der vil ske overskridelse af gældende støjgrænser. Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

43 8/18 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN Der kan forventes en øget lastbiltrafik i anlægsfasen, men det forventes ikke, at de vejledende grænseværdier for støj overskrides. Der kan være vibrationsgener i forbindelse med nedbringning af spuns i anlægsfasen. Det forventes ikke, at der er risiko for skader på bygninger eller vibrationsgener for naboer i området, da der er mere end 150 m til nærmeste nabobygning Risikoen for ulykker Formålet med projektet er netop at begrænse/afværge uheld som følge af, at skibe sejler ind i broen. Risikoen for arbejdsulykker vil blive minimeret ved iværksættelse af passende foranstaltninger 3.3 Projektets placering Den nuværende arealanvendelse Anlægget ligger på søterritoriet. Det areal, hvor projektet skal udføres, anvendes i dag som bundsikring med sten for de eksisterende piller Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Marine forhold i Aggersund Aggersund er et 10 km langt og 0,4-1,7 km bredt farvand i Limfjorden mellem Nibe Bredning og Løgstør Bredning. Aggersundbroen forbinder Limfjordens nordlige og sydlige bred. Aggersund er kendetegnet ved to flad- og lavvandede strandengsbræmmer langs kysten og en central, dybere strømrende, der fungerer som sejlrende med en vanddybde på normalt minimum 4-6 m (Figur 3-2). I Aggersund er vandsøjlen lagdelt i mindre end halvdelen af året, med høj saltholdighed og stor ferskvandstilførsel (NST 2013). Den dominerende strøm er østgående, hvilket også bestemmer transporten af sediment, der mest aflejres langs den sydlige kyst (Figur 3-2). Den økologiske tilstand i Limfjorden er angivet som ringe, primært baseret på en vurdering af dybdeudbredelsen af ålegræs (NST 2013). Generelt er havbunden i området præget af fysisk påvirkning fra strøm og/eller udgravning (Grontmij/Carl Bro A/S 2009). Fiskefaunaen i området består af stationære fisk som hundestejle, kutling, brisling, forskellige arter af fladfisk som skrubbe, rødspætte og ising samt sæsongæster som hornfisk, sild og stenbider. Der findes mindst to stammer af sild i Limfjorden, der begge er forårsgydere og vandrer ind i den tidlige vinter eller tidlige forår fra henholdsvis Kattegat og Nordsøen (Danmarks Fiskeriundersøgelser 2005). Hummer og ål findes også fåtalligt i Limfjorden, men projektområdet er ikke væsentligt levested for disse arter. Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

44 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN 9/18 Der er ikke nævneværdige fiskeriinteresser i området lige omkring broen. Der er et intensivt muslingefiskeri i Limfjorden med bundslæbende redskaber, og der kan forekomme sildefiskeri med flydetrawl i perioden marts-maj. Lystfiskeri efter sild og hornfisk foregår primært i området omkring Aggersundbroen i forårsmånederne. Figur 3-2 Luftfoto af Aggersundbroen. Forekomst af sæler og marsvin i Aggersund og nærliggende områder Spættet sæl er forholdsvis almindeligt forekommende i Limfjorden. Aggersund ligger imellem to Natura 2000-områder "nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup ådal" og "nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg", hvor spættet sæl indgår i udpegningsgrundlaget (Tougaard 2007; Galatius, Sveegaard og Teilmann 2015). Marsvin og andre hvaler, der er bilag IV-arter og som derfor kræver særlig beskyttelse, forekommer derimod sjældent i Limfjorden (Teilmann et al. 2008) og Aggersund vurderes ikke at være et væsentligt levested. Ynglende vand- og vadefugle ved Aggersund Strandengen på nordsiden af Aggersund er et velegnet levested for en række vadefugle. I forbindelse med en planlagt fjernelse af to elmaster øst for Aggersundbroen blev ynglefuglene i området undersøgt af lokalkendte ornitologer. Resultatet fremgår af Figur Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

45 10/18 VVM-SCREENING AF SKIBSSTØDSSIKRING VED AGGERSUNDBROEN I øvrigt registrerede COWI på en besigtigelse i efteråret 2012 fouragerende/rastende hvidklire, rødben, stor regnspove, stor præstekrave, alm. hjejle, bramgås, lysbuget knortegås, skarv, grågås, gråand, gravand og krikand i området. Figur 3-3 Kort over fund af reder fra ynglende strandengsfugle i nærområdet. Det angivne planlægningsbælte er relateret til fjernelse af to elmaster øst for Aggersundbroen og er som sådan ikke relevant for nærværende projekt. Natura 2000-område Aggersundbroen danner den østlige grænse for Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Det betyder, at konstruktionerne på vestsiden af broen ligger inden for grænsen til dette internationalt beskyttede område. Natura 2000-området har et areal på hektar. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H16 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F8, F12, F13, F19 og F20. Af disse områder er det H16, F8 og F12 der overlapper med projektområdet. Området er udpeget på grundlag af en lang række arter og naturtyper, som fremgår af Natura 2000-planen for området (Miljøministeriet 2011). Tabel 3-1 viser de habitater og arter i udpegningsgrundlagene som potentielt ville kunne blive påvirket af projektet. I henhold til habitatbekendtgørelsens (BEK nr. 408 af 1. maj 2007) 5, stk. 2, pkt. 3, må der ikke planlægges nye eller væsentlige udvidelser af trafikanlæg, tekniske anlæg og opfyldninger på søterritoriet i de internationale naturbeskyttelsesområder. Det er Naturstyrelsen, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt projektet er så væsentligt, at det er omfattet af planlægningsforbuddet og derfor kræver planlægningstilladelse. Project documents/aggersundbroen/2015/vvm-screening/vvm Screening Skibsstødssikring Aggersundbroen.docx

Teglholmen Modellering af vandskifte og vurdering af vandkvalitet INDHOLD BILAG. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1

Teglholmen Modellering af vandskifte og vurdering af vandkvalitet INDHOLD BILAG. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1 SJÆLSØ BOLVÆRKET APS Teglholmen Modellering af vandskifte og vurdering af vandkvalitet ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Danfoss A/S har søgt om byggetilladelse til at opføre en containergård ved E3 i Elsmark. Der skal etableres en 272 m 2 befæstet og overdækket

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Universe Science Park Mads Patent Vej 1 6430 Nordborg Universe Science Park har ansøgt om at udvide forlystelsesparken med en ny aktivitet - Pieline Land - som er et bymiljø med inspiration

Læs mere

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM).

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-screening af sø efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. 1. Projektbeskrivelse Den 30. september 2016 Sagsnummer 16/14340 Ansøger Anlæg Placering Ejer Peter Bang Vind, Nordre

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse 1. Projektbeskrivelse Ansøger KFUM spejderne, 1. Lyngby gruppe, v. Niels Jensen Anlæg Boring/brønd DGU

Læs mere

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Notat VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Thorbjørn Kjær har den 11. august 2008 indgivet ansøgning om miljøgodkendelse til

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00494-41 Ref. Ilse Gräber 13-04-2015 VVM screening, renovering af skråningsbeskyttelse, udskiftning af mur og sandfodring ud for matr. nr. 9x, Strandhoved By, Hylleholt,

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering

Læs mere

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Læs mere

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg, se bilag 1.

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg, se bilag 1. Center Natur og Miljø Søren Otte Sørupgårdsvej 4, Sørup 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-P19-8-13 Ref.: Grethe Andreasen

Læs mere

DONG Energy, Nybro Gasbehandlingsanlæg har søgt om godkendelse til, at anvende kedel B som hovedkedel og kedel A som stand-by kedel.

DONG Energy, Nybro Gasbehandlingsanlæg har søgt om godkendelse til, at anvende kedel B som hovedkedel og kedel A som stand-by kedel. DONG Energy, Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00238 Ref. anjhe/anaar Den 15. juni 2010 VVM-screening af ændring på kedelanlæg DONG Energy,

Læs mere

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg 13-maj 2013 13/18571 Sloth Møller Møllegade 56 6400 Sønderborg VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har 16. april 2013 modtaget ansøgning

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet. Husk at læse vejledningen

Læs mere

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B.

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B. Scanola A/S Tongavej 1, 8000 Aarhus C Virksomheder J.nr. MST-1270-01337 Ref. linha/dossu Den 29. januar 2015 Afgørelse om at produktionsudvidelse ikke er VVM-pligtig Miljøstyrelsen har den 15. september

Læs mere

Agnete og Tom Bonnesen Nørremark 3 Kær 6400 Sønderborg. VVM-screening af solcelleanlæg på terræn på Nørremark 3, 6400 Sønderborg.

Agnete og Tom Bonnesen Nørremark 3 Kær 6400 Sønderborg. VVM-screening af solcelleanlæg på terræn på Nørremark 3, 6400 Sønderborg. Agnete og Tom Bonnesen Nørremark 3 Kær 6400 Sønderborg VVM-screening af solcelleanlæg på terræn på Nørremark 3, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2014 modtaget ansøgning om etablering

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Notat om VVM-screening af ændret anvendelse af kød- og benmel som brændsel i Aalborg Portlands hvide ovne

Notat om VVM-screening af ændret anvendelse af kød- og benmel som brændsel i Aalborg Portlands hvide ovne Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-430-00320 Ref. benjo 7. april 2010 Til: Aalborg Portland A/S, Rørdalsvej 44, 9100 Aalborg Kopi til: Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Notat om VVM-screening

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

Thomas Ring Carlsen Gl. Ingstrupvej Løkken

Thomas Ring Carlsen Gl. Ingstrupvej Løkken Thomas Ring Carlsen Gl. Ingstrupvej 55 9480 Løkken Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fa: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Smørum Golfklub Vandforsyningsboring

Læs mere

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B.

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B. Danish Crown A/S Langbro 7b, Blans 6400 Sønderborg Virksomheder J.nr. MST-1270-01892 Ref. metho/hemhe Den 24. februar 2016 Afgørelse om VVM-pligt for etablering af ny betontank til spildevand Miljøstyrelsen

Læs mere

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas

Læs mere

Notat om VVM-screening af. Truck og Parts Center ApS

Notat om VVM-screening af. Truck og Parts Center ApS Center Natur og Miljø TRUCK OG PARTS CENTER ApS Hjedsbækvej 24 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.02.16-K08-788-07 Ref.: Lene Lauridsen

Læs mere

Denne afgørelse kan påklages efter Planlovens bestemmelser se klagevejledning.

Denne afgørelse kan påklages efter Planlovens bestemmelser se klagevejledning. Elsam Engineering A/S DONG Energy A/S Skærbækværket Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00077 Ref. klhou 21. juni 2007 VVM-screening af etablering og drift af ny

Læs mere

VVM-screening af anlæg til bejdsning af rustfrit stål hos Aqua System A/S. Aqua System har den 1. december 2014 anmeldt bejdsning af rustfrit stål.

VVM-screening af anlæg til bejdsning af rustfrit stål hos Aqua System A/S. Aqua System har den 1. december 2014 anmeldt bejdsning af rustfrit stål. TEKNIK OG MILJØ Aqua System A/S Avnvej 14 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8085 mikht@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 01.16.04-P00-2-15 VVM-screening

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur

VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Notat Skive Kommune Byg & Miljø Sags id.: 779-2015-36060 Ref.: BKHA Den 24. november 2015 VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Indledning Skamol A/S har

Læs mere

Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket

Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-200-00039 Ref.intgr Den 11. august 2008 Til DONG Energy Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket Bygherre DONG Energy Anlæg Vold Kommune Kalundborg Placering

Læs mere

Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing Falster ikke er VVM-pligtig

Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing Falster ikke er VVM-pligtig I/S REFA Plan- og virksomhedsområdet Energivej 4 J.nr. ROS-200-00054 4800 Nykøbing Falster Ref. Kigni smm@refa.dk Den 13. oktober 2008 Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing

Læs mere

Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads

Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-431-00023 Ref. tasme/benjo Den 18. december 2009 Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Bygherre Aalborg Portland

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1) BEK nr 382 af 25/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1253-00010 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-00483 ) Basis oplysninger

Læs mere

107

107 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156

Læs mere

Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa. Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig

Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa. Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa Aarhus J.nr. MST-1270-00318 Ref. marip/tasme Den 4. maj 2011 Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig

Læs mere

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Siemens A/S Aabenraavej 69 6400 Sønderborg Siemens A/S har anmeldt, at de flytter hele deres eksisterende produktion i Nordborg til en ny produktionsbygning i Sønderborg. Placering af

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Hans Martin Risgaard Højmark, Skovbrynet 1 C, 8960 Randers SØ Bygherres

Læs mere

VVM-screening af transmissionsledning fra solvarmeanlæg på Kulvej til Aulum Fjernvarme, Kulvej 5, 7490 Aulum

VVM-screening af transmissionsledning fra solvarmeanlæg på Kulvej til Aulum Fjernvarme, Kulvej 5, 7490 Aulum TEKNIK OG MILJØ Aulum Fjernvarme AMBA Rugbjergvej 3 7490 Aulum Att.: Esben Nagsted Brev sendt pr. mail til [esben@aulumfjernvarme.dk] VVM-screening af transmissionsledning fra solvarmeanlæg på Kulvej til

Læs mere

VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt

VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt Miljø Dato: 6. december 2016 Sagsnr.: 16/20749 Sagsbehandler: Anette Juel Nielsen Direkte tlf.: 73767110 E-mail: ajni@aabenraa.dk VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt VVM-screening

Læs mere

Notat om VVM-screening af udskiftning af kølekondensator

Notat om VVM-screening af udskiftning af kølekondensator Slagteriet Brørup A/S Markedsvej 9 6650 Brørup Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE- 430 00258 Ref. Maljs/hecla Den 28. juni 2010 Notat om VVM-screening af udskiftning af kølekondensator Bygherre Slagteriet

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk. Projektbeskrivelse

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk. Projektbeskrivelse Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk Projektbeskrivelse Ansøger Stenlien Vandværk a.m.b.a. Anlæg Drikkevandsboringer med DGU nr. 200.1384, 200.2489,

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej

VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej Basis oplysninger Tekst Dok.nr. 126447/16 Projektbeskrivelse Dobbeltrettet cykelsti på 2,5 m bredde i åbent land, langs med Ringkøbing. Strækningen er ca. 3,0

Læs mere

VVM screening til tilladelse til markvanding

VVM screening til tilladelse til markvanding Miljø og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Janne Louise Brunebjerg Direkte 7257 7787 jlb@jammerbugt.dk 31-03-2009 Sagsnr.: 1849-58560

Læs mere

Tjekliste til screening for VVM-pligt

Tjekliste til screening for VVM-pligt Bilag A Tjekliste til screening for VVMpligt Titel: VVMscreeningsskema for kystbeskyttelse ved Sj. Odde på Gnibenvej 55 Udført af: Landskabsforvalter, MEEL Rasmus Kruse Andreasen, Natur, Miljø og Trafik

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Teknik & Miljø dato 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: NN Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 3 i

Læs mere

Klageadgang Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet

Klageadgang Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet Bilag 3 - AFGØRELSE OM VVM PLIGT Der er søgt om fornyelse og forøgelse af tilladelse til indvinding af 4.500 m 3 grundvand pr. år fra boringen med DGU nr. 88.672 på Vestergårdsvej 77, 8472 Sporup. Der

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (journalnummer: SVANA-130-00062)

Læs mere

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Regulering af afvandingsgrøft ved

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nre. 11u og 13a Besser By, Besser. Afgørelse om ikke-vvm

Læs mere

Fra screening til redegørelse

Fra screening til redegørelse Fra screening til redegørelse Indhold Eksempler fra VVM-processen Nordsjællands Sommerpark Grundlag Proces Regional vandindvinding (Marbjerg) Grundlag Proces Nordsjællands Sommerpark Etableret i 1992 ved

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Ansøgers oplysninger Anmeldelse modtaget dato: 19-01-2015 Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af en vandforsyningsboring

Læs mere

En klage har opsættende virkning, med mindre klageinstansen bestemmer andet.

En klage har opsættende virkning, med mindre klageinstansen bestemmer andet. Teknik og Miljø Dato: 10-02-2017 Sagsnr.: 773-2016-21638 VVM-screening af rydning af skovbevokset areal Navn: Anja Sørensen Direkte tlf.nr.: 9970 7061 E-mail ans@morsoe.dk Morsø Kommune har udarbejdet

Læs mere

Hede Danmark Heine Fischer Møller. VVM-screening af skovrejsning

Hede Danmark Heine Fischer Møller. VVM-screening af skovrejsning Hede Danmark Heine Fischer Møller VVM-screening af skovrejsning Billund Kommune har modtaget materiale til brug for en VVM-screening af skovrejsningsprojekt på matr. nr. 20a, Vorbasse, Vorbasse by, tilhørende

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Notat om VVM-screening af eksisterende tilladelse til at fjerne strandgrus ved Thorup Strand

Notat om VVM-screening af eksisterende tilladelse til at fjerne strandgrus ved Thorup Strand Notat om VVM-screening af eksisterende tilladelse til at fjerne strandgrus ved Thorup Strand Thorupstrand er et gammelt fiskerleje, hvor bådene hales op på forstranden og de indfangede fisk klargøres i

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken

Læs mere

Skibsstødssikring. Svend Engelund, COWI SKIBSSTØDSSIKRING

Skibsstødssikring. Svend Engelund, COWI SKIBSSTØDSSIKRING Skibsstødssikring Svend Engelund, COWI 1 Historik (Aggersundbroen) Identifikation af kritiske broer - Aggersundbroen - Limfjordsbroen - Sallingsundbroen - Svendborgsundbroen 2008 Analyse af broens sikkerhed

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. DSI Bofællesskabet Fjordbo C/O Danske Diakonhjem Islandsvej 5 7100 Vejle Kystdirektoratet J.nr. 16/01839-32 Ref. Thomas Larsen 04-07-2016 Tilladelse til opfyld til brug for byggeri, samt pælebro ud for

Læs mere

Næstved Havn Vestre Kaj 16 4700 Næstved

Næstved Havn Vestre Kaj 16 4700 Næstved Næstved Havn Vestre Kaj 16 4700 Næstved Dato: 08-01-2014 Dokumentnr. 13/00653-55 Sagsbehandler: Bertram Tobias Hacke Direkte tlf.nr.: 91 33 84 28 Afgørelse om ikke VVM-pligt vedr. mindre forlængelse af

Læs mere

VVM-screening af grundvandssænkning og udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med separatkloakering af Spentrup

VVM-screening af grundvandssænkning og udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med separatkloakering af Spentrup Randers Spildevand A/S e-mail: mail@randersspildevand.dk Miljø og teknik Virksomhedskontoret Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 8915 1681 jakob.aarup@randers.dk www.randers.dk Den 17. marts 2017 VVM-screening

Læs mere

Rørlægning af en strækning i den øvre del af Sejling Bæk. Screenings afsluttet: 31. august 2016

Rørlægning af en strækning i den øvre del af Sejling Bæk. Screenings afsluttet: 31. august 2016 VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Klageadgang Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet

Klageadgang Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet BILAG 2 - AFGØRELSE OM VVM PLIGT Der er søgt om 3200 m3 grundvand pr. år fra boringen med DGU nr. 79.168, som er beliggende på Langskovvej 17, men ejes af Langskovvej 21, 8370 Hadsten Anlægget er omfattet

Læs mere

KUNSTENS Ø, ISHØJ ISHØJ KOMMUNE VVM SCREENING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S. TLF FAX WWW cowi.

KUNSTENS Ø, ISHØJ ISHØJ KOMMUNE VVM SCREENING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S. TLF FAX WWW cowi. ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ISHØJ KOMMUNE KUNSTENS Ø, ISHØJ VVM SCREENING PROJEKTNR. A0 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Bilag A : Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A : Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dong Energy Thermal Power A/S Asnæsværket Asnæsvej 16 4400 Kalundborg Virksomheder J.nr. MST-1270-00858 Ref. zuyuk/vba Den 13. december 2012 Bilag A : Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Læs mere

VVM screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt

VVM screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt Peder Dalgas Nissen Hesteløkken 5A Øster Gejl 6340 Kruså Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 09-12-2014 Sagsnr.: 14/34755 Dok.løbenr.: 341195/14 Kontakt: Gitte Bojesen Lund Direkte tlf.:

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup. Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for markvanding, ved Søris A/S, Sørisvej 2A, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for markvanding, ved Søris A/S, Sørisvej 2A, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for markvanding, ved Søris A/S, Sørisvej 2A, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Søris A/S Anlæg Boring DGU nr. 192.982 og 192.1312

Læs mere

VVM-screening af: Boretilladelse til indvindingsboring til vandforsyning (erstatningsboring for boring DGU nr )

VVM-screening af: Boretilladelse til indvindingsboring til vandforsyning (erstatningsboring for boring DGU nr ) VVM-screening af: Boretilladelse til indvindingsboring til vandforsyning (erstatningsboring for boring DGU nr. 192.1059) Journalnummer: Adresse: Matrikel: Projekt: Konklusion Bilag 13.02.01-P19-11-15 Torøgelgårdsvej

Læs mere

Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse

Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Dansk Miljørådgivning for OM To undersøgelsesboringer til ca. 30 meter under terræn I vejareal på Tranevej

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende.

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende. Middelfart Kommune Teknisk Forvaltning Natur & Miljø Att. Lena Marie Bau Østergade 21 5580 Nørre Åby Kystdirektoratet J.nr. 14/00270-14 Ref. Anne Villadsgaard 10-09-2014 Tilladelse til etablering af to

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af husstandsmølle (Gaia-Wind

Læs mere

VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt

VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt Miljø Dato: 2. november 2016 Sagsnr.: 11/5114 Sagsbehandler: Anette Juel Nielsen Direkte tlf.: 73767110 E-mail: ajni@aabenraa.dk VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt VVM-screening

Læs mere

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse,

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse, Center Natur og Miljø Jørgen Wittrup Enggårdsvej 35, Sørup 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-K08-78-13 Ref.: Grethe Andreasen

Læs mere

VVM-screening af indvindingstilladelse til markvanding

VVM-screening af indvindingstilladelse til markvanding Sidst revideret 7. juli 2014 VVM-screening af indvindingstilladelse til markvanding til Halsvej 302, 9310 Vodskov Sagsnr.: 2010-16518 Dok.nr.: Init: MSH VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Stoholmvej 20, 7840 Højslev. Tlf. 2943 9352 mail: Søby Højslev Hallerne

Stoholmvej 20, 7840 Højslev. Tlf. 2943 9352 mail: Søby Højslev Hallerne <sh_hallerne@mail.dk> Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skive Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Nyt solcelleanlæg på taget af Søby-Højslev Hallen. Navn og adresse

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Teknik og Miljø. Morsø Kommune, Teknik og Miljø, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M. Kontaktperson: Lauritz Rask,

Teknik og Miljø. Morsø Kommune, Teknik og Miljø, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M. Kontaktperson: Lauritz Rask, Teknik og Miljø Morsø Kommune, Teknik og Miljø, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M. Kontaktperson: Lauritz Rask, Lauritz.rask@morsoe.dk VVM-afgørelse - Frilægning af Ejstrup Bæk. Dato: 07-02-2017 Sagsnr.:

Læs mere

VVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse

VVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse VVM-Myndighed Halsnæs Kommune Basisoplysninger Projektbeskrivelse Virksomheden bliver drevet af A. Henriksens Shipping A/S. Virksomheden ligger på en grund lejet af Hundested Havn I/S. Virksomheden ønsker

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

NST Etablering af træspuns Bane Danmark Bro 23632, Krogsgaard Møllebæk

NST Etablering af træspuns Bane Danmark Bro 23632, Krogsgaard Møllebæk Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) NST-130-00310 Etablering af træspuns Bane Danmark Bro 23632, Krogsgaard Møllebæk Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 11. december 2014 modtaget anmeldelse fra Sun Chemical A/S om udskiftning af naturgasfyrede dampkedelanlæg.

Miljøstyrelsen har den 11. december 2014 modtaget anmeldelse fra Sun Chemical A/S om udskiftning af naturgasfyrede dampkedelanlæg. SUN Chemical Københavnsvej 112 4600 Køge Att.: Niels-Jørgen Trandum Virksomheder J.nr. MST-1270-01457 Ref. major/hechr Den 28. april 2015 Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering af dampkedelanlæg på

Læs mere