REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

Transkript

1 KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. PFSM00005 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 17. September 2014 UDARBEJDET PFSM KONTROLLERET JJU GODKENDT JOFI

2 2/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD INDHOLD 1 Introduktion 3 2 Meteorologiske og hydrografiske forhold i området Strøm Vind Bølger Vandstand 10 3 Vurdering hydrografiske forhold ved ny havn på sydvestsiden af opfyldning Vindforhold Strømforhold Bølgeforhold 13 4 Sammenfatning Vandstand Vindforhold Strøm Bølgeforhold Projektering 22 5 Referencer 23

3 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 3/23 1 Introduktion I forbindelse med planlagt udførelse af tunnel for E39 Rogfast skal en del af stenmaterialet bruges til at lave en opfyldning og etablering af et nyt landområde nord for Krågøy i Kvitsøy kommune. I COWIs rapport, Ref. /1/, er en mulig havneplacering, havneudformning og tilhørende arealkrav beskrevet for en ny havn placeret på sydvestsiden af den planlagte opfyldning, se Figur 1. Af rapporten fremgår, at skibe med dybgang på ca. 5 m og bredde på ca. 15 m forventes at kunne anløbe den nye havn, såfremt opfyldningen lokalt ved havnen indrettes hensigtsmæssigt. Formålet med dette notat er at vurdere lokale strøm-, vind- og bølgeforhold ved den nye havn. Figur 1. Placering af evt. ny havn på sydvestsiden af ny opfyldning nord for Krågøy, markeret med blå cirkel. 2 Meteorologiske og hydrografiske forhold i området Fra et tidligere COWI studie, Ref. /2/, er der en række meteorologiske og hydrografiske data for området ved Kvitsøy til rådighed. De data der ligger tættest på Kvitsøy er beskrevet i de følgende afsnit, se Figur 2.

4 4/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD Figur 2. Meteorologiske og hydrografiske data for området ved Kvitsøy 2.1 Strøm Strøm er primært drevet af tidevandet og varierer i størrelse og retning afhængig af lokale forhold som vanddybde og bredde af eks. fjorde. I forbindelse med storme optræder der ofte en større strøm. For lokaliteten Fjøløy, der ligger ca. 7 km nordøst for Kvitsøy, er der målinger af strøm til rådighed. Målingerne er taget i 6 m dybde på en lokalitet med en vandybde på 300 m. Målingerne er foretaget af Norges Sjøkartverk (NSKV) og dækker 1 måned fra med et tidsstep på 10 min. Målingerne er blevet analyseret og der er udarbejdet en strømrose, se Figur 3, et diagram med overskridelsessandsynligheder, se Figur 4, samt en tabel med statistiske data, se Tabel 1. Det fremgår, at maksimal strøm er ca. 0,6 m/s og at strømmen primært løber i nordlige og sydlige retninger. Middelstrøm er ca. 0,25 m/s. Strømforholdene i området ved Fjøløy er påvirket af nord- og sydgående strømme i hhv. Håsteinsfjorden mod syd og Kvitsøyfjorden mod nord. Ref. /3/ angiver, at der i Håsteinsfjorden er en nettostrøm mod nord langs kysten samtidig med tidevandsstrøm som går enten mod nord eller syd. Dette bekræftes af strømrosen i Figur 3.

5 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 5/23 Figur 3. Strømrose for lokaliteten Fjøløy nordøst for Kvitsøy. Figur 4 Tabel 1. Overskridelsessandsynligheder for forskellige strømretninger, baseret på målinger ved Fjøløy i perioden oktober Gennemsnitlig, minimum og maksimal strømhastighed fra forskellige retninger, baseret på målinger ved Fjøløy i perioden oktober N NØ Ø SØ S SV V NV Alle Max Uc (m/s) 0,61 0,48 0,45 0,59 0,58 0,56 0,42 0,48 0,61 Gennemsnit Uc (m/s) 0,27 0,26 0,23 0,26 0,27 0,25 0,21 0,24 0,26 Min Uc (m/s) 0,08 0,10 0,09 0,09 0,08 0,09 0,08 0,09 0,08 Sandsynlighed i % 18,6 8,4 5,9 15,5 26,3 10,1 5,6 9,4 100,0

6 6/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD (%) 2.2 Vind Vinddata fra Norsk Meteorologisk Institut for en station på Kvitsøy målt i perioden 2005 til 2011 er analyseret og resultatet er vist som en vindrose, se Figur 5, et diagram med overskridelsessandsynligheder, se Figur 6 og en tabel med statistikværdier, se Tabel 2. Retningen angiver hvor vinden kommer fra og vindhastigheden er en gennemsnitshastighed over 10 minutter. Vindforholdene i området er domineret af vindretninger fra nordvest og syd-sydøst. De største vindhastigheder i størrelsesorden 25 m/s forekommer fra nordvest og vest. Vind fra nordøst og øst forekommer relativ sjældent og er ikke så kraftige. Figur 5. Vindrose baseret på målinger ved Kvitsøy i perioden

7 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 7/23 Figur 6 Overskridelsessandsynligheder for forskellige vindretninger, baseret på målinger ved Kvitsøy i perioden Tabel 2. Gennemsnitlig og maksimal vindhastighed fra forskellige retninger, baseret på målinger ved Kvitsøy i perioden N NØ Ø SØ S SV V NV Alle Max Uw (m/s) 21,2 14, ,4 20,3 20, ,4 25,4 Gennemsnit Uw (m/s) 5,3 4,2 4,7 6,7 7,4 6,6 6,5 7,7 6,4 Sandsynlighed (%) 10,0 7,2 10,0 18,0 16,1 9,1 11,5 17, Bølger Bølger bliver dannet ved at vind blæser på vandoverfladen. Med store vindhastigheder fra nordvest og vest kan bølger i Nordsøen ud for Kvitsøy blive meget store. Det Norske Meteorologiske Institut har gennemført en numerisk modellering af bølgeforholdene i Nordsøen for perioden til Der er foretaget en analyse af de modelleret bølgedata for en lokalitet ca. 23 km området vest for Kvitsøy. Resultatet er vist i en bølgerose, se Figur 7, et diagram med overskridelsessandsynligheder, se Figur 8, en tabel med statistikværdier, se Tabel 3, samt et diagram der viser sammenhængen mellem bølgehøjde og bølgeperiode, se Figur 9. Retningen angiver hvor bølgerne kommer fra. De største og oftest forekommende bølger vest for Kvitsøy er fra nord-vest, vest og syd. Den højeste modelleret signifikante bølgehøjde er 14,2 m fra nordvest. Fra nordlig sydøstlige retninger er bølgerne mindre og forekommer sjældnere.

8 8/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD En gennemsnitlig bølgeperiode på 5,8 s og en maksimal bølgeperiode på 13,4 s er modelleret. Af Figur 9 kan ses, at høje bølger med Hs>10 m har en bølgeperiode Tm> 10 s, og at der kan forekomme relative lange bølger med lave højder 1-2 m og perioder på Tm=12-13 s. Ref. /4/ angiver, at der kan forekomme langperiodiske bølger på vestkysten af Norge med perioder fra 30 s til 1-3 min. Langperiodiske bølger kan sammenlignes med almindelige vind-genererede bølger, men har en meget længere periode og en meget lavere højde, typisk i størrelsesorden 5 cm på dybt vand. Langperiodiske bølger skyldes storm eller andre meteorologiske fænomener i fjernliggende områder. Bølgerne kan være knyttet til bølgegrupper med kortere bølger. Langperiodiske bølger kan ses ved bølgers forplantning ind i et område, eks. ved diffraktion rundt om moler eller bølgebrydning på lavvandede områder. Langperiodiske bølger kan få fortøjede skibe til at bevæge sig voldsomt med fare for sprængning af fortøjningsliner og med fare for skade på skib og kaj. Figur 7 Bølgerose baseret på modeldata for punkt 23 km vest for Kvitsøy for perioden

9 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 9/23 Figur 8 Overskridelsessandsynlighed for bølgehøjder for forskellige vindretninger, baseret på modelresultater 23 km vest for Kvitsøy for perioden

10 10/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD Tabel 3. Gennemsnitlig og maksimal bølgehøjder fra forskellige retninger, baseret på modeldata 23 km vest for Kvitsøy for perioden N NØ Ø SØ S SV V NV Alle Max Hs (m) 8,60 2,50 2,80 7,10 9,60 11,60 12,90 14,20 14,20 Gennemsnitlig Hs (m/s) 1,54 0,93 0,91 2,15 2,13 2,16 2,08 1,78 1,98 Sandsynlighed (%) 3,5 0,1 0,1 3,0 20,1 16,0 22,9 34,3 100,0 Figur 9 Sammenhænge mellem signifikant bølgehøjde og middel bølgeperiode, baseret på modeldata 23 km vest for Kvitsøy for perioden Vandstand Vandstandsforhold for Stavanger er vist på Figur 10. Det antages, at tidevandstandsforhold gældende for Stavanger også gælder for området ved Krågøy. Det fremgår, at tidevandsvariationen er relativ lille med en forskel mellem højvande (HAT) og lavvande (LAT) på 91 cm. Middelvandstand (MSL) er i kote +0,65 i forhold til søkortsnul, laveste astronomiske tidevand, LAT, er i kote +0,20 m ifht. søkortsnul (dvs. -0,45 ifht. MSL) og højeste astronomiske tidevand, HAT, er i kote +1,11m ifht. søkortsnul (dvs. +0,46 ifht. MSL). Vandstande kan forøges eller reduceres under eller lige efter storme. Den laveste observerede vandstand for Stavanger var i kote -0,17 m ifht. søkortsnul (20. februar 1996), mens den højeste observerede vandstand var i kote +1,84 m ifht. søkortsnul (8. december 1994). Jf. afsnit 3.2 forventes kraftig vind fra nord-nordvest at medføre en opstuvning af vand i området ved den nye havn. Det vurderes, at en sådan vindgenereret opstuvning kan blive op til 0,5-1 m.

11 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 11/23 Figur 10 Vandstandsforhold for Stavanger

12 12/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 3 Vurdering hydrografiske forhold ved ny havn på sydvestsiden af opfyldning I det følgende er givet en vurdering af de hydrografiske forhold, der kan forventes i området ved den nye havn på sydvestsiden af den påtænkte opfyldningen, se Figur 1. De foretagne vurderinger er baseret på de meteorologiske og hydrografiske forhold, der er beskrevet i kapitel Vindforhold Ved sejllads til havnen i farvandet mellem Nordre Hestholmen og den nye opfyldning vil skibene fortrinsvis sejle op mod vinden fra syd-sydøst eller have vind på styrbordsside (højre side) fra nordvest. Omvendt ved sejllads fra havnen så vil skibet fortrinsvis have medvind fra syd-sydøst eller have vind på bagbordsside (venstre side) fra nordvest. At sejle op mod vinden eller have medvind er besejlingsmæssigt bedst. Ved vind fra siderne skal skibet korrigere for vinden og den effektive bredde af skibet vil være større. Det bemærkes, at Nordre Hestholmen i nogen grad vil skabe læ for skibene ved vind fra nordvest, mens Krossøy i nogen grad vil skabe læ for skibene ved vind fra syd. Middelhastighed af vind fra syd-sydøst er ca. 7 m/s, mens middelhastighed af vind fra nordvest er ca. 8 m/s. Det svarer til vindstyrke 4 hhv. 5 på Beaufort skalaen, svarende til moderat vindhastighed. 3.2 Strømforhold Strømforholdene i området nord for den nye opfyldning forventes at være anderledes end beskrevet for Fjøløy 7 km nordøst for Kvitsøy. Strømforholdene i området nord for Kvitsøy forventes at være fortrinsvis vest- og østgående ved hhv. nord- og

13 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 13/23 sydgående strømme i Håsteinsfjorden. Dette bekræftes af strømprognoser (modelleringer) vist på se Figur 11, hvor der er vist strømforhold for to tidspunkter med hhv. vest- og østgående strøm i området nord for Kvitsøy. Det vurderes at strømhastigheden nord for Kvitsøy er mindre eller i samme størrelsesorden som strømhastigheden ved Fjøløy, dvs. i middel ca. 0,25 m/s. Figur 11 Strømforhold for to tidspunkter i området nord for Kvitsøy, kilde Det forventes, at strømmen generelt løber udenom Kvitsøy og at der kun vil være moderat strøm i området ved farvandet mellem Nordre Hestholmen og den nye opfyldning. Ved kraftig vind fra nord-nordvest forventes der at ske en opstuvning af vand i området mellem Krossøy og den nye opfyldning og der vil være en strøm ind i området. Når vinden har lagt sig eller har skiftet retning, vil det opstuvede vand løbe ud igen og det vil medføre en strøm ud af området. Mellem Krossøy og Krågøy er der en mindre rende, der forbinder farvandet vest for Krågøy med farvandet nord for Krågøy. Det forventes at der i renden vil løbe sydgående strøm ved vind fra nord-nordvest og nordgående strøm ved vind fra sydlige retninger. I andre perioder vil strømmen følge tidevandsstrømmene. Det forventes, at strømmen ind og ud af området vil have en retning svarende til sejlretningen til/fra havnen øst om Nordre Hestholmen. Der vil dog også kunne forekomme strøm i åbningen mellem Krossøy og Nordre Hestholmen, især ved nordvestlige vinde. Strømmen vil således primært være parallel med skibenes sejlretning og strømforholdene vurderes derfor ikke at være kritisk for besejling af den nye havn. Det forventes, at strømhastigheden generelt vil være moderat, i størrelsesorden 0,5 m/s og maksimalt op til 1,5 m/s. 3.3 Bølgeforhold Forslag til udformning af havn på sydvestsiden af den påtænkte opfyldning fremgår af Figur 12.

14 14/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD På Figur 12 er der også vist en opfyldning nord for Krossøy i åbningen mod Nordre Hestholmen. Opfyldningen er en del af reguleringsplanen for Kvitsøy for krydsområdet ved tunnelmundingen. Bredden af åbningen efter opfyldningen vil være ca. 50 m og længden vil være m, mens mindste vanddybde i åbningen vil være ca. 17 m. Figur 12 Forslag til udformning af depot og havn på sydvestsiden af den påtænkte opfyldning. Forslag pr er vist. Mørkblå linje viser kote -7. Placeringen af den nye havn er hensigtsmæssigt i forhold til bølger, idet havnen er godt beskyttet mod bølger af hhv. opfyldningen, Krossøy, Krågøy og Nordre Hesthomen. Kun bølger fra vestlige til nordlige retninger vurderes at kunne give anledning til væsentlige bølger ved den nye havn ved passage gennem den ca. 50 m brede åbning mellem Krossøy og Nordre Hestholmen Bølgeforhold nord for Kvitsøy Vindforholdene i området er domineret af vind fra nordvest, se Figur 5. Vind fra nordvest vil, ligesom vind fra sydvest og vest, generere store bølger i Nordsøen, der vil løbe ind mod Kvitsøy. Figur 13 viser prognoser af bølgeforholdene som vist på for to tidspunkter med bølger fra hhv. sydvest og nordvest for en lokalitet vest for Kvitsøy.

15 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 15/23 Figur 13 Bølger i Nordsøen og i området omkring Kvitsøy. Pilene viser bølgehøjde og - retning. Til venstre bølger fra sydvest. Til højre bølger fra nordvest. Kilde Figur 13 viser, at bølger i Nordsøen fra sydvestlig retning kan løbe uhindret ind i området nord for Kvitsøy. Bølger fra vest vil også løbe uhindret ind i området, mens bølger fra nordvest vil løbe rundt om (diffraktere om) det sydlige hjørne af halvøen ved Skudeneshavn og have en mere vestlig retning i området nord for Kvitsøy. Figur 14 og Figur 15 viser vanddybder i området. Det fremgår, at vanddybden er ca. 240 m ca. 25 km vest for Kvitsøy, aftagende til ca. 100 m nord for Kvitsøy. Vanddybden aftager yderligere til ca. 25 m i farvandet mellem Krossøy og Nordre Hestholmen. Bølgehøjden af bølger med en nordvestlig retning i Nordsøen vil pga. diffraktionen ved Skudeneshavn reduceres. Det vurderes at bølgehøjden reduceres til 90 % af bølgehøjden i Nordsøen. Vind fra nordvest til nordøst vil på grund af et kortere frit stræk give anledning til mindre bølger nord for Kvitsøy end bølger genereret i Nordsøen. Vind fra østlige til sydlige retninger forventes ikke at give anledning til væsentlige bølger i området nord for Kvitsøy. Bølger i området nord for Kvitsøy vil under hensyntagen til rejsning (shoaling), refraktion og diffraktion løbe ind i området nordvest for åbningen mellem Krossøy og Nordre Hestholmen. Bølgehøjden vil herved blive reduceret afhængig af hvilken bølgeretning, bølgerne har i området nord for Kvitsøy. Tabel 4 angiver forventede reduktionsfaktorer for bølgehøjden.

16 16/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD Tabel 4 Forventede reduktionsfaktorer for bølgehøjde under hensyntagen til rejsning (shoaling), refraktion og diffraktion for området nord for Kvitsøy Bølgeretning i området Forhold mellem bølgehøjde i punkt nord for Kvitsøy NV for åbning mellem Nordre Hestholmen-Krossøy og bølgehøjde i punkt nord for Kvitsøy SV 0,25 V 0,5 VNV 0,8 NV 1,0 N 1,0 NØ 0,7 Figur 14 Søkort med vanddybder. Af området vest og nord for Kvitsøy

17 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 17/23 Figur 15 Søkort med vanddybder. Af området nord for Kvitsøy Bølger ved den nye havn Figur 16 viser hvorledes det forventes, at bølgehøjden reduceres ved passage gennem åbningen. Det vurderes, at bølgehøjden ved havnen er reduceret til 10% af bølgehøjden nordvest for åbningen på den anden side af Nordre Hestholmen. Såfremt opfyldningens udformes hensigtsmæssigt umiddelbart vest for den nye havn, så vil opfyldningen kunne beskytte mod bølger fra åbningen mellem Nordre Hestholmen og Krossøy og der vil ikke være behov for en mole til ydereligere at beskytte kajen mod disse bølger. Det vurderes, at opfyldningen skal strække sig 25-50m ud fra kajen for at beskytte denne tilstrækkelig. Detaljerede numeriske modelleringer af bølgernes passage fra dybt vand vest for Kvitsøy og frem til havnen bør udføres for at bekræfte de forventede bølgeforhold og for at vise om en indbygning i opfyldningen eller en mole er nødvendig for at sikre tilstrækkelige rolige bølgeforhold langs kajen i den nye havn. Ved færgehavnen ved Mekjarvik og ved kajerne i området syd for færgehavnen har der ifølge Ref. /2/ tidligere været problemer med lange bølger, der ikke direkte er relateret til vind genererede bølger. Lange bølger vil også forekomme i området nord for Kvitsøy, men da den planlagte nye havn ligger bedre beskyttet end Mekjarvik vurderes det, at effekten af lange bølger vil være mindre end ved Mekjarvik. Effekten af lange bølger bør dog undersøges nærmere ved projektering af havnen.

18 18/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD Figur 16 Illustration af hvorledes bølgehøjden reduceres ved passage gennem åbningen mellem opfyldning nord for Krossøy og Nordre Hestholmen. Figuren viser bølgereduktionsfaktoren, hvor 1,0 svarer til bølgehøjden nordvest for åbningen. Normale bølgeforhold Normale bølgeforhold beskrives som bølger med en overskridelsessandsynlighed på 5%. En overskridelsessandsynlighed på 5% svarer til, at en hændelse med 3 timers varighed optræder ca. 10 gange om måneden. Vind fra nordvest med en overskridelsessandsynlighed på 5% vil have en hastighed på ca. 10 m/s, jf. Figur 6. Med et frit stræk på ca. 10,5 km over vandet fra Skudeneshavn til området nord for Kvitsøy vil det medføre en bølgehøjde på ca. 0,5 m. Tilsvarende vil vind fra nord med en hastighed på ca. 5 m/s fra nord og et frit stræk på ca. 9 km give anledning til bølger med bølgehøjde på ca. 0,25 m i området nord for Kvitsøy. Tilsvarende vil vind med en hastighed på ca. 3 m/s fra nordøst med et frit stræk på ca. 35 km give anledning til bølger med bølgehøjde på ca. 0,25 m i området nord for Kvitsøy. Bølgehøjderne er bestemt iht. Coastal Engineering Manual På baggrund af Figur 8 vil bølger i Nordsøen med en overskridelsessandsynlighed på 5% have en signifikant højde på 2,6 m for bølger fra sydvest, hhv. 2,9 m for bølger fra vest og nordvestlig retning. Tabel 5 viser de forventede normale bølgeforhold i området ved havnen.

19 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 19/23 Tabel 5 Forventede signifikante bølgehøjde for bølger, der optræder ca. 10 gange hver måned for den pågældende bølgeretning. Bølgeretning i farvandet nord for Kvitsøy 23 km vest for Kvitsøy I farvandet nord for Kvitsøy Nordvest for åbning mellem opfyldning nord for Krossøy og Nordre Hestholmen Ved havnen SV 2,6 2,6 0,7 0,1 V 2,9 2,9 1,5 0,15 VNV 2,9 (NV) 2,6 1,95 0,2 NV - 0,5 0,5 <0,1 N - 0,25 0,25 <0,1 NØ - 0,25 0,2 <0,1 Tabel 5 viser, at der kan forventes en bølgehøjde på ca. 0,2 m ved den nye havn, når der er bølger fra vest og nordvestlige retninger i Nordsøen med bølgehøjde på 2,9 m. Dette svarer til at bølgehøjden ved havnen reduceres til ca. 7 % af bølgehøjden i Nordsøen. På denne baggrund vurderes det, at normale bølgeforhold ikke vil give problemer med hverken fortøjning af skibe eller losning/lastning af skibe i den nye havn. Ekstreme bølgeforhold Ekstreme bølgeforhold beskrives her som en bølgehændelse, der statistisk set optræder 1 gang hver 50 år, svarende til en overskridelsessandsynlighed på ca %. For en overskridelsessandsynlighed på % forventes der flg. vindhastigheder, jf. Figur 6: For vind fra NV: 25 m/s For vind fra N: 21 m/s For vind fra NØ: 15 m/s Ekstrem vind vil generere flg. ekstrem signifikante bølger i området nord for Kvitsøy, beregnet iht. Coastal Engineering Manual 2006: For vind fra NV: fritstræk 10,5 km, Hs= 1,5 m (fritstræksbegrænset) For vind fra N: fritstræk 9 km, Hs=1.1 m (fritstræksbegrænset) For vind fra NØ: fritstræk 35 km, Hs= 1,5 m (fritstræksbegrænset)

20 20/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD I forbindelse med storme i Nordsøen viser de modellerede data beskrevet i kapitel 2, at for en overskridelsessandsynlighed på ca %, så vil der vest for Kvitsøy optræde bølger med en signifikant bølgehøjde på hhv. 14,2 m for bølger fra NV, 12,9 m for bølger fra V og 11,6 m for bølger fra SV. De forventede bølgeforhold ved den nye havn for ekstreme bølgeforhold er vist i Tabel 6, under antagelse af at ekstreme bølgehøjder reduceres forholdsvis lige så meget, som de normale bølgehøjder ved transformation fra området nord for Kvitsøy til området ud for den nye havn. Af Tabel 6 fremgår, at der kan forventes en bølgehøjde på ca. 1,0 m ved den nye havn, når der er ekstreme bølger fra nordvestlige retninger i Nordsøen med bølgehøjde på 14,2 m. Det forventes, at mindre skibe ikke kan laste og losse under sådanne forhold. I forbindelse med ekstreme storme er det acceptabelt, at skibene ikke kan laste og losse, men det vil være hensigtsmæssigt, at havnen er så godt beskyttet, at skibene kan forblive fortøjret ved kajen og at skibsbevægelser og fortøjningskræfter ikke bliver for store. Alternativet er, at skibet skal søge ud på åben vand. Tabel 6 Forventet signifikante bølgehøjde for bølger, der optræder ca. en gang hver 50 år for den pågældende bølgeretning. Bølgeretning i farvandet nord for Kvitsøy 23 km vest for Kvitsøy I farvandet nord for Kvitsøy Nordvest for åbning mellem opfyldning nord for Krossøy og Nordre Hestholmen Ved havnen SV 11,6 11,6 2,9 0,3 V 12,9 12,9 6,5 0,7 VNV 14,2 (NV) ,2 1,0 NV - 1,5 1,5 0,2 N - 1,1 1,1 0,1 NØ - 1,5 1,1 0,1

21 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 21/23 4 Sammenfatning De foretagne vurderinger af de hydrografiske forhold ved en ny havn på sydvestsiden af opfyldningen nord for Krågøy er sammenfattet nedenfor. Endvidere er der angivet anbefalinger til yderligere undersøgelser i forbindelse med projekteringen af havnen. 4.1 Vandstand Det antages, at tidevandstandsforhold gældende for Stavanger også gælder for området ved den nye havn. Tidevandsvariationen er relativ lille med en forskel mellem højvande (HAT) og lavvande (LAT) på 91 cm. Middelvandstand (MSL) er i kote +0,65 i forhold til søkortsnul. I forbindelse med ekstreme vejrsituationer kan der optræde ekstreme vandstande. Ved kraftig vind fra nord-nordvest forventes der en en opstuvning af vand i området ved den nye havn på op til 0,5-1 m. 4.2 Vindforhold Ved sejllads til og fra havnen vil skibene ofte have sidevind fra nordvest. Ved vind fra siderne skal skibet korrigere for vinden og den effektive bredde af skibet vil være større, hvilket skal tages i betragtning ved vurdering af manøvreforholdene. Middelhastighed af vind fra nordvest er ca. 8 m/s, hvilket svarer til vindstyrke 5 på Beaufort skalaen (moderat vindhastighed). Vind fra syd-sydøst forekommer også ofte. Ved vind fra syd-sydøst skal skibene enten skal sejle op mod vinden eller har medvind. At sejle op mod vinden eller have medvind er besejlingsmæssigt bedst. Middelhastighed af vind fra syd-sydøst er ca. 7 m/s. 4.3 Strøm Strømmen vil primært være parallel med skibenes sejlretning og strømforholdene vurderes ikke at være kritisk for besejling af den nye havn. Det forventes, at strømhastigheden generelt vil være moderat, i størrelsesorden 0,5m/s og maksimalt op til 1,5 m/s. Dette vurderes ikke umiddelbart at give problemer for skibstrafikken til og fra den nye havn. 4.4 Bølgeforhold En bølgehøjde på ca. 0,2 m kan forventes ved den nye havn, når der er bølger fra vest og nordvestlige retninger i Nordsøen med bølgehøjde på 2,9 m. Sådanne normale bølgeforhold vil ikke give problemer med hverken fortøjning af skibe eller losning/lastning af skibe. I forbindelse med storme i Nordsøen kan forventes en bølgehøjde på ca. 1,0 m ved den nye havn, når der er ekstreme bølger fra nordvestlige retninger i Nordsøen med bølgehøjde på 14,2 m. Det forventes, at mindre skibe ikke kan laste og losse under sådanne forhold.

22 22/23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD I forbindelse med ekstreme storme er det acceptabelt, at skibene ikke kan laste og losse, men det vil være hensigtsmæssigt, at havnen er så godt beskyttet, at skibene kan forblive fortøjret ved kajen og at skibsbevægelser og fortøjningskræfter ikke bliver for store 4.5 Projektering I forbindelse med projekteringen af den nye havn anbefales det, at der udføres numerisk modellering af strøm- og bølgeforhold. Modelleringen skal bekræfte de forventede forhold og kan benyttes ved optimering af udformningen af opfyldningen ved den nye havn med henblik på at sikre rolige bølgeforhold langs kajen i forbindelse med storme.

23 VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD 23/23 5 Referencer /1/ Kvitsøy Kommune. Vurdering af placering og udformning af havn ved Krågøy, COWI rapport, j. nr. PFSM00003, juli /2/ Statens Vegvesen, Region Vest, E39 Rogfast, Massedeponi ved Mekjarvik, Konsekvensvurdering for bølger, strøm og skibstrafikk, COWI rapport, j. nr. A016140/RAP 205, Mai /3/ Resipientundersøkelse i Håsteinsfjorden og ved Grødaland, Rapport IRIS, 2009/171. /4/ Mekjarvik Ferjekai - Draganalyse. Rapport utført av NHL Sintef (STF60 F87073), 1987.